Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om konvention af 3. oktober 1985 om bevaring af Europas arkitekturarv


I henhold til kgl. resolution af 6. juli 1987 har Danmark ratificeret en i Granada den 3. oktober 1985 udfærdiget konvention om bevaring af Europas arkitekturarv.

Konventionen har følgende ordlyd:

KONVENTION OM BEVARING AF EUROPAS ARKITEKTURARV

Europarådets medlemsstater, som har undertegnet denne konvention, er

i betragtning af, at det er Europarådets mål at knytte sine medlemmer nærmere sammen, med det formål bl.a. at værne om og realisere de idealer og principper, som er deres fælles arv,

i erkendelse af, at arkitekturarven er et uerstatteligt udtryk for den europæiske kulturarvs rigdom og mangfoldighed, giver et uvurderligt vidnesbyrd om vor fortid og er alle europæeres fælles arv,

under hensyntagen til den europæiske kulturkonvention, som blev undertegnet i Paris den 19. december 1954, og især til dennes artikel 1,

under hensyntagen til den europæiske erklæring om arkitekturarven (European Charter of the Architectural Heritage) vedtaget af Europarådets Ministerkomite den 26. september 1975, og til resolution (76) 28, vedtaget den 14. april 1976, vedrørende tilpasning af love og bestemmelser til kravene om en integreret bevaring af arkitekturarven,

under hensyntagen til Europarådets Parlamentariske Forsamlings rekommandation 880 (1979) om bevaring af den europæiske arkitekturarv,

under hensyntagen til Ministerkomiteens rekommandation nr. R (80) 16 til medlemsstaterne om specialuddannelse af arkitekter, byplanlæggere, bygningsingeniører og landskabsarkitekter og til Ministerkomiteens rekommandation nr. R (81) 13, vedtaget den 1. juli 1981, om foranstaltninger til i forbindelse med udførelse af håndværksarbejder at støtte visse håndværksfag, der er i tilbagegang,

ihukommende vigtigheden af til kommende generationer at videregive en samling kulturelle normer, at forbedre by- og landmiljøet og derved fremme staters og regioners sociale og kulturelle udvikling,

i erkendelse af vigtigheden af at nå til enighed om hovedsigtet for en fælles politik til arkitekturarvens bevaring og styrkelse,

blevet enige om følgende:

Definition af arkitekturarven

Artikel 1

I denne konvention skal udtrykket »arkitekturarv« betragtes som omfattende følgende former for fast ejendom:

1. Monumenter: alle bygninger og konstruktioner af væsentlig historisk, arkæologisk, kunstnerisk, videnskabelig, social eller teknisk interesse, herunder deres faste tilbehør.

2. Grupper af bygninger: ensartede grupper af by- eller landbygninger, som er af væsentlig historisk, arkæologisk, kunstnerisk, videnskabelig, social eller teknisk interesse, og som er tilstrækkeligt sammenhængende til at udgøre topografisk afgrænsede enheder.

3. Særlige lokaliteter: områder, som er både menneske- og naturskabte, idet de består af arealer, som er delvis bebyggede og tilstrækkeligt karakteristiske og homogene til at kunne afgrænses topografisk, og som er af væsentlig historisk, arkæologisk, kunstnerisk, videnskabelig, social eller teknisk interesse.

Bestemmelse af fast ejendom, der skal fredes

Artikel 2

Med henblik på en nøjagtig bestemmelse af de monumenter, grupper af bygninger og særlige lokaliteter, som skal fredes, forpligter hver part sig til at føre registreringer, og i tilfælde af, at sådan ejendom er truet, så tidligt som muligt at udarbejde den fornødne dokumentation.

Lovmæssige fredningsforanstaltninger

Artikel 3

Hver part forpligter sig til:

1. at træffe lovmæssige foranstaltninger til værn af arkitekturarven,

2. inden for rammerne af sådanne foranstaltninger og med de midler, der står til rådighed for den enkelte stat eller region, at drage omsorg for beskyttelse af monumenter, grupper af bygninger og særlige lokaliteter.

Artikel 4

Hver part forpligter sig til:

1. at føre det fornødne tilsyn og iværksætte de fornødne bemyndigelsesforanstaltninger, som kræves for lovmæssig beskyttelse af de pågældende ejendomme,

2. at forhindre hærværk, forfald eller nedrivning af fredet ejendom. Med henblik herpå forpligter hver part sig til, hvis den ikke allerede har gjort dette, at tilvejebringe lovhjemmel, der:

a. foreskriver forelæggelse for rette myndighed af enhver plan om nedrivning eller ændring af monumenter, der allerede er fredede eller i gang med at blive fredet, samt enhver plan, som berører deres omgivelser,

b. foreskriver forelæggelse for rette myndighed af enhver plan, som berører en gruppe af bygninger eller dele heraf eller en særlig lokalitet, og som indebærer

- nedrivning af bygninger

- opførelse af nye bygninger

- omfattende ændringer, der forringer bygningernes eller den særlige lokalitets karakter,

c. giver de offentlige myndigheder mulighed for at pålægge ejeren af en fredet ejendom at foranledige arbejde udført eller for selv at foranledige sådant arbejde udført, hvis ejeren undlader det,

d. muliggør ekspropriation af fredet ejendom.

Artikel 5

Hver part forpligter sig til at forbyde hel eller delvis fjernelse af fredede monumenter/ejendomme, medmindre disses sikring gør det nødvendigt. I så fald skal den kompetente myndighed tage de nødvendige forholdsregler vedrørende nedtagning, fjernelse og retablering på et egnet sted.

Andre foranstaltninger

Artikel 6

Hver part forpligter sig til:

1. at sikre de offentlige myndigheders finansielle støtte til vedligeholdelse og restaurering af arkitekturarven inden for sit territorium, i overensstemmelse med national, regional og lokal kompetence og inden for de bevillingsmæssige rammer,

2. i givet fald at træffe de fornødne fiskale foranstaltninger til støtte for bevaring af denne arv,

3. at tilskynde til private initiativer til vedligeholdelse og restaurering af arkitekturarven.

Artikel 7

Hver part forpligter sig til at fremme foranstaltninger, der tjener til en generel miljøforbedring omkring monumenter, grupper af bygninger og særlige lokaliteter.

Artikel 8

Med henblik på at begrænse risikoen for arkitekturarvens fysiske forfald forpligter hver part sig til:

1. at støtte videnskabelig forskning vedrørende bestemmelse og analyse af de skadelige virkninger af forurening og af midler til at nedsætte eller fjerne disse virkninger,

2. at overveje de særlige bevaringsproblemer for arkitekturarven i forbindelse med forureningsbekæmpelse.

Sanktioner

Artikel 9

Hver part forpligter sig til inden for sine muligheders rammer at sikre, at overtrædelse af den lovgivning, der beskytter arkitekturarven, imødegås med relevante og tilstrækkelige forholdsregler fra den kompetente myndigheds side. Disse forholdsregler kan i givet fald indebære en forpligtelse for overtræderen til at fjerne nyopført byggeri, som ikke overholder lovens krav, eller at tilbageføre fredet ejendom til dennes tidligere tilstand.

Bevaringsmålsætninger

Artikel 10

Hver part forpligter sig til at vedtage integrerede bevaringsmålsætninger, der:

1. har fredning af arkitekturarven som et væsentligt led i planlægningen for by og land og sikrer, at der tages hensyn til dette krav på alle niveauer, både under udarbejdelse af den fysiske planlægning og i forbindelse med tilladelser,

2. fremmer restaurerings- og vedligeholdelsesprogrammer for arkitekturarven,

3. gør bevaring, fremme og forbedring af arkitekturarven til et væsentligt element i kultur-, miljø- og fysisk planlægningspolitik,

4. støtter, hvor der er mulighed for det i den fysiske planlægning for by og land, bevaring og brug af sådanne bygninger, hvis værdi i sig selv ikke begrunder beskyttelse i henhold til artikel 3, stk. 1, i denne konvention, men som er af værdi og interesse på grund af deres beliggenhed i by- eller landmiljøet og på grund af livskvaliteten,

5. fremmer anvendelse og udvikling af traditionelle færdigheder og materialer, som en vigtig forudsætning for arkitekturarvens fremtid.

Artikel 11

Hver part forpligter sig til under behørig hensyntagen til kulturarvens arkitektoniske og historiske karakter at fremme:

- anvendelse af fredet ejendom i lyset af nutidige behov,

- tilpasning af gamle bygninger til nye anvendelsesformål, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt.

Artikel 12

I erkendelsen af værdien af offentlig adgang til fredet ejendom forpligter hver part sig til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at konsekvenserne af at tillade sådan adgang, herunder især bygningsindgreb eller lignende, ikke indebærer forringelse af sådanne ejendommes og deres omgivelsers arkitektoniske og historiske karakter.

Artikel 13

For at lette virkeliggørelsen af disse målsætninger forpligter hver part sig til inden for sine politiske og administrative rammer at fremme et effektivt samarbejde på alle niveauer mellem bevaringsmæssige, kulturelle, miljømæssige og fysiske planlægningsaktiviteter.

Borgerdeltagelse og interesseforeninger

Artikel 14

Med henblik på at øge virkningen af foranstaltninger, truffet af offentlig myndighed vedrørende identificering, beskyttelse, restaurering, vedligeholdelse, forvaltning af og støtte til arkitekturarven forpligter hver part sig til:

1. at tilvejebringe, på de forskellige trin i beslutningsprocessen, egnede systemer til formidling af information, samråd og samarbejde mellem statslige, regionale og lokale myndigheder, kulturelle institutioner og foreninger samt offentligheden i øvrigt,

2. at fremme sponsorvirksomhed og almennyttige foreninger på området.

Oplysning og undervisning

Artikel 15

Hver part forpligter sig til:

1. at stimulere den almindelige bevidsthed om værdien af at bevare arkitekturarven, både som en del af den kulturelle identitet og som kilde til inspiration og kreativitet for nuværende og kommende generationer,

2. med henblik herpå at fremme foranstaltninger til at udbrede oplysning og at skabe øget viden, især ved hjælp af moderne kommunikations- og reklameteknik, med det særlige sigte:

a. at vække eller skærpe den almindelige interesse lige fra skolealderen for beskyttelse af arven og for kvaliteten af bygningsmiljø og arkitektur,

b. at påpege samhøret mellem kulturarven og de forbindelser, der består mellem arkitektur, kunst og folkelige traditioner og levevis på europæisk, nationalt og regionalt niveau.

Artikel 16

Hver part forpligter sig til at fremme uddannelse inden for de forskellige erhverv og håndværk, der beskæftiger sig med arkitekturarvens bevaring.

Europæisk samordning af bevaringsmålsætninger

Artikel 17

Parterne forpligter sig til at udveksle information om deres bevaringsmålsætninger vedrørende eksempelvis:

1. de metoder, der vil blive bragt i anvendelse med henblik på tilsyn med, fredning og bevaring af ejendomme under hensyntagen til den historiske udvikling og til eventuel forøgelse i antallet af sådanne ejendomme,

2. måder, på hvilke behovet for fredning af arkitekturarven bedst lader sig forene med nutidige økonomiske, sociale og kulturelle aktiviteters behov,

3. de muligheder, som den nye teknologi frembyder for at identificere og kortlægge arkitekturarven og bekæmpe forringelse af materialer såvel som inden for videnskabelig forskning, restaureringsarbejde og metoder til arvens forvaltning og styrkelse,

4. måder til fremme af den arkitektoniske skaben som vor tids bidrag til den europæiske arv.

Artikel 18

Parterne forpligter sig til når som helst der er behov for det at bidrage med gensidig teknisk bistand i form af udveksling af erfaringer og af eksperter inden for bevaring af arkitekturarven.

Artikel 19

Parterne forpligter sig til inden for rammerne af deres relevante nationale lovgivning eller internationale aftaler at fremme indbyrdes europæiske udvekslinger af specialister på bevaringsområdet vedrørende arkitekturarven, herunder specialister, som er ansvarlige for videre uddannelse.

Artikel 20

Med henblik på opfyldelsen af denne konventions formål skal en ekspertgruppe nedsat af Europarådets Ministerkomite i medfør af artikel 17 i Europarådets statut overvåge konventionens overholdelse og i særdeleshed:

1. jævnligt rapportere til Europarådets Ministerkomite om situationen i konventionens medlemslande med hensyn til deres bevaringspolitik for arkitekturarven, om gennemførelsen af konventionens principper, samt om gruppens egne aktiviteter,

2. fremlægge forslag til Europarådets Ministerkomite om foranstaltninger til gennemførelse af konventionens bestemmelser, herunder multilaterale aktiviteter, revision eller ændring af konventionen såvel som information til offentligheden om konventionens formål,

3. fremsætte rekommandationer til Europarådets Ministerkomite om at opfordre stater, der ikke er medlemmer af Europarådet, til at tiltræde denne konvention.

Artikel 21

Denne konventions bestemmelser skal ikke være til hinder for anvendelse af sådanne særlige, mere hensigtsmæssige bestemmelser om fredning af ejendom, beskrevet i artikel 1, som er indeholdt i:

- konventionen af 16. november 1972 om beskyttelse af Verdens kultur- og naturarv,

- den europæiske konvention af 6. maj 1969 om beskyttelse af den arkæologiske arv.

Afsluttende bestemmelser

Artikel 22

1. Denne konvention skal være åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater. Den skal undergives ratifikation, tiltrædelse eller godkendelse. Ratifikations-, tiltrædelses- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2. Denne konvention træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, på hvilken tre af Europarådets medlemsstater har meddelt deres samtykke til at være bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i foranstående stk. 1.

3. For enhver medlemsstat, som senere meddeler sit samtykke til at være bundet af konventionen, træder denne i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for deponeringen af ratifikations-, tiltrædelses- eller godkendelsesinstrumentet.

Artikel 23

1. Efter denne konventions ikrafttræden kan Europarådets Ministerkomite opfordre enhver stat, som ikke er medlem af Rådet, samt Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, til at tiltræde denne konvention ved beslutning truffet ved stemmeflertal i overensstemmelse med artikel 20. d i Europarådets statut og ved enstemmighed blandt repræsentanterne for de kontraherende stater, som er berettigede til at have sæde i Komiteen.

2. Med hensyn til enhver stat, der tiltræder konventionen, eller Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, dersom dette tiltræder den, træder konventionen i kraft på den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en tre måneders periode efter datoen for deponering af tiltrædelsesinstrumentet hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 24

1. Enhver stat kan på underskrivelsestidspunktet, eller når ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet deponeres, nærmere angive, på hvilket eller hvilke territorier denne konvention skal finde anvendelse.

2. Enhver stat kan på et hvilket som helst senere tidspunkt ved en erklæring til Europarådets generalsekretær udstrække anvendelsen af denne konvention til ethvert andet geografisk område, angivet i erklæringen. For et sådant område træder konventionen i kraft på den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en tre måneders periode efter datoen for generalsekretærens modtagelse af den pågældende erklæring.

3. Enhver erklæring afgivet i henhold til de to foranstående punkter kan, med hensyn til ethvert område angivet i erklæringen, tilbagekaldes ved en meddelelse stilet til generalsekretæren. Tilbagekaldelsen træder i kraft på den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en seks måneders periode efter datoen for generalsekretærens modtagelse af den pågældende meddelelse.

Artikel 25

1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelsen eller deponeringen af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet erklære, at den forbeholder sig ret til helt eller delvis ikke at opfylde bestemmelserne i artikel 4, stk. c og d. Andre forbehold kan ikke tages.

2. Enhver kontraherende stat, som har taget forbehold i medfør af foranstående stk. 1, kan helt eller delvis tilbagekalde dette ved en meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær. Tilbagekaldelsen træder i kraft på datoen for generalsekretærens modtagelse af den pågældende meddelelse.

3. En part, som har taget forbehold med hensyn til bestemmelserne omtalt i foranstående stk. 1, kan ikke kræve den pågældende bestemmelse opfyldt af nogen anden part; den kan dog, hvis forbeholdet er begrænset eller betinget, kræve bestemmelsen anvendt i samme omfang, hvori den selv har accepteret den.

Artikel 26

1. Enhver part kan når som helst opsige denne konvention ved en meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær.

2. En sådan opsigelse vil træde i kraft på den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en seks måneders periode efter datoen for generalsekretærens modtagelse af den pågældende meddelelse.

Artikel 27

Europarådets generalsekretær skal underrette Europarådets medlemsstater, alle andre stater, som har tiltrådt konventionen, og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, dersom dette har tiltrådt den, om:

a. enhver undertegnelse,

b. deponering af alle ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter,

c. enhver ikrafttrædelsesdato for konventionen i overensstemmelse med artiklerne 22, 23 og 24,

d. enhver anden handling, underretning eller meddelelse vedrørende denne konvention.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er behørigt befuldmægtigede dertil, underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Granada den 3. oktober 1985 på engelsk og fransk, således at begge tekster har samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal deponeres i Europarådets arkiv. Europarådets generalsekretær vil fremsende bekræftede genparter til hvert af Europarådets medlemslande og til enhver anden stat eller til Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, hvis disse opfordres til at tiltræde denne konvention.

  • (Underskrifter)

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos Europarådets generalsekretær den 23. juli 1987, og konventionen er i henhold til artikel 22 trådt i kraft for Danmark den 1. december 1987. Ifølge forbehold i ratifikationsinstrumentet samt erklæring herom i henhold til artikel 24, stk. 1, ved deponering af instrumentet omfatter Danmarks ratifikation ikke Færøerne og Grønland.

Konventionen er foruden af Danmark ratificeret eller godkendt af følgende lande med virkning fra de anførte datoer:

Frankrig ....................... 1. december 1987

Forbundsrepublikken Tyskland ... 1. december 1987

Storbritannien ................. 1. marts 1988

Liechtenstein .................. 1. september 1988.

Følgende lande har ved deponeringen af ratifikations- eller godkendelsesinstrumentet afgivet erklæring eller taget forbehold som anført nedenfor:

Frankrig:

Erklæring i henhold til artikel 24, stk. 1, om at konventionen skal være gældende for Den Franske Republiks europæiske og oversøiske departementer.

Forbundsrepublikken Tyskland:

Erklæring i henhold til artikel 24, stk. 1, om at konventionen også skal være gældende for Land Berlin med virkning fra datoen for dens ikrafttræden for Forbundsrepublikken.

Storbritannien:

Erklæring om at ratifikationen omfatter Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Jersey, Guernsey og Isle of Man, med forbehold i henhold til artikel 25, stk. 1, om at artikel 4 c ikke for nærværende finder anvendelse for Nordirlands vedkommende.

Udenrigsministeriet, den 15. marts 1989

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Officielle noter

Ingen