Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F. Mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v. Kapitel F II (1), Konstruktion, vandtæthed og udstyr, 1. januar 2001

 

KAPITEL II(1)

Konstruktion, vandtæthed og udstyr

Regel 1 Konstruktion, generelt *

Regel 2 Skotter og vandtæt inddeling. *

Regel 3 Isforstærkning *

Regel 4 Særlige bestemmelser for åbne fartøjer *

Regel 5 Særlige bestemmelser for lukkede fiskefartøjer *

Regel 6 Skrogets vejrtæthed generelt *

Regel 7 Vejrtætte døre *

Regel 8 Vejrtætte luger på lukkede fartøjer *

Regel 9 Motorrumsåbninger *

Regel 10 Andre dæksåbninger og isdæksler *

Regel 11 Ventilatorer *

Regel 12 Luftrør *

Regel 13 Koøjer, vinduer og porte *

Regel 14 Tilgangs- og afgangsåbninger (skroggennemføringer) *

Regel 15 Lænseporte i lukkede fartøjer *

Regel 16 Anker og fortøjningsudstyr *

Regel 17 Arbejdsdæk under en lukket overbygning på

fiskefartøjer *

Regel 18 Dybgangsmærker *

 

KAPITEL II(1)

Konstruktion, vandtæthed og udstyr

Dette kapitel finder anvendelse på nye fartøjer, som defineret i kapitel I, regel 2.

 

Regel 1 Konstruktion, generelt

1 Styrken og konstruktionen af skrog, overbygninger, dækshuse, motorrumscasinger, nedgange, alle andre opbygninger og af skibsudstyr skal være tilstrækkelig til at modstå alle forudseelige forhold under fartøjets planlagte anvendelse.

2 Fartøjer skal være konstrueret, bygget og vedligeholdt i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation), med hensyn til skrogkonstruktion, styrke, materialedimensioner, ankre, kæder, ankerspil og fortøjningstrosser, maskineri, kedelanlæg og elektriske installationer, eller opfylde de tilsvarende regler i dette regelværk.

3 Fartøjer bygget i udlandet kan godkendes, såfremt de er forsynet med et certifikat, der dokumentere, at de er godkendt og synet af en anerkendt organisation1).

4 Skroget for træfartøjer, der bygges her i landet, kan bygges i henhold til Søfartsstyrelsens vejledning for bygning af træfartøjer herunder Handelsministeriets tidligere gældende bekendt-gørelse af 8. oktober 1947. Dog skal propellerarrangement og rordimensioner fastsættes i henhold til kapitel IV regel 3 samt regel 19 i kapitel II. Øvrige bestemmelser i dette regelværk er tillige gældende for disse fartøjer.

5 For små træfartøjer, som ikke er omfattet af ovennævnte vejledning, vil den traditionsmæssige konstruktion og dimensionering af dansk byggede fiskejoller blive lagt til grund for det enkelte fartøj.

6 Dybgangen for dimensionering af skrogstyrken mv. er lig med »Dybden moulded«, som defineret i kapitel I, eller dybden til essingen for åbne fartøjer. Hvor et vejrdæk/arbejdsdæk ikke strækker sig over hele fartøjets længde, fastsættes dimensioneringsdybgangen dog til det øverste gennemgående dæk.

7 Tanke, vandtætte skotter, vand- og vejrtætte luger og døre samt profilror og skruedyser m.v. skal tryk- eller tæthedsprøves i henhold til gældende normer og praksis hos en anerkendt organisation.

8 Korrektioner og forstærkninger for fiskefartøjer.

.1 Dimensioneringskorrektioner.

Alle formler for tykkelse og modstandsmoment som er angivet i regel 20 skal multipliceres med en anvendelseskoefficient i henhold til nedenstående tabel:

Anvendelses koefficient for:

Koefficienter:

Bund og kiming

1,05

Sider og spejl

1,05

Dæk og bakdæk

1,15

Overbygning

1,10

Skærefasthed i kerne i sandwich-
paneler

1,05

.2 Lokale forstærkninger.

Områder, som belastes af trawludstyr eller lignende, skal dimensioneres for den aktuelle belastning. GRP, træ- og stålfartøjer skal desuden forstærkes for lokal slitage.

En krævet isforstærkning kan ækvivalere lokale forstærkninger.

 

Regel 2 Skotter og vandtæt inddeling

1 I lukkede fartøjer skal motorrum, lastrum og opholdsrum være adskilt af vandtætte skotter fra bund til dæk. Styremaskine, tankarrangement og lign., der er placeret i last- eller storesrum, skal ligeledes være afskærmet med egnede skotter. Træfartøjer skal have indbygget samme skotter, disse skotter skal være vandtætte, hvis det er praktisk gennemførligt.

2 Åbne fartøjer skal have vandtætte skotter eller en motorkasse omkring motorinstallationer op til 300 mm over dybeste nedlastningsvandlinie dog ikke højer end til essingens overkant. Tilsvarende gælder åbninger for luftindtag til motoren.

3 Det kan i åbne fartøjer accepteres, at skotter, eller motorkasse og evt. dørk over gear udføres helt eller delvis demonterbare af hensyn til muligheden for vedligeholdelse og service på motoranlægget. Samlinger og tætninger ved demonterbart skot eller motorkasse og dørk skal være af samme styrke og tæthed som den øvrige del af disse.

4 Hvor skrueaksel, rør, elektriske kabler eller starthåndtag er ført igennem et vandtæt skot, skal gennemføringen være af en sådan beskaffenhed, at skottets vandtætte integritet opretholdes.

 

Regel 3 Isforstærkning

1 Generelt

.1 Fartøjer med fartstilladelse i områder2), hvor is ofte forekommer, skal være isforstærket. Træfartøjer skal desuden være isforhudet.

.2 Halv- eller helplanende fartøjer bygget af glasfiberarmeret polyester (GRP), fartøjer, som er forsynet med et såkaldt »Z-drive« eller »water jet« i stedet for traditionelt propeller- og skruearrangement, samt fartøjer med spaderor eller semispaderor, vil kun kunne få fartstilladelse i sædvanligvis isfrie områder.

2 Isområdet omfatter yderklædningen fra 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinie til 500 mm under let vandlinie. Isområdet omfatter desuden bunden i en afstand af 30 % af Loa målt fra stævnen.

3 Isforstærkning omfatter følgende fælles minimumskrav, der anvendes, hvor der ikke under de enkelte skrogmaterialer stilles mere omfattende krav.

.1 Yderklædningens tykkelse skal i isområdet forøges til:

tis = 1,3´ t+1,5 mm

hvor t er laminat eller pladetykkelsen i henhold til konstruktionsreglerne angivet i regel 20, 23 og 25.

.2 Kølen skal forstærkes, således at dens modstandsmoment fordobles i forhold til de i øvrigt angivne dimensioneringskrav.

.3 Spanterne skal forstærkes i isområdet, således at deres bøjningsmodstandsmoment forøges med 50 % i forhold de i øvrigt angivne dimensioneringskrav.

.4 Skrueakslen skal forstærkes, således at dens diameter forøges med 15 % i forhold til kravene i kapitel IV.

.5 Rorstammens diameter skal forøges, idet man i formlerne i regel 19 antager, at rorkraften er 25 % større end ellers angivet. Bolte i rorkobling, plader i ror m.v. forstærkes i henhold til samme antagelse.

4 Stålfartøjer

.1 Sværhedsgraden af isklassen/forstærkningerne for fartøjer af stål fastsættes af Søfartsstyrelsen eventuelt i samarbejde med fartøjets anerkendte organisation, idet der tages hensyn til de lokale geografiske begrænsninger og isforhold samt eventuelle årstidsbegrænsninger.

.2 Isforstærkningen skal dog mindst svare til KIS rekommandationer3) for isforstærkning af stålfiskefartøjer del II eller en tilsvarende isklasse hos en af de anerkendte organisationer, hvis denne organisation har regler for sejlads i is med fartøjer af den relevante størrelse.

5 Aluminiumsfartøjer

.1 Sværhedsgraden af isklassen/forstærkningerne for fartøjer af aluminium fastsættes af Søfartsstyrelsen eventuelt i samarbejde med fartøjets anerkendte organisation, idet der tages hensyn til de lokale geografiske begrænsninger og isforhold samt eventuelle årstidsbegrænsninger.

.2 Isforstærkningen skal dog mindst svare til KIS rekommandationer4)  for isforstærkning af stålfiskefartøjer del II eller en tilsvarende isklasse hos en af de anerkendte organisationer, hvis denne organisation har regler for sejlads i is med fartøjer af den relevante størrelse.

.3 Hvor der kan forudses særligt stort slid, f.eks. på kølen, bunden, stævnområdet og ved knæklinier i skroget, skal der påsvejses ekstra slidlister i form af halvrund- eller fladaluminium. Alternativt skal slidforstærkninger indbygges i selve skroget på de udsatte steder.

6 Træfartøjer

.1 Stævnen skal i sin fulde bredde forsynes med en stålstævnskinne med et ydre tværsnitsareal målt i mm2 på 80 gange længden over alt målt i m. Stævnskinnen skal gå fra stævnens forreste punkt til en meter agten for stævnens og kølens skæringspunkt. Stævnskinnen fastgøres til stævnen med stuvbolte eller skibsspiger. Forstævnen forstærkes med en stålstævnsko ved påboltning af sideplader, som desuden svejses til stævnskinnen. Dimensionering af stævnsko og sideplader retter sig efter fartøjets størrelse og anvendelse m.v. For at beskytte kalfatringen i spundingsnoten påsættes skinner af halvrundjern, eller ishuden føres henover spundingen.

.2 Som supplement til fartøjets almindelige køl skal der være en slidkøl, der beskytter mod slid ved påsejling af is eller grundstødning. Slidkølen skal have samme bredde som den egentlige køl, dog minimum 80 mm.

.3 Isforhudning skal monteres i hele isområdet samt i en kile fra agterkanten af stævnskoen ved kølen til ishudsbæltet ved forreste lastrumsskot. Isforhudningen skal være af plade i sort eller galvaniseret jern, aluminium eller kobber. Forhudning af sort eller galvaniseret plade samt aluminiumsplade, skal være forsvarligt fastgjort til yderklædningen med galvaniserede skibsspigre med en længde på ca. ¾ af klædningstykkelsen. Ishud af kobberplade fastgøres med kobberspigre. Ishud af aluminium eller kobber må ikke berøre stål eller andet metal.

.4 Fartøjer med et fartsområde, hvor der er risiko for særlig kraftig isgang, skal have klædningen yderligere beskyttet med fladjern eller plade. Denne beskyttelse fastgøres med undersænkede skibsspigre og anbringes nærmest vinkelret på stævnen og indbyrdes forbundet med hæftesvejsning i området over og under lastet vandlinie.

7 GRP fartøjer

.1 GRP fartøjer skal opfylde KIS rekommandationer for glasfiberfartøjer af april 1989 vedrørende isforstærkning og issejlads. En anerkendt organisations regler kan anvendes i stedet, hvis denne organisation har regler for sejlads i is med fartøjer af den relevante størrelse

.2 Ror skal være udført af stål med en stålkvalitet som minimum svarer til skibsbygningsstål grade A.

.3 På stævnen og kølen, fra 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinie og fortsat langs kølen til hælen under skruen, skal der pålægges et GRP slidlag og forstærkning på ca. 10 mm i tykkelse og 100 mm til hver side af skroget. Dette erstatter den i rekommandationerne krævede stævnskinne og slidkøl af stål.

 

Regel 4 Særlige bestemmelser for åbne fartøjer

1 I fartøjer med dam, skal damtragt, dæk og skotter have samme styrke som skroget, og overkant af damtragten skal have en højde mindst svarende til højden af essingen.

2 .1 Tærskelhøjden til styrehus, eller lignende skal være 380 mm over dørk eller dæk. Døre til disse rum skal åbne udad.

.2 Luger til motorrum samt luger og døre til overbyggede opholdsrum skal være indrettet så de kan lukkes tæt.

.3 I fartøjer med en længde på under 12 m, kan der i åbninger til rum, hvorfra der ikke kan ske vandfyldning af rum under dækket, tillades en tærskelhøjde på 200 mm, og døren kan udføres som en skydedør.

.4 For åbninger til rum under dæk, eller som indgår i fartøjet opdriftsvolumen for stabilitet, gælder tillige regel 7.1.

3 Luftrør skal udmunde udvendig på klædning så højt som muligt og være beskyttet imod mekanisk overlast.

4 Dræning af dørk på åbne fartøjer.

Dørken må ikke placeres så højt, at dette får en skadelig indflydelse på fartøjets stabilitet. Dersom dørken er placeret over vandlinien på let båd, og yderligere er så tæt, at der kan opstå vandansamling på dørken, skal følgende være opfyldt for at sikre fartøjets stabilitet:

.1 I begge sider af dørken skal der være drænåbninger for dræning af vand til bunden af fartøjet. (Se figur. 1).

.2 Dræningsarealet skal mindst være 75% af kravet til lænseporte for dræning af et dæk direkte over bord.

.3 Åbne fartøjer må ikke forsynes med lænseporte.

.4 For at undgå, at regnvand løber ned i bunden af fartøjet igennem afløbene, kan disse placeres maksimalt 25 mm over dørken, som vist på figuren nedenfor.

.5 Der skal være god adkomstmulighed til lænsepumpens indsugning.

AD837_1.GIF Size: (337 X 198)

 

Fig. 1

Tværsnit i åbent fartøj

Regel 5 Særlige bestemmelser for lukkede fiskefartøjer

1 I fartøjer med dam, skal damtragt, dæk og skotter have samme styrke som skroget, og damtragten skal være ført vandtæt til dækket.

2 Paunearrangementer skal kunne låses eller holdes fast i stilling, når de er i brug, og de må ikke hindre udløbet af indtaget vand. Mellem skanseklædningen og det langskibs pauneskot, som står længst i borde, skal der være tilstrækkelig afstand til, at der sikres en fri og uhindret tilstrømning af vandet til lænseportene.

Regel 6 Skrogets vejrtæthed generelt

Udvendige åbninger skal kunne lukkes således, at vand forhind-res i at trænge ind i fartøjet. Dæksåbninger, som må være åbne under fiskeri, skal normalt være anbragt nær ved fartøjets centerlinie. Søfartsstyrelsen kan efter en konkret vurdering godkende andre arrangementer, hvis den finder, at fartøjets sikkerhed ikke derved forringes.

 

Regel 7 Vejrtætte døre

1 Åbninger i overbygninger, dækshuse nedgangskappe eller lign, fra vejrdæk til rum under dæk eller til rum, som indgår i fartøjet opdriftsvolumen for stabilitet, skal forsynes med vejrtætte døre, som skal åbne udad.

2 For at en dør kan betragtes som vejrtæt, kræves følgende:

.1 Døren skal have samme styrke som det skot, den sidder i

.2 Døren skal være forsynet med pakninger, der ikke kan presses ud.

.3 Døren skal være hængslet og kunne sikres i åben stilling.

.4 Udover hængslerne skal døren være forsynet med mindst 2 tilspændinger, der skal kunne opgås og spændes fra begge sider af skottet.

3 Tærskelhøjden over dækket for vejrtætte døre med direkte adgang til arbejdsdækket, skal være mindst 380 mm på arbejdsdækket og 300 mm på overbygningsdækket.

Regel 8 Vejrtætte luger på lukkede fartøjer

1 Karme til lugeåbninger på arbejdsdæk skal have en minimum højde over dækket på 380 mm. For luger på første dæk over arbejdsdsdækket, skal karmhøjden være mindst 300 mm.

2 Luger, som åbnes til søs, skal være hængslede eller være fæstnet med kæde og kunne sikres i åben stilling.

3 Karme til små luger (nødudgangsluger o.l.), som normalt ikke åbnes når fartøjet er til søs, kan være minimum 230 mm på arbejdsdæk, og 100 mm på overbygningsdæk over vejrdæk/ar-bejdsdæk. Hvor der efter Søfartsstyrelsens konkrete vurdering ikke anses for at være umiddelbar fare for vandindstrømning, kan godkendte flush patentluger uden karm accepteres. Lugerne skal tydeligt påmærkes på begge sider, NØDUDGANG, må ikke blokeres.

4 Kravet til lugekarmhøjde kan mindskes eller helt bortfalde for:

.1 Motorrumsluger som kun anvendes i forbindelse med vedligehold og reparation af maskineri, samt andre luger som på tilsvarende måde ikke er nødvendige for fartøjets almindelige drift.

.2 Små luger med areal på ikke mere end 0,1 m2.

Det er en forudsætning, at lugerne har pakninger og tilspændinger med kort indbyrdes afstand, og at de ikke uden videre kan åbnes.

5 For at en luge kan betragtes som vejrtæt, kræves følgende:

.1 Lugen skal være forsynet med pakninger, der ikke kan presses ud.

.2 Skalkningsbeslag skal være anbragt med indbyrdes afstand af maksimalt 600 mm og 300 mm fra lugehjørner.

.3 Lugen skal være forsynet med mindst to hængselbeslag eller lignende.

6 Ved beregninger af styrke skal lægges til grund, at lugedæksler udsættes for vægten af den ladning, det er beregnet at transportere på dem, dog som minimum 10,0 kN pr. kvadratmeter. Ved dæksler fremstillet af blødt stål, må den maksimale belastning som angivet ovenfor, ganget med 4,25 ikke overstige materialets minimumsbrudstyrke. Ved denne belastning må nedbøjningen ikke være mere end 0,0028 gange spændvidden.

7 Dæksler fremstillet af andet materiale end blødt stål skal mindst have en tilsvarende styrke som dæksler fremstillet af blødt stål, og deres konstruktion skal være tilstrækkelig stiv til at sikre vejrtæthed ved de ovenfor angivne belastninger.

8 Alle dæksler skal kunne fastholdes i åben stilling og være beskyttet mod tilfældig lukning af en selvlåsende anordning.

 

Regel 9 Motorrumsåbninger

1 Motorrumsåbninger skal være indskottet og lukket af casinger af samme styrke som den omgivende overbygnings. Udvendige adgangsåbninger skal have døre, der opfylder kravene i regel 7. Andre åbninger skal have dæksler af en styrke, der svarer til det ikke gennembrudte hus eller overbygning. Dækslerne skal være permanent anbragt og kunne lukkes vejrtæt.

 

Regel 10 Andre dæksåbninger og isdæksler

1 Hvor det er af væsentlig betydning for fartøjets anvendelse, kan der anbringes luger og isdæksler, glat med dækket af skrue-, bajonet- eller lignende type samt mandehuller, forudsat de kan lukkes vejrtæt og er anbragt permanent på det pågældende sted. Under hensyn til størrelsen og fordelingen af åbningerne og lukkeanordningernes art kan metal mod metallukninger efter Søfartsstyrelsens konkrete vurdering anvendes, når åbningerne kan lukkes rimeligt vejrtætte, og lukkeanordningerne er sikret med kæde eller lignende, så de hurtigt kan genanbringes, når de er aftaget.

2 Gennembrydes arbejds- og/eller overbygningsdækket af en fiske- og/eller iselevator, skal disse elevatorer gennem en dæksgennemføring føres op i en højde på mindst 900 mm over arbejdsdækket og/eller overbygningsdækket samt afsluttes med en tilfredsstillende tætning omkring elevatoren. Gennemføringen skal være afstivet og dimensioneret som en lugekarm. Elevatorer skal i toppen forsynes med en rimelig tæt hængslet klap, hvis underkant skal anbringes mindst 1200 mm over dækket.

Regel 11 Ventilatorer

1 På lukkede fartøjer skal ventilationsåbninger have en højde på mindst 450 mm over dækket. De skal være udformet og anbragt således, at vand, der skyller ind over dækket, ikke kan trænge ind i fartøjet.

2 Højden over dæk af motorrumsventilatorkarme, skal være så stor, som det med rimelighed er praktisk muligt, dog mindst henholdsvis 760 millimeter på vejrdæk/arbejdsdæk og 450 millimeter på overbygningsdæk. Med hensyn til de maskintekniske krav til ventilation af motorrum henvises til kapitel IV regel 3 stk. 16

3 Ventilationsåbninger skal være udformet og anbragt således, at der ikke forekommer indtrængning af vand. De skal kunne lukkes vejrtæt med fast anbragte lukkeanordninger på ventilator eller tilstødende hus. Lukkemidlerne skal kunne betjenes uden for motorrummet. Lukkemidlerne skal kunne fastholdes i såvel åben som lukket stilling.

4 Ventilationsåbningerne skal være udformet og anbragt så højt, at de først kommer under vand ved krængninger på mere end 30º på åbne fartøjer og mere end 40º på lukkede fartøjer.

5 Ventilatorkarme skal være af en styrke svarende til den tilstødende struktur og skal kunne lukke tæt som anført under pkt.3.

 

Regel 12 Luftrør

1 Luftrør skal have en højde svarende til overkant af skanseklædningen, dog mindst 450 mm over dækket. Luftrør skal placeres, så de er beskyttet mod skader i forbindelse med arbejde på dækket.

2 Luftrør skal være indrettet med tilbageslagsventil, svanehals eller lignende, der hindrer, at vand, der skyller ind over dækket, kan trænge ned i tanke, batterirum og lignende.

3 Luftrør skal være af en styrke, der svarer til den tilstødende struktur og være forsynet med passende beskyttelse.

 

Regel 13 Koøjer, vinduer og porte

1 Vinduer, koøjer og lysåbninger samt glasset heri i overbygninger og huse på vejrdæk/arbejdsdæk skal være udført af egnet materiale af en solid og til formålet egnet konstruktion. Dimensioneringen skal være i henhold til følgende tabel, som gælder for vinduer af hærdet glas, karbonat, acrylglas og lamineret glas.

Glastykkelse angivet i mm med højden (h) og bredden (b) i cm

 

 

h cm Þ

20

30

40

50

60

70

KolonneAD837_2.GIF Size: (20 X 16)

1 2 3

1 2 3

1 2 3

1 2 3

1 2 3

1 2 3

b cm ß

           

20

5 5 4

5 5 4

5 5 4

5 5 4

5 5 4

6 5 4

30

5 5 4

5 5 4

6 5 4

6 5 4

6 5 4

6 6 4

40

5 5 4

6 5 4

6 5 4

6 6 4

8 6 4

8 6 5

50

5 5 4

6 5 4

6 6 4

8 6 4

10 6 5

10 8 5

60

5 5 4

6 5 4

8 6 4

10 6 5

10 8 5

10 8 5

70

6 5 4

8 6 4

8 6 5

10 8 5

10 8 5

10 8 5

80

- 5 4

- 6 4

- 6 5

- 8 5

- 8 5

- 10 6

90

- 5 4

- 6 5

- 8 5

- 8 5

- 10 6

- 10 6

100

- 5 4

- 6 5

- 8 5

- 8 5

- 10 6

- 10 6

110

- 5 4

- 6 5

- 8 5

- 10 6

- 10 6

- 12 6

120

- 5 4

- 6 5

- 8 5

- 10 6

- 10 6

- 12 6

130

- 5 4

- 6 5

- 8 6

- 10 6

- 12 6

- 12 6

140

- 5 4

- 6 5

- 8 6

- 10 6

- 12 6

- 12 6

Brug af kolonne 1, 2 og 3 afhænger af vinduesplaceringen og om det er et lukket eller åben fartøj efter følgende retningslinjer:

Kolonne 1

    1. Vinduer fra 0,5 m til følgende højde i m over dybeste nedlastningsvandlinie:

hvor:

D : fuldt lastet deplacement i kg

L: længde i m som defineret i kapitel I regel 2.15

B: største bredde af skroget i m, målt udvendig på klædning, men uden fender o.l.

Vinduer eller lysventiler med denne placering skal være forsynet med blændklap.

b) Horisontale luger eller vinduer som kan udsættes for punktbelastninger i dæk eller overbygningstag på lukkede fartøjer, og som er placeret højere end

meter over dybeste nedlastningsvandlinie.

Tilsvarende luger eller vinduer med lavere placering vil blive vurderet konkret af Søfartsstyrelsen.

Kolonne 2

    1. Vinduer i overbygning, styrehus m.v. på lukkede fartøjer, hvor vinduesplaceringen er højere end

meter over dybeste nedlastningsvandlinie.

Kolonne 3

a) Vinduer i overbygninger på åbne fartøjer, eller delvis overbyggede fartøjer hvor vinduesplaceringen over dybeste nedlastningsvandlinie er højere end fribordet midtskibs for sådanne fartøjer.

b) Vinduer i 2. overbygningshøjde på lukkede fartøjer, undtagen på front af styrehus, hvor kolonne 2 skal anvendes.

2 Hærdet sikkerhedsglas eller tilsvarende skal anvendes til styrehusvinduer.

3 Ingen vinduer eller koøjer i skrogsiden må anbringes således, at deres underkant er mindre end 500 millimeter over dybeste nedlastningsvandlinie. Vinduer i skrogsiden skal være forsynet med hængslet blændklap.

4 Vinduer eller koøjer i skrogsiden under arbejdsdækket, eller vejrdækket på andre fartøjer end fiskefartøjer, skal placeres mindst 10 mm inden for skrogsiden og må ikke være oplukkelige. Rammer udenpå skrogsiden må ikke være mere end 5 mm uden for skrogsiden.

5 Farvet glas eller ruder af materiale, som let ridses, må ikke anvendes foran og på siden af styrehus eller ved styrepladsen.

6 Glas i vinduer, koøjer og lysåbninger placeret i fribordet, på udsatte dæk og i luger, der er glat med dækket skal være mekanisk fastholdt mellem 2 rammer eller mellem en fals og en ramme. Rammen kan være udført som en hel eller som en delt ramme. Hvor der er risiko for, at glasset kan trykkes ud af rammen f.eks. på grund af store vinduer, glassets bøjeegenskaber eller vinduets placering, skal der tages specielle forholdsregler mod indtrykning. Sådanne forholdsregler kan f.eks. være at øge anlægsfladen mellem glas og ramme eller beskyttelse med gitre eller ristværk.

7 Vinduer i rum som tages med i opdriften for stabilitet skal altid være indfæstes i fast ramme, som angivet i stk. 6.

8 Gummiprofiler til montering af glas kan kun godkendes efter en konkret vurdering af Søfartsstyrelsen og kun til sekundære rum, hvor der ikke kan ske vandindstrømning til rum under arbejdsdækket. Hvor gummiprofiler anvendes, skal glasset monteres indtrykningssikkert, og tykkelsen på glasset i kolonne 1 og 2 skal øges med 20%. Hvis andet end hærdet glas anvendes, skal tykkelsen tilpasses materialets stivhed og styrke.

9 Hvis der benyttes vinduer med større længde eller bredde end angivet i tabellen, skal en ligeværdig styrke og stivhed dokumenteres.

10 Porte i skrogsiden

Porte i fribordet på åbne fartøjer skal være således konstrueret, at de er vandtætte. Porte og karme skal mindst have samme styrke som skroget i øvrigt. Porte i side, bov og hæk på lukkede fartøjer tillades ikke under arbejdsdæk.

11 Den nederste kant af portåbninger på åbne fartøjer må ikke ligge lavere end 200 mm over dybeste nedlastningsvandlinie.

12 For porte med underkant af åbning lavere end 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinie, kræves der solide pakninger samt skalkningsbeslag med en indbyrdes afstand på ikke over 300 mm. Gennem porte, som er placeret højere end 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinie, må større vandmængder ikke kunne trænge ind. Sådanne porte skal have tilfredsstillende lukke- og skalkninganordninger.

13 Nedfældbare porte skal være udstyret med stoppeanordninger i nederste leje.

 

Regel 14 Tilgangs- og afgangsåbninger (skroggennemføringer)

1 Skroggennemføringer med åbning mindre end 100 mm over dybeste nedlastningsvandlinie eller under dørk på åbne fartøjer, skal forsynes med lukkemiddel (se figur 2).

2 .1 Ventiler på skroggennemføringer skal være egnet til brug på fartøjer. De skal udføres af stål, bronze eller af et andet godkendt sejt materiale og monteres således, at de er let tilgængelige under alle omstændigheder.

.2 Ventiler placeret i lastrum eller under dørk skal have manøvreanordningen forlænget til over dørk eller dæk.

.3 Ventiler med gevind i låg eller overpart skal være sikret mod, at låg eller overpart løsner sig, når ventilen åbnes eller lukkes. Ventilen skal være udstyret med en indikator, der viser, om ventilen er åben eller lukket.

3 Afgangsåbninger i skroget over let vandlinie og mindre end 350 mm over dybeste nedlastningsvandlinie, samt systemer med åben udmunding indenbords, skal have kontraventil som forhindrer vandindtrængning, hvis ledningen noget sted ligger lavere end 350 mm over dybeste nedlastningsvandlinie (se figur 2 og 3).

4 Rørsystemer, der er tilsluttet gennemføringer i yderklædningen, skal være monteret således, at der ikke kommer vand ind i fartøjet, selv om ventilerne står åbne.

5 Rørsystemer med slangeforbindelser skal forsynes med dobbelte korrosionsbestandige slangeklemmer i begge ender. Slangeforbindelser til gennemføringer tillades ikke placeret lavere end 350 mm over dybeste nedlastningsvandlinie.

 

 

AD837_3.GIF Size: (346 X 636)

 

Tværsnit med udmunding af

rørledninger

Regel 15 Lænseporte i lukkede fartøjer

1 På åbent dæk med fast skanseklædning skal der i hver side anbringes et tilstrækkeligt antal lænseporte.

2 Lænseporte skal være fordelt langs dækket således, at placeringen er mest koncentreret i de områder, hvor vandansamling på dækket bliver størst på grund af spring, sandsynligt trim osv. Lænseporte skal anbringes således langs skanseklædningen, at det sikres, at dækket tømmes for vand så hurtigt og effektivt som muligt. Lænseportenes laveste kanter skal være så nær ved dækket som praktisk muligt.

3 Det mindste effektive lænseportareal på hver side af fartøjet skal være:

A = 0,02(a´ h v) m2

Hvor A er samlet lænseportareal i hver side i m2,

a: dækkets areal i m2

h: skanseklædningens højde i m,

v: volumen af luger, dækshuse og lignende op til skanseklædningens højde

4 Lænseportsarealet som er beregnet i overensstemmelse med stk. 3, skal forøges, når Søfartsstyrelsen efter en konkret vurdering finder, at fartøjets spring ikke er tilstrækkelig til at sikre, at dækket hurtigt og effektivt tømmes for vand.

5 I fartøjer forsynet med dam med passende dræning til denne, kan kravet til lænseportarealet reduceres. Dog ikke over 10% af det krævede lænseportareal.

6 Lænseportene må ikke kunne skalkes, men kan forsynes med udvendige tophængslede lemme og indvendige tremmer. Disse arrangementer må dog ikke resultere i en væsentlig reduktion af det effektive lænseportareal. Eventuelle lemme eller udvendige gummiklapper i lænseporte skal fastgøres med hængsler i overkanten. Lemmene skal have så stor frigang, at de ikke sætter sig fast. Hængslerne skal være lavet af materialer som ikke angribes af tæring. Arrangementer til låsning af lænseportlemme må ikke forefindes.

7 Større lænseportåbninger skal være udstyret med ribber med maksimalt 380 mm indbyrdes afstand, dog maksimalt 230 mm neden for nederste ribbe.

8 Paunebrædder og indretninger til stuvning af fiskeredskaber skal anbringes sådan, at lænseportenes effektivitet ikke formindskes.

9 I fartøjer med fartstilladelse i områder med risiko for overisning, som anført i kapitel III regel 8, skal lemme og anden beskyttelse for lænseporte let kunne fjernes for at begrænse overisningen.

 

Regel 16 Anker og fortøjningsudstyr

1 .1 Ethvert fartøj skal være udstyret med ankerudrustning, pullerter klamper eller fastgørelsesbeslag således, at fartøjet hurtigt og sikkert kan ankre, fortøje, bugsere eller blive bugseret på forsvarligt vis.

.2 Kravene til ankre, kæder og fortøjninger er angivet i den efterfølgende tabel.

.3 Den i tabellen angivne ankerudrustning er baseret på bundforhold med normal holdekraft.

2 Fortøjningsbeslag, pullerter og klyds.

Ankertov eller kæde skal kunne fastgøres forsvarligt i fartøjets forreste ende. Hvor nødvendigt skal anbringes klyds, ruller, afviserplader eller lignende, hvor fortøjninger, ankertov eller kæde skærer lønning, dæk eller essing.

3 Alle fartøjer skal have mindst en pullert, beslag eller klampe forude og to agter. Hvor der monteres to pullerter eller beslag, skal disse placeres så langt i borde som muligt.

4 En pullert eller beslag i forenden og en i agterenden, skal være placeret så bugsering er mulig. Hvis et bugserbeslag monteret på forstævnen er let tilgængeligt, kan dette også godkendes som fortøjningsbeslag på åbne fartøjer uden fordæk.

5 Fortøjningsbeslag og deres fastgørelse skal være solidt konstrueret og monteret og skal dimensioneres til en direkte vandret trækbelastning (brudstyrke) »P« i længderetningen svarende til følgende:

hvor:

P: Trækbelastning (N)

D : vægtdeplacement ved fuld nedlastning (kg)

L: længde som defineret i kapitel I regel 2.15 i m.

6 Området hvor pullerter, beslag klamper eller klyds er fastgjorte skal anbringes med tilstrækkelige forstærkninger. Bolte, møtrikker og andre monteringsdele skal være af materialer, der er modstandsdygtige mod korrosion, og skal sikres mod at løsne sig.

7 Anker

Ankervægten kan opdeles i 2 stk. ankre, hvoraf det største (hovedankeret) skal have en vægt på mindst 2/3 af det angivne.

8 Den ankervægt, der angives i tabellen, er baseret på traditionelle ankertyper. Hvis ankeret er af en særlig type med stor holdeevne, kan ankervægten reduceres med indtil 25%.

9 Fartøjer med en særlig stor overbygning eller rigning skal forsynes med sværere ankergrejer. Ankervægt samt længde og brudstyrke af ankertov forøges med indtil 20% i forhold til det i tabellen angivne.

10 I fartøjer med fartstilladelse i fartsområderne F4 eller F5 skal ankervægten samt længde og brudstyrke af ankertov eller kæde og kædeforfang forøges med 20% i forhold til det, der er angivet i den efterfølgende tabel.

11 I fartøjer med fartstilladelse ved Grønland skal ankervægten samt længde og brudstyrke af ankertov eller kæde forøges med 30%. Hvis der anvendes ankertov skal længden af kædeforfanget tillige forøges med 100% i forhold til det, der er angivet i den efterfølgende tabel.

12 Ankertov og fortøjninger

Fartøjet skal udrustes med mindst 1 stk. ankertov eller ankerkæde og 3 stk. fortøjninger af en længde og med en brudstyrke, som angivet i tabellen.

 

13 Kædeforfang

Hvis der anvendes ankertov, skal der mellem anker og ankertovet indsættes et kædeforfang med en længde og dimension, som angivet i tabellen.

14 Ankerkæde

De kædedimensioner, der er angivet i kurvebladet, gælder for kortleddet kæde. Kæden skal være udført i henhold til en anerkendt standard5).

Skroglængde

Mindre end
(m) Þ

 

3

 

4

 

5

 

6

 

7

 

8

 

9

 

10

 

11

 

12

 

13

 

14

 

15

 

16

Samlet ankervægt (kg)

5

6

9

12

16

21

26

32

39

47

54

62

70

88

Største ankers min. vægt (kg)

3

4

6

8

11

14

17

21

26

31

36

41

47

58

Ankertovs
længde (m)

15

17

20

24

28

32

36

40

44

48

52

56

60

70

Ankertovs brudstyrke (kN)

8

11

15

19

23

28

32

36

41

45

49

53

58

64

Kædeforfangs længde (m)

1,2

2

3

4

5

6

7

8

8

9

10

11

13

13

Kædeforfangs dimension (mm)

8

8

8

8

8

8

10

10

10

12,5

12,5

12,5

12,5

12,5

Kædeforfangs dimension (")

5/16

5/16

5/16

5/16

5/16

5/16

3/8

3/8

3/8

1/2

1/2

1/2

1/2

1/2

Fortøjnings længde (m)

5

7

9

11

13

15

17

19

21

23

26

28

30

30

Fortøjnings brudstyrke (kN)

5

7

9

11

13

15

17

19

21

23

26

28

30

32

Tabel 1. Fartøjer med en længde mindre end 16 m

Regel 17 Arbejdsdæk under en lukket overbygning på fiskefartøjer

1 Fartøjer med en lukket beskyttelse over arbejdsdækket, hvori der ikke er monteret lænseporte, og hvortil der er porte eller luger, som det er nødvendigt at have åbne i søen i forbindelse med fartøjets anvendelse, skal forsynes med et effektivt afdræningsystem med en passende afdræningskapacitet til at bortlede vaskevand og fiskeaffald.

2. Alle nødvendige åbninger for fiskeoperationer skal være forsynet med lukkeanordninger, som hurtigt og effektivt kan betjenes af en person.

3 Hvis fangsten bringes til sådanne dæk til håndtering eller forarbejdning, skal den placeres i en vandtæt paune. Sådanne pauner skal være udstyret med et effektivt afdræningsystem. Der skal efter en konkret vurdering foretaget af Søfartsstyrelsen være tilfredsstillende beskyttelse mod utilsigtet vandtilstrømning til arbejdsdækket.

4 Der skal være mindst to udgange fra sådanne dæk.

5 Den frie højde ved arbejdspladser skal over alt være mindst 1,98 meter.

6 Der skal være et fast anbragt ventilationssystem med mindst seks luftskifter i timen. Der kan i ventilationssystemets ind og udgangsåbninger indbygges spjæld der giver mulighed for justering af luftstrømmen.

7 Sideluger og agterluger til overbyggede arbejdsrum på arbejdsdækket, som må holdes åbne under fiskeri, skal begrænses i størrelse og skal normalt have en tærskelhøjde over dæk på ikke mindre end 1000 mm.

8 Lukkemidler for sådanne luger skal mindst have samme styrke som den overbygning, de er placeret i, og skal til enhver tid kunne lukkes hurtigt af en person uden brug af værktøj.

9 Sideluger, der kan lukkes fra styrehuset, skal der have en akustisk og visuel alarm på arbejdsstedet, som advarer når lukningen begynder.

10 Side- og agterluger skal have tydelig skiltning om, at lugerne skal holdes lukkede, når de ikke er i brug under fiskeri, samt når der er fare for vandfyldning af arbejdsdæk.

11 Hvor arbejdsdækket i overbyggede arbejdsrum med sideluger er lavest, skal der i hvert rum, som er begrænset med skotter, være mindst en lænsebrønd i hver side af dækket i borde. Hvor bredden af arbejdsrummet er mindre end ½´ B i hele rummets længde, kan det accepteres, at der kun er lænsebrønd i den ene side af dækket. Volumen af hver lænsebrønd skal mindst være den største af:

a) V = 0, 5´ A´ 1´ b,

hvor

V: volumen i dm3

A: areal af udvendig sideluge i m2

1: arbejdsrummets længde i m

b: arbejdsrummets bredde i m

b) Minimum V = 60 dm3

12 Dybden af lænsebrønde må ikke være mindre end 350 mm.

13 Lænsning fra arbejdsdæk i overbyggede arbejdsrum med sideluger skal foregå ved hjælp af en separat pumpe i hver lænsebrønd.

14 Pumperne skal være af en type som fungerer i neddykket tilstand og kunne tåle at køre i »tør« tilstand. De skal være selv-ansugende og skal have individuelt automatisk og manuel stop- og startfunktion.

15 Lænsebrønd og pumpe skal være anbragt og udformet således, at pumpen på sugesiden bedst muligt undgår at blive tilstoppet af tang, fiskeaffald og lignende. Pumpen skal desuden være i stand til at pumpe fiskeaffald over bord sammen med vandet.

16 Lænsekapaciteten for hver pumpe skal mindst være den største af:

a) Q = 3´ B´ A,

hvor

Q: kapacitet i m3/t

A: areal af udvendig sideluge i m2

B: bredde i meter

b) Q = 1,25 ´ maksimal spulekapacitet i arbejdsrummet.

17 Afløb overbord fra pumper skal placeres mindst 600 mm over arbejdsdækket. De skal have en afspærrelig klapventil, som kan betjenes fra et let tilgængeligt sted mindst 1 meter over arbejdsdækket.

18 Afløbsrør fra pumper skal have en diameter og en godstykkelse, som står i forhold til pumpens kapacitet. Godstykkelsen skal være mindst 5 mm.

19 På arbejdsdækket skal der i hver lænsebrønd, og mindst i en i hver side, være en vandstands niveaualarm, som giver alarm i styrehuset, og som aktiveres, når en lænsebrønd er fuld.

20 På arbejdsdækket i overbyggede arbejdsrum med sideluge(r) kan udover pumper, som angivet i stk. 13, tillades dræningsklapper i lænsebrønde for direkte dræning over bord. Nævnte dræningsklapper må ikke anvendes i fartøjer, der skal sejle i områder, som angivet i kapitel III regel 8.1, hvor der er fare for overisning. Dræningsklapperne skal være udformet og anbragt som vist på nedenstående skitse og følgende betingelser opfyldt:

.1 Dræningsklapper skal være indfældet i skroget.

.2 Dræningsklapper skal i lukket tilstand være vandtætte udefra, og der skal være let adkomst for rengøring og tilsyn.

.3 Dræningsklapper skal kunne fjernlukkes fra styrehuset.

.4 Et panel i styrehuset skal vise, hvilke dræningsklapper som er åbne eller lukkede.

.5 Dræningsklapper skal desuden kunne lukkes manuelt fra et sted mindst 1 m over dækket.

.6 Åbninger for dræningsklapper må ikke være større end 0,06 m2.

.7 Dræningsklapperne skal være placeret mindst 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinie.

.8 Hængslerne på dræningsklapper skal være lavet af materia-

AD837_4.GIF Size: (302 X 193)

ler, som ikke angribes af tæring.

 

Fig. 4

21 Lænsning fra helt lukkede arbejdsrum på arbejdsdækket kan ske med separat pumpe i lænsebrønde og afløb, som anført i stk. 11-19.

Som et alternativt kan lænseledninger fra lænsebrønde være tilsluttet det ordinære lænsesystem, hvis dette er egnet til dette formål.

Lænsekapacitet fra hver lænsebrønd skal i begge tilfælde være mindst 1,25 ´ maksimal spulekapacitet på arbejdsdækket.

Dræningsklapper som i stk. 20 tillades ikke.

22 Affaldsskakte i overbygget eller helt lukkede arbejdsrum på arbejdsdæk skal være anbragt og udformet, så de er lette at inspicere. Indvendig åbning, samt påfyldningslem med vejrtæt lukning, skal have en højde af mindst 600 mm over arbejdsdækket. Arrangementet for afløb og lukning skal opfylde bestemmelserne i stk. 17. Skakten skal have mindst samme godstykkelse, som den klædning eller skanseklædning, hvori den sidder.

23 Enhver opbygning, som kan en hindre en hurtig og effektiv dræning af dæk på lukkede fartøjer, er ikke tilladt. Dækshuse med sidevægge mod borde, separate sidevægge i borde til beskyttelse mod vejrlig under drift eller lignende opbygninger på dækket, tillades kun under helt særlige omstændigheder og efter en konkret vurdering foretaget af Søfartsstyrelsen. I sådanne sidevægge anses lænseporte i henhold til regel 15 ikke for at give en effektiv dræning. Skanseklædning med en højde på mere end 1,20 m vil blive anset som en sidevæg.

24 Fra bingearrangementer på dæk skal der være god dræning fra bingerne og videre overbord.

 

Regel 18 Dybgangsmærker

1 Alle lukkede fartøjer skal have dybgangsmærker i decimeter ved for og agterstævn på begge sider. Mærker skal placeres så tæt ved perpendikulærerne som muligt.

 

 

 

Officielle noter

4) Der henvises til KIS-rekommandationer for Grønlandske fiskefartøjer, april 1989 med senere ændringer. (KIS er Konsulentformidlingen for erhvervslivet i Grønland under landsstyreområdet for fiskeri og industri).

Redaktionel note
  • Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F består af en kort indledende forskrift, samt et antal bilag i form af kapitler. Forskriften indeholder en liste over kapitlernes indhold og datering. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F i sin helhed findes ved at foretage følgende søgning: I feltet "populærtitel" skrives "meddelelser f".