Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F. Mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v. Kapitel F IV, Maskineri og elektriske installationer, 1. januar 2001

KAPITEL IV

Maskineri og elektriske installationer

Regel 1 Anvendelse *

Regel 2 Almindelige bestemmelser *

Regel 3 Fremdrivningsmaskineri *

Regel 4 Startsystem *

Regel 5 Trykluftbeholdere *

Regel 6 Trykluftledninger *

Regel 7 Brændselsolietanke *

Regel 8 Brændselsoliesystem *

Regel 9 Udstødssystem *

Regel 10 Kølevandssystem og søforbindelser *

Regel 11 Lænsesystem *

Regel 12 Elektriske installationer *

Regel 13 Hydraulikanlæg *

 

 

KAPITEL IV

Maskineri og elektriske installationer

Regel 1 Anvendelse

1 Dette kapitel finder anvendelse på nye fartøjer som defineret i kapitel 1, regel 2, dog finder regel 11, stk. 7 i dette kapitel også anvendelse på eksisterende fartøjer.

 

Regel 2 Almindelige bestemmelser

1 Motorrum, motorinstallationer, brændselsolie installationer og trykbeholder m.v. skal være forsvarligt konstrueret og sikret.

2 De tekniske installationer skal være overskuelige, tilgængelige for pasning og vedligeholdelse og skal være udført under hensyn til sikkerheden og sundhedstilstanden for de ombordværende personer.

3 Der skal forefindes mindst to elektriske hovedenergikilder bestående af en generator, som kan drives af fremdrivningsmotoren, og et akkumulatorbatteri. Generatoren skal, under fartøjets drift, kontinuerligt kunne levere energi til de elektriske installationer, som er krævet i dette regelværk. Akkumulatorbatteriet skal kunne levere energi til de samme installationer i 8 timer.

4 Det elektriske system skal udføres som et 2-leder isoleret system. Skrog, maskin/motordele o.lign. må ikke anvendes til tilbageledning, se dog regel 12 pkt. 2.

 

Regel 3 Fremdrivningsmaskineri

1 Fremdrivningsmaskineriet skal installeres i et særskilt motorrum eller motorkasse, adskilt fra øvrige rum i fartøjet ved vandtætte skotter.

2 Der må ikke anbringes vinduer eller anden form for lysningsglas i skibssiden, motorcasinger eller i dæk over motorrum.

3 Motoren skal være af en type, som er egnet til fremdrivning af fartøjet. Motoren skal være forsynet med mærkeplade, der angiver fabrikant, typebetegnelse og fabrikantens produktionsnummer.

4 Gear skal være konstrueret til den pågældende fremdrivningsmotor og skal være dimensioneret til motorens maksimale drejningsmoment ved alle ydelser.

5 Anlæg, der anvender brændselsolie med et flammepunkt under 60ºC, må i almindelighed ikke installeres.

6 Ved motoreffekter på 368 kW eller derover skal der være mindst en reserve kølevandspumpe, separat drevet. Ved ferskvands kølesystemer kan reservepumper udelades, såfremt der er en reserveforbindelse til saltvandssystemet, med mulighed for cirkulation af det ferske kølevand.

7 Motorophæng skal udføres i henhold til motorleverandørens forskrifter. Hvor der anvendes elastisk ophængning af fremdrivningsmotorer, skal propellerakslen være længere end 40 x diameteren af akslen, såfremt elastisk akselkobling udelades. Elastiske koblinger skal være således konstruerede, at nøddrift er mulig.

8 Propellerakselsystemer, der ikke er klassede, skal dimensioneres i henhold til motorleverandørens forskrifter, dog skal akseldiameteren mindst være:

Dp = AD840_1.GIF Size: (30 X 46) ´ k

hvor :

Dp: akseldiameteren i mm.

p: maskineriets maksimale effekt i kW.

r: propellerens omdrejningstal pr. sekund.

k = 30 stål

k = 23 AISI 316 austenitisk rustfrit stål

k = 22 AISI 431 martensitisk rustfrit stål

k = 18 nikkel-kobber legering K 500

k = 21 AISI 429

Materiale til propelleraksler skal have en brudstyrke på mindst 440 N/mm2.

Anvendes et materiale med en større brudstyrke (s ) end 440 N/mm2 kan diameteren korrigeres med følgende faktor,

f = AD840_2.GIF Size: (68 X 46)

Ved hule aksler, hvor huldiameteren overstiger 0,4 x yderdiameteren, skal akseldiameteren forøges, således at modstandsmomentet ikke bliver mindre end for massive aksler.

9 Afstanden imellem propellerens bladtip og vandoveroverfladen må ikke være mindre end 10 % af propellerens diameter i en hvilken som helst kondition. I fartøjer med dobbelt propelleranlæg skal afstanden imellem propellerakslerne være mindst 1,5 gange propellerdiameteren. Afstanden fra propelleren til de omgivende konstruktioner skal mindst være som angivet på skitsen.

AD840_3.GIF Size: (349 X 216)

 

 

Ror og agterskib

Hvor

a = 0,10´ D

b = 0,10´ D

c = 0,15´ D (gælder også afstand til akselbærere)

d = 0,03´ D

Ved propelleromdrejninger på 1000 o/min. og derover skal »b« mindst være 0,20´ D. Ved omdrejninger mellem 600 og 1000 o/min interpoleres mellem 0,10´ D og 0,20´ D. Ved propelleromdrejninger under 600 o/min. kan en reduktion af »b« tillades, dog aldrig til mindre end 0,05´ D.

10 Vægtykkelsen i aksellejer skal mindst være:

og længden skal mindst være 3 ´ Dp for stævnsrørslejer og 2 ´ Dp for andre lejer.

Akselbæreren skal ved fartøjets klædning have et modstandsmoment på mindst:

Hvor

l: længden af akselbæreren i mm.

Ved propellerakslen skal akselbærerens modstandsmoment mindst være 0,6 ´ W cm3.

11 Ved anlæg, hvor propellernes omdrejninger pr. minut ved motorens maksimale kontinuerlige ydelse er på 600 eller derover, skal følgende være opfyldt:

.1 afstanden imellem aksellejerne må ikke være større end angivet i efterfølgende kurveblad.

.2 propelleren skal afbalanceres statisk og skal opfylde kravet i ISO Recommendation R 484 for klasse 'S'.

.3 hvor propellerens omdrejninger pr. minut er på 1000 eller derover, skal propelleren desuden afbalanceres dynamisk, idet summen af påvirkningerne umiddelbart på hver side af propelleren ikke må overstige 'g' for klasse 'S' i den nævnte ISO rekommandation. Søfartsstyrelsen vil dog kunne acceptere andre metoder, der kan godtgøre, at den dynamiske balance er tilfredsstillende.

.4 Søfartsstyrelsen vil i specielle tilfælde, såsom lette konstruktioner, lange akselsystemer, særlige propellerudformninger, specielt udformet agterskib kræve, at der udføres torsionssvingningsberegninger for motor og/eller gear samt bøjesvingningsberegning for propellerakslen.

 

 

AD840_4.GIF Size: (438 X 695)

 

 

12 Fremdrivningsmaskineriet skal kunne manøvreres fra styrepladsen, herfra skal også følgende kontrolinstrumenter kunne overvåges:

.1 fremdriftsmaskineriets omdrejningstal

.2 fremdriftsmaskineriets smøreolietryk

.3 gearets smøreolietryk og evt. hydraulikolietryk

.4 kølevandstemperatur

.5 kølevandssvigt i udstødssystemer

.6 kontrolanordning for batteriladning

Kontrolinstrumenterne skal være mærket med områder for unormale driftsforhold og udstyret med regulerbar belysning. Alarm skal etableres for ovennævnte funktioner med undtagelse af fremdriftsmaskineriets omdrejningstal.

13 Alle bevægende dele, herunder koblinger og flangesamlinger på skrueaksler, skal afskærmes på betryggende måde, også under dørken. Svinghjul skal være afskærmet samt sikret mod at slynge lastvand ud i rummet.

14 Eventuelle dørkplader i motorrum skal være af stål eller letmetal med skridsikker overflade og skal ligge fast og sikret.

15 Overflader med en temperatur over 65°C skal være isolerede eller afskærmede. Trykolierør og slanger skal afskærmes mod motorens varme dele og mod den elektriske installation.

16 Ventilationssystemet for motorrummet skal bestå af mindst 2 ventilationskanaler, hensigtsmæssigt placeret, og med en dimension, der sikrer en tilstrækkelig luftfornyelse og en passende temperatur overalt i motorrummet. Højden over dæk af ventilatorkarme, skal være skal være så stor, som det med rimelighed er praktisk muligt, dog mindst henholdsvis 760 millimeter på vejrdæk og arbejdsdæk og 450 millimeter på overbygningsdæk. Mindst en af ventilationskanalerne skal på et hensigtsmæssigt sted være ført til bunden af motorrummet.

.1 ved naturlig ventilation skal kanalerne være så korte som muligt og fremføres uden unødvendige bøjninger.

.2 såfremt det samlede tværsnitsareal af såvel indsugnings- som udsugningskanalerne er på mindst 7 cm2/kW, anses lufttilførslen til motorrummet for at være tilstrækkelig. Hvis motorfabrikanten foreskriver et større tværsnitsareal i kanalerne, skal disse forskrifter dog følges.

.3 ved mekanisk ventilation skal ventilatoren have den fornødne kapacitet i henhold til motorfabrikantens installationsforskrifter og indblæsningskanalen så stort et tværsnitsareal, at lufthastigheden ikke bliver større end 6 m/sek.

.4 ventilatorerne skal kunne standses fra et tilgængeligt sted udenfor motorrummet.

 

Regel 4 Startsystem

1 Alle motorer skal være således indrettet, at igangsætning kan ske på betryggende måde.

2 Benyttes håndsving til igangsætning af motoren, skal dette være selvudløsende eller på anden måde betryggende indrettet.

3 Hvor trykluft anvendes til igangsætning af motoren, skal der forefindes 2 af hinanden uafhængige trykluftpumper, idet en manuel pumpe kan accepteres som den ene mulighed. Enhver kompressor skal være forsynet med sikkerhedsventil. Kompressorens indsugning skal anbringes således, at indsugning af olieholdig luft begrænses.

4 Hvor igangsætning af motoren udelukkende sker ved elektrisk energi, skal der findes mindst 2 af hinanden uafhængige akkumulatorbatterier, der via kontakter (omskiftelige kabler tillades ikke) kan tilsluttes såvel start- som ladearrangementet.

5 Ethvert startbatteri skal kunne oplades fuldstændigt i løbet af 6 timer. Anvendes et startbatteri til andre formål, skal batterikapaciteten øges tilsvarende, og startsystemets ledningsnet skal holdes fuldstændigt adskilt fra andre strømkredse.

6 Hvor fremdrivningsretningen ændres ved gangskiftning af maskineriet, skal der forefindes energi til mindst 12 igangsætninger af hver fremdrivningsmotor uden tilførsel af ny energi,.

7 Er motoren ikke gangskiftelig, d.v.s. hvor der anvendes revers eller vendbare propellerblade, behøver den opsamlede energi ved trykluftstart kun at være tilstrækkelig til 6 igangsætninger.

8 Ved elektrisk start skal hvert af de 2 af hinanden uafhængige batterier have tilstrækkelig kapacitet til 6 igangsætninger.

9 Batterikapaciteten skal fordobles i fartøjer, der får tildelt fartsområder ved Grønland.

 

Regel 5 Trykluftbeholdere

1 Trykluft skal være opsamlet i en eller flere dertil indrettede trykluftbeholdere, der skal være fremstillet af trukne stålrør eller af dampkedelplade (certifikatplade) og samlet ved svejsning. Sådanne beholdere skal med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner opfylde anerkendte regler, dog skal godstykkelsen mindst være 5 mm.

2 På enhver beholder skal arbejdstrykket, prøvetrykket, fabrikantens eller leverandørens navn, beholderens byggeår samt løbenummer være angivet på en solid måde, så beholderens identitet kan godtgøres.

3 Beholderne skal være fast anbragt og tilgængelige for udvendigt eftersyn i hele deres udstrækning. De skal som hovedregel være forsynet med afspærringsventil, bundaftapningshane eller -ventil, trykmåler, sikkerhedsventil, sprængplade eller smelteprop samt fornødne renseåbninger.

4 Sikkerhedsventiler skal have tilstrækkelig størrelse til at hindre en overskridelse af beholderens fastsatte arbejdstryk og må i intet tilfælde have en diameter under 10 mm. Sikkerhedsventilen kan være anbragt på beholderens tilgangsledning eller på kompressoren og kan være fælles for flere beholdere med samme tryk. Enhver beholder, hvis forbindelse med sikkerhedsventilen kan afbrydes ved mellemliggende afspærringsmidler, skal være forsynet med sprængplade eller smelteprop, der aktiveres før beholderens prøvetryk og smelter ved en temperatur af ikke over 100° C.

5 Hvor Søfartsstyrelsen finder, at den i trykluftbeholderne opsamlede luftmængde i forhold til rummets størrelse vil medføre særlig risiko i tilfælde af brand, skal sprængplader, smeltepropper og sikkerhedsventiler monteret på beholderne være omsluttede af et tilstrækkeligt dimensionerede afblæsningsrør, der er ført til frit dæk.

6 Aftapning af fortætningsvand og olie skal kunne ske fra beholderens laveste sted.

7 På trykmåleren skal arbejdstrykket være angivet ved en rød streg. Trykmålerens skala skal kunne vise mindst 125 % af arbejdstrykket.

8 Beholdere med en indvendig diameter over 150 mm skal være forsynet med renseåbninger af en sådan størrelse, at rensning og indvendigt eftersyn kan foretages på betryggende måde. Sådanne renseåbninger må i intet tilfælde have mindre diameter end 75 mm. Beholdere med en længde 2,5 m eller derover skal have en renseåbning i hver ende, eller være forsynet med et mandehul.

9 Undersøgelse og trykprøver af trykbeholdere.

.1 alle nye trykbeholdere til opbevaring af atmosfærisk luft eller andre luftarter under tryk skal trykprøves så vidt muligt inden anbringelsen om bord.

.2 trykbeholdere, der ikke er tilgængelige for en betryggende indvendig besigtigelse, skal underkastet periodisk trykprøve hver femte år. Det til fremstilling, overføring samt opbevaring af trykluft hørende materiel skal ligeledes trykprøves, såfremt det ved eftersynet viser sig at være i en sådan tilstand, at den fortsatte brug skønnes at være forbundet med fare.

.3 prøvetrykket skal være 1,3 gange arbejdstrykket ved såvel første som ved efterfølgende trykprøver.

.4 der skal foreligge en attest fra et af Søfartsstyrelsen autoriseret firma eller en af Søfartsstyrelsen autoriseret person om, at ovennævnte trykprøver eller undersøgelse er foretaget med tilfredsstillende resultat.

 

Regel 6 Trykluftledninger

1 Trykluftledninger skal være udført af stål- eller kobberrør.

2 Afspærringsventiler på trykluftledninger fra beholdere til gangskiftelige motorers igangsætningsventiler skal være let tilgængelige.

3 Søfartsstyrelsen kan efter en konkret vurdering tillade korte slangeforbindelser af godkendt materiale.

Regel 7 Brændselsolietanke

1 Brændselsolietanke skal være forsynet med fornødne skvalpeplader og indvendige afstivninger. Tanke på 50 l og derover skal desuden være forsynet med fornødne rensedæksler med en mindste diameter på 150 mm. Tanke på 1500 l og derover skal være forsynet med mandedæksler. Det anbefales, at tankene gøres høje og smalle for at undgå for store frie overflader og for at undgå, at olien ved fartøjets rulninger forsvinder fra sugestudsen.

2 Brændselsolietanke skal trykprøves til mindst det tryk, de under brugen udsættes for, dog mindst 0,25 Bar.

3 Løse brændselsolietanke af stål, rustfrit stål, aluminium samt indbyggede tanke af GRP, hvor styrkemæssige hensyn ikke kræver større tykkelser, skal med hensyn til dimensioner og materialer mindst være i overensstemmelse med værdierne i det efterfølgende skema:

AD840_5.GIF Size: (387 X 200)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4 Løse brændselsolietanke af stål, rustfrit stål og aluminium skal være udført som fuldsvejste konstruktioner, idet kantsvejsning ikke kan accepteres. Eksempelvis som vist på følgende skitser, hvor eksempel 1 og 2 kan tillades, mens 3 ikke må anvendes og 4 kun med den anførte begrænsning.

 

AD840_6.GIF Size: (368 X 68)

 

AD840_7.GIF Size: (364 X 68)

 

 

Må ikke anvendes. Må ikke anvendes ved tanke af rustfrit stål, aluminium og ståltanke på 50 l og derover.

5 Brændselsolietanke af aluminium skal være af søvandsbestandigt materiale med certifikat fra en anerkendt organisation eller af tilsvarende kvalitet. Aluminiumstanke skal installeres uden for motorrum og rum, der anvendes til opbevaring af maling eller tilsvarende stores. Dog tillades tanke, der indgår i fartøjets dobbeltbund, installeret i motorrummet. Placeres aluminiums-tanke op til rum med varmeudviklende installationer, skal sepa-rationsskottet brandisoleres, som anført i kapitel V, regel 2.4.

6 Påfyldningsrør og udluftningsrør på brændolietanke skal være af passende stor dimension, de skal være ført til vejrdæk og anbragt og udformet, så vand ikke kan trænge ned i tankene. Luftrør til brændselsolietanke skal udmunde over overbygningsdæk på overbyggede fartøjer. Fylderør skal slutte tæt til dækket og indrettes, så evt. oliespild under fyldning ikke kan løbe til fartøjets indre. Fylderør og udluftningsrør skal have samme diameter. På tanke over 200 l skal den indvendige diameter være mindst 38 mm, for mindre tanke mindst 12 mm. Interne ledninger imellem brændselsolietanke kan tillades.

7 Hver tank skal kunne pejles. Påfyldningsrøret kan også benyttes som pejlerør. Der skal være anbragt en stødplade under pejlerør. Luftrør, pejlerør og fylderør skal være påmærket ved deres udmunding på dækket.

8 Pejlearrangement, der har forbindelse til tanken under dennes top, skal forsynes med selvlukkende ventil af stål eller andet godkendt materiale. Kun standrør med flade glas må anvendes.

Regel 8 Brændselsoliesystem

1 Haner og ventiler anbragt på brændselsolietanke skal være af stål eller andet godkendt materiale. Haner og ventiler skal være forsynet med tilgængelig betjeningsnøgle eller håndhjul.

2 Olieledninger fra brændselsolietanke, der i tilfælde af lækage kan udtømme olie, skal være forsynet med en hane eller ventil, direkte anbragt på tanken som i tilfælde af brand kan lukkes fra et let tilgængeligt sted over dæk. Fjerntræk med kabler med indvendig kunststofbelægning er ikke tilladt.

3 Brændselsolieledninger skal være af stål- eller kobberrør. Samlingerne skal være udført enten som svejste samlinger, flangesamlinger, eller med egnede af Søfartsstyrelsen accepterede fittings eller med hårdlodning. Rør med en diameter på 50 mm og derover må ikke samles med gevindfittings eller gevindflanger.

4 Korte godkendte slangeforbindelser kan anvendes, når de er forsvarligt monteret på lange studse fastgjort med 2 stk. rustfri spændebånd i hver ende eller fastgjort med forskruninger indbygget i slangen. 1 stk. spændebånd kan dog accepteres, såfremt rørstudsen er forsynet med en krave. Slangeforbindelser skal være synligt oplagt i hele længden.

5 Filtre, vandudskillere og lignende, som ikke kan renses under motorens drift, skal være forsynet med by-pass mulighed. Filterarrangementer skal være indrettet således, at de ikke suges tomme, når afspærringsmidler på brændselsolietanken lukkes.

6 Brændselsoliemålere og lignende, som er indskudt i systemet, skal være forsynet med en by-pass mulighed.

7 Dele af måleudstyr, filtre og udskillere kan udføres af aluminium, forudsat at dette er med tykvægget gods, samt har et smeltepunkt på ikke under 400° C.

8 Elektrisk udstyr monteret på brændselsoliesystemet, som ved lækage, gennemføringer eller andre steder kan komme i forbindelse med brændselsolien, skal være af eksplosionssikker udførelse.

9 Brændselsolierør skal være oplagt eller skærmet, således at en eventuel lækage ikke kan forårsage, at olie drypper på varme dele.

 

Regel 9 Udstødssystem

1 Hver motor skal have et separat udstødssystem, som skal føres så direkte som muligt til fri luft.

2 Rørføringen skal være udført af solide stålrør, oplagt så ekspansion kan finde sted uden at skadelige spændinger opstår, og uden at røret skades på grund af vibrationer.

3 Ved flangesamlinger må kun anvendes pakning beregnet for udstødsrør. Udstødsrør, der er placeret, hvor henstuvning af materiel normalt finder sted, skal forsynes med skærm, der sikrer 10 cm fri luft om røret.

4 Udstødsrørets gennemføringer skal udføres på en forsvarlig måde, så opvarmning og antændelse af det omkringliggende materiale ikke kan forekomme.

5 Isoleringen omkring udstødsrøret må ikke være olieabsorberende.

6 Motorens udstødssystem skal være udført af stålrør eller af et andet godkendt materiale. Udstødssystem bestående af vandkølede/ukølede slanger må ikke anvendes.

7 Udstødssystemet skal være udført således, at der ikke kan ske vandfyldning af motoren.

8 Udmunder udstødet mindre end 350 mm over dybeste nedlastningsvandlinie, skal røret være forsynet med en let tilgængelig afspærringsventil anbragt direkte på fartøjets klædning.

 

Regel 10 Kølevandssystem og søforbindelser

1 Ved søvandskøling skal kølevandspumpen kunne suge fra mindst to af hinanden uafhængige søforbindelser.

2 Alle rør, der har forbindelse til søen under dybeste nedlastningsvandlinie, samt rør til udenbords kølespiraler, skal være af stål, kobber eller andet godkendt materiale og skal være forsynet med let tilgængelige afspærringsmidler monteret direkte på fartøjets side. Eventuelle fleksible slangeforbindelser skal være så korte som muligt, være synlige i hele deres længde og være af en godkendt type. Søforbindelser skal være af stål, bronze eller andet godkendt, sejt materiale.

3 Søforbindelser skal være forsynet med fastsiddende betjeningsnøgle eller håndhjul. Forbindelserne skal være tilgængelige (evt. ført op gennem dørken) og forsynet med indikator, der viser åben/ lukket stilling.

4 Anvendes søvand til direkte køling af motoren, skal der enten monteres en udvendig rist i forbindelse med søvandsindtaget, eller der skal på kølevandsledningens tilgangsside monteres et filter, der kan renses uden anvendelse af værktøj. Filterhuset skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejt materiale. Der skal anbringes en afspærrelig kontraventil på fartøjets side, hvor kølevandsafgangen er ført overbord. Denne ventil kan udelades, såfremt afgangsrøret er ført i en sløjfe på mindst 0,5 m op over dybeste nedlastningsvandlinie.

 

Regel 11 Lænsesystem

1 Der skal være mulighed for lænsning af fartøjets vandtætte rum med en fast monteret håndlænsepumpe på dækket. For små vandtætte rum, kan dræn til et tilstødende vandtæt rum tillades, såfremt drænet er forsynet med en afspærrelig kontraventil.

2 En håndlænsepumpe kan benyttes til lænsning af to sammenstødende rum ved omskiftning med en hane betjent fra dækket eller styrehus.

3 Samtlige lænserør skal være af stål, kobber eller godkendt fleksibel slange. Sugerør skal være forsynet med sugekurv, som dog kan udelades, når der anvendes membranpumper, der hurtigt kan åbnes og lukkes. Fleksible slanger må ikke anvendes i forbindelse med et kombineret lænse- og spulesystem.

4 Pumperne skal være modstandsdygtige over for mekanisk overlast, og ventiler, membran m.v. må ikke være af naturgummi, hvor pumperne lænser fra motorrum eller andet olieholdigt lastvand.

5 Håndlænsemidlers kapacitet skal i almindelighed ikke være mindre end angivet i efterfølgende tabel:

Længde i meter

Liter pr. slagfrekvens

 

Membranpumpe

Stempelpumpe

-7,99

8,00-9,99

10,00-

0,5

0,7

0,9

0,7

1,0

1,25

6 Fartøjer med en længde på 12 m og derover skal udover de hånddrevne lænsemidler have en mekanisk dreven lænsepumpe med en kapacitet på ikke under 10 m3/time. Pumpen skal kunne suge direkte fra motorrummet via en separat sugeledning eller over en ventilkasse forsynet med kontraventiler.

7 Motorrum i nye og eksisterende fartøjer skal forsynes med en alarm, der aktiveres, når vandstandsniveauet i rummet er over det normale. Alarmenheden skal være anbragt ved styrepladsen, og signalet skal kunne observeres visuelt og akustisk.

8 Kombineredet lænse/spulesystem skal være udført således, at der ikke ved fejlbetjening eller på anden måde kan sendes lænsevand ud i spulesystemet. Der skal være truffet forholdsregler imod, at der kan strømme vand ind i fartøjet gennem lænse- samt lænse/spulesystemer, jf. de efterfølgende principskitser.

 

Principskitser for lænse- og spulesystemer

 

AD840_8.GIF Size: (217 X 302)

Alternativ I

1. Såfremt afspærringsmidlet »C« er placeret direkte på klædningen, skal der være uhindret plads til betjening og vedligeholdelse af ventilen.

2. Afspærrelig kontraventil »D« kan ækvivalere kontraventil og afspærrelig ventil »C«.

3. Er afspærringsmidlet ikke placeret direkte på klædning, men som vist på skitsen, skal røret mellem klædning og ventil(er) have en kraftig godstykkelse.

AD840_9.GIF Size: (222 X 337)

Alternativ II

1. Afstand »A« mindst 0,5 m.

2. Vacuumbryder-arrangement skal udføres som vist med vacuumbryderventil »B«.

3. Røret mellem lyrebøjning og klædning skal have en kraftig godstykkelse.

Kombineret lænse- og spulesystem

.1 samtlige sugerør skal være forsynet med kontraventil.

.2 kontraventil »A« skal monteres, medmindre trevejshane monteres.

.3 ved lænsesystemer skal ligeledes alle sugerør være forsynet med kontraventil.

 

AD840_10.GIF Size: (425 X 160)

 

 

Regel 12 Elektriske installationer

1 Fordelingstavler skal være udført af flammesikkert materiale. Fordelingstavlen må ikke anbringes i fartøjets bund eller i forbindelse med rum, hvor gasflasker er installeret.

2 Det elektriske system skal udføres som et 2-leder isoleret system. Skrog, maskin-/motordele o.lign. må ikke anvendes til tilbageledning. For fremdrivningsmotor med en effekt mindre end 100 kW kan tillades relæ, således at motoren anvendes som leder i startøjeblikket i overensstemmelse med efterfølgende principdiagram.

AD840_11.GIF Size: (438 X 233)

 

 

3 Undtaget fra bestemmelsen i punkt 2 er kun systemer og anlæg til katodisk beskyttelse af fartøjets skrog.

4 Ledere i den faste installation skal have så stort et tværsnit, at spændingsfaldet i det enkelte kabel ikke overstiger 6%, dog skal tværsnittet mindst være 1,5 mm2.

5 Alle ledere i isolerede ledninger skal være flertrådede og af kobber og i overensstemmelse med IEC s standarder eller af en type, der er godkendt af en anerkendt organisation.

6 Kabel og ledninger skal oplægges således, at de ikke er udsat for en større påvirkning, mekanisk og/eller miljømæssig end højst nødvendigt. Hvor det er nødvendigt, skal kablerne beskyttes imod de forekommende påvirkninger.

 

7 Kabelgennemføringer i dæk eller vandtætte skotter skal være vandtætte, d.v.s. modsvare IP 67.

8 Til opsætning af elektrisk materiel på yderskrog og vandtætte skotter må der ikke anvendes gennemgående skruer og bolte. Ligeledes må der til opsætningen ikke anvendes udstyr, der giver anledning til galvanisk tæring.

9 Fordelingstavlen skal være opdelt i grupper, der er forsynet med afbrydere og sikringer for hver udgående strømkreds. Enpolede afbrydere kan accepteres. Afbrydere og sikringer skal dimensioneres efter strømkredsens maksimale belastning og varmeudvikling. Dimensioneringen kan foretages i overensstemmelse med efterfølgende tabel.

10 Tabel for belastning og sikring af kabler, når omgivelsestemperaturen er 15° C lavere end kablernes temperaturklasse.

Leder-

tværsnit

Kontinuerlig

belastning

Maksimal sikring til

overbelastnings-beskyttelse

Maksimal sik-ring til kort-

slutningsbeskyttelse

(ved videregå-ende mindste ledningstværsnit)

mm2

A

A

A

1,5

9

10

20

2,5

4

6

10

16

25

35

50

12

16

21

28

37

49

60

76

16

20

25

35

50

63

80

100

35

35

63

100

160

200

315

400

11 Smeltesikringer af typen neozed, samt sikringer i henhold til DIN 72581 del 3 med mærkstrøm efter kolonne »Maksimal sikring til kortslutningsbeskyttelse« opfylder kravet til kortslutningsbeskyttelse. Pinolsikringer samt sikringer med automatisk tilkobling må ikke anvendes.

12 Forsyningskablet mellem akkumulator og fordelingstavle skal være sikret så tæt ved akkumulatoren som muligt.

13 Er driftspændingen over 50 V, skal kapslingen på alle elektriske maskiner og apparater, der ikke er dobbeltisolerede, være forsynet med en beskyttende jordforbindelse forbundet til en jordplade af kobber monteret på fartøjsskroget med et areal på mindst 0,2 m2. Pladen må ikke anvendes til radioanlæg.

14 Udrustningen i forskellige rum skal med hensyn til kapsling som minimum opfylde kravene i efterfølgende oversigt.

 

AD840_12.GIF Size: (441 X 433)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

15 Batterier for såvel start som belysning skal være placeret så højt og hensigtmæssigt som muligt på et tørt sted med passende ventilation.

 

16 Batterier skal installeres i henhold til Søfartsstyrelsens til en hver tid gældende regler.1)

17 Der skal ved styrepladsen installeres en visuel og akustisk alarm for fartøjets lanterner. Alarmen skal aktiveres, såfremt en eller flere af lanternerne utilsigtet slukkes. Strømforsyningen skal være udført med sikring og 2-polet afbryder for hver lanterne. Ved enhver nyinstallation eller efter en større reparation skal der udføres en isolationsmåling af et autoriseret firma.

18 Ved tilslutning fra land til fartøjets elektriske system med spændinger større end 50 volt, skal tilslutningen være elektrisk adskilt fra fartøjets el-system.

19 Som landtilslutningskabel skal der anvendes et egnet kraftigt gummikabel. Tilslutningen skal monteres på et hensigtsmæssigt sted beskyttet imod vejrliget. Transformerudstyrets beskyttelseskasser skal tilsluttes landanlæggets beskyttelsesjord. Ved apparatet for landtilslutningen skal være angivet strømarten og spændingen, der må tilføres anlægget.

 

Regel 13 Hydraulikanlæg

1 Hydraulisk drevne anlæg samt de dermed forbundne rørsystemer og tilbehør skal være således udformet og konstrueret, at de er velegnede til den funktion, de er bestemt for. De skal være anbragt og beskyttet på en sådan måde, at de udgør mindst mulig fare for personer om bord og under fornøden hensyntagen til bevægelige dele, varme overflader og andre faremomenter. Ved komponentvalg og systemudformning skal der tages hensyn til det, anlægget vil blive udsat for samt til miljøforholdene om bord.

2 Hvor stålrør anvendes som trykrør, skal disse være udført som sømløse rør. Elektrisk modstandssvejsede rør må kun anvendes i enkelte tilfælde efter særlig tilladelse fra Søfartsstyrelsen. Stålrørene skal opfylde gældende anerkendt rørstandard under hensyntagen til anlæggets maksimale tryk. Hvor fleksible slanger anvendes, skal disse være af en egnet, anerkendt godkendt type, f.eks. SAE/ISO. Slangekoblinger skal være udført som koblinger af en egnet og anerkendt godkendt type.

3 Samlinger af rørlængder eller samling mellem rør og armatur/fittings skal foregå ved hjælp af boltede flangesamlinger, ved svejsning eller ved hjælp af anden form for anerkendt fittings. Flangesamlinger og fittings skal tilpasses arbejdstrykket. Rør i hydrauliksystemer skal behandles efter D.V.S. nr. 08004 og D.V.S. nr. 08005. Hvis de har været svejste eller varmebukkede, skal de syres ud til metallisk renhed. Rørene på pumpers afgangsside skal beskyttes mod overtryk større end det beregnede arbejdstryk. Når der til denne beskyttelse mod overtryk anvendes sikkerhedsventiler på pumpens afgangsside, skal udformningen være således, at ventilens afgangsside føres tilbage til pumpens sugeside eller et andet formålstjenligt sted, sædvanligvis tank. Sikkerhedsventilerne skal åbne, såfremt arbejdstrykket stiger med mere end 10%. Rør placeret på lavtrykssiden af en reduktionsventil skal sikres mod overtryk ved hjælp af sikkerhedsventiler eller lignende, når disse rør samt dertil forbundne komponenter ikke er beregnet for trykket på højtrykssiden af reduktionsventilen. Sikkerhedsventilernes flowkapacitet skal være af en sådan størrelse, at trykket i rørene ikke på noget tidspunkt overstiger arbejdstrykket med mere end 10%. Motorer skal være beskyttet ved hjælp af chokventiler så nær motor som praktisk muligt.

4 Trykprøvning skal være foretaget forinden ibrugtagning af et anlæg/delkomponent.

.1 Trykrørledninger samt div. armaturer skal trykprøves med min. 1,5 x arbejdstrykket.

.2 Cylindre skal være trykprøvet med et tryk Pe som en funktion af arbejdstrykket P.

Pe = 1,5 P, hvor P < 40 bar.

Pe = 1,4 P + 4, hvor P = 40 bar.

Prøvetrykket må ikke være mindre end 4 bar.

5 Systemtryk for spil, nettromler m.v. må ikke uden særlig tilladelse fra Søfartsstyrelsen overstige 250 bar kontinuerligt ved pumpen.

Strømningshastigheden i et hydraulisk anlægs trykledning må ikke overstige 4 m/sek. bl.a. under hensyntagen til det maksimalt tilladte støjniveau for området, hvor systemet er placeret.

Strømningshastigheden i et hydraulisk anlægs sugerørledning må ikke overstige 0,8 m/sek.

 

Officielle noter

1) Søfartsstyrelsens vejledning nr. 6. og 7 af 28. august 1995.

Redaktionel note
  • Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F består af en kort indledende forskrift, samt et antal bilag i form af kapitler. Forskriften indeholder en liste over kapitlernes indhold og datering. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F i sin helhed findes ved at foretage følgende søgning: I feltet "populærtitel" skrives "meddelelser f".