Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af farlige kemiske stoffer og produkter


I medfør af §§ 8, stk. 1, 20, stk. 1 og 3, 21, 22, stk. 2 og 3, 23, 26, stk. 4, 28, 42, 45, stk. 1 og 61 i lov nr. 212 af 23. maj 1979 om kemiske stoffer og produkter, som ændret ved lov nr. 68 af 20. februar 1980 og under henvisning til De Europæiske Fællesskabers Kommissionsdirektiv (83/467/EØF) af 29. juli 1983 om femte tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer, som senest ændret ved Rådets direktiv 79/831/EØF fastsættes:

Kapitel I

Anvendelsesområde m.v.

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter farlige kemiske stoffer og produkter, jfr. dog miljøministeriets bekendtgørelse nr. 565 af 14. oktober 1983 om klassificering, emballering og mærkning af farlige malevarer, miljøministeriets bekendtgørelse nr. 566 af 14. oktober 1983 om klassificering, emballering og mærkning af farlige kemiske produkter, der skal anvendes som opløsningsmidler, samt lovens § 7, stk. 1.

§ 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse i forbindelse med

  • 1) transport af farlige kemiske stoffer og produkter, jfr. dog § 21,
  • 2) farlige kemiske stoffer og produkter, der er fremstillet i udlandet, for så vidt de ikke er genstand for nogen behandling eller forarbejdning, men kun føres gennem landet som transitgods eller oplagres som sådant,
  • 3) eksport af farlige kemiske stoffer og produkter, jfr. dog § 34, stk. 1, 3 og 4 og § 36, stk. 1, om opbevaring, som også gælder ved eksport.

§ 3. Ved gifte forstås i denne bekendtgørelse stoffer og produkter, der i medfør af reglerne i kapitel II skal klassificeres som meget giftig eller giftig.

Stk. 2. Ved loven forstås i denne bekendtgørelse lov nr. 212 af 23. maj 1979 om kemiske stoffer og produkter, som ændret ved lov nr. 68 af 20. februar 1980.

Stk. 3. Ved listen over farlige stoffer forstås bilag 6 til denne bekendtgørelse.

Kapitel II

Klassificering

§ 4. Enhver producent eller importør af et kemisk stof eller produkt skal forud for salg eller import heraf skaffe sig sådanne oplysninger om stoffets eller produktets egenskaber og virkninger, at den pågældende kan vurdere, om stoffet eller produktet er farligt, jfr. § 5.

Stk. 2. Ved import af kemiske stoffer eller produkter til brug i egen virksomhed gælder samme bestemmelser som nævnt i stk. 1.

§ 5. Kemiske stoffer og produkter, som opfylder de i bilag 1 fastsatte kriterier, betegnes som farlige.

Stk. 2. Farlige kemiske stoffer og produkter klassificeres i en eller flere af følgende fareklasser med tilhørende faresymboler:

  

 Fareklasser             Faresymboler  

 meget giftig (Tx)       dødningehoved på korslagte knogler  

 giftig (T)              dødningehoved på korslagte knogler  

 sundhedsskadelig (Xn)   andreaskors  

 ætsende (C)             reagensglas med ætsende væske  

 lokalirriterende (Xi)   andreaskors  

 eksplosiv (E)           eksploderende bombe  

 brandnærende (0)        flamme over cirkel  

 yderst let antændelig  

 (Fx)                    flamme  

 let antændelig (F)      flamme  

 antændelig              intet faresymbol  

og tildeles risikoangivelser (R-sætninger) og sikkerhedsforskrifter (S-sætninger) i henhold til kriterierne i bilag 1.

§ 6. Farlige kemiske stoffer, der allerede er klassificerede, er i alfabetisk orden optaget på listen over farlige stoffer.

§ 7. Enhver producent eller importør, der har klassificeret et kemisk stof som farligt, jfr. § 5, skal, når stoffet bringes på markedet, meddele miljøstyrelsen stoffets navn, jfr. § 11, nr. 2, samt stoffets klassificering, hvad enten dette sker som rent stof eller som bestanddel af et produkt. Dette gælder ikke for stoffer, der er optaget på listen over farlige stoffer.

§ 8. Miljøstyrelsen kan ændre bekendtgørelsens bilag.

Kapitel III

Emballering

§ 9. Farlige kemiske stoffer og produkter må kun sælges, såfremt den anvendte emballage opfylder følgende krav:

  • 1) emballagen skal være således udformet og fremstillet, at indholdet ikke utilsigtet kan trænge ud,
  • 2) det materiale, som emballagen er fremstillet af, må ikke kunne angribes af indholdet eller kunne indgå sundhedsfarlige eller på anden måde farlige forbindelser med dette,
  • 3) emballagen skal i alle dele være så solid og stærk, at den med sikkerhed kan tåle den behandling, som den erfaringsmæssigt udsættes for,
  • 4) emballager med lukkeanordning, der gør det muligt at lukke emballagen igen, skal være konstrueret således, at emballagen kan lukkes gentagne gange, uden at indholdet utilsigtet kan trænge ud,
  • 5) emballagen skal være udformet, så hel eller delvis tømning kan ske på forsvarlig måde.

Stk. 2. Emballagen skal i øvrigt, såfremt den sælges en detail til offentligheden, have en sådan udformning, at der ikke kan opstå mulighed for, at det farlige stof eller produkt forveksles med ufarlige stoffer og/eller produkter.

Stk. 3. Emballager, der er standardiserede som emballage til farlige stoffer eller produkter, må ikke anvendes til andre formål.

§ 10. Emballager indeholdende farlige kemiske stoffer og produkter, som sælges en detail til offentligheden, skal være forsynet med børnesikrede lukninger og følbare advarsler, såfremt dette er foreskrevet i bilag 7.

Kapitel IV

Mærkning

§ 11. Enhver emballage skal være forsynet med en etiket, jfr. dog §§ 19 og 20, der inden for rammerne angivet i § 15 skal indeholde:

  • 1) stoffets eller produktets handelsnavn,
  • 2) stoffets navn i overensstemmelse med angivelsen i listen over farlige stoffer eller, hvis det ikke er optaget her, i overensstemmelse med international anerkendt nomenklatur. Navne på farlige stoffer, der indgår i produktet, skal angives i overensstemmelse med bestemmelsen i bilag 1, afsnit 1, punkt 20,
  • 3) producentens, forhandlerens eller importørens navn og firmaadresse,
  • 4) stoffets eller produktets mærkning med
  • a) fareklasse, jfr. § 5, stk. 2, og faresymbol udformet som angivet i bilag 2,
  • b) R-sætninger i overensstemmelse med bilag 4,
  • c) S-sætninger i overensstemmelse med bilag 5, udledt af bestemmelserne i bilag 1, afsnit 4, jfr. dog § 12.

§ 12. Stoffer optaget på listen over farlige stoffer skal mærkes med de(n) fareklasse(r), de(t) faresymbol(er) og de(n) R-sætning(er) og S-sætning(er), som listen angiver.

§ 13. Faresymbolerne skal trykkes i sort på orangegul baggrund og skal udfærdiges som angivet i bilag 2. Hvert symbol skal optage mindst 1/10 af etikettens overflade. Fareklassen skal angives under symbolet.

Stk. 2. Såfremt et kemisk stof eller produkt i medfør af bestemmelserne i denne bekendtgørelse skal klassificeres i flere fareklasser, er det tilstrækkeligt at mærke med et faresymbol, som angiver sundhedsfaren og et faresymbol, som angiver brandfaren, medmindre andet er fastsat i listen over farlige stoffer, og således at

faresymbolerne for fareklasserne »Tx« og »T« går forud for faresymbolerne for fareklasserne »C« »Xn« og »Xi«,

faresymbolet for fareklassen »C« går forud for faresymbolerne for fareklasserne »Xn« og »Xi«,

faresymbolet for fareklassen »E« går forud for faresymbolerne for fareklasserne »Fx«, »F« og »O«.

Stk. 3. I tilfælde hvor et faresymbol udgår efter reglen i stk. 2, skal stoffets eller produktets fareegenskab i stedet udtrykkes ved anvendelsen af R-sætning(er).

§ 14. Såfremt emballagens rumfang er 125 ml eller derunder, er mærkning med R-sætninger og S-sætninger ikke påkrævet, hvis stoffet eller produktet er klassificeret som lokalirriterende, let antændelig, antændelig eller brandnærende.

Stk. 2. Stk. 1 gælder også for sundhedsskadelige stoffer og produkter, som ikke sælges en detail til offentligheden.

Stk. 3. Produkter, som sælges en detail til offentligheden, skal uanset bestemmelserne i stk. 1 forsynes med S-sætningen S 2 »Opbevares utilgængeligt for børn«.

Stk. 4. Produkter, som i medfør af bestemmelserne i denne bekendtgørelse skal klassificeres som sundhedsskadelige (Xn) og forsynes med R-sætningen R 42 »Kan give allergi ved indånding« og/ eller lokalirriterende (Xi) og forsynes med R-sætningen R 43 »Kan give allergi ved kontakt med huden«, skal uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 forsynes med disse R-sætninger.

§ 15. De i § 11 krævede oplysninger skal anføres samlet på en etiket (fareetiketten), som kan udgøre en del af en større etiket, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2. Fareetikettens tekst skal være affattet på dansk og skal eksempelvis ved indramning adskille sig klart fra andre oplysninger, herunder mærkning på andre sprog.

Stk. 3. Fareetiketten skal have mindst følgende format:

  

 Emballagens rumindhold            Format  

 (i mm)  

 1) 3 liter eller derunder         52 x  74  

 2) over 3 liter og mindre  

 end eller lig med 50 liter        74 x 105  

 3) over 50 liter og mindre  

 end eller lig med 500 liter      105 x 148  

 4) over 500 liter                148 x 210  

Stk. 4. Fareetikettens areal må kun anvendes til de i § 11 påbudte oplysninger samt eventuelle supplerende hygiejne- eller sikkerhedsforskrifter.

§ 16. Etiketten skal fastgøres på emballagen, således at teksten kan læses vandret, når emballagen er anbragt på sædvanlig måde. Etiketten skal med hele sin overflade være fastklæbet på den emballage, som umiddelbart indeholder stoffet eller produktet og på en sådan måde, at den forbliver på emballagen, indtil indholdet er opbrugt.

Stk. 2. Såfremt stoffet eller produktet sælges i dobbelt salgsemballage, skal begge emballagens dele være forsynet med de krævede angivelser.

Stk. 3. Etiketter eller rester af sådanne fra emballagens tidligere anvendelse skal være fjernet.

§ 17. Etikettens - eller i de i § 20 nævnte tilfælde emballagens - farve og udseende skal sikre, at faresymbolet og dets orangegule baggrund træder klart frem. Teksten skal være let læselig og må ikke let kunne udviskes.

§ 18. Emballagen må ikke forsynes med etiketter eller påskrifter, herunder brugsanvisninger og lignende, der virker vildledende eller dominerer i en sådan grad, at opmærksomheden bortledes fra den mærkning, der er foreskrevet i de foranstående bestemmelser.

§ 19. Mærkningen kan anføres på en særskilt mærkeseddel, såfremt emballagen er af en så begrænset størrelse, at det ikke er muligt at anvende en etiket af størrelsen 52 x 74 mm, og teksten ikke kan udtrykkes tydeligt på en mindre etiket. Særskilt mærkeseddel kan ligeledes anvendes, såfremt emballagen er af en sådan art, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende en etiket. Mærkesedlen skal i øvrigt opfylde de stillede krav vedrørende format, tekst og farve og skal fastgøres således, at den forbliver på emballagen, indtil indholdet er opbrugt.

Stk. 2. Såfremt der anvendes en mindre etiket, jfr. stk. 1, må faresymbolet ikke være mindre end 1 kvcm.

§ 20. En etiket er ikke påkrævet, når angivelserne er tydeligt anført på selve emballagen i overensstemmelse med de foranstående regler.

§ 21. Kravene i denne bekendtgørelse med hensyn til mærkning anses for opfyldt:

  • 1) når en transportemballage omslutter en eller flere indvendige emballager, der er mærket i overensstemmelse med bekendtgørelsen, såfremt transportemballagen som minimum er mærket i overensstemmelse med de internationale/nationale bestemmelser om transport af farlige stoffer, eller
  • 2) når der anvendes en enkelt transportemballage, såfremt denne er mærket i overensstemmelse med internationale/nationale bestemmelser om transport af farlige stoffer samt i overensstemmelse med § 11, nr. 1, 2, 3, 4 b og c.

§ 22. Ved import af farlige kemiske stoffer og produkter påhviler det importøren umiddelbart efter hjemtagelsen på lager at emballere og mærke efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Farlige kemiske stoffer og produkter, der ikke hjemtages på lager, men transporteres direkte fra udlandet til importørens danske kunde, skal forinden udlevering til kunden være emballeret og mærket efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Kapitel V

Salg af gifte

§ 23. Giftige stoffer og produkter må sælges til og af følgende virksomheder:

  • 1) a) sygehuse,
  • b) videnskabelige og tekniske laboratorier og institutioner, som drives af staten, amtskommunerne eller kommunerne,
  • c) teknologiske serviceinstitutioner, der er godkendt af handelsministeren,
  • d) laboratorier og institutioner, der er autoriseret af statens tekniske prøvenævn, og
  • e) virksomheder, der i henhold til lægemiddelloven har sundhedsstyrelsens tilladelse til at fremstille og forhandle lægemidler,
  • 2) virksomheder, som fremstiller giftige stoffer eller produkter, anvender giftige stoffer eller produkter ved fremstilling af produkter af enhver art eller anvender giftige stoffer eller produkter som hjælpemidler i virksomheder, og som har givet meddelelse herom til arbejdstilsynet på en formular svarende til den, som er vist i bilag 10 til bekendtgørelsen,
  • 3) virksomheder, som importerer eller sælger giftige stoffer og produkter en gros, og som har givet meddelelse herom til kemikaliekontrollen på en formular svarende til den, der er vist i bilag 10 til bekendtgørelsen,
  • 4) forhandlere, som har fået den i lovens § 24, stk. 1, nævnte tilladelse til at forhandle gifte en detail, dog kun for så vidt angår de giftige stoffer og produkter, som er omfattet af tilladelsen. Denne tilladelse meddeles af kemikaliekontrollen.

§ 24. Gifte må ikke sælges til personer under 18 år.

Stk. 2. Salg af gifte til personer over 18 år, må kun ske mod afgivelse af en særlig rekvisition svarende til den, der er vist i bilag 9.

§ 25. Rekvisitionen skal være dateret og underskrevet af rekvirenten personligt. Den skal indeholde oplysning om giftens betegnelse, mængde og anvendelse, rekvirentens navn, stilling og adresse samt erklæring om, at den pågældende kun vil anvende giften som anført, opbevare den omhyggeligt og ikke overdrage den til andre. Rekvisitionen er kun gyldig for et enkelt salg, selv om kun en del af den angivne mængde sælges.

§ 26. Rekvisitionen skal før salget være forsynet med politiets påtegning om, at politiet tillader salg til det angivne formål.

Stk. 2. Som betingelse for at påtegne rekvisitioner kan politiet kræve, at rekvirenten dokumenterer at have fornødent kendskab til omgang med den pågældende gift og at have mulighed for at træffe de fornødne sikkerhedsforanstaltninger.

§ 27. Rekvisitionen må ikke påtegnes, såfremt det angivne formål skønnes at kunne opfyldes på rimelig måde med mindre farlige midler. Rekvisitioner på gifte, der er omfattet af lovens kapitel 7 (bekæmpelsesmidler), skal afvises, idet rekvirenten henvises til at anvende de af miljøstyrelsen godkendte bekæmpelsesmidler. Endvidere skal påtegning nægtes personer, som må antages at ville forvolde skade på sig selv eller deres omgivelser.

§ 28. Ved salg af gifte til læger, tandlæger og dyrlæger til laboratoriebrug, for dyrlægers vedkommende endvidere til disses personlige anvendelse ved aflivning af dyr, kræves politiets påtegning på rekvisitionen ikke.

Stk. 2. Politiets påtegning er ligeledes unødvendig, når gifte sælges til højere uddannelsesinstitutioner, teknika, gymnasieskoler og studenterkursus, hf-kurser, lærerseminarier og tekniske skoler til brug i disse institutioners undervisningsvirksomhed.

§ 29. Giftige brugsfærdige reagenser, der bestilles på et rederis rekvisition til et bestemt angivet skib i rederiets flåde til brug for maskinchefen eller skibsføreren ved afprøvning, behandling og vedligeholdelse af tekniske installationer m.m., kan sælges uden politiets påtegning på rekvisitionen.

§ 30. Giftige, færdig tilberedte farver til kunstnerisk brug, færdig fremstillede skibsbundsfarver eller færdig fremstillede væsker til fotografisk brug kan sælges uden rekvisition.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte produkter er undtaget fra den særlige bestemmelse om opbevaring af gifte i § 34, stk. 2.

§ 31. De ekspederede rekvisitioner skal forsynes med løbenummer, dato for salget og ekspedientens navn og skal derefter opbevares i nummerorden i 5 år.

Stk. 2. Hvis en forretning sælges, skal de opbevarede rekvisitioner udleveres til politiet. Dersom forretningens nye indehaver opnår kemikaliekontrollens tilladelse til salg af gifte en detail, jfr. § 23, nr. 4, skal rekvisitionerne dog fortsat opbevares i forretningen.

Stk. 3. I øvrigt skal de i § 23, nr. 1-4, nævnte virksomheder ved salg af gifte føre fortegnelse eller kartotek med oplysning om modtagerens navn, stilling og adresse, giftens betegnelse, mængde og anvendelse samt dato for salget. En specificeret udskrift af virksomhedens normale bogholderi er dog tilstrækkelig, såfremt udskriften kan godkendes af kemikaliekontrollen. Ved salg mod rekvisition er opbevaring af de ekspederede rekvisitioner tilstrækkelig, jfr. stk. 1.

Stk. 4. De i § 23, nr. 1, nævnte virksomheder behøver dog ikke at føre fortegnelse eller kartotek ved indbyrdes salg af gifte.

§ 32. Enhver, der sælger gifte, har pligt til at sikre sig, at køberen er berettiget til at købe gifte.

§ 33. Stoffer, der ved anvendelse som lægemidler er undergivet receptpligt efter sundhedsstyrelsens bestemmelser herom, og som ikke er optaget på listen over farlige stoffer, må, såfremt stoffet ikke skal anvendes som lægemiddel, kun sælges til de i § 24, stk. 2, nævnte personer, når det sker i overensstemmelse med reglerne i stk. 2. Det samme gælder for ethvert af et sådant stof fremstillet produkt, der ved anvendelse som lægemiddel er undergivet receptpligt.

Stk. 2. Salg af disse stoffer og produkter skal ske efter reglerne i §§ 24-29, 31 og 32. Salget skal ske i en emballage, der opfylder kravene i kapitel III. Emballagen skal mærkes med fareklassen »giftig« og faresymbolet »T«, og mærkningen skal i øvrigt opfylde bestemmelserne i kapitel IV bortset fra bestemmelserne om R-sætninger og S-sætninger.

Kapitel VI

Opbevaring

§ 34. Gifte skal overalt opbevares forsvarligt, under lås, utilgængeligt for uvedkommende, herunder særlig børn, og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler o.lign.

Stk. 2. De i § 23, nr. 4, nævnte forhandlere skal endvidere opbevare gifte i særskilt og aflåset skab eller rum, der tydeligt er mærket med en advarselstavle, som angivet i bilag 3. I et sådant giftskab eller giftrum må ikke anbringes andet end gifte, herunder meget giftige og giftige bekæmpelsesmidler.

Stk. 3. Hos de i § 23, nr. 1-3, nævnte virksomheder skal alle døre til skabe, lokaler o.lign., hvori der opbevares gifte, endvidere forsynes med en advarselstavle, som angivet i bilag 3.

Stk. 4. Den i stk. 2 og 3 omhandlede advarselstavle trykkes med sort kant på gul baggrund. Den gule baggrund skal dække mindst 50 pct. af tavlens overflade. Hver af tavlens sider skal mindst være 16 cm. Under tavlen skal anføres ordene »giftige stoffer«.

§ 35. Gifte må ikke opbevares i sådanne flasker m.m., der kan give anledning til forveksling af indholdet.

Stk. 2. Hos de i § 23 nævnte virksomheder skal gifte opbevares i den oprindelige emballage eller i en anden tilsvarende emballage, der er mærket med stoffets eller produktets navn, jfr. § 11, nr. 1 og 2, faresymbol(er) samt R- og S-sætning(er).

Stk. 3. Hos de i § 24, stk. 2, nævnte personer skal gifte opbevares i den oprindelige emballage. Opbevaring af gifte til de i § 28 nævnte formål kan dog ske i en anden tilsvarende emballage, såfremt denne er mærket i overensstemmelse med reglerne i stk. 2.

§ 36. Sundhedsskadelige, ætsende og lokalirriterende stoffer og produkter skal overalt opbevares forsvarligt, utilgængelig for børn, og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler og lignende.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte stoffer og produkter skal opbevares i den oprindelige emballage eller i en anden tilsvarende emballage, der er mærket med stoffets eller produktets navn, jfr. § 11, nr. 1 og 2, faresymbol(er) samt R- og S-sætning(er).

Stk. 3. tsende stoffer og produkter skal hos detailhandlere opbevares således, at kunder ikke har direkte adgang til dem, såfremt dette er foreskrevet i bilag 8.

Kapitel VII

Myndighederne.Klage og dispensation

§ 37. Tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen udøves af kemikaliekontrollen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen bistår kemikaliekontrollen ved tilsyn og kontrol med overholdelsen af mærknings- og opbevaringsreglerne hos detailhandlere og lignende.

§ 38. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at reglerne i bekendtgørelsen fraviges, dog bortset fra reglerne i kapitel III og IV.

Stk. 2. Miljøstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan påklages til miljøministeren.

Stk. 3. Kemikaliekontrollen kan i særlige tilfælde tillade, at reglerne i bekendtgørelsens kapitel III og IV fraviges.

§ 39. Kemikaliekontrollens afgørelser efter § 23, nr. 4, og § 38, stk. 3, samt kemikaliekontrollens afgørelser efter lovens § 48 kan påklages til miljøstyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovens § 48 kan påklages til miljøstyrelsen.

Stk. 3. Politiets afgøreler efter § 27 kan påklages til miljøstyrelsen.

Stk. 4. Miljøstyrelsens afgørelser efter § 39, stk. 1-3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 40. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Klage indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, og fremsendes herfra til klagemyndigheden ledsaget af det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Kapitel VIII

Straf

§ 41. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år overtrædelser af §§ 7, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 17, 18, 19, 22, 31, stk. 1, 2 og 3, §§ 32, 33, 34, 35 og 36.

Stk. 2. For overtrædelse af bestemmelserne i §§ 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 17, 18, 19, 22 og 31, stk. 1, 2 og 3, samt §§ 34, 35 og 36 kan der pålægges en producent, importør eller virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Kapitel IX

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 42. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 1986. Samtidig ophæves miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 17. september 1980 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af farlige kemiske stoffer og produkter, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 341 af 16. maj 1984, bortset fra bilag 6, som ændret ved ovennævnte bekendtgørelse nr. 341, som fortsat finder anvendelse efter denne bekendtgørelse og § 15 i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 349 af 16. juni 1977 om anvendelse af farlige stoffer til specielt angivne formål, som senest ændret ved miljøministeriets bekendtgørelse nr. 570 af 16. november 1984.

Miljøministeriet, den 21. februar 1986

Christian Christensen

/ Erik Lindegaard

Bilag 1

Kriterier for klassificering og mærkning

Indholdsfortegnelse til Bilag 1

  

                                                                 Punkt  

 Indledning                                                        1-6  

 Afsnit 1 - Fareklasse/toksiske egenskaber  

 Kriterier for inddeling i fareklasser  

 på grundlag af toksiske egenskaber.  

 Deklarationsforskrifter  

 Stoffer                                                          7-11  

 Produkter                                                       12-19  

  Deklaration                                                       20  

 Afsnit 2 - Fareklasse/fysisk-kemiske egenskaber  

 Kriterier for inddeling i fareklasser  

 på grundlag af fysisk-kemiske egenskaber  

  Stoffer og produkter (ikke-aerosoler)                          21-25  

  Aerosoler. Brændbarhed                                            26  

 Afsnit 3 - R- og S-sætningstildeling  

 Klassificering af farlige stoffer og produkter;  

 Kriterier for valg af R-sætninger og S-sætninger  

  Formål                                                         27-30  

  Hvilke stoffer og hvilke data?                                 31-33  

  Klassificering på basis af fysisk-kemiske egenskaber           34-41  

  Klassificering på basis af toksiske egenskaber                 42-50  

  Kriterier for carcinogene, mutagene og teratogene stoffer      51-56  

  Andre egenskaber                                                  57  

  Valg af S-sætninger                                               58  

 Afsnit 4 - Mærkning  

 Mærkning                                                        59-67  

Indledning

1. Bekendtgørelsens formål er at sikre at farlige stoffer og produkter mærkes med relevante faresymbol(er) herunder fareklassens navn, R- og S-sætninger m.v.

2. Mærkningen sker på basis af den stedfundne klassificering efter retningslinier i dette bilags afsnit 4, punkt 59-67.

3. Klassificeringen har til formål at fastslå alle toksiske og fysisk-kemiske egenskaber hos stoffer og produkter, som ved normal håndtering og anvendelse er farlige. Klassificering indebærer både indplacering i fareklasse og tildeling af R- samt S-sætninger. Klassificering sker efter kriterier i dette bilags afsnit 1-3.

Afsnit 1 indeholder kriterier for indplacering i fareklasser vedrørende toksiske egenskaber.

Afsnit 2 indeholder kriterier for indplacering i fareklasser vedrørende fysisk-kemiske egenskaber.

Afsnit 3 supplerer de i afsnit 1 og 2 givne kriterier med kriterier for tildeling af de R- og S-sætninger, som fuldstændiggør klassificeringen.

4. Kriterierne i afsnit 1, 2 og 3 kan anvendes umiddelbart, når data er fremkommet ved brug af de metoder, der er fastlagt i dir. 84/449/EØF (* 1) med mindre andet er anført.

5. Såfremt de til rådighed værende data er opnået ved undersøgelsesmetoder, der afviger fra de i dir. 84/449/EØF anførte, skal data fra de pågældende undersøgelser alligevel benyttes ved klassificeringen (se punkt 33).

6. Undersøgelsesmetoderne i dir. 84/449/EØF vedrørende eksplosive og brandnærende egenskaber samt antændelighedsegenskaber giver de generelt formulerede kriterier i afsnit 2 specifik karakter.

Afsnit 1

Kriterier for indplacering i fareklasser på grundlag af toksiske

egenskaber. Deklarationskriterier

Stoffer

7. Et stof indplaceres i fareklasserne meget giftig, giftig eller sundhedsskadelig (Tx, T eller Xn) på basis af stoffets akutte toksicitet udtrykt ved LD50 eller LC50 i henhold til nedenstående kriterier.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Se side 294 i det trykte materiale = Lovtidende A,

8. Et stof indplaceres i fareklasserne meget giftig, giftig eller sundhedsskadelig (Tx, T eller Xn) i henhold til kriterierne i punkterne 46-48 og 51-53, såfremt stoffet har andre farlige egenskaber end de, der kan karakteriseres gennem bestemmelse af LC50/ LD50.

Dette gælder hvad enten disse andre farlige egenskaber viser sig efter en enkelt, gentagen eller langvarig påvirkning af dyr eller mennesker, eller kendskab til disse egenskaber er opnået på anden måde.

9. Et stof indplaceres i fareklassen ætsende (C), såfremt det

  • a) efter applikation på dyrs ubeskadigede hud fremkalder dybtgående vævsskader på blot et dyr efter den i dir. 84/449/ EØF til bestemmelse af hudrirritation omhandlede prøve eller en tilsvarende metode, eller
  • b) på grundlag af f.eks. stærkt sure eller alkaliske reaktioner kan forudsiges at opfylde ovennævnte kriterium.

10. Et stof indplaceres i fareklassen lokalirriterende (Xi), såfremt det efter den dir. 84/449/EØF til bestemmelse af hudirritation omhandlede prøve fremkalder

  • a) inflammation af huden, som efter en indvirkningstid på højst fire timer vedvarer mindst 24 timer, og som opfylder nedenstående kriterier:

- hvis middelværdien af de scores, der er opnået for enten rødme- og skorpedannelse eller væskeansamling, beregnet over alle prøvede dyr, er 2 eller derover,

- eller når den i dir. 84/449/EØF omhandlede prøve er gennemført på tre dyr: hvis middelværdien for enten rødme og skorpedannelse eller væskeansamling, beregnet for hvert enkelt dyr, hos to eller flere dyr svarer til 2 eller derover.

I begge tilfælde indgår alle de på samtlige aflæsningstidspunkter (24, 48 og 72 timer) opnåede scores i beregningen af de respektive middelværdier.

  • b) øjenskader, der viser sig i løbet af 72 timer, efter mindst 24 timers indvirkning, i henhold til nedenstående kriterier:

- hvis middelværdien af de for hver enkelt skadetype opnåede scores, beregnet for alle prøvede dyr, svarer til en af følgende værdier:

  

 - uklarhed i hornhinden                      2   eller derover  

 - irisskader                                 1   eller derover  

 - rødmedannelse på bindehinden               2,5 eller derover  

 - væskeansamling i bindehinden  (chemosis)   2   eller derover  

- hvis den i dir. 84/ 449/ EØF omhandlede undersøgelse er gennemført på tre dyr, såfremt middelværdien af uklarhed i hornhinden, irisskader, rødmedannelse på bindehinden eller væskeansamling i bindehinden (chemosis), beregnet for hvert enkelt dyr, hos to eller flere dyr svarer til en af ovennævnte værdier.

I begge tilfælde indgår alle de på samtlige aflæsningstidspunkter (24, 48 og 72 timer) opnåede scores i beregningen af de respektive middelværdier.

11. Et stof indplaceres i fareklassen lokalirriterende (Xi) med R 43 såfremt det

  • a) forårsager hudallergi hos et betydeligt antal personer, eller hvis det
  • b) ved dyreforsøg giver positiv allergireaktion. Hvis den i dir. 84/ 449/ EØF anførte prøvemetode for hudallergi eller andre prøvemetoder af adjuvanstypen anvendes, betragtes en reaktion hos mindst 30 pct. af forsøgsdyrene som positiv. For alle andre prøvemetoder betragtes en reaktion hos mindst 15 pct. af forsøgsdyrene som positive.

Produkter (* 2)

12. Et produkt kan klassificeres efter samme kriterier som anvendes ved klassificering af stoffer (punkt 7-11 og afsnit 3).

Klassificeringen på dette grundlag er dog undtagelsen og kan kun finde sted, såfremt produktet er testet for de farlige egenskaber, som produktet kan forventes at have på baggrund af viden om de i produktet indgående stoffers egenskaber og disses samspil.

I praksis forudsætter dette, at produktets sammensætning kendes ned til den laveste klassificeringskoncentration.

Såfremt en sådan identifikation ikke er teknisk mulig eller ikke er toksikologisk relevant, skal produktet, såfremt det alligevel klassificeres efter de i punkt 7-11 anførte kriterier, være undersøgt for de virkninger, som kan forventes, evt. ud fra kendskab til de farlige egenskaber hos lignende produkter.

13. Hvis betingelsen i punkt 12 ikke er opfyldt, sker klassificeringen af produktet på baggrund af de indgående stoffers klassificering ved hjælp af bestemmelserne i punkt 14-19.

14. Et kemisk produkt indplaceres i fareklassen giftig (T), såfremt summen af de tal, der fås ved at gange vægtprocenten (P) af de enkelte meget giftige, giftige eller sundhedsskadelige stoffer, der indgår i produktet, med de resepktive indekstal for klassificering som giftig, I1, er større end 500:

SUM(Pi x I1)>500

Indekstallet I1 er for meget giftige (Tx) stoffer 500, for giftige (T) 100, og for sundhedsskadelige (Xn) 3.

15. Et kemisk produkt indplaceres i fareklassen sundhedsskadelig (Xn), såfremt summen af de tal, der fås ved at gange vægtprocenten (P) af de enkelte meget giftige, giftige eller sundhedskadelige stoffer, der indgår i produktet, med de respektive indextal for klassificering som sundhedsskadelig I2, er større end 100:

SUM(Pi x I2)>100

Indextallet I2 er for meget giftige stoffer (Tx) 500, for giftige (T) 100 og for sundhedsskadelige (Xn) 10.

16. Et kemisk produkt indplaceres i fareklassen ætsende (C), hvis summen af de tal, der fås ved at dividere vægtprocenten (PC) af de enkelte æstsende stoffer med den tilhørende referenceværdi (RC) er større end 1:

SUM PC/RC >1

Referenceværdien er 5 for ætsende stoffer, medmindre andet er angivet i listen over farlige stoffer (bilag 6), hvor den findes som den laveste koncentration (i pct.) af stoffet som medfører klassificeringen C.

17. Et kemisk produkt indplaceres i fareklassen lokalirriterende (Xi), hvis summen af de tal, der fås ved at dividere vægtprocenten (PXi) af de enkelte ætsende og lokalirriterende stoffer med den tilhørende referenceværdi (RXi) er større end 1:

SUM PXi/RXi >1

Referenceværdien RXi er 10 for lokalirriterende stoffer og 1 pct. for ætsende stoffer, medmindre andet er angivet i listen over farlige stoffer, hvor den findes som den laveste koncentration (i pct.) af stoffet som medfører klassificeringen Xi.

18. Stoffets bidrag skal kun medregnes i produktklassificeringen jfr. punkt 14-17, hvis vægtprocenten af stoffet i de respektive fareklasser er større end eller lig nedenstående værdier:

  

 ---------------------------------------------  

                                      Pct.  

 ---------------------------------------------  

 Meget giftige                        0,2  

 Giftige                              0,2  

 Sundhedsskadelige                    1  

  tsende                              1  

 Lokalirriterende                     2  

 Stoffer mærket med R 39, R 40,  

 R 45, R 46, R 47, R 48               0,1  

 Stoffer mærket med R 42, R 43        1  

 ---------------------------------------------  

19. Såfremt der i et produkt indgår et stof, der skal mærkes med en af følgende R-sætninger: R 39, R 40, R 45, R 46, R 47 eller R 48 i en koncentration større end eller lig med 0,1 pct., og for R 42 eller R 43 større end eller lig med 1 pct., klassificeres produktet i samme fareklasse som det pågældende stof (medmindre beregningssystemet, undersøgelser eller andre stoffer i produktet udløser en strengere klassificering) og forsynes med den/de respektive risikosætninger.

Deklaration

20. På fareetiketten skal angives (deklareres) navnet på samtlige de farlige stoffer, der bidrager til produktets klassificering, såfremt de indgår i produktet med en vægtprocent større end:

  

 ---------------------------------------------  

 Pct.  

 ---------------------------------------------  

 Meget giftige                       0,2  

 Giftige                             0,2  

 Sundhedsskadelige                   4  

  tsende                             1  

 Lokalirriterende                    5  

 Stoffer mærket med R 39, R 40,  

 R 45, R 46, R 47, R 48              0,1  

 Stoffer mærket med R 42, R 43       1  

 ---------------------------------------------  

Navnet på det stof, hvis bidrag til produktets sundhedsfare er størst, skal dog altid angives.

Hvis et produkt er klassificeret på baggrund af undersøgelser på produktet (jfr. punkt 12) angives på etiketten de indholdsstoffer som bidrager til produktets klassificering. De ovenfor nævnte koncentrationsgrænser for deklaration anvendes.

Afsnit 2

Kriterier for indplacering i fareklasser på grundlag af

fysisk-kemiske egenskaber

Stoffer og produkter (ikke aerosoler)

21. Stoffer og produkter indplaceres i fareklassen eksplosiv (E), såfremt de i kontakt med ild kan bringes til eksplosion, eller såfremt de er mere følsomme over for stød eller friktion end dinitrobenzen.

22. Stoffer og produkter indplaceres i fareklassen brandnærende (O), såfremt de i berøring med andre stoffer, især brandbare stoffer, reagerer stærkt varmeudviklende. (Prøvningsmetoden er i dir. 84/449/EØF benævnt »Oxiderende egenskaber«).

23. Flydende stoffer og produkter indplaceres i fareklassen yderst let antændelig (Fx), såfremt flammepunktet er under O grader C, og kogepunktet er 35 grader C eller derunder. For produkter med kogepunktsinterval forstås ved kogepunkt begyndelseskogepunkt.

24. Stoffer og produkter indplaceres i fareklassen let antændelig (F), såfremt de

- ved normal temperatur og uden energitilførsel - ved luftens påvirkning - kan udvikle varme og derefter antændes, eller såfremt de i kontakt med vand eller fugtig luft udvikler let antændelige gasser i farlige mængder

- let kan antændes ved kortvarig påvirkning fra en antændelseskilde og efter dennes fjernelse fortsætter med at brænde eller gløde (kun for faste stoffer og produkter)

- har flammepunkt under 21 grader C, men ikke er yderst letantændelige (kun for flydende stoffer og produkter)

- kan antændes i luften under normalt tryk (kun for gasformige stoffer og produkter, men også når de markedsføres i væskeform).

25. Flydende stoffer og produkter indplaceres i fareklassen antændelig (intet faresymbol, R 10), såfremt de har et flammepunkt mellem 21 grader C og 55 grader C, begge inkl. (Se dog punkt 41).

Aerosoler. Brandbarhed

26. Aerosoler klassificeres og mærkes med henblik på toksiske egenskaber i lighed med andre produkter.

Hvad angår brandmærkning gælder særlige krav. Aerosoler falder ind under disse særlige krav, såfremt de indeholder enten mere end 45 vægtprocent eller mere end 250 gram brandbare bestanddele.

Ved brandbare bestanddele forstås i denne sammenhæng

- enten flydende (enkelt) stoffer med flammepunkt lig med eller under 100 grader C og (enkelt) gasser, som er brandbare i forbindelse med luft ved normalt tryk,

- eller en (samlet) væskefase med flammepunkt lig med eller under 100 grader C og en (samlet) gasfase som er brandbare i forbindelse med luft ved normalt tryk.

En aerosol indplaceres i fareklassen antændelig og tildeles R-sætning R 10, Brandfarlig, såfremt der for de brandbare bestanddele findes et flammepunkt større end eller lig med 21 grader C.

En aerosol indplaceres i fareklassen let antændelig (F) og tildeles R-sætning R 11, Meget brandfarlig, såfremt der for de brandbare bestanddele findes et flammepunkt mindre end 21 grader C.

En aerosol indplaceres i fareklassen yderst let antændelig (Fx) og tildeles R-sætning R 12, Yderst brandfarlig, såfremt der for de brandbare bestanddele findes et flammepunkt mindre end eller lig med O grader C og såfremt laveste grænse for de brandbare stoffers kogepunktsinterval er lig med eller under 35 grader C.

Aerosoler mærkes endvidere i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 443 af 19. august 1977.

Afsnit 3

Klassificering af farlige stoffer og produkter; kriterier for valg af

R-sætninger og S-sætninger

Formål

27. For at kunne klassificere et farligt stof er det nødvendigt at indentificere alle de egenskaber ved stoffet, som i forbindelse med normal håndtering og brug af stoffet kan udgøre en fare for såvel arbejdstager som den almindelige forbruger.

28. Et stof klassificeres ved at sammenholde stoffets egenskaber med samtlige nedenfor nævnte kriterier.

29. Klassificering skal omfatte både toksiske og fysisk-kemiske egenskaber. Formålet med valg af R-sætninger er at sikre, at den specifikke art af mulige farer, som er lagt til grund ved klassificeringen, kan anføres på etiketten. Med henblik herpå er det nødvendigt at iagttage kriterierne for valg af faresymbol(er) og R-sætninger i hvert enkelt af punkterne 37-41 og 46-53; f.eks. medfører klassificering under punkt 46 ikke, at der kan ses bort fra f.eks. punkt 49 eller 57.

Uanset kriterierne i punkt 39, 40 og 41 falder produkter i form af arerosoler ind under kriteriet om antændelighed i punkt 26.

30. Såfremt der for en given egenskab eksisterer flere sæt af data skal de data der medfører den strengeste klassificering anvendes med mindre de er opnået på basis af undersøgelser, der er videnskabeligt ukorrekte.

Hvilke stoffer og hvilke data?

31. En række stoffer findes allerede klassificeret i »Listen over farlige stoffer«.

32. For de stoffer, der ifølge bekendtgørelse nr. 409 af 17. september 1980 skal anmeldes, findes de fleste nødvendige data til klassificering i anmeldelsesskemaet. Den klassificering der baseres på dette materiale skal dog revideres, når flere oplysninger foreligger eller kræves i henhold til § 14 i bekendtgørelse nr. 409.

33. For andre stoffer må de data, som er nødvendige for klassificering, fremskaffes fra forskellige kilder f.eks.: tidligere undersøgelser, oplysninger, som er nødvendige i forbindelse med internationale regler for transport af farligt gods, oplysninger fra referencearbejder eller fra litteraturen eller oplysninger stammende fra praktiske erfaringer. Retningslinierne i dette bilag kan følges direkte, når de pågældende data er fremkommet ved undersøgelsesmetoder, som svarer til dem, som er fastlagt i dir. 84/449/EØF. I andre tilfælde må de foreliggende data vurderes i forhold til de relevante kriterier på basis af en sammenligning mellem de anvendte undersøgelsesmetoder med de undersøgelsesmetoder, der er fastsat i direktivet.

Klassificering på basis af fysisk-kemiske egen

skaber

34. Undersøgelsesmetoderne vedrørende eksplosive og brandnærende egenskaber samt antændelighedsegenskaber, som findes i dir. 84/449/EØF, har til formål at give de generelle kriterier i punkt 37-41 specifik betydning.

35. Hvis der i praksis er tilstrækkeligt bevis for, at de fysisk-kemiske egenskaber af stoffer og produkter (bortset fra organiske peroxider) er forskellige fra dem, som undersøgelsesmetoder i dir. 84/449/EØF viser, skal sådanne stoffer og produkter klassificeres efter den mulige fare, de frembyder.

36. Organiske peroxider er klassificeret som farlige på grundlag af deres struktur (f.eks. R-O-O-H; R1-O-O-R2). Organiske peroxider klassificeres generelt som brandnærende, og mærkes som anført i punkt 38, medmindre:

- prøver, der gennemføres efter metoderne i dir. 84/449/EØF, viser, at det, i den form hvori det markedsføres har eksplosive egenskaber som anført i punkt 37 eller

- det organiske peroxid er så fortyndet eller så inaktiveret, at det hverken har eksplosive eller brandnærende egenskaber eller antændelsesegenskaber.

37. Stoffer og produkter skal klassificeres som eksplosive (E) i overensstemmelse med resultaterne af de i dir. 84/449/EØF anførte prøver. En R-sætning er obligatorisk, og den specificeres på grundlag af følgende:

R 2 Eksposionsfarlig ved stød, gnidning, ild eller andre antændelseskilder

- stoffer og produkter, herunder organiske peroxider, undtagen de nedenfor nævnte.

R 3 Meget eksplosionsfarlig ved stød, gnidning, ild eller andre antændelseskilder

- særligt følsomme stoffer og produkter, som f.eks. salte af pikrinsyre, PETN (pentaerythritoltetranitrat) og visse ufortyndede organiske peroxider, som f.eks. dibenzoylperoxid.

38. Stoffer og produkter skal klassificeres som brandnærende (O) i overensstemmelse med resultaterne af de i dir. 84/449/EØF anførte prøver (jfr. punkt 36). En R-sætning er obligatorisk, og den specificeres på grundlag af prøveresultaterne, men under iagttagelse af følgende:

R 11 Meget brandfarlig

- organiske peroxider, som er let antændelige, selv om de ikke er i kontakt med andre brændbare materialer.

R 8 Brandfarlig ved kontakt med brændbare stoffer

- andre brandnærende stoffer eller produkter, som kan forårsage brand eller øge brandfaren ved kontakt med brændbare stoffer.

R 9 Eksplosionsfarlig ved blanding med brændbare stoffer

- andre stoffer og produkter, som bliver eksplosive, når de blandes med brændbare stoffer, f.eks. visse chlorater.

39. Stoffer og produkter skal klassificeres som yderst let antændelige (Fx) i overensstemmelse med resultaterne af de i dir. 84/449/EØF anførte prøver. R-sætning tildeles i overensstemmelse med følgende kriterier:

R 12 Yderst brandfarlig

- flydende stoffer og produkter, hvis de har flammepunkt lavere end 0 grader C og kogepunkt (ved kogepunktsinterval gælder begyndelseskogepunkt) lavere end eller lig med 35 grader C.

40. Stoffer og produkter skal klassificeres som let antændelige (F) i overensstemmelse med resultaterne af de i dir. 84/449/EØF anførte prøver. R-sætninger tildeles efter følgende kriterier:

R 17 Selvantændelig i luft.

- stoffer og produkter, som ved normal temperatur og uden energitilførsel ved luftens påvirkning kan udvikle varme og derefter antændes.

R 11 Meget brandfarlig

- faste stoffer og produkter, som let antændes ved kortvarig påvirkning fra en antændelseskilde, og som efter dennes fjernelse fortsætter med at brænde eller gløde,

- flydende stoffer og produkter, som har flammepunkt lavere end 21 grader C, men som ikke er yderst let antændelige.

R 12 Yderst brandfarlig

- gasformige stoffer og produkter, som kan antændes i luften ved normalt tryk.

R 13 Yderst brandfarlig flydende gas

- gasformige stoffer og produkter, som kan antændes i luften ved normalt tryk, når de markedsføres i væskeform.

R 15 Reagerer med vand under dannelse af yderst brandfarlige gasser

- stoffer og produkter, som i kontakt med vand eller fugtig luft udvikler let antændelige gasser i farlige mængder, dvs. mindst 1 liter pr. kg pr. time.

41. Stoffer og produkter skal klassificeres som antændelige i overenstemmelse med resultaterne af de i dir. 84/449/EØF anførte prøver. R-sætninger skal foreskrives i overensstemmelse med nedennævnte kriterier:

R 10 Brandfarlig

- flydende stoffer og produkter, som har flammepunkt lig med eller højere end 21 grader C og lavere end eller lig med 55 grader C.

I praksis har det imidlertid vist sig, at produkter, som har flammepunkt lig med eller højere end 21 grader C og lavere end eller lig med 55 grader C ikke behøver at klassificeres som antændelige, hvis de ikke på nogen måde er brandnærende, og der ikke er grund til at frygte, at de medfører fare for de personer, der håndterer dem, eller andre personer.

Klassificering på basis af toksiske egenskaber

42. Klassificering vedrører både akutte virkninger og virkninger af anden karakter (f.eks. carcinogene, teratogene, mutagene, allergene eller kroniske virkninger af anden art) hvad enten de hidrører fra en enkelt, gentagen eller langvarig påvirkning.

43. Et stof skal i almindelighed klassificeres i overensstemmelse med det markedsførte stofs akutte toksicitet, udtrykt som LD50 eller LC50, bestemt ved dyreforsøg.

Hvis der ud over de akutte virkninger, som er påvist ved dyreforsøg, viser sig andre virkninger f.eks. carcinogene, mutagene, teratogene, allergene, sub-akutte eller kroniske virkninger, skal stoffet eller produktet endvidere klassificeres med hensyn hertil.

44. Hvis der i praksis er tilstrækkeligt bevis for, at den toksiske virkning af et stof på mennesker er (eller sandsynligvis er) forskellig fra den, som resultater fra dyreforsøg viser, skal et sådant stof klassificeres efter dets toksicitet på mennesker.

45. Når klassificering foretages ud fra resultater af dyreforsøg, bør der fortrinsvis anvendes resultater fra metoder, der på passende måde afspejler de farer, som er relevante for mennesket.

46. Et stof skal klassificeres som meget giftig (Tx) i overensstemmelse med de nedenfor specificerede kriterier:

R-sætninger tildeles efter følgende kriterier:

R 28 Meget giftig ved indtagelse

- akut toksicitet LD50 oral, rotte: mindre end eller lig 25 mg/kg

R 27 Meget giftig ved hudkontakt

- akut toksicitet LD50 dermal, rotte eller kanin: mindre end eller lig 50 mg/kg

R 26 Meget giftig ved indånding

- akut toksicitet LC50 indånding, rotte: mindre end eller lig 0,5 mg/1/4h

R 39 (* 3) Fare for varig skade på helbred

- stor sandsynlighed for, at der ud over de i punkt 51-53 omhandlede virkninger, forårsages irreversible skader ved en enkelt påvirkning, generelt med doser af ovennævnte størrelsesorden (se tillige punkt 43-45).

47. Et stof skal klassificeres som giftig (T) i overensstemmelse med de nendenfor specificerede kriterier:

R-sætninger tildeles efter følgende kriterier:

R 25 Giftig ved indtagelse

- akut toksicitet LD50 oral, rotte: 25 mindre end LD50 mindre end eller lig 200 mg/kg

R 24 Giftig ved hudkontakt

- akut toksicitet LD50 dermal, rotte eller kanin: 50 mindre end LD50 mindre end eller lig 400 mg/kg

R 23 Giftig ved indånding

- akut toksicitet LC50 indånding, rotte: 0,5 mindre end LC50 mindre end eller lig 2 mg/1/4h

R 39 (* 4) Fare for varig skade på helbred

- Stor sandsynlighed for, at der udover de i punkt 51-53 omhandlede virkninger, forårsages irreversibel skade ved en enkelt påvirkning, generelt med doser af ovennævnte størrelsesorden (se tillige punkt 43-45).

R 48 (* 4) Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning

- sandsynlighed for, at der ved gentagen eller vedvarende påvirkning kan forårsages alvorlig skade (tydelig funktionsforstyrrelse eller morfologisk ændring af toksikologisk betydning) ved væsentlige lavere dosisniveauer end angivet i punkt 48 (se tillige punkt 43-45).

48. Et stof skal klassificeres som sundhedsskadeligt (Xn) i overensstemmelse med de nedenfor specificerede kriterier.

R-sætninger tildeles i overensstemmelse med følgende kriterier:

R 22 Farlig ved indtagelse

- akut toksicitet LD50 oral, rotte: 200 mindre end LD50 mindre end eller lig 2000 mg/kg

R 21 Farlig ved hudkontakt

- akut toksicitet LD50 dermal, rotte eller kanin: 400 mindre end LD50 mindre end eller lig 2000 mg/kg

R 20 Farlig ved indånding

- akut toksicitet LC50 indånding, rotte: 2 mindre end LC50 mindre end eller lig 20 mg/1/4h

R 40 (* 5) Mulighed for varig skade på helbred

- stor sandsynlighed for, at der ud over de i punkt 51-53 omhandlede virkninger, forårsages irreversibel skade ved en enkelt påvirkning på en given måde, generelt med doser af ovennævnte størrelsesorden (se tillige punkt 43-45).

R 48 (* 5) Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning

- sandsynlighed for, at der ved gentagen eller vedvarende påvirkning på en given måde kan forårsages alvorlig skade (tydelig funktionsforstyrrelse eller morfologisk ændring af toksikologisk betydning) ved niveauer af følgende størrelsesorden (se tillige punkt 43-45): oral dosis, rotte: mindre end eller lig 50 mg/kg (legemsvægt)/dag (* 6) dermaldosis, rotte eller kanin: mindre end eller lig 100 mg/kg (legemsvægt)/dag (* 6) indåndingsdosis, rotte: mindre end eller lig 0,5 mg/l, 6 h/dag (* 6) Disse vejledende dosisniveauer gælder umiddelbart, når der i forsøg vedrørende subkronisk toksicitet (90 dage) er iagttaget alvorlige skader, men tillige som rettesnor ved fortolkning af resultaterne af forsøg vedrørende subakut (28 dage) eller kronisk (to år) toksicitet.

R 42 Kan give allergi ved indånding

- hvis praktiske erfaringer viser, at stofferne og produkterne ved indånding forårsager overfølsomhed (allergi) hos mennesker med større hyppighed, end det forventes i en normal befolkning.

49. Et stof skal klassificeres som ætsende (C) i overensstemmelse med de nedenfor specificerede kriterier.

R-sætninger tildeles efter følgende kriterier:

R 35 Alvorlig ætsningsfare

- hvis der efter højst tre minutters påvirkning fremkaldes dybtgående vævsdød i et dyrs ubeskadigede hud, eller dette resultat kan forudsiges.

R 34 tsningfare

- hvis der efter højst fire timers påvirkning fremkaldes dybtgående vævsdød i et dyrs ubeskadigede hud, eller dette resultat kan forudsiges.

50. Ikke-ætsende stoffer skal klassificeres som lokalirriterende (Xi) i overensstemmelse med de nedenfor specificerede kriterier.

R-sætninger tildeles efter følgende kriterier:

R 38 Irriterer huden

- hvis der efter applikation på et dyrs ubeskadigede hud i højst fire timer fremkommer en betydelig inflammation, som vedvarer i 24 timer eller mere efter påvirkningens ophør. Betydelig inflammation svarer til middelværdier på 2 eller derover for enten rødme- og skorpedannelse eller dannelse af væskeansamling. Det samme gælder, såfremt prøven er gennemført på tre dyr, hvis de på to eller flere dyr opnåede værdier for enten rødme- og skorpedannelse eller dannelse af væskeansamling svarer til værdien 2 eller mere.

R 36 Irriterer øjnene

- hvis der efter applikation i øjet på forsøgsdyret fremkomer betydelige øjenlæsioner, som varer i 24 timer eller mere efter introduktion af prøvematerialet. Betydelige øjenlæsioner svarer til følgende middelværdier: uklarhed i hornhinden: 2 eller derover, men under 3; irislæsion: 1 eller derover, men under 1,5; rødmedannelse på bindehinden: 2,5 eller derover; væskeansamling i bindehinden (chemosis): 2 eller derover. Det samme gælder, såfremt prøven er gennemført på tre dyr, og læsionerne på to eller flere dyr svarer til ovennævnte værdier, bortset fra værdien for irislæsion, der skal være 1 eller derover, men under 2, og rødmedannelse af bindehinden, hvor værdien skal være lig med 2,5 eller mere.

R 41 (* 7) Risiko for alvorlig øjenskade

- hvis der efter applikation i øjet på forsøgsdyret fremkommer alvorlige øjenlæsioner, som varer 24 timer eller mere efter introduktion af prøvemateriale. Alvorlige øjenlæsioner svarer til følgende middelværdier: uklarhed i hornhinden: 3 eller derover; irislæsion: over 1,5. Det samme gælder, såfremt prøven er gennemført på tre dyr, og læsionerne på to eller flere dyr svarer til følgende værdier: uklarhed i hornhinden: 3 eller derover; irislæsion: 2.

R 43 Kan give allergi ved kontakt med huden

- hvis praktiske erfaringer viser, at stofferne og produkterne forårsager overfølsomhed hos et betydeligt antal personer ved hudkontakt eller på grundlag af en positiv reaktion hos forsøgsdyr.

- hvis der i dir. 84/449/EØF anførte prøvemetode for hudoverfølsomhed eller andre prøvemetoder af adjuvanstypen anvendes, betragtes en reaktion på mindst 30 pct. af forsøgsdyrene som positiv. For alle andre prøvemetoder betragtes en reaktion hos mindst 15 pct. af forsøgsdyrene som positiv.

R 37 Irriterer åndedrætsorganerne

- stoffer eller produkter, som kan forårsage irritation af åndedrætssystemet, i reglen på grundlag af praktiske observationer.

Kriterier for carcinogene, mutagene og

teratogene stoffer

51. Et stof for hvilket der foreligger oplysninger om carcinogene (kræftfremkaldende) egenskaber kategoriseres i en af nedenstående tre kategorier på basis af de angivne kriterier:

Kategori C 1:

Stoffer, der vides at fremkalde kræft hos mennesket.

Der foreligger tilstrækkelige beviser for en årsagssammenhæng mellem stoffets påvirkning af mennesket og udvikling af kræft.

Kategori C 2:

Stoffer, der bør anses for at fremkalde kræft hos mennesket. Der foreligger tilstrækkelige beviser til at nære stærk formodning om, at stoffets påvirkning af mennesket kan fremkalde kræft, generelt på grundlag:

- relevante langvarige dyreforsøg,

- andre relevante oplysninger.

Kategori C 3:

Stoffer, der giver anledning til betænkelighed, da de muligvis kan fremkalde kræft hos mennesket, men for hvilke der ikke foreligger oplysninger, som er tilstrækkelige til en tilfredsstillende bedømmelse. Der foreligger bevismateriale fra relevante dyreforsøg, men det er utilstrækkeligt til at placere stoffet i kategori C 2.

Såfremt stoffet tilhører kategori C 1 eller C 2 klassificeres det mindst i fareklassen giftig (T) med R 45 (Kan fremkalde kræft).

Såfremt stoffet tilhører kategori C 3 klassificeres det mindst i fareklassen sundhedskadelig (Xn) med R 40 (Mulighed for varig skade på helbred).

De konklusioner, der nås ved anvendelse af de i punkt 46-50 omhandlede kriterier, kan eventuelt vise, at en strengere klassificering er nødvendig.

52. Et stof for hvilket der foreligger oplysning om mutagene egenskaber kategoriseres i en af nedenstående tre kategorier på basis af de angivne kriterier:

Kategori M 1:

Stoffer, der vides at have mutagene virkninger på mennesket. Der foreligger tilstrækkelige beviser for en årsagssamenhæng mellem stoffets påvirkning af mennesket og arvelige skader på det genetiske materiale.

Kategori M 2:

Stoffer, der bør anses for at have mutagene virkninger på mennesket. Der foreligger tilstrækkelige beviser til at nære stærk formodning om, at stoffets påvirkning af mennesket kan resultere i arvelige skader på det genetiske materiale, generelt på grundlag af:

- relevante dyreforsøg,

- andre relevante oplysninger.

Kategori M 3:

Stoffer, som giver anledning til betænkelighed, da de muligvis har mutagene virkninger, men for hvilke der ikke foreligger oplysninger, som på tilfredsstillende måde viser, at der er sket arvelige skader på det genetiske materiale. Der foreligger bevismateriale fra relevante mutagenicitets undersøgelser, men det er utilstrækkeligt til at placere stoffet i kategori M 2.

Såfremt stoffet tilhører kategori M 1 klassificeres det mindst i fareklassen giftig (T) med R 46 (Kan forårsage arvelige genetiske skader).

Såfremt stoffet tilhører kategori M 2 klassificeres det mindst i fareklassen sundhedsskadelig (Xn) R 46 (Kan forårsage arvelige genetiske skader).

Såfremt stoffet tilhører kategori M 3 klassificeres det mindst i fareklassen sundhedsskadelig (Xn) med R 40 (Mulighed for varig skade på helbred).

De konklusioner, der nås frem til ved anvendelse af de i punkt 46-50 omhandlede kriterier, kan eventuelt vise, at en strengere klassificering er nødvendig.

53. Et stof for hvilket der foreligger oplysninger om fosterskadende (teratogene) egenskaber kategoriseres i en af nedenstående to kategorier på basis af de angivne kriterier:

Kategori T 1:

Stoffer, der vides at have teratogene virkninger på mennesket. Der foreligger tilstrækkelige beviser for en årsagssammenhæng mellem stoffets påvirkning af mennesket og efterfølgende ikke-arvelige fosterskader.

Kategori T 2:

Stoffer, der bør anses for at have teratogene virkninger på mennesket. Der foreligger tilstrækkelige beviser til at nære stærk formodning om, at stoffets påvirkning af mennesket kan resultere i ikke-arvelige fosterskader, generelt på grundlag af:

- relevante dyreforsøg,

- andre relevante oplysninger.

Såfremt stoffet tilhører kategori T 1 klassificeres det mindst i fareklassen giftig (T) med R 47 (Kan medføre fosterskader).

Såfremt stoffet tilhører kategori T 2 klassificeres det mindst i fareklassen sundhedsskadelig (Xn) med R 47 (Kan medføre fosterskader).

De konklusioner, der nås frem til ved anvendelse af de i punkt 46-50 omhandlede kriterier, kan eventuelt vise, at en strengere klassificering er nødvendig.

54. Hvis en producent eller importør er i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at et stof bør klassificeres og mærkes i overensstemmelse med de i punkt 51-53 fastsatte kriterier, skal han midlertidigt mærke stoffet med R 40 og i det mindste forskrive faresymbolet Xn, medmindre anvendelsen af de i punkt 46-50 fastsatte kriterier fører til konklusioner, der viser, at en strengere klassificering er nødvendig.

55. For at sikre stoffets hurtige optagelse på listen over farlige stoffer anmodes producenten eller importøren om så hurtigt som muligt at fremsende et skriftligt resume af alle relevante oplysninger til miljøstyrelsen. Resumeet skal omfatte en bibliografi med alle relevante referencer og eventuelt andre endnu ikke offentliggjorte relevante data.

56. Den af fabrikanten eller hans repræsentant foretagne midlertidige mærkning kan anvendes indtil en beslutning om, hvorvidt det pågældende stof skal optages i listen over farige stoffer eller ej, er trådt i kraft.

Andre egenskaber

57. Stoffer og produkter, som allerede er klassificeret, tildeles supplerende R-sætninger efter følgende kriterier:

R 1 Eksplosiv i tør tilstand

- For eksplosive stoffer og produkter, som markedsføres i opløsning eller i fugtet form, f.eks. nitrocellulose med indhold på over 12,6 pct. nitrogen.

R 4 Danner meget følsomme eksplosive metalforbindelser

- For stoffer og produkter, som kan danne følsomme metalderivater, f.eks. picrinsyre og 2,4,6-trinitroresorcinol.

R 5 Eksplosionsfarlig ved opvarmning

- For termisk ustabile stoffer og produkter, der ikke er klassificeret som eksplosive, f.eks. nitromethan og perchlorsyre større end 50 pct.

R 6 Eksplosiv ved og uden kontakt med luft

- For stoffer og produkter, som er ustabile ved stuetemperatur, f.eks. acetylen.

R 7 Kan forårsage brand

- For reaktive stoffer og produkter, f.eks. fluor og natriumhydrogensulphit.

R 14 Reagerer voldsomt med vand

- For stoffer og produkter, der reagerer voldsomt med vand, f.eks. acetylchlorid, alkalimetaller, titantetrachlorid.

R 16 Eksplosionsfarlig ved blanding med oxiderende stoffer

- For stoffer og produkter, der reagerer eksplosivt med oxiderende midler, f.eks. rød phosphor.

R 18 Ved brug kan brændbare dampe/eksplosive damp-luftblandinger dannes

- For produkter, der ikke selv er klassificeret som antændelige, men som indeholder flygtige komponenter, der er antændelige i luften.

R 19 Kan danne eksplosive peroxider

- For stoffer og produkter, der kan danne peroxider, f.eks. diethylether og 1,4-dioxan.

R 29 Udvikler giftig gas ved kontrakt med vand

- For stoffer og produkter, der i kontakt med vand eller fugtig luft udvikler giftige gasarter i potentielt farlige mængder, f.eks. aluminiumphosphid og phosphorpentasulphid.

R 30 Kan blive meget brandfarlig under brug

- For produkter, der ikke selv er klassificeret som antændelige, men som kan blive antændelige på grund af tabet af ikke-antændelige, flygtige bestanddele.

R 31 Udvikler giftig gas ved kontakt med syre

- For stoffer og produkter, der reagerer med syre under udvikling af giftige gasarter i farlige mængder, f.eks. natriumhypochlorit. For stoffer til almindelig brug bør S 50 (Må ikke blandes med . . . (angives af fabrikaten)) foretrækkes.

R 32 Udvikler meget giftig gas ved kontakt med syre

- For stoffer og produkter, der reagerer med syre under udvikling af meget giftige gasarter i farlige mængder, f.eks. salte af hydrogencyanid og natriumazid. For stoffer til almindelig brug bør S 50 (Må ikke blandes med . . . (angives af fabrikanten)) foretrækkes.

R 33 Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug

- For stoffer og produkter, som formodentlig ophobes i det menneskelige legeme, og hvor denne ophobning kan give anledning til betænkelighed, men dog ikke i så høj grad, at det er berettiget at anvende R 48. (R-sætningen er tidligere foreskrevet for stoffer i listen over farlige stoffer, som formodentlig er sundhedsskadelige ved langvarig indvirkning, og som formodentlig tilbageholdes og akkumuleres i det menneskelige legeme, men vil efterhånden udgå og blive erstattet med R 48, hvor dette er berettiget).

R 44 Eksplosionsfarlig ved opvarmning under indeslutning

- For stoffer og produkter, der ikke selv er klassificeret som eksplosive i henhold til punkt 40, men som i praksis ved opvarmning i en solid lukket beholder alligevel kan udvikle eksplosive egenskaber. F.eks. kan visse stoffer spaltes eksplosivt ved opvarmning i en ståltromle, men ikke ved opvarmning i mindre solide beholdere.

Valg af S-sætninger

58. S-sætninger skal tildeles i overensstemmelse med følgende generelle kriterier:

S 1 Opbevares under lås

- anvendes til:

- meget giftige og giftige stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- anbefales til meget giftige og giftige stoffer og produkter, særlig hvis de er beregnet til privat brug.

S 2 Opbevares utilgængeligt for børn

- anvendes til:

- alle farlige stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- obligatorisk for alle farlige stoffer og produkter, der er beregnet til privat brug eller til brug på steder, hvor der er offentlig adgang.

S 3 Opbevares køligt

- anvendes til:

- organiske peroxider,

- andre farlige stoffer og produkter med kogepunkt mindre end eller lig 40 grader C;

- anvendelseskriterier:

- obligatorisk for organiske peroxider med mindre S 47 anvendes,

- anbefales til andre farlige stoffer og produkter med kogepunkt mindre end eller lig 40 grader C.

S 4 Må ikke opbevares i nærheden af beboelse

- anvendes til:

- meget giftige og giftige stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- normalt begrænset til meget giftige stoffer og produkter, hvis S 13 bør suppleres, f.eks. når der er fare ved indånding, og stoffet eller produktet ikke bør opbevares i nærheden af beboelse.

S-sætningen udelukker ikke, at stoffet eller produktet anvendes i nærheden af beboelse, når anvendelsen sker på rette måde.

S 5 Opbevares under . . . (en egnet væske, som angives af producenten eller importøren)

- anvendes til:

- selvantændelige faste stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- normalt begrænset til særlige tilfælde, f.eks. natrium, kalium og gult phosphor.

S 6 Opbevares under . . . (en inaktiv gas, som angives af producenten eller importøren)

- anvendes til:

- farlige stoffer og produkter, som skal opbevares under en inaktiv atmosfære;

- anvendelseskriterier:

- normalt begrænset til særlige tilfælde, f.eks. natrium, kalium og gult phosphor.

S 7 Emballagen skal holdes tæt lukket

- anvendes til:

- organiske peroxider,

- stoffer og produkter, som kan afgive meget giftige, giftige, sundhedsskadelige, yderst let antændelige eller let antændelige dampe,

- stoffer og produkter, som afgiver let antændelige gasarter ved kontakt med fugt,

- let antændelige faste stoffer;

- anvendelseskriterier:

- obligatorisk for organiske peroxider i kombinationen S 3/7/9,

- anbefales til de øvrige ovenfor anførte anvendelsesområder.

S 8 Emballagen skal opbevares tørt

- anvendes til:

- stoffer og produkter, der reagerer voldsomt med vand,

- stoffer og produkter, der ved kontakt med vand udvikler let antændelige gasarter,

- stoffer og produkter, der ved kontakt med vand udvikler meget giftige eller giftige gasarter;

- anvendelseskriterier:

- normalt begrænset til ovennævnte anvendelsesområder, når det er nødvendigt at skærpe de advarsler, der gives især med R 14 og R 15 samt R 29.

S 9 Emballagen skal opbevares på et godt ventileret sted

- anvendes til:

- organiske peroxider,

- flygtige stoffer og produkter, der kan udvikle meget giftige, giftige eller sundhedsskadelige dampe,

- yderst let antændelige og let antændelige væsker og gasarter;

- anvendelseskriterier:

- obligatorisk for organiske peroxider i kombinationen S 3/7/9,

- anbefales til flygtige stoffer og produkter, der kan udvikle meget giftige, giftige eller sundhedsskadelige dampe,

- anbefales til yderst let antændelige og let antændelige væsker og gas-arter.

S 12 Emballagen må ikke lukkes tæt

- anvendes til:

- stoffer og produkter, der ved udvikling af gasarter eller dampe vil kunne sprænge emballagen;

- anvendelseskriterier:

- normalt begrænset til ovennævnte specielle tilfælde.

S 13 Må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler samt foderstoffer

- anvendes til:

- meget giftige, giftige og sundhedsskadelige stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- anbefales, hvis de pågældende stoffer og præparater er beregnet til privat brug.

S 14 Opbevares adskilt fra . . . (uforligelige stoffer, som angives af producenten eller importøren)

- anvendes til:

- organiske peroxider;

- anvendelseskriterier:

- obligatorisk for og normalt begrænset til organiske peroxider. Kan også med fordel anvendes i ganske særlige tilfælde, når stoffers uforligelighed kan indebære en speciel risiko.

S 15 Må ikke udsættes for varme

- anvendes til:

- stoffer og produkter, der kan spaltes eller reagere spontant ved varmepåvirkning;

- anvendelseskriterier:

- normalt begrænset til særlige tilfælde, f.eks. monomerer, men er ikke foreskrevet nødvendig, hvis R-sætningerne R 2, R 3 og/eller R 5 allerede er anvendt.

S 16 Holdes væk fra antændelseskilder - rygning forbudt

- anvendes til:

- yderst let antændelige og let antændelige væsker og gasarter;

- anvendelseskriterier:

- anbefales til ovennævnte stoffer og produkter, men er ikke foreskrevet nødvendig, hvis R-sætningerne R 2, R 3 og/eller R 5 allerede er anvendt.

S 17 Holdes væk fra brændbare stoffer

- anvendes til:

- stoffer og produkter, som kan udvikle eksplosive eller selvantændelige blandinger med brændbart materiale;

- anvendelseskriterier:

- anvendes i særlige tilfælde, f.eks. til understregning af R 8 og R 9.

S 18 Emballagen skal behandles og åbnes med forsigtighed

- anvendes til:

- stoffer og produkter med tilbøjelighed til at frembringe overtryk i emballagen,

- stoffer og produkter, der kan udvikle eksplosive peroxider;

- anvendelseskriterier:

- normalt begrænset til ovennævnte tilfælde, når der er fare for øjenskader og/eller stofferne eller produkterne er beregnet til privat brug.

S 20 Der må ikke spises eller drikkes under brugen

- anvendes til:

- meget giftige, giftige og ætsende stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- normalt begrænset til særlige tilfælde (f.eks. arsen og arsenforbindelser og fluoracetater), især hvis de er beregnet til privat brug.)

S 21 Der må ikke ryges under brugen

- anvendes til:

- stoffer og produkter, der udvikler giftige forbrændingsprodukter;

- anvendelseskriterier:

- normalt begrænset til særlige tilfælde (halogenerede forbindelser).

S 22 Undgå indånding af støv

- anvendes til:

- alle farlige faste stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- anbefales til ovennævnte stoffer og produkter, såfremt de er tilbøjelige til at danne støv, der kan indåndes, samt når det er nødvendigt at henlede brugerens opmærksomhed på fare ved indånding, som ikke fremgår af de foreskrevne R-sætninger; kan også anvendes i ganske særlige tilfælde til understregning af sådanne R-sætninger, især R 42.

S 23 Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger (den eller de pågældende betegnelser angives af producenten eller importøren)

- anvendes til:

- alle flydende og gasformige farlige stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- anbefales, når det er nødvendigt at henlede brugerens opmærksomhed på fare ved indånding, som ikke fremgår af de foreskrevne R-sætninger; kan også anvendes i ganske særlige tilfælde til understregning af sådanne R-sætninger, især R 42,

- anbefales til stoffer og produkter i form af aerosoler, som er beregnet til privat brug.

S 24 Undgå kontakt med huden

- anvendes til:

- alle farlige stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- anbefales, hvis det er nødvendigt at henlede brugerens opmærksomhed på farer ved hudkontakt, som ikke fremgår af de foreskrevne R-sætninger; kan også anvendes i ganske særlige tilfælde til understregning af sådanne R-sætninger, især R 43.

S 25 Undgå kontakt med øjnene

- anvendes til:

- ætsende og lokalirriterende stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- normalt begrænset til særlige tilfælde, dvs. når det anses for væsentligt at understege den risiko for øjnene, der er angivet ved anvendelse af R 34, R 35, R 36 eller R 41; derfor vigtigt, når disse stoffer og produkter er beregnet til privat brug, hvor øjen- eller ansigtsbeskyttelse ikke kan påregnes at være for hånden.

S 26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand, og læge kontaktes

- anvendes til:

- ætsende og lokalirriterende stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- obligatorisk for ætsende stoffer og produkter samt for stoffer, for hvilke R 41 er foreskrevet,

- anbefales for lokalirriterende stoffer, for hvilke R 36 allerede er foreskrevet.

S 27 Tilsmudset tøj tages straks af

- anvendes til:

- organiske peroxider,

- meget giftige, giftige og ætsende stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- obligatorisk for organiske peroxider,

- anbefales til meget giftige og giftige stoffer og produkter, der let absorberes af huden, samt til ætsende stoffer og produkter, medmindre S 36 alene anses for tilstrækkelig.

S 28 Kommer stoffet på huden vaskes straks med store mængder . . . (angives af producenten eller importøren)

- anvendes til:

- meget giftige, giftige og ætsende stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- anbefales til ovennævnte stoffer og produkter, især hvis vand ikke er den bedst egnede rensevæske.

S 29 Må ikke kommes i kloakafløb

- anvendes til:

- yderst let antændelige og let antændelige væsker;

- anvendelseskriterier:

- anbefales til yderst let antændelige og let antændelige væsker, der ikke lader sig blande med vand. Hensigten er at undgå ulykkestilfælde (f.eks. brand eller eksplosion) og ikke at understrege generelle forureningsproblemer.

S 30 Hæld aldrig vand på eller i produktet

- anvendes til:

- stoffer og produkter, der reagerer voldsomt med vand;

- anvendelseskriterier:

- normalt begrænset til særlige tilfælde (f.eks. svovlsyre), men kan efter omstændighederne anvendes til at gøre oplysningerne så tydelige som muligt, enten for at understrege R 14 eller som et alternativ til R 14.

S 33 Træf foranstaltninger mod statisk elektricitet

- anvendes til:

- yderst let og let antændelige stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- anbefales til industrimæssigt anvendte stoffer og produkter, der ikke absorberer fugtighed; anvendes normalt ikke til stoffer og produkter, der markedsføres til privat brug, idet et sådant påbud normalt her savner mening.

S 34 Undgå stød og gnidning

- anvendes til:

- eksplosive stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- obligatorisk for og normalt begrænset til eksplosive organiske peroxider.

S 35 Stoffet og emballagen skal bortskaffes på en sikker måde

- anvendes til:

- eksplosive stoffer og produkter,

- meget giftige og giftige stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- obligatorisk for eksplosive stoffer og produkter, bortset fra organiske peroxider,

- anbefales til meget giftige og giftige stoffer og produkter, især når de er beregnet til privat brug.

S 36 Brug særligt arbejdstøj

- anvendes til:

- meget giftige, giftige eller sundhedsskadelige stoffer og produkter,

- ætsende stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- anbefales til industrimæssigt anvendte stoffer og produkter, som:

- er meget giftige, giftige eller ætsende, og/eller,

- er sundhedsskadelige og let absorberes af huden, og/eller,

- vil kunne være sundhedsskadelige ved vedvarende påvirkning.

S 37 Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet

- anvendes til:

- meget giftige, giftige, sundhedsskadelige og ætsende stoffer og produkter,

- organiske peroxider,

- stoffer og produkter, der irriterer huden;

- anvendelseskriterier:

- anbefales til meget giftige, giftige og ætsende stoffer og produkter, såfremt S 36 ikke anvendes (dvs. til privatbrug),

- anbefales til organiske peroxider som kombination S 37/39,

- anbefales til hudirriterende stoffer og produkter, især, hvis R 38 ikke findes på etiketten.

S 38 Brug egnet åndedrætsværn, hvis effektiv ventilation ikke er mulig

- anvendes til:

- meget giftige og giftige stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- normalt begrænset til særlige tilfælde, hvor meget giftige og giftige stoffer og produkter finder anvendelse i industri eller landbrug.

S 39 Brug beskyttelsesbriller/ansigtskærm

under arbejdet

- anvendes til:

- organiske peroxider,

- ætsende og lokalirriterende stoffer og produkter, med tendens til at give alvorlige øjenskader,

- meget giftige og giftige stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- anbefales til organiske peroxider som kombination S 37/39,

- anbefales til ovennævnte ætsende stoffer og produkter, især hvis der er risiko for oversprøjtning,

- normalt begrænset til meget giftige og giftige stoffer og produkter i ganske særlige tilfælde, når der er risiko for oversprøjtning, og de sandsynligvis let absorberes af huden.

S 40 Gulvet og tilsmudsede genstande renses med . . . (angives af producenten eller importøren)

- anvendes til:

- alle farlige stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- normalt begrænset til farlige stoffer og produkter, for hvilke vand ikke betragtes som et egnet rensemiddel, (f.eks. hvor det er nødvendigt at det absorberes af pulverformigt materiale osv.), samt hvor det af sundhedsmæssige og/eller sikkerhedsmæssige grunde er væsentligt, at etiketten påføres en advarsel.

S 41 Undgå at indånde røgen ved brand eller eksplosion

- anvendes til:

- farlige stoffer og produkter, der ved forbrænding udvikler meget giftige og giftige gasarter;

- anvendelseskriterier:

- normalt begrænset til særlige tilfælde.

S 42 Brug egnet åndedrætsværn ved rygning/sprøjtning (den eller de pågældende betegnelser angives af producenten eller importøren)

- anvendes til:

- stoffer og produkter til denne anvendelse, der rummer fare for brugerens sundhed og sikkerhed, medmindre de rigtige forsigtighedsregler benyttes;

- anvendelseskriterier:

- normalt begrænset til særlige tilfælde.

S 43 Brug . . . ved brandslukning. (Den nøjagtige type brandslukningsudstyr angives af producenten eller importøren. Såfremt vand ikke må bruges tilføjes: »Brug ikke vand«)

- anvendes til:

- yderst let antændelige, let antændelige og antændelige stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- obligatorisk for stoffer og produkter, som ved kontakt med vand eller fugtig luft udvikler yderst let antændelige gasarter,

- anbefales til yderst let antændelige, let antændelige og antændelige stoffer og produkter, især hvis de ikke er blandbare med vand.

S 44 Ved ildebefindende kontakt læge; vis etiketten, hvis det er muligt

- anvendes til:

- giftige stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- obligatorisk for ovennævnte stoffer og produkter, når de anvendes til industriformål, og sandsynligvis ikke skal anvendes til privat brug.

S 45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt

- anvendes til:

- meget giftige stoffer og produkter,

- giftige stoffer og produkter;

- anvendelseskriterier:

- obligatorisk for ovennævnte meget giftige stoffer og produkter,

- obligatorisk for ovennævnte giftige stoffer og produkter, når de er beregnet til privat brug.

S 46 Ved indtagelse, kontakt omgående læge og vis denne beholder eller etiket

- anvendes til:

- alle farlige stoffer og produkter undtagen meget giftige og giftige;

- anvendelseskriterier:

- obligatorisk for alle ovennævnte farlige stoffer og produkter, der er beregnet til privat brug, medmindre der ikke er grund til at antage, at de er farlige at indtage især for børn.

S 47 Må ikke opbevares ved temperaturer på over . . . grader C (angives af producenten eller importøren)

- anvendes til:

- stoffer og produkter, der bliver ustabile ved en bestemt temperatur;

- anvendelseskriterier:

- normalt begrænset til særlige tilfælde (f.eks. visse organiske peroxider),

S 48 Holdes befugtet med . . . (passende middel angives af producenten eller importøren)

- anvendes til:

- stoffer og produkter, som i tør tilstand kan blive meget følsomme for gnister, gnidning og stød;

- anvendelseskriterier:

- normalt begrænset til særlige tilfælde, f.eks. nitrocellulose.

S 49 Må kun opbevares i den originale emballage

- anvendes til:

- stoffer og produkter, der let nedbrydes katalytisk;

- anvendelseskriterier:

- normalt begrænset til stoffer og produkter, der nedbrydes katalytisk (f.eks. visse organiske peroxider).

S 50 Må ikke blandes med . . . (angives af producenten eller importøren)

- anvendes til:

- stoffer og produkter, som kan reagere med det angivne produkt og udvikle meget giftige og giftige gasarter,

- organiske peroxider;

- anvendelseskriterier:

- anbefales til ovennævnte stoffer og produkter, der er beregnet til privat brug, såfremt R 31 eller R 32 ikke er bedre alternativer,

- obligatorisk for visse peroxider, som kan reagere voldsomt med acceleratorer og lignende stoffer.

S 51 Må kun bruges på steder med god ventilation

- anvendes til:

- stoffer og produkter, som kan eller er beregnet til at frembringe damp, pulver, spray, giftige gasarter, tåge osv., der kan medføre fare ved indånding, brand eller eksplosion;

- anvendelseskriterier:

- anbefales, hvis S 38 ikke bør anvendes; den er derfor vigtig, hvis disse stoffer og produkter er beregnet til privat brug.

S 52 Bør ikke anvendes til større flader i beboelses- eller opholdsrum

- anvendes til:

- fordampelige, meget giftige, giftige og sundhedsskadelige stoffer og produkter, som indeholder sådanne stoffer;

- anvendelseskriterier:

- anbefales for stoffer, der på grund af afdampning fra store behandlede overflader i beboelses- eller opholdsrum, kan medføre sundhedsfare eller lang tids udsættelse for stoffet.

S 53 Undgå enhver kontakt - indhent særlige anvisninger før brug

- anvendes til:

- kræftfremkaldende, mutagene og/eller teratogene stoffer og præparater

- anvendelseskriterier:

- obligatorisk for ovennævnte stoffer og præparater, til hvilke R 45, R 46 og/eller R 47 skal anvendes.

Afsnit 4

Mærkning

59. Mærkning (etikettering) sker på basis af stoffets eller produktets klassificering. Mærkningen skal stille en grundlæggende information om stoffets eller produktets farlige egenskaber til rådighed for brugeren og kan på denne måde henlede brugerens opmærksomhed på anden mere omfattende produktinformation om sikkerhed og brug. Etiketten kan også på anden måde henlede opmærksomheden på en sådan mere omfattende produktinformation.

60. Mærkningen skal tage højde for alle de mulige farer stoffet eller produktet frembyder i den (fysiske) form det leveres, men ikke nødvendigvis de farer, som er forbundet med stoffet eller produktet når det foreligger i anden (fysisk) form, f.eks. fortyndet.

61. Farens art vises ved symboler, og stoffets eller produktets egenskaber bliver specificeret i R-sætninger. S-sætninger giver anvisninger om nødvendige forsigtighedsregler. Endelig oplyses stoffets navn i en internationalt anerkendt kemisk nomenklatur, tillige med navn og adresse på fabrikant, distributør eller importør.

62. Mærkningen skal under alle omstændigheder være i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel IV. I det følgende fastlægges regler for valg af specielt R- og S-sætninger.

63. Mærkning af et stof udledes af stoffets klassificering.

64. Mærkning af et produkt udledes analogt med det, der er gældende for et stof, og især på grundlag af:

  • a) bestemmelse af fareklasser i henhold til de i nærværende bekendtgørelse samt bekendtgørelse nr. 565 og 566 fastsatte kriterier;
  • b) valg af de mest relevante R- og S-sætninger, idet visse R-sætninger følger direkte af fareklassen, mens andre R- og S-sætninger som udgangspunkt kan udvælges blandt de R- og S-sætninger, der i overensstemmelse med ovennævnte afsnit anvendes for den eller de bestanddele, som giver produktet dets mest farlige egenskaber;
  • c) i visse tilfælde er der i særbekendtgørelserne fastsat obligatoriske sætninger for visse produkter (f.eks. lim på basis af cyanoacrylat og maling beregnet til sprøjtemaling). I så fald skal sætningerne altid anføres.

65. Selv om det endelige valg af de bedst egnede R- og S-sætninger først og fremmest bestemmes af behovet for at give alle nødvendige oplysninger, skal der også tages hensyn til etikettens overskueligehed og generelle indtryk. For overskuelighedens skyld skal de nødvendige oplysninger udtrykkes i færrest mulige sætninger. I almindelighed vil indtil fire R-sætninger og fire S-sætninger være tilstrækkeligt; i denne sammenhæng betragtes de i bilag 4 og 5 fastsatte kombinationssætninger som enkeltsætninger. Særligt for stoffer og produkter som er klassificeret, f.eks. som sundhedsskadelige, vil det være muligt at reducere antallet af sætninger for stoffer og produkter. Kun i meget specielle tilfælde bør der anvendes mere end fire R-sætninger og fire S-sætninger.

66. Når anvendelsen af klassificeringskriterierne har resulteret i udvælgelse af mere end fire risikoangivelser for et stof eller produkt, er det almindeligvis muligt at udelade de sætninger, som henviser til den laveste faregrad, forudsat at effektiviteten af advarslen som helhed ikke nedsættes. Det viser sig ofte, at visse R-sætninger overflødiggøres ved passende valg af S-sætninger.

De R-sætninger, som svarer til de på etiketten anførte symboler, er obligatoriske.

67. Ved det endelige valg af S-sætninger skal de på etiketten anførte R-sætninger og den tilsigtede brug af stoffet eller produktet tages i betragning:

- S-sætninger, som er indlysende i relation til R-sætninger, udelades i almindelighed på etiketten, medmindre de bruges til særligt at understrege en speciel advarsel;

- visse S-sætninger har særlig relevans for stoffer og produkter til almindeligt brug (S 2 er således obligatorisk for alle farlige stoffer eller produkter der sælges en detail til offentligheden). Andre sætninger har særlig relevans i arbejdssituationer. S-sætninger bør vælges med henblik på den tilsigtede brug;

- ved valg af S-sætninger må man være særlig opmærksom på de anvendelsesbetingelser, som kan forudses for visse stoffer og produkter, f.eks. sprøjtning eller anvendelse som aerosol.

Bilag 2

FARESYMBOLER DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Bilag 3

ADVARSELSTAVLE

Advarselstavle til giftskab, giftrum eller lokale, hvori der opbevares gifte,

jfr. § 34, stk. 2, 3 og 4. DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Bilag 4

R-sætninger

  • (Risikoangivelser)

De R-sætninger, der i medfør af § 11, nr. 4, b), skal påføres etiketten, skal anføres med det nedenfor nævnte ordvalg.

Kombineres flere sætninger skal det ske på den nedenfor anførte måde. Kombinationssætninger opfattes som en sætning.

  

 R  1 Eksplosiv i tør tilstand  

 R  2 Eksplosionsfarlig ved stød, gnidning, ild eller andre  

    antændelseskilder  

 R  3 Meget eksplosionsfarlig ved stød, gnidning, ild eller andre  

    antændelseskilder  

 R  4 Danner meget følsomme eksplosive metalforbindelser  

 R  5 Eksplosionsfarlig ved opvarmning  

 R  6 Eksplosiv ved og uden kontakt med luft  

 R  7 Kan forårsage brand  

 R  8 Brandfarlig ved kontakt med brændbare stoffer  

 R  9 Eksplosionsfarlig ved blanding med brændbare stoffer  

R 10 Brandfarlig

R 11 Meget brandfarlig

R 12 Yderst brandfarlig

R 13 Yderst brandfarlig flydende gas

R 14 Reagerer voldsomt med vand

R 15 Reagerer med vand under dannelse af yderst brandfarlige gasser

R 16 Eksplosionsfarlig ved blanding med oxiderende stoffer

R 17 Selvantændelig i luft

R 18 Ved brug kan brandbare dampe/eksplosive dampluftblandinger dannes

R 19 Kan danne eksplosive peroxider

R 20 Farlig ved indånding

R 21 Farlig ved hudkontakt

R 22 Farlig ved indtagelse

R 23 Giftig ved indånding

R 24 Giftig ved hudkontakt

R 25 Giftig ved indtagelse

R 26 Meget giftig ved indånding

R 27 Meget giftig ved hudkontakt

R 28 Meget giftig ved indtagelse

R 29 Udvikler giftig gas ved kontakt med vand

R 30 Kan blive meget brandfarlig under brug

R 31 Udvikler giftig gas ved kontakt med syre

R 32 Udvikler meget giftig gas ved kontakt med syre

R 33 Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug

R 34 tsningsfare

R 35 Alvorlig ætsningsfare

R 36 Irriterer øjnene

R 37 Irriterer åndedrætsorganerne

R 38 Irriterer huden

R 39 Fare for varig skade på helbred

R 40 Mulighed for varig skade på helbred

R 41 Risiko for alvorlig øjenskade

R 42 Kan give allergi ved indånding

R 43 Kan give allergi ved kontakt med huden

R 44 Eksplosionsfarlig ved opvarmning under indeslutning

R 45 (* 8) Kan fremkalde kræft

R 46 Kan forårsage arvelige genetiske skader

R 47 Kan medføre fosterskader

R 48 Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning

Kombination af R-sætninger

R 14/15 Reagerer voldsomt med vand under dannelse af yderst brandfarlige gasser

R 15/29 Reagerer med vand under dannelse af giftige og yderst brandfarlige gasser

R 20/21 Farlig ved indånding og ved hudkontakt

R 21/22 Farlig ved hudkontakt og ved indtagelse

R 20/22 Farlig ved indånding og ved indtagelse

R 20/21/22 Farlig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse

R 23/24 Giftig ved indånding og ved hudkontakt

R 24/25 Giftig ved hudkontakt og ved indtagelse

R 23/25 Giftig ved indånding og ved indtagelse

R 23/24/25 Giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse

R 26/27 Meget giftig ved indånding og ved hudkontakt

R 27/28 Meget giftig ved hudkontakt og ved indtagelse

R 26/28 Meget giftig ved indånding og ved indtagelse

R 26/27/28 Meget giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse

R 36/37 Irriterer øjnene og åndedrætsorganerne

R 37/38 Irriterer åndedrætsorganerne og huden

R 36/38 Irriterer øjnene og huden

R 36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden

R 42/43 Kan give allergi ved indånding og ved kontakt med huden

Bilag 5

S-sætninger

  • (Sikkerhedsforskrifter)

De S-sætninger, der i medfør af § 11, nr. 4, c), skal påføres etiketten, skal anføres med det nedenfor nævnte ordvalg.

Kombineres flere sætninger skal det ske på den nedenfor anførte måde. Kombinationssætninger opfattes som en sætning.

  

 S  1 Opbevares under lås  

 S  2 Opbevares utilgængeligt for børn  

 S  3 Opbevares køligt  

 S  4 Må ikke opbevares i nærheden af beboelse  

 S  5 Opbevares under...........  

 (en egnet væske, som angives af producenten eller importøren)  

 S  6 Opbevares under...........  

 (en inaktiv gas, som angives af producenten eller importøren)  

 S  7 Emballagen skal holdes tæt lukket  

 S  8 Emballagen skal opbevares tørt  

 S  9 Emballagen skal opbevares på et godt ventileret sted  

S 12 Emballagen må ikke lukkes tæt

S 13 Må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler samt foderstoffer

S 14 Opbevares adskilt fra..........

(uforligelige stoffer, som angives af producenten eller importøren)

S 15 Må ikke udsættes for varme

S 16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudt

S 17 Holdes væk fra brændbare stoffer

S 18 Emballagen skal behandles og åbnes med forsigtighed

S 20 Der må ikke spises eller drikkes under brugen

S 21 Der må ikke ryges under brugen

S 22 Undgå indånding af støv

S 23 Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger. (Den eller de pågældende betegnelser angives af producenten eller importøren)

S 24 Undgå kontakt med huden

S 25 Undgå kontakt med øjnene

S 26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes

S 27 Tilsmudset tøj tages straks af

S 28 Kommer stoffet på huden vaskes straks med store mængder.......... (angives af producenten eller importøren)

S 29 Må ikke kommes i kloakafløb

S 30 Hæld aldrig vand på eller i produktet

S 33 Træf foranstaltninger mod statisk elektricitet

S 34 Undgå stød og gnidning

S 35 Stoffet og emballagen skal bortskaffes på en sikker måde

S 36 Brug særligt arbejdstøj

S 37 Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet

S 38 Brug egnet åndedrætsværn hvis effektiv ventilation ikke er mulig

S 39 Brug beskyttelsesbriller/ansigtsskærm under arbejdet

S 40 Gulvet og tilsmudsede genstande renses med.......... (midlerne angives af producenten eller importøren)

S 41 Undgå at indånde røgen ved brand eller eksplosion

S 42 Brug egnet åndedrætsværn ved rygning/sprøjtning. (Den eller de pågældende betegnelser angives af producenten eller importøren)

S 43 Brug........ ved brandslukning. (Den nøjagtige type brandslukningsudstyr angives af producenten eller importøren. Såfremt vand ikke må bruges tilføjes: »Brug ikke vand«)

S 44 Ved ildebefindende kontakt læge; vis etiketten, hvis det er muligt

S 45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt

S 46 Ved indtagelse, kontakt omgående læge og vis denne beholder eller etiket

S 47 Må ikke opbevares ved temperaturer på over .... grader C (angives af producenten eller importøren)

S 48 Holdes befugtet med ......... (passende middel angives af producenten eller importøren)

S 49 Må kun opbevares i den originale emballage

S 50 Må ikke blandes med .......... (angives af producenten eller importøren)

S 51 Må kun bruges på steder med god ventilation

S 52 Bør ikke anvendes til større flader i beboelses- eller opholdsrum

S 53 Undgå enhver kontakt - indhent særlige anvisninger før brug

Kombination af S-sætninger

S 1/2 Opbevares under lås og utilgængeligt for børn

S 3/7/9 Emballagen opbevares tæt lukket på et køligt, godt ventileret sted

S 3/9 Opbevares køligt og på et godt ventileret sted

S 3/14 Opbevares køligt og adskilt fra ..........

(uforligelige stoffer angives af producenten eller importøren)

S 3/9/14 Opbevares køligt, godt ventileret og adskilt fra .......... (uforligelige stoffer angives af producenten eller importøren)

S 3/9/49 Må kun opbevares i originalemballagen på et køligt, godt ventileret sted

S 3/9/14/49 Må kun opbevares i originalemballagen på et køligt, godt ventileret sted og adskilt fra.......... (uforligelige stoffer angives af producenten eller importøren)

S 7/9 Emballagen skal holdes tæt lukket og opbevares på et godt ventileret sted

S 7/8 Emballagen skal holdes tæt lukket og opbevares tørt

S 20/21 Der må ikke spises, drikkes eller ryges under brugen

S 24/25 Undgå kontakt med huden og øjnene

S 36/37 Brug særligt arbejdstøj og egnede beskyttelseshandsker

S 36/39 Brug særligt arbejdstøj og egnede beskyttelsesbriller/ansigtsskærm

S 37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ansigtsskærm under arbejdet

S 36/37/39 Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og -briller/ansigtsskærm

S 47/49 Må kun opbevares i originalemballagen ved en temperatur på ikke over .... grader C (angives af producenten eller importøren)

Bilag 6 Der henvises til miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 341 af 16. maj 1984 om ændring af bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af farlige kemiske stoffer og produkter (ændring af listen over farlige stoffer). Listen vil jævnligt blive ført ajour.

Bilag 7

Bilaget vil blive udfyldt senere.

Bilag 8

Bilaget vil blive udfyldt senere.

Bilag 9

Rekvisition af gift

I henhold til § 26, stk. 1-3, i lov nr. 212 af 23. maj 1979 om kemiske stoffer og produkter, som ændret ved lov nr. 68 af 20. februar 1980, udbeder underskrevne, der er fyldt 18 år, sig udleveret:

gram ....................

til følgende anvendelse: ....................

Jeg lover at anvende den rekvirerede gift alene til ovennævnte brug, at udvise den størst mulige omhu ved giftens opbevaring og anvendelse, for at der ikke skal blive påført mennesker eller husdyr skade ved denne gift, samt at jeg ikke vil overlade giften til andre.

Jeg er bekendt med, at overtrædelse heraf er strafbar. (se bagsiden). (* 1)

Navn:

Stilling:

Adresse:

Dato:

Politiets påtegning:

Giften udleveret fra:

Dato:

Ekspedientens navn:

(* 1) På bagsiden citeres § 59 i lov nr. 212 af 23. maj 1979 om kemiske stoffer og produkter som ændret ved lov nr. 68 af 20. februar 1980.

Denne blanket fås gratis hos politiet.

Bilag 10

MEDDELELSE

i henhold til § 25, nr. 2 og 3 i lov nr. 212 af 23. maj 1979 om kemiske stoffer og produkter, som ændret ved lov nr. 68 af 20. februar 1980.

Virksomhedens art: navn: indehaver: adresse:

meddeler herved

(ved udfyldelse af den pågældende rubrik)

til arbejdstilsynet at

1. man fremstiller giftige stoffer eller produkter

2. man fremstiller giftige stoffer eller produkter alene som anført i lovens § 4, stk. 2

3. man anvender giftige stoffer eller produkter ved fremstilling af produkter af enhver art

4. man anvender giftige stoffer eller produkter som hjælpemiddel i virksomheden

til kemikaliekontrollen at

5. man importerer eller sælger gifte en gros

Dato .................

Underskrift .......... Meddelelse anerkendt den

Embedsstempel...........

Underskrift..............

(Denne rubrik udfyldes af den pågældende myndighed).

Fremsendes i 3 udfyldte eksemplarer og en frankeret returkurvert til den lokale arbejdstilsynskreds, såfremt nr. 1-4 incl. er udfyldt, eller til kemikaliekontrollen, Mørkhøj Bygade 26, 2860 Søborg, såfremt nr. 5 er udfyldt.

Vejledning, se bagsiden.

Den anerkendte meddelelse opbevares som bevis for retten til at besidde gifte.

Denne blanket udleveres på politistationerne og i de lokale arbejdstilsynskredse.

(Bagsiden til bilag 10)

Giftige stoffer og produkter må sælges til og af følgende virksomheder:

1.

  • a) sygehuse,
  • b) videnskabelige og tekniske laboratorier og institutioner, som drives af staten, amtskommunerne eller kommunerne,
  • c) teknologiske serviceinstitutioner, der er godkendt af industriministeren,
  • d) laboratorier og institutioner, der er autoriseret af statens tekniske prøvenævn, og
  • e) virksomheder, der i henhold til lægemiddelloven har sundhedsstyrelsens tilladelse til at fremstille og forhandle lægemidler,

2.

  • a) virksomheder, der til arbejdstilsynet har givet meddelelse om, at man fremstiller giftige stoffer og produkter, herunder at man foretager opblanding, fortynding, imprægnering, omhældning og pakning som nævnt i lovens § 4,
  • b) virksomheder, der til arbejdstilsynet har givet meddelelse om, at man anvender giftige stoffer eller produkter ved fremstilling af produkter af enhver art. Der tænkes f. eks. på virksomheder i hvis produkter, der indgår giftstoffer på en sådan måde, at de under produktionen omdannes til mindre farlige forbindelser eller indgår i det færdige produkt i så ringe mængde, at produktet som sådant ikke er giftigt,
  • c) virksomheder, der til arbejdstilsynet har givet meddelelse om, at man anvender giftige stoffer eller produkter som hjælpemiddel i egen virksomhed. Det skal meddeles, hvilke slags gifte der anvendes (laboratorier behøver dog kun anføre »reagenser indeholdende gift«), d) virksomheder, som til kemikaliekontrollen har givet meddelelse om, at man importerer eller sælger giftige stoffer eller produkter en gros, e) detailhandlere, der har fået kemikaliekontrollens tilladelse til at sælge giftige stoffer og produkter, dog kun for så vidt angår de gifte, som er omfattet af tilladelsen. Kun apoteker og de under pkt. e) nævnte detailhandelere må sælge gifte til privatpersoner over 18 år. Den, der sælger giftige stoffer og produkter, skal sikre sig, at køberen er berettiget til at købe gifte.
Officielle noter

(* 1) Kommissionens direktiv af 25. april 1984 om sjette tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer. EF-tidende nr. L 251 af 19. september 1984, side 1, jfr. meddelelse i Statstidende den 21. maj 1985.

(* 2) Jfr. bekendtgørelsens § 1, hvorefter der gælder særlige regler for malevarer og produkter, der skal anvendes som opløsningsmidler. Bestemmelserne i dette bilags afsnit 2, 3 og 4 supplerer disse særlige regler.

(* 3) R 26, R 27 og R 28 tildeles også for at angive indgivelses/påvirkningsmåde.

(* 4) R 23, R 24 og R 25 tildeles også for at angive indgivelses/påvirkningsmåde.

(* 5) R 20, R 21 og R 22 tildeles også for at angive indgivelses/påvirkningsmåde.

(* 6) Det er ikke hensigten, at disse værdier på nogen måde skal påvirke valget af dosisniveauer ved gennemførelse af de undersøgelsesmetoder, der er angivet i dir. 84/449/EØF.

(* 7) Anvendelsen af R 34 eller R 35 udelukker anvendelsen af R 41.

(* 8) For stoffer mærket med R 45 skal ordet »også« tilføjes før R-sætningerne R 20, R 21, R 22, R 23, R 24, R 25, R 26, R 27 og R 28 og alle kombinationer af disse risikosætninger.