Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning til skibsføreren om at undgå farlige situationer ved medløbende sø

 

Denne vejledning er udformet på baggrund af MSC cirkulære 707, med det formål at oplyse om risikoen for kæntring ved sejlads i høj medløbende sø. Vejledningen omfatter en teoretisk gennemgang af fænomenet og en operativ metode til at undgå de farlige situationer i praksis.

1 Sejlads i medløbende sø

1.1 Under sejlads i høj medløbende sø kan et skib komme ud for flere fænomener, der kan medføre kæntring. Selvom de gældende stabilitetskriterier endnu ikke tager højde for den dynamiske effekt af medløbende sø, er der i de seneste år gjort meget for at forstå fysikken bag kæntring og identificere de mulige kritiske konditioner.

1.2 Et skibs reaktion på de farlige fænomener afhænger af den aktuelle stabilitet, skrogets form samt skibets størrelse og fart. Dette indebærer, at faren for kæntring, og risikoen for at det sker i en bestemt sø, varierer fra skib til skib.

1.3 Formålet med denne vejledning er at advare søfarende mod de farlige fænomener, de kan møde ved sejlads i medløbende sø, samt at give dem et grundlag til at træffe beslutninger for manøvrering, så farlige situationer kan undgås. Der informeres om sikre og usikre kombinationer af skibets fart og kurs i forhold til bølgerne, angivet i et forenklet diagram. Diagrammet tager ikke hensyn til det enkelte skibs aktuelle stabilitet eller dynamiske egenskaber, men angiver en generel grænse mellem en sikker og usikker sejlads for alle typer konventionelle skibe, som er dækket af IMO.

2 Forholdsregler

Der gøres opmærksom på, at vejledningen ikke er en fuldstændig garanti for sikkerheden. Et skib kan være usikkert selv uden for den farlige zone defineret i denne vejledning, hvis skibets stabilitet er utilstrækkelig, og flere farlige forhold, som er karakteristisk for medløbende sø, opstår på samme tid. Derfor skal skibsføreren sørge for, at skibet har en god stabilitet og ikke sejler i høj medløbende sø uden særlige hensyn.

3 Farlige fænomener for skibe i medløbende sø

3.1 Skibets reaktion på medløbende sø

Den periode, hvor et skib rider på en bølge, er længere ved sejlads i medløbende sø end i modsø, og de største farer, der forekommer i denne situation, er:

.1 Surfriding og kast på tværs af søen

Når et skib befinder sig på forkanten af en høj bølge i medløbende sø, kan skibet accelereres til at ride på bølgen; dette er kendt som surfriding. I denne situation kan skibet udsættes for kast på tværs af søen med risiko for at kæntre på grund af et pludseligt skift af skibets kurs og en uventet stor krængning.

.2 Tab af stabilitet for et skib, der rider på en bølgetop

Når et skib rider på en bølgetop, reduceres den intakte stabilitet betydeligt alt efter skibets form. Stabiliteten reduceres næsten proportionalt med bølgehøjden, og skibet kan miste stabiliteten helt, når bølgehøjden er stor, og bølgelængden er en til to gange skibets længde. Denne situation er særlig farlig ved medløbende sø, fordi perioden på bølgetoppen, d.v.s. tiden med ringe stabilitet, bliver længere.

.3 Synkron rullebevægelse

Store rullebevægelser kan forekomme, når et skibs naturlige rulleperiode falder sammen med perioden for bølgebrydning. Når der sejles i medløbende sø, kan dette ske, hvis skibets tværskibsstabilitet er lille, og den naturlige rulleperiode derfor bliver længere.

.4 Parametrisk rullebevægelse

Der vil forekomme ustabil rulning med store udsving, hvis perioden for bølgebrydning er næsten lig med halvdelen af skibets naturlige rulleperiode. Denne type rulning kan forekomme ved modsø, når bølgebrydningsperioden bliver lille. Ved medløbende sø kan dette især opstå, når metacenterhøjden er lille, og den naturlige rulleperiode er meget lang.

.5 Kombination af flere farlige fænomener

Den dynamiske reaktion for et skib i medløbende sø er meget kompleks. Skibets bevægelse er tredimensional, og forskellige ugunstige faktorer, som forøget krængningsmoment på grund af vand på dæk, eller forskydning af lasten forårsaget af store rullebevægelser, kan opstå i kombination med ovennævnte fænomener. Dette kan skabe en ekstrem farlig kombination, som kan føre til, at skibet kæntrer.

3.2 Farlig sejlads i medløbende sø

Der er to kritiske former for sejlads i bølger, hvor de ovennævnte fænomener kan forstærkes:

.1 Når skibets fart nærmer sig bølgens fasehastighed

Når skibets fart er så høj, at dens komponent i bølgeretningen nærmer sig bølgens fasehastighed, vil skibet accelereres til at nå surfriding og risikere et kast på tværs i søen (punkt 3.1.1). Den kritiske fart, hvor dette sker, antages at være (knob), hvor L er skibets længde. Det skal bemærkes, at der er en marginal zone, -under den kritiske fart, hvor skibet udsættes for en påvirkning, der er næsten ligeså farlig som surfriding. I denne situation kan der ske en betydelig og langvarig reduktion af den intakte stabilitet (punkt 3.1.2).

.2 Når skibets fart er omtrent lig med bølgernes gruppehastighed

Når skibets fart i bølgeretningen er omtrent lig med bølgernes gruppehastighed, som er halvdelen af bølgehastigheden, vil skibet gentagne gange blive ramt af høje bølger. Den største af disse bølger kan blive op til det dobbelte af den observerede bølgehøjde for søen. I denne situation kan en reduktion af den intakte stabilitet (punkt 3.1.2), en synkron rullebevægelse (punkt 3.1.3), en parametrisk rullebevægelse (punkt 3.1.4) eller en kombination af disse (punkt 3.1.5) opstå og skabe fare for kæntring.

4 Procedure

Skibets fører anbefales at anvende følgende procedure, for at undgå farlige situationer ved sejlads i høj medløbende sø.

4.1 Anvendelsesområde

Denne vejledning finder anvendelse for alle typer af konventionelle skibe, som sejler i hård sø, under forudsætning af at skibet opfylder de stabilitetskriterier, der er angivet i resolutionerne A.167(ES.IV) og A.562(14) for handelsskibe, og resolutionerne A.168(ES.IV) og A.685(17) for fiskeskibe, eller kriterier der er ækvivalente med dissei . Skibsføreren skal derfor have kendskab til, hvorvidt skibets stabilitet opfylder disse standarder for alle lastekonditioner.

4.2 Bølgeretning

Medløbende sø betyder her, at bølgens bevægelsesretningen i forhold til skibets kurs er mellem 0o og 45o fra skibets agterstavn, som angivet i figur 1.

4.3 Sådan undgås farlig sejlads

.1 Ved surfriding og kast på tværs af søen

Skibsføreren skal reducere skibets hastighed til mindre end (knob) for at undgå surfriding; der refereres til figur 2. Det bemærkes, som det fremgår af figur 2, at selv ved en lavere fart af skibet, end nævnt ovenfor, kan de farlige situationer opstå. En kraftig og langvarig acceleration er tegn på farlige påvirkninger, og skibsføreren bør derfor i denne situation reducere farten yderligere.

.2 Ved gentagne høje bølger mod skibet

Når bølgelængden i gennemsnit er større end 0.8 L og den signifikante bølgehøjde større end 0.04 L, og der på samme tid er klare tegn på, at skibet reagerer voldsomt, skal skibsføreren være opmærksom på ikke at komme ind i den farlige zone, vist i figur 3. Når skibet befinder sig i denne zone, skal farten reduceres, for at undgå at blive ramt gentagne gange af høje bølger.

En kursændring er også mulig for at undgå denne zone. En stor kursændring er dog ikke ønskelige, da det kan medføre en uheldig effekt, når skibet nærmer sig tværgående sø, som ligeledes er farlig for stabiliteten. En kombination af en passende nedsættelse af fart og en let ændring af kursen vil, som det fremgår af figur 3, være en anden mulighed.

.3 Ved synkrone og parametriske rullebevægelser

Skibets fører skal ved at tilpasse skibets fart undgå synkrone rullebevægelser, som opstår, når bølgebrydningsperioden Te er næsten lig med skibets naturlige rulleperiode, Tr. Store rullebevægelser, som opstår når Te » Tr/2, som er den parametriske rulning, skal ligeledes undgås.

Når farten nedsættes for at undgå enhver af de ovennævnte kritiske situationer, skal skibsføreren være opmærksom på at opretholde en mindste fart, som er nødvendig for at holde kursen under kontrol i bølger og vind.

5 Forklaring til procedure

5.1 Definitioner af anvendte symboler

L længden mellem skibets perpendikulærer (meter)

B bredden af skibet (meter)

d dybgang (meter)

V skibets fart (knob)

T bølgeperiode (sekunder)

Te bølgebrydningsperiode (sekunder)

Tr naturlig rulleperiode (sekunder)

GM skibets metacenterhøjde (meter)

l bølgelængde (meter)

c skibets brydningsvinkel mod bølgen (o), vist i figur 1

H1/3 den signifikante bølgehøjde (meter)

5.2 Bestemmelse af data

c : Findes ved observation. Hvis bølgerne ikke er synlige, kan radarbilledet vise rækken af bølgekamme og bølgeretningen.

T: Bølgeperioden kan måles med et stopur ved at iagttage skummet på havoverfladen, når det løftes af bølgerne. Tiden for N perioder måles og divideres med N for at få den gennemsnitlige bølgeperiode. Når bølgelængden l er bestemt, enten ved visuel observation i sammenligning med skibets længde, eller ved at aflæse middelafstanden mellem efterfølgende bølgekamme på radarbilledet, kan T alternativt udregnes ved følgende udtryk:

Te: Kan måles med et stopur som den periode, hvor skibet bryder bølgerne.

Tr: Skibets naturlige rulleperiode afhænger af skibets lastekondition. Derfor bør den naturlige rulleperiode måles i rolig sø ved hver afgang efter lastning eller losning. Et stopur kan anvendes til denne måling. Alternativt kan denne værdi i grove træk udregnes ved følgende udtryk:

hvor: C = 0.373+0.023(B/d)-0.043(L/100)

6 Ophævelse

Den tidligere udstedte »Advarsel mod kæntringsfare for skibe i høj medløbende sø«, Meddelelser fra Søfartsstyrelsen 3/89, side 35, udgår.

Operativ vejledning til sejlads i høj medløbende sø

Ved bølgelængde l > 0.8 L og bølgehøjde H1/3 > 0.04 L

Det forudsættes at skibet opfylder IMO stabilitetskriterier eller ækvivalente kriterier. Under alle forhold skal skibsføreren være opmærksom på at holde den fart, der er nødvendig for at sikre manøvredygtigheden.

1 Undgå Surf-riding eller tab af stabilitet (figur 2)

1 Beregn

2 Find placering i diagrammet, figur 2

a) Ved placering i »Surfriding« zone: Farten reduceres til marginal zone

b) Ved placering i »Marginal zone« og store accelerationer forekommer: Farten reduceres yderligere til området uden for zonen

AD798_1.GIF Size: (382 X 288)

2 Undgå gentagne høje bølger (figur 3)

1 Beregn V/T

2 Find placering i diagrammet, figur 3

3 Ved placering i »Farlig zone«: Fart eller kurs ændres til området uden for zonen

3 Undgå synkron eller parametrisk rulning

1 Bestem Te (brydningsperioden) og Tr (rulleperioden)

2 Hvis Te » Tr, eller Te » Tr/2, reduceres farten yderligere

 

Søfartsstyrelsen, den 2. november 2000

Officielle noter

i Jf. koden for intakt stabilitet for alle typer skibe, som er omfattet af IMO s instrumenter og vedtaget af Organisationen ved resolution A.749(18).