Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
    KAPITEL 1 INDLEDNING
    KAPITEL 2 FORHOLDSREGLER VEDRØRENDE ENKELTE SMITSOMME SYGDOMME HOS BØRN OG
    KAPITEL 3 OPTAGELSE AF BØRN OG ANSÆTTELSE AF PERSONALE
    KAPITEL 4 LUKNING OG GENÅBNING AF INSTITUTIONER/SKOLER EFTER FOREKOMST AF
Den fulde tekst

Sundhedsstyrelsens retningslinier om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge


I henhold til § 11 i indenrigsministeriets bekendtgørelse af 7. marts 1983 om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge (i det følgende kaldet bekendtgørelsen) fastsætter sundhedsstyrelsen, hvilke forholdsregler der skal iagttages i forbindelse med forekomst af smitsomme sygdomme. Forholdsreglerne gælder for daginstitutioner for børn og unge, skolepasningsordninger samt fritidsklubber og ungdomsklubber, offentlige og private skoler. Reglerne finder tilsvarende anvendelse for formidlet dagpleje.

KAPITEL 1

INDLEDNING

Formålet med forholdsreglerne er at hindre spredningen af alment farlige sygdomme og de øvrige smitsomme sygdomme, der er nævnt i bilaget til bekendtgørelsen, og at begrænse spredningen af andre smitsomme sygdomme.

Hovedreglen er derfor, at børn og personale med smitsomme sygdomme ikke må modtages i institutioner/skoler, når de frembyder smitterisiko. Opstår der under opholdet i institutionen/skolen tegn på smitsom sygdom hos et barn, skal hjemmet underrettes med henblik på hjemtagelse, og barnet skal om fornødent holdes adskilt fra de øvrige børn, indtil hjemtagelse finder sted.

Det er vigtigt, at reglerne overholdes, selv om det kan give problemer at få et sygt barn passet. Overholdes reglerne ikke, vil det let kunne medføre, at mange andre børn bliver syge, og mange hjem bliver berørt af pasningsproblemer.

Institutionspersonalet skal f.eks. ved forældremøder sikre sig, at forældrene er orienteret om forholdsreglerne i disse retningslinier.

HVORNÅR FREMBYDER BØRN/PERSONALE TEGN PÅ SMITSOM SYGDOM?

Det kan være tegn på smitsom sygdom, at man f.eks. har feber (morgentemperatur på over 37,5 grader, målt i endetarmen), har mavetilfælde i form af diarree eller opkastninger, er stærkt forkølet eller har øjenbetændelse med pusflod.

Det kan specielt for børns vedkommende volde vanskeligheder at afgøre, om de er syge eller raske, og afgrænsningen må ofte bero på et skøn. Et barn kan ikke anses for at være rask, medmindre det er feberfrit og almentilstanden upåvirket. I praksis vil dette almindeligvis sige, at barnet kan klare at være i institutionen/ skolen blandt de andre børn og kan deltage i almindelige aktiviteter, der foregår i institutionen/skolen.

HVEM AFGØR, HVORNÅR BØRN/PERSONALE ER SYGE ELLER RASKE?

Hvis institutionslederen/skolelederen er i tvivl om, hvorvidt børn eller personale frembyder smitterisiko, kan den behandlende læge kontaktes efter aftale med barnets forældre, henholdsvis det pågældende personalemedlem. Såfremt lægen finder, at et barn ikke frembyder smitterisiko, og barnets tilstand i øvrigt tillader det, kan barnet modtages i institutionen/skolen. Institutionen/skolen kan kræve lægeattest fra den behandlende læge. For skolers vedkommende kan spørgsmålet yderligere forelægges for skolelægen. I tvivlstilfælde afgør embedslægeinstitutionen, hvornår de pågældende kan modtages i institutionen/skolen.

UNDERRETNING I TILFÆLDE AF SMITSOMME SYGDOMME I INSTITUTIONER/SKOLER

a. INSTITUTIONER:

Når et barn/personalemedlem sygemeldes, skal institutionslederen søge oplyst, om der er tale om en smitsom sygdom.

Forekomst af smitsomme sygdomme hos børn eller personale i daginstitutioner for 0-6-årige børn skal omgående bekendtgøres for forældrene ved opslag.

Er der tale om en smitsom sygdom, der er nævnt i bilaget til bekendtgørelsen, skal institutionslederen eller dennes stedfortræder omgående indberette tilfældet til embedslægeinstitutionen.

Embedslægeinstitutionen beslutter, hvilke forholdsregler der skal træffes. Embedslægeinstitutionen bør i øvrigt underrettes om alle ophobede tilfælde af smitsomme sygdomme i institutionen.

I kombinerede institutioner skal lederen af den institution, hvori sygdommen forekommer, underrette de andre institutionsledere.

b. SKOLER

Hvis skolelederen bliver opmærksom på forekomst af en af de smitsomme sygdomme, der er nævnt i bilaget til bekendtgørelsen, skal lederen indberette tilfældet til embedslægeinstitutionen. Skolens leder skal endvidere underrette skolesundhedstjenesten (skolelægen, skolesundhedsplejersken). Skolelederen bør i øvrigt underrette embedslægeinstitutionen om alle ophobede tilfælde af smitsomme sygdomme i skolen.

ALMINDELIGE HYGIEJNISKE FORSKRIFTER

For at begrænse udbredelsen af smitsomme sygdomme skal almindelige hygiejniske forholdsregler overholdes. Dette gælder specielt i daginstitutioner for 0-6-årige børn, idet børn i den alder sædvanligvis er mest modtagelige for sygdomme. Smitteoverførsel fra person til person kan ske ad forskellige veje. Luftvejsinfektioner smitter sædvanligvis gennem luften, og for at nedsætte antallet af sygdomskim, bør der luftes ud flere gange dagligt i de rum, hvor børn og personale opholder sig. Ved mave-tarminfektioner og smitsom leverbetændelse kan overførelse af smitstof ske fra afføring via hænderne. Hygiejniske foranstaltninger er derfor særlig vigtige i arbejdet med spædbørn og småbørn i forbindelse med bleskift og madning. For at hindre spredningen af eventuelt sygdomsfremkaldende kim skal personalet og børnene altid vaske hænder efter bleskift, efter toiletbesøg samt før håndtering af levnedsmidler.

MEDICINGIVNING

Såfremt institutionspersonalet/skolepersonalet påtager sig at give børnene medicin til behandling i efterforløbet af smitsom sygdom, bør der foreligge skriftlig instruktion fra barnets læge til institutionen/skolen. I forbindelse med kroniske sygdomme, der kræver vedvarende medicinsk behandling, bør institutionen/skolen påtage sig den nødvendige medicingivning efter den behandlende læges instruktion.

KAPITEL 2

FORHOLDSREGLER VEDRØRENDE ENKELTE SMITSOMME SYGDOMME HOS BØRN OG

PERSONALE

HUDSYGDOMME

Børn og personale med smitsomme hudsygdomme må først modtages, når de ikke frembyder smittefare. Opmærksomheden henledes særligt på:

BØRNESÅR

Børn og personale med skorpedækkede og/eller væskende børnesår må ikke modtages. I skoler og institutioner for børn i skolealderen gælder dette dog kun, når sårene er mere udbredte.

BYLDER

Børn og personale med bylder og bulne fingre må først modtages, når betændelsesstedet er tørret ind. (Almindelige filipenser (bumser) frembyder ingen smitterisiko).

FODVORTER OG FODSVAMP

Spredning af fodvorter og fodsvamp i forbindelse med badning og gymnastik kan næppe helt forhindres, men beskyttelse mod smitte ved anvendelse af badetøfler samt gymnastiksko af plastic eller lignende materiale kan anbefales både for raske og syges vedkommende. (Forekomst af vorter på hænder giver ikke anledning til forholdsregler).

FNAT OG LUS

Børn og personale med fnat eller lus må først modtages, når behandlingen er påbegyndt. Familien/husstanden bør undersøges og eventuelt behandles, hvilket institutionslederen/skolelederen efter samråd med skolesundhedstjenesten bør gøre de pågældende opmærksom på. Ved forekomst af lus hos børn i institutioner for skolesøgende børn skal institutionslederen eller dennes stedfortræder underrette skolesundhedstjenesten på de skoler, hvorfra institutionen modtager de pågældende børn. Skolesundhedstjenesten skal ligeledes underrette fritidshjem m.v., såfremt der forekommer lus hos skolebørn, der går i pågældende fritidshjem eller lignende.

FÅRESYGE

Børn og personale må først modtages, når de er feberfri og kirtelhævelsen er begyndt at svinde.

KIGHOSTE

I tilfælde af kighoste gælder andre regler end for øvrige smitsomme sygdomme. Kighoste anses for smittefarlig i op til 6 uger efter de typiske anfalds begyndelse, og hosteanfald kan optræde gennem uger til måneder, hvor personen i andre henseender fremtræder som rask. Man har derfor fundet det mest rimeligt, at børn og personale i denne lange periode må modtages i institutionen, selv om de frembyder smitterisiko, idet man forventer, at de øvrige børn har fulgt det normale vaccinationsprogram. Børn og personale må dog ikke modtages, så længe de har så hyppige hosteanfald, at det giver anledning til problemer.

Ifølge det anbefalede vaccinationsprogram vaccineres mod kighoste, når børn er 5 uger, 9 uger og 10 måneder gamle. Allerede 1 uge efter den 2. injektion kan børnene regnes for midlertidigt beskyttede mod sygdommen.

Børn under 1 år: Medens kighoste hos større børn og voksne sædvanligvis er en harmløs sygdom, kan den hos børn under 1 år, der ikke er vaccinerede, få et alvorligt forløb. Det tilrådes derfor stærkt, at børn følger det anbefalede vaccinationsprogram for kighoste, når de skal optages i institutionen.

Optræder kighoste i en institution med børn under 1 år, skal disse hjemsendes, medmindre de har haft kighoste eller tidligere har fået de første 2 injektioner kighostevaccine. De hjemsendte børns forældre tilrådes at lade påbegynde vaccination, og børnene må først modtages 1 uge efter, at de har fået i alt 2 injektioner kighostevaccine med 3-4 ugers mellemrum. Såfremt børnene ikke vaccineres, må de først modtages, når der er forløbet 6 uger, fra det sidste barn er begyndt at hoste.

MÆSLINGER

Børn og personale må først modtages, når de er raske, hvilket de kan være, selv om de har rester af udslæt. Optræder der mæslinger i en institution, hvor der er børn under 1 år, bør forældrene til disse børn opfordres til at drøfte med deres læge, om der er grund til at søge barnet beskyttet imod sygdommen ved injektion af gammaglobulin.

SKOLDKOPPER

Børn og personale må først modtages, når de er raske og ikke længere har frisk udslæt, og blærerne er tørret ind.

RØDE HUNDE

Børn og personale må først modtages, når de er raske, hvilket de kan være, selv om de har udslæt. Gravide kvinder, der færdes i institutionen/skolen, skal opfordres til omgående at drøfte eventuelle foranstaltninger med egen læge.

SKARLAGENSFEBER OG HALSBETÆNDELSE, DER KRÆVER BEHANDLING MED PENICILLIN ELLER LIGNENDE

Børn og personale må først modtages, når de er raske og ikke længere frembyder smittefare. Patienten kan anses for smittefri efter de første 3 døgns behandling med penicillin eller lignende.

ØJENBETÆNDELSE

Børn og personale med udtalt øjenbetændelse med kraftigt pusflod, tydelig lysskyhed og/eller påvirket almentilstand må ikke modtages. De pågældende bør undersøges af læge. Dette gælder også, hvis en øjenbetændelse har varet mere end 1 uge.

MELLEMØREBETÆNDELSE

Børn og personale må først modtages, når de er raske. Såfremt der er flod fra ørerne, kan børnene kun modtages, hvis floddet ikke giver anledning til problemer.

DIARREE

Børn med diarree (dvs. flere tynde afføringer om dagen) må først modtages i institutionen, når afføringen er normal.

Ved tilfælde af salmonella-infektioner (f.eks. musetyfus) i daginstitutioner for 0-2-årige samt ved ophobede tilfælde af diarree i institutioner skal embedslægeinstitutionen underrettes med henblik på, hvilke forholdsregler der skal træffes.

SMITSOM LEVERBETÆNDELSE (EPIDEMISK GULSOT)

Børn og personale må først modtages, når de er raske. Da sygdommen kan have et alvorligt forløb hos voksne, men sædvanligvis ikke hos børn, bør personalet, hvis der opstår leverbetændelse i daginstitutioner for 0-6-årige børn, drøfte med deres læge, om der er grund til at søge sig beskyttet mod sygdommen ved injektion af gammaglobulin. Smitsom leverbetændelse smitter fra afføring via hænderne. Børn kan udskille virus i afføringen uden selv at være syge. For at hindre spredning af sygdommen, er det derfor vigtigt, at personalet indskærpes stor omhu med hygiejniske forholdsregler.

MENINGOKOKMENINGITIS/MENINGOKOKSEPSIS

Børn og personale må først modtages, når der er gået 1 uge efter sidste smitteudsættelse, eller når en eventuel iværksat behandling er afsluttet.

KAPITEL 3

OPTAGELSE AF BØRN OG ANSÆTTELSE AF PERSONALE

Når et barn skal optages i institution/skole bør institutionslederen/skolesundhedstjenesten notere på barnets børnestamkort/skolesundhedstjenestens journal, hvilke sygdomme barnet har haft. Attester for vaccination bør forevises, og tidspunktet for de forskellige vaccinationer bør påføres børnestamkortet/journalen, som i øvrigt, så længe barnet er optaget i institutionen/skolen, bør føres a jour med nye sygdomme, vaccinationer og andre væsentlige helbredsoplysninger. Af hensyn til opklaringsarbejdet i en eventuel epidemisituation er det væsentligt, at der på børnestamkortet/journalen er ajourførte oplysninger om navn og adresse på barnets læge.

Institutionslederen/skolesundhedstjenesten bør tilskynde til, at det til enhver tid anbefalede vaccinationsprogram for børn følges.

Forældre til børn, som lider af visse kroniske sygdomme (f.eks. cystisk fibrose, astma bronchiale og visse hjertelidelser) henvises til at drøfte spørgsmålet om eventuel vaccination mod mæslinger med egen læge.

Ved forekomst af kighoste, mæslinger eller smitsom leverbetændelse (epidemisk gulsot) i institutionen/skolen på optagelsestidspunktet/ansættelsestidspunktet henvises til de tidligere nævnte forholdsregler vedrørende forebyggende foranstaltninger.

KAPITEL 4

LUKNING OG GENÅBNING AF INSTITUTIONER/SKOLER EFTER FOREKOMST AF

SMITSOMME SYGDOMME

Hel eller delvis lukning af en institution/skole kan besluttes af embedslægeinstitutionen. Under lukningen foretages de foranstaltninger, som embedslægeinstitutionen påbegynder af hensyn til smitterisikoen. Genåbning kan kun ske med embedslægeinstitutionens godkendelse.

Embedslægeinstitutionen kan bestemme, at der ved forekomst af smitsomme sygdomme ikke må optages nye børn på skolen/ institutionen.

Retningslinierne træder i kraft den 1. april 1983.

SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 21. MARTS 1983

P. D. V.

MICHAEL VON MAGNUS

/Øhlenschlæger

Officielle noter

Ingen