Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den i Bern den 9de September 1886 afsluttede Konvention angaaende Oprettelse af en international Union til Værn for litterære og kunstneriske Værker med tilhørende Tillægsartikel, Slutningsprotokol og Undertegnelsesprotokol samt af den i Paris den 4de Maj 1896 undertegnede Tillægsakt og den under samme Dato undertegnede Deklaration.

(Bernerkonventionen)


Under 11te Juni dette Aar har det behaget Hs. Maj. Kongen allernaadigst for Kongeriget Danmarks Vedkommende fra 1ste Juli d. A. at regne at tiltræde den i Bern den 9de September 1886 afsluttede Konvention angaaende Oprettelse af en international Union til Værn for litterære og kunstneriske Værker med tilhørende Tillægsartikel, Slutningsprotokol og Undertegnelsesprotokol samt den i Paris den 4de Maj 1986 undertegnede Tillægsakt og den under samme Dato undertegnede Deklaration, hvilke Akter ere saalydende: I. Konvention angaaende Oprettelse af en international Union til Værn for litterære og kunstneriske Værker.

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen, Hans Majestæt Belgiernes Konge, i Hans Katolske Majestæt Kongen af Spaniens Navn Hendes Majestæt Dronning-Regentinden af Kongeriget, den franske Republiks Præsident, Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Kejserinde af Indien, Republikken Haitis Præsident, Hans Majestæt Kongen af Italien, Republikken Liberias Præsident, det Schweiziske Forbundsraad. Hans Højhed Beyen af Tunis,

ledede af Ønsket om paa en virksom og saa ensartet Maade som mulig at beskytte den litterære og kunstneriske Ejendomsret,

have besluttet i dette Øjemed at afslutte en Konvention og have som deres Befuldmægtigede udnævnt:

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen:

Hr. Otto von Bülow, virkelig Geheime-Legationsraad og Hans Majestæts Kammerherre, Hans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister ved det Schweiziske Forbund;

Hans Majestæt Belgiernes Konge:

Hr. Maurice Delfosse, Hans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister ved det Schweiziske Forbund;

I Hans katolske Majestæt Kongen af Spaniens Navn Hendes Majestæt Dronning-Regentinden af Kongeriget:

Hr. Greve de la Almina, Senator, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister ved det Schweiziske Forbund;

Hr. Don Jose Villa-Amil y Castro, Chef for Afdelingen for den litterære og kunstneriske Ejendomsret i Undervisningsministeriet, Doctor i civil og kanonisk Ret, Medlem af Arkivarernes, Bibliothekarernes og Arkæologernes fakultative Forening, samt af Akademierne for Historie og for de skønne Kunster St. Ferdinand og af Videnskabsakademiet i Lissabon;

Den franske Republiks Præsident:

Hr. Francois Victor Emmanuel Arago, Senator, den franske Republiks Ambassadør ved det Schweiziske Forbund;

Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Kejserinde af Indien:

Sir Francis Ottiwell Adams, Kommandør af St. Mikaels- og St. Georgs-Ordenen, Ridder af Bathordenen. Hendes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern; og

Hr. John Henry Gibbs Bergne, Ridder af St. Mikaels- og St. Georgs-Ordenen, Direktør i Udenrigsdepartementet i London;

Republikken Haitis Præsident:

Hr. Louis Joseph Janvier, Dr. medicinæ ved Universitetet i Paris, Laureat ved det medicinske Fakultet i Paris, Indehaver af Diplomer fra l'ecole des sciences politiques i Paris (den administrative og den diplomatiske Sektion), Indehaver af Haitis dekorative Medaille af 3die Klasse;

Hans Majestæt Kongen af Italien:

Hr. Charles Emmanuel Beccaria, Marquis d'Incisa, Ridder af St. Mauritius og St. Lazarus Ordenen og af den italienske Krone-Orden, Hans Charge d'affaires ved det Schweiziske Forbund;

Republiken Liberias Præsident:

Hr. Guillaume Koentzer, kejserlig Raad, Generalkonsul, Medlem af Handelskammeret i Wien;

Det Schweiziske Forbundsraad:

Hr. Numa Dorz, Vicepræsident i Forbundsraadet, Chef for Handels- og Landbrugsdepartementet;

Hr. Louis Ruchonnet, Medlem af Forbundsraadet, Chef for Justits- og Politidepartementet;

Hr. A. D'Orelli, Professor i Retsvidenskab ved universitetet i Zürich;

Hans Højhed Beyen af Tunis:

Hr. Louis Renault, Professor ved det juridiske Fakultet i Paris og ved Ecole libre des sciences politiques, Ridder af Æreslegionen, Ridder af den italienske Kroneorden;

hvilke, efter at have meddelt hverandre deres respektive, i god og behørig Form befundne Fuldmagter, ere blevne enige om følgende Artikler:

Art. 1.

De kontraherende Lande udgøre en Union til Værn for den litterære og kunstneriske Ejendomsret.

Art. 2. (* 1)

Forfattere og Kunstnere, der henhøre til et af Unionens Lande, eller deres Successorer skulle i de andre Lande nyde de samme Rettigheder for deres Værker, hvad enten de ere offentliggjorte i et af disse Lande, eller de ikke ere offentliggjorte, som de paagældende Love for Øjeblikket tilstaa eller fremtidig komme til at tilstaa Landets egene Undersaatter.

Nydelsen af disse Rettigheder er betinget af Opfyldelsen af de Vilkaar og Formaliteter, der ere foreskrevne af Lovgivningen i Værkets Hjemland; den kan ikke i de andre Lande vare længere end den Beskyttelse, der er tilstaaet Værket i dets Hjemland.

Som Værkets Hjemland betragtes det Land, hvor den første Offentliggørelse har fundet Sted, eller, hvis denne Offentliggørelse samtidig finder Sted i flere af Unionens Lande, det blandt disse, hvis lovgivning tilstaar den kortvarigste Beskyttelse.

For ikke offentliggjorte Værkers Vedkommende betragtes det Land, til hvilket Forfatteren eller Kunstneren hører, som Værkets Hjemland.

Art. 3. (* 1)

Denne Konventions Bestemmelser finde ligeledes Anvendelse paa Forlæggere eller Udgivere af litterære og kunstneriske Værker, der er offentliggjorte i et af Unionens Lande, selv om Forfatteren eller Kunstneren tilhører til Land, som ikke har sluttet sig til Unionen.

Art. 4.

Udtrykket »litterære og kunstneriske Værker« omfatter Bøger, Brochurer og alle andre Skrifter; dramatiske eller dramatisk-musikalske Værker, musikalske Kompositioner med eller uden Ord; Tegninger, Malerier, Billedhuggerarbejder, Gravurer; Lithografier, Illustrationer, geografiske Kort; Plantetegninger, Skitser og plastiske Arbejder, vedrørende Geografi, Topografi, Arkitektur eller Videnskab i Almindelighed; i det Hele taget enhver Frembringelse paa det litterære, videnskabelige og kunstneriske Omraade, der kan offentliggøres, uanset ved hvilken Tryknings- eller Gengivelsesmaade dette sker.

Art. 5. (* 1)

Forfattere, der henhøre til et af Unionens Lande, eller deres Successorer nyde i de andre Lande udelukkende Ret til at oversætte eller autorisere Oversættelser af deres Værker i et Tidsrum af 10 Aar at regne fra Offentliggørelsen af det originale Værk i et af Unionens Lande.

Ved Værker, der udkomme i Hæfter, regnes de 10 Aar først fra Offentliggørelsen af det originale Værks sidste Hæfte.

Ved Værker, der bestaa af flere, med Mellemrum offentliggjorte Bind, saavel som ved Meddelelser og Hæfter, der offentliggøres af litterære eller videnskabelige Selskaber eller af private, bliver hvert Bind, hver Meddelelse eller hvert Hæfte med Hensyn til Beregningen af de 10 Aar at betragte som et særskilt Værk.

I de i denne Artikel omhandlede Tilfælde bliver med Hensyn til Beregningen af Beskyttelsesfristen den 31. December i det Aar, i hvilket Værket er offentliggjort, at betragte som den Dag, paa hvilken det er offentliggjort.

Art. 6

Tilladte Oversættelser ere beskyttede som originale Værker. De nyde som Følge heraf den i Artiklerne 2 og 3 fastsatte Beskyttelse med Hensyn til deres uautoriserede Gengivelse i Unionens Lande.

Det er en Selvfølge, at Oversættelsen, hvis det drejer sig om et værk, med Hensyn til hvilken Oversættelsesretten er fri, ikke kan gøre Indsigelse mod, at det samme Værk oversættes af andre.

Art. 7. (* 1)

Artikler i Dagblade eller tidskrifter, der ere offentliggjorte i et af Unionens Lande, kunne gengives i Originalsproget eller i Oversættelse i Unionens øvrige Lande, medmindre Forfatterne eller Udgiverne udtrykkelig have forbudt det. For Tidsskrifters Vedkommende er det tilstrækkeligt, at Forbudet er gjort i al Almindelighed foran i hvert Nummer af Tidsskriftet.

I intet Tilfælde kan Forbudet anvendes paa Artikler af politisk Indhold eller paa Gengivelser af Dagsnyheder og »blandede Meddelelser«.

Art. 8.

Hvad angaar Adgangen til uhindret at gøre Uddrag af litterære og Kunstneriske Værker til Skrifter, der ere bestemte til Undervisningsbrug, eller som have en videnskabelig Karakter, eller til Chrestomatier, afhænger denne af Lovgivningen i hvert af Unionens Lande og af de særskilte Overenskomster, der ere eller maatte blive afsluttede imellem dem.

Art. 9.

Bestemmelserne i Art. 2 finde Anvendelse paa den offentlige Opførelse af dramatiske eller dramatisk-musikalske Værker, hvad enten disse Værker ere offentliggjorte eller ikke.

Forfatterne af dramatiske eller dramatisk-musikalske Værker eller deres Successorer ere, saa længe deres udelukkende Oversættelsesret varer, gensidig beskyttede mod uautoriseret, offentlig Opførelse af Oversættelsen af deres Værker.

Bestemmelserne i Art. 2 finde ligeledes Anvendelse paa den offentlige Opførelse af musikalske Værker, der ikke ere offentliggjorte, eller som ere blevne offentliggjorte, men hvis Komponist paa Titelbladet eller foran i Værket udtrykkelig har erklæret, at han forbyder dets offentlige Opførelse.

Art. 10.

Til de utilladte Gengivelser, der omfattes af denne Konvention, høre i Særdeleshed ogsaa de uautoriserede indirekte Tilegnelser af et litterært eller kunstnerisk Værk, som betegnes med forskellige Navne, saasom: »Adaptationer«, »Arrangementer af Musik« osv., naar de ikke ere andet end en Gengivelse af et saadant Værk, i samme eller i en anden Skikkelse, med uvæsentlige Forandringer, Tilføjelser eller Forkortelser, uden at de i øvrigt have Karakteren f et nyt, originalt Værk.

Det følger af sig selv, at Domstolene i Unionens forskellige Lande ved Anvendelsen af denne Artikel skulle tage Hensyn til de i deres respektive Lovgivninger tagne Forbehold, hvis der er Anledning dertil.

Art. 11.

For at Forfattere og Kunstnere, hvis Værker ere beskyttede ved denne Konvention, indtil Modbevis føres, skulle anses som saadanne og som Følge heraf have Adgang til ved Domstolene i Unionens forskellige Lande at anlægge Sag i Anledning af ulovlige Gengivelser, er det tilstrækkeligt, at deres Navne paa sædvanlig Maade er angivet paa Værket.

Ved anonyme og pseudonyme Værker er den Forlægger eller Udgiver, hvis Navn er angivet paa Værket, berettiget til at værne om de Forfatteren eller Kunstneren tilkommende Rettigheder. Han anses uden videre Bevis som værende indtraadt i den anonyme eller pseudonyme Forfatters eller Kunstners Ret.

Det er dog en Selvfølge, at Domstolen i paakommende Tilfælde kunne fordre Fremlæggelse af en Attest, udstedt af den dertil kompetente Myndighed, der godtgør, at de af Lovgivningen i Værkets Hjemland foreskrevne Formaliteter, i Overensstemmelse med Art. 2, ere blevne iagttagne.

Art 12. (* 1)

Enhver ulovlig Gengivelse af et Værk kan beslaglægges, naar det indføres i de af Unionens Lande, i hvilke Originalværket har Ret til den lovhjemlede Beskyttelse.

Beslaglæggelsen finder Sted i Overensstemmelse med hvert Lands indre Lovgivning.

Art. 13.

Det følger af sig selv, at denne Konventions Bestemmelser ikke kunne gøre noget som helst Skaar i den Ret, som tilkommer Regeringen hvert af Unionens Lande til ved Lovgivnings- eller indre Politibestemmelser at tillade, føre Tilsyn med eller forbyde Omsætningen, Opførelsen eller Udstillingen af ethvert Værk eller enhver Frembringelse, med Hensyn til hvilke den kompetente Øvrighed maatte finde Anledning til at udøve denne Ret.

Art. 14.

Under de Forbehold og paa de Betingelser, som maatte bestemmes ved fælles Overenskomst, inder denne Konvention Anvendelse paa alle de Værker, som paa Tidspunktet for dens Ikrafttræden endnu ikke ere blevne Fælleseje i deres Hjemland.

Art. 15.

Det følger af sig selv, at Regeringerne i Unionens Lande forbeholde sig Ret til indbyrdes at træffe særlige Overenskomster, for saa vidt saadanne Overenskomster maatte tilstaa Forfatterne og Kunstnerne eller deres Successorer videregaaende Rettigheder end de, der indrømmes af Unionen, eller maatte indeholde andre Bestemmelser, der ikke stride mod denne Konvention.

Art. 16.

Der oprettes et internationalt »Bureau for den internationale Union til Værn for litterære og kunstneriske Værker«.

Dette Bureau, hvis Udgifter afholdes af Regeringerne i samtlige Unionens Lande, er underlagt det Schweiziske Forbunds øverste Regeringsmyndigheds Overbystyrelse og virker under sammes Tilsyn. Dets Forretninger bestemmes ved en fælles Overenskomst mellem Unionens Lande.

Art. 17.

Denne Konvention kan underkastes Revisioner med det Formaal i samme at indføre Forbedringer, egnede til at gøre Unionens System mere fuldkomment.

Spørgsmaal af denne Art saavel som saadanne, der paa andre punkter ere af Interesse for Unionens Udvikling, skulle behandles paa Møder, som efterhaanden skulle finde Sted i Unionens Lande mellem delegerede fra disse.

Det er en Selvfølge, at ingen Forandring i denne Konvention skal være gældende for Unionen uden enstemmigt Samtykke fra de Lande, som deltage i den.

Art. 18.

De Lande, der ikke have deltaget i nærværende Konvention, og som paa deres eget Omraade ved Lovbeskyttelse sikre de Rettigheder, der ere Genstand for denne Konvention, skulle paa Forlangende kunne tiltræde den.

Denne Tiltrædelse skal skriftlig meddeles til det Schweiziske Forbunds Regering og af denne atter til samtlige de andre Regeringer.

Tiltrædelsen medfører fuldstændig Indvilligelse i alle de Forpligtelser og fuldstændig Adgang til alle de Fordele, som ere fastsatte i nærværende Konvention.

Art. 19.

De Lande, som tiltræde nærværende Konvention, have ogsaa Ret til til enhver Tid at tiltræde den for deres Koloniers eller fremmede Besiddelsers Vedkommende.

De kunne i saa Henseende enten afgive en almindelig Erklæring, ved hvilken alle deres Kolonier eller Besiddelser indbefattes i Tiltrædelsen, eller udtrykkelig nævne dem, der omfattes af dem, eller indskrænke sig til at angive dem, som ere undtagne derfra.

Art. 20 (* 1).

Nærværende Konvention træder i Kraft tre Maaneder efter udvekslingen af Ratifikationerne, og staar ved Magt i ubestemt Tid, indtil Forløbet af et Aar fra den Dag, da Opsigelse maatte have fundet Sted.

Denne Opsigelse skal ske til den Regering, der har det Hverv at modtage Tiltrædelseserklæringerne. Opsigelsen har kun Betydning for det Land, som har foretaget den, medens Konventionen fremdeles staar ved Magt for Unionens øvrige Lande.

Art. 21.

Denne Konvention skal ratificeres, og Ratifikationerne skulle udveksles i Bern, senest i Løbet af eet Aar (* 2).

Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede underskrevet den og vedføjet deres Segl.

  

 Sket i Bern den niende September i Aaret Atten Hundrede og seks og  

    firs.  

 For Tyskland:                         For Belgien:  

 (L. S.) Otto von Bülow.             (L. S.) Maurice Delfosse.  

 For Spanien:                          For Frankrig:  

 (L. S.) Comte de la Almina.         (L. S.) Emmanuel Arago.  

 (L. S.) Jose Villa-Amil y Castro.  

 For Storbritannien:                   For Haiti:  

 (L. S.) F.O. Adams.                 (L. S.) Louis Joseph Janvier.  

 (L. S.) J.H.G. Bergne.  

 For Italien:                          For Liberia:  

 (L. S.) E. di Beccaria.             (L. S.) Koentzer.  

 For Schweiz:                          For Tunis:  

 (L. S.) Droz.                       (L. S.) L. Renault.  

 (L. S.) L. Ruchonnet.  

 (L. S.) A. d'Orelli.  

II.

Tillægsartikel.

De Befuldmægtigede, der ere forsamlede for at underskrive Konventionen angaaende Oprettelse af en international Union til Værn for litterære og kunstneriske Værker, ere blevne enige om følgende Tillægsartikel, som skal ratificeres paa samme Tid som den Konvention, til hvilken den slutter sig:

Den i Dag afsluttede Konvention faar ingen Indflydelse paa Gyldigheden af de Konventioner, som i Øjeblikket eksistere mellem de kontraherende Lande, for saa vidt som disse Konventioner forskaffe Forfattere og Kunstnere eller deres Successorer mere udstrakte Rettigheder end de, der tilstaas dem ved Unionen, eller indeholde andre Bestemmelser, der ikke stride mod denne Konvention.

Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede underskrevet nærværende Tillægsartikel.

Sket i Bern den niende September i Aaret Atten Hundrede og seks og firs.

  

 For Tyskland:                          For Belgien:  

  Otto von Bülow.                      Maurice Delfosse.  

 For Spanien:                           For Frankrig:  

  Almina.                              Emm. Arago.  

  Villa-Amil.  

 For Storbritannien:                    For Haiti:  

  F.O. Adams.                          Louis Joseph Janvier.  

  J.H.G. Bergne.  

 For Italien:                           For Liberia:  

  E. di Beccaria.                      Koentzer.  

 For Schweiz:                           For Tunis:  

  Droz.                                L. Renault.  

  L. Ruchonnet.  

  A. d'Orelli.  

----

III.

Slutningsprotokol.

I Begreb med at skride til at underskrive den i Dag afsluttede Konvention have undertegnede Befuldmægtigede erklæret og bestemt som følger:

1. (* 1) Hvad Art. 4 angaar, er man bleven enig om, at de af Unionens Lande, som ikke nægte Fotografier Egenskaben af kunstneriske Værker, forpligte sig til, fra den i Dag afsluttede Konventions Ikrafttræden at regne, at lade hine nyde godt af dens Bestemmelser. De ere for øvrigt, med mindre anderledes bestemmes ved de internationale Overenskomster, som ere eller maatte blive afsluttede, kun forpligtede til at beskytte de nævnte Værker i den udstrækning, som deres Lovgivning tillader.

Det er en Selvfølge, at det autoriserede Fotografi af et beskyttet Kunstværk i alle Unionens Lande nyder lovmæssig Beskyttelse i Overensstemmelse med Konventionen lige saa længe, som den oprindelige Ret til at gengive selve Værket vedvarer, og indenfor de ved privat Overenskomst mellem de berettigede fastsatte Grænser.

2. Hvad Art. 9 angaar er man bleven enig om, at de af Unionens Lande, hvis Lovgivning til dramatisk-musikalske Værker henregner koreografiske Værker, udtrykkelig lade disse nyde godt af den i Dag afsluttede konventions Bestemmelser.

Det er i øvrigt en Selvfølge, at de Tvistigheder, der maatte opstaa angaaende Anvendelsen af denne Bestemmelse, ere forbeholdte de respektive Domstoles Afgørelse.

3. Det er en Selvfølge, at Tilvirkningen og Salget af Instrumenter, der tjene til mekanisk at gengive Melodier, der ere Enkeltmands Eje, ikke betragtes som retsstridig musikalsk Gengivelse.

4. (* 1) Den i Konventionens Art. 14 omhandlede fælles Overenskomst er bestemt saaledes som følger:

Konventionens Anvendelse paa Værker, som paa Tidspunktet for dens Ikrafttræden endnu ikke ere blevne Offentlighedens Eje, skal finde Sted i Overensstemmelse med de dertil sigtende Bestemmelser, der indeholdes i de særlige Overenskomster, som angaaende dette punkt ere eller maatte blive afsluttede.

I Mangel af saadanne Bestemmelser mellem Unionens Lande skulle de paagældende Lande, hvert for sit Vedkommende, ved deres indre Lovgivning træffe Bestemmelse om, hvorledes der skal gaas frem ved Anvendelsen af det i Art. 14 udtalte Princip.

5. Organisationen af det i Konventionens Art. 16 omhandlede internationale Bureau skal nærmere bestemmes ved et Reglement, som det er overdraget det schweiziske Forbunds Regering at udarbejde.

Det internationale Bureaus officielle Sprog skal være det franske Sprog.

Det internationale Bureau skal samle Oplysninger af enhver Art vedrørende Beskyttelse af Forfatteres og Kunstneres Rettigheder over deres litterære og kunstneriske Værker. Det skal ordne og offentliggøre dem. Det skal foretage Undersøgelser af almindelig Nytte og Interesse for unionen og skal ved Hjælp af de Dokumenter, som af de forskellige Regeringer ville blive stillede til dets Raadighed, udgive et Tidsskrift paa det franske Sprog, der behandler de Spørgsmaal, der vedrøre Unionens Formaal. Regeringerne i Unionens Lande forbeholde sig ved fælles Overenskomst at autorisere Bureauet til at offentliggøre en Udgave paa eet eller flere andre Sprog for det Tilfælde, at Erfaringen maatte godtgøre trangen dertil.

Det internationale Bureau skal til enhver Tid staa til Raadighed for Unionens Medlemmer for at forsyne dem med de særlige Oplysninger, som de maatte behøve med Hensyn til Spørgsmaal angaaende Beskyttelse af litterære og kunstneriske Værker.

Regeringen i det Land, i hvilket en Konference skal finde Sted, forbereder med Bistand af det internationale Bureau Arbejderne for denne Konference.

Direktøren for det internationale Bureau skal overvære Konferencernes Møder og deltage i Forhandlingerne, dog uden Stemmeret. Om sin Embedsvirksomhed aflægger han en aarlig Beretning, der omdeles til alle Unionens Medlemmer.

Udgifterne ved den internationale Unions Bureau skulle bæres af de kontraherende Lande i Fællesskab. Indtil ny Bestemmelse træffes, skulle de ikke kunne overstige 60,000 francs aarlig. Dette Beløb kan, naar det viser sig nødvendigt, forhøjes ved Beslutning, fattet med simpel Stemmelflerhed af en de i Art. 17 omhandlede Konferencer.

Til Bestemmelse af hvert Lands Bidrag til de samlede Omkostninger skulle de kontraherende Lande og de, som senere maatte tiltræde Unionen, inddeles i seks Klasser, som hver skal bidrage i Forhold til et vist Antal Enheder, nemlig:

  

    1ste Klasse .................... 25 Enheder  

    2den   -    .................... 20    -  

    3die   -    .................... 15    -  

    4de    -    .................... 10    -  

    5te    -    ....................  5    -  

    6te    -    ....................  3    -  

Disse Koefficienter skulle multipliceres med Antallet af Lande i hver Klasse, og Summen af de saaledes udkomne Produkter angiver det Antal Enheder, med hvilket den samlede Udgift skal deles. Kvotienten angiver det beløb, der falder paa Enheden.

Ethvert Land skal ved sin Tiltrædelse angive, i hvilken af de ovennævnte Klasser det ønsker at stilles.

Den schweiziske Regering skal opstille Bureauets Budget og føre Tilsyn med dets Udgifter, den skal yde de nødvendige Forskud og tilvejebringe det aarlige Regnskab, hvilket skal meddeles alle de øvrige Regeringer.

6. Den næste Konference skal afholdes i Paris inden for en Frist af fire til seks Aar fra Konventionens Ikrafttræden.

Den franske Regering bestemmer Tidspunktet for dens Afholdelse inden for disse grænser efter at have raadspurgt det internationale Bureau.

7. Det bestemmes, at hver af de kontraherende Parter ved den i Art, 21 omhandlede udveksling af Ratifikationer kun skal afgive et eneste Dokument, som sammen med de øvrige landes skal nedlægges i det schweiziske Forbunds Regeringsarkiv. Hver Part modtager til Gengæld et Eksemplar af protokollen angaaende Ratifikationernes Udveksling, undertegnet af de Befuldmægtigede, som have tage Del deri.

Nærværende Slutningsprotokol, der skal ratificeres samtidig med den under Dags Dato afsluttede Konvention, skal betragtes som udgørende en integrerende Del af denne Konvention og have samme Kraft, Gyldighed og Varighed som denne.

Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede forsynet den med deres Underskrift.

Sket i Bern den niende September i Aaret atten Hundrede og seks og firs.

  

 For Tyskland:                          For Belgien:  

  Otto von Bülow.                      Maurice Delfosse.  

 For Spanien:                           For Frankrig:  

  Almina.                              Emm. Arago.  

  Villa-Amil.  

 For Storbritannien:                    For Haiti:  

  F.O. Adams.                          Louis Joseph Janvier.  

  J.H.G. Bergne.  

 For Italien:                           For Liberia:  

  E. di Beccaria.                      Koentzer.  

 For Schweiz:                           For Tunis:  

  Droz.                                L. Renault.  

  L. Ruchonnet.  

  A. d'Orelli.  

 IV.  

Undertegnelsesprotokol.

Undertegnede Befuldmægtigede, som i Dag ere forsamlede for at underskrive Konventionen angaaende Oprettelsen af en international Union til Værn for litterære og kunstneriske Værker have udvekslet følgende Erklæringer:

1. Angaaende den i Konventionens Art. 19 forudsatte Tiltrædelse af Kolonier eller fremmede Besiddelser:

Hans Katolske Majestæt Kongen af Spaniens Befuldmægtigede forbeholde deres Regering Adgang til at meddele dens Beslutning ved Udvekslingen af Ratifikationerne. (* 3)

Den franske Republiks Befuldmægtigede erklærer, at hans Lands Tiltrædelse indbefatter alle Frankrigs Kolonier.

Hendes Britiske Majestæts Befuldmægtigede erklære, at Storbritanniens Titrædelse af Konventionen til Værn for litterære og kunstneriske Værker omfatter det forenede Kongerige Storbritannien og Irland samt alle Hendes Britiske Majestæts Kolonier og udenlandske Besiddelser.

De forbeholde imidlertid Hendes Britiske Majestæts Regering Adgang til naar som helst paa den i Konventionens Art. 20 foreskrevne Maade at opsige Konventionen særskilt for en eller flere af følgende Kolonier eller Besiddelser, nemlig: Indien, Kanada, New-Foundland, Kaplandet, Natal, Ny-Syd-Wales, Victoria, Queensland, Tamanien, Syd-Australien, Vest-Australien og Ny-Zeeland.

2. Angaaende Klassifikationen af Unionens Lande med Hensyn til deres Bidrag til det internationale Bureaus Udgifter (Punkt 5 i Slutningsprotokollen):

De Befuldmægtigede erklære, at deres respektive Lande skulle ordnes i følgende Klasser, nemlig:

  

    Tyskland ......................... i 1 ste Klasse.  

    Belgien .......................... - 3die   -  

    Spanien .......................... - 2den   -  

    Frankrig ......................... - 1ste   -  

    Storbritannien ................... - 1ste   -  

    Haiti ............................ - 5te    -  

    Italien .......................... - 1ste   -  

    Schweiz .......................... - 3die   -  

    Tunis ............................ - 6te    -  

Republikken Liberias' Befuldmægtigede erklærer, at den Fuldmagt, som han har modtaget af sin Regering, bemyndiger ham til at undertegne Konventionen, men at han ikke har modtaget Instrukser om, i hvilken Klasse hans Land agter at indtræde med Hensyn til dets Bidrag til Udgifterne ved det internationale Bureau. Som Følge heraf forbeholder han sin Regering Afgørelsen af dette Spørgsmaal, der vil blive meddelt ved Udvekslingen af Ratifikationerne. (* 4)

Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede underskrevet nærværende Protokol.

Sket i Bern den niende September i Aaret atten Hundrede og seks og firs.

  

 For Tyskland:                          For Belgien:  

  Otto von Bülow.                      Maurice Delfosse.  

 For Spanien:                           For Frankrig:  

  Almina.                              Emm. Arago.  

  Villa-Amil.  

 For Storbritannien:                    For Haiti:  

  F.O. Adams.                          Louis Joseph Janvier.  

  J.H.G. Bergne.  

 For Italien:                           For Liberia:  

  E. di Beccaria.                      Koentzer.  

 For Schweiz:                           For Tunis:  

  Droz.                                L. Renault.  

  L. Ruchonnet.  

  A. d'Orelli.  

V.

Tillægsakt,

som ændrer Artiklerne 2, 3, 5, 7, 12 og 20 i Konventionen af 9de September 1886 og Numrene 1 og 4 i den dertil knyttede Slutningsprotokol.

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen, i det tyske Kejserriges Navn, Hans Majestæt Belgiernes Konge, i Hans Majestæt Kongen af Spaniens Navn Hendes Majestæt Dronningregentinden af Kongeriget, den franske Republiks Præsident, Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Kejserinde af Indien, Hans Majestæt Kongen af Italien, Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luxembourg, Hans Højhed Fyrsten af Monaco, Hans Højhed Fyrsten af Montenegro, det schweiziske Forbundsraad, Hans Højhed Beyen af Tunis,

ledende af Ønsket om paa en stadig mere og mere virksom og ensartet Maade at beskytte den litterære og kunstneriske Ejendomsret, have besluttet at afslutte en Tillægsakt til den i Bern den 9. September 1886 underskevne Konvention angaaende Oprettelse af en international Union til Værn for de nævnte Værker, og have som deres Befuldmægtigede udnævnt:

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen:

Hs. Excell. Paul Reichardt, virkelig Gehejmeraad, Direktør i Udenrigsdepartementet;

Hs. Excell. professor, Dr. Otto Dambach, virkelig Gehejmeraad;

Hr. Dr. Franz Hermann Dungs, Gehejmeraad, foredragende Raad i Justitsdepartementet;

Hr. Felix von Müller, Legationsraad ved den tyske Ambassade i Paris.

Hans Majestæt Belgiernes Konge:

Hr. Baron August d'Anethan, Hans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister ved den franske Republiks Regering;

Hr. Jules de Borchgrave, Sekretær ved Repræsentanternes Hus;

Hr. Edouard Descamps, Ridder, Medlem af det kongelige Belgiske Akademi, Senator.

I Hans katolske Majestæt Kongen af Spaniens Navn hendes Majestæt Dronningregentinden af Kongeriget:

Hr. Markis de Novallas, første Sekretær ved den spanske Ambassade i Paris.

Den franske Republiks Præsident:

Hr. Charles de Saulce de Freycinet, Medlem af det franske Akademi, Senator;

Hr. Henri Marcel, befuldmægtiget Minister, Underdirektør for Handelsanliggender i Udenrigsministeriet;

Hr. Charles Lyon-Caen, Medlem af Instituttet, Professor ved det juridiske Fakultet i Paris;

Hr. Eugene Pouillet, Formand for Advokaterne i Paris;

Hr. Louis Renault, Professor ved det juridiske Fakultet i Paris, retskyndig Raad i Udenrigsministeriet.

Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Kejserinde af Indien:

Hr. Henry Howard, befuldmægtiget Minister ved Hendes britiske Majestæts Ambassade i Paris;

Sir Henry G. Bergne, Chef for Udenrigsministeriets Handels- og Sundheds-Departement.

Hans Majestæt Kongen af Italien:

Hr. Luigi Roux, Kommandør, Dr. juris, forhenværende Deputeret;

Hr. Georges Polacco, Ridder, Første Sekretær ved Italiens Ambassade i Paris.

Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luxemborg:

Hr. Henri Vannerus, Luxemborgs Charge d'affaires i Paris.

Hans Højhed Fyrsten af Monaco:

Hr. Hector de Rolland. Statsraad, Generaladvokat ved Monacos Overret;

Hr. Louis Mayer, Hans Højhed Fyrsten af Monacos Kabinetschef.

Hans Højhed Fyrsten af Montenegro:

Hr. Henri Marcel, befuldmægtiget Minister, Underdirektør for Handelsanliggender i det franske Udenrigsministerium.

Det Schweiziske Forbundsraad:

Hr. Charles Edouard Lardy, det Schweiziske Forbunds overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister ved den franske Republiks Regering.

Hans Højhed Beyen af Tunis:

Hr. Louis Renault, Professor ved det juridiske Fakultet i Paris. Hvilke, efter at have meddelt hverandre deres respektive, i god og behørig Form befundne Fuldmagter ere blevne enige om følgende Artikler:

Art. 1.

Den internationale Konvention af 9. September 1886 ændres saaledes som følger:

1. Art. 2. Første Stykke af Art. 2 faar følgende Ordlyd:

»Forfattere og Kunstnere, der henhøre til et af Unionens Lande, eller deres Successorer skulle i de andre Lande nyde de samme Rettigheder for deres Værker, hvad enten de ikke ere offentliggjorte, eller de ere offentliggjorte for første Gang i et af disse Lande, som de paagældende Love for Øjeblikket tilstaa eller fremtidig komme til at tilstaa Landets egne Undersaatter:»

Der tilføjes desuden et femte Stykke saalydende:

»Efterladte Værker ere indbefattede blandt de beskyttede Værker.« 2. Art. 3. Artikel 3 faar følgende Ordlyd:

»Forfattere og Kunstnere, der ikke henhøre til et af Unionens Lande, men som have offentliggjort eller lade offentliggøre for første Gang deres litterære eller kunstneriske Værker i et af disse Lande, nyde for disse Værker den Beskyttelse, der er tilstaaet ved Bernerkonventionen og ved nærværende Tillægsakt.«

3. Art. 5. Første Stykke af Artikel 5 faar følgende Ordlyd: »Forfattere, der henhøre til et af Unionens Lande, eller deres Successorer nye i de andre Lande Udelukkende Ret til at oversætte eller autorisere Oversættelser af deres Værker, lige saa længe som Retten med hensyn til det originale Værk varer. Dog ophører den udelukkende Ret til oversættelse at eksistere, naar Forfatteren ikke har gjort Brug af den i Løbet af 10 Aar fra den første Offentliggørelse af det originale Værk at regne, ved at offentliggøre eller lade offentliggøre i et af Unionens Lande en Oversættelse til det Sprog, for hvilket Beskyttelsen fordres.«

4. Art. 7. Artikel 7 faar følgende Ordlyd: »Feuilletonromaner, derunder indbefattet Noveller, offentliggjorte i Dagblade eller Tidsskrifter i et af Unionens Lande, kunne ikke gengives i de andre Lande, hverken i Originalsproget eller i Oversættelse, uden Autorisation af Forfatterne eller deres Successorer.

Det samme gælder med Hensyn til andre Artikler i Dagblade eller Tidsskrifter, naar Forfatterne eller Udgiverne i selve det Dagblad eller Tidsskrift, i hvilket de have ladet Artiklen fremkomme, udtrykkelig have erklæret, at de forbyde Gengivelse af dem. For Tidsskrifters Vedkommende er det tilstrækkeligt, at Forbudet er gjort i al Almindelighed foran i hvert Nummer.

I Mangel af et saadant Forbud er gengivelse tilladt paa Betingelse af, at Kilden angives.

I intet Tilfælde kan Forbudet anvendes paa Artikler af politisk Indhold eller paa Dagsnyheder og »blandede Meddelelser«.'

5. Art. 12. Artikel 12 faar følgende Ordlyd:

Enhver ulovlig Gengivelse af et Værk kan beslaglægges af de kompetente Myndigheder i de af Unionens Lande, i hvilke Originalværket har Ret til den lovhjemlede Beskyttelse.

Beslaglæggelsen finder Sted i Overensstemmelse med hvert Lands indre Lovgivning.'

6. Art. 20. Andet Stykke af Artikel 20 faar følgende Ordlyd: »Denne Opsigelse skal ske til det schweiziske Forbunds Regering. Opsigelsen har kun Betydning for det Land, som har foretaget den, medens Konventionen fremdeles staar ved Magt for Unionens øvrige Lande«.

Art. 2.

Den til Konventionen af 9. September 1886 knyttede Slutningsprotokol ændres saaledes som følger:

1. nummer 1. Dette Nummer faar følgende Ordlyd:

1. Hvad Art. 4 angaar, er man bleven enig om følgende:

A. I de af Unionens Lande, i hvilke Beskyttelse tilstaas ikke blot de arkitektoniske Planer, men ogsaa selve de arkitektoniske Værker, nyde disse Værker godt af Bernerkonventionens og nærværende Tillægsakts Bestemmelser.

b. Fotografiske Arbejder og andre Arbejder fremstillede ved en lignende Fremgangsmaade skulle nyde godt af Bestemmelserne i de ovennævnte Aktstykker, for saa vidt den indre Lovgivning tillader det, og i samme Omfang, i hvilket den tilstaar de nationale Arbejder af lignende Art Beskyttelse.

Det er en Selvfølge, at det autoriserede Fotografi af et Beskyttet Kunstværk i alle Unionens Lande nyder lovmæssig Beskyttelse i Overensstemmelse med Bernerkonventionen og nærværende Tillægsakt lige saa længe, som den oprindelige Ret til at gengive selve Værket vedvarer, og inden for de ved privat Overenskomst mellem de berettigede fastsatte Grænser.'

2. Nummer 4. Dette Nummer faar følgende Ordlyd: »4. Den i Konventionens Art. 14 omhandlede fælles Overenskomst er bestemt saaledes som følger:

Konventionens og nærværende Tillægsakts Anvendelse paa Værker, som paa Tidspunktet for disse Akters Ikrafttræden, endnu ikke ere blevne Offentlighedens Eje i deres Hjemland, skal finde Sted i Overensstemmelse med de dertil sigtende Bestemmelser, der indeholdes i de særlige Overenskomster, som angaaende dette Punkt ere eller maatte blive afsluttede.

I Mangel af saadanne Bestemmelser mellem Unionens Lande skulle de paagældende Lande, hvert for sit Vedkommende, ved sin indre Lovgivning træffe Bestemmelse om, hvorledes der skal gaas frem ved Anvendelsen af den i Art. 14 udtalte Grundsætning.

Bestemmelserne i Bernerkonventionens Art. 14 og i nærværende Nummer af Slutningsprotokollen finde ligeledes Anvendelse paa den udelukkende Ret til Oversættelse, saaledes som denne er sikret ved nærværende Tillægsakt.

De Ovenomtalte Overgangsbestemmelser ere ogsaa anvendelige i Tilfælde af nye Tiltrædelser til Unionen«.

Art. 3.

De af Unionens Lande, som ikke have deltaget i nærværende Tillægsakts Udstedelse, skulle paa Forlangende kunne tiltræde den til ethvert Tidspunkt. Det samme ælder de Lande, som senere maatte tilræde Konventionen af 9. September 1886. I saa Henseende vil det være tilstrækkelig at sende en skriftlig Meddelelse til det schweiziske Forbundsraad, der saa igen meddeler denne Tiltrædelse til de andre Regeringer.

Art. 4.

Nærværende Tillægsakt har samme Gyldighed og varighed som Konventionen af 9. September 1886.

Den skal ratificeres og Ratifikationerne skulle udveksles i Paris i den Form, der er vedtagen for denne Konvention, saa snart som muligt og senest i Løbet af eet Aar. (* 5)

Imellem de Lande, som maatte have ratificeret den, træder den i Kraft tre Maaneder efter denne Udveksling.

Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede underskrevet den og vedføjet deres Segl.

Udfærdiget i et eneste Eksemplar i Paris den 4. Maj 1896.

  

 (L. S.) Reichardt.                 (L. S.) Otto Dambach.  

                                      (L. S.) Franz Hermann Dungs.  

                                      (L. S.) von Müller.  

 (L. S.) Bou d'Anethan.             (L. S.) Jules de Borchgrave.  

                                      (L. S.) Cher Descamps.  

 (L. S.) Marguis de Novallas.  

 (L. S.) C. de Freycinet.           (L. S.) H. Marcel.  

                                      (L. S.) Ch. Lyon-Caen.  

                                      (L. S.) Eug. Pouillet.  

                                      (L. S.) L. Renault.  

 (l. S.) Henry Howard.              (L. S.) H.G. Bergne.  

 (L. S.) Luigi Roux.                (L. S.) G. Polacco.  

 (L. S.) Vannerus.  

 (L. S.) H. de Rolland.             (L. S.) Louis Mayer.  

 (L. S.) H. Marcel.  

 (L. S.) Lardy.  

 (L. S.) L. Renault.  

VI.

Deklaration,

som fortolker visse Bestemmelser i Bernerkonventionen af 9. September 1886 og i Tillægsakten, underskreven i Paris den 4. Maj 1896.

De undertegnede Befuldmægtigede for Tyskland, Belgien, Spanien, Frankrig, Italien, Luxemborg, Monaco, Montenegro, Norge, Schweiz og Tunis, behørig autoriserede i saa Henseende af deres respektive Regeringer, ere blevne enige om følgende med Hensyn til Forstaaelsen af Bernerkonventionen af 9. September 1886 og af Tillægsakten af Dags Dato:

1. Ifølge Bestemmelserne i Konventionens Art. 2, 2det Stk. afhænger den Beskyttelse, der er tilsikret ved de ovennævnte Akter, udelukkende af Opfyldelsen i Værkets Hjemland af de Vilkaar og Formaliteter, der maatte være foreskrevne af dette Lands Lovgivning. Det samme er Tilfældet med Beskyttelsen af de fotografiske Arbejder, der ere omhandlede under N. 1, Litra B. i den ændrede Slutningsprotokol.

2. Ved »offentliggjorte« Værker skal forstaas Værker, der ere »udgivne« i et af Unionens Lande. Følgelig udgør Opførelsen af et dramatisk eller dramatiskmusikalsk Værk, Udførelsen af et musikalsk Værk eller Udstillingen af et Kunstværk ikke en »Offentliggørelse« i den Forstand, hvori de ovennævnte Akter bruge Udtrykket.

3. Omarbejdelsen af en Roman til et Skuespil eller af et Skuespil til en Roman falder ind under Bestemmelsen i Art. 10.

De af Unionens Lande, der ikke have deltaget i nærværende Deklarations Udstedelse, skulle paa Forlangende kunne tiltræde den til ethvert Tidspunkt. Det samme gælder de Lande, som maatte tiltræde enten Konventionen af 9. September 1886 eller denne Konvention og Tillægsakten af 4. Maj 1896. I saa Henseende vil det være tilstrækkeligt at sende en skriftlig Meddelelse til de schweiziske Forbundsraad, der saa igen meddeler denne Tiltrædelse til de andre Regeringer.

Nærværende Deklaration har samme Gyldighed og Varighed som de Akter, til hvilke den henviser.

Den skal ratificeres og Ratifikationerne skulle udveksles i Paris i den Form, der er vedtagen for disse Akters Vedkommende, saa snart som muligt og senest i Løbet af eet Aar (* 5).

  

 (L. S.) Reichardt.                 (L. S.) Otto Dambach.  

                                      (L. S.) Franz Hermann Dungs.  

                                      (L. S.) von Müller.  

 (L. S.) Bou d'Anethan.             (L. S.) Jules de Borchgrave.  

                                      (L. S.) Cher Descamps.  

 (L. S.) Marguis de Novallas.  

 (L. S.) C. de Freycinet.           (L. S.) H. Marcel.  

                                      (L. S.) Ch. Lyon-Caen.  

                                      (L. S.) Eug. Pouillet.  

                                      (L. S.) L. Renault.  

 (l. S.) Henry Howard.              (L. S.) H.G. Bergne.  

 (L. S.) Luigi Roux.                (L. S.) G. Polacco.  

 (L. S.) Vannerus.  

 (L. S.) H. de Rolland.             (L. S.) Louis Mayer.  

 (L. S.) H. Marcel.  

 (L. S.) F. Bætzmann.  

 (L. S.) Lardy.  

 (L. S.) L. Renault.  

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, den 14. Oktober

1903.

J.C. Christensen.

/Stemann.

Officielle noter

(* 1) Ændret ved Tillægsakten af 4. Maj 1896.

(* 2) Ratifikationerne udveksledes i Bern den 5. September 1887.

(* 3) Denne Meddelelse, der er givet den 5. September 1887, gaar ud paa, at Spaniens Tiltrædelse omfatter alle af den spanske Krone afhængige Territorier.

(* 4) Republikken Liberia har ikke ratificeret Konventionen.

(* 5) Ratifikationerne udveksledes i Paris den 9. September 1897.