Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
    Kapitel 1Definitioner og anvendelse
    Kapitel 2Indretning og placering af porte, inderporte og ramper, samt karmhøjder m.v.
    Kapitel 3Materialer
    Kapitel 4Belastninger, dimensionering og konstruktion
    Kapitel 5Lukkeanordninger, indikatorer og alarmer4)/NREF/SN504/4)/
    Kapitel 6Operative forhold vedrørende lukning af porte, manualer og periodisk kontrol m.v.
    Kapitel 7Særlige krav for ro-ro lastskibe
    Kapitel 8Dispensation, straffebestemmelser og ikrafttræden m.v.
Den fulde tekst

Teknisk forskrift om særlige krav til placering, styrke og sikring af porte i yderklædningen samt vejrtætte ramper m.v. på ro-ro skibe *)

 

I medfør af § 2, stk. 5, § 3, § 4, § 6, § 11, stk. 2, og § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. maj 1995 og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 694 af 17. august 1995 fastsættes:

Kapitel 1

Definitioner og anvendelse

§ 1. I denne forskrift forstås ved:

1) "Nyt skib": Skib, hvis køl er lagt eller befinder sig på et tilsvarende konstruktionsstadium den 1. november 1995 eller senere.

2) "Eksisterende skib": Skib, hvis køl er lagt eller befinder sig på et tilsvarende konstruktionsstadium før den 1. november 1995.

3) "Ro-ro passagerskib": Et skib, der befordrer flere end 12 passagerer og som har ro-ro lastrum, åbne eller lukkede ro-ro lastrum eller speciallastrum.

4) "Ro-ro lastskib": Et skib, der har åbne eller lukkede ro-ro lastrum.

5) "Ro-ro lastrum": Rum, der ikke normalt er inddelt på nogen måde, og som strækker sig enten i en betydelig længde eller i hele skibets længde, hvori gods eller køretøjer normalt kan lastes og losses i horisontal retning.

6) "Åbne ro-ro lastrum": Ro-ro lastrum, som enten er åbne i begge ender eller åbne i den ene ende.

7) "Speciallastrum": Indskoddede rum over eller under skoddækket bestemt for transport af jernbanetog og motorkøretøjer og hvor der er til- og frakørsel for disse.

8) "Lukkede ro-ro lastrum": Ro-ro lastrum, som hverken er åbne ro-ro lastrum eller vejrdæk.

9) "Porte": Porte, der fører til ro-ro lastrum eller speciallastrum, herunder bovporte, hækporte, værftsporte, og bunkerporte m.v. i yderklædningen, lukkede overbygninger eller skanseklædningen, og porte, som er en del af kollisionsskoddet, samt inderporte og ramper, som danner lukning bagved bovporte.

10) "IACS": Den internationale sammenslutning af klassifikationsselskaber.

Stk. 2. Farvande inddeles i 3 kategorier på basis af følgende retningslinier:

1) Ubeskyttet farvand: Områder, hvor de signifikante bølgehøjder kan overstige 4 m eller mere i mere end 3 timer af året.

2) Beskyttet farvand: Områder, hvor signifikante bølgehøjder på 2-4 m kan forekomme i mere end 3 timer af året.

3) Kystfarvand: Områder, hvor de signifikante bølgehøjder ikke vil overstige 2 m i mere end 3 timer af året.

Inddeling af farvandsområder er angivet på bilag 1.

§ 2. Forskriften finder, med undtagelse af kapitel 7, anvendelse på alle ro-ro passagerskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover.

Stk. 2. Ro-ro passagerskibe med åbne ro-ro lastrum, der er åbne i begge ender og med lænseporte og gode afløbsmuligheder fra ro-ro dækket, er fritaget for at opfylde § 22.

§ 3. Forskriftens §§ 23-24 samt kapitel 7 finder anvendelse på ro-ro lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover.

§ 4. Alle ro-ro passagerskibe, som opererer i ubeskyttede farvande, skal opfylde denne forskrift.1)

§ 5. Ro-ro passagerskibe, som sejler i beskyttede farvande, skal opfylde henholdsvis:

1) Nye skibe skal fuldt ud opfylde denne forskrift1).

2) Eksisterende skibe skal opfylde denne forskrift1) bortset fra, at det eksterne vandtryk m.v. for dimensionering må beregnes i henhold til IACS fællesregler UR-S8, revision 1993 samt UR-S16 2) .

Stk. 2 Skibe, som hidtil har haft fritagelse for krav om inderrampe, inderport eller lempelse for krav til konstruktion, eller placering af inderrampe, kan, efter en vurdering i hvert enkelt tilfælde, opretholde denne fritagelse, så længe de sejler i samme farvandsområde.

§ 6. Alle nye ro-ro passagerskibe, som udelukkende sejler i kystfarvande, skal enten opfylde IACS fællesregler UR-S8, revision 1993, eller krav til skrogstyrken m.v. angivet af Søfartsstyrelsen. Lukke- og låseanordningerne, karmhøjder, indikatorer og alarmer m.v. skal opfylde §§ 10-11, § 14, stk. 4-5, §§ 15-17 samt kapitel 5 og 6.

Stk. 2 For eksisterende ro-ro passagerskibe accepteres de hidtidige godkendelser af portenes styrke i.h.t. skibets klassifikationsselskabs regler, eller IACS fællesregler UR-S8 revision 1993 samt UR-S162), men lukke- og låseanordningerne, karmhøjder, indikatorer og alarmer m.v. skal opfylde §§ 10-11, § 14, stk. 4-5, §§ 15-17 samt kapitel 5 og 6.

Stk. 3 Skibe, som hidtil har haft fritagelse for krav om inderrampe, inderport eller lempelse for krav til konstruktion, eller placering af inderrampe, kan, efter en vurdering i hvert enkelt tilfælde, opretholde denne fritagelse, så længe de sejler i samme farvandsområde.

§ 7. For ro-ro passagerskibe, der er bygget i henhold til IMO resolution MSC.36(63) koden for højhastighedsfartøjer, finder denne forskrifts § 10 samt kapitel 5 og 6 anvendelse.

Kapitel 2

Indretning og placering af porte, inderporte og ramper, samt karmhøjder m.v.

§ 8. Hvor bovporte fører til en fuldstændig eller en lang lukket overbygning over skoddækket, skal der anbringes en inderport. Denne skal udgøre en del af kollisionsskoddet. Inderporten behøver ikke placeres direkte over skoddet nedenunder, forudsat det er placeret indenfor de grænser, der er specificeret for positionen af kollisionsskoddet, jf. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, II-1, regel 10. En kørerampe/lasterampe kan udgøre inderporten, forudsat at reglerne angående anbringelse af kollisionsskoddet er opfyldt.

Stk. 2. En vandtæt rampe, som udgør en del af kollisionsskoddets forlængelse over skoddækket, må for den del af rampen, som ligger mere end 2,3 m over skoddækket, strække sig højest 1,0 m foran for den forreste grænse for placering af kollisionsskoddet. Denne 1,0 m grænse må ingen del af rampen, som i tilfælde af kollision vil berøre inderportens vejrtæthed, eller dens tilhørende konstruktion overstige, når rampen udgør den krævede inderport. Hvis dette ikke er muligt, skal en separat indvendig vejrtæt port eller skod indbygges.

Stk. 3. Den separate inderport skal placeres indenfor de for kollisionsskoddet specificerede grænser.

Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan, såfremt konstruktionen gør dette nødvendigt, tillade en anden placering lige agter for den ifølge reglerne agterste placering af kollisionsskoddet.

§ 9. Bovporte skal indrettes på en sådan måde, at de sikrer en tæthed, der er i overensstemmelse med de operationelle forhold og således, at de sammen med den omgivende struktur giver effektiv beskyttelse for inderporte. De inderporte og skodder, som udgør en del af kollisionsskoddet, skal være vejrtætte i lastrummets fulde højde, og sammen med skodder i sidehusene vejrtæt i skibets fulde bredde, og inderporte skal have understøtning på agterkanten af porten.

Stk. 2. En inderport, som udgør en del af kollisionsskoddet, skal konstrueres og dimensioneres til at modstå den største af de trykbelastninger, der opstår under sejlads ved mindste manøvrehastighed, beregnet ud fra følgende:

1) Bov stødtryk pe 3)

2) Den ydre vandtryksbelastning ph3)

Den største af disse belastninger anvendes. Der skal for sikringsanordningerne tillige tages hensyn til et indvendigt vandtryk3). Den anvendte belastning må dog ikke være mindre end det normale styrkekrav til kollisionsskoddet.

Stk. 3. Arrangement af bovporte og inderporte, som er en del af kollisionsskoddet, skal være således udformet, at inderrampen og bovporten ikke kan gå i indgreb med hinanden og man kan udelukke muligheden for, at bovporten forårsager strukturelle kontaktskader på inderporten i tilfælde af beskadigelse af bovporten eller den omgivende struktur. Såfremt dette er umuligt, skal der indbygges en særskilt vejrtæt inderport.

§ 10. Ved alle nedgange fra vogndæk, der ligger umiddelbart over sommerlastevandlinien til rum under vogndækket, skal der være en karmhøjde på mindst 380 mm.

Stk. 2. På eksisterende skibe kan Søfartsstyrelsen i særlige tilfælde acceptere en anden løsning, der kan ækvivalere den krævede karmhøjde, men der skal da findes en procedure i overensstemmelse med § 23, der sikrer, at karmhøjden er etableret, når skibet forlader anløbspladsen.

§ 11. Indvendige vejrtætte ramper eller inderporte, der udgør en del af kollisionsskoddets forlængelse over skoddækket, skal forsynes med et ekstra mekanisk sikringssystem, der kan anvendes til at holde rampen/porten vejrtæt lukket ved svigt i det primære låse- og skalkesystem.

Kapitel 3

Materialer

§ 12. For materialer, der særskilt anvendes til låse og understøtningsanordninger, må der ikke anvendes en materialefaktor større end 1,39, medmindre resultatet af en en direkte udmattelsesanalyse angiver en afvigelse, som resulterer i en sikkerhedsfaktor, der er større end hvad der ellers kræves.

Kapitel 4

Belastninger, dimensionering og konstruktion

§ 13. Porte skal generelt dimensioneres i overensstemmelse med IACS fælles regler for bovporte og inderporte UR-S8, og IACS fælles regler for øvrige porte UR-S9, anvendt i overensstemmelse med §§ 4-6.

§ 14. De maksimale kræfter, som virker på portene, lukke- og støtteanordningerne, skal beregnes på grundlag af de ydre og indre kraftpåvirkninger.3)

Stk. 2. Kun effektive understøtningsanordninger skal medregnes. Et begrænset antal stærke anordninger foretrækkes fremfor et tilsvarende stort antal mindre stærke anordninger. Mangel på plads i skrogets stålkonstruktion kan imidlertid begrænse størrelsen og øge antallet af anordningerne. Porte med komplekse lukke- og understøtningsarrangementer kan medføre, at der kræves en direkte beregning af understøtningskræfterne.

Stk. 3. Beregningsmetoden skal tage hensyn til fleksibiliteten af strukturen, hvordan kræfterne virker på porten samt placeringen af lukke- og understøtningsanordningerne.

Stk. 4. Der skal i beregningerne tages hensyn til de maksimalt tilladelige tolerancer i hængsler, lejer, låse- og understøtninger, og tolerancerne skal angives i drifts- og vedligeholdelsesmanualen. Ingen tolerance må overstige 3 mm.

Stk. 5. Arrangement og styrke af bovportes sikrings- og understøtningsanordninger, samt tilhørende dele af skroget, skal være således, at i tilfælde af fejl eller svigt i en hvilken somhelst sikringsanordning eller dennes understøtning, skal de tilbageværende sikringsanordninger og understøtninger med tilstrækkelig styrke kunne modstå de belastninger, som er angivet i stk. 1-4, og spændingerne må ikke overstige mere end 20% af de tilladelige værdier.

Stk. 6. For bovporte af visirtypen skal der være mindst to låseanordninger ved bunden af porten. Hver enkel skal være i stand til at optage den fulde reaktionskraft, der er nødvendig for at forhindre porten i at åbne sig.

§ 15. Skibets skrogstruktur, som understøtter bovporte, skal placeres og konstrueres til at kunne optage belastningerne fra bovportenes understøtnings- og lukkeanordninger.

§ 16. Det nominelle lejetryk i portes hængsler, låse m.v må ikke overstige 120 N/mm2, beregnet som belastningen divideret med det projicerede areal.

Stk. 2. Den maksimale trækspænding for bolte, der ikke overfører understøtningskræfter, må ikke overstige 125f N/mm2.3), hvor f er materialefaktoren.

§ 17. Hvor pakninger er nødvendige, skal pakningsmaterialet være af en forholdsvis blød type. De bærende kræfter skal optages udelukkende stål mod stål af stålkonstruktionen. Andre pakningstyper skal vurderes særskilt af de respektive klassifikationsselskaber.

Kapitel 5

Lukkeanordninger, indikatorer og alarmer4)

§ 18. Lukke- og låseanordningerne skal være enkle at betjene og lette at komme til. Låseanordningerne skal være forsynet med et mekanisk sikringsarrangement, (selvlåsende eller et separat arrangement) eller være af gravitetstypen.

Stk. 2. Åbne- og lukkesystemet for portene samt låse- og sikringsanordningerne skal være konstruerede på en sådan måde, at de ikke kan betjenes i forkert rækkefølge.

§ 19. Bovporte og inderporte skal forsynes med lukkeanordninger, som inkluderer et arrangement for fjernstyring af lukning og åbning af portene samt betjening af tilhørende låse- og sikringsanordninger, fra et egnet sted over fribordsdækket. Indikation af åben/lukket position for hver port og for hver låse- og sikringsanordning skal findes ved fjernbetjeningsstedet.

Stk. 2. For porte, som ikke anvendes til stadighed eller som kun anvendes ved særlige lejligheder, som f.eks. værftsporte, samt simple bovportkonstruktioner på åbne ro-ro passagerskibe, kræves ikke fjernbetjening.

Stk. 3. Betjeningspanelet for de fjernbetjente porte skal være utilgængeligt for uautoriserede personer. Sikringen kan f. eks. bestå i, at betjeningen for portene er placeret i et aflåseligt rum, en aflåselig kasse, eller der kan være lås på hver enkelt betjeningsfunktion.

§ 20. På nye skibe, hvor der anvendes hydraulisk opererede låseanordninger, skal disse forblive låste, såfremt det hydrauliske system går i stykker. Det hydrauliske låse- og sikringssystem skal være adskilt fra andre hydrauliksystemer og trykløst, når det er i lukket og låst position. Cylindre for låsemekanismer skal monteres på en sådan måde, at stemplets største trykareal anvendes for lukning.

§ 21. Separate indikatorer og akustisk alarm skal forefindes på kommandobroen for hver bovport og inderporte, som udgør en del af kollisionsskoddet, samt for andre porte i klædningen, med indikation for, at de er ordentligt lukkede og derefter, at låseanordningerne og sikringer er i den rette position. De akustiske alarmer skal afgive alarm, såfremt portene ikke er lukkede og sikrede eller åbner sig, medens skibet er undervejs.

Stk. 2. Der skal placeres føler på hver låse- og sikringsanordning, men indikeringen kan ske på fælles indikatorlampe og alarm. Ved betjeningspanelet skal findes tilsvarende indikatorer bortset fra akustiske alarmer.

Stk. 3. Det i stk.1 og 2 nævnte vedrørende indikatorer omfatter ikke det i § 11 krævede ekstra mekaniske sikringssystem.

Stk. 4. Indikatorsystemet skal konstrueres efter fejlsikringsprincippet.

Stk. 5. Indikatorpanelet på kommandobroen og betjeningsstedet skal forsynes med en lampetestfunktion, og indikatorerne må ikke kunne kobles fra.

Stk. 6. Betjeningspanelet på kommandobroen skal være forsynet med en omskifterfunktion for skibets status "i havn/til søs" arrangeret således, at der udløses akustisk alarm på kommandobroen, hvis skibet forlader havn, uden at bovporte, inderporte, agterporte eller enhver anden port i yderklædningen er forsvarligt lukkede og sikrede.

Stk. 7. På åbne ro-ro passagerskibe med manuelle lukke- og låseanordninger skal indikatorerne og alarmer omfatte portenes position samt de væsentligste låse til sikring af portene, dog altid på mindst to låseanordninger.

Stk. 8. Åbne ro-ro passagerskibe, der sejler i særligt beskyttede farvande og som har porte af simpel konstuktion med manuelle lukke- og låseanordninger, kan efter vurdering i hvert enkelt tilfælde, og såfremt det skønnes forsvarligt, undtages for indikatorerne.

Stk. 9. Indikatorsystemets følere skal være beskyttede mod skader fra vand, isdannelser og Stk. 10. Strømforsyningen til indikatorsystemet skal være separeret fra kraftforsyningen til at betjene og lukke portene.

§ 22. På kommandobroen skal forefindes et system, der giver indikation og akustisk alarm ved en lækage, gennem inderporte eller enhver anden port, som kan føre til vandindstrømning til speciallastrum eller ro-ro lastrum.

Stk. 2. Systemet for overvågning af vandindtrængning på vogndæk skal være baseret på vandstandsniveau-indikatorer placeret på vogndækket.

Stk. 3. Alarmen på broen skal indikere positionen af, hvor der står vand på dækket.

Stk. 4. Ved installering af vandstandsniveau-indikatorer på vogndæk skal der installeres mindst en imellem bovport og inderrampe, samt et tilstrækkeligt antal på vogndækket ud for de punkter, hvor der vil stå vand ved alle forekommende trim og krængninger.

Stk. 5. Rummet mellem bovport og inderporten, som udgør en del af kollisionsskoddet, skal forsynes med et TV-overvågningssystem med en monitor på kommandobroen og i maskinrummets kontrolrum. TV-systemet skal overvåge portenes position og et tilstrækkeligt antal af låseanordningerne. De genstande, som skal overvåges, skal belyses godt samt males med kontrastfarver, således at de er lette at observere i TV-monitoren.

Kapitel 6

Operative forhold vedrørende lukning af porte, manualer og periodisk kontrol m.v.

§ 23. Der skal være fastlagt en procedure for enhver åbning og lukning af portene. Proceduren skal være opslået på kommandobroen i nærheden af indikatorsystemet for lukning af portene, samt ved betjeningsstederne for portene.

§ 24. Såfremt der ikke fra betjeningsstedet er fuldt overblik over porten, skal der ved denne være placeret en person, der kan afbryde en igangværende åbning eller lukning.

§ 25. Ro-ro passagerskibe skal have en af Søfartsstyrelsen godkendt drifts- og vedligeholdelsesmanual for bovporte, inderporte og alle andre porte i skibssiden. Manualen skal indeholde et særskilt register over inspektioner, vedligeholdelse og reparationer.

Stk. 2. Såfremt der under skibets drift eller ved kontrol om bord konstateres fejl eller funktionssvigt, skal dette indføres i drifts- og vedligeholdelsesmanualen . Der skal endvidere indføres tidspunkter for udbedring af de konstaterede fejl og mangler. Registeret skal forevises ved klassesyn og andre inspektioner om bord.

§ 26. Der skal som en del af det almindelige vedligeholdelsesprogram om bord ske en regelmæssig månedlig systematisk kontrol af porte, herunder portenes hængsler, tætninger, låse, skalke- og hydrauliksystemer samt indikerings- og alarmsystemer.

Stk. 2. Kontrollen skal inkludere en visuel kontrol af svejsninger og materialer i forbindelse med hængsler, låse- og sikringsanordninger, samt understøtninger m.v i forbindelse hermed.

Stk. 3. Kontrollen skal tillige omfatte en funktionsprøve af portenes manøvre-, lukke- og låsesystemer samt overvågningssystemer, indikatorer og alarmer og resultatet skal indføres i skibets drifts- og vedligeholdelsesmanual.

Kapitel 7

Særlige krav for ro-ro lastskibe

§ 27. Skibets fører skal sørge for, at et effektivt overvågnings- og rapporteringssystem vedrørende lukning og åbning af porte bliver udført.

§ 28. Såfremt nogen af portene er tilgængelige under sejladsen, skal de installeres med en anordning, der forhindrer åbning uden tilladelse.

§ 29. Kommandobroen skal være forsynet med indikatorer for alle porte i skibssiden, luger og andre lukkeanordninger, som, hvis de blev efterladt åbne eller ikke tilstrækkeligt sikrede, kunne føre til store vandfyldninger af ro-ro lastrum.

Stk. 2. Indikatorsystemet skal konstrueres efter fejlsikringsprincippet og skal vise, om porten er helt lukket og sikret. Indikatorsystemets strømforsyning skal være separeret fra strømforsyningen for åbning/lukning og sikring af portene.

§ 30. Porte skal være lukkede og sikrede, før skibet påbegynder en rejse, og skal forblive lukkede og sikrede, indtil skibet ankommer til næste anløbsplads.

Stk. 2. Såfremt en port ikke kan åbnes eller lukkes, medens skibet befinder sig ved anløbspladsen, kan en sådan port tillades at blive åbnet eller holdt åben, medens skibet nærmer sig, henholdsvis fjerner sig fra anløbspladsen. Porten må dog kun åbnes så meget, som det er nødvendigt for den øjeblikkelige betjening. Den inderste bovport skal under alle omstændigheder holdes lukket.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan Søfartsstyrelsen give tilladelse til, at bestemte porte må åbnes, hvis skibets fører skønner, at det er nødvendigt for skibets drift eller for ind- og udskibning under forudsætning af, at skibets sikkerhed ikke forringes.

Stk. 4. Porte, som anført i stk. 3, skal udstyres med en anordning, som forhindrer uautoriseret åbning.

Kapitel 8

Dispensation, straffebestemmelser og ikrafttræden m.v.

§ 31. Søfartsstyrelsen kan i særlige tilfælde helt eller delvis dispensere fra opfyldelsen af kravene i denne forskrift, når særlige forhold ved skibets konstruktion, de benyttede færgelejer, sejlads i særligt beskyttede farvande, overfartens længde, eller portenes særlige konstruktion gør dette rimeligt.

Stk. 2. For skibe, der har vejrbegrænsninger for sejladsen, i form af en nærmere angivet maksimal vindhastighed eller bølgehøjde og som sejler på en nærmere fastlagt rute, kan Søfartsstyrelsen helt eller delvis dispensere for opfyldelsen af kravene i denne forskrift.

§ 32. Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 33. Forskriften træder i kraft den 1. november 1995.

Stk. 2. Bestemmelserne skal for eksisterende ro-ro passagerskibe være opfyldt inden den 1. august 1996.

Stk. 3. Bestemmelserne skal, for eksisterende ro-ro lastskibe med en tonnage på 500 og derover, være opfyldt senest ved førstkommende syn for fornyelse af konstruktionssikkerhedscertifikatet efter den 1. august 1996.

Stk. 4. Forskriften gælder ikke for Færøerne.

Stk. 5. Teknisk forskrift nr. 9 af 2. december 1994 om supplerende krav til lukning og sikring af porte i yderklædningen samt vejrtætte ramper m.v. på ro-ro skibe ophæves den 1. august 1996, dog ikke for Færøerne.

Søfartsstyrelsen, den 12. oktober 1995

J. Rasmussen

/S. Kildevang Jensen


Bilag 1

(kort)

 

Farvandsområde 1: Ubeskyttet farvand

Nordsøen og Skagerrak begænset af Jyllands kystlinie, vadehavet og linien Frederikshavn - Malø.

Østersøen begrænset af linen Arkona - Smygehuk, samt Sveriges, Tysklands og Polens kyst.

Farvandsområde 2: Beskyttet farvand

Kattegat begrænset af linierne Fredrikshavn - Malø, Gilleleje - Kullen, Røsnæs - Lyshage, Issehage - Sletterhage samt kystlinierne.

Østersøen begrænset af linierne Arkona - Smygehuk, Falsterbo - Møns Klint (Store Stejlebjerg), Gedser Odde - Grossenbrode samt kystlinierne.

Farvandsområde 3: Kystfarvand

De indre danske farvande begrænset af linierne Gilleleje - Kullen, Røsnæs - Lyshage, Issehage - Sletterhage, Gedser Odde - Grossenbrode, Falsterbo - Møns Klint (Store Stejlebjerg), Arkona - Smygehuk samt kystlierne. Endvidere Limfjorden, Isefjorden, Vadehavet, Ringkøbing Fjord m.v.


Officielle noter

*) Forskriften er notificeret i overensstemmelse med Rådets Direktiv 83/189/EØF, som ændret senest ved direktiv 94/10/EF.

1) Forskriften indeholder de Nordiske Regler 1995, og er baseret på anvendelsen af IACS fælles regler UR-S8 revision 1995 for bovporte og inderporte, og IACS fælles regler UR-S9 for øvrige porte.

2) Der henvises tillige til IACS fællesregler UR-S16 for anvendelsen af UR-S8 revision 1995 på eksisterende ro-ro passagerskibe.

3) Som angivet i IACS fælles regler UR-S8 revision 1995.

4) Eksisterende skibe, som allerede har indikatorer og alarmer m.v. godkendt af Søfartsstyrelsen i henhold til teknisk forskrift nr. 9 af 2. december 1994, og som måske er forskellige fra kravene i dette kapitel, behøver ikke ændre disse systemer.