Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Retningslinier for svangerskabshygiejne og fødselshjælp


INDHOLDSFORTEGNELSE

RETNINGSLINIER FOR SVANGERSKABSHYGIEJNE OG FØDSELSHJÆLP

BILAG 1, Vejledning vedrørende:

1. Helbredsundersøgelser hos alment praktiserende læge

2. Obstetrisk speciallægeundersøgelse

3. Helbredsundersøgelser hos jordemoder

4. Fødsels- og forældreforberedelse

5. Undersøgelser og procedurer i forbindelse med fødslen

6. Barselsperioden

7. Lægeundersøgelser efter fødslen

BILAG 2

Liste over fagudtryk i sundhedsstyrelsens retningslinier og i bilag 1

BILAG 3

Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp

BILAG 4

Indenrigsministeriets vejledende retningslinier for tilrettelæggelsen af de forebyggende helbredsundersøgelser i anledning af svangerskab og af fødselshjælpen

BILAG 5

Sundhedsstyrelsens meddelelse af 21. april 1981 om forebyggende undersøgelser for kromosomsygdomme m.v. hos fostre

BILAG 6

Lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre

BILAG 7

Sundhedsstyrelsens cirkulære af 8. maj 1981 om jordemødre som ændret ved Sundhedsstyrelsens cirkulære af 26. marts 1985 (om lapisdrypning)

BILAG 8

Sundhedsstyrelsens cirkulære af 26. marts 1985 (om lapisdrypning)

BILAG 9

Retningslinier for pleje og observation af nyfødte børn med henblik på forebyggelse og tidlig diagnose af øjeninfektion og for behandling af infektioner, fremkaldt af Neisseria gonorrhoeae og Chlamydia trachomatis

RETNINGSLINIER FOR SVANGERSKABSHYGIEJNE OG FØDSELSHJÆLP

Indledning

Ifølge lov nr. 282 af 7. juni 1972 om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jfr. lovbekendtgørelse nr. 431 af 3. september 1975 med senere ændringer, har svangre kvinder ret til indtil 5 vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser hos en læge, heraf 3 under svangerskabet, og ret til en række vederlagsfri helbredsundersøgelser hos en jordemoder. Kvinder har ret til vederlagsfri fødselsbetjening på sygehus eller anden institution, og endvidere har de ret til vederlagsfri jordemoderhjælp i hjemmet.

Loven pålægger amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner at tilvejebringe vederlagsfri adgang til disse tilbud og pålægger dem i det hele ansvaret for tilrettelæggelsen af de forebyggende helbredsundersøgelser og af fødselshjælpen.

Sundhedsstyrelsen fastsætter retningslinier for gennemførelse af de forebyggende undersøgelser og fastsætter herunder antallet af jordemoderundersøgelserne. Antallet af jordemoderundersøgelser under graviditeten er fastsat til mindst 5. Desuden aflægger jordemoderen 2 barselbesøg efter fødslen.

Undersøgelsesprogrammet omfatter svangerskabet, fødslen og barselperioden. Det er naturligt at se hele forløbet i sammenhæng, hvorfor retningslinierne angiver de faglige rammer for sundhedsvæsenets samlede indsats i forbindelse med svangerskabshygiejne, fødselshjælp og barselpleje, herunder også for samarbejdet mellem sundhedsvæsenets og socialvæsenets faggrupper.

Nærværende retningslinier omtaler den tværfaglige samordning af de enkelte led i undersøgelses- og undervisningsprogrammet og giver samtidig en kronologisk beskrivelse af hele programmet under eet. Herved medinddrager beskrivelsen tillige opgaver i medfør af lov om jordemødre og lovene om sundhedsplejerskeordninger og hjemmesygeplejerskeordninger.

Lov nr. 671 om jordemødre af 13. december 1978 er trykt som bilag 6 og sundhedsstyrelsens cirkulære om jordemødre af 8. maj 1981 med senere ændring som bilag 7. Nærværende retningslinier træder i stedet for sundhedsstyrelsens retningslinier for svangerskabshygiejne og fødselshjælp af 1976 med bilag.

FORMÅL

Formålet med sundhedsvæsenets samlede indsats i svangerskabshygiejnen, fødselshjælpen og barselplejen er at bistå og styrke kvinden og familien under hele forløbet således, at fødslen sker med størst mulig sikkerhed og tryghed for kvinden, barnet og den øvrige familie.

Der lægges derfor stor vægt på den forebyggende indsats for at sikre hele familiens velfærd under og efter graviditeten og give de bedst mulige betingelser for det nyfødte barns udvikling.

Formålet med svangreundersøgelserne og fødselshjælpen kan udtrykkes i følgende punkter: - Bevarelse af moderens og barnets liv og helbred under svangerskab, fødsel og barselperiode. - Etablering af trygge forhold i svangerskab, fødsels- og barselperiode gennem rådgivning og praktisk vejledning og ved at give kvinden kendskab til fødestedet, dettes personale og indretning. - Fødsel til tiden af et veludviklet, levedygtigt og velskabt barn med normal fødselsvægt, d.v.s. at man tilsigter forebyggelse af fosterskade og fosterdød, forebyggelse af fødsel af børn med misdannelser, forebyggelse af fødselsskade, for tidlig fødsel og fødsel af børn med for lav fødselsvægt. - Bedst mulig behandling af eventuelle sygdomme eller komplikationer hos kvinden og den nyfødte.

Retningslinierne er udformet under hensyn til, - at graviditet, fødsel og barselperiode betragtes som en sammenhængende, naturlig proces, - at kvinden bør have størst mulig medindflydelse på svangerskabets og fødslens forløb samt medbestemmelse ved valg af fødested og anvendelse af apparatur, - at fødestedet vælges med henblik på den størst mulige sikkerhed og tryghed, og at der skabes fornøden kontakt og tillid til fødestedets personale, - at svangerskabsundersøgelserne og fødselshjælpen bør tilrettelægges således, at den svangre til stadighed støttes af professionelle rådgivere, idet hendes alment praktiserende læge har rollen som den koordinerende person. Det bør endvidere tilstræbes, at den svangre tilbydes de forebyggende helbredsundersøgelser hos den samme jordemoder eller hos en mindre gruppe af jordemødre, der kommer til at kende den svangre godt. Det er hensigtsmæssigt, at jordemødrenes fødselsbetjening så vidt muligt tilrettelægges således, at en af jordemødrene fra den lille gruppe kan være til stede ved fødslen, - at tværfaglig støtte ved f.eks. socialrådgiver/sagsbehandler og fysioterapeut bør inddrages efter behov.

OVERSIGT OVER PLACERINGEN AF FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER UNDER DEN NORMALT FORLØBENDE GRAVIDITET OG EFTER FØDSLEN, INKLUSIVE JORDEMODERENS BARSELSBESØG OG BESØG AF SUNDHEDSPLEJERSKE UNDER OG EFTER GRAVIDITET, HJEMMESYGEPLEJERSKENS BESØG VED AMBULANT/HJEMMEFØDSEL SAMT FØDSELS- OG FORÆLDREFORBEREDELSEN UNDER GRAVIDITETEN OG EFTER FØDSLEN. PARANTESERNE OMKRING NOGLE AF DE ANGIVNE TIDSPUNKTER FOR JORDEMODERUNDERSØGELSE ANGIVER DE SVANGERSKABSUGER, HVOR DER ERFARINGSMÆSSIGT OFTEST ER ET SÆRLIGT BEHOV FOR AT DEN GRAVIDE SES AF JORDEMODEREN.

  

 -----------------------------------------------------------------  

                  Tid  

                  ligst                                Ter  

 Uge:             muligt 12 16-18 26 30 33 35 36 38 39 min  1  2  9  

 -----------------------------------------------------------------  

 Alment prakti-  

 serende læge       x              x        x              (x)    x  

 -----------------------------------------------------------------  

 Jordemoder               x  (x)      x  x    (x)  x  x (x) x  x  

 -----------------------------------------------------------------  

 Svangre-  

 ambulatorium                x*)  

 -----------------------------------------------------------------  

 Sundheds-  

 plejerske                                 (x)             (x) x  

 -----------------------------------------------------------------  

 Hjemmesyge-  

 plejerske                                                  x  

 -----------------------------------------------------------------  

 Fødsels- og  

 forældreforbe-  

 redelse                      x   -  -  -  -  -  -  -   -    -  -  

 -----------------------------------------------------------------  

  • *) For nærmere forklaring henvises til teksten.

ORGANISATION

Det forebyggende program omfatter individuelle helbredsundersøgelser, oplysning og rådgivning samt undervisning og øvelser i grupper.

Oversigtsfiguren viser den tidsmæssige placering af de forebyggende helbredsundersøgelser under normalt forløbende graviditet og fødsel.

Kvinden tilbydes 3 undersøgelser i graviditeten hos egen læge.

1. helbredsundersøgelse hos lægen bør finde sted så tidligt som muligt i svangerskabet. Den kan foretages enten efter forudgående konsultation, hvor graviditeten er konstateret eller på kvindens anmodning, hvis hun selv har konstateret graviditeten.

Ved 1. undersøgelse henviser lægen kvinden til 1. helbredsundersøgelse hos jordemoder (i ca. 12. svangerskabsuge).

Såfremt lægen skønner, at der er behov for en tidlig obstetrisk vurdering af svangerskabet, henvises kvinden umiddelbart til ambulatoriet på specialafdeling i obstetrik eller til konsultation hos speciallæge fra obstetrisk afdeling i fødestedets ambulatorium.

Kvinden tilbydes endvidere helbredsundersøgelser efter behov hos jordemoder i svangerskabet, dog mindst 5.

Ved planlagt ambulant fødsel eller hjemmefødsel foretages en af jordemoderundersøgelserne sidst i svangerskabet ved et hjemmebesøg.

I barselperioden tilbydes 2 jordemoderbesøg uafhængigt af, om fødslen finder sted på et sygehus med barselhvile her eller på anden barselhvileafdeling, ambulant med barselhvile hjemme eller som hjemmefødsel.

Alle kvinder, der ønsker det, bør have adgang til en helbredsundersøgelse, bedst i 16-18. uge foretaget af en obstetriker, enten i ambulatoriet på specialafdeling i obstetrik eller ved konsulentbistand herfra til det lokale fødesteds ambulatorium.

En af de tidligere jordemoderundersøgelser kan kombineres med denne undersøgelse i fødestedets svangreambulatorium.

Kvinden skal tilbydes supplerende undersøgelser hos egen læge, jordemoder og speciallæge i obstetrisk afdelings ambulatorium eller på fødestedet, såfremt svangerskabets forløb indicerer dette. Jordemoderen kan endvidere aflægge hjemmebesøg hos gravide med særligt behov herfor.

Sundhedsplejerskeordningen i kvindens primærkommune kan omfatte tilbud om et besøg af sundhedsplejerske hos den gravide kvinde i hjemmet.

Spørgsmålet om valg af fødested tages op og drøftes med kvinden både ved 1. lægeundersøgelse og 1. jordemoderundersøgelse.

Valget af fødested kan dog ændres under hele svangerskabet.

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER

De forebyggende helbredsundersøgelser i graviditeten foretages af kvindens egen læge, jordemoder og - efter henvisning - af speciallæge i obstetrik, enten i specialafdelingens ambulatorium eller i andet fødesteds ambulatorium.

Helbredsundersøgelserne omfatter en omhyggelig anamneseoptagelse, drøftelse af kvindens helbredstilstand og af kvindens og familiens sociale og erhvervsmæssige forhold samt en grundig somatisk undersøgelse.

Ved undersøgelserne vil der være behov for vejledning vedrørende kvindens levevis, herunder om hendes arbejde, kost, brug af nydelsesmidler m.v. Oftest vil der være behov for at gennemdrøfte psykiske, sociale og arbejdsmæssige problemer flere gange i løbet af graviditeten, herunder kvindens forventninger til og eventuelle bekymringer for den forestående fødsel.

Der vil ligeledes være behov for at drøfte amning flere gange i løbet af graviditeten, for at kvinden og hendes familie får mulighed for at forstå amningens ernæringsmæssige, følelsesmæssige og sociale værdi og forberede sig hertil både psykisk og praktisk.

Alternative muligheder for ernæring af spædbarnet må naturligvis også drøftes i den udstrækning, den enkelte kvinde og familie har behov herfor.

I hele forløbet må kvinden sikres et højt informationsniveau, og kvindens egne ønsker skal inddrages og drøftes.

Herved kan kvinden og hendes familie medvirke aktivt til det bedst mulige forløb af svangerskab og fødsel og få gavn af samfundets tilbud i denne periode også med hensyn til valg af fødested.

Ved enhver helbredsundersøgelse i graviditeten er lægens eller jordemoderens samlede vurdering af kvindens fysiske og psykiske helbredstilstand, sammenholdt med hendes sociale forhold, af afgørende betydning for den fortsatte planlægning af undersøgelser, behandlingstilbud og andre foranstaltninger i graviditeten samt for rådgivningen i forbindelse med valg af fødested.

AFLASTNING OG SENGELEJE I GRAVIDITETEN

Indtræder der hos kvinden tilstande, der kræver aflastning og sengeleje i graviditeten, bør hun orienteres om mulighederne for at få praktisk bistand i hjemmet (hjemmesygepleje/hjemmehjælp) samt om, at hun kan blive tilset af en jordemoder ved hjemmebesøg.

I tilfælde, hvor aflastning og sengeleje i hjemmet finder sted som alternativ til eller i forbindelse med sygehusindlæggelse, bør jordemoderen tilse kvinden i hjemmet efter aftale med sygehusafdelingen og/eller den praktiserende læge.

SAMARBEJDE MELLEM LÆGE, JORDEMODER OG FØDESTEDETS LÆGER M.FL.

For at formålet med svangreundersøgelserne og fødselshjælpen kan opfyldes, er deltagelse fra flere faggrupper, herunder også ikke-medicinske, ofte nødvendig. Hovedpersonerne i programmet er kvindens egen læge, jordemoderen, der kan have konsultation uden for sygehuset, men som også er knyttet til fødestedet, fødestedets læger og i fornødent omfang den obstetriske speciallæge.

Det er den alment praktiserende læge, som ofte har kendt kvinden og hendes familie før graviditeten, der repræsenterer en kontinuitet i hele forløbet: svangerskab, fødsel, barselperiode og barnets opvækst, idet det også er den praktiserende læge, der foretager de forebyggende undersøgelser af børn fra 0-6 år.

Egen læge er den centrale fagperson i begyndelsen af graviditeten i forbindelse med konstatering af svangerskabet og den på grundlag af 1. helbredsundersøgelse foretagne henvisning til jordemoder og eventuelt til speciallæge.

Jordemoderen er den fagperson, den gravide hyppigst har kontakt med, og den centrale fagperson under fødslen.

Det bliver således familielægen og jordemoderen, der er ansvarlige for, at andre faggrupper medinddrages.

For at sikre kvinden det bedste udbytte af den forebyggende indsats og for at undgå aktiviteter, som ikke er nøje samordnede, og som belaster kvinden, må der etableres et effektivt samarbejde.

Dette forudsætter, at hver faggruppe er orienteret om de andre faggruppers indsats således, at unødvendige undersøgelser og modsat rettede informationer undgås.

Gennem vandrejournalen sikres denne indbyrdes kommunikation, og journalen bør derfor udfyldes omhyggeligt. Herudover vil der ofte også være brug for en samordning af indsatsen gennem personlig kontakt.

Ved ambulant fødsel og hjemmefødsel bør der ske en samordning af jordemoderens, hjemmesygeplejerskens og sundhedsplejerskens indsats i barselperioden.

Samarbejdet mellem kvindens egen læge/jordemoderbetjening organiseres således, at en gruppe læger samarbejder med en enkelt jordemoder/gruppe af jordemødre. Jordemoderundersøgelserne bør så vidt muligt finde sted i nærmiljøet således, at der bliver bekvem adgang for den gravide. Det kan være hensigtsmæssigt at placere jordemoderens konsultationssted(er) i f.eks, en praksis med flere læger og fælles faciliteter, som også kan benyttes i den fødsels- og forældreforberedende undervisning.

FØDSELS- OG FORÆLDREFORBEREDELSE

Lægen og jordemoderen giver den fornødne sundhedsmæssige vejledning vedrørende svangerskabet. Som supplement hertil bør en væsentlig del af den samlede oplysnings- og vejledningsvirksomhed udøves i form afformaliseret gruppeundervisning i fødsels- og forældreforberedelse.

Der må tages hensyn til, at ca. halvdelen af gravide i dag er førstegangsgravide uden egen erfaring eller viden om graviditet og fødsel. Endvidere vil mange i dag på grund af de lave fødselstal have dårligere muligheder end tidligere for at erhverve sig en sådan viden fra andre kvinder.

Formålet med undervisningen er at bibringe forældrene viden om svangerskabets forløb, fødsel, barselhvilen og barnets nyfødthedsperiode samt de ændrede familieforhold.

Kurserne, der bør tilrettelægges efter moderne sundhedspædagogiske principper, skal ikke kun omfatte teoretisk undervisning, men må tilrettelægges således, at deltagerne får gode muligheder for at udveksle erfaringer både indbyrdes og med underviserne. Kurserne skal formidle viden om den hjælp, sundheds- og socialvæsenet kan tilbyde den gravide og hendes familie og stimulere hende selv og familien til aktiv medvirken under svangerskab, fødsel og tiden efter fødslen. Kurserne bør omfatte afspændings- og styrketræningsøvelser (obstetrisk fysioterapi) for at bidrage til kvindens fysiske forberedelse til fødslen.

En praktisk gennemgang af det apparatur og udstyr, som anvendes ved fødsler, er en nødvendig forudsætning for kvindens medbestemmelse ved valg af fødested og anvendelse af apparatur.

Ansvaret for fødsels- og forældreforberedelsen bør påhvile jordemodercentret. Det bør så vidt muligt være een jordemoder, der forestår hele undervisningen for gruppen. Udover jordemoder og fysioterapeut kan andre faggrupper (såsom læger, sundhedsplejersker, afspændingspædagoger, psykologer, socialrådgivere) indgå som undervisere, og oplysningsforbundene kan medvirke ved den praktiske tilrettelæggelse.

Fødsels- og forældreforberedelsen bør starte tidligt i svangerskabet, f.eks. kort efter 1. undersøgelse hos jordemoder.

Fødselsforberedende kurser og efterfødselskurser afholdes iøvrigt forskellige steder i landet i privat regie eller med støtte i henhold til lovbekendtgørelse nr. 329 af 11. juli 1983 om fritidsundervisning m.v.

Disse kurser kan anbefales som et nyttigt supplement til de kurser, der arrangeres af jordemodercentrene.

FØDSELSMILJØET

Flere forhold vil være afgørende for den fødendes oplevelse af tryghed ved fødselsmiljøet: - Eget valg af fødested, - egen viden om (eventuel tidligere erfaring med) en fødsels forløb, - mandens tilstedeværelse og den fødendes kontakt med ham (eller en anden pårørende) under forløbet, - tilliden til personalets kvalifikationer og muligheder som fødselshjælpere, - den fødendes kontakt med personalet, specielt at hun kender og er tryg ved jordemoderen og at denne, så vidt det kan gennemføres, ikke afløses under forløbet og - en positiv indstilling til, at særligt apparatur og specielle indgreb må anvendes, hvor det er nødvendigt.

FORBEDRING AF FØDSELSMILJØET

Personalet har mange muligheder for at skabe et godt fødselsmiljø, og i de senere år er der foregået en betydelig udvikling i retning af forbedring af de psykologiske og fysiske rammer om fødslen.

Unødig støj, også udenfor fødestuen, bør undgås, f.eks. undlades uvedkommende samtaler blandt personalet. Man bør især være opmærksom på støjgener, når flere personer af uddannelsesmæssige grunde er til stede ved fødslen og i øvrigt tilstræbe, at så få personer som muligt befinder sig ved fødesengen.

Belysningen i fødestuen dæmpes i det omfang sikkerheden tillader det.

FØDESTED

Kvinden bør have mulighed for at vælge mellem følgende fødesteder: 1) obstetrisk specialafdeling ) 2) fødeafsnit på kirurgisk afdeling ) eventuelt (hvor sådan findes) ) ambulant 3) fødeklinikafsnit (hvor sådanne er oprettet) ) 4) hjemme )

OBSTETRISK SPECIALAFDELING

Hertil visiteres i overensstemmelse med lokalt gældende visitationsregler i de tilfælde, hvor der er konstateret en speciel risiko for moderen eller et forventet behov for pædiatrisk bistand til den nyfødte. Alle fødsler, ved hvilke der kan forudses komplikationer for barnet, herunder for tidlige fødsler, bør finde sted på obstetriske afdelinger på sygehuse, hvor der findes neonatologisk eller pædiatrisk afdeling med vagtforpligtelse, eller på steder, hvor der på anden måde er etableret en tilstrækkelig pædiatrisk service både under og efter fødslen således, at det truede barn kan observeres og behandles lige fra fødslen. Gravide med forventet normal fødsel kan føde på en specialafdeling, hvor denne er nærmeste fødested, eller hvis kvinden ønsker at føde på en specialafdeling.

Som på andre fødesteder forestås også her den spontant forløbende fødsel af en jordemoder.

KIRURGISK AFDELING (FØDEAFSNIT)

Ved fødsel på kirurgisk afdeling (fødeafsnit) forestås fødslen af en jordemoder, som til sin rådighed vil have apparatur og udstyr, som jordemoderen ikke råder over ved en hjemmefødsel. Ved alle fødsler på sygehus må det sikres, at der er mulighed for at give kvalificeret medicinsk bistand til det nyfødte barn, men på en sådan afdeling vil der ikke være læger med obstetrisk specialuddannelse til stede døgnet rundt, hvorfor kun kvinder med forventet normal fødsel bør henvises hertil. Afdelingen skal have et anæstesiologisk og kirurgisk døgnberedskab således, at der f.eks. kan udføres kejsersnit i tilfælde af uventede komplikationer, som nødvendiggør dette indgreb. Nogle steder er det rutine, at alle børn før hjemsendelse fra sygehus undersøges af en prædiater.

FØDEKLINIKAFSNIT (ABC-AFSNIT)

I fødeklinikafsnit (ABC-afsnit: Alternative Birthing Care) forestås fødslen også af en jordemoder, og der vil normalt ikke være læge til stede.

Funktionen i afsnittet kan beskrives som »hjemmefødsel på specialafdeling«.

Afsnittet bør være placeret i samme bygning som specialafdelingen, bedst i dens umiddelbare nærhed, men man søger at undgå institutionspræget derved, at lokalerne indrettes på en måde, der i størst mulig udstrækning efterligner hjemlige forhold. I tilfælde af komplikationer kan den fødende umiddelbart flyttes til specialafdeling.

AMBULANTE FØDSLER

Ambulante fødsler bør kunne foregå ved alle sygehusfødesteder i tilfælde, hvor fødslen forventes at forløbe normalt, og hvor kvinden ønsker det. Såfremt der indtræffer komplikationer eller andre forhold taler for det, tilbydes kvinden at blive i sygehusets barselsafdeling eller eventuelt tilbydes overflytning til barselhvileafdeling på et andet sygehus.

Kvinden bør, når ambulant fødsel eller hjemmefødsel planlægges, orienteres af praktiserende læge og jordemoder om de praktiske forhold vedrørende barselpleje i hjemmet og om mulighed for pleje og praktisk bistand ved den kommunale social- og sundhedsforvaltnings foranstaltning.

Hjemmesygeplejerske og sundhedsplejerske orienteres om forventet fødedato, og når fødslen har fundet sted, underretter jordemoderen dem og kvindens egen læge.

HJEMMEFØDSLER

Det er lægens og jordemoderens opgave at informere kvinden om muligheden for at gennemføre en hjemmefødsel.

Ved fødsel i hjemmet er der ikke samme mulighed som ved fødsel på sygehus for at hjælpe, såfremt der indtræder en komplikation, og lægen og jordemoderen skal derfor fraråde hjemmefødsel, hvis der foreligger specielle risici.

Vælges hjemmefødsel, skal den gravide have grundig oplysning om mulighederne for pleje og anden bistand i barselperioden, og jordemoderen skal ved hjemmebesøg under graviditeten rådgive om nødvendige praktiske foranstaltninger i hjemmet. Kvinden bør såvidt muligt assisteres ved fødslen af en jordemoder, hun kender, og den hjemmefødende bør derfor være velinformeret om, hvorledes hun tilkalder en af jordemødrene i den gruppe, som hun kender fra graviditetsundersøgelserne. Hun skal endvidere være informeret om muligheden for, at overførsel til sygehus under fødslen kan blive nødvendig.

Hvis kvinden ønsker det, bør jordemoderen (jordemodercentret) før fødslen træffe aftale om lægehjælp ved fødslen med kvindens læge eller en anden læge med fødselserfaring, jævnfør at der flere steder i landet er dannet grupper af læger, der står til rådighed for assistance ved hjemmefødsler.

BARSELPLEJEN I HJEMMET

Ved ambulant fødsel og hjemmefødsel tilbringes barselperioden i hjemmet. Dette medfører, at den rådgivning, pleje og praktiske bistand, som normalt ydes af sygehusafdelingen, i stedet for skal ydes ved jordemoderens barselbesøg samt af sundhedsplejerske, hjemmesygeplejerske og eventuelt hjemmehjælper.

LÆGEUNDERSØGELSER EFTER FØDSLEN

Der tilbydes kvinden indtil 2 lægeundersøgelser hos egen læge efter fødslen. Den første af disse, der er et tilbud til kvinder, som har født hjemme eller ambulant, er placeret i 1. uge efter fødslen. Den anden undersøgelse tilbydes alle og er placeret i 9. uge efter fødslen.

SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 26. MARTS 1985

Søren K. Sørensen

/Øhlenschlæger

Bilag 1

VEJLEDNING

VEJLEDNING VEDRØRENDE

  • 1) Helbredsundersøgelser hos alment praktiserende læge.
  • 2) Obstetrisk speciallægeundersøgelse.
  • 3) Helbredsundersøgelser hos jordemoder.
  • 4) Fødsels- og forældreforberedelse.
  • 5) Undersøgelser og procedurer i forbindelse med fødslen.
  • 6) Barselsperioden.
  • 7) Lægeundersøgelser efter fødslen.
  • 1)

HELBREDSUNDERSØGELSER HOS ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE

Den alment praktiserende læges opgaver er at forebygge, diagnosticere og behandle tilstande, som medfører risiko for svangerskabets tilfredsstillende gennemførelse, og at visitere til obstetrisk specialafdeling i fornødent omfang. Den praktiserende læge har herudover i kraft af sit kendskab til den gravide og hendes livsbetingelser særlige muligheder for at yde en indsats på sundhedspædagogiske og socialmedicinske områder.

Med hensyn til etablering af trygge forhold har familielægen som den gennemgående person i hele forløbet en særlig god mulighed for at yde en personligt præget, kontinuerlig rådgivning og vejledning. Dette forhold medfører også, at familielægen er koordinator og visitator i forhold til obstetrisk specialafdeling eller kirurgisk afdeling og til social- og sundhedsforvaltningen.

I mange tilfælde vil kvinden uden at have aftalt tid til den første grundige lægeundersøgelse henvende sig for at få konstateret om hen er gravid.

I forbindelse med konstatering af graviditeten bør det afklares, om der er arvelige sygdomme i familien, som kræver tidlig henvisning til arvebiologisk undersøgelse. Endvidere bør det vurderes, om den gravide på sit arbejde er udsat for fosterskadelige påvirkninger, der kan nødvendiggøre omgående sygemelding/omplacering. En vurdering af eventuel medicinindtagelse bør indgå i denne første konsultation. Særligt henledes opmærksomheden på den gravide stof- eller spiritusmisbruger, der har behov for en særlig behandlingsindsats, hvorfor tidlig henvisning til fødeafsnit med kendskab til dette behandlingsområde er nødvendigt. Der aftales tid til den første helbredsundersøgelse, der bør finde sted i 8.-12. uge.

1. lægeundersøgelse

Ved denne optages en grundig anamnese, hvorunder der søges oplysning om relevante gynækologiske/obstetriske forhold og om eventuelle familiære dispositioner. Endvidere skal det, hvis det ikke er sket tidligere, afklares, om den gravide udsættes for fosterskadelige påvirkninger.

Den gravides sociale forhold (arbejde, bolig og økonomi) bør belyses grundigt, og i denne forbindelse vurderes, om der er behov for bistand fra socialforvaltningen. Ligeledes er det væsentligt at få kendskab til de familiære forhold, herunder den gravides forhold til barnefaderen og det bør vurderes, om der er behov for en speciel indsats med henblik på at undgå familiære problemer. Ofte vil det være hensigtsmæssigt allerede på dette tidspunkt at drøfte, hvilken pasningsordning der skal forberedes for det ventede barn.

Forløbet af graviditeten fra tidspunktet for sidste menstruation indtil undersøgelsestidspunktet klarlægges, og der udføres en grundig objektiv undersøgelse, der bl.a. inkluderer måling af højde og vægt samt blodtryk, vurdering af almentilstand, undersøgelse af mammae og undersøgelse for varicer og ødemer.

Der tages en blodprøve til serodiagnostisk undersøgelse for syfilis, Rhesus-blodtypebestemmelse og antistofundersøgelse, og den sendes fra 1. juni 1985 til Statens Seruminstitut. Urinen undersøges for protein og glukose, og der iværksættes urindyrkning med henblik på diagnosticering af asymptomatisk bakteriuri.

Ved den gynækologiske undersøgelse vurderes livmoderens størrelse i forhold til formodet konceptionstidspunkt, ligesom bækkenets forhold vurderes.

Ud fra kendskabet til den gravide vejledes om hensigtsmæssig levevis, specielt vedrørende kost, tobak, alkohol, medicinindtagelse, seksualliv, sport og arbejdsforhold. Der gives generel information om svangerskabet og om undersøgelsesprogrammet, og kvinden opfordres til deltagelse, eventuelt sammen med manden, i fødsels- og forældreforberedelse senere i graviditeten.

Endelig drøftes valg af fødested på grundlag af denne første vurdering, og de senere undersøgelser planlægges sammen med de gravide. I denne forbindelse tages der stilling til, om der er indikation for en tidlig ultralydundersøgelse f.eks. ved usikker termin (uregelmæssige cycli, graviditet opstået kort efter ophør med hormonal kontraception eller misforhold mellem uterus størrelse og menostasien). Endelig tages der stilling til, om der er indikation for fostervandsprøve, jfr. bilag 5.

Svangerskabsjournal og vandrejournal udfyldes udførligt. Specielt er det vigtigt, at der i disse redegøres for tidligere svangerskabers forløb, særlig med hensyn til risikofaktorer og de sociale forhold. Konstateres det, at der er risiko for et unormalt forløb, henvises til obstetrisk vurdering og eventuel behandling tidligst muligt. Ved normale forhold henvises til 1. jordemoderundersøgelse og til undersøgelse på obstetrisk specialafdeling, hvis kvinden ønsker det.

2. lægeundersøgelse

Ved 2. lægeundersøgelse i 26. svangerskabsuge vurderes svangerskabets hidtidige forløb. Specielt udspørges om betydningsfulde symptomer såsom blødning og uterinkontraktioner. Oplysning om fosterbevægelser noteres. Kvinden tilrådes at søge læge straks ved kraftig vægtstigning, hovedpine, ødemer, blødning, aftagende fosterbevægelser, tiltagende uterinkontraktioner eller symptomer, som hun er i tvivl om. Det vurderes, om der er opstået problemer af arbejdsmæssig, familiær eller social karakter. Behovet for overvejelser om børnepasningsordning efter barselorlovens ophør understreges. Den sundhedspædagogiske oplysning følges op og den ændring i familiens forhold, som fødslen vil medføre, drøftes for at forebygge familiære problemer. Vigtigheden af jordemoderundersøgelserne og deltagelse i fødsels- og forældreforberedelsen understreges.

Der foretages sædvanlig objektiv undersøgelse, vurdering af livmoderens størrelse (symfyse-fundusmål) samt kontrol af fosterets hjertelyd. Endvidere foretages eksploration med henblik på collum's og orificium's forhold. Den tidligere foretagne visitation til fødested tages op til overvejelse og ændres eventuelt og vandrejournalen ajourføres.

3. lægeundersøgelse

Ved denne undersøgelse i 35. uge lægges hovedvægten på forberedelsen til den forestående fødsel. Den gravide skal oplyses om tegnene på begyndende fødsel, og hele forløbet gennemgås atter. Det skal sikres, at den gravide ved, hvordan hun skal forholde sig ved begyndende fødsel. Desuden bør behovet for hjælpeforanstaltninger umiddelbart efter hjemkomsten fra fødeafdelingen eller ved planlagt hjemmefødsel klarlægges.

Den medicinske indsats er koncentreret om vurdering af fosterets vækst, tegn til præeklampsi, unormal fosterpræsentation eller risiko for for tidlig fødsel (afkortet collum).

Der udføres sædvanlig objektiv undersøgelse, og den foretagne visitation til fødested tages op til overvejelse og ændres eventuelt.

Der tages en ny blodprøve med henblik på undersøgelse for antistoffer i forbindelse med den 3. lægeundersøgelse, og den sendes til den lokale klinisk-immunologiske afdeling, som fødestedet samarbejder med. Resultatet af undersøgelsen vurderes af egen læge og vedkommende obstetriske afdeling. På grundlag af resultaterne fra antistofundersøgelsen afgøres det, om fødslen på grund af risiko for erythroblastose hos den nyfødte bør foregå på obstetrisk landsdelsafdeling med neonatal pædiatrisk service, hvor udskiftningstransfusion kan foretages. Vandrejournalen ajourføres.

Lægeundersøgelser efter behov

Kvinden underrettes om, at hun udover at deltage i de planlagte tre forebyggende svangerskabsundersøgelser bør henvende sig til sin læge, hvis hun får symptomer på noget unormalt i forbindelse med graviditetens forløb.

  • 2)

OBSTETRISK SPECIALLÆGEUNDERSØGELSE

Ved denne undersøgelse i 16.-18. uge, der eventuelt finder sted i forbindelse med besøg på fødestedet, tages stilling til, om beregningen af fødselsterminen er sikker og om der er andre forhold, som kræver nøjere undersøgelse og eventuelt behandling. Findes der ved speciallægeundersøgelsen normale forhold, foregår de fortsatte undersøgelser hos den praktiserende læge og den jordemoder/gruppe af jordemødre, som skal assistere ved fødslen. Findes der derimod forhold, som betinger specielle undersøgelser og/eller behandlinger, tilrettelægges disse af specialafdelingen i samarbejde med egen læge og jordemoder.

  • 3)

HELBREDSUNDERSØGELSER HOS JORDEMODER

Der tilbydes den gravide mindst 5 undersøgelser hos jordemoderen, af hvilke den første søges gennemført i 12. uge og så vidt muligt ikke senere end i 20. uge. Herudover kan der efter behov foretages yderligere undersøgelser hos jordemoderen.

Hvis den gravide ønsker at føde i hjemmet, bør en af de senere undersøgelser finde sted der, bl.a. med henblik på iværksættelse af nødvendige praktiske foranstaltninger.

Hvis en gravid udebliver fra en planlagt undersøgelse, bør jordemoderen/jordemodercentret prøve at finde årsagen hertil og eventuelt foretage et hjemmebesøg, hvorunder undersøgelsen eventuelt kan gennemføres. Ligeledes kan jordemoderen tilbyde helbredsundersøgelse i hjemmet, hvis kvinden har et særligt behov herfor.

1. JORDEMODERUNDERSØGELSE

Ved denne undersøgelse er det jordemoderens opgave, foruden at foretage den somatiske undersøgelse og en vurdering af den gravides psykiske og sociale status i forbindelse med graviditeten, at søge at denne sig et indtryk af den gravides individuelle ressourcer og behov, herunder hendes forventninger og bekymringer med hensyn til svangerskabets og fødslens forløb. Graviditetsgener drøftes og søges afhjulpet, arbejdsmiljøet drøftes og behovet for aflastning vurderes. Emner som kost, personlig hygiejne og levevis, økonomi, deltagelse i fødsels- og forældreforberedelseskursus og ønske om fødested bør tages op med den gravide. Jordemoderen udleverer endvidere forskelligt oplysende materiale, anbefaler særligt læsestof og orienterer om sundhedsplejerskeordningen og, alt efter behov, om muligheden for social rådgivning og bistand samt om, hvorledes den gravide kan bære sig ad med i påkommende tilfælde at få anlagt en faderskabssag. Jordemoderen bør tage særligt hensyn til ganske unge kvinder, førstegangs-gravide og enlige og til kvinder med en fremmed kulturbaggrund. Disse kvinder kan have særlige problemer.

DE FØLGENDE JORDEMODERUNDERSØGELSER

Efterhånden som graviditeten skrider frem, øges hyppigheden af kontakter med jordemoderen. Blandt andet igennem fødsels- og forældreforberedelsen intensiveres jordemoderens koordinerende rolle som formidler til andre faggrupper og fødestedet.

Undersøgelsernes anbefalede placering i det normale svangerskabs forløb fremgår af skemaet side 7, men placeringen kan og bør ændres, hvor særlige forhold taler for det.

Undersøgelserne skal omfatte generel somatisk undersøgelse, kontrol af blodtryk, urinundersøgelse og vejning samt kontrol af livmoderens vækst, fosterets hjertelyd, dets størrelse og fosterstillingen. Jordemoderen søger at vurdere kvindens psykiske tilstand, herunder den gravides følelsesmæssige forhold til det kommende barn, til øvrige børn og til manden. Jordemoderen og lægen reviderer i samarbejde med den gravide om nødvendigt den plan, der i begyndelsen af graviditeten er lagt for, hvor og hvornår hun skal gå til undersøgelse og behandling af eventuelle sygelige tilstande. Den svangre orienteres om, at hun bør opsøge jordemoderen, hvis hun går over den beregnede terminsdato d,v,s, ind i 41. uge.

  • 4)

FØDSELS- OG FORÆLDREFORBEREDELSE

Fødsels- og forældreforberedelsen består af teoretisk undervisning, fysiske øvelser og demonstration af fødestue og udstyr.

Teoretisk undervisning

Den teoretiske undervisning bør omfatte: - En gennemgang af graviditeten og dens faser: Fosterudvikling og ændringer i den gravides krop samt psykologiske aspekter og sociale forhold for familien. - En gennemgang af det samlede undersøgelses- og undervisningsprogram i svangerskabet. - En gennemgang af fødselsforløbet, herunder anvendelse af apparatur og udstyr. - En gennemgang af barselsforløbet, herunder indføring i spædbarnspleje og amningens betydning. - En gennemgang af spædbarnets tidligere udvikling, herunder motivering for forebyggende børneundersøgelser. - En diskussion af familiens situation efter fødslen, forældrerollen, forholdet til eventuelle søskende, mulige sociale foranstaltninger m.v.

Undervisningen bør forestås af en jordemoder, der tillige er den gennemgående underviser. Sundhedsplejersken kan med fordel forestå undervisningen i spædbarnets pleje og ernæring. Om fysioterapeutens rolle: se nedenfor. Eventuelt kan også læge, psykolog, socialrådgiver og afspændingspædagog medvirke i undervisningen.

Fysiske øvelser (obstetrisk fysioterapi)

Et svangerskab indebærer store forandringer i kroppen på kort tid, hvorfor kvindens kropsoplevelse og kondition i denne periode spiller en væsentlig rolle for den fysiske og psykiske belastning, der følger med graviditet og fødsel.

Derfor omfatter fødselsforberedelsen obstetrisk fysioterapi, som tilrettelægges og gives af fysioterapeut i samarbejde med jordemoder/jordemodercenter. Specifik fysioterapeutisk behandling af eventuelle lidelser i muskler og led, opstået i forbindelse med graviditet, fødsel og i barselsperioden, ydes efter de sædvanlige regler om lægehenvisning og ordination.

Formålet med det fysiske øvelsesprogram er: - at forebygge og mindske fysiske gener under graviditet samt at bevare/forbedre den gradvise kondition. - at træne kvinden til at bruge sin krop hensigtsmæssigt under fødslen. - at motivere og træne kvinden til igennem oplysning og øvelser at forebygge uheldige følgetilstande og opnå en hurtig restitution efter graviditet og fødsel.

Som eksempler på fysiske gener under graviditeten kan nævnes:

Smerter i ryg og led, muskelsmerter, kredsløbsgener og platfodstendens.

Som eksempler på følgetilstande efter graviditet og fødsel kan nævnes:

Bækkenbundsinsufficiens, nedsynkning af livmoder, blære og tarm, urininkontinens, bugmuskelsvaghed, led- og muskellidelser og dårlig kondition.

Træningen før og efter fødslen er baseret på principper, der fremmer kropsegenskaberne såsom: muskelstyrke, muskelafspænding og muskelsmidighed, hvorved den generelle kondition og kredsløbet forbedres.

De anvendte træningsteknikker omfatter vejrtrækningsøvelser, holdningskorrektioner, neuromuskulær kontrol, arbejdsteknik, arbejdsstillinger samt presseteknik og forskellige fødestillinger.

Demonstration af fødestue og udstyr

Fødsels- og forældreforberedelsen bør omfatte demonstration af en fødestue og en gennemgang af den praktiske tilrettelæggelse af en hjemmefødsel. Ved denne del af kurset tilstræbes, at kvinden og familien føler tryghed ved fødestedet. Ved denne lejlighed bør jordemoderen fortælle den gravide at hun kan sammensætte en »ønskeseddel« vedrørende fødslens forløb, såfremt kvinden har specielle ønsker med hensyn til procedurer under fødslen, herunder anvendelse af apparatur. En praktisk gennemgang af det apparatur og udstyr, som anvendes ved fødsler, er en nødvendig forudsætning for kvindens medbestemmelse ved valg af fødested og anvendelse af apparatur.

Efterfødselskurser

Det anbefales, at forældreforberedelsen fortsætter efter fødslen og omfatter undervisnings- og øvelsestimer. Disse timer bør være en naturlig forlængelse af kurset i graviditetsperioden.

Det fysiske øvelsesprogram bør allerede på barselafdelingen eller, såfremt fødslen er ambulant eller foregår hjemme, i hjemmet på foranledning af jordemoderen, og øvelsesprogrammet kan fortsætte i ugerne efter fødslen, tilrettelagt og givet af fysioterapeut.

Sideløbende med den fysiske træning gives undervisning i spædbarnspleje, hvorunder amningens betydning og de ændrede familieforhold omtales og diskuteres. I denne del af kurset, som normalt forestås af en sundhedsplejerske, suppleres således den individuelle rådgivning og vejledning, som gives af sundhedsplejersken og af kvindens læge.

Etablering af mødregrupper kan supplere eller eventuelt erstatte sådanne kurser.

  • 5)

UNDERSØGELSER OG PROCEDURER I FORBINDELSE MED FØDSLEN

Jordemoderens opgaver under fødslen er præciseret i sundhedsstyrelsens cirkulære om jordemødre af 8. maj 1981 med senere ændring (bilag 7).

Vitamin K injektion

Ved en af de sidste svangreundersøgelser bør jordemoderen sikre sig, at forældrene er informeret om risikoen for blødninger hos det nyfødte barn og om, at injektion af vitamin K til barnet er den bedste metode til at forebygge sådanne blødninger. (Fytomenadion injektionsvæske 0,2%, dosis 0,5 ml = 1 mg intramuskulært 1-2 timer efter fødslen).

Ønsker forældrene ikke, at barnet giver vitamin K injektion, skal moderen tilbydes injektion af vitamin K (fytomenadion injektionsvæske 1%, dosis 1 ml = 10 mg intramuskulært) SENEST 4 timer før det forventes at fødslen afsluttes.

Såfremt hverken moderen eller den nyfødte har fået fytomenadion, bør jordemoderen underrette lægen.

Forebyggelse af gonoroisk øjeninfektion

Jordemoderens pligt til at dryppe det nyfødte barns øjne med lapisdråber er ophævet ved sundhedsstyrelsens cirkulære af 26. marts 1985 (Bilag 8). Den pligtmæssige lapisdrypning erstattes af en omhyggelig og en nøje observation af barnets øjne indenfor dettes første 2 leveuger, jfr. bilag 9.

Jordemoderen må i forbindelse med helbredsundersøgelserne informere den svangre og manden grundigt om muligheden for overførsel af patogene bakterier under fødslen fra moderen til barnets øjne, herunder om risikoen for blindhed ved opståen af gonoroisk øjeninfektion hos den spæde. Endvidere skal jordemoderen både sent i svangerskabet og umiddelbart efter fødslen instruere kvinden og manden i at iagttage barnets øjne, og de skal informeres om, at hvis de konstaterer rødme og eventuelt pusdannelse i et eller begge øjne inden for de første 2 uger efter fødslen, har de pligt til omgående at lade barnet undersøge af en læge.

Alle, d.v.s. jordemoder, læge, sygeplejerske og sundhedsplejerske, der plejer og tilser barnet inden for de første 2 uger efter fødslen, har pligt til at observere barnets øjne med stor omhu og i tilfælde, hvor et barn udvikler symptomer på konjunktivitis, omgående at sørge for, at barnet kommer under lægebehandling.

Har den fødende gonoree eller har jordemoderen formodning om, at kvinden kan have en gonoroisk infektion, skal jordemoderen som altid ved mistanke om eller tegn på sygdom tilkalde lægen.

Ved påvist eller formodet gonoroisk infektion hos moderen og eventuelt hos barnet har moderen pligt til, jfr. § 3 i lov nr. 287 af 23. maj 1973 om bekæmpelse af kønssygdomme, at lade sig selv undersøge og om nødvendigt behandle herfor af en læge. Barnet skal under alle omstændigheder behandles.

Undersøgelse af barnet

Efter fødslen bør der foretages en lægeundersøgelse af det nyfødte barn. Undersøgelsen har til formål at diagnosticere sådanne tilstande, som kræver observation og behandling på neonatalafsnit samt at diagnosticere eventuelle misdannelser, sikre anmeldelse heraf og tage stilling til de muligheder, der findes for behandling, enten umiddelbart efter fødslen eller på et senere tidspunkt.

Anmeldelse af fødslen m.v.

Jordemoderen skal, som nævnt i cirkulære om jordemødre af 8. maj 1981 med senere ændring, foretage anmeldelse af fødslen og eventuelle misdannelser og iøvrigt foretage de indberetninger, som omtales i cirkulæret.

Amningens etablering

Det er jordemødrenes og sygeplejerskernes opgave at hjælpe kvinden med etablering af amning så hurtigt som muligt efter fødslen og derved medvirke til skabelsen af den bedst mulige kontakt mellem mor og barn og de bedste betingelser for at fortsætte amningen.

  • 6)

BARSELSPERIODEN

I barselsperioden skal moderens behov for hvile og restitution efter fødslen søges opfyldt samtidigt med, at pasning af og omsorg for barnet skal indlæres eller genopfriskes. Under barselhvilen bør den fysiske genoptræning (barselgymnastik), herunder af bækkenbunden, påbegyndes under vejledning af jordemoder/fysioterapeut. Kvinden tilbydes 2 barselbesøg ved jordemoder. Foregår barselhvilen på sygehus, kan det ene besøg ske på afdelingen, medens det andet kan ske i hjemmet.

Formålet med barselbesøgene er, at kvinden (og manden) skal have mulighed for at diskutere fødslens forløb med den pågældende jordemoder og få besvaret eventuelle spørgsmål herom. Barselbesøgene skal endvidere tjene til støtte af amningens videreførelse, parallelt med tilsvarende indsats fra sygeplejepersonalets side. Jordemoderen bør rådgive om kontraception og henvise til lægelig vejledning herom. Jordemoderen bør informere om og motivere til deltagelse i efterfødselskursus, hvor dette er muligt.

Føllings sygdom og hypothyreose

Ved det andet barselbesøg (5.-7. dag) udtager jordemoderen blodprøve fra barnet til undersøgelse for sygdommene fenylketonuri og hypothyreose og indsender den til seruminstituttet.

Barselplejen i hjemmet

Det er vigtigt, at der sker en samordning af indsatsen af de forskellige grupper imellem således, at der bliver de bedste muligheder for kvindens restitution efter fødslen, for pasningen af barnet og for familiens deltagelse i barselplejen. Jordemoderens første barselbesøg i hjemmet efter ambulant eller hjemmefødsel skal finde sted snarest efter fødslen og helst inden for det første døgn.

Det vil være naturligt, at det er jordemoderen, som forud for fødslen på grundlag af en vurdering af kvindens og familiens behov for videre pleje og praktisk bistand har sørget for at formidle kontakt til primærkommunens hjemmesygeplejerske- og sundhedsplejerskeordning med henblik på pleje i barselperioden og på fastsættelse af tidspunktet for 1. sundhedsplejerskebesøg. Endvidere skal jordemoderen meddele kvindens egen læge, at fødslen har fundet sted, således at lægen eventuelt kan aflægge besøg, jvf.afsnit 5): Undersøgelse af barnet.

  • 7)

LÆGEUNDERSØGELSER EFTER FØDSLEN

Der tilbydes kvinden indtil 2 helbredsundersøgelser hos egen læge efter fødslen.

1. helbredsundersøgelse efter fødslen

Denne undersøgelse er et tilbud til den ambulant- eller hjemmefødende og er placeret ca. en uge efter fødslen således, at både moderens og barnets helbredstilstand kan vurderes. Hvor forholdene taler for det, bør undersøgelsen foregå i kvindens hjem.

Fødselsforløb og moderens tilstand diskuteres, det konstateres, om forholdene vedrørende blødning, heling af eventuelle rifter og diegivningen er normale. Samtidigt kan mor-barn relationen vurderes og problemer, eksempelvis i forbindelse med amning og pasning, kan drøftes. Samtaleemnerne kan med fordel vælges efter forudgående kontakt mellem lægen, jordemoderen og/eller sundhedsplejersken.

2. helbredsundersøgelse efter fødslen

Ni uger efter fødslen for alle fødende.

Tidspunktet for denne undersøgelse er valgt under hensyntagen til, at moderen på dette tidspunkt kommer med barnet til 2. kighostevaccination.

Den fysiske tilstand efter fødslen vurderes, specielt med hensyn til, om eventuelle fødselsskader og episiotomisår er ophelede og om bækkenbunden har genvundet sin styrke. Behovet for jerntilskud vurderes.

Fremtidig kontraception drøftes og iværksættes eventuelt. Derudover berøres de familiære forhold, specielt eventuelle problemer, som familieforøgelsen måtte have medført. I relation til dette vurderes moderens almentilstand og hendes muligheder for hvile og nattesøvn. Heri indgår også stillingtagen til en eventuel forlængelse af barselorlov, og ofte vil der være behov for at drøfte den fremtidige børnepasningsordning.

Bilag 2

LISTE OVER FAGUDTRYK

LISTE OVER FAGUDTRYK, ANFØRT I DEN RÆKKEFØLGE, I HVILKEN DE FOREKOMMER I SUNDHEDSSTYRELSENS RETNINGSLINIER OG I BILAG 1.

  

 --------------------------------------------------------------  

 RETNINGSLINIER  

 ambulant fødsel              fødsel på sygehus eller anden  

                              institution, hvorfra moder og barn  

                              hjemsendes nogle timer efter fødslen.  

 gynækologi                   læren om kvindesygdomme  

 obstetrik                    fødselsvidenskab  

 visitation                   henvisning, i reglen efter lægelig  

                              vurdering, til undersøgelse eller  

                              behandling eller til indlæggelse, f.eks.  

                              på specialafdeling  

 anamneseoptagelse            udspørgen om nuværende helbredstilstand  

                              og tidligere helbredsproblemer som led i  

                              undersøgelsen  

 pædiatrisk bistand           bistand fra børnelæge (pædiater)  

 anæstesiologi                læren om bedøvelse  

 neonatalafdeling             neonatalogi: læren om det nyfødte barn.  

                              Neonatalafdeling/afsnit bruges i dag som  

                              betegnelse for de steder, hvor for små,  

                              for tidligt fødte og nyfødte med andre  

                              problemer observeres, plejes og  

                              behandles  

 BILAG 1  

 diagnosticere                erkende sygdomstilstande og deres art  

 visitator                    den person, oftest en læge, der henviser  

 mammae                       bryster  

 varicer                      åreknuder  

 ødemer                       væskeansamlinger uden for vævenes  

                              celler, f.eks. »hævede ben«  

 serodiagnostisk undersøgelse undersøgelse af blodet for modstoffer  

                              mod bestemte bakterier, virus m.m.  

 Rhesus-blodtypebestemmelse   Undersøgelse af blodets rhesustyper:  

                              Rhesuspositiv eller Rhesusnegativ.  

                              Uforenelighed mellem moderens og barnets  

                              blodtyper kan medføre, at der i moderens  

                              organisme produceres stoffer, som kan  

                              skade barnet  

 klinisk-immunologisk afdeling sygehusafdeling, der bl.a. undersøger,  

                              om der findes modstoffer i moderens blod  

 protein                      æggehvidestof  

 glukose                      sukker  

 asymptomatisk bakteriuri     tilstedeværelse af  

                              betændelsesforvoldende bakterier i  

                              urinen, uden at der har været symptomer  

                              på urinvejsbetændelse  

 indikation                   grund til at foretage nærmere  

                              undersøgelse  

 konception                   undfangelse  

 ultralyd                     lydbølger med så høje svingningstal, at  

                              de ikke kan høres af mennesker. Anvendes  

                              bl.a. til undersøgelse af fostrets  

                              størrelse og som hjælpemiddel ved  

                              fostervandsundersøgelse  

 cycli                        menstruationsblødninger  

 hormonal kontraception       »P-piller«  

 menostasien                  tiden siden sidste menstruation  

 uterinkontraktion            sammentrækning af livmoderen (ve)  

 symfyse-fundusmål            afstanden mellem skambenets midtpunkt og  

                              livmoderens øverste punkt  

 eksploration                 manuel undersøgelse af fødselsvejen  

 collum                       her: livmoderhalsen  

 orificium                    her:livmodermunden  

 præeklampsi                  svangerskabsforgiftning. Viser sig ved  

                              ødemer, blodtryksforhøjelse, æggehvide i  

                              urinen  

 antistoffer                  stoffer i blodet, dannet som reaktion  

                              mod andre stoffer. Kan få moderens  

                              organisme til at modarbejde fosteret,  

                              evt. med abort til følge  

 erythroblastose              en lidelse, der skyldes uforenelighed  

                              mellem moderens og barnets blod.  

                              Medfører f.eks. blodmangel, kramper og  

                              gulsot hos barnet  

 udskiftningstransfusion      udskiftning af barnets blod med blod  

                              uden skadelige modstoffer. Foretages på  

                              grund af f.eks. erythroblastose  

 fødselstermin                forventet fødselstidspunkt  

 somatisk                     legemlig, i modsætning til sjælelig  

                              (psykisk)  

 psykologiske aspekter        følelses- og oplevelsesmæssige forhold  

 obstetrisk fysioterapi       først og fremmest optræning af muskler,  

                              der skal bruges i graviditeten og ved  

                              fødslen. Omfatter også fysiske øvelser  

                              efter fødslen  

 ordination                   lægens anvisning vedrørende behandling  

 bækkenbundsinsufficiens      svækkelse af bækkenbundsmuskulaturen  

 urininkontinens              ufrivillig vandladning  

 neuromuskulær kontrol        nervesystemets kontrol med musklernes  

                              bevægelser  

 injektion                    indsprøjtning  

 fytomenadion                 væske, der indeholder K1-vitamin  

 intramuskulært               i muskler  

 lapisdråber                  svag opløsning af lapis (sølvnitrat).  

                              Anvendes til forebyggelse af gonoroisk  

                              øjenbetændelse hos barnet  

 patogene                     sygdomsfremkaldende  

 gonoroisk øjeninfektion      betændelse i øjet, forårsåget af  

                              kønssygdommen gonoree  

 pusdannelse                  forekomst af betændelsesprodukter  

                              (»materie«)  

 konjunktivitis               betændelse i øjets bindehinde (den  

                              usynlige hinde over den synlige del af  

                              øjenæblet og bag på øjenlågene)  

 kontraception                svangerskabsforebyggelse  

 fenylketonuri                stofskiftesygdom, der kan medføre  

                              åndssvaghed hos barnet, såfremt det ikke  

                              får en særlig diæt (Føllings sygdom)  

 hypothyreose                 nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen  

 episiotomi                   opklipning af mellemkødet med henblik på  

                              udvidelse af fødselsåbningen  

BILAG 3

LOV NR. 282 AF 7. JUNI 1972 OM SVANGERSKABSHYGIEJNE OG FØDSELSKJÆLP, JFR. LOVBEKENDTGØRELSE NR. 431 AF 3. SEPTEMBER 1975 MED SENERE ÆNDRINGER.

(Udelades her)

BILAG 4

INDENRIGSMINISTERIETS VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR TILRETTELÆGGELSEN AF DE FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG AF FØDSELSHJÆLPEN (af 22. marts 1985)

(Udelades her)

BILAG 5

MEDDELELSE TIL LÆGER; JORDEMØDRE OG SYGEHUSE OM FOREBYGGENDE UNDERSØGELSER FOR KROMOSOMSYGDOMME, MEDFØDTE STOFSKIFTESYGDOMME, NEURALRØRSDEFEKTER M.V. HOS FOSTRE (af 21. april 1981)

(Udelades her)

BILAG 6

LOV NR. 671 AF 13. DECEMBER 1978 OM JORDEMØDRE

(Udelades her)

BILAG 7

CIRKULÆRE NR. 70 AF 8. MAJ 1981 OM JORDEMØDRE

(Udelades her)

BILAG 8

CIRKULÆRE NR. 64 AF 26. MARTS 1985 OM ÆNDRING AF SUNDHEDSSTYRELSENS CIRKULÆRE AF 8. MAJ 1981 OM JORDEMØDRE

(vedrørende lapisdrypning)

(Udelades her)

BILAG 9

RETNINGSLINIER FOR PLEJE OG OBSERVATION AF NYFØDTE BØRN MED HENBLIK PÅ FOREBYGGELSE OG TIDLIG DIAGNOSE AF ØJENINFEKTION OG FOR BEHANDLING AF INFEKTIONER, FREMKALDT AF NEISSERIA GONORRHOEAE OG CHLAMYDIA TRACHOMATIS

INDLEDNING

I henhold til cirkulære om jordemødre af 8. maj 1981 har jordemoderen pligt til at dryppe barnets øjne med lapisdråber (sølvnitratopløsning 0,67%) senest 2 timer efter fødslen.

DENNE PLIGT ER NU OPHÆVET VED SUNDHEDSSTYRELSENS CIRKULÆRE AF 26. MARTS 1985.

Siden år 1900 har man i Danmark anvendt lapisdrypning af nyfødte børns øjne for at forebygge gonoroisk øjeninfektion (ophthalmoblenorrhoea gonorrhoica), som ubehandlet kan give svære øjenskader, herunder hyppigt blindhed. Metoden blev udviklet af Credee i 1879 og har været anvendt bl.a. i en række europæiske lande, hvoraf flere har afskaffet ordningen inden for de sidste årtier. I visse lande er der indført andre former for rutinemæssig profylakse til erstatning for lapisdrypningen. I andre lande, f.eks. England, er lapisdrypningen erstattes af en forpligtelse for sundhedspersonalet til nøje at observere barnets øjne i de første uger efter fødslen. Pligten til at observere påhviler alle personer i sundhedssektoren, som er involveret i fødslen, plejen og behandlingen m.v. af moder og barn i de første uger efter fødslen.

I dag, hvor forekomsten af gonoree i Danmark og dermed risikoen for gonoroisk øjeninfektion er relativ lav, bliver fordelene ved lapisdrypning få, og de dermed forbundne ulemper har derfor ført til anskaffelse af den pligtmæssige lapisdrypning.

Ulemperne er følgende: - lapisdrypning fremkalder ofte en kemisk betinget ætsning, som efter alt at dømme er smertefuld, hvilket sammen med den mere eller mindre kraftige betændelsesreaktion antages at influere negativt på etableringen af en tidlig moder -barn kontakt. - Lapisdrypning yder ikke 100% beskyttelse mod gonoroisk øjeninfektion. - Den af chlamudia fremkaldte konjunktivitis forebygges IKKE ved lapisdrypning. - Et stigende antal gravide ønsker ikke, at deres børns øjne dryppes, hvilket indebærer, at nogle børn dryppes, medens andre på samme fødested ikke dryppes. Dette medfører en vis risiko for, at observationerne af børnenes øjne kan blive mindre sikkert udført.

Urogenital chlamydiainfektion forekommer hyppigt hos voksne og kan være symptomsvag eller helt symptomfri. Under fødslen kan chlamydia overføres til barnets øjne og øvre luftveje og hos den nyfødte fremkalde såvel konjunktivitis, rhinopharyngitis, otitis media som pneumoni. Chlamydiakonjunktivitis har et mindre akut og mindre alvorlig forløb end den gonoroiske, men kan dog i sjældne tilfælde efterlade ardannelser på hornhinden.

Den chlamydia-betingede konjunktivitis hos nyfødte giver symptomer 3.-13. dag efter fødslen, hvorimod den gonoroiske infektion sædvanligvis udvikler sig 24-48 timer efter fødslen og sjældent efter 5. levedag.

I henhold til sundhedsstyrelsens retningslinier for svangerskabshygiejne og fødselshjælp af 26. marts 1985 er forebyggelse, opsporing og behandling af eventuelle sexuelt overførte injektioner et vigtigt led i svangreprofylaksen. Endvidere påhviler det sygehusets læger, jordemødre, sygeplejersker og alment praktiserende læger nøje at observere barnets øjne i de første 2 uger efter dets fødsel og ved mistanke om eller konstatering af øjenbetændelse (konjunktivitis) foranledige undersøgelse og behandling iværksat omgående.

RETNINGSLINIER FOR FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ØJENINFEKTION HOS NYFØDTE OMFATTER: 1) PLEJE af den nyfødte 2) OBSERVATION af den nyfødtes øjne 3) UNDERSØGELSE OG BEHANDLING (lægens pligter)

  • 1) PLEJE

Ved pleje af barnet lige efter fødslen og i barselsperioden må almindelige hygiejniske forskrifter overholdes nøje, og jordemoder og sygeplejerske må vejlede og instruere moderen/forældrene og eventuelt hjælpepersonale heri. Specielt er det vigtigt at undgå, at barnet får inficeret vand i øjnene.

I de følgende 6-7 dage kan der anvendes fugtige, rene klude til vask af øjenomgivelserne. Der vaskes fra øjne og ud i ansigtet som ved ikke-inficerede sår.

Størknet sekret i øjenvipperne fjernes bedst med sterile gazetamponer, som eventuelt kan fugtes i sterilt fysiologisk saltvand.

Pus (materie) i øjet bør ikke fjernes, men læge tilkaldes.

Moderen/forældrene instrueres i overensstemmelse med det anførte, herunder om overholdelse af omhyggelig håndhygiejne.

  • 2) OBSERVATION

Ved barselpleje på sygehus observeres barnets øjne dagligt af sygeplejerske eller jordemoder og observationerne journalføres. Moderen instrueres om at observere på samme måde.

Ved barselspleje i hjemmet efter hjemme- eller ambulantfødsel observeres barnets øjne dagligt af moderen og hveranden dag af jordemoder, hjemmesygeplejerske og sundhedsplejerske i første uge. Observationerne journalføres. Herefter kan den velinstruerede moder fortsætte de daglige observationer i anden uge.

Normalt er øjnene klare, og lidt ødem af øjenlågen har ingen betydning. Let rødme i øjeæblet og på indersiden af øjenlågene og let sekretdannelse kan optræde de første 2 døgn efter fødslen. Barnets øjne observeres i så fald flere gange i døgnet, og resultatet noteres hver gang. Hvis rødmen aftager og sekretdannelsen ophører i løbet af de første 2 døgn foretages ikke yderligere.

Hvis rødmen tager til eller opstår senere, og der fremkommer gulligt-grønt pus (materie) tilkaldes læge.

  • 3) UNDERSØGELSE OG BEHANDLING

En LETTERE øjeninfektion inden for de første 2 døgn efter fødslen er normalt ikke behandlingskrævende.

Ved KRAFTIGERE UDTALT konjunktivitis, der udvikles inden for de første døgn efter fødslen, er der stor risiko for, at der er tale om en gonoroisk infektion.

Der tages prøver til mikroskopi og dyrkning for gonokokker. Til mikroskopi udstryges pus, opsamlet på podepinden med hvidt vat i en dråbe vand på et objektglas.

MIKROSKOPI AF PUS BØR STRAKS FORETAGES, OG VED PÅVISNING AF INTRACELLULÆRE DIPLOKOKKER INDLÆGGES MODER OG BARN AKUT OG BARNET SÆTTES UMIDDELBART I BEHANDLING PÅ MISTANKE OM GONOROISK ØJENINFEKTION. Øjenafdelingen bør inddrages tidligst muligt i behandlingen.

Såfremt pus til dyrkning let kan fjernes fra den indre øjenkrog, UDEN at man fører podepinden ind på øjets slimhinde, anvendes sædvanlig kulpodepind og forsendelse i Stuarts transportmedium. Hvis pusset skal hentes under øjenlågene, anvendes podepind med hvidt vat og forsendelse i samme medium.

Hvis mikroskopi af sekretet viser betændelsesreaktion uden tilstedeværelse af bakterier (diplokokker), podes desuden med henblik på dyrkning for chlamydia. Der anvendes såkaldt ENT podepind og et særligt transportmedium, som kan rekvireres på nærmeste klinisk-mikrobiologiske afdeling eller Statens Seruminstitut. Man poder fra nedre øjenlåg ved at skrabe med podepinden hen over slimhinden.

Prøverne mærkes HASTER og forsendes hurtigst muligt til laboratoriet og opbevares indtil da i køleskab (temperatur 0-4 grader celsius).

Infektionen kan have et fulminant forløb, hvorfor det er nødvendigt straks at anvende en behandling, der er 100% effektiv. I Danmark er 1-2% af de påviste gonokokinfektioner forårsaget af penicillinresistente gonokokker; behandling af gonoroisk øjeninfektion er derfor: CEFOTAXIM, 25 mg/kg intramuskulært pr. dag i 3 dage. Dagsdosis fordeles på 4 doser. Behandlingen er anbefalet af WHO og Statens Seruminstitut.

Barnets øjne skylles med sterilt fysiologisk saltvand (øjenbadevand 0,9%) hver time, indtil pussekretionen er ophørt.

Det er vigtigt, at moderen og plejepersonalet indskærpes, at barnets øjensekret er meget smittefarligt, og at omhyggelig håndhygiejne er vigtig.

Lokalbehandling og systemisk erytromycinbehandling er IKKE effektiv som behandling ved gonoroisk øjeninfektion.

Hvis der ikke er stærk klinisk mistanke om gonoroisk øjeninfektion (som f.eks. ved udvikling af svær konjunktivit inden for de første døgn efter fødslen) behandles med kloramfenikol øjendråber 0,5% seks eller flere gange daglig, indtil resultatet af laboratorieundersøgelsen foreligger.

Hvis der påvises chlamydia, ændres behandlingen til: ERYTROMYCIN mikstur, 50 mg/kg per os pr. dag i 14 dage. Dagsdosis fordeles på 4 doser. Ved recidiv gentages behandlingen. Hvis der påvises både gonokokker og chlamydia, gives først cefotaxim og derefter erytromycin som anført.

Officielle noter

Ingen