Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledende retningslinier for tilrettelæggelsen af de forebyggende helbredsundersøgelser i anledning af svangerskab og af fødselshjælpen


1. INDLEDNING

I henhold til lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jfr. lovbekendtgørelse nr. 431 af 3. september 1975, som ændret senest ved lov nr. 236 af 23. maj 1984, har kvinder under svangerskab ret til et antal forebyggende helbredsundersøgelser hos læge og jordemoder, og ret til vederlagsfri fødselsbetjening på sygehus eller vederlagsfri jordemoderhjælp i hjemmet.

Loven pålægger amtskommunerne, herunder Københavns og Frederiksberg kommuner (i det følgende under eet benævnt amtskommuner) det samlede ansvar for tilvejebringelsen og tilrettelæggelsen af svangerskabshygiejnen og fødselshjælpen.

Efter loven fastsætter sundhedsstyrelsen retningslinier for gennemførelsen af de ovenfor nævnte forebyggende helbredsundersøgelser. Der henvises herom til sundhedsstyrelsens retningslinier af marts 1985.

Efter lovens § 7 udfærdiger indenrigsministeriet efter forhandling med sygehusrådet retningslinier for tilrettelæggelsen af de forebyggende helbredsundersøgelser og fødselshjælpen.

Nedennævnte retningslinier, som har været forelagt for bl. a. sundhedsstyrelsen, sygehusrådet og Amtsrådsforeningen i Danmark, træder i stedet for indenrigsministeriets cirkulære af 23. marts 1973 om vejledende retningslinier om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.

2. FORMÅLET MED DE NYE RETNINGSLINIER

Det overordnede formål med sundhedsvæsenets indsats i svangerskabshygiejnen og fødselshjælpen er at sikre, at graviditet og fødsel forløber så sikkert og trygt som muligt for mor og barn.

Der er med den hidtidige tilrettelæggelse på området opnået en meget høj grad af sikkerhed, og formålet med de nye retningslinier er derfor at videreudvikle den nuværende tilrettelæggelse af svangerskabshygiejnen og fødselshjælpen, således at der i højere grad end hidtil lægges vægt på, AT fødslen (normalt) er en naturlig proces, AT behandlingsindsatsen må afpasses herefter, og AT individuelle ønsker og behov hos den gravide f.eks. med hensyn til familiestøtte og fysiske rammer så vidt muligt må imødekommes.

De nye retningslinier tilsigter ikke at medføre egentlige strukturelle ændringer på området i den enkelte amtskommune. Men med den sikkerhed, der nu er opnået i svangerskabshygiejnen og fødselshjælpen, herunder den hurtige identifikation af risikotilfældene, finder indenrigsministeriet, at kvinder fremtidigt inden for amtskommunen så vidt muligt bør have mulighed for at kunne vælge, om fødslen skal ske på en af følgende former for fødested: Specialafdeling, kirurgisk afdeling eller hjemme, og i de førstnævnte tilfælde, om fødslen skal foregå ambulant eller under egentlig indlæggelse.

Kvinder skal endvidere - udover gennem valget af fødested - have størst mulig medindflydelse på fødslens tilrettelæggelse, herunder f.eks. brug af apparatur.

En forudsætning for at kunne imødekomme dette princip om større valgmulighed og større medindflydelse for kvinden er, at hun ved de forebyggende helbredsundersøgelser hos lægen og jordemoderen får en udførlig orientering om de valgmuligheder, hun har, og hvad de indebærer af fordele og ulemper, og om de muligheder hun har for at medvirke ved/øve indflydelse på fødslens tilrettelæggelse.

3. TILRETTELÆGGELSEN AF DE FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG FØDSELSHJÆLPEN

3.1. OMRÅDETS UDVALGSMÆSSIGE PLACERING

Amtsrådet fastsætter i amtskommunens styrelsesvedtægt, hvilket udvalg der varetager den umiddelbare forvaltning af opgaverne efter loven om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.

Af hensyn til muligheden for en bedre koordination i amtskommunerne, afpasset efter lokale forhold, er hidtidige lovbestemte bindinger af udvalgsplacering af opgaver i en række love ophævet. Dette gælder således sygehusloven, sygesikringsloven og loven om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, idet sidstnævnte lovs bestemmelse om, at opgaverne enten varetages af amtskommunens social- og sundhedsudvalg eller sygehusudvalget, er ophævet.

Da svangerskabshygiejne- og fødselshjælpsområdet har tilknytning både til social- og sundhedsområdet og til sygehusområdet, skal det dog understreges, at den fornødne koordination mellem de 3 områder må søges sikret uanset opgavernes udvalgsmæssige placering.

3.2. JORDEMODERCENTRENE

Jordemødrene/jordemodercentrene varetager i samarbejde med de praktiserende læger og fødestedets læger svangreprofylaksen, fødselsbetjeningen af det/de fødesteder, herunder specialafdelinger, som hører til centret, eventuelle fødsler i hjemmet og tilsynsbesøg.

For at skabe kontinuitet og tryghed i omsorgen for den gravide henstilles det, at det tilstræbes, at jordemoderarbejdet i videst muligt omfang tilrettelægges således, at samme jordemoder (eller evt. samme gruppe af jordemødre) foretager de forebyggende helbredsundersøgelser i jordemodercentret og medvirker ved fødslen.

I tilrettelæggelsen af jordemoderarbejdet må der lægges vægt på, at der etableres et samarbejde især med de praktiserende læger. Samarbejdet mellem den praktiserende læge og jordemoderen kan yderligere styrkes ved at læge-/jordemoderbetjeningen organiseres således, at en gruppe læger samarbejder med en enkelt jordemoder/gruppe af jordemødre. Der bør endvidere sikres mulighed for opsøgende og forebyggende arbejde.

Amtskommunens geografiske inddeling i jordemodercentre bør fortsat i videst muligt omfang forene hensynet til den gravides lette adgang til jordemoderundersøgelser med en hensigtsmæssig udnyttelse af centerjordemødrenes arbejdskraft.

I områder med stor afstand mellem centrene bør de eksisterende udekonsultationer eller delcentre således opretholdes. Amtskommunerne må i øvrigt være opmærksomme på, at det kan være nødvendigt at udvide disses antal eller at ændre placering, åbningstider el.lign. for fortsat at sikre de gravide let adgang til jordemødrenes vejledning og støtte.

Placeringen af sådanne udekonsultationer eller delcentre, f.eks. i tilknytning til et lægehus eller en social- og sundhedsforvaltning, kan løse ikke blot afstandsproblemet for den gravide, men også bedre muligheden for samordning af indsatsen fra de forskellige grupper i svangreprofylaksen.

Der bør være mulighed for tidsbestilling og aftenkonsultation til undersøgelse i centrene.

Centrenes størrelse må afhænge af lokale forhold som befolkningsunderlag, fødestedernes placering m.v.

Hvis et jordemodercenter placeres på et sygehus med specialafdeling, bør jordemoderkonsultationen tilrettelægges uafhængigt af specialafdelingens svangreambulatorium.

3.3. FØDSELSFORBEREDENDE UNDERVISNING

Omfanget af og deltagerprocenten i den fødselsforberedende undervisning i amtskommunerne varierer meget.

Indenrigsministeriet skal anbefale, at alle gravide (og evt. deres mænd) tilbydes deltagelse i gruppeundervisning i fødselsforberedelse.

Formålet med undervisningen er at bibringe forældrene viden om svangerskabets forløb, fødslens og barselsperiodens forløb og de ændrede familieforhold, således at unødig ængstelse undgås.

Ansvaret for tilrettelæggelsen af den fødselsforberedende undervisning bør påhvile jordemodercentrene/jordemødrene, og undervisningen bør forestås af en jordemoder eventuelt i samarbejde med andre faggrupper som f.eks. læge, fysioterapeut og sundhedsplejerske. Oplysningsforbundene kan stå for den praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen.

Om indholdet af kurserne henvises til sundhedsstyrelsens ovenfor nævnte retningslinier.

3.4. FØDESTEDERNE

Den nærmere planlægning og tilrettelæggelse af den sygehusmæssige fødselskapacitet må ske som led i amtskommunernes sygehusplanlægning.

I denne forbindelse skal indenrigsministeriet henstille, at amtskommunerne så vidt muligt opretholder/tilvejebringer et varieret tilbud om fødested, således at den gravide efter behov og ønske kan vælge mellem fødsel på specielafdeling, fødsel på kirurgisk afdeling og fødsel i hjemmet. Til fødestederne bør være tilknyttet svangreambulatorium.

Indenrigsministeriet kan yderligere anbefale, at der i tilknytning til specialafdelinger, hvor det er muligt, gøres forsøg med oprettelse af alternative jordemoderledede fødeafsnit. Formålet er at tilbyde fødsel under mere »hjemlige« forhold, men med samtidig opretholdelse af meget høj sikkerhed, idet specialafdelingens ekspertise, apparatur m.v. i givet fald straks vil kunne bringes i anvendelse. I amtskommuner, hvor der kun findes specialafdeling, vil sådanne afsnit endvidere kunne øge kvindernes mulighed for at vælge mellem forskellige former for fødested.

Den gravide bør endvidere (både på kirurgisk afdeling og på specialafdeling) kunne vælge mellem at føde ambulant og »stationært«.

Andelen af ambulante fødsler udgør i dag få pct. Denne andel vil formentlig kunne øges, hvis kvinderne orienteres om tilbudet og den støtte fra jordemoder, hjemmesygeplejerske og sundhedsplejerske, de tilbydes i hjemmet.

Amtskommunerne bør overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at oprette særlige barselshvileafdelinger, f.eks. på mindre sygehuse, til overflytning af kvinder, som har født på specialafdeling.

Indenrigsministeriet skal i øvrigt generelt opfordre amtskommunerne til DELS kritisk at vurdere miljøet på fødestuerne/afdelingerne og overveje, hvorledes dette evt. kunne gøres mere trygt, aktiverende og imødekommende over for særlige ønsker hos den gravide, DELS kritisk at vurdere anvendelse af apparatur, i særdeleshed den mere rutineprægede brug uden særlig indikation.

Fordele og ulemper bør således overvejes meget nøje inden en eventuel mere generel ibrugtagning af ny teknik/nye undersøgelsesmetoder, og kvinden bør samtykke i brugen af forskelligt apparatur.

4. SAMARBEJDE

I omsorgen for den gravide (graviditeten, fødslen, barselsperioden) deltager efter behov en lang række personalegrupper henhørende under forskellige myndigheder: Jordemoder, praktiserende læge, sygehusansat læge/speciallæge, sygeplejerske, sundhedsplejerske, evt. socialrådgiver, hjemmehjælper m.fl. Denne mangesidighed i indsatsen hjælper til at sikre den gravide den specialhjælp, der er behov for, men den øger også behovet for at koordinere hjælpen, således at denne for den gravide fremtræder som et sammenhængende, overskueligt og hermed brugbart tilbud om hjælp og støtte i de forskellige situationer. Det henstilles derfor, at der især ved tilrettelæggelsen af arbejdet i jordemodercentrene tilstræbes den bedst mulige koordination af indsatsen fra de personalegrupper, hvis deltagelse i graviditets- og fødselsforløb er nødvendig. Jordemoderen og den gravides egen/praktiserende læge, som normalt i samarbejde varetager den overvejende del af de forebyggende helbredsundersøgelser, er ansvarlig for, at andre faggrupper medinddrages i fornødent omfang.

5. UDARBEJDELSEN AF PLANER FOR DE FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG FØDSELSHJÆLPEN.

I henhold til § 7 i lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp udarbejder amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner planer for de forebyggende helbredsundersøgelser og fødselshjælpen, som indsendes til indenrigsministeriet.

Af hensyn til den fornødne samordning mellem fødselshjælpsplanlægningen, social- og sundhedsplanlægningen og sygehusplanlægningen må planerne inden for disse 3 områder koordineres. Planerne for svangerskabshygiejnen og fødselshjælpen forudsættes derfor tilvejebragt efter samarbejde med de nævnte 2 sektorer og efter samarbejde med embedslægeinstitutionen.

Planerne forudsættes i øvrigt at indeholde en kort redegørelse for påtænkte væsentlige ændringer i tilrettelæggelsen af fødselshjælpen og mere kvantitative oplysninger om: Antallet af fødsler på de forskellige fødesteder, herunder antallet af hjemmefødsler og ambulante fødsler, aktiviteten i jordemodercentrene og omfanget af den fødselsforberedende undervisning. Desuden forudsættes givet en kort redegørelse for retningslinierne for visitation til de forskellige fødesteder.

Tidsfrister m.v. for udarbejdelsen af planer fastsættes i særskilte meddelelser fra indenrigsministeriet.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 22. MARTS 1985

BRITTA SCHALL HOLBERG

/JOHS. QWIST

Officielle noter

Ingen