Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme

 

Herved bekendtgøres lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 25. april 1996, som ændret ved § 12 i lov nr. 1202 af 27. december 1996, lov nr. 1085 af 29. december 1997, lov nr. 1089 af 29. december 1999, § 2 i lov nr. 1090 af 29. december 1999 og § 1 i lov nr. 409 af 31. maj 2000.

§ 1. Formålet med denne lov er at styrke erhvervsudviklingen i Danmark og den internationale konkurrenceevne ved erhvervsfremmende foranstaltninger, der navnlig sigter på:

1) At fremme udvikling og udnyttelse af teknologisk, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden.

2) At fremme virksomhedernes opbygning af kompetence til markedsføring og eksport.

3) At fremme forsknings- og udviklingsindsatsen i virksomhederne.

4) At fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt.

§ 2. Med henblik på opfyldelse af lovens formål kan statslige erhvervsfremmende aktiviteter navnlig finde sted ved:

1) Medfinansiering af særlig risikofyldte udviklingsprojekter.

2) Udnyttelse i erhvervsmæssigt øjemed af det offentliges viden og efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser.

3) Initiativer til fremme af tilgangen af nye virksomheder.

4) Initiativer med henblik på at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen.

5) Initiativer til fremme af virksomhedernes opbygning af kompetence til markedsføring og eksport.

6) Faciliteter for måleteknik, prøvning, certificering m.v.

7) Regionale og lokale erhvervsfremmende foranstaltninger.

8) Midlertidige initiativer til fremme af den erhvervsmæssige udvikling i egne af landet, hvor dette er særligt påkrævet.

Stk. 2. Denne lov finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår medfinansiering af Regionalfondens aktiviteter, jf. lov om administration af tilskud fra den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering.

§ 3. Der kan ydes medfinansiering og tilbydes andre økonomiske incitamenter til aktiviteter, som omfattes af lovens formål.

Stk. 2. Til opfyldelse af lovens formål kan følgende midler tages i anvendelse:

1) Tilskud.

2) Kapitalindskud.

3) Lån.

4) Udviklingskontrakter.

5) Projektgaranti.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling.

§ 3 a. Til opfyldelse af lovens formål kan erhvervsministeren iværksætte erhvervsfremmende initiativer inden for rammerne af lovens §§ 2 og 3.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan henlægge administrationen af initiativer iværksat efter stk. 1 til Erhvervsfremme Styrelsen. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgangen for afgørelser truffet af Erhvervsfremme Styrelsen efter denne bestemmelse, herunder at afgørelser kan indbringes for Erhvervsankenævnet, eller at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. For erhvervsfremmende initiativer iværksat i henhold til denne lov kan erhvervsministeren bestemme, at Erhvervsfremme Styrelsen i nærmere bestemt omfang, når styrelsens erfaringer eller særlige faglige forhold taler herfor, kan henlægge styrelsens sagsforberedende opgaver ved administrationen af konkrete initiativer til anden offentlig myndighed eller privat institution.

§ 4. Til fremme af lovens formål nedsætter erhvervsministeren et erhvervsudviklingsråd.

Stk. 2. Til behandling af ansøgninger om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v. nedsætter erhvervsministeren et bevillingsudvalg.

Stk. 3. Erhvervsfremme Styrelsen er sekretariat for Erhvervsudviklingsrådet og Bevillingsudvalget.

§ 5. Erhvervsudviklingsrådet rådgiver regeringen om forhold af væsentlig betydning for virksomhedernes vilkår og for erhvervsudviklingen i øvrigt.

Stk. 2. Erhvervsudviklingsrådet har inden for rammerne af § 2 til opgave at:

1) Udarbejde analyser og forslag vedrørende virksomhedernes produktionsvilkår samt forhold i øvrigt af væsentlig betydning for virksomhedernes erhvervsmæssige og teknologiske udvikling.

2) Samordne, vurdere og iværksætte foranstaltninger til vedligeholdelse og fremme af den samfundsmæssige indsats for den regionale og nationale erhvervsmæssige infrastruktur samt fremme af den samfundsmæssige indsats vedrørende forskning og udvikling samt strukturtilpasning.

3) Træffe afgørelse i større principielle sager, jf. dog § 9, stk. 1, og fastsætte principper for Bevillingsudvalgets behandling af øvrige sager, herunder sager om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v., der henhører under Erhvervsudviklingsrådets kompetence.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for rådets virke, herunder regler for medfinansiering af projekter, teknologiske informationscentre (TIC) og kontrol og tilsyn hermed, udvikling af standardiserings- og normarbejde og prøvning og metrologi.

Stk. 4. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Erhvervsministeriets medlem af rådet kan begære en sag forelagt erhvervsministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning.

§ 6. Erhvervsudviklingsrådet består af en formand og 20 medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af erhvervsministeren. Erhvervsministeren udpeger en næstformand blandt rådets medlemmer. Erhvervsministeren kan udpege medlemmer af rådet efter indstilling af organisationer, dog således at det overvejende flertal af sådanne medlemmer skal være medlemmer af de pågældende organisationer. Rådet sammensættes således, at erhvervsmæssig, lokal og regional, teknologisk, finansiel og samfundsmæssig indsigt er repræsenteret.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter en forretningsorden for rådet. I forretningsordenen kan optages bestemmelser om, i hvilket omfang Erhvervsfremme Styrelsen træffer afgørelse på rådets vegne. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgangen for afgørelser truffet af Erhvervsfremme Styrelsen efter bemyndigelse fra Erhvervsudviklingsrådet, herunder at afgørelser kan indbringes for Erhvervsankenævnet, eller at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 7. (Ophævet).

§ 8. (Ophævet).

§ 9. Bevillingsudvalget har til opgave at træffe afgørelse i sager vedrørende ansøgninger om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v. Erhvervsudviklingsrådet kan overlade Bevillingsudvalget andre bevillingsopgaver. Bevillingsudvalget kan henlægge visse afgørelser til Erhvervsfremme Styrelsen.

Stk. 2. Afgørelser truffet af Bevillingsudvalget kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Erhvervsministeriets medlem af udvalget kan begære en sag forelagt erhvervsministeren til afgørelse, såfremt sagen skønnes at være af principiel betydning. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgangen for afgørelser truffet af Erhvervsfremme Styrelsen efter bemyndigelse fra Bevillingsudvalget, herunder at afgørelser kan indbringes for Erhvervsankenævnet, eller at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Bevillingsudvalget består af en formand og 6 medlemmer, der udpeges af erhvervsministeren. Erhvervsministeren udpeger en næstformand blandt udvalgets medlemmer.

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter en forretningsorden for Bevillingsudvalget.

§ 9 a. Erhvervsministeren kan godkende en række innovationsmiljøer med henblik på at fremme samspillet mellem det offentlige videnssystem, nye innovative virksomheder, etablerede virksomheder og kapitalkilder.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan inden for en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove, helt eller delvis finansiere etableringen og driften af godkendte innovationsmiljøer.

Stk. 3. Et innovationsmiljø skal for at blive godkendt råde over faciliteter, kompetencer og kvalifikationer, der kan fremme nye innovative virksomheder med henblik på at udvikle og kommercialisere nye service- og produktideer. For at et innovationsmiljø kan godkendes, skal stifterne opfylde følgende krav:

1) Stifterne skal have evne til og erfaring med at fremme udvikling af nye service- og produktideer samt start af nye virksomheder gennem rådgivning og formidling af uddannelse, viden og kapital.

2) Stifterne skal råde over fysiske og administrative faciliteter i tilknytning til et vidensmiljø.

3) Stifterne skal have samarbejdsaftaler med relevante højere læreanstalter, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner eller lignende samt kapitalkilder og etablerede virksomheder.

4) Stifternes egen virksomhed skal over en flerårig periode have udvist et tilfredsstillende resultat af den ordinære drift, ligesom virksomheden skal have en soliditet og en egenkapital, der står i rimeligt forhold til virksomhedens forretningsgrundlag.

5) Stifterne må ikke have ubetalt forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 50.000 kr.

Stk. 4. Et innovationsmiljø skal være et aktieselskab, hvis hovedformål er at beskæftige sig med aktiviteter, som knytter sig til udvikling af nye service- og produktideer frem mod en kommerciel udnyttelse.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan i særlige tilfælde godkende innovationsmiljøer, der ikke er oprettet som aktieselskaber.

Stk. 6. Et godkendt innovationsmiljø skal meddele erhvervsministeren ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen og medfinansieringen af innovationsmiljøet.

Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for etableringen og videreførelsen af godkendte innovationsmiljøer.

§ 9 b. Innovationsmiljøerne kan inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove, tildele forprojektkapital til personer og virksomheder, der har service- og produktideer med nyhedsværdi og kommercielt perspektiv.

Stk. 2. Innovationsmiljøernes afgørelser kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.

Stk. 3. Forvaltningsloven finder anvendelse på den virksomhed, der udøves af godkendte innovationsmiljøer i forbindelse med afgørelser om tildeling af forprojektkapital.

Stk. 4. Innovationsmiljøet er ansvarligt for, at forprojektkapitalen og anden offentlig medfinansiering anvendes i overensstemmelse med reglerne, jf. stk. 5.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler vedrørende anvendelsen af den statslige forprojektkapital og innovationsmiljøernes sagsbehandling.

§ 9 c. Erhvervsministeren kan af innovationsmiljøerne kræve meddelt alle oplysninger, som er nødvendige for tilsynet med innovationsmiljøernes virksomhed i henhold til §§ 9 a og 9 b.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan tilbagekalde godkendelsen af et innovationsmiljø, hvis de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen af innovationsmiljøet, ikke længere er til stede, eller i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af reglerne om anvendelse af de offentlige midler eller sagsbehandling.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for tilsynet med innovationsmiljøerne.

§ 10. Erhvervsministeren fastsætter regler om, hvilke måleenheder der finder anvendelse, regler om etablering og vedligeholdelse af primær- og referencenormaler, regler om måleteknik, måleinstrumenter og deres anvendelse samt måleteknisk kontrol. Der kan herunder foreskrives anmeldelsespligt for ibrugværende måleinstrumenter. Endvidere fastsætter erhvervsministeren regler om hvilke varer, der skal sælges i bestemte enheder i henseende til mål eller vægt, herunder regler om klassificering, sortering og lign.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om akkreditering af laboratorier til teknisk prøvning og kalibrering samt af virksomheder til certificering, inspektion, attestering og miljøverifikation. Det kan herunder bestemmes, at laboratorier og virksomheder i udlandet kan akkrediteres ved særskilt kontrakt. Endvidere kan det bestemmes, at akkrediterede virksomheder kan nægte certificering af personer, såfremt de pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.

Stk. 3. På områder, hvor der efter anden lovgivning er givet forskrifter om akkrediteret teknisk prøvning, inspektion og certificering eller om måleteknik, kan erhvervsministeren alene fastsætte bestemmelser i henhold til stk. 1 eller 2 efter aftale med vedkommende myndighed.

Stk. 4. En akkreditering kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne herfor ikke længere er opfyldt, eller i tilfælde af grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkårene.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan endvidere tilbagekalde en certificering af en person, såfremt den pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse efter stk. 6 og om fristen herfor.

Stk. 6. En afgørelse i henhold til stk. 4 og stk. 5 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 7. Anmodning om sagsanlæg efter stk. 5 har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve den virksomhed, hvortil certificering kræves. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virksomheden, hvortil certificering, ikke må drives under ankesagen

§ 11. Erhvervsministeren kan bemyndige akkrediterede eller certificerede personer, virksomheder, laboratorier og andre organer samt statslige og kommunale myndigheder til at foretage tilsyn inden for afgrænsede områder af måleteknik, måleinstrumenter og deres anvendelse samt måleteknisk kontrol.

§ 12. Erhvervsministeren kan kræve meddelt alle sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige for virksomheden i henhold til §§ 10 og 11.

Stk. 2. Erhvervsministeren har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet i forbindelse med måleteknisk kontrol i henhold til § 10, stk. 1.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan bestemme, at stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på bemyndigede i henhold til § 11.

§ 13. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrer til dækning af udgifterne ved administration af loven.

§ 13 a. Finansstyrelsen kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge denne lov ydet statsgaranti samt misligholdte statslån ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for inddrivelse af statskassens tilgodehavende hidrørende fra indfriede statsgarantier og misligholdte statslån i henhold til lov nr. 221 af 13. april 1988 om egnsudvikling og den tidligere egnsudviklingslovgivning samt i henhold til lov nr. 211 af 28. maj 1975 med senere ændringer om lån til håndværk og mindre industri.

§ 13 b. Op til 20 pct. af tilskud til erhvervsfremme efter § 3, stk. 2, nr. 1, eller med hjemmel i finansloven kan tilbageholdes og anvendes til modregning med virksomhedens eventuelle restancer til det offentlige.

§ 13 c. Erhvervsministeren kan fastsætte regler for administration, herunder for behandlingen af ansøgninger om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v., regnskab, revision, kontrol og tilsyn og om afgivelse af oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige herfor, for initiativer, der iværksættes efter §§ 2, 3, 3 a. og 4, for initiativer, der ikke er omfattet af § 5, stk. 3, og for initiativer iværksat efter §§ 9, 9 a og 9 b.

Stk. 2. Regnskaber i stk. 1 omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v. samt andet materiale og oplysninger, som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter aftale med finansministeren bemyndige Finansstyrelsen til at træffe afgørelser efter nærmere regler i forbindelse med administrationen af ydelse af midler efter denne lovs §§ 3, 3 a., 4, 5, 9, 9 a og 9 b.

§ 13 d. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs bestemmelser om informationsprocedurer.

§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller

2) fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 15. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. § 4, jf. §§ 6 og 8, træder dog i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves:

1) Lov om mål og vægt (metrologi), jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 15. marts 1988.

2) Lov om Statens Tekniske Prøvenævn, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 15. marts 1988.

3) Lov om teknologisk service, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 15. marts 1988.

4) Lov nr. 104 af 20. marts 1970 om »Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling«.

5) Lov om statstilskud til produktudvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 141 af 15. marts 1988.

6) Lov nr. 221 af 13. april 1988 om egnsudvikling.

7) Lov om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S med henblik på udlån til håndværk og mindre industri, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 9. marts 1989.

8) Lov om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, jf. lovbekendtgørelse nr. 103 af 28. februar 1986.

9) Lov om garantier til finansieringsinstitutter for virksomheder inden for håndværket og den mindre industri, handelen, vognmandserhvervet og andre serviceerhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af 15. marts 1988.

10) Lov nr. 315 af 26. juni 1975 om oprettelse af en fond til midlertidig finansieringsbistand til konjunkturramte erhvervsvirksomheder.

11) Lov nr. 48 af 11. februar 1976 om et finansieringsinstitut for hoteller m.v. samt om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

12) § 11 i lov om Danmarks Erhvervsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 17. marts 1986.

§ 16. Ansøgninger, der er indsendt til Erhvervsfremme Styrelsen i henhold til bestemmelser, der nu ophæves, jf. § 15, stk. 2, inden nærværende lovs ikrafttræden, behandles efter hidtil gældende bestemmelser.

Stk. 2. De i henhold til tidligere lov om mål og vægt (metrologi), udstedte forskrifter og typegodkendelser, meddelte tilladelser og bemyndigelser vedbliver at have gyldighed, indtil de ændres eller tilbagekaldes i medfør af bestemmelser i denne lov.

Stk. 3. De i henhold til tidligere lov om Statens Tekniske Prøvenævn udstedte autorisationer af laboratorier til at udføre autoriseret teknisk prøvning fortsætter på de givne vilkår til deres udløbsdato.

Stk. 4. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter §§ 9a-9c samt §§10-12 til Erhvervsfremme Styrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 5. Den i henhold til tidligere lov nr. 104 af 20. marts 1970 om »Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling« oparbejdede formue i fondet tilfalder ved fondets opløsning statskassen. Renter, afdrag, afgifter m.v. indgået efter fondets opløsning tilfalder ligeledes statskassen. De forpligtelser, som fondet har påtaget sig over for borgere, virksomheder m.v., overtages ligeledes af staten.

§ 17. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

I lov nr. 380 af 6. juni 1990 fastsættes i § 33, at indsættelsen af § 13 a., træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

I lov nr. 936 af 27. december 1991 fastsættes i § 20, at de ændringer, som angår § 10, stk. 1, 2, 5, 6 og 7, træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

I lov nr. 1093 af 22. december 1993 fastsættes i § 2, at de ændringer, som angår § 6, stk. 1, 1. pkt., træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

I lov nr. 284 af 27. april 1994 fastsættes i § 20, at indsættelsen af § 13 b., træder i kraft den 1. juli 1994, og at ændringen har virkning for tilskudsbeløb m.v. i henhold til støttetilsagn, som meddeles efter lovens ikrafttræden.

I lov nr. 364 af 14. juni 1995 fastsættes i § 2, at ændringen af "Industri- og Handelsstyrelsen" til "Erhvervsfremme Styrelsen" i loven, indsættelsen af § 6, stk. 1, 3. pkt. og de ændringer, som angår § 7, stk. 1, nr. 1-2 og § 8, stk. 2, 2. pkt., træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

I lov nr. 1202 af 27.december 1996 fastsættes i § 11, at de ændringer, som angår § 2, stk. 1, træder i kraft den 1. januar 1997.

I lov nr. 1085 af 29. december 1997 fastsættes i § 2, at indsættelsen af § 9 a-c, § 13 c og de ændringer, som angår § 14, stk. 1 og 3 samt § 16, stk. 4, træder i kraft efter erhvervsministerens bestemmelse. Loven er ved bekendtgørelse nr. 99 af 16. februar 1998 trådt i kraft den 1. marts 1998.

I lov nr. 1089 af 29. december 1999 fastsættes i § 2, at indsættelsen af § 3 a, § 6, stk. 3, 3. pkt. og § 13 c og d, og de ændringer, som angår § 9, stk. 2, § 10, stk. 2 og 4-5, § 12, stk. 2 og § 13 a, stk. 1 og 3 samt § 14, stk. 1, træder i kraft den 1. januar 2000.

I lov nr. 1090 af 29. december 1999 fastsættes i § 3, at de ændringer, som angår § 10, stk. 1, træder i kraft den 1. januar 2000.

I lov nr. 409 af 31. maj 2000 fastsættes i § 3, at de ændringer, som angår § 2, stk. 1, nr. 5-6, § 4, stk. 1 og 3, § 9, stk. 1 og § 13 c, stk. 1 og 3, har virkning fra den træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, d.v.s fra den 1. januar 2000.

Erhvervsministeriet, den 29. november 2000

Pia Gjellerup

/Henning Steensig