Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om læseplaner ved den prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne til folkeskolens afgangsprøve og folkeskolens udvidede afgangsprøve m.v.

(Til alle amtsråd, forberedelseskurser og Københavns og Frederiksberg

kommune.)


I henhold til § 4 i lov nr. 305 af 8. juni 1977 om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m. v. for voksne samt § 2 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 273 af 19. maj 1978 om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m. v. for voksne fastsættes følgende læseplaner for de i bekendtgørelsens § 1 stk. 1, nr. 1-2 nævnte fag:

A. Undervisning i fag til folkeskolens afgangsprøve og udvidede afgangsprøve.

1. DANSK

Mundtligt arbejde

I arbejdet indgår oplæsning, samtale og mundtlig fremstilling.

Arbejde med tekster

Der arbejdes med tekster (skriftlige, lydlige, billedlige) af skønlitterær (episke, lyriske, dramatiske) og saglig art.

Foruden med teksternes indhold arbejdes der med tekstiagttagelse, sprogiagttagelse og læsemåde.

Arbejdet omfatter:

Skønlitterære tekster af ældre og nyere dato indsat i f.eks. deres samfunds- og idehistoriske sammenhæng.

Sagtekster

Tekstiagttagelse . Der arbejdes med begreber som teksttype, tekstopbygning, tekstbaggrund (forfatter, tid, miljø) og tekstide (læser, motiv, problem).

Sprogiagttagelse . Der arbejdes på baggrund af teksterne og med drøftelse af talt sprog i forskellige situationer.

Læsemåder . Mere tekniske læsemåder som punktlæsning og skimming indgår i arbejdet.

Norsk og svensk

Eksempler på lettere norske og svenske tekster gennemgås i sammenhæng med det øvrige stof, idet forskelle og ligheder i betydning og udtale iagttages. Grammatiske forhold inddrages, når de kan støtte tilegnelsen af tekstindhold.

Skriftligt arbejde

I undervisningen indgår emnestil, referat og resume.

Endvidere kan indgå:

Rapportudarbejdelse, manuskriptteknik, boganmeldelser, collagestil, plancher, drejebogsteknik, avisartikler, brevskrivning, ansøgninger, henvendelser til offentlige myndigheder.

Arbejde med retstavning og tegnsætning indgår, idet det tilpasses kursisternes forudsætninger, og der lægges vægt på kursisternes arbejde med udvidelse af deres ordforråd ved hjælp af ordbog samt på øvelser, der styrker deres færdighed i at udtrykke sig skriftligt.

Undervisningen skal støtte kursister i deres arbejde med at udvikle en sikker og varieret udtryksform.

2. REGNING/MATEMATIK

Indholdet i undervisningen vælges fra områderne: 1) tal og algebra, 2) geometri, 3) statistik og sandsynlighedsregning. Der skal inden for disse hovedområder undervises således, at disse ikke kommer til at stå som adskilte discipliner; de skal belyse og støtte hinanden således, at talbegrebet kommer til at stå som det helt centrale.

Der skal ved siden af mere øvelsesprægede opgaver arbejdes med problemstillinger, der ikke har rutinemæssig karakter.

a. Folkeskolens afgangsprøve

Der arbejdes med de reelle tal, herunder kvadratrødder og kubikrødder, idet det omtales, at de almindelige regneregler også gælder for reelle tal. Praktiske spørgmål fra familieøkonomi (forbrugerøkonomi), handelsregning samt areal og rumfang skal indgå i undervisningen.

Funktionsbegrebet skal overalt i stoffet indtage en fremtrædende plads. I forbindelse med funktioner anvendes grafisk afbildning, og begreber som definitionsmængde, værdimængde samt største- og mindsteværdi inddrages. Ligefrem og omvendt proporionalitet, lineære funktioner og linære uligheder behandles. Til yderligere belysning af funktionsbegrebet, herunder begrebet vækst, kan også andre funktioner indgå, for eksempel eksponentialfunktioner. Kursisterne øves fortsat i reduktion af bogstavudtryk, og der arbejdes videre med løsning af ligninger og uligheder.

Der arbejdes med figurtegning (konstruktioner), ligesom begreber som flytning og ligedannethed indgår. I behandlingen af det geometriske stof skal indgå bevisførelse, og eksempler på kortere deduktive løb medtages. Den pythagoræiske - og den omvendte pythagoræiske - læresætning medtages, bl. a. i forbindelse med trekanter tegnet i et koordinatsystem.

I forbindelse med beskrivelse af praktiske situationer ved data skal kursisterne opøves i at afgøre, hvilke data der skal behandles, og i nogle tilfælde bør de selv foretage indsamlingen; herunder kan begreber som opsummeret hyppighed og frekvens samt fraktiler behandles.

Kursisterne skal se eksempler på, hvorledes der kan knyttes sandsynligheder til hændelser.

b. Folkeskolens udvidede afgangsprøve

Undervisningen omfatter de emner, som indgår i kursus til folkeskolens afgangsprøve, med undtagelse af konstruktionsgeometrien, idet funktioner, diagrammer, ligninger og uligheder skal have en central placering. Der skal arbejdes med lineære funktioner, lineære ligninger, og lineære uligheder, samt desuden med andengradspolynomier, andengradsligninger og funktioner, hvis billede er en simpel hyperbel. Der skal endvidere arbejdes med statistiske begreber som hyppighed, frekvens, median og fraktil. I forbindelse hermed kan anvendes datamaterialer af samfundsmæssig eller fagorienteret art.

Der arbejdes videre med sandsynlighedsregning således at kursisterne bliver i stand til at anvende lette kombinatioriske overvejelser og sandsynlighedsregning i enkle situationer.

3. ENGELSK

a. Folkeskolens afgangsprøve

Der arbejdes med alle fire færdigheder inden for sprogundervisningen: lytte, tale, læse, skrive. Der arbejdes med lytte- og taleøvelser ud fra mundtlige oplæg med støtte af forskellige undervisningsmidler.

Lytteøvelserne skal dels sigte mod at skærpe kusisternes opfattelse af lyd, intonation, tryk og rytme i det engelske sprog, dels mod at give dem færdighed i indholdsforståelse.

Kursisterne opøves i at stille og besvare spørgsmål og i at bruge sproget i enkle dagligdags situationer, således at de oplever sproget som et meddelelsesmiddel. Der indøves et aktivt ordforråd, herunder lette sætningsmønstre og faste vendinger fra det almindelige talesprog.

De mundtlige øvelser understøttes af skriftlige.

Ved kursets begyndelse indgår de mundtlige øvelser med størst vægt i undervisningen, men gradvis ændres vægtningen, således at tekstlæsningen får samme prioritet.

Ved tekstlæsning og ved skriftlige øvelser afpasses kravene efter kursisternes individuelle forudsætninger. Disse aktiviteter indgår for alle kursister i undervisningen som nødvendig støtte for de mundtlige øvelser, men kursister, der har interesse og forudsætninger derfor, gives mulighed for at gå ud over dette.

Engelsksprogede sange indgår i undervisningen.

De skriftlige øvelser omfatter hyppige og lette øvelser til understøttelse af de mundtlige såvel som øvelser, der sigter mod en sammenhængende skriftlig fremstilling.

Der arbejdes videre med udtale, sprogiagttagelse, grammatiske regler, sprogrigtighed og ordbogsøvelser.

Der stiles mod, at kursisterne ved afslutningen af undervisningen har et aktivt ordforråd på mindst 2.000 ord, og at de har erhvervet færdighed i at forstå talt engelsk og i mundligt at udtrykke sig med nogen sikkerhed. Endvidere tilstræbes, at kursisterne - alt efter deres individuelle forudsætninger - opnår færdighed i ved læsning at tilegne sig indholdet af lettere engelske tekster og i at meddele sig skriftligt i sammenhæng.

Der læses 30 normalsider intensivt og 30 normalsider ekstensivt. I begge sidetal kan medregnes tekster, hvori der er knyttet lyd og/eller billede.

b. Folkeskolens udvidede afgangsprøve

Undervisningen viderefører og uddyber de emner, der indgår i kurset til folkeskolens afgangsprøve.

Der arbejdes med alle fire færdigheder inden for sprogundervisningen: lytte, tale, læse, skrive således at de tillægges lige stor vægt i arbejdet.

Der stiles mod, at kursisterne ved slutningen af undervisningen har et aktivt ordforråd på mindst 2.500 ord, at de har erhvervet færdighed i at forstå talt engelsk, i mundtligt at udtrykke sig sprogligt nuanceret med god udtale, i at tilegne sig indholdet af tekster, der ikke er for vanskelige, samt i at meddele sig skriftligt i sammenhæng, sprogligt nuanceret og med god sikkerhed i den sproglige/udtryksform.

Der læses 50 normalsider intensivt og 50 normalsider ekstensivt. I begge sidetal kan medregnes tekster, hvortil der er knyttet lyd og/eller biliede.

4. TYSK

a. Folkeskolens afgangsprøve

Der arbejdes med alle fire færdigheder indenfor sprogundervisningen: lytte, tale, læse og skrive.

Der arbejdes med lytte- og taleøvelser ud fra mundtlige oplæg med støtte af forskellige undervisningsmidler.

Lytteøvelserne skal dels sigte mod at skærpe kursisternes opfattelse af lyd, intonation, tryk og rytme i det tyske sprog, dels mod at give dem færdighed i indholdsforståelse.

Kursisterne opøves i at stille og besvare spørgmål og i at bruge sproget i enkle dagligdags situationer, således at de oplever sproget som et meddelelsesmiddel. Der indøves et aktivt ordforråd, herunder lette sætningsmønstre og faste vendinger fra det almindelige talesprog.

Ved kursets begyndelse indgår de mundtlige øvelser med størst vægt i undervisningen, men gradvis ændres vægtningen, således at tekstlæsningen mod slutningen får samme prioritet.

Ved tekstlæsning og ved skriftlige øvelser afpasses kravene til indhold og omfang efter kursisternes individuelle forudsætninger. Disse aktiviteter indgår for alle kursister i undervisningen som nødvendig støtte for mundtlige øvelser, men kursister der har interesse og forudsætning derfor, gives mulighed for at gå ud over dette og nå så langt, som deres forudsætninger rækker.

Tysksprogede sange indgår i arbejdet.

De skriftlige øvelser omfatter hyppige og lette øvelser til understøttelse af de mundtlige, såvel som øvelser, der sigter mod kursisternes færdighed i at udtrykke sig skriftligt i sammenhæng.

Der arbejdes endvidere med udtale, sprogiagttagelse, grammatiske regler, sprogrigtighed samt med ordbogsøvelser.

Der stiles mod, at kursisterne ved slutningen af undervisningen har et aktivt ordforråd på mindst 1.200 ord.

Der sigtes tillige mod, at de har tilegnet sig færdighed i at forstå det talte tyske sprog og i mundtligt at udtrykke sig forståeligt i enkle sætninger på tysk.

Det tilstræbes, at kursisterne - alt efter deres individuelle forudsætninger - opnår færdighed i ved læsning at tilegne sig indholdet af lettere tyske tekster og i at meddele sig skriftligt i kortfattede, enkle formuleringer.

Der læses mindst 30 normalsider intensivt og 30 normalsider ekstensivt. I sidetallene kan medregnes tekster, hvortil der er knyttet lyd og/eller billede.

b. Folkeskolens udvidede afgangsprøve

Undervisningen viderefører og uddyber de emner, der indgår i kurset til folkeskolens afgangsprøve.

Der arbejdes med alle fire færdigheder inden for sprogundervisningen: lytte, tale, læse og skrive således at de tillægges lige stor vægt i arbejdet.

Der sigtes mod, at kursisterne ved afslutningen af undervisningen har et aktivt ordforråd på mindst 1.500 ord.

Der sigtes tillige mod, at de har tilegnet sig færdighed i at forstå det talte tyske sprog, i mundtligt at udtrykke sig sprogligt nuanceret med god udtale, i ved læsning at tilegne sig indholdet af trykte tekster, der ikke er for vanskelige, samt i skriftligt at udtrykke sig i sammenhæng, sprogligt nuanceret og med god sikkerhed i den sproglige udtryksform.

Der læses mindst 50 normalsider intensivt og 50 normalsider ekstensivt. I sidetallene kan medregnes tekster, hvortil der er knyttet lyd og/eller billede.

5. FYSIK/KEMI

Indholdet i undervisningen i fysik hentes fra følgende hovedområder: 1) elektricitet og magnetisme, 2) stofopbygning og stofegenskaber, 3) bevægelse, 4) atom- og kernefysik, 5) svingninger og bølger. Under arbejdet med disse hovedområder skal der, hvor der er anledning dertil gives en elementær behandling af energi, således at kursisterne får mulighed for at opleve sammenhængen i faget.

I kemi er hovedområderne: 1) stoffernes opbygning og egenskaber, 2) stoffernes omdannelse til andre stoffer.

Ved arbejdet med de faglige hovedområder med tilhørende grundlæggende begreber lægges der vægt på, at kursisterne får forståelse af begrebet en model og erfarer, hvorledes modeller anvendes i beskrivelsen af naturen.

Den eksperimentelle side af fagene skal indgå som en vigtig og nødvendig del i undervisningen.

a. Folkeskolens afgangsprøve

I fysik arbejdes der med hovedområdet bevægelse. Herunder behandles begreberne: jævn bevægelse, ujævn bevægelse, inerti, hastighed, acceleration. Det tilstræbes, at kursisterne erkender den kvalitative sammenhæng mellem kraft, masse og acceleration. Den lovmæssige sammenhæng (Newtons 2. lov) kan medtages. I undervisningen indgår en kvalitativ behandling af energi, og begreberne kinetisk energi, potentiel energi, indre energi indføres. Endvidere kan eksempelvis raketprincippet og satelitter inddrages i undervisningen.

Der arbejdes med hovedområdet elektricitet og magnetisme gennem behandling af følgende emner: magnetisme, elektromagnetisme, induktion, vekselstrøm, transformation, elektrisk energioverførsel. Gennem eksempler på energiomsætninger tilstræbes det, at kursisterne opnår sikkerhed i beregninger med standardiserede måleenheder.

Hovedområdet atom- og kernefysik indgår i undervisningen gennem arbejde med modelforestillinger om atomers og atomkernens opbygning, herunder omtales kerneenergi og strålingsfare.

I kemi behandles partikelbegrebet, hvorved modelforestillinger om stoffets opbygning uddybes. Det kemiske tegnsprog indføres under arbejdet med atomer og molekyler.

Stofegenskaber belyses gennem arbejde med følgende emner: tilstandsformer og tilstandsændringer, rene stoffer og blandinger, adskillelse af blandinger. Herunder kan f. eks. indgå destillation, krystallisation, chromatografi, karakteristiske egenskaber ved faste stoffer. I undervisningen indgår luftens og vandets bestanddele. Herunder arbejdes med forbrænding, ånding og fotosyntese.

Undervisningen omfatter endvidere sure og basiske stoffer samt metaller og metaloxider.

Desuden behandles ioner, ionforbindelser (salte), syrer og baser. Heri indgår arbejde med det periodiske system, ædelgasreglen, elektrolyse af smeltede salte og saltopløsninger.

I undervisningen kan endvidere indgå arbejde med bindinger i simple molekyler, elektronprikformler, konstitutionsformler og andre molekylemodeller.

b. Folkeskolens udvidede afgangsprøve

I fysik arbejdes med hovedområdet svingninger og bølger gennem behandling af følgende emner: frekvens, resonans, bølgelænge, interferens, stående bølger, lydbølger, elementær behandling af lysets natur.

I hovedområdet atom- og kernefysik arbejdes med grundstoffernes periodiske system, ioniserende stråling (alfa-, beta-, gamma- og røntgenstråling), atomkernernes opbygning og omdannelse.

I kemi behandles det periodiske system, herunder arbejde med bindinger og molekylemodeller. Energiomsætninger behandles ud fra princippet om energiens bevarelse.

6. LATIN

Der arbejdes med tekststykker til indøvelse af gloseforråd, form- og sætningslære med støtte af forskellige undervisningsmidler.

Teksterne udvælges således, at deres ordforråd er centralt for den videre sprogindlæring i latin og for de almindelige internationale låneord i de moderne europæiske sprog, og således, at de belyser væsentlige træk ved latinsk kultur.

Der stiles mod sikkerhed i den del af formlæren, der er væsentlig og nødvendig på begynderstadiet:

- de regelmæssige bøjninger (inden for substantiver, adjektiver, verber, adverbier og numeralier)

- uregelmæssige bøjninger (kun de hyppigst forekommende)

- præpositioner (med ablativ og akkusativ/ablativ)

- og pronominer (de hyppigst forkommende former).

Det tilstræbes, at kursisterne får indsigt i sætningslæren ved analyse af sætninger, sætningsled og ord.

Arbejdet understøttes med systematiske, skriftlige øvelser.

Efter de indledende meget lette tekststykker læses ca. 20 normalsider sammenhængende eventuelt bearbejdede tekster med henblik på analyse, oversættelse og indholdsforståelse.

7. FRANSK

Der arbejdes med lytte- og taleøvelser ud fra mundtlige oplæg med støtte af forskellige undervisningsmidler.

Lytteøvelserne skal dels sigte mod at skærpe kursisternes opfattelse af lyd, intonation, tryk og rytme i det franske sprog, dels mod at give kursisterne færdighed i indholdsforståelse.

Kursisterne opøves i at stille og besvare spørgsmål og i at bruge sproget i enkle, dagligdags situationer, således at de oplever sproget som et meddelelsesmiddel. Der indøves et aktivt ordforråd, lette sætningsmønstre og faste vendinger fra det almindelige talesprog.

De mundtlige øvelser understøttes af skriftlige.

Efter et kortere tidsrum inddrages læsestof i arbejdet, i begyndelsen som støtte for de mundtlige øvelser. Læseøvelserne indtager dog efterhånden en større plads, således at de prioriteres lige så højt som taleøvelserne.

Udtale øves såvel ved de mundtlige øvelser som ved tekstlæsning.

Både mundtligt og skriftligt arbejdes der systematisk med sprogiagttagelse og med sproglig rigtig udtryksform som støtte for indlæringen i øvrigt.

Henimod slutningen af kursus skal kursisterne have lejlighed til på egen hånd at læse meget lette, bearbejdede franske tekster ved hjælp af ordbog.

Franske sange indgår i arbejdet.

Der sigtes mod et aktivt ordforråd på mindst 800 ord.

Der læses mindst 20 normalsider intensivt og 20 normalsider ekstensivt. I sidetallene kan medregnes tekster, hvortil er knyttet lyd og/eller billede.

8. MASKINSKRIVNING

Der arbejdes med:

- øvelser i blindskrivning

- rettelse af fejlskrivning

- indlæring af opstillinger, herunder enkel brevopstilling, skrivning af konvolut samt opstilling i kolonner.

B. Undervisning i fagene historie, geografi, biologi og samtidsorientering svarende til undervisningen på folkeskolens ældste kassetrin.

1. HISTORIE

Et eller flere historiske emner tages op til behandling.

Et historisk emne behandles i en helhed, således at en tids levevilkår, tankesæt og samfundsforhold ikke adskilles.

Der lægges vægt på, at kulturmønstre og begivenhedsrækker placeres i tid og rum.

Kursisternes motiver for at vælge historie kan være højst forskellige. Derfor må kriterierne for stofvalg være vidtspændende.

Stofvalgskriterier:

I. Stof, der belyser udviklingen i ikke-europæiske lande, som har været under indflydelse af europæiske magters ekspansion.

II. Stof, der belyser forskellige styreformer set i deres historiske sammenhæng.

III. Stof, der belyser en lokalhistorisk udvikling.

IV. Stof, der belyser forandringer, der har fundet sted i menneskets udfoldelsesmuligheder vedrørende materielle, sociale og retslige forhold samt gældende værdier og normer.

V. Stof, der belyser enkeltstående begivenheder, perioder og kulturkredse, selv om de tilsyneladende er uden indfydelse på vor egen kulturudvikling.

VI. Stof, der belyser dansk historieskrivning med særligt henblik på begivenheder og tilstande, der har været fortolket på iøjnefaldende forskellig måde.

2. GEOGRAFI

Geografiundervisningen henter sit indhold, sine metoder og sine modeller fra forskellige geografiske discipliner som befolkningsgeografi, bebyggelsesgeografi, landsskabsøkologi, politisk geografi, ressource-geografi, socialgeografi, økonomisk geografi m.fl.

Grundlæggende begreber fra de forskellige discipliner tages op i det omfang, hvori det skønnes nødvendigt som støtte for forståelsen af de emner, der arbejdes med.

Der arbejdes med et eller flere udvalgte emner inden for a) samfundsgeografi og/eller b) landskabsøkologi og/eller c) regioner, valgt med særlig begrundelse.

Undervisningen tilrettelægges således, at kursisterne får lejlighed til at uddybe deres geografiske viden og videreudvikle deres faglige metoder, og således at de ser, hvordan viden og færdigheder fra forskellige discipliner kan samarbejde og belyse det samme emne på forskellig måde.

3. BIOLOGI

Der arbejdes med emner som belyser biologiske princippers almengyldighed og disse princippers betydning i samfundet.

Grundlæggende biologiske begreber og principper tages op i det omfang, hvori det skønnes nødvendigt som støtte for forståelsen af de emner, der arbejdes med.

4. SAMTIDSORIENTERING

De væsentlige samtidsproblemer, der er indholdet i faget samtidsorientering, behandles på grundlag af kursisternes erfaring fra arbejde og dagligliv, gennem iagttagelse og undersøgelse af forhold i omverdenen og gennem videnskabens behandling af samtidsproblemer.

Læseplanen er opbygget over tre problemfelter:

I: Ressourser, produktion og arbejde

II: Sociale og kulturelle forhold

III: Politiske og ideologiske forhold.

Disse problemfelter krydser hinanden på mange måder og kan ses i forskellige sammenhænge.

Tanken bag opstillingen af problemfelter og delområder herunder - er ikke at angive en liste over emner, der skal gennemgås, men at gøre opmærksom på et antal mulige forhold og fænomener, som i forskellige sammenhænge kan inddrages i forbindelse med de emner, problemer, som man vælger at arbejde med.

Problemfelt I. Ressourcer, produktion og arbejde

  • a) Produktion og produktionsbetingelser i Danmark. Samspillet med udviklingen i andre samfundssektorer.
  • b) Arbejdsforhold.
  • c) Hvordan fordeles goderne? Indkomst- og lønfastsættelse.
  • d) Velstand og overlevelse.

Problemfelt II. Sociale og kulturelle forhold.

  • a) Grupper i samfundet.
  • b) Rammerne for vor dagligliv.
  • c) Kommunikation.
  • d) Opdragelse og uddannelse.
  • e) Sociale og kulturelle forhold i andre lande.

Problemfelt III. Politiske og ideologiske forhold.

  • a) Organisering af interesser og meninger i dansk politisk tradition.
  • b) De offentlige myndigheders beslutninger.
  • c) Staters indbyrdes afhængighed.
  • d) Politiske forhold i andre lande.

Undervisningsministeriet, direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v., den 18. september 1978

ASGER BAUNSBAK-JENSEN

/Johan Engelhardt

Officielle noter

Ingen