Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledende retningslinier vedrørende sygehusvæsenets arbejdsmedicinske ambulatorier og klinikker m.v.


1. Indledning.

Ifølge § 11, stk. 1, i lov nr. 324 af 19. juni 1974 om sygehusvæsenet med senere ændringer udfærdiger indenrigsministeriet vejledende retningslinier for sygehusvæsenets fremtidige udbygning. Med cirkulære nr. 103 af 8. juni 1971 har ministeriet således udsendt vejledende retningslinier for planlægningen af sygehusvæsenets fremtidige udbygning.

Den 1. juli 1977 træder lov nr. 661 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø i kraft.

De områder, den nye lov omfatter, svarer i al væsentlighed til det område, der har været dækket af den hidtil gældende arbejderbeskyttelseslovgivning. Derimod er lovens formål ændret, således som dette er kommet til udtryk i formålsbestemmelsen i lovens § 1, idet der her er afstukket væsentligt bredere rammer for en videre udvikling hen imod et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Det indgår således i formålet, at virksomhederne støttes gennem vejledning fra deres organisationer og fra arbejdstilsynet og gennem dettes kontrol. Det er hermed en forudsætning, at der sker en ændring af opbygningen og virkemåden samt en styrkelse af de lokale arbejdstilsyn og herunder en udvidelse af den arbejdsmedicinske service og den stab af arbejdslæger, som i dag står til rådighed for tilsynskredsene.

Lov om arbejdsmiljø bestemmer i § 13:

»§ 13. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der ved virksomheder, hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det, skal oprettes en bedriftssundhedstjeneste.

Stk. 2. For grupper af virksomheder kan arbejdsministeren under tilsvarende betingelser fastsætte regler om, at der skal oprettes en fælles bedriftssundhedstjeneste.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering.«

Efter § 88 i loven træder § 13 først i kraft ved særlig lov.

Det lokale arbejdstlsyn er fra den 1. april 1976 inddelt i alt 14 amtskredse, som svarer til de amtskommunale grænser, idet dog Roskilde og Bornholms amtskommuner udgør een storkreds. Endvidere udgør Københavns og Frederiksberg kommuner een storkreds.

Med de nye opgaver af navnlig forebyggende og vejledende karakter, der følger af arbejdsmiljøloven, jfr. nærmere neden for under afsnit 2, vil arbejdstilsynet få et stærkt behov for lokalt i tilsynskredsene at råde over arbejdsmedicinsk og teknisk arbejdshygiejnisk ekspertise, ligesom der vil være undersøgelsesopgaver, der kræver et specialiseret undersøgelsesapparatur og forskellige former for specialiseret medicinsk viden. Da denne service i vid udstrækning allerede findes i sygehusvæsenet, er det fundet ønskeligt, at der etableres et snævert og lokalt samarbejde imellem arbejdstilsynets storkredse og de amtskommunale sygehusvæsener m.v. Hvor der i det følgende er nævnt amtskommuner, omfatter dette tillige Københavns og Frederiksberg kommuner.

Det må således ventes, at landets sygehuskommuner vil blive draget direkte ind i de arbejdsmedicinske opgaver, bl.a. ved et samarbejde med tilsynskredsenes arbejdslæger. Indenrigsministeriet har derfor fundet, at der bør udstedes en vejledning til sygehuskommunerne til belysning af de arbejdsmedicinske opgaver, der forudsættes varetaget på lokalt plan, dels af tilsynskredsene og navnlig af disses arbejdslæger, dels af sygehusvæsenet, samt en vejledning om, hvorledes samarbejdet imellem sygehusvæsenet og arbejdstilsynets arbejdslæger kan tilrettelægges.

Nærværende vejledende retningslinier er udarbejdet i samarbejde med en af arbejdsministeriet nedsat embedsmandsgruppe om bedriftssundhedstjeneste og har været forelagt arbejdsministeriet, undervisningsministeriet, direktoratet for arbejdstilsynet, arbejdsmiljørådet, sundhedsstyrelsen, de kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Den almindelige danske Lægeforening. Retningslinierne har endvidere været forelagt sygehusrådet til udtalelse.

I det følgende gives først en kortfattet beskrivelse af de samlede arbejdsmedicinske opgaver (afsnit 2) og dernæst en beskrivelse af sygehusvæsenets arbejdsmedicinske opgaver (afsnit 3) samt af arbejdsmedicinske ambulatorier og klinikker (afsnit 4). Endvidere omhandles samarbejdet mellem sygshusvæsenet og arbejdstilsynet (afsnit 5) samt personalebehov og udgifter i forbindelse med etableringen af arbejdsmedicinske ambulatorier m.v. (afsnit 6). Endelig berøres forholdet til sygehuslovens godkendelsesbestemmelser m.v. (afsnit 7).

2. De arbejdsmedicinske opgaver.

De arbejdsmedicinske hovedopgaver inden for en arbejdstilsynskreds kan kort beskrives således:

  • a) RÅDGIVNING OG VEJLEDNING i arbejdsmedicinske og til dels arbejdshygiejniske spørgsmål af virksomheder og deres sikkerhedsorganisation, en kommende bedriftssundhedstjeneste, sygehusvæsenet, lokale faglige organisationer, den primære sundhedstjeneste og andre offentlige myndigheder (miljømyndigheder, embedslægeinstitutioner, arbejdsformidling m.fl.).
  • b) TILSYN med, at arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser overholdes i sager, der har sundhedsmæssig betydning.
  • c) HELBREDSUNDERSØGELSER af de ansatte samt arbejdsmedicinske, -hygiejniske og andre undersøgelser af sundhedsforholdene på arbejdspladserne.
  • d) KLINISKE ARBEJDSMEDICINSKE UNDERSØGELSER af enkeltpersoner eller persongrupper, hvor der stilles særlige krav til undersøgelsesapparatur og specialviden.
  • e) Indsamling og bearbejdning af lokalt STATISTISK MATERIALE om sundhedsforholdene på arbejdspladserne på grundlag af anmeldelser, rapporter fra bedriftssundhedstjenesten m.v.
  • f) ATTESTUDSTEDELSE og bedømmelse i forbindelse med ulykkesforsikringssager, lærlingesager o.lign.
  • g) UNDERVISNING OG INFORMATION i arbejdsmedicinske og arbejdshygiejniske spørgsmål, både på virksomhedsplan og over for social- og sundhedsvæsenets personale.
  • h) PLANLÆGNING OG KOORDINERING af den arbejdsmedicinske indsats på amtsplan med den tilsvarende indsats inden for arbejdsmiljøarbejdet og sundhedsvæsenet.

Uanset at disse opgaver er formuleret med særligt henblik på de medicinske aspekter, må det understreges, at problemerne ikke kan løses som isolerede medicinske spørgsmål. Der er tale om tværfaglige problemer, hvor særligt de medicinske og de tekniske sider spiller sammen, men ofte vil også psykologiske og sociale problemer være indblandet.

Sygehusvæsenet disponerer som oven for anført allerede i vid udstrækning over det specielle undersøgelsesapparatur og de forskellige former for specialiseret medicinsk viden, som forusættes anvendt ved løsningen af en del af de nævnte arbejdsmedicinske opgaver.

Af ressourcemæssige hensyn samt af hensyn til sygehusvæsenets behandling i øvrigt af lidelser, der kan henføres til arbejdsmiljøet, findes det forfor vigtigt, at sygehusvæsenet direkte deltager i løsningen af disse opgaver.

3. Sygehusvæsenets opgaver på det arbejdsmedicinske område.

De opgaver, som i særlig grad ventes varetaget af amtskommunens sygehusvæsen, er følgende:

En DIAGNOSTISK INDSATS i form af arbejdsmedicinske udredninger af enkeltpersoners sygehistorie og helbredsproblemer eller ved epidemiologisk udredning af sammenhængen mellem symptomer og undersøgelsesresultater hos en gruppe arbejdere og deres arbejdsmiljø. Der tænkes først og fremmest på tilfælde,hvor der kræves mere speciel viden og apparatur, eller hvor der er tale om nye arbejdsmedicinske problemer eller andre særlige tilfælde.

RUTINEUNDERSØGELSER af arbejdsmiljøets påvirkninger over for enkeltindivider eller grupper i virksomheder, hvor særlige risici gør sig gældende (eksempelvis silikosekontrol, blykontrol, kviksølvkontrol etc).

RÅDGIVNING i arbejdsmedicinske og arbejdshygiejniske spørgsmål over for alment praktiserende læger, bedriftssundhedstjenester, sikkerhedstjenester og andre sygehusafdelinger m.v.

UDDANNELSE OG FORSKNING i arbejdsmedicinske spørgsmål. Disse opgaver forudsættes fortrinsvis henlagt til de arbejdsmedicinske klinikker på landsdelsplan, jfr. nedenfor.

ANDRE OPGAVER kan også komme på tale i takt med udbygning af området. Således kunne amtskommunens arbejdsmedicinske service tillægges bedriftssundhedstjenesteopgaver i overensstemmelse med de gældende principper herfor over for amtskommunens og kommunernes egne ansatte og institutioner.

En række af disse opgaver varetages i principppet allerede i dag af sygehusvæsenet, idet patienter med arbejdsbetingede lidelser også i dag henvises og behandles i amtskommunens sygehusvæsen. Patienterne er imidlertid ikke blevet visiteret efter den arbejdsbetingede lidelse, men efter de eksisterende specialeopdelinger. Ved oprettelse af arbejdsmedicinske enheder vil sygehusvæsenet få bedre mulighed for at varetage disse opgaver i samarbejde med arbejdstilsynets arbejdslæge.

Klinisk arbejdsmedicinsk service kræver foruden arbejdsmedicinsk specialviden mulighed for at samarbejde med andre medicinske specialister som f.eks. hudlæger, øre- og øjenlæger samt muligheder for at få foretaget en række laboratorie-, røntgen- og lungefunktionsundersøgelser. Det vil derfor af økonomiske og organisatoriske grunde normalt være nødvendigt at placere den arbejdsmedicinske service på (et af) amtskommunens hovedsygehus(e), hvor disse undersøgelsesfaciliteter findes.

4. Arbejdsmedicinske ambulatorier og klinikker.

I de fleste tilfælde vil det være tilstrækkeligt, at amtskommunernes sygehusvæsen alene varetager de nævnte arbejdsmedicinske opgaver vedrørende diagnostik, rutineundersøgelser, rådgivning og andre kommende opgaver bortset fra egentlig uddannelse og forskning.

Disse opgaver kan varetages ved oprettelsen af et ARBEJDSMEDICINSK AMBULATORIUM i tilknytning til en eksisterende afdeling, således at afdelingens overlæge samtidig fungerer som chef for ambulatoriet.

Sygehusvæsenets varetagelse af uddannelse og forskning i arbejdsmedicinske spørgsmål bør kun ske på landsdelsplan ved sygehuse med tilknytning til universiteter på de såkaldte ARBEJDSMEDICINSKE KLINIKKER. Disse forudsættes samtidig at varetage de arbejdsmedicinske opgaver, som henhører under de arbejdsmedicinske ambulatorier.

5. Samarbejdet mellem sygehusvæsenet og arbejdstilsynet.

Det er hensigten som et foreløbigt mål at lade antallet af arbejdslæger forøge, således at der inden for de første 2-3 år vil være een heltidsansat arbejdslæge i hver af de 14 arbejdstilsynskredse.

Med oprettelsen af de arbejdsmedicinske ambulatorier/klinikker vil der være skabt baggrund for det snævre samarbejde mellem sygehusvæsenet og arbejdslægen, som er nødvendig for varetagelsen af de arbejdsmedicinske opgaver. Samarbejdets hovedindhold vil bestå i, at arbejdstilsynet stiller ARBEJDSLÆGEN til rådighed som konsulent for sygehusvæsenet i arbejdsmedicinske og arbejdshygiejniske spørgsmål, og at SYGEHUSVÆSENET på sin side etablerer et arbejdsmedicinsk ambulatorium/klinik med fornødent personale og faciliteter.

Det vil navnlig i opbygningsfasen for de arbejdsmedicinske ambulatorier og det amtslige arbejdstilsyn være nødvendigt at afpasse udbygningstakten til de lokale muligheder og behov, herunder udbygningen af arbejdstilsynets arbejdslægeordninger og af bedriftssundhedstjenesten.

Indenrigsministeriet og arbejdsministeriet har fundet det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en standardaftale om samarbejdet mellem den enkelte amtskommunes sygehusvæsen og arbejdstilsynet.

Standardaftalen, som er medtaget som bilag til retningslinierne, angiver de forpligtelser, som arbejdstilsynet og dettes lokale arbejdslæge på den ene side og amtskommunens sygehusvæsen på den anden side påtager sig omkring løsningen af de arbejdsmedicinske opgaver.

Idet der i øvrigt henvises til standardaftalen, skal det særlig fremhæves, at det findes praktisk, at arbejdslægens tilstedeværelse i sygehusvæsenets ambulatorium/klinik opgøres i et bestemt antal timer pr. dag eller dage, men at omfanget nærmere må fastlægges efter en vis forsøgsperiode.

Det bemærkes, at arbejdslægen under sit arbejde på sygehuset er underlagt chefen for det pågældende ambulatorium m.v.

Det er endvidere i standardaftalen anført, at arbejdstilsynets arbejdslæger direkte kan henvise enkeltpersoner til sygehusvæsenets ambulatorium til undersøgelse for erhvervsbetingede sygdomme eller helbredsforringende påvirkninger, således som det har været praksis på den arbejdsmedicinske klinik på Rigshospitalet. Herudover modtages patienter efter den sædvanlige henvisningspraksis.

Når arbejdslægen henviser patienter til sygehusets ambulatorium/klinik, underretter han den pågældende patients egen læge herom.

Indenrigsministeriet har ikke fundet det hensigtsmæssigt, at patienterne gives direkte adgang til selv at henvende sig til ambulatoriet for eventuelle arbejdsmedicinske lidelser.

Det anbefales sygehusvæsenet så vidt muligt at anvende standardaftalen med eventuelle tilrettelser ved indgåelse af aftaler om arbejdsmedicinsk samarbejde med arbejdstilsynet.

Af hensyn til overskueligheden anbefales det endvidere sygehusvæsenet at benytte de oven for anførte benævnelser: arbejdsmedicinske ambulatorier og arbejdsmedicinske klinikker.

6. Personalebehov og udgifter i forbindelse med etablering af arbejdsmedicinske ambulatorier m.v.

I den som bilag optrykte standardaftale om samarbejde mellem sygehusvæsenet og arbejdstilsynet er det forudsat, at arbejdstilsynet vederlagsfrit stiller arbejdslægen til rådighed for sygehusvæsenet som konsulent i arbejdsmedicinske og arbejdshygiejniske spørgsmål, og at sygehusvæsenet selv afholder de med etablering og drift af ambulatoriet/klinikken forbundne udgifter.

Ved en udbygning af sygehusvæsenets arbejdsmedicinske service vil der være etableringsudgifter ved indretnng af undersøgelsesfaciliteter samt indretning af kontorlokaler m.v. for det arbejdsmedicinske ambulatoriums personale, herunder arbejdslægen. Da det arbejdsmedicinske ambulatorium skal kunne trække på sygehusets øvrige afdelinger, vil der kun blive tale om beskedne apparaturanskaffelser.

Ambulatoriet ledes af en under sygehusvæsenet ansat overlæge, i hvis arbejdsområde ledelsen af ambulatoriet indgår. Herudover vil der være behov for ansættelse af en sygeplejerske og en lægesekretær ved det arbejdsmedicinske ambulatoriu. Ved mindre ambulatorier vil der kun være behov for halvdagsansættelse af sygeplejerske og sekretær.

Personalebehovet ved en arbejdsmedicinsk klinik kan på baggrund af erfaringerne fra de eksisterende klinikker på Rigshospitalet og på Marselisborg Hospital i Århus opgøres til en overlæge, en reservelæge, en halv til en hel sygeplejerske samt en til to lægesekretærer. Ud over lønudgifter vil der være etableringsudgifter vedrørende lokaler samt mindre apparaturanskaffelser.

Der er endnu ikke taget stilling til de normerings- og finansieringsmæssige spørgsmål set i relation til de arbejdsmedicinske klinikkers forskning og uddannelse, men spørgsmålene forhandles med undervisningsministeriet.

Driften af et arbejdsmedicinsk ambulatorium/klinik vil medføre et øget træk på service fra sygehusets hjælpeafdelinger i form af en stigning i antallet af laboratorieprøver, røntgenundersøgelser m.v. Den arbejdsmedicinske virksomhed vil få yderligere virkninger i form af sygehusbehandling af de på ambulatoriet/klinikken konstaterede arbejdsmedicinske lidelser.

Ud over den direkte af standardaftalen omfattede arbejdsmedicinske service fra sygehusvæsenet over for enkeltpersoner vil der efter anmodning fra enten sygehusvæsenet eller arbejdstilsynet kunne foretages særlige arbejdspladsundersøgelser eller større gruppeundersøgelser. Da sådanne undersøgelser ligger ud over den virksomhed, der almindeligvis forudsættes udført fra sygehusvæsenets side, må det særskilt aftales, om og hvordan sådanne undersøgelser skal foretages, og hvorledes udgifterne hertil skal afholdes.

Der vil iøvrigt i samarbejde med sundhedsstyrelsen og arbejdstilsynet blive taget stilling til omfanget og formen for de statistiske oplysninger, som det vil være hensigtsmæssigt at indhente vedrørende de arbejdsmedicinske ambulatorier og klinikkers virksomhed.

7. Forholdet til sygehusplanlægningen og sygehuslovens godkendelsesbestemmelser.

Opretter amtskommunen m.v. en arbejdsmedicinsk klinik som ny selvstændig afdeling med egen ledelse, skal oprettelsen heraf - såfremt den ikke er udtrykkelig forudsat i en af indenrigsministeriet godkendt sygehusplan for amtskommunen - særskilt forelægges indenrigsministeriet til godkendelse, jfr. sygehuslovens § 11, stk. 3.

Opretter amtskommunen m.v. et arbejdsmedicinsk ambulatorium, finder indenrigsministeriet - uanset at ambulatoriet ikke får karakter af en selvstændig afdeling med egen chef - at oprettelse heraf udgør en så væsentlig ændring af amtskommunens sygehusvæsen, at særskilt forelæggelse til indenrigsministeriets godkendelse efter sygehuslovens § 11, stk. 3, også her vil være nødvendig.

Såfremt der til brug for arbejdsmedicinske ambulatorier eller klinikker ønskes igangsat sygehusbyggerier, herunder udbygninger eller væsentlige ombygninger, skal sådanne projekter ligeledes forelægges indenrigsministeriet til godkendelse, jfr. sygehuslovens § 13. - Ministeriet finder dog umiddelbart ikke, at oprettelsen af arbejdsmedicinske ambulatorier normalt vil nødvendiggøre bygningsmæssige indretninger på sygehusene af en sådan størrelsesorden, at indenrigsministeriets godkendelse i henhold til § 13 vil være påkrævet.

Indenrigsministeriet finder endelig, at amtskommunernes sygehusplaner fremtidig i alle tilfælde skal indeholde en omtale af indgåede aftaler eller planer om indgåelse af aftaler med arbejdstilsynet om sygehusenes deltagelse i den arbejdsmedicinske funktion.

Generelt skal indenrigsministeriet anbefale, at amtskommunerne i alle tilfælde, hvor der oprettes arbejdsmedicinske ambulatorier eller klinikker, tager kontakt med arbejdstilsynet med henblik på indgåelse af en samarbejdsaftale. Det anbefales samtidig, at samarbejdet fastlægges i en egentlig aftale.

Det bemærkes, at indgåelse af de pågældende samarbejdsaftaler indtil videre skal ske med arbejdsministeriet, hvortil amtskommunerne i øvrigt kan rette henvendelse om de lokale muligheder for indgåelse af samarbejdsaftaler med arbejdstilsynet.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 27. JUNI 1977.

Egon Jensen.

/Johs. Qwist.

Bilag.

Standardaftale om samarbejde mellem ............ amtskommunes sygehusvæsen og arbejdstilsynet.

Under henvisning til indenrigsministeriets cirkulære af 27. juni 1977 om vejledende retningslinier vedrørende sygehusvæsenets arbejdsmedicinske ambulatorier og klinikker m.v. indgås følgende aftale om gensidig bistand i arbejdsmiljøspørgsmål:

Arbejdstilsynets forpligtelser

1. Arbejdstilsynet stiller en arbejdslæge til rådighed som konsulent i arbejdsmedicinske og arbejdshygiejniske spørgsmål for sygehusvæsenet i ........ amtskommune i ... timer/dage om ugen.

2. Konsulentarbejdet består i undersøgelse af patienter på amtskommunens arbejdsmedicinske ambulatorium/klinik og i rådgivning vedrørende patienter indlagt på andre afdelinger inden for amtskommunens sygehusvæsen.

3. Efter anmodning fra sygehusvæsenet kan arbejdstilsynet foretage arbejdspladsundersøgelser eller foranledige sådanne undersøgelser gennemført, for så vidt angår de patienter, der er henvist til ambulatoriet/klinikken.

4. Ambulatoriets/klinikkens chef er arbejdslægens foresatte i hans arbejde på sygehuset. Arbejdslægen henviser patienter til andre afdelinger i sygehusvæsenet efter aftale med chefen.

For arbejdstilsynet:

Den....................

Sygehusvæsenets forpligtelser

1. Amtskommunen etablerer et arbejdsmedicinsk ambulatorium i tilknytning til ...... afdeling på ............ sygehus. Afdelingens overlæge er samtidig chef for ambulatoriet. ELLER Amtskommunen etablerer en arbejdsmedicinsk klinik på ............ sygehus med en overlæge ansat af amtskommunens sygehusvæsen som chef.

2. Ambulatoriet/klinikken modtager enkeltpersoner til undersøgelse for erhvervsbetingede sygdomme eller helbredsforringende påvirkninger efter henvisning fra det stedlige tilsyns arbejdslæge. Herudover modtages patienter efter den i amtskommunen sædvanligt gældende henvisningspraksis.

3. Ambulatoriet/klinikken kan gennemføre større gruppeundersøgelser efter nærmere aftale mellem arbejdstilsynet og sygehusvæsenet.

4. Sygehusvæsenet sørger for, at de nødvendige faciliteter (sekretærassistance, sygeplejersker m.v.) tilvejebringes i tilknytning til oprettelsen af ambulatoriet/klinikken.

5. Sygehusvæsenets øvrige afdelinger yder bistand til ambulatoriet/klinikken i overensstemmelse med den i amtskommunen gældende praksis for gensidig bistand imellem sygehusafdelingerne.

For sygehusudvalg/amtsråd:

Den....................

Officielle noter

Ingen