§ 1
I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 1998,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 206 af 3. april 1998, § 35 i
lov nr. 900 af 16. december 1998, § 1 i lov nr. 901 af 16. december 1998 og
lov nr. 228 af 21. april 1999, foretages følgende ændringer:
1. I § 201 indsættes som stk. 3:
»
Stk. 3. Såfremt det
i 1992-fondskonventionens artikel 4, stk. 4, nævnte samlede
erstatningsbeløb forhøjes efter proceduren i konventionens
artikel 33, kan erhvervsministeren fastsætte regler om de nye samlede
erstatningsbeløb.
«
2. §§ 472-484 affattes således:
»
§ 472.
Formålet med søforklaring er snarest muligt at tilvejebringe
oplysninger om de faktiske omstændigheder ved ulykke, dødsfald
eller personskade, herunder oplysninger om forhold, som er af betydning for
bedømmelsen af offentlige forhold eller civile ansvarsforhold, af
skibets sødygtighed eller for sikkerheden til søs.
§ 473. Søforklaring kan afholdes, når en ulykke
har fundet sted til søs, eller når skibsføreren eller et
medlem af besætningen uden for dansk havn er afgået ved
døden eller har lidt betydelig personskade om bord.
§ 474. Den, som har en væsentlig retlig interesse deri,
kan begære, at søforklaring afholdes for et dansk skib.
Stk. 2. Søforklaring kan afholdes her i riget for
et udenlandsk skib, når
1) begæring herom fremsættes af skibsføreren eller
rederen for det udenlandske skib eller af myndighederne i det land, hvor
skibet er registreret,
2) der i dansk søterritorium eller i den eksklusive
økonomiske zone er sket betydelig skade på person eller
miljø eller
3) der uden for de i nr. 2 nævnte områder er sket en ulykke
til søs med væsentlig tilknytning til Danmark og betydelig
personskade til følge, såfremt begæring herom
fremsættes af Søfartsstyrelsen og skibet på tidspunktet
for begæringen befinder sig i dansk havn.
Stk. 3. Den, der begærer søforklaring for et
udenlandsk skib efter stk. 2, skal have en væsentlig retlig interesse
deri.
§ 475. Begæring om søforklaring i Danmark
indgives til en af de i § 476, stk. 1, nævnte retter. Retten kan efter
begæring fra skibets reder eller skibsføreren henvise en
begæring om afholdelse af søforklaring til en anden af de i §
476, stk. 1, nævnte retter, medmindre formålet med
søforklaringen dermed forspildes.
Stk. 2. Retten afgør, hvorvidt afholdelse af
søforklaring er nødvendig af hensyn til det i § 472
nævnte formål.
Stk. 3. Begæring om søforklaring i Finland,
Norge eller Sverige indgives til den domstol, som efter det
pågældende lands lovgivning er kompetent til at afholde
søforklaring.
Stk. 4. Begæring om søforklaring i andre
lande end Danmark, Finland, Norge eller Sverige fremsat af
erhvervsministeren, rederen eller skibsføreren indgives til en dansk
udenrigsrepræsentation, jf. § 476, stk. 2. Begæring fremsat af
andre indgives til en af de i § 476, stk. 1, nævnte retter.
Stk. 5. Den, der begærer søforklaring, skal
så vidt muligt oplyse, hvem retten skal indkalde, og endvidere samtidig
med indgivelse af begæringen sende kopi af denne til dem, der kan
antages at have interesser at varetage ved søforklaringen.
Stk. 6. Fremkommer rekvirenten ved indgivelse af
begæring om afholdelse af søforklaring ikke med de oplysninger,
som med rimelighed kan forlanges, kan retten afvise begæringen. Retten
kan indrømme rekvirenten en frist til at afhjælpe denne
mangel.
§ 476. Søforklaring afholdes for byretten eller
Sø- og Handelsretten i København.
Stk. 2. I udlandet kan søforklaring afholdes for
en dansk udenrigsrepræsentation, der af udenrigsministeren er
bemyndiget til at modtage sådanne forklaringer, jf. dog § 475, stk. 3.
Findes ingen sådan dansk udenrigsrepræsentation i det
pågældende land, kan søforklaring afgives for en dertil
kompetent finsk, norsk eller svensk udenrigsrepræsentation.
§ 477. Rederen, skibsføreren, medlemmer af
besætningen samt andre med direkte kendskab til den indtrufne
hændelse har pligt til at afgive forklaring, fremlægge
nødvendig dokumentation om skibets forhold og i øvrigt til at
medvirke til at tilvejebringe oplysninger om de faktiske omstændigheder
ved en ulykke eller et dødsfald, jf. § 473.
Stk. 2. Til det retsmøde, hvor
søforklaringen afholdes, indkaldes de personer, der antages at kunne
give oplysninger i sagen. Indkaldelse af skibsmandskab kan ske gennem
skibsføreren. Retten underretter så vidt muligt skibets ejer,
skibets reder, ladningsejere, assurandører, klassifikationsselskab og
andre, som kan have retlige interesser at varetage ved søforklaringen,
om retsmødet. Rederen har pligt til at afgive oplysninger om disses
identitet til retten.
Stk. 3. Retten giver Søfartsstyrelsen og
politimesteren meddelelse om begæringen om afholdelse af
søforklaringen.
Stk. 4. Alle, som har retlig interesse deri, har
adgang til at gøre sig bekendt med sagens akter og har mulighed for at
stille spørgsmål under søforklaringen. Dette gælder
ikke i de tilfælde, hvor der i medfør af § 479, stk. 3, er
truffet beslutning om, at søforklaringen skal afholdes for lukkede
døre.
§ 478. Retten bør søge at fjerne uklarhed,
tvetydighed eller ufuldstændighed i de afgivne forklaringer og
uoverensstemmelse med de i øvrigt foreliggende oplysninger. Retten kan
pålægge rederen, befragteren, ladningsejerne eller andre at
fremlægge dokumentation vedrørende skib eller ladning til
oplysning af sagen. Retten kan indkalde yderligere vidner og kan opfordre de
mødende til at lade foretage syn og skøn efter retsplejelovens
regler eller andre skridt til oplysning af sagen.
Stk. 2. Bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 18 om
vidneforklaring i borgerlige sager finder i øvrigt med de
fornødne lempelser anvendelse på indkaldelse til og afholdelse
af søforklaring.
Stk. 3. Af forklaringerne optages efter retsformandens
nærmere bestemmelse et referat. Bemærkning om dets godkendelse
optages i retsbogen.
§ 479. I tilfælde af sammenstød, jf. § 163,
afholdes søforklaring så vidt muligt på samme tidspunkt
for begge skibe. Retten kan med henblik herpå tillade, at
søforklaringen udsættes.
Stk. 2. I tilfælde af sammenstød mellem et
dansk og et udenlandsk skib kan der dog kun afholdes søforklaring
vedrørende det danske skib, hvis Søfartsstyrelsen eller rederen
begærer det, eller hvis der ifølge § 474 , stk. 2, eller
lovgivningen i det udenlandske skibs hjemland skal afholdes
søforklaring vedrørende det udenlandske skib.
Stk. 3. Hvis søforklaring angående
skibssammenstød, jf. § 163, ikke afholdes på samme tidspunkt for
begge skibe, kan retten på begæring af rederen,
skibsføreren eller anden, der har begæret søforklaringen
for det skib, for hvilket søforklaring først afholdes,
beslutte, at retsmødet skal holdes for lukkede døre, og at kun
repræsentanter for offentlige myndigheder og for rederen må
være til stede. Tilsvarende gælder, hvis søforklaring kun
afholdes for det ene skib. Bestemmelserne om dørlukning i
retsplejelovens kapitel 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Pligten til at hemmeligholde forhandlingerne
efter stk. 3 bortfalder dog, når søforklaring er afholdt
vedrørende det andet skib, eller når den, der har begæret
at afholde retsmødet for lukkede døre, giver afkald over for
retten på denne beskyttelse.
Stk. 5. Når søforklaring er afholdt for
lukkede døre i henhold til stk. 3, må der, indtil
søforklaring er afholdt vedrørende det andet skib, kun meddeles
udskrift af retsbogen og sagens dokumenter til offentlige myndigheder og
rederen.
§ 480. Den, der begærer søforklaring i Danmark,
afholder efter rettens nærmere bestemmelse de omkostninger, som
påføres de i § 477, stk. 2, omhandlede personer, der deltager i
søforklaringen. Retten kan bestemme, at en eller flere af de
øvrige af § 477, stk. 2, omfattede personer helt eller delvis skal
betale de i 1. pkt. nævnte omkostninger.
Stk. 2. Retten kan kræve, at der stilles sikkerhed
for de udgifter, som søforklaringen kan medføre.
Stk. 3. Ved søforklaringer i udlandet efter § 475,
stk. 4, afholder de personer, der deltager, jf. § 477, stk. 2, hver sine
omkostninger. Gebyrbetaling i henhold til reglerne om betaling for
tjenestehandlinger i udenrigstjenesten samt rejse- og opholdsudgifter for den
danske udenrigsrepræsentation afholdes af den, der begærer
søforklaring. Hvis søforklaring begæres af
Søfartsstyrelsen, afholdes disse udgifter dog af rederen.
§ 481. Fremkommer der efter søforklaringens afgivelse
nye oplysninger, som må antages at være af væsentlig
betydning, kan ny søforklaring begæres afholdt jf. §§ 474 og
475.
§ 482. Er der hverken gennem søforklaringen eller andre
i sagens anledning foretagne offentlige undersøgelser tilvejebragt
fyldestgørende oplysning om ulykkens årsag, og ulykkens karakter
eller hensynet til betryggelsen af sikkerheden til søs begrunder det,
kan erhvervsministeren i særlige tilfælde, navnlig når
yderligere undersøgelser må antages at blive særlig
omfattende og undersøgelserne vil kræve samvirken af sagkyndige
på flere områder, nedsætte en særlig
undersøgelseskommission til behandling af sagen. Kommissionen skal
bestå af en dommer som formand og et af erhvervsministeren i den
enkelte sag nærmere fastsat antal personer, der er i besiddelse af
fornøden nautisk og teknisk sagkundskab.
Stk. 2. Kommissionens behandling af sagen sker efter
reglerne om undersøgelseskommissioner, hvor en dommer er formand, i
lov om undersøgelseskommissioner kapitel 5, 7-9 samt §§ 29-31.
Kommissionen afgør, om dens møder skal være
offentlige.
Stk. 3. Når undersøgelsen er afsluttet,
fremkommer kommissionen med en redegørelse om de fremkomne oplysninger
om årsagen til ulykken samt eventuelt med forslag til foranstaltninger,
der vil være egnede til at forebygge ulykke og ulykkesrisiko af samme
eller lignende art. Kommissionens redegørelse og eventuelle forslag
kan af erhvervsministeren stilles til rådighed for pressen.
§ 483. Har ladningen under rejsen lidt en ikke ubetydelig
skade, eller er der grund til at befrygte dette, skal skibsføreren,
inden godset udleveres til modtageren, lade afholde en besigtigelse, hvorved
der sikres bevis for skadens årsag og omfang.
Stk. 2. Ved ladningsskade af væsentligt omfang, som
kan skyldes mangler ved stuvningen og sikringen af godset, lugernes tilstand
eller lignende, skal besigtigelsen afholdes, før losningen
påbegyndes.
Stk. 3. Ladningsejeren skal straks underrettes om, at
besigtigelse vil blive afholdt og har ret til at deltage heri.
§ 484. De almindelige bestemmelser om kære i
retsplejelovens kapitel 37 finder anvendelse over for rettens
afgørelser i henhold til dette kapitel.
Stk. 2. Rettens afgørelse om henvisning til en
anden ret efter § 475, stk. 1, 2. pkt., kan ikke kæres.
Stk. 3. Rettens afgørelser efter dette kapitel
træffes ved kendelse.«
3. § 509 ophæves.
4. Efter § 515 indsættes i 21. kapitel:
»
§ 515 a.
Efterkommes rettens pålæg efter § 478, stk. 1, 2. pkt., ikke uden
lovlig grund, kan retten pålægge en bøde, medmindre der
ved fremlæggelsen vil fremkomme oplysning om forhold, som en af de
nævnte personer ville være udelukket fra eller fritaget for at
afgive forklaring om som vidne efter reglerne i retsplejelovens kapitel
18.
«
5. I § 507, § 510, stk. 1 og 3, og §§ 511
og 512 ændres »hæfte« til:
» fængsel indtil 4
måneder«.