Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om undervisning og prøver inden for almen voksenuddannelse


I henhold til § 4, stk. 5, og § 5, stk. 3, i lov nr. 335 af 24. maj 1989 om almen voksenuddannelse fastsættes:

Optagelse til undervisning

§ 1. Afgørelse om optagelse til almen voksenuddannelse træffes af forstanderen på baggrund af en vurdering af deltagernes forudsætninger for at kunne følge undervisningen.

Undervisning

§ 2. Undervisningen og prøveafholdelsen inden for almen voksenuddannelse foregår efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

§ 3. Undervisningens nærmere planlægning og tilrettelæggelse, herunder valget af undervisningsformer, -metoder og -stof, skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem læreren og kursisterne.

§ 4. Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. (direktoratet) fastsætter regler om undervisningstimetal i de enkelte fag.

Stk. 2. De enkelte fag tilrettelægges i undervisningsforløb (moduler), jf. §§ 5-19.

Stk. 3. Modulerne skal tilrettelægges i en sådan forløbssammenhæng, at man uden afbrydelse kan gennemgå hele den undervisning, der fører frem til en kompetencegivende prøve.

Fagene

§ 5. D A N S K

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne får udbygget deres færdigheder i at bruge det danske sprog som oplevelses- og meddelelsesmiddel og får viden om og forståelse for dets egenart og kulturbærende betydning.

Undervisningen skal

- udbygge kursisternes færdigheder i at læse, skrive, tale, lytte og iagttage samt lære dem at skaffe sig oplysninger og at forstå og vurdere disse for herigennem at kunne tilegne sig ny viden,

- udvikle kursisternes evner til at udtrykke deres viden, tanker, følelser og synspunkter mundtligt og skriftligt i en varieret og præcis form, afpasset efter indhold, modtagere og formål,

- stimulere kursisternes læselyst og litteraturinteresse og gennem tekstvalget give forståelse for den danske litteratur og dens kulturformidlende funktion.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i to trin:

DANSK 1 og DANSK 2.

DANSK 1 består af eet forløb: GRUNDDANSK.

DANSK 2 består af to forløb: DANSK SPROG OG KOMMUNIKATION og DANSK LITTERATUR.

For at kunne deltage i undervisningen på DANSK 2 skal kursisten have fulgt undervisningen i GRUNDDANSK eller på anden måde have erhvervet sig grundlag herfor.

Efter DANSK 1 kan aflægges en intern prøve.

Den samlede undervisning fører frem til Voksenprøven i DANSK.

Undervisningens indhold

De faglige discipliner og emner, som er angivet i indholdsbeskrivelserne i de 3 forløb, skal i undervisningen indgå i funktionelle helheder, som kan bidrage til opfyldelsen af formålet.

Der skal således i de enkelte undervisningsforløb arbejdes med fagets discipliner og emner i en sådan sammenhæng, at oplevelsen, læringen af færdigheder og kundskabtilegnelsen i videst muligt omfang integreres.

Undervisningen skal tilrettelægges under inddragelse af forskellige faglige helhedssyn og arbejdsmetoder.

Kursisternes selvproducerede tekster skal i størst muligt omfang inddrages i undervisningen med henblik på at udvikle deres udtryksevne.

DANSK 1

GRUNDDANSK

Der arbejdes mundtligt og skriftligt overvejende med skønlitterære tekster.

Undervisningen omfatter:

1. Mundtlig og skriftlig fremstilling.

Mundtlig og skriftlig fremstilling foregår integreret i hele forløbet og inddrager anvendelse af forskellige arbejdsformer. Arbejdet sigter mod at videreudvikle kursisternes udtryks-, oplevelses- og iagttagelsesevner, ligesom det tilstræber at give dem hensigtsmæssige arbejdsvaner.

Der arbejdes med notatteknik, beskrivelse, referat, fortælling, beretning, teksters opbygning og disponering samt med udarbejdelse af oplæg.

I arbejdet indgår desuden skema- og blanketudfyldning, henvendelser til myndigheder og institutioner, jobsøgning og fri skriftlig fremstilling.

2. Grammatik, retstavning og tegnsætning.

Der arbejdes med sætningsopbygning, ordklassers anvendelse og i forbindelse hermed bøjningsendelser. Desuden arbejdes med retstavningsregler, ligesom øvelser i brug af ordbog indgår. Endvidere omfatter arbejdet regler for grammatisk tegnsætning, herunder tegnenes betydning for forståelsen af en tekst.

3. Tekstlæsning.

Der arbejdes med forskellige former for læseteknik, referat, klarlæggelse af afsender-, modtager- og synsvinkelforhold, karakterisering af genre, person, tid, sted, miljø foruden sammenfatning af tekstens problemstilling.

Sammenstilling med andre tekster og oplevelser ligesom perspektivering til tekstens samtid er en del af tekstarbejdet.

I forløbet læses ekstensivt minimum 100 normalsider tekster af overvejende skønlitterær art. Desuden læses et skønlitterært værk, som kan være individuelt valgt af kursisterne.

DANSK 2

DANSK SPROG OG KOMMUNIKATION

Der arbejdes mundtligt og skriftligt med produktion, læsning og vurdering overvejende af faglitterære tekster samt med disses brug i mediesammenhænge.

Undervisningen omfatter:

1. Mundtlig og skriftlig fremstilling.

Mundtlig og skriftlig fremstilling foregår integreret i hele forløbet og skal sikre en videreudvikling og nuancering af den sproglige udtryksevne samt en styrkelse af iagttagelsesevnen.

Hovedvægten i arbejdet lægges på afklaring af væsentligt fremfor uvæsentligt, disponering samt målrettet argumentation i en sprogligt sikker og hensigtsmæssig form.

Der arbejdes med samtale og diskussion, beskrivelse, referat, beretning, oplæg, mødeteknik, foredrag samt taleteknik og forståelse for kropssprogets betydning.

I det skriftlige arbejde indgår især rapport-, artikel- og brevskrivning, udformning af ansøgninger, henvendelser til offentlige myndigheder, mødeindkaldelser, opstilling af dagsorden og udarbejdelse af dispositioner til foredrag.

2. Sproglære.

Der arbejdes med en udvidelse af kursisternes sproglige bevidsthed om forskelle mellem tale- og skriftsprog, eksistensen af et aktivt og passivt ordforråd, sproglige virkemidlers anvendelse, den sproglige opdragelses betydning og sprogfællesskabernes forskellighed i forbindelse med f.eks. rigssproget, dialekter, gruppe- og fagsprog.

Integreret hermed arbejdes med orddefinitioner, betydningslære, orddannelse og -klasser, udvidelse af det aktive ordforråd samt sætningsopbygning, tegnsætning og retstavning.

3. Kommunikationsteori og -analyse.

Under inddragelse af enkle kommunikationsmodeller analyseres og bedømmes forskellige sags-, afsender- og modtagerforhold. Desuden arbejdes med mediernes særpræg, udtryksmuligheder og begrænsninger.

Kommunikationsprocessen vurderes især ud fra afsenderens pålidelighed, budskabets relevans for modtageren samt argumentationen, tekstens holdning og grad af objektivitet. Endvidere vurderes medievalget i forhold til budskab og udtryksform.

Informationssøgning og anvendelse af kommunikative hjælpemidler indgår i arbejdet.

4. Tekstlæsning.

Der arbejdes med tekstiagttagelse i relation til kommunikationsprocessen samt med værk-, tema- og genrelæsning.

Teksterne vælges fortrinsvis fra genrerne:

journalistiske tekster, debattekster, lovtekster og reklamer. Tekstvalget skal sikre, at forskellige historiske perioder er repræsenterede, ligesom der skal være et varieret udbud af udtryks- og fremstillingsformer.

Skønlitterære, nordiske og oversatte tekster kan inddrages, hvis de anvendes i en emnemæssig sammenhæng.

I forløbet læses ekstensivt minimum 100 normalsider tekster af hovedsagelig faglitterær art. Desuden læses intensivt et faglitterært værk af mindre omfang. Værket, der kan være individuelt valgt af kursisterne, er eksempelvis en lovtekst, en debatbog, en rejsebeskrivelse, et essay eller en artikelsamling.

I den sidste del af forløbet udarbejdes en mindre projektopgave (omfang 5-8 normalsider). Kursisten vælger i samråd med læreren og i tilknytning til det læste pensum et emneområde og en problemformulering af passende bredde, hvori projektopgaven udarbejdes.

DANSK 2

DANSK LITTERATUR

Der arbejdes mundtligt og skriftligt overvejende med skønlitterære tekster, der har et personlighedsudviklende og/eller debatskabende indhold.

Undervisningen omfatter:

1. Mundtlig og skriftlig fremstilling.

Mundtlig og skriftlig fremstilling foregår integreret i hele forløbet og skal sikre en videreudvikling og nuancering af den sproglige udtryksevne samt en styrkelse af kursisternes oplevelses- og iagttagelsesevne.

Der arbejdes med beretning og fortælling, referat, resume, disponering, beskrivelse, argumentation, udarbejdelse af oplæg samt sætningsopbygning, tegnsætning og retstavning.

Det mundtlige arbejde inddrager tekstdebat, tekstfremførelse og tema- og emnediskussion.

Det skriftlige arbejde inddrager opfølgning af tekstlæsningen, fri skriftlig formulering og kreativ skrivning (tekstfremstilling).

2. Tekstlæsning.

Der arbejdes med tekstoplevelse og tekstiagttagelse, herunder klarlæggelse af tekstlag, tema, fortællerholdning, komposition, miljøbeskrivelse, personkarakteristik, stilleje, sproglige og billedlige virkemidler samt budskabsformidling (afsender- og modtagerforhold).

Der arbejdes med værk-, tema- og genrelæsning. I forbindelse hermed inddrages billedanalyse.

Tekstvalget skal sikre, at forskellige historiske og væsentlige litterære perioder er repræsenterede, ligesom der skal være et varieret udbud af udtryks- og fremstillingsformer.

Faglitterære, nordiske og oversatte tekster kan inddrages, hvis de anvendes i en emnemæssig sammenhæng.

3. Perspektivering.

I forbindelse med de forskellige former for tekstlæsning arbejdes med perspektivering af stoffet i sammenhænge af samfundsmæssig, litteratur- og kulturhistorisk art. Der tages særligt hensyn til de fremherskende livssyn, samfundsteorier og -former.

En kortfattet og oversigtspræget gennemgang af den danske litteraturhistorie ligesom perspektivering af anden art kan indgå.

I forløbet læses ekstensivt minimum 100 normalsider tekster af hovedsagelig skønlitterær art. Desuden læses et skønlitterært værk fra hver af perioderne 1870-1914, 1914-1945 samt eet værk fra tiden før 1870 og eet fra tiden efter 1945. Et værk skal læses intensivt, mens de tre øvrige kan læses ekstensivt. Værkerne kan være individuelt valgt af kursisterne.

I den sidste del af forløbet udarbejdes en mindre projektopgave (omfang 5-8 normalsider). Kursisten vælger i samråd med læreren og i tilknytning til det læste pensum et emneområde og en problemformulering af passende bredde, hvori projektopgaven udarbejdes.

Prøvebestemmelser

DANSK 1

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Mundtlig prøve.

Ved undervisningens afslutning vælger kursisten et emneområde, der er afledt af undervisningen, og som omfatter ca. 20 sider af det læste pensum. Prøven tager udgangspunkt i dette materiale, som kan suppleres med rapport, collage, planche og lignende, der er produceret af kursisten i undervisningsforløbet. Kursisten giver et kort oplæg om emnet, og i en efterfølgende samtale mellem kursist, lærer og censor perspektiveres til det øvrige læste stof. Under denne del af eksaminationen kan læreren som ukendt tekst inddrage korte tekststykker, billeder m.v.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist, dog højst 11/2 time samlet for gruppen.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

Skriftlig prøve.

Prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. Opgaven besvares på grundlag af et ukendt tekstoplæg (trykt tekst, billede, lydbånd eller video), der har tilknytning til et af holdet valgt emneområde. Til besvarelsen gives 4 timer.

Ved undervisningens afslutning vælger holdet i samråd med læreren, hvilket emne inden for det læste pensum den skriftlige opgave skal omhandle samt formen på det oplæg, der skal danne grundlaget for prøven. Læreren vælger det konkrete tekstoplæg og formulerer i tilknytning hertil 3-5 valgfrie opgaver. De formulerede opgaver skal repræsentere forskellige opgavetyper (referat, skrivelse, fri skriftlig fremstilling).

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

VOKSENPRØVEN I DANSK

Der afholdes en prøve i mundtlig fremstilling, hvori indgår bedømmelse af den udarbejdede projektopgave samt en prøve i retstavning.

Prøve i mundtlig fremstilling og projektopgave.

Den af kursisten valgte projektopgave afleveres til bedømmelse. Bedømmelsen foretages af læreren samt den censor, der medvirker ved den mundtlige prøve.

Prøven omfatter fremlæggelse af den skriftlige projektopgave, en uddybende samtale om projektets emner og en mundtlig prøve i en ukendt tekst. Der skal ved prøven perspektiveres til det øvrige læste pensum.

Ved den mundtlige prøve gives forberedelsestid til bearbejdelse af en ukendt tekst valgt af læreren. Vedrører den afleverede projektopgave kun det ene af de 2 danskforløb, vælges den ukendte tekst inden for det andet forløbs stofområder.

Prøven er individuel. Prøvetiden er ca. 30 minutter pr. kursist. Forberedelsestid: 1 time pr. kursist.

Der gives een karakter efter 13-skalaen. Karakteren er udtryk for en samlet bedømmelse af projektopgaven, uddybning heraf samt eksaminationen i den ukendte tekst.

Prøve i retstavning.

Prøven i retstavning består i en diktat af passende sværhedsgrad, udarbejdet centralt. Prøvetiden er 1 time.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

§ 6. M A T E M A T I K

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne får øget deres faglige og arbejdsmetodiske forudsætninger for aktivt at beskæftige sig med matematik. Desuden skal kursisterne opnå sikkerhed i at overskue, beskrive og bearbejde varierede problemstillinger af matematisk art.

Undervisningen skal

- give kursisterne indblik i den rolle, matematikken spiller i private, arbejdsmæssige og samfundsmæssige sammenhænge,

- give kursisterne mulighed for at tilegne sig matematiske begreber, kundskaber, arbejdsmetoder og udtryksformer. Dette skal ske i tilknytning til emner hentet fra kursisternes erfaringsverden,

- give kursisterne indtryk af matematiske metoder og tankegange,

- give kursisterne indblik i matematikkens rolle som kulturbærende faktor.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i 2 trin:

MATEMATIK 1 og MATEMATIK 2.

Herudover kan der tilrettelægges et forløb i BASIS-MATEMATIK.

MATEMATIK 1 består af 2 forløb: FAMILIENS OG FRITIDENS MATEMATIK samt SAMFUNDETS OG ARBEJDSPLADSENS MATEMATIK.

MATEMATIK 2 består af 2 forløb: SAMFUNDETS MATEMATIK og ARBEJDSPLADSENS MATEMATIK.

For at kunne deltage i undervisningen på trin 2 skal kursisten have fulgt undervisningen på trin 1 eller på anden måde have erhvervet sig grundlag herfor.

På trin 1 kan aflægges en intern prøve.

Den samlede undervisning fører frem til Voksenprøven i MATEMATIK.

Undervisningens indhold

BASIS-MATEMATIK

Gennem undervisningen i BASIS-MATEMATIK skal kursisterne have genopfrisket deres matematiske færdigheder og samtidig have øget deres interesse for fortsat arbejde med matematik. Desuden bør basiskurset opmuntre til en eksperimenterende og kreativ holdning til faget.

Der tages udgangspunkt i velkendte emner fra kursisternes hverdag, således at der i undervisningen skabes en klar sammenhæng mellem hverdagserfaringer og faget matematik.

Følgende discipliner skal indgå ved behandlingen af emnerne:

- de 4 regningsarter

- simpel procentregning

- grafer og tabeller

- omsætning

Derudover kan der arbejdes med:

- simple ligninger

- simple statistiske beskrivelser

- areal- og rumfangsberegning.

MATEMATIK 1

Matematiske metoder og modeller skal på dette trin fremstå som almene redskaber til bearbejdning af praktiske problemer i kursisternes hverdag.

Tilegnelsen af den matematiske viden sker gennem arbejde med emner, hvor de faglige discipliner i videst muligt omfang indgår i funktionelle helheder.

FAMILIENS OG FRITIDENS MATEMATIK

Undervisningen skal bevidstgøre kursisterne om anvendelsen af matematikken i deres hverdag, såvel i praktiske situationer som ved planlægning og styring af deres økonomi eller ved anden organisering og planlægning.

Kursisterne skal vænnes til at indhente oplysninger fra alment tilgængeligt materiale. De matematiske informationer i materialet udvælges og bearbejdes, og det tilstræbes, at materialet vurderes kritisk.

Følgende discipliner skal indgå i dette forløb:

- familieøkonomi

- areal, rumfang og vægt

- måling, omsætning og målestoksforhold

- simpel sandsynlighed

- grafer og tabeller

- funktioner

- figurforståelse

- valuta

Hvor det er hensigsmæssigt i arbejdet med emnerne bør endvidere inddrages:

- ligninger og formler

- handelsregning

- statistik

- modelbygning og simulation.

SAMFUNDETS OG ARBEJDSPLADSENS MATEMATIK

Undervisningen skal bevidstgøre kursisterne om anvendelsen af enkle matematiske metoder og modeller i forbindelse med emner, der angår samfundsøkonomi og privatøkonomi, løn og arbejdsvilkår, organisering, planlægning, styring og produktion. Kursisterne skal vænnes til at indhente oplysninger fra alment tilgængeligt materiale. De matematiske informationer uddrages og bearbejdes, og det tilstræbes, at materialet vurderes kritisk.

Følgende discipliner skal indgå i dette forløb:

- arbejdstegninger

- formler, ligninger og uligheder

- grafer og tabeller

- statistik

- statistisk sandsynlighed

- modelbygning og simulation

- budget og regnskab

Hvor det er hensigtsmæssigt i arbejdet med emnerne bør endvidere inddrages:

- areal, vægt og rumfang

- handelsregning

- valuta

- funktioner.

MATEMATIK 2

På dette trin skal de faglige discipliner fortsat i videst muligt omfang indgå i funktionelle helheder, idet der dog også skal lægges vægt på korrekt terminologi og stringent behandling af problemstillingerne.

De emner, der tages op til behandling, skal i forhold til det foregående trin relatere til mere abstrakte og generelle sammenhænge. Der arbejdes frem mod, at kursisterne erhverver sig sikkerhed i behandlingen af rutinemæssige operationer og forståelse af den matematik, de betjener sig af.

SAMFUNDETS MATEMATIK

Undervisningen skal give kursisterne forståelse af matematiske discipliner og sikkerhed i matematiske rutiner samt sætte dem i stand til at anvende matematikken i relation til samfundsmæssige forhold. Desuden skal kursisterne kunne anvende matematikken til at få større overblik over samfundsmæssige problemstillinger samt til at erkende sammenhængen mellem disse og den enkeltes levevilkår.

Undervisningen skal omfatte indsamling af samfundsmæssige informationer af matematisk karakter, tolkning og bearbejdelse af disse samt vurdering af informationsmaterialet såvel som resultatet af bearbejdelsen.

Følgende discipliner skal indgå i dette forløb:

- budget og regnskab

- økonomi, sammensat rente og finansiering

- løn, skat og forbrug

- modelbygning og simulation

- statistik

- funktioner

- grafer og tabeller

Hvor det er hensigtsmæssigt i arbejdet med emnerne bør endvidere inddrages:

- handelsregning og valuta

- ligninger og uligheder

- mål, vægt, rumfang og massefylde

- sandsynlighedsregning

- potens

- prognoser.

ARBEJDSPLADSENS MATEMATIK

Undervisningen skal sætte kursisterne i stand til at betjene sig af den matematik, der generelt anvendes på en arbejdsplads og til at bruge matematik som middel til at beskrive sammenhængen mellem arbejdspladsen og det omgivende samfund.

Undervisningen skal omfatte indsamling af informationer af matematisk karakter, der har relation til arbejdslivet, tolkning og bearbejdelse af disse samt vurdering af informationsmaterialet såvel som resultatet af bearbejdelsen.

Følgende discipliner skal indgå i dette forløb:

- figurforståelse og geometriske beregninger

- formelregning og formelforståelse

- ligninger og uligheder

- statistisk sandsynlighed

- værdipapirer

- simpel virksomhedsøkonomi

- areal, rumfang, vægt

Hvor det er hensigtsmæssigt i emnearbejdet bør endvidere inddrages:

- funktioner

- tabeller og grafer

- målestok

- annuiteter

- grundlæggende trigonometri.

Valgfrit emne.

I hvert af forløbene på MATEMATIK 2 afsættes en del af undervisningstiden til bearbejdelse af et selvvalgt emne af matematisk karakter. Kursisterne skal i hvert af de selvvalgte emner udarbejde en projektopgave. Den ene af disse indgår i den mundtlige prøve.

Prøvebestemmelser

MATEMATIK 1

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Der gives een samlet karakter efter 13-skalaen.

Mundtlig prøve.

Kursisten trækker ved prøvens begyndelse et emne indenfor de i læseplanen nævnte forløb. Kursisten får udleveret informationsmateriale udvalgt af læreren. I tilknytning til dette materiale skal læreren have udarbejdet en tilhørende kort vejledning, der anviser de problemstillinger, kursisten skal redegøre for.

Prøven former sig som en samtale mellem kursist, lærer og censor. Der tages udgangspunkt i de anviste problemstillinger. Udover disse skal i tilknytning til informationsmaterialet inddrages anden relevant matematik inden for de rammer, der er angivet i læseplanen.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist, dog højst 11/2 time samlet for gruppen.

Forberedelsestid: 20 minutter pr. kursist.

Skriftlig prøve.

Prøvens varighed er 3 timer.

Prøven udformes af læreren, der vælger et emne inden for de i læseplanen nævnte forløb. Læreren vælger et konkret informationsmateriale og formulerer 5-8 opgaver. Opgaverne skal dække et repræsentativt udsnit af de discipliner, der er angivet i læseplanen.

Det informationsmateriale, som er anvendt i undervisningen, kan anvendes. Det skal sikres, at de problemstillinger, der indgår, ikke tidligere er behandlet i forbindelse med det pågældende materiale.

Resultatet og den anvendte fremgangsmåde skal fremgå klart af kursistens besvarelse.

VOKSENPRØVEN I MATEMATIK

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Mundtlig prøve.

Kursisten trækker ved prøvens begyndelse et emne inden for de i læseplanen nævnte forløb. Kursisten får udleveret informationsmateriale udvalgt af læreren. I tilknytning til dette materiale skal læreren have udarbejdet en tilhørende kort vejledning, der anviser de problemstillinger, kursisten skal redegøre for.

Prøven består i en samtale mellem kursist, lærer og censor. Kursisten redegør for projektopgaven og relaterer denne til dele af det øvrige pensum. Derefter redegøres der for de matematiske problemstillinger, der uddrages af det udleverede informationsmateriale.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 30 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 20 minutter pr. kursist, dog højst 2 timer samlet for gruppen.

Forberedelsestid: 30 minutter pr. kursist.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

Skriftlig prøve.

Den skriftlige prøve udarbejdes og udsendes centralt. Emner fra de forløb, der er angivet i læseplanen, danner grundlag for den skriftlige prøve.

Prøvens varighed er 4 timer, hvoraf læreren er til stede de første 30 minutter for at besvare opklarende spørgsmål vedrørende informationsmaterialet.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

§ 7. E N G E L S K

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne opnår færdighed i at opfatte talt og skrevet engelsk, i mundtligt at anvende et praktisk brugssprog og i skriftligt at udtrykke sig på sproget.

Undervisningen skal endvidere give kursisterne muligheder for at orientere sig om levevilkår og kulturelle mønstre i de engelsksprogede områder og for at drage sammenligninger med egne samfundsforhold.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i 2 trin:

ENGELSK 1 og ENGELSK 2.

Hvert trin består af 2 undervisningsforløb.

Herudover kan der tilrettelægges et forløb i BASIS-ENGELSK.

Undervisningen er bygget op over emner, der har tilknytning til følgende temaer: familien, fritiden, arbejdslivet og samfundet.

For at kunne deltage i undervisningen på trin 2 skal kursisten have fulgt undervisningen på trin 1 eller på anden måde have erhvervet sig grundlag herfor.

På trin 1 kan aflægges en intern prøve.

Den samlede undervisning fører frem til Voksenprøven i ENGELSK.

Undervisningens indhold

BASIS-ENGELSK

Målet med undervisningen er:

- at opbygge et grundlæggende alment engelsk ordforråd, der kan forstås og anvendes aktivt med rimelig udtale,

- at udvikle modet og lysten til at gå videre med engelskundervisning.

Undervisningen i BASIS-ENGELSK kan bygges op omkring emner, der har relation til de nævnte temaer med hovedvægten på familien og fritiden.

Inden for hvert emne arbejdes med opbygning af et grundlæggende ordforråd samt lette faste vendinger af såvel oplysende som spørgende karakter.

Der arbejdes med tekster som f.eks.: trykte tekster, lydbånd, billeder, video og sange. Det trykte materiale anvendes i det omfang, det tjener til støtte for den mundtlige læring.

ENGELSK 1

Målet er at opbygge et enkelt engelsk brugssprog, som skal kunne anvendes hensigtsmæssigt i en given situation og i forbindelse med samtale ud fra lettere engelske tekster om almene emner.

Undervisningen bygges op omkring emner, der har relation til de nævnte temaer med hovedvægten på familien og fritiden.

Der arbejdes på dette trin med at opnå et enkelt ordforråd inden for de valgte emner.

Der arbejdes i hvert af de to undervisningsforløb med mindst 3 emner.

Inden for hvert emne arbejdes med tekster som f.eks.: trykte tekster, lydbånd, billeder, film/video. Teksterne skal omfatte forskellige genrer, skønlitterære såvel som faglitterære.

Hver emne belyses ved mindst 2 forskelligartede tekster f.eks. en trykt tekst og en video. Omfanget af den trykte tekst skal dog udgøre mindst 15 normalsider i hvert af undervisningsforløbene.

Kursisten skal tilegne sig typiske syntaktiske strukturer, som siden kan overføres til andre sammenhænge.

Der arbejdes med sprogets forskellige funktioner, således at kursisten inden for de i formålet angivne rammer bliver i stand til:

- at kunne indlede, vedligeholde og afbryde en samtale,

- at komme med opfordringer og stille krav,

- at vurdere og udtrykke meninger og holdninger,

- at beskrive og fortælle om begivenheder, hændelser, personer og ting.

Der arbejdes med sprogstrategier, der sætter kursisten i stand til at gennemføre en kommunikation på en forståelig og hensigtsmæssig måde.

Der lægges vægt på udtale og intonation, for så vidt denne spiller en rolle for forståelsen.

Der lægges vægt på hensigtsmæssig sprogbrug, idet der dog også arbejdes med de grammatiske forhold, der vedrører forståelsen.

De skriftlige discipliner skal støtte den mundtlige læring.

Der trænes i brug af ordbog.

ENGELSK 2

Målet er at opbygge et varieret og overvejende præcist og korrekt engelsk brugssprog, som skal kunne anvendes hensigtsmæssigt både mundtligt og skriftligt i en given situation og i forbindelse med engelske tekster om almene emner.

Undervisningen bygges op omkring emner, der har relation til de nævnte temaer med hovedvægten på arbejdslivet og samfundet.

Der arbejdes i hvert af de to undervisningsforløb med mindst 3 emner.

Inden for hvert emne arbejdes med tekster som f.eks.: trykte tekster, lydbånd, billeder, film/video. Teksterne skal omfatte forskellige genrer, skønlitterære såvel som faglitterære.

Hvert emne belyses ved mindst 3 forskelligartede tekster. Omfanget af den trykte tekst skal dog udgøre mindst 25 normalsider i hvert undervisningsforløb.

Der arbejdes videre og dybere med de valgte emner end på ENGELSK 1.

Arbejdet på ENGELSK 2 skal være mere kritisk og analytisk præget.

Der arbejdes videre med syntaktiske strukturer.

Der arbejdes hen imod en mere varieret brug af sprogets funktioner.

Der arbejdes med sprogstrategier.

De grammatiske områder uddybes og suppleres efter behov, idet der tilstræbes rigtig og korrekt sprogbrug.

Skriftlig fremstilling indgår i undervisningen og i emnearbejdet, hvor dette er relevant.

Der lægges stadig vægt på træning i brug af ordbog.

Prøvebestemmelser

ENGELSK 1

Prøven er mundtlig.

Prøven skal afspejle, i hvilken udstrækning kursisten kan bruge det sprog og den viden, som vedkommende har tilegnet sig i den daglige undervisning. Prøven består i en samtale på engelsk mellem kursist, lærer og censor om et af de emner, der er behandlet i undervisningsforløbet.

Ved undervisningens afslutning vælger kursisten det emne, der skal samtales om. Kursisten vælger endvidere i samråd med læreren formen på det ekstemporale oplæg, der skal fungere som samtalens igangsættende element (f.eks. et billede, en videosekvens, en lydtekst).

Læreren vælger et oplæg til den af kursisten valgte form og medbringer dette for kursisten ukendte oplæg til prøven. Oplægget skal have en temamæssig sammenhæng med det valgte emne. Oplægget skal desuden være af en sådan art, at kursisten umiddelbart kan forstå indholdet.

Samtalen tager udgangpunkt i det ukendte oplæg. Den skal brede sig ud over selve det igangsættende element, og de væsentligste synspunkter fra den tidligere behandling af emnet kan inddrages i samtalen. Samtalen kan desuden dreje sig om andet end det valgte emne.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist, dog højst 11/2 time samlet for gruppen.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

VOKSENPRØVEN I ENGELSK

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Mundtlig prøve.

Prøven er en integreret prøve i mundtlig kommunikationsfærdighed og læsefærdighed. Den skal afspejle, i hvilken udstrækning kursisten kan bruge det sprog og den viden, som vedkommende har tilegnet sig i den daglige undervisning. Ved prøven vurderes brugen af fremmedsproget direkte, mens kendskab til samfundsforhold, kultur og sprog inddrages i helhedsvurderingen.

Til prøven opgives mindst 50 normalsider trykt tekst. I forløbsbeskrivelsen skal indgå mindst 6 af de i ENGELSK 2 behandlede emner. Emnerne skal have tilknytning til flere af de nævnte temaer. Hvert emne belyses ved mindst 3 forskelligartede tekster.

Teksterne omfatter tilsammen trykt tekst, lydbånd, billede, film/video, skønlitterære såvel som faglitterære tekster.

Prøven består i en samtale på engelsk mellem kursist, lærer og censor om eet af de emner, der er behandlet i ENGELSK 2.

Prøven skal indeholde 2 ekstemporale oplæg, hvoraf det ene skal være en trykt autentisk tekst af et omfang på ca. 1 normalside.

Senest 3 uger før prøvens afholdelse vælger kursisten det emne, der skal samtales om. Kursisten vælger samtidigt i samråd med læreren formen på det andet ekstemporale oplæg (f.eks. trykt tekst, lydbånd, billede/collage, film/video).

Læreren vælger de konkrete ekstemporale oplæg, der skal være tematisk forbundne med de opgivne emner. Teksterne kan være glosserede.

20 minutter før prøvens begyndelse får kursisten udleveret opgaven, der indeholder de to ekstemporale oplæg.

Læreren kan evt. supplere med endnu et ekstemporalt oplæg, der præsenteres i prøvesituationen. Dette oplæg skal være af en sådan art, at kursisten umiddelbart kan forstå indholdet.

Under samtalen om emnet skal hverken de ekstemporale oplæg eller de opgivne tekster refereres, men de væsentligste synspunkter fra såvel ekstemporale oplæg som fra opgivne tekster inddrages i samtalen.

Samtalen må gerne brede sig ud over de ekstemporale oplæg og kan gå ud over det valgte emne.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15. minutter pr. kursist, dog højst 11/2 time samlet for gruppen.

Forberedelsestid: 20 minutter pr. kursist.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

Skriftlig prøve.

Den skriftlige prøve består af flere opgavetyper, som alle skal besvares.

Alle opgaverne i en prøve skal omhandle et overordnet emne.

Prøvens varighed er 4 timer.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

§ 8. T Y S K

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne opnår færdighed i at opfatte talt og skrevet tysk, i mundtligt at anvende et praktisk brugssprog og i skriftligt at udtrykke sig på sproget.

Undervisningen skal endvidere give kursisterne muligheder for at orientere sig om levevilkår og kulturelle mønstre i de tysksprogede områder og for at drage sammenligninger med egne samfundsforhold.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i 2 trin:

TYSK 1 og TYSK 2.

Hvert trin består af 2 undervisningsforløb.

Herudover kan der tilrettelægges et forløb i BASIS-TYSK.

Undervisningen er bygget op over emner, der har tilknytning til følgende temaer: familien, fritiden, arbejdslivet og samfundet.

For at kunne deltage i undervisningen på trin 2 skal kursisten have fulgt undervisningen på trin 1 eller på anden måde have erhvervet sig grundlag herfor.

På trin 1 kan aflægges en intern prøve.

Den samlede undervisning fører frem til Voksenprøven i TYSK.

Undervisningens indhold

BASIS-TYSK

Målet med undervisningen er:

- at opbygge et grundlæggende alment tysk ordforråd, der kan forstås og anvendes aktivt med rimelig udtale,

- at udvikle modet og lysten til at gå videre med tyskundervisning.

Undervisningen i BASIS-TYSK kan bygges op omkring emner, der har relation til de nævnte temaer med hovedvægten på familien og fritiden.

Inden for hvert emne arbejdes med opbygning af et grundlæggende ordforråd samt lette faste vendinger af såvel oplysende som spørgende karakter.

Der arbejdes med tekster som f.eks.: trykte tekster, lydbånd, billeder, video og sange. Det trykte materiale anvendes i det omfang, det tjener til støtte for den mundtlige læring.

TYSK 1

Målet er at opbygge et enkelt tysk brugssprog, som skal kunne anvendes hensigtsmæssigt i en given situation og i forbindelse med samtale ud fra lettere tyske tekster om almene emner.

Undervisningen bygges op omkring emner, der har relation til de nævnte temaer med hovedvægten på familien og fritiden.

Der arbejdes på dette trin med at opnå et enkelt ordforråd inden for de valgte emner.

Der arbejdes i hvert af de to undervisningsforløb med mindst 3 emner.

Inden for hvert emne arbejdes med tekster som f.eks.: trykte tekster, lydbånd, billeder, film/video. Teksterne skal omfatte forskellige genrer, skønlitterære såvel som faglitterære.

Hvert emne belyses ved mindst 2 forskelligartede tekster f.eks. en trykt tekst og en video. Omfanget af den trykte tekst skal dog udgøre mindst 15 normalsider i hvert af undervisningsforløbene.

Kursisten skal tilegne sig typiske syntaktiske strukturer, som siden kan overføres til andre sammenhænge.

Der arbejdes med sprogets forskellige funktioner, således at kursisten inden for de i formålet angivne rammer bliver i stand til:

- at kunne indlede, vedligeholde og afbryde en samtale,

- at komme med opfordringer og stille krav,

- at vurdere og udtrykke meninger og holdninger,

- at beskrive og fortælle om begivenheder, hændelser, personer og ting.

Der arbejdes med sprogstrategier, der sætter kursisten i stand til at gennemføre en kommunikation på en forståelig og hensigtsmæssig måde.

Der lægges vægt på udtale og intonation, for så vidt denne spiller en rolle for forståelsen.

Der lægges vægt på hensigtsmæssig sprogbrug, idet der dog også arbejdes med de grammatiske forhold, der vedrører forståelsen.

De skriftlige discipliner skal støtte den mundtlige læring.

Der trænes i brug af ordbog.

TYSK 2

Målet er at opbygge et varieret og overvejende præcist og korrekt tysk sprogbrug, som skal kunne anvendes hensigtsmæssigt både mundtligt og skriftligt i en given situation og i forbindelse med tyske tekster om almene emner.

Undervisningen bygges op omkring emner, der har relation til de nævnte temaer med hovedvægten på arbejdslivet og samfundet.

Der arbejdes i hvert af de to undervisningsforløb med mindst 3 emner.

Inden for hvert emne arbejdes med tekster som f.eks.: trykte tekster, lydbånd, billeder, film/video. Teksterne skal omfatte forskellige genrer, skønlitterære såvel som faglitterære.

Hvert emne belyses ved mindst 3 forskelligartede tekster. Omfanget af den trykte tekst skal dog udgøre mindst 25 normalsider i hvert undervisningsforløb.

Der arbejdes videre og dybere med de valgte emner end på TYSK 1.

Arbejdet på TYSK 2 skal være mere kritisk og analytisk præget.

Der arbejdes videre med syntaktiske strukturer.

Der arbejdes hen imod en mere varieret brug af sprogets funktioner.

Der arbejdes med sprogstrategier.

De grammatiske områder uddybes og suppleres efter behov, idet der tilstræbes rigtig og korrekt sprogbrug.

I emnearbejdet indgår skriftlig fremstilling, hvor dette er relevant.

Der lægges stadig vægt på træning i brug af ordbog.

Prøvebestemmelser

TYSK 1

Prøven er mundtlig.

Prøven skal afspejle, i hvilken udstrækning kursisten kan bruge det sprog og den viden, som vedkommende har tilegnet sig i den daglige undervisning.

Prøven består i en samtale på tysk mellem kursist, lærer og censor om et af de emner, der er behandlet i undervisningsforløbene.

Ved undervisningens afslutning vælger kursisten det emne, der skal samtales om. Kursisten vælger endvidere i samråd med læreren formen på det ekstemporale oplæg, der skal fungere som samtalens igangsættende element (f.eks. et billede, en videosekvens, en lydtekst).

Læreren vælger et oplæg til den af kursisten valgte form og medbringer dette for kursisten ukendte oplæg til prøven. Oplægget skal have en temamæssig sammenhæng med det valgte emne. Oplægget skal desuden være af en sådan art, at kursisten umiddelbart kan forstå indholdet.

Samtalen tager udgangspunkt i det ukendte oplæg. Den skal brede sig ud over selve det igangsættende element og de væsentligste synspunkter fra den tidligere behandling af emnet kan inddrages i samtalen. Samtalen kan desuden dreje sig om andet end det valgte emne.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist, dog højst 11/2 time samlet for gruppen.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

VOKSENPRØVEN I TYSK

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Mundtlig prøve.

Prøven er en integreret prøve i mundtlig kommunikationsfærdighed og læsefærdighed. Den skal afspejle, i hvilken udstrækning kursisten kan bruge det sprog og deen viden, som vedkommende har tilegnet sig i den daglige undervisning. Ved prøven vurderes brugen af fremmedsproget direkte, mens kendskab til samfundsforhold, kultur og sprog inddrages i helhedsvurderingen.

Til prøven opgives mindst 50 normalsider trykt tekst. I forløbsbeskrivelsen skal indgå mindst 6 af de i TYSK 2 behandlede emner. Emnerne skal have tilknytning til flere af de nævnte temaer. Hvert emne belyses ved mindst 3 forskelligartede tekster.

Teksterne omfatter tilsammen trykt tekst, lydbånd, billede, film/video, skønlitterære såvel som faglitterære tekster.

Prøven består i en samtale på tysk mellem kursist, lærer og censor om eet af de emner, der er behandlet i TYSK 2.

Prøven skal indeholde 2 ekstemporale oplæg, hvoraf det ene skal være en trykt autentisk tekst af et omfang på ca. 1 normalside.

Senest 3 uger før prøvens afholdelse vælger kursisten det emne, der skal samtales om. Kursisten vælger samtidigt i samråd med læreren formen på det andet ekstemporale oplæg (f.eks. trykt tekst, lydbånd, billede/collage, film/video).

Læreren vælger de konkrete ekstemporale oplæg, der skal være tematisk forbundne med de opgivne emner. Teksterne kan være glosserede.

20 minutter før prøvens begyndelse får kursisten udleveret opgaven, der indeholder de to ekstemporale oplæg.

Læreren kan evt. supplere med endnu et ekstemporalt oplæg, der præsenteres i prøvesituationen. Dette oplæg skal være af en sådan art, at kursisten umiddelbart kan forstå indholdet.

Under samtalen om emnet skal hverken de ekstemporale oplæg eller de opgivne tekster refereres, men de væsentligste synspunkter fra såvel ekstemporale oplæg som fra opgivne tekster inddrages i samtalen.

Samtalen må gerne brede sig ud over de ekstemporale oplæg og kan gå ud over det valgte emne.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist, dog højst 11/2 time samlet for gruppen.

Forberedelsestid: 20 minutter pr. kursist.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

Skriftlig prøve.

Den skriftlige prøve består af flere opgavetyper, som alle skal besvares.

Alle opgaverne i en prøve skal omhandle et overordnet emne.

Prøvens varighed er 4 timer.

Der gives een karakter efter 13-skalaen

§ 9. F R A N S K

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne opnår færdighed i at opfatte talt og skrevet fransk, i mundtligt at anvende et praktisk brugssprog og i skriftligt at udtrykke sig på sproget.

Undervisningen skal endvidere give kursisterne muligheder for at orientere sig om levevilkår og kulturelle mønstre i de fransksprogede områder og for at kunne drage sammenligninger med egne samfundsforhold.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i 2 trin:

FRANSK 1 og FRANSK 2.

Hvert trin består af 2 undervisnigsforløb.

Herudover kan der tilrettelægges et forløb i BASIS-FRANSK.

Undervisningen er bygget op over emner, der har tilknytning til følgende temaer: familien, fritiden, arbejdslivet og samfundet.

For at kunne deltage i undervisningen på trin 2 skal kursisten have fulgt undervisningen på trin 1 eller på anden måde have erhvervet sig grundlag herfor.

På trin 1 kan aflægges en intern prøve.

Den samlede undervisning fører frem til Voksenprøven i FRANSK.

Undervisningens indhold

BASIS-FRANSK

Målet med BASIS-FRANSK specielt for kursister uden forudsætninger i dette sprog er:

- at opbygge et grundlæggende alment fransk ordforråd, der kan forstås og anvendes aktivt med rimelig udtale,

- at udvikle modet og lysten til at gå videre med franskundervisning.

Undervisningen i BASIS-FRANSK kan bygges op omkring emner, der har relation til de nævnte temaer med hovedvægten på familien og fritiden.

Inden for hvert emne arbejdes med opbygning af et grundlæggende ordforråd samt lette faste vendinger af såvel oplysende som spørgende karakter.

Der arbejdes med tekster som f.eks.: trykte tekster, lydbånd, billeder, video og sange. Det trykte materiale anvendes i det omfang, det tjener til støtte for den mundtlige læring.

FRANSK 1

Målet er at opbygge et enkelt fransk brugssprog, som skal kunne anvendes hensigtsmæssigt i en given situation og i forbindelse med samtale ud fra lettere franske tekster om almene emner.

Undervisningen bygges op omkring emner, der har relation til de nævnte temaer med hovedvægten på familien og fritiden.

Der arbejdes på dette trin med at opnå et enkelt ordforråd inden for de valgte emner.

Der arbejdes i hvert af de to undervisningsforløb med mindst 3 emner.

Inden for hvert emne arbejdes med tekster som f.eks.: trykte tekster, lydbånd, billeder, film/video. Teksterne skal omfatte forskellige genrer, skønlitterære såvel som faglitterære.

Hvert emne belyses ved mindst 2 forskelligartede tekster f.eks en trykt tekst og en video. Omfanget af den trykte tekst skal dog udgøre mindst 15 normalsider i hvert undervisningsforløb.

Kursisten skal tilegne sig typiske syntaktiske strukturer, som siden kan overføres til andre sammenhænge.

Der arbejdes med sprogets forskellige funktioner, således at kursisten inden for de i formålet angivne rammer bliver i stand til:

- at kunne indlede, vedligeholde og afbryde en samtale,

- at komme med opfordringer og stille krav,

- at vurdere og udtrykke meninger og holdninger,

- at beskrive og fortælle om begivenheder, hændelser, personer og ting.

Der arbejdes med sprogstrategier, der sætter kursisten i stand til at gennemføre en kommunikation på en forståelig og hensigtsmæssig måde.

Der lægges vægt på udtale og intonation, for så vidt denne spiller en rolle for forståelsen.

Der lægges vægt på hensigtsmæssig sprogbrug, idet der dog også arbejdes med de grammatiske forhold, der vedrører forståelsen.

De skriftlige discipliner skal støtte den mundtlige læring.

Der trænes i brug af ordbog.

FRANSK 2

Målet er at opbygge et varieret og overvejende præcist og korrekt fransk brugssprog, som skal kunne anvendes hensigtsmæssigt både mundtligt og skriftligt i en given situation og i forbindelse med franske tekster om almene emner.

Undervisningen bygges op omkring emner, der har relation til de nævnte temaer med hovedvægten på arbejdslivet og samfundet.

Der arbejdes i hvert af de to undervisningsforløb med mindst 3 emner.

Inden for hvert emne arbejdes med tekster som f.eks.: trykte tekster, lydbånd, billeder, film/video. Teksterne skal omfatte forskellige genrer, skønlitterære såvel som faglitterære.

Hvert emne belyses ved mindst 3 forskelligartede tekster. Omfanget af den trykte tekst skal dog udgøre mindst 25 normalsider i hver undervisningsforløb.

Der arbejdes videre og dybere med de valgte emner end på FRANSK 1.

Arbejdet på FRANSK 2 skal være mere kritisk og analytisk præget.

Der arbejdes videre med syntaktiske strukturer.

Der arbejdes hen imod en mere varieret brug af sprogets funktioner.

Der arbejdes med sprogstrategier.

De grammatiske områder uddybes og suppleres efter behov, idet der tilstræbes rigtig og korrekt sprogbrug.

I emnearbejdet indgår skriftlig fremstilling, hvor dette er relevant.

Der lægges stadig vægt på træning i brug af ordbog.

Prøvebestemmelser

FRANSK 1

Prøven er mundtlig.

Prøven skal afspejle, i hvilken udstrækning kursisten kan bruge det sprog og den viden, som vedkommende har tilegnet sig i den daglige undervisning.

Prøven består i en samtale på fransk mellem kursist, lærer og censor om et af de emner, der er behandlet i undervisningsforløbene.

Ved undervisningens afslutning vælger kursisten det emne, der skal samtales om. Kursisten vælger endvidere i samråd med læreren formen på det ekstemporale oplæg, der skal fungere som samtalens igangsættende element (f.eks. et billede, en videosekvens, en lydtekst).

Læreren vælger et oplæg i henhold til den af kursisten valgte form og medbringer dette for kursisten ukendte oplæg til prøven. Oplægget skal have en temamæssig sammenhæng med det valgte emne. Oplægget skal desuden være af en sådan art, at kursisten umiddelbart kan forstå indholdet.

Samtalen tager udgangspunkt i det ukendte oplæg. Den skal brede sig ud over selve det igangsættende element og de væsentligste synspunkter fra den tidligere behandling af emnet kan inddrages i samtalen. Samtalen kan desuden dreje sig om andet end det valgte emne.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist, dog højst 11/2 time samlet for gruppen.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

VOKSENPRØVEN i FRANSK

Prøven er mundtlig.

Prøven er en integreret prøve i mundtlig kommunikationsfærdighed og læsefærdighed. Den skal afspejle, i hvilken udstrækning kursisten kan bruge det sprog og den viden, som vedkommende har tilegnet sig i den daglige undervisning. Ved prøven vurderes brugen af fransk direkte, mens kendskab til samfundsforhold, kultur og sprog inddrages i helhedsvurderingen.

Til prøven opgives mindst 50 normalsider trykt tekst. I forløbsbeskrivelsen skal indgå mindst 6 af de i FRANSK 2 behandlede emner. Emnerne skal have tilknytning til flere af de nævnte temaer. Hvert emne belyses ved mindst 3 forskelligartede tekster.

Teksterne omfatter tilsammen trykt tekst, lydbånd, billede, film/video, skønlitterære såvel som faglitterære tekster.

Prøven består i en samtale på fransk mellem kursist, lærer og censor om eet af de emner, der er behandlet i FRANSK 2.

Prøven skal indeholde 2 ekstemporale oplæg, hvoraf det ene skal være en trykt ekstemporaltekst på fransk af et omfang på ca. 1 normalside.

Senest 3 uger før prøvens afholdelse vælger kursisten det emne, der skal samtales om. Kursisten vælger samtidigt i samråd med læreren formen på det andet ekstemporale oplæg (f.eks. trykt tekst, lydbånd, billede/collage, film/video).

Læreren vælger de konkrete ekstemporale oplæg, der skal være tematisk forbundne med de opgivne emner. Teksterne kan være glosserede.

20 minutter før prøvens begyndelse får kursisten udleveret opgaven, der indeholder de to ekstemporale oplæg.

Læreren kan evt. supplere med endnu et ekstemporalt oplæg, der præsenteres i prøvesituationen. Dette oplæg skal være af en sådan art, at kursisten umiddelbart kan forstå indholdet.

Under samtalen om emnet skal hverken de ekstemporale oplæg eller de opgivne tekster refereres, men de væsentligste synspunkter fra såvel ekstemporale oplæg som fra opgivne tekster inddrages i samtalen.

Samtalen må gerne brede sig ud over de ekstemporale oplæg og kan desuden dreje sig om andet end det valgte emne.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist, dog højst 11/2 time samlet for gruppen.

Forberedelsestid: 20 minutter pr. kursist.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

§ 10. S A M F U N D S F A G

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne gennem arbejdet med samtidsproblemer og den historiske baggrund for disse opnår en øget forståelse for væsentlige lokale og nationale samfundsforhold.

Undervisningen skal

- udbygge og skabe sammenhæng i kursisternes viden om politiske og økonomiske, sociale og kulturelle forhold, samt, i forbindelse hermed, give dem forståelse for egen livssituation i forhold til det omgivende samfund,

- give kursisterne arbejdsmetoder, der som grundlag for et øget samfundsengagement sætter dem i stand til at vurdere og tage selvstændig stilling til samfundsmæssige problemstillinger,

- styrke kursisternes interesse for aktiv medleven i samfundets beslutningsprocesser.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i mindst tre tematiske forløb, hvor hvert tema skal udgøre en indholdsmæssig helhed, der giver sammenhæng mellem udvalgte emner fra nedenfor nævnte hovedområder.

Hvert tema skal inddrage emner fra flere hovedområder.

Efter hvert tema udarbejder læreren i samarbejde med kursisterne en forløbsbeskrivelse, der angiver undervisningens indhold og arbejdsmetoder. I tilknytning til hvert tema udarbejder kursisterne individuelt eller i grupper en kort redegørelse for en problemstilling fra temaarbejdet.

Undervisningen fører frem til Voksenprøven i SAMFUNDSFAG.

Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende hovedområder:

1. Det danske folkestyre.

2. Arbejdsmarkedsforhold.

3. Folkelige bevægelser, interesseorganisationer og foreninger.

4. Befolkningsforhold, levevilkår og kulturliv.

5. Grundlæggende samfundsøkonomi.

6. Danmarks internationale relationer.

Undervisningen skal give kursisterne indsigt i udvalgte emner fra samtlige hovedområder.

1. Det danske folkestyre.

Magtfordelingsprincippet: lovgivende-, udøvende- og dømmende magt.

De politiske partier og deres historiske baggrund, samt i forbindelse hermed nogle grundlæggende ideologier.

Lovgivningsarbejdet i folketinget. Væsentlige lovgivninger/reformer fra dette århundrede.

Regeringen og centraladministrationen.

Opdeling i amts- og primærkommuner. Den politiske og administrative opbygning af disse samt deres opgaver.

Valg til folketinget og i forbindelse hermed regeringsdannelse. Valg til amt og kommune med sammensætning af amtsråd og kommunalbestyrelse. Afholdelse af folkeafstemninger.

De borgerlige pligter og rettigheder.

Retssystemet og dets instanser.

2. Arbejdsmarkedsforhold.

Den danske erhvervsstruktur, herunder erhvervenes geografiske fordeling, opdeling i små og store virksomheder og forskellige brancher.

Egnsudvikling i særlige områder og i forbindelse hermed infrastrukturens betydning for erhvervsudvikling.

Sammenhæng mellem produktionsmetoder, teknologisk udvikling og ressourcer, herunder råstoffer og arbejdskraft.

Arbejdsmarkedets vilkår, overenskomstsystemet, konfliktmuligheder og det fagretslige system.

Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt foranstaltninger til forbedring af miljøforholdene.

Almene og erhvervsspecifikke uddannelser i relation til arbejdsmarkedets behov og kvalifikationskrav. Sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelsesmuligheder.

3. Folkelige bevægelser, interesseorganisationer og foreninger.

Interesseorganisationer. Arbejdsmarkedets organisationer, deres historiske baggrund, strukturelle opbygning og opgaver. Specielle interesseorganisationer med vægt på deres indflydelse og handlemuligheder.

Folkelige bevægelser og græsrodsbevægelser, deres opståen og eventuelle udvikling til etablerede organisationer.

Foreningers formål, opbygning og den enkeltes mulighed for medindflydelse.

4. Befolkningsforhold, levevilkår og kulturliv.

Befolkningens sammensætning, herunder den geografiske og aldersmæssige fordeling, socialgruppering samt fordeling på hus- og civilstand.

Individ og familie, samlivsformer, opdragelse og socialisering.

Boligforhold og boligpolitik, herunder byplanlægning og forhold vedrørende lokalsamfundet.

Forbrugsmønstre.

Velfærdssamfundet - socialpolitik og sundhedsvæsen.

Institutionelt og folkeligt kulturliv, herunder kulturforbrug, religionsudøvelse og fritidsanvendelse.

Informationsformidling og massemedierne.

5. Grundlæggende samfundsøkonomi.

Samfundsøkonomiske målsætninger, herunder vækst, beskæftigelse og balanceproblemer.

Det økonomiske kredsløb, herunder indkomst, forbrug og investeringer.

De politiske styringsmuligheder. Midlernes effekt i det samfundsøkonomiske kredsløb.

6. Danmarks internationale relationer.

FN, institutioner og opgaver, herunder flygtningepolitik, U-landspolitik og fredsbevarelse.

EF, institutioner og opgaver.

NATO, institutioner og opgaver. Dansk sikkerhedspolitik, herunder dansk forsvar, militært og civilt.

Det nordiske samarbejde.

Kulturel udveksling gennem samhandel og samarbejde. Mellemfolkelig kultur- og holdningspåvirkning f.eks. gennem medier, bevægelser og politiske strømninger. Turisme. Indvandrere/flygtninge.

Prøvebestemmelser

VOKSENPRØVEN I SAMFUNDSFAG

Prøven er mundtlig.

Prøvespørgsmålene er de af kursisterne udarbejdede korte redegørelser. Kursisten bestemmer 14 dage før prøven, hvilket prøvespørgsmål, der skal danne grundlag for prøven.

Forløbsbeskrivelserne udgør holdets pensum, og disse fremsendes til censor sammen med de valgte prøvespørgsmål.

Prøven afvikles i to dele:

1. Kursisten giver et kort mundtligt oplæg på grundlag af det valgte prøvespørgsmål. Ved gruppeprøve skal kursisterne fordele stoffet, så hver kursist får et område/delaspekt at fremlægge.

2. Den resterende del af prøven skal være en samtale mellem kursisten/kursisterne, læreren og censor. Kursisten/kursisterne skal i samtalen perspektivere til temaarbejdet og det øvrige pensum.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist, dog højst 11/2 time samlet for gruppen.

Ved prøven skal der lægges vægt på kursistens

- redegørelse for prøvespørgsmålet og oplæg til den efterfølgende samtale,

- perspektivering til det øvrige pensum,

- vurderinger af problemstillinger og selvstændige stillingtagen hertil.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

§ 11. N A T U R F A G

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne får viden om, hvordan naturvidenskaberne fysik, kemi, biologi og geografi kan anvendes i beskrivelsen af samspillet mellem natur, teknik og menneske set i en samfundsmæssig og/eller historisk sammenhæng.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i to trin:

NATURFAG 1 og NATURFAG 2.

NATURFAG 1 består af et forløb med to kundskabsområder: NATUR OG MENNESKE og TEKNIK OG MENNESKE.

NATURFAG 2 består af to forløb med fire kundskabsområder. Det ene forløb indeholder kundskabsområderne TEKNOLOGI OG SAMFUND og RESSOURCER OG ENERGI og det andet MENNESKE OG LIVSGRUNDLAG og JORD OG UNIVERS.

Undervisningens indhold

NATURFAG 1

Undervisningen skal give kursisterne

- mulighed for at udbygge deres viden om samspillet mellem naturen, teknikken og menneskets levevilkår,

- viden om naturfaglige arbejdsmetoder og begreber,

- øget interesse i aktivt at beskæftige sig med naturfaglige problemstillinger samt give dem faglige og arbejdsmetodiske forudsætninger herfor.

Inden for kundskabsområderne skal emnerne udgøre en indholdsmæssig helhed. Forløbsbeskrivelse med angivelse af indhold og arbejdsmetoder udarbejdes af læreren i samarbejde med kursisterne. Forløbsbeskrivelserne er holdets pensaopgivelser.

I hvert kundskabsområde udarbejder kursisterne individuelt eller i grupper et præsentationsmateriale i form af grafer, tabeller, korte rapporter eller lignende. Dette materiale skal indeholde en problemstilling fra et af de i undervisningen behandlede emner og skal danne udgangspunkt ved prøven.

NATUR OG MENNESKE

Undervisningen skal belyse samspillet mellem natur og menneske og skal omhandle følgende faglige emner:

- fysiske og kemiske ressourcer, som betinger menneskets og andre organismers liv,

- levende organismers samspil og indbyrdes afhængighed,

- menneskeskabte vilkår, som betinger menneskets og andre levende organismers liv,

- forskellige opfattelser af forholdet mellem naturen og mennesket.

TEKNIK OG MENNESKE

Undervisningen skal omhandle teknik, der i væsentlig grad er med til at forme kursistens hverdag og skal omhandle følgende faglige emner:

- grundtræk i teknikkens virkemåde og nogle af de bagvedliggende principper,

- teknikkens anvendelse og dens væsentligste konsekvenser for natur, menneske og samfund,

- forskellige teknologiopfattelser.

Desuden kan inddrages:

- teknikkens historiske udvikling.

NATURFAG 2

Undervisningen skal

- give kursisterne en dybere indsigt og en større sammenhæng i allerede erhvervet erfaring med natur, teknik og miljø,

- give kursisterne mulighed for at tilegne sig arbejdsformer, som sætter dem i stand til på egen hånd at søge og at erhverve sig information og viden om teknologiske og miljømæssige forhold,

- give kursisterne viden og indsigt, så de kan vurdere og tage stilling til teknologiske og miljømæssige forhold, som har betydning for samfundet og den enkelte.

Den samlede undervisning udgøres af to forløb.

I det ene forløb læses emner fra kundskabsområderne TEKNOLOGI OG SAMFUND og RESSOURCER OG ENERGI. I det andet forløb læses emner fra kundskabsområderne MENNESKE OG LIVSGRUNDLAG og JORD OG UNIVERS.

Det fagstof, der arbejdes med i de to undervisningsforløb, skal omfatte mindst to delemner inden for hvert af de i fagbeskrivelsen fastlagte faglige hovedemner.

Undervisningen skal rumme et kursistarbejde fra hvert kundskabsområde og kan foregå i grupper.

Kursistarbejdet skal indholdsmæssigt være en integreret del af den samlede undervisning i et kundskabsområde, og kan være grafer, tabeller, plancher, rapporter eller lignende. Efter hvert forløb skal der udarbejdes en forløbsbeskrivelse, og kursistarbejderne skal nøje gennemgås.

TEKNOLOGI OG SAMFUND

Undervisningen skal medvirke til, at kursisterne får viden om:

- forskellige former for teknik,

- sammenhæng mellem teknik og levevilkår,

- nye teknologier og deres betydning for samfundsudviklingen.

I forbindelse med undervisningen skal det sikres, at der kan undersøges konkrete eksempler på forskellige teknologier og deres indvirkning på arten af arbejdsopgaver, arbejdspladser og arbejdsbetingelser.

RESSOURCER OG ENERGI

Undervisningen skal medvirke til, at kursisterne får viden om:

- teknikker for energiproduktion og/eller råstofforarbejdning,

- fordeling og varighed af energi- og råstofressourcer,

- anvendelse af energi og/eller råstoffer i produktionen,

- produktionen og ressourceforbrugets indvirkning på miljøet.

Undervisningen skal tage sit udgangspunkt i lokale eller aktuelle produktioner eller energikilder. Lokale, regionale og globale miljømæssige konsekvenser inddrages.

MENNESKE OG LIVSGRUNDLAG

Undervisningen skal medvirke til, at kursisterne får:

- viden om sammenhængen mellem økosystemer, miljø og livskvalitet,

- kendskab til nogle af de fysiske og kemiske faktorer, som påvirker den menneskelige organisme,

- kendskab til og forståelse for betydningen af menneskets handlinger i forhold til naturen.

Undervisningen skal tage et lokalt eller aktuelt udgangpunkt og bør omfatte udadrettede aktiviteter. De udadrettede aktiviteter kan indeholde iagttagelser og indsamling af data.

JORD OG UNIVERS

Undervisningen skal medvirke til, at kursisterne får:

- kendskab til eksempler på naturvidenskabelige modeller,

- viden om forestillinger, mennesket gennem tiderne har gjort sig om verdens opbygning og naturens fænomener.

Overalt søges der skabt mulighed for at foretage relevante undersøgelser og målinger.

DE FAGLIGE EMNER

Der skal i undervisningen arbejdes med en række faglige emner og almene problemstillinger inden for kundskabsområderne.

De faglige emner er opdelt i otte hovedemner, som hver især yderligere er specificeret i delemner.

Energi:

Lagerenergikilder, vedvarende energikilder.

Energiomsætninger.

Energisætninger og energikvalitet.

Energiforbrug og miljømæssige konsekvenser heraf.

Elektricitet og elektronik:

Produktion og fordeling af elektricitet.

Husinstallationer.

Elektromagnetisme og dens anvendelse.

Elektroniske komponenter.

Elektronikkens anvendelser.

Stråling:

Solstrålingens oprindelse, sammensætning og virkninger.

Varmestråling.

Ioniserende stråling og dens biologiske virkninger.

Tekniske anvendelser af elektromagnetiske bølger.

Partikler:

Gasser.

Atommodeller.

Kerneprocesser.

Stof:

Kemiske processer.

Kemisk produktion.

Væsker.

Faste stoffer.

Biologiske strømme og kredsløb:

Produktion af organisk materiale.

Nedbrydning af organisk materiale.

Fødekæder og fødenet.

Ophobning af stoffer i naturen.

Menneskets livsbetingelser:

Ernæring.

Kemiske og fysiske miljøpåvirkninger.

Miljøbetingede følgevirkninger.

Genetiske forhold.

Jordkloden:

Vandets kredsløb.

Landskabsdannelse og jordbund.

Undergrunden.

Jordens placering i solsystemet.

Prøvebestemmelser

NATURFAG 1

Prøven er mundtlig.

Forløbsbeskrivelserne udarbejdes af læreren og kursisterne i fællesskab og udgør holdets pensum.

Kursisten meddeler læreren senest 14 dage før prøvedagen, hvilken af de to problemstillinger, der skal danne grundlag for prøven.

Ved prøven giver kursisten et forberedt oplæg med udgangspunkt i problemstillingen og præsentationsmaterialet. Ved gruppeprøve skal kursisterne fordele stoffet, så hver især får et område at fremlægge. Herefter finder en samtale sted, hvor kursisten skal redegøre for problemstillingens forbindelse til det tilknyttede kundskabsområde. Indholdet fra det andet kundskabsområde kan inddrages, hvor dette har en naturlig sammenhæng med samtalens indhold.

Til grund for vurdering af prøvepræstationen ligger det forberedte oplæg samt kursistens evne til at redegøre for problemstillingens forbindelse til det hertil knyttede kundskabsområde.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist, dog højst 11/2 time samlet for gruppen.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

VOKSENPRØVEN I NATURFAG

Prøven er mundtlig.

Forløbsbeskrivelserne udarbejdes af læreren og kursisterne i fællesskab og udgør holdets pensum.

Senest 20 dage før den fastsatte prøvedag udtrækker kursisten et af de 4 kundskabsområder, som sammen med det tilhørende kursistarbejde danner grundlag for prøven. Kursisten udarbejder et oplæg af ca. 10 minutters varighed om kursistarbejdet og oplægget fremlægges ved prøven. Læreren udarbejder spørgsmål til den enkelte kursist og disse skal have en sådan udformning, at kursisten kan vise en viden om og indsigt i de emner, der har været behandlet i undervisningen og i kursistarbejdet.

På prøvedagen udleveres de udarbejdede spørgsmål til kursisten. Kursisten forbereder så en samtale med eksaminator og censor om de stillede spørgsmål. Forberedelsestiden er 30 minutter. Alle i undervisningen anvendte materialer kan benyttes i såvel forberedelsestiden som under eksaminationen.

Prøven er individuel og prøvetiden er ca. 30 minutter.

Som baggrund for vurderingen af prøvepræstationen lægges såvel oplægget om kursistarbejdet som samtalen om de stillede prøvespørgsmål. Også kursistens evner til at se sammenhænge mellem erfaringer fra samfundslivet og dagligdagen og fagets almene og faglige indhold vurderes.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

§ 12. L A T I N

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne tilegner sig et grundlag for at forstå det latinske sprogs opbygning og historie samt for at opfatte indholdet af en latinsk tekst.

Undervisningen skal

- medvirke til, at kursisternes oplevelse af det latinske sprog kan fremme en almen sprogforståelse, som kan være frugtbar for det videre arbejde med sprog,

- bidrage til, at kursisterne får en oplevelse af latinsk kultur og dens indflydelse på sproglige og kulturelle forhold i Europa.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i eet forløb, der afsluttes med Voksenprøven i LATIN.

I forløbet kan indgå undervisning i medicinsk latin.

Undervisningens indhold

Undervisningens form, indhold og tekstvalg skal i videst muligt omfang tilgodese den enkelte kursistgruppes forudsætninger og ønsker og planlægges således, at den opleves som en helhed. Undervisningen skal indeholde både sproghistoriske, kulturelle og grammatiske emner.

Der arbejdes med følgende områder:

1. Sproglære.

Sproglæren integreres med tekstlæsningen.

Der arbejdes med ordklasserne og disses regelmæssige bøjninger samt bøjninger af de vigtigste uregelmæssige substantiver, adjektiver, verber og adverbier.

I forbindelse med præpositioner arbejdes især med dem, der styrer akkusativ-ablativ.

Desuden behandles de mest almindelige pronomier.

Sætningsanalyse af grammatiske konstruktioner, led og ord.

Arten af grammatiske områder vil i øvrigt afhænge af tekstvalget.

2. Sproghistorisk orientering.

Sammenligning mellem latin og andre sprog - både med hensyn til gloser og syntaktiske strukturer.

Der gives en indføring i det latinske sprogs historie og udbredelse, set i såvel historisk som kulturhistorisk sammenhæng:

Latinums sprog (oldlatin), latinens udbredelse i det ekspanderende Romerrige (guld-sølvalderlatin), kirkens/statsmagtens/videnskabens internationale sprog (middelalder og nylatin) og nutidens videnskabelige nomenklatur.

Latin som de romanske sprogs oprindelse samt som kilde til låneord i andre moderne europæiske sprog.

Problemerne med og forholdene vedrørende det latinske sprogs udtale.

3. Tekstlæsning og oversættelse.

Der læses i begyndelsen meget lette latinske tekster, f.eks. enkle, kendte udtryk/sentenser, inskriptioner på lokale bygninger m.v. og kortere tekster, der viser væsentlige sider af latinsk kultur og dens afsmitning på europæiske forhold.

Gennem tekstlæsningen opbygges et ordforråd, der er relevant for den efterfølgende tekstlæsning og for den enkelte kursistgruppe, f.eks. basisord og -udtryk, som anvendes i sundhedssektoren.

Der læses mindst 20 normalsider af passende sværhedsgrad.

4. Kulturhistorisk perspektivering.

Der arbejdes med emner som

- dagligliv på land og i by

- religion, sæder, skikke ect.

- kunst, arkitektur, byplanlægning m.v.

Prøvebestemmelser

VOKSENPRØVEN I LATIN

Prøven er mundtlig.

Forløbsbeskrivelsen udarbejdes af læreren og kursisterne i fællesskab og udgør holdets pensum.

Af det læste stof opgives til prøven ca. 20 normalsider.

Prøven afholdes på een af følgende 2 måder:

1. Kursisten prøves på grundlag af en ukendt tekst på ca. 1/3 normalside af passende sværhedsgrad. Ekstemporaltekstens indhold skal være tematisk forbundet med de i undervisningen behandlede emner. Ekstemporalteksten kan eventuelt have en kort indledning på dansk.

Kursisten forbereder sig i 20 minutter.

2. Kursisten prøves på grundlag af et stykke af den opgivne tekst.

Alle kursister på et hold aflægger prøve efter den af holdet valgte form.

Prøvetiden er både for prøveform 1 og 2 ca. 15 minutter.

Kursisten trækker ved prøvens begyndelse den tekst, som er grundlag for prøven.

Forståelsen af teksten prøves ved samtale, oversættelse og sprogiagttagelse.

Ved bedømmelsen anlægges en helhedsvurdering af kursistens

- forståelse af den givne teksts centrale ord og udtryk,

- sikkerhed i den centrale del af grammatikken, som er nødvendig for en forståelse af teksten,

- evne til at placere tekstens udsagn i dens historisk/kulturelle sammenhæng,

- selvstændighed i anvendelsen af en passende arbejdsmetode til oversættelse og analyse af sætninger.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

§ 13. M A S K I N S K R I V N I N G

M E D E T B

Formål

Formålet med undervisningen er:

- at gøre kursisterne fortrolige med apparaturet og lære dem rationel betjening af et skrivemaskinetastatur samt tekstbehandlingsanlæg,

- at opøve sikker tastaturbetjening efter blindskriftmetoden,

- at opnå sikkerhed i brugen af apparatur,

- at opnå sikkerhed i brug af mindst eet etb-system.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen består af et forløb, der kan tilrettelægges i følgende dele:

1. del (ca. 1/4 af forløbet)

Undervisningen tilrettelægges for kursister uden forudsætninger. Der gives en grundlæggende indføring i tastatur og blindskrift, som hurtigt følges op med færdighedstræning.

2. del (ca. 1/4 af forløbet)

Kursister, som har et beskedent kendskab til maskinskrivning kan optages til denne del af forløbet. Der fortsættes med færdighedstræning i blindskrift, og diverse opstillinger gennemgås og indøves.

3. del (ca. 1/2 af forløbet)

Kursister, som har bestået en maskinskrivningsprøve svarende til folkeskolens, eller som iøvrigt behersker blindskrift, kan optages til denne del. Der arbejdes med elektronisk tekstbehandling samt fortsat blindskrifts- og færdighedstræning.

Denne del kan tilbydes som et selvstændigt forløb med et timetal tilpasset forløbet.

Undervisningen fører frem til Voksenprøven i MASKINSKRIVNING MED ETB.

Undervisningens indhold

Maskinskrivningsdel.

Der undervises i:

- Indlæring af 10-finger systemet med blindskrift. Indlæringen kan foregå enten på skrivemaskine eller på tekstbehandlingsanlæg.

- Hastigheds- og sikkerhedstræning.

Herunder bør opnås en hastighed på omkring 100-120 anslag i minuttet samt en fejlprocent under 0,3.

- Almindelige maskinskrivningstekniske regler for opstillinger, herunder breve, punkt- og kolonneopstilling.

Tekstbehandlingsdel.

Der undervises i:

- gennemgang og opstart af anlæg,

- indsætning og sletning af ord og linier,

- at gemme og hente tekst,

- inddeling af tekster i afsnit,

- margenfunktion,

- søgning,

- korrekt orddeling,

- understregning,

- fed skrift (fremhævelse),

- tabulatorfunktion,

- ændring i format af tekst

- centrering (midtplacering),

- blokfunktion (flytning, sletning, kopiering),

- udprintning.

Der kan herudover undervises i brug af fletning og variabler.

Samtidig bør kursisterne orienteres om andre tekstbehandlingssystemer og gives indsigt i informationsteknologiens anvendelsesmuligheder og konsekvenser.

Prøvebestemmelser

VOKSENPRØVEN I MASKINSKRIVNING MED ETB

Prøven er skriftlig.

Til prøven i maskinskrivning med ETB vil der blive stillet krav til kursistens færdighed i blindskrift samt betjening af et tekstbehandlingsanlæg. Det forventes, at kursisten kan skrive en eller flere tekster på ialt 1600-1800 anslag, lagre den/dem samt udføre følgende redigeringer inden for den fastsatte prøvetid på 11/2 time:

- rette evt. anslagsfejl/stavefejl,

- indføje eller slette ord, linier eller længere passager,

- ændre ord,

- inddele i afsnit og foretage punktopstilling i breve, dagsordener og lignende, samt lave opstilling med brug af tabulator,

- bruge søgefunktion, hvor det samme ord skal ændres flere gange i løbet af en tekst,

- bruge blokfunktion, hvor en længere passage skal flyttes til andet sted i teksten, kopieres eller slettes,

- ændre i tekstens format, f.eks. ændre hele teksten eller dele af teksten til ny margen,

- foretage korrekt orddeling,

- foretage understregning,

- anvende fed skrift,

- behandle overskrifter, så de tydeligt står som overskrifter, herunder centrering og understregning,

- foretage udskrift på printer.

Ved prøvens afholdelse skal faglæreren være til stede i lokalet af hensyn til eventuelle maskinproblemer.

Kursisterne får i første omgang udleveret opgaver til indskrivning. Når teksterne er skrevet og lagret, udleveres redigeringsarkene.

De færdigredigerede tekster må printes ud inden for prøvetiden. Ønsker kursisten at foretage rettelser efter at have set teksten på papir, kan det tillades, og ny udprintning må finde sted, så længe prøvetiden endnu ikke er udløbet. Efter prøvetidens udløb må der kun printes ud een gang.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

§ 14. I N F O R M A T I K

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne

- opnår grundlæggende forudsætninger for at kunne anvende datamat og programmel.

- tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de selvstændigt kan anvende edb til løsning af konkrete opgaver.

Endvidere skal kursisterne opnå indsigt i, hvorledes edb anvendes til løsning af forskellige opgaver i samfundet.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i to undervisningsforløb:

INFORMATIK 1 og INFORMATIK 2.

For at kunne deltage i undervisningen på INFORMATIK 2 skal kursisten have fulgt undervisningen i INFORMATIK 1 eller på anden måde have erhvervet sig grundlag herfor.

Efter INFORMATIK 1 kan aflægges en intern prøve.

INFORMATIK 2 består af eet forløb og fører frem til Voksenprøven i INFORMATIK.

Undervisningens indhold

INFORMATIK 1

Undervisningen skal omfatte en grundlæggende indføring i betjening af edb-materiel samt introduktion til almindelige former for programmel, der kan anvendes privat og erhvervsmæssigt.

Der arbejdes med anvendelse og betjening af edb-udstyr, herunder forskellige former for:

- indlæsningsenheder

- udlæsningsenheder

- lagermedier.

Gennem kursisternes praktiske arbejde ved datamaten introduceres forskellige former for programmel til:

- behandling af tekst

- behandling af tal

- menustyring og brugerflader.

I hele undervisningsforløbet kan der desuden arbejdes med undervisningsprogrammer fra forskellige fag.

Der skal på et praktisk niveau lægges vægt på det nødvendige samspil mellem datamattype, styresystem og programmel.

INFORMATIK 2

Der arbejdes med forskellige edb-anvendelsesområder, og konkrete opgaver benyttes til at belyse anvendelsen.

Hovedvægten lægges på arbejdet med problemløsning ved hjælp af edb og på øvelser i at løse konkrete problemer med anvendelse af hensigtsmæssige edb-værktøjer.

Undervisningen omfatter:

- edb-behandling af tekst

- edb-behandling af tal

- edb og kommunikation.

Desuden kan undervisningen omfatte:

- edb-behandling af billed/lyd

- edb anvendt til kontrol og styring.

Edb-behandling af tekst.

Der arbejdes med et tekstbehandlingsprograms hovedfunktioner og forskellige anvendelsesmuligheder. Der skal i forbindelse hermed arbejdes med programmer med fastlagte anvendelsesområder f.eks.:

- kartoteker

- Desk Top Publishing

- edb-behandling af såvel store som små datamængder

- klargøring af tekst til fotosats

- søgning og sortering

- undervisning.

Edb-behandling af tal.

Der arbejdes med et regnearks hovedfunktioner og anvendelsesmuligheder. Der skal i forbindelse hermed arbejdes med programmer med fastlagte anvendelsesområder, f.eks.:

- kalkulation og budget

- statistik og økonomi

- simulation

- beregning af skat

- beregninger i forbindelse med hushandel

- søgning og sortering

- undervisning.

Edb og kommunikation.

Der arbejdes med et kommunikationsprograms hovedfunktioner og anvendelsesmuligheder, hvorved edb's muligheder som kommunikativt hjælpemiddel illustreres.

I forbindelse hermed arbejdes med konkrete emner, f.eks.:

- direkte seriel kommunikation mellem to eller flere datamater

- søgning i database

- elektronisk post

- andre former for ekstern kommunikation

- andre former for informationssøgning.

Edb-behandling af billed/lyd.

Der kan arbejdes med programmer til belysning af datamatens muligheder for behandling af billed, grafik og lyd.

Endvidere kan der indgå arbejde med emner som f.eks.:

- musikprogrammer

- tegneprogrammer

- CAD (Computer-Aided Design)

- CAM (Computer-Aided Manufacturing).

Edb anvendt til kontrol og styring.

Der kan arbejdes med programmer til:

- inddatakontrol

- produktionskontrol

- numerisk styring af maskiner

- lagerstyring og -kontrol

- processtyring

- styring af musikinstrumenter

- datamatstyring af interaktiv video.

Til belysning af et eller flere af ovenstående områder kan virksomhedsbesøg indgå i undervisningen.

Prøvebestemmelser

INFORMATIK 1

Prøven er mundtlig.

Læreren udarbejder prøvespørgsmål, der som helhed dækker det indhold, som er fastsat i læseplanen.

Prøvespørgsmålet skal tage udgangspunkt i et af de programmer, som har været anvendt i undervisningen.

Kursisten skal kunne redegøre for væsentlige forudsætninger for programmets afvikling, herunder:

- brugerflade

- datamaten og dens enheder

- datamaten og dens styresystem.

I prøven skal indgå praktisk anvendelse af datamaten.

Prøven er individuel og opgaverne fordeles ved lodtrækning. Prøven skal tilrettelægges således, at der kan afvikles 3 prøver pr. time.

Der kan gives forberedelsestid.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

VOKSENPRØVEN I INFORMATIK

Prøven er mundtlig.

Læreren udarbejder prøvespørgsmål ud fra forløbsbeskrivelsen af holdets undervisning. Prøvespørgsmålene skal som helhed dække det indhold, som er fastsat i læseplanen.

Prøvespørgsmålet skal udformes som en konkret opgave, hvor kursisten får mulighed for at vise evne for og indsigt i problemløsning med edb som hjælpemiddel.

I prøven skal indgå praktisk anvendelse af datamaten.

Prøven er individuel, og prøvetiden er ca. 30 minutter.

Forberedelsestid: 30 minutter.

Kursisten skal have adgang til det i undervisningen anvendte edb-udstyr. Desuden må det materiale, som er anvendt i undervisningen, medbringes.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

§ 15. D A N S K S O M F R E M M E D-

S P R O G

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne får udbygget deres færdigheder i at bruge det danske sprog som oplevelses- og meddelelsesmiddel og får viden om og forståelse for dets egenart og kulturbærende betydning.

Undervisningen skal

- udbygge kursisternes færdigheder i at læse, skrive, tale, lytte og iagttage samt lære dem at skaffe sig oplysninger og at forstå og vurdere disse for herigennem at kunne tilegne sig ny viden.

- sikre, at kursisterne kan indgå i uddannelsessystemet på lige fod med medborgere, som har dansk som modersmål og en faglig baggrund svarende til GRUNDDANSK.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i et forløb, der kan indledes med et vejledningskursus. Undervisningen fører frem til Voksenprøven i DANSK SOM FREMMEDSPROG.

Undervisningens indhold

Med udgangspunkt i fagets formål skal der i undervisningsforløbet arbejdes med fagets emner og discipliner i en sådan sammenhæng, at oplevelsen, indlæringen af færdigheder og kundskabstilegnelsen i videst muligt omfang integreres.

De faglige discipliner og emner, som er angivet i læseplanen, skal indgå i undervisningshelheder og arbejdet med sproget som funktionelt meddelelsesmiddel skal være en central del af indholdet i hele undervisningsforløbet.

Der arbejdes mundtligt og skriftligt overvejende med skøn- og faglitterære tekster. Kursisternes selvproducerede tekster skal inddrages i undervisningen i størst muligt omfang med henblik på at udvikle deres udtryksevner.

Undervisningen omfatter:

1. Mundtligt og skriftligt arbejde.

Der arbejdes med samtale, diskussion og argumentation, med begrebsdefinition og synonymforhold, udtale, afsender- og modtagerforhold samt teksters opbygning og disponering. Forskelle mellem tale- og skriftssprog behandles. I arbejdet indgår skrivning, øvelser i skema- og blanketudfyldning, henvendelser til myndigheder og institutioner, jobansøgninger og fri skriftlig fremstilling.

2. Grammatik, retstavning, tegnsætning og almen sproglære.

Der arbejdes med almen sproghistorie og -udvikling, herunder med gruppesprog. I arbejdet indgår ordvalg, ordklassers særpræg og anvendelse, herunder begreber som stamme, stavelse, endelse, afledning og sammensætning. En væsentlig del af arbejdet med sproglæren vedrører sætningsopbygning og leddenes placering. Desuden arbejdes der med retstavningsregler, ligesom øvelser i brug af ordbog indgår. Endvidere omfatter arbejdet regler for grammatisk tegnsætning, herunder tegnenes betydning for forståelsen af en tekst.

3. Tekstlæsning.

Der arbejdes med oplæsning, fremlæggelse af referat, klarlæggelse af afsender- og modtagerforhold, bestemmelse af hovedgenre (epik, lyrik og drama), person, tid, sted og miljø samt sammenfatning af tekstens problemstilling. Til hjælp for forståelsen af tekstmaterialet inddrages historiske, kulturelle og samfundsmæssige aspekter. Sammenstilling med andre tekster og oplevelser ligesom perspektivering til samtid, forskellige kulturer og samfundsforhold er derfor en del af tekstarbejdet:

I arbejdet hermed inddrages:

Studievaner og arbejdsformer.

Der arbejdes med læseplanlægning, læsemiljø og forskellige arbejdsformer (individuelle, parvis, grupper og plenum), herunder deres hensigtsmæssighed i forbindelse med læringen. I arbejdet indgår biblioteksbrug og ekskursioner. Benyttelse af mediateker, informationssøgning i databaser m.v. kan indgå. Desuden kan emner som motivation, indlæring, hukommelse og glemsel inddrages.

Læsemåder.

Der arbejdes med punktlæsning, normallæsning og studielæsning.

Notatteknik.

Der arbejdes med klargøring af notatark, vurdering af væsentligt og uvæsentligt, søgning af nøgleord samt udarbejdelse og brug af notater.

Beretning og fortælling.

Der arbejdes med erindrings- og hændelsesforløb samt erfarings- og meningsudveksling. Desuden inddrages afsender- og modtagerforholdenes betydning.

Disponering.

Der arbejdes med forskellige principper for opbygning af disposition. I arbejdet indgår stofsortering, skelnen mellem væsentligt og uvæsentligt samt udledning af nøgleord.

Beskrivelse og referat.

Der arbejdes med begreberne objektivitet og subjektivitet med henblik på genstandsbeskrivelse, procesbeskrivelse og billedbeskrivelse. Der udarbejdes referater af gruppearbejder, møder, tekster og oplevelser.

Udarbejdelse af oplæg.

Der arbejdes mundtligt og skriftligt med stofindsamling, emneafgrænsning, vurdering og disponering.

Skrivning.

Der arbejdes med form, binding, spatiering, hældning og opstilling.

I forløbet læses ekstensivt minimum 100 normalsider. Desuden læses et skønlitterært værk, som kan være individuelt valgt af kursisterne.

Prøvebestemmelser

VOKSENPRØVEN I DANSK SOM FREMMEDSPROG

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Mundtlig prøve.

Ved undervisningens afslutning vælger kursisten et emneområde, der er afledt af undervisningen og som omfatter ca. 20 sider af det læste pensum. Prøven tager udgangspunkt i dette materiale, som kan suppleres med oplæg (rapport, collage, planche mv.), der er produceret af kursisten i undervisningsforløbet.

Kursisten giver et kort oplæg om emnet, og i en efterfølgende samtale mellem kursist, lærer og censor perspektiveres til det øvrige læste stof.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist, dog højst 11/2 time samlet for gruppen.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

Skriftlig prøve.

Prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling, der udarbejdes centralt. De formulerede opgaver repræsenterer forskellige opgavetyper.

Prøvetiden er 4 timer.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

§ 16. M E D I E K U N D S K A B

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne opnår kendskab til de elektroniske, filmiske og trykte medier og forståelse for disse mediers samfundsmæssige betydning.

Undervisningen skal

- give kursisterne øget viden om medierne og deres indflydelse på menings- og holdningsdannelse samt kulturformidling,

- give kursisterne færdighed i at forstå, vurdere og tage selvstændig stilling til mediernes budskaber,

- ved konkret arbejde med eet eller flere medier give kursisterne grundlæggende færdigheder i at fremstille et medieprodukt,

- skærpe kursisternes interesse for mediernes forskellige udtryksmuligheder.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i mindst to tematiske forløb, hvor hvert tema udgør en indholdsmæssig helhed, der skal omfatte et eller flere af nedennævnte hovedområder. I tilknytning til et af temaerne udarbejder kursisterne individuelt eller i grupper et medieprodukt. Arbejdet hermed skal omfatte en væsentlig del af undervisningsforløbet.

Efter hvert tema udarbejder læreren i samarbejde med kursisterne en forløbsbeskrivelse, der angiver undervisningens indhold og anvendte arbejdsmetoder.

Undervisningens indhold

Der arbejdes med mindst to af følgende hovedområder:

1. De elektroniske medier.

2. Filmmediet.

3. Stillbilleder.

4. Trykt materiale.

Temaerne behandles under inddragelse af de for områderne relevante faglige synsvinkler.

I de valgte hovedområder behandles følgende:

1. De elektroniske medier.

Radio og TV - kommercielle, nationale, regionale og lokale stationer og deres formidling af nyheder, oplysning, underholdning, kultur og reklame.

Video, herunder videofilm, musikvideo, intern-TV og overvågnings-TV.

EDB-styret AV-kommunikation, herunder computergrafik, billeddatabehandling, animering, videodisk/interativ video og datatransmission.

2. Filmmediet.

Filmdokumenter som historisk dokumentationsmateriale. Dokumentarfilm og propagandafilm.

Forskellige fiktionsfilmgenrer.

Forskellige former for kortfilm, undervisningsfilm og reklamefilm.

3. Stillbilleder.

Forskellige former for pressefotos, herunder historiske fotografier.

Kunstneriske fotos i forskellige genrer.

Private fotografier.

Lysbilleder/dias som enkeltbilleder og serier.

4. Trykt materiale.

Aviser, landsdækkende og lokale, med forskellige former for formidling af nyheder, oplysning, underholdning, kultur samt reklamer og annoncer.

Forskellige former for tidsskrifter og ugeblade.

Reklametryksager, herunder lokale områdeblade.

Plakater og kunstreproduktioner.

Prøvebestemmelser

VOKSENPRØVEN I MEDIEKUNDSKAB

Prøven er mundtlig.

Prøvegrundlaget er det af kursisten/kursisterne udarbejdede medieprodukt. Forløbsbeskrivelserne er holdets pensum og tilsendes censor sammen med en fortegnelse over medieprodukter senest 14 dage før prøven.

Prøven afvikles i tre dele:

1. Kursistens/kursisternes medieprodukt præsenteres ukommenteret for censor.

2. Kursisten skal herefter give en kortfattet redegørelse for produktets ide og tilblivelse. Ved gruppeprøve skal kursisterne fordele stoffet, så hver kursist får et område/delaspekt at fremlægge.

3. Den resterende del af prøven består i en samtale mellem kursisten/kursisterne, læreren og censor. Kursisten skal i samtalen perspektivere til temaarbejdet.

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve. Prøvetiden er ved individuel prøve: præsentation af produktet + ca. 20 minutter pr. kursist. Ved gruppeprøve: Præsentation af produktet + ca. 15 minutter pr. kursist, dog højst 11/2 time samlet for gruppen.

Der skal ved prøven lægges vægt på kursistens

- redegørelse for produktets form og indhold,

- perspektivering til det øvrige pensum,

- vurderinger af problemstillinger og selvstændige stillingtagen hertil.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

§ 17. P S Y K O L O G I

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne opnår kendskab til psykologiske mekanismer/fænomener, der viser sig i praksis såvel hos det enkelte individ som i de grupper, individet færdes i.

Undervisningen skal

- med udgangspunkt i kursisternes erfaringer give dem en udvidet indsigt i psykologiske forhold, der vedrører deres egen tilværelse, samt de grupper, de indgår i,

- give kursisterne færdigheder i at vurdere og tage selvstændig stilling til psykologiske problemstillinger,

- give nye muligheder for at ændre og påvirke egen situation.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i mindst to tematiske forløb, hvor hvert tema danner en indholdsmæssig helhed, der giver sammenhæng mellem udvalgte emner fra nedenstående hovedområder.

Efter hvert tema udarbejder læreren i samarbejde med kursisterne en forløbsbeskrivelse, der angiver undervisningens indhold og arbejdsmetoder. I tilknytning til hvert tema udarbejder kursisterne individuelt eller i grupper en kort redegørelse for en problemstilling fra temaarbejdet.

Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende hovedområder:

1. Individet.

2. De psykologiske relationer i familien.

3. De psykologiske relationer vedr. arbejde og fritid.

4. Påvirkninger fra samfundet - nationalt og globalt.

Undervisningen skal give kursisterne indsigt i udvalgte emner fra samtlige hovedområder.

Temaerne kan behandles ud fra en eller flere psykologiske synsvinkler.

Områderne omfatter:

1. Individet.

Personlig udvikling og påvirkning fra omgivelserne.

Mentalhygiejniske forhold, herunder psykisk sundhed, depression, selvtillid, drømme samt fortrængninger og forsvarsmekanismer.

Seksualitet.

Psykiske aldre og kriser.

Følelser - angst, vrede og glæde.

Kreativitet og fantasi.

Kommunikation - krop og sprog.

2. De psykologiske relationer i familien.

Familiens funktion - opfyldelse af behov.

Kærlighed - voksne og børn.

Kriser og vendepunkter i familien.

Nye familiestrukturer.

Familiens magtkampe.

Børneopdragelse og socialisering.

Normer og rollefordelinger, herunder identitetsdannelse i familien.

Forskellige nye børnekarakterer.

Familiebetingede sygdomme.

3. De psykologiske relationer vedr. arbejde og fritid.

Arbejdsbegrebet, herunder identitetsdannelse i sammenhæng med arbejde og fritid.

Det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdspladsens hierarki og magtkampe.

Individ og gruppe.

Samarbejde og kommunikation.

Kvalifikationer.

Teknologisk udvikling og fremmedgørelse.

Arbejdsløshed.

Forskellige fritidsaktiviteter.

4. Påvirkning fra samfundet - nationalt og globalt.

Fjendebilleder og krigstrussel.

Brud på menneskerettigheder, herunder tortur.

Nationalitetsfølelse og racisme.

Forbrugsdannelse, herunder mode og reklame.

Samfundsændringer.

Paradigmeskift.

Gruppedannelse og subkulturer.

Religiøsitet, herunder gamle og nye religiøse bevægelser.

Ideologier og politiske tilhørsforhold.

Prøvebestemmelser

VOKSENPRØVEN I PSYKOLOGI

Prøven er mundtlig.

Prøvespørgsmålene er de af kursisterne udarbejdede korte redegørelser. Kursisten bestemmer 14 dage før prøven, hvilken af de udarbejdede redegørelser, der skal danne grundlag for prøven. De valgte redegørelser fremsendes herefter til censor.

Forløbsbeskrivelserne udgør holdets pensum, og fremsendes til censor sammen med de valgte prøvespørgsmål.

Prøven afvikles i to dele:

1. Kursisten giver et kort mundtligt oplæg på grundlag af det valgte prøvespørgsmål. Ved gruppeprøve skal kursisterne fordele stoffet, så hver kursist får et område/delaspekt at fremlægge.

2. Den resterende del af prøven skal være en samtale mellem kursisten/kursisterne, læreren og censor. Kursisten skal i samtalen perspektivere til temaarbejdet og det øvrige pensum.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist, dog højst 11/2 time samlet for gruppen.

Ved prøven skal der lægges vægt på kursistens

- redegørelse for prøvespørgsmålet og oplæg til den efterfølgende samtale,

- perspektivering til de øvrige emner,

- vurderinger af problemstillinger og selvstændige stillingtagen hertil.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

§ 18. F I L O S O F I

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne gennem arbejde med filosofiske temaer opnår indsigt i livsbetingelser og problemstillinger, der er centrale for nutidsmennesket.

Undervisningen skal

- give kursisterne kendskab til nogle af de faktorer, der skaber menneskets grundlæggende problemer,

- tilrettelægges, så kursisterne opnår færdigheder i at vurdere og tage selvstændig stilling til udsagn og argumenter, der bygger på forskellige livssyn og værdigrundlag,

- give kursisterne indsigt i, hvorledes det enkelte menneske alene eller i samarbejde med andre kan bearbejde og forstå egen livssituation i forhold til disse problemer.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i mindst to tematiske forløb, hvor hvert tema danner en indholdsmæssig helhed. Temaerne skal omfatte et eller flere af nedennævnte hovedområder. Efter hvert tema udarbejdes en forløbsbeskrivelse, der angiver undervisningens indhold og arbejdsmetoder. I tilknytning til hvert tema udarbejder kursisterne individuelt eller i grupper en kort redegørelse for en problemstilling fra temaarbejdet.

Undervisningens indhold

I undervisningen skal indgå mindst to af følgende hovedområder:

1. Livet og døden.

2. Livsglæde, livsmod og livsangst.

3. Forskellige livskvaliteter.

4. Familien og andre fællesskaber.

5. Menneske, natur og teknologi.

6. Kunst, drøm og fantasi.

Hvert tema skal belyses fra en filosofisk synsvinkel samt een eller flere af følgende synsvinkler:

- historisk

- religiøs

- psykologisk

- kunstnerisk.

Kursisterne skal opnå indsigt i udvalgte emner fra de behandlede hovedområder.

1. Livet og døden.

Livet - biologisk og eksistentielt. Døden - dødskriterier og tabuisering. Tidsdimensionen: Fødsel og død som tilværelsens ekstremer samt livets overgangsfaser. Forskellige opfattelser af meningen med livet og døden. Sjæl/legemeproblematikken. Forskellige myter og ritualer.

2. Livsglæde, livsmod og livsangst.

Begreberne glæde, tryghed, livsvalg, engagement og mod over for fejhed, depression, lidelse, fremmedgørelse, absurditet og værdinihilisme. Fornuft og følelser. Fremtidsoptimisme og fremtidspessimisme.

3. Forskellige livskvaliteter.

Menneskerettighederne. Behov og udfoldelse. Mål- og middelproblematik. Moral, regler og frihed. Forskellige livsanskuelser, værdigrundlag og holdninger. Det gode og det onde. Lykkebegrebet og livets højdepunkter. Hverdagslivets tilrettelæggelse og eventuelle ritualisering.

4. Familien og andre fællesskaber.

Identitetsproblemet samt begreberne individualisme, fælleskab og idealdannelse/myter. Sociale og religiøse fællesskaber. Arbejdsfællesskaber, private og offentlige livsområder samt magtforhold og roller.

5. Menneske, natur og teknologi.

Natur og kultur, herunder tidsopfattelser og civilisationsteorier. Forskellige opfattelser af mennesket som værende frit eller styret. Frigørelse, bevidstgørelse og selvrealisering. Skabelse af identitet. Arbejdsbegrebet. Videnskabernes indflydelse. Teknologi og etik.

6. Kunst, drøm og fantasi.

Kunstens funktion og udtryksformer samt budskaber og holdninger. Drømmenes funktion samt drøm og utopi. Fantasiens udfoldelse konkret og abstrakt. Fornuft og følelse. Kunst, drøm og fantasi som erkendelsesmulighed.

Prøvebestemmelser

VOKSENPRØVEN I FILOSOFI

Prøven er mundtlig.

Prøvespørgsmålene er de af kursisterne udarbejdede korte redegørelser. Kursisten bestemmer 14 dage før prøven, hvilken af de udarbejdede redegørelser, der skal danne grundlag for prøven. De valgte redegørelser fremsendes herefter til censor.

De af læreren udarbejdede forløbsbeskrivelser udgør holdets pensum, og disse fremsendes til censor sammen med de valgte prøvespørgsmål.

Prøven afvikles i to dele:

1. Kursisten giver et kort mundtligt oplæg på grundlag af det valgte prøvespørgsmål. Ved gruppeprøve skal kursisterne fordele stoffet, så hver kursist får et område/delaspekt at fremlægge.

2. Den resterende del af prøven skal være en samtale mellem kursisten/kursisterne, læreren og censor. Kursisten skal i samtalen perspektivere til temaarbejdet og det øvrige pensum.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 min. pr. kursist, dog højst 11/2 time samlet for gruppen.

Ved prøven skal der lægges vægt på kursistens

- redegørelse for prøvespørgsmålet og oplæg til den efterfølgende samtale,

- perspektivering til de øvrige emner,

- vurderinger af problemstillinger og selvstændige stillingtagen hertil.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

§ 19. H I S T O R I E

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne opnår indsigt i væsentlige emner fra Danmarks historie med særligt henblik på problemstillinger, der har betydning for nutidsmennesket.

Undervisningen skal

- give kursisterne øget viden om politiske, sociale, økonomiske og kulturelle forhold i et historisk perspektiv,

- udvide deres kendskab til den historiske udvikling i et lokalsamfund,

- give kursisterne arbejdsmetoder, der sætter dem i stand til at vurdere og tage selvstændig stilling til historiske udsagn og problemstillinger,

- udvikle og styrke kursisternes interesse for historien.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i mindst to tematiske forløb, hvor hvert tema skal udgøre en indholdsmæssig helhed, der giver sammenhæng mellem udvalgte emner fra nedenfor nævnte hovedområder.

Et tema kan belyse en længere tidsperiode, eller det kan omfatte emner, der bredt belyser en mere afgrænset tidsperiode. Mindst et af temaerne skal inddrage en lokalhistorisk synsvinkel. Hvert tema bør inddrage emner fra flere hovedområder.

Efter hvert tema udarbejder læreren i samarbejde med kursisterne en forløbsbeskrivelse, der angiver undervisningens indhold og arbejdsmetoder. I tilknytning til hvert tema udarbejder kursisterne individuelt eller i grupper en kort redegørelse for en problemstilling fra temaarbejdet.

Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende hovedområder:

1. Levevilkår i Danmark.

2. Politisk udvikling i Danmark.

3. Erhvervenes udvikling i Danmark.

4. Kulturel udvikling i Danmark.

Hvor det er naturligt i behandlingen af de nationale forhold inddrages europæiske/globale aspekter. Det tilstræbes, at emnerne sammensættes således, at det samlede forløb giver kursisterne overblik over historiske perioders kronologiske sammenhæng. Kursisterne skal opnå indsigt i udvalgte emner fra samtlige hovedområder.

1. Levevilkår i Danmark.

Feudal- og stændersamfundenes livsmønstre og sociale forhold. Bøndernes levevilkår før og efter landboreformerne. Urbanisering og nye samfundsklasser. Forskellige tiders dagligliv på land og i by. Mindretalsgrupper og deres vilkår. Socialforanstaltninger og velfærd gennem tiderne.

2. Politisk udvikling i Danmark.

Landets samling og organisering. Feudalsamfundet, stændersamfundet og enevælden. Grundloven og folkestyret: de politiske ideer, bevægelser og partier, forfatningskampen og demokratiets udvikling. Danmark under 1. verdenskrig, grænsespørgsmålet og neutralitetspolitikken. Krisen og de politiske strømninger i 30'erne. Besættelsen: samarbejdspolitik og modstandskamp. Efterkrigstidens bloktilslutninger (NATO, EFTA, EF). Velfærds- og forbrugersamfundet. 70'ernes og 80'ernes krisepolitik.

3. Erhvervenes udvikling i Danmark.

Fra jæger til bonde. Danmark som landbrugs- og fiskerisamfund: strukturkriser og reformer. Udskiftningen. Andelsbevægelsen. Forskellige håndværk gennem tiderne. Manufakturer og merkantilisme. Den oversøiske handel - kolonier og slavehandel. Den industrielle revolution. Infrastrukturens tilblivelse og urbaniseringen. Danmarks eksporterhverv gennem tiderne. Eksportprodukter og erhvervsstruktur. Forskellige tiders afsætningsvilkår. Perioder med høj- eller lavkonjunkturer. Dansk landbrug og industri i EF.

4. Kulturel udvikling i Danmark.

Den materielle kultur: Almue- og finkultur, redskaber og klædedragt, mad og drikke samt hverdag og fest.

Den åndelige kultur: Kunstarternes vilkår og udtryksformer i forskellige tidsperioder. Kirkelige retninger og religiøse bevægelser gennem tiderne, samt politiske strømninger og folkelige bevægelser. Den danske skoletradition: Folkeskolens udvikling, folkeoplysning og højskoletraditionen. Mediernes udvikling: den trykte presse og de elektroniske medier.

Prøvebestemmelser

VOKSENPRØVEN I HISTORIE

Prøven er mundtlig.

Prøvespørgsmålene er de af kursisterne udarbejdede korte redegørelser. Kursisten bestemmer 14 dage før prøven, hvilken af de udarbejdede redegørelser, der skal danne grundlag for prøven.

Forløbsbeskrivelserne udgør holdets pensum, og disse fremsendes til censor før prøven sammen med de valgte prøvespørgsmål.

Prøven afvikles i to dele:

1. Kursisten giver et kort mundtligt oplæg på grundlag af det valgte prøvespørgsmål. Ved gruppeprøve skal kursisterne fordele stoffet, så hver kursist får et område/delaspekt at fremlægge.

2. Den resterende del af prøven skal være en samtale mellem kursisten/kursisterne, læreren og censor. Kursisten skal i samtalen perspektivere til temaarbejdet og det øvrige pensum.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist, dog højst 11/2 time samlet for gruppen.

Ved prøven skal der lægges vægt på kursistens

- redegørelse for prøvespørgsmålet og oplæg til den efterfølgende samtale,

- perspektivering til de øvrige emner,

- vurdering af problemstillinger og selvstændige stillingtagen hertil.

Der gives een karakter efter 13-skalaen.

Særlige fagtilbud

§ 20. Voksenuddannelsescentret kan etablere særlige fagtilbud baseret på en lokal fastlagt læseplan.

Stk. 2. Forslag til læseplan og prøvekrav skal indeholde oplysninger om undervisningens formål, tilrettelæggelse og indhold samt forslag til prøve eller anden form for evaluering.

Stk. 3. Forslag til læseplan og prøvekrav skal godkendes af direktoratet, jf. § 37, stk. 2.

Værkstedsundervisning

§ 21. Voksenuddannelsescentret skal tilbyde værkstedsundervisning.

Stk. 2. Formålet med værkstedsundervisningen er at give deltagerne mulighed for uden for den normale holdundervisning at arbejde selvstændigt eller med vejledning fra en lærer med emner og discipliner.

Introducerende undervisning

§ 22. Voksenuddannelsescentret kan tilbyde en særlig tilrettelagt introducerende undervisning.

Stk. 2. Den introducerende undervisning skal være tværfaglig og indeholde vejledning om uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold.

Stk. 3. Den introducerende undervisning tilrettelægges således, at den kan kombineres med prøverettede fag eller kan følges op af tilbud om undervisning i prøverettede fag.

Støtteundervisning

§ 23. Der kan etableres støtteundervisning for kursister, der på grund af sygdom eller andre årsager har behov herfor.

Uddannelsesvejledning m.v.

§ 24. Voksenuddannelsescentret tilbyder deltagerne, herunder selvstuderende, uddannelsesvejledning. Direktoratet fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2. Der ydes faglig vejledning til selvstuderende. Direktoratet fastsætter nærmere regler herom.

Udelukkelse fra undervisningen

§ 25. Såfremt en deltager ikke har fulgt undervisningen i tilstrækkeligt omfang eller iøvrigt er til gene for undervisningen på holdet, kan forstanderen udelukke den pågældende fra undervisningen.

Almindelige bestemmelser om prøver

§ 26. I hvert fag fører undervisningen frem til en afsluttende voksenprøve.

Stk. 2. I fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, naturfag og informatik afholdes endvidere på et lavere trin (trin 1) intern prøve.

Stk. 3. Prøverne afholdes således, at de kan aflægges i hvert fag for sig, uafhængigt af hinanden.

Stk. 4. De interne prøver giver samme kompetence til fortsat uddannelse som folkeskolens afgangsprøver. De afsluttende voksenprøver giver samme kompetence til fortsat uddannelse som folkeskolens udvidede afgangsprøver.

Stk. 5. De mundtlige prøver er offentlige.

§ 27. Forstanderen har ansvaret for, at prøverne afholdes i overensstemmelse med de af direktoratet fastsatte retningslinier.

§ 28. Tidspunkt for afholdelse af de interne prøver og mundtlige voksenprøver fastsættes lokalt af det enkelte voksenuddannelsescenter.

§ 29. Den skriftlige del af voksenprøverne i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, maskinskrivning med etb og dansk som fremmedsprog afholdes på datoer og klokkeslet fastsat af direktoratet. I hver prøvetermin afholdes een dagprøve i hvert af de nævnte fag. Direktoratet udsender årligt nærmere meddelelse herom.

§ 30. Prøverne kan, hvor andet ikke er fastsat, afholdes i vilkårlig rækkefølge. Består en prøve af flere dele med særskilt bedømmelse, kan hver del aflægges tidsmæssigt uafhængigt af hinanden.

§ 31. Deltageren indstiller sig selv til prøve. Består et fagtrin af 2 moduler, kan indstilling til prøve ske, uanset om kursisten alene har gennemført undervisning i et modul.

Stk. 2. Indstilling til prøve kan dog kun ske efter at de i de enkelte fags prøvebestemmelser omtalte krav om aflevering af rapporter, projektopgaver m.v. er opfyldt.

§ 32. Personer, der ønsker at aflægge prøve uden at have fulgt undervisningen, jf. § 31, stk. 2, kan indstille sig til prøve som selvstuderende.

Stk. 2. Selvstuderende melder sig til prøve på det voksenuddannelsescenter, hvor prøve ønskes aflagt. Findes det ønskede fag ikke på det pågældende center, henvises den selvstuderende til et center, der afholder prøve i faget.

Stk. 3. Voksenuddannelsescentret skal sørge for at give den selvstuderende den fornødne vejledning vedrørende prøveaflæggelsen, ligesom der kan etableres særlige hold for selvstuderende. Nærmere regler herom fastsættes af direktoratet.

§ 33. Opgaverne til de interne skriftlige prøver udarbejdes af holdets lærer.

Stk. 2. Opgaverne til de skriftlige dele af voksenprøverne udarbejdes af direktoratet.

§ 34. Senest 2 måneder før afholdelse af mundtlige og skriftlige voksenprøver indsendes anmeldelse/opgavebestilling til direktoratet. Anmeldelse skal ske på en særlig blanket, som er godkendt af direktoratet.

§ 35. Ved hver prøve foretages bedømmelsen af holdets lærer og af en censor.

Stk. 2. Direktoratet beskikker censorer til den skriftlige del af voksenprøven og kan beskikke censorer til mundtlige prøver. I øvrigt udpeges censor af forstanderen.

§ 36. Efter aflæggelse af voksenprøven udstedes bevis for voksenprøven i det pågældende fag.

Stk. 2. Efter aflæggelse af intern prøve udstedes kursusbevis i faget.

Stk. 3. Deltagere, der har gennemført undervisning i et fagmodul, kan få udstedt et deltagerbevis.

§ 37. Ansøgning om fravigelse af prøvebestemmelser for den enkelte deltager indsendes til direktoratet senest 4 uger før prøveafholdelsen.

Stk. 2. Ansøgning om fravigelse af prøvebestemmelser i forbindelse med forsøgsundervisning, samt godkendelse af prøvebestemmelser for lokale fag indsendes til 2 faste tidsterminer, henholdsvis 1. april og 1. oktober.

§ 38. Direktoratet fastsætter nærmere regler om den praktiske gennemførelse af prøverne.

Forsøg

§ 39. Direktoratet kan i særlige tilfælde som en midlertidig ordning fravige bekendtgørelsens bestemmelser i det omfang, det anses for påkrævet for at fremme forsøgsvirksomhed inden for bekendtgørelsens område.

Ikrafttræden m.v.

§ 40. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 1989, og har virkning for den undervisning, der er påbegyndt efter den 1. august 1989.

Stk. 2. Samtidig ophæves følgende bestemmelser:

1. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, § 1, stk. 2, § 2, stk. 1, § 3, og § 6, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 338 af 11. juli 1983 om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, som ændret ved bekendtgørelse nr. 433 af 24. september 1985 og bekendtgørelse nr. 174 af 16. marts 1989.

2. § 2, stk. 3, § 5, § 6, stk. 3 og §§ 7-9 for så vidt angår undervisning på folkeskoleniveau, i bekendtgørelse nr. 338 af 11. juli 1983 om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, som ændret ved bekendtgørelse nr. 433 af 24. september 1985 og bekendtgørelse nr. 174 af 16. marts 1989.

Kulturministeriet, den 5. oktober 1989

OLE VIG JENSEN

/Jette Lou

Bilag

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

§ 1. Optagelse til undervisning

§§ 2-4. Almindelige bestemmelser om undervisning

§ 5. Dansk

§ 6. Matematik

§ 7. Engelsk

§ 8. Tysk

§ 9. Fransk

§ 10. Samfundsfag

§ 11. Naturfag

§ 12. Latin

§ 13. Maskinskrivning med etb

§ 14. Informatik

§ 15. Dansk som fremmedsprog

§ 16. Mediekundskab

§ 17. Psykologi

§ 18. Filosofi

§ 19. Historie

§ 20. Særlige fagtilbud

§ 21. Værkstedsundervisning

§ 22. Introducerende undervisning

§ 23. Støtteundervisning

§ 24. Uddannelsesvejledning m.v.

§ 25. Udelukkelse fra undervisningen

§§ 26-38. Almindelige bestemmelser om prøver

§ 39. Forsøg

§ 40. Ikrafttræden m.v.

Officielle noter

Ingen