Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
    Kapitel 1 Kortlægning og planlægning efter vandforsyningsloven
    Kapitel 2 Vandindvindingsplanernes sammenhæng med anden sektorplanlægning
    Kapitel 3 Vandindvindingsplanernes sammenhæng med den sammenfattende fysiske
    Kapitel 4 Vandindvindingsplanernes indhold
    Kapitel 5 Vandforsyningsplanernes sammenhæng med kommuneplanerne og
    Kapitel 6 Vandforsyningsplanernes indhold
    Kapitel 7 Fremgangsmåden ved tilvejebringelse af vandindvindings- og
    Kapitel 8 Regler om klage
Den fulde tekst

Cirkulære om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning

(Til kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsrådet)


Kapitel 1

Kortlægning og planlægning efter vandforsyningsloven

I vandforsyningsloven af 1978 er der udarbejdet nye regler, hvorefter anvendelsen af vort grundvand og vort ferske overfladevand kan reguleres på grundlag af en samlet planlægning.

Det fremgår af vandforsyningslovens §§ 1 og 2, at loven har til formål at sikre:

  • 1) at udnyttelsen af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og efter en samlet vurdering af

- vandforekomsternes omfang,

- befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning,

- miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet,

- andre samfundsmæssige hensyn, herunder anvendelse af råstofforekomster,

  • 2) en samordning af den eksisterende vandforsyning med henblik på en hensigtsmæssig anvendelse af vandforekomsterne,
  • 3) en planmæssig udbygning og drift af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning.

For at udfylde denne målsætning indeholder lovens kapitel 3 nærmere regler om kortlægning og planlægning. Disse regler er udbygget i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning.

Det er amtsrådet (hvorved inden for hovedstadsområdet skal forstås hovedstadsrådet), der har ansvaret for, at der i den enkelte region gennemføres en kortlægning af vandressourcernes beliggenhed, størrelse og kvalitet. Amtsrådet skal gennemføre denne kortlægning med bistand fra kommunalbestyrelserne. Kommunalbestyrelserne skal i denne forbindelse bidrage med det materiale, der måtte være fremskaffet f.eks. i lokale vandressourceundersøgelser. På grundlag af kortlægningen skal amtsrådet gennemføre undersøgelser og beregninger af de mængder, der vil være til rådighed for vandindvinding, jfr. lovens § 10.

Planlægningen er fremtidig opdelt i en ressourceplanlægning (vandindvindingsplanlægning), der skal foretages af amtsrådene og godkendes af miljøministeren, og en strukturplanlægning (vandforsyningsplanlægning), der skal foretages af kommunalbestyrelserne og godkendes af amtsrådet.

Vandindvindingsplanlægningens indhold vil blive gennemgået nærmere nedenfor i kapitel 4. Det skal dog allerede nu bemærkes, at det af lovens § 11 fremgår, at der i vandindvindingsplanen skal fastsættes retningslinier for, hvorledes de enkelte dele af amtskommunen skal forsynes med vand, og hvorfra vandet skal indvindes. Det er således amtsrådene, der fastsætter retningslinierne for den fremtidige anvendelse af grund- og overfladevandsressourcerne i regionen. Det er i vandindvindingsplanen, at amtsrådet, på baggrund af en vurdering af de samlede vandforekomster (vandressourcer) og vandindvindingens virkninger på omgivelserne, må fastlægge prioriteringen af ressourceanvendelsen i den enkelte region. Prioriteringsproblematikken er i øvrigt nærmere omtalt i bemærkningerne til kapitel 4 nedenfor. Her skal det blot understreges, at valget mellem anvendelsen af et områdes vandressourcer til f. eks. vanding i jordbruget eller til sikring af omgivelsernes kvalitet (opretholdelse af en vis minimumsvandføring i vandløb m. v.) skal træffes af amtsrådet i vandindvindingsplanen.

Den kommunale vandforsyningsplan skal indeholde retningslinier for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges. Det fremgår af lovens § 14, at vandforsyningsplanen skal tage stilling til, hvilke vandforsyningsanlæg den fremtidige vandforsyning vil bygge på og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Det er således i den kommunale vandforsyningsplan, der skal tages stilling til, hvilke vandindvindingsrettigheder der eksempelvis ikke skal fornyes ved udløbet af den generelle tidsbegrænsning, jfr. vandforsyningslovens § 86, stk. 4. Der vil herved være skabt en rimelig sikkerhed for, at eksisterende vandforsyningsanlæg, der ikke skal indgå i den fremtidige vandforsyning, får en rimelig afskrivnings- og afviklingsperiode. Vandforsyningsplanen skal tillige angive en tidsfølge for udbygning og etablering af nye vandforsyningsanlæg eller for sammenkobling af eksisterende vandforsyningsanlæg.

Netop vandforsyningsplanens karakter af en plan, der er med til at fastlægge den kommunale infrastruktur, gør et samspil med kommuneplanlægningen nødvendig. Det er derfor kommunalbestyrelsernes ansvar, at vandforsyningsplanerne udarbejdes i et samspil med kommuneplanerne. I den udstrækning vandforsyningsplanerne rummer bestemmelser om arealanvendelse og placering af større bygninger og anlæg, er disse forhold i sig selv undergivet bestemmelserne i kommuneplanloven.

Udover stillingtagen til den fremtidige struktur af fælles vandforsyningsanlæg, og herunder distributionen af vand gennem kommunale og private ledningsnet, skal den kommunale vandforsyningsplan tillige tage stilling til enkeltvandindvindingsanlæg inden for kommunens område.

Der skulle herved i de regionale planer være skabt de nødvendige rammer for fordeling af vandressourcerne og i de kommunale planer være skabt rammer for fastlæggelse af forsyningsstrukturen. Det er imidlertid klart, at de to plantyper ikke vil kunne udarbejdes uafhængigt af hinanden, og at udarbejdelsen af begge plantyper vil forudsætte en nær kontakt mellem kommunalbestyrelser og amtsråd.

Kapitel 2

Vandindvindingsplanernes sammenhæng med anden sektorplanlægning

a. Recipientkvalitets- og spildevandsplaner

Efter §§ 61 og 62 i lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse, som ændret ved lov nr. 288 af 26. juni 1975, skal amtsrådene med bistand fra kommunalbestyrelserne udarbejde planer over beliggenheden af særligt forurenende virksomheder og over udbygningen af forureningsbekæmpelsen. Planerne skal indgå i regionplanlægningen. På grundlag af disse bestemmelser er der bl. a. udarbejdet planer for vandkvaliteten i Danmarks vandløb og søer, »recipientkvalitetsplaner«.

Recipientkvalitetsplanerne vil ofte være udarbejdet ud fra nogle overordnede forudsætninger om vandløbenes og søernes anvendelse. Blandt de mål, der indgår i recipientkvalitetsplanen, er også vandløbets vandføring, selvom dette ikke altid er udtrykt i planen ved en forudsætning om bestemte minimumsvandføringer.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 21 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en samlet plan for udbygning af spildevandsanlæg i kommunen. Planen skal godkendes af amtsrådet.

Spildevandsplanernes bestemmelser om udledning til vandløb må udarbejdes under forudsætning af en vis fortynding af spildevandet, dvs. under forudsætning af at en vis minimumsvandføring, udtrykt som medianminimumsvandføring, er tilstede i vandløbet.

Da enhver vandindvinding kan påvirke vandløbenes vandføring, kan en vandindvinding forrykke grundlaget for både recipientkvalitets- og spildevandsplanlægningen. Hvis recipientkvalitetsmålsætningen ønskes opretholdt, kan det derfor medføre, at der enten må stilles øgede krav til rensning af det spildevand, som skal udledes til vandløb eller søer, eller at vandindvindingen må begrænses.

b. Lossepladser

Planlægning af lossepladser skal, ligesom recipientkvalitetsplanlægning, foretages i medfør af miljøbeskyttelseslovens §§ 61 og 62. Enhver affaldsdeponering på landjorden medfører en risiko for grundvands- og overfladevandsforurening. Grundvandsforureningen kan opstå som følge af regnvandsudvaskning af stoffer fra det henlagte affald. En grundvandsforurening kan forebygges ved etablering af kontrollerede lossepladser, hvorfra nedsivning til grundvand søges hindret ved hjælp af impermeable jordlag eller plastmembraner. Der henvises herom til miljøstyrelsens vejledning nr. 1/ 1974 om etablering af kontrollerede lossepladser og til den rapport »Råstofindvinding og Vandindvinding«, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Danmarks Geologiske Undersøgelse og udsendt i februar 1980 af fredningsstyrelsen og miljøstyrelsen. Risikoen for grundvandsforurening kan dog ikke fjernes fuldstændigt. Derfor bør det ved planlægningen så vidt muligt undgås at placere lossepladser i områder med vandindvindingsinteresser.

c. Råstofplaner

Efter § 5 i lov nr. 237 af 8. juni 1977 om råstoffer skal amtsrådene udarbejde planer for råstofindvinding i jorden. Miljøministeren kan på dette grundlag udarbejde planer for landets råstofforsyning og gøre planerne bindende.

Råstofindvinding kan påvirke vandindvindingsmuligheder på flere måder.

For det første vil fjernelse af jordlagene og den deraf følgende formindskede afstand mellem jordoverfladen og grundvandet forøge forureningsrisikoen. Ved udgravning til eller under grundvandsspejlet vil en forurening kunne føres direkte til grundvandsmagasinet.

For det andet vil råstofgravning under grundvandsspejlet på samme måde som vandindvinding påvirke omgivelserne, fordi den råstofmængde, der fjernes, skal erstattes af et tilsvarende vandvolumen.

For det tredje kan det være nødvendigt eller ønskeligt at foretage en grundvandsstandssænkning for at kunne foretage råstofgravning i tør grav. Dette kan medføre, at meget store vandmængder afdrænes eller bortpumpes og unddrages vandforsyningen.

En nærmere gennemgang af råstofindvindingens forhold til vandindvindingen er foretaget i fredningsstyrelsens og miljøstyrelsens ovennævnte rapport »Råstofindvinding og Vandindvinding«.

d. Fredningsplaner

Der kan være væsentlige fredningsmæssige interesser i forbindelse med vandløb, søer, vådområder (moser og enge) og vandløbenes kildeområder. Vandindvinding vil påvirke vandføringen i vandløb og søer og kan med hensyn til vådområder og kilder føre til et sådant fald i grundvandsstanden, at vådområderne eller kilderne helt eller delvis udtørrer.

Det er vigtigt at gøre sig disse konsekvenser klart, hvis man planlægger vandindvinding i eller i nærheden af fredede eller fredningsværdige områder. Det kan medføre, at vandindvindingen må reduceres eller opgives i sådanne områder.

Regler om indskriden til beskyttelse af fredningsmæssige interesser findes i naturfredningsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 435 af 1. september 1978. De områder, som bør fredes, skal optages i fredningsplanen, der udarbejdes af amtsrådet og skal godkendes af miljøministeren, jfr. lovens §§ 36-39. Forskellige ændringer af forholdene ved vandløb, søer og moser må efter lovens § 43 kun ske med en tilladelse, der normalt skal søges hos amtsrådet. Der henvises her til bekendtgørelse nr. 614 af 1. december 1978 om godkendelse efter naturfredningsloven af anlæg i forbindelse med visse vådområder (vandløb, søer og moser) og til det tilhørende cirkulære nr. 222 af 1. december 1978.

e. Landbrugsplaner

I de kommende år skal der i medfør af § 3 a, i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 603 af 30. november 1978) i hele landet foretages en planlægning til sikring af særligt værdifulde landbrugsområder. Planerne skal udarbejdes af amtsrådene i samarbejde med vedkommende kommunalbestyrelser og skal godkendes af landbrugsministeren. De skal indgå i region- og kommuneplanlægningen.

Det er hensigten at foretage en opdeling af landbrugsjorden i tre hovedgrupper efter jordens egnethed til jordbrugsdrift (bonitet) og efter omfanget af eksisterende rådighedsindskrænkninger i arealernes anvendelse til jordbrugsdrift. Opdelingen tænkes foretaget således:

Absolut dyrkningssikre jordbrugsområder, dvs. områder, der under normale klimatiske forhold ikke kan anses for vandingskrævende.

Betinget dyrkningssikre jordbrugsområder, dvs. områder, der er vandingskrævende, men hvor det er muligt gennem vandindvinding at afhjælpe denne begrænsning i dyrkningssikkerheden.

Ikke dyrkningssikre jordbrugsområder, herunder bl. a. områder, der er vandingskrævende, og hvor det ikke er muligt at skaffe vand til markvanding.

Opdelingen vil være af betydning dels ved udarbejdelsen af vandbehovsprognoser i vandindvindingsplanerne, dels ved amtsrådenes meddelelse af vandindvindingstilladelser.

I de situationer, hvor de enkelte jordbrugsejendomme ikke kan få vandindvindingstilladelse på egen jord, kan det i planlægningsfasen undersøges, om en fælles vandindvindingstilladelse omfattende flere ejendomme med vand fra en eller flere hensigsmæssigt placerede fælles indvindingsanlæg (boringer) kunne sikre muligheden for en bedre samlet forsyning til vanding af de pågældende områder (»vandindvindingslag«).

Opdelingen af landbrugsjorden i forskellige jordbrugsområder i landbrugsplanlægningen tænkes, som nævnt, foretaget på baggrund af arealernes jordtype, klimaforholdene, det normale afgrødevalg samt det normale potentielle vandingsbehov.

Vandindvindingsplanlægningens tildeling af vandressourcer til vanding i jordbruget vil derfor være afgørende for, om jordbrugsområder kan klassificeres som betinget dyrkningssikre eller ikke dyrkningssikre.

Vandindvindingsplanlægningens gennemførelse vil derfor være en forudsætning for landbrugsplanlægningen, idet denne ikke kan føres til ende, før amtsrådet har taget stilling til fordelingen og anvendelsen af de givne vandressourcer.

Som grundlag for opgørelsen af de normale potentielle vandingsbehov kan amtskommunerne anvende de i landbrugsministeriets betænkning nr. 841 af maj 1978: »Vanding i jordbruget« angivne retningslinier, samt miljøstyrelsens vejledninger i vandforsyningsplanlægning nr. 1/ 1979, særlig 2. del.

Kapitel 3

Vandindvindingsplanernes sammenhæng med den sammenfattende fysiske

planlægning

Vandindvindingsplaner vil blive sektorplaner, der for de dele, som har konsekvenser for arelanvendelse og lokalisering, principielt skal indgå i en regionplan. Planlægningen af de enkelte sektorer foretages principielt uafhængigt, men en afvejning og prioritering mellem sektorinteresserne må finde sted i forbindelse med regionplanernes vedtagelse og godkendelse.

Den afvejning mellem sektorinteresser, som kommer til udtryk i regionplanen, må også komme til udtryk i de endelige sektorplaner og i kommuneplanerne, således at der er overensstemmelse mellem sektorplanerne indbyrdes og mellem sektorplanerne og den sammenfattende fysiske planlægning.

Miljøministeriet vil senere udsende retningslinier for samordningen mellem sektorplanlægningen og den sammenfattende fysiske planlægning.

Kapitel 4

Vandindvindingsplanernes indhold

Efter bekendtgørelsens § 4 skal vandindvindingsplanerne omfatte følgende punkter:

a. Prognose for det fremtidige vandforbrug i amtskommunerne

Anvisninger på, hvorledes prognoser for det fremtidige vandforbrug kan anslås for forskellige forbrugstyper, er givet i miljøstyrelsens vejledning om vandforsyningsplanlægning, 2. del (december 1979), afsnit 2, og 3. del (januar 1979), afsnit 3.4., samt i Dansk Ingeniørforenings norm for vandforsyningsanlæg for enkeltejendomme, januar 1978 (DS 441), afsnit 2.5., og i Dansk Ingeniørforenings norm for fælles vandforsyningsanlæg, april 1978 (DS 442), afsnit 2.5.

Befolknings- og erhvervsprognosen vil i reglen foreligge som et planlægningsgrundlag for en regionplan, der er udarbejdet forud for indvindingsplanlægningen. Denne prognose vil sammen med prognosen for enhedsvandforbruget for de enkelte forbrugskategorier give grundlag for en vandbehovsprognose for amtskommunen. Vandbehovsprognosen bør være udformet som en prognose dels for de enkelte dele af amtskommunen, dels for de enkelte forbrugergrupper.

b. Angivelse af de bestående vandforsyningsanlæg i amtskommunen

Angivelsen skal omfatte alle almene vandforsyningsanlæg og endvidere sådanne

enkeltanlæg, som efter deres art kræver tilladelse efter vandforsyningslovens § 20 (bl. a. større institutionsanlæg, industrianlæg og markvandingsanlæg), og sådanne mindre erhvervsanlæg og institutionsanlæg, som efter deres art kræver tilladelse efter lovens § 19.

c. Angivelse af de disponible vandressourcer i amtskommunen

Dette omfatter en opgørelse af, hvor meget vand der kan indvindes under hensyntagen til vandløbenes vandføring, og hvor meget af denne indvinding man må undlade af andre grunde.

  • 1) Ressourceopgørelse under hensyn til vandløbenes vandføring

Den vandressource, der teoretisk er til rådighed for den fremtidige vandindvinding, er de vandmængder, som årligt strømmer gennem vandløbene til havet, samt en del af grundvandsstrømmen til havet. Afstrømningen til vandløbene foregår imidlertid ikke jævnt fordelt over året, idet vandføringen i sommerperioden som hovedregel er væsentligt lavere end i vinterperioden.

Vandindvindingen vil, hvad enten den foregår fra grundvand eller overfladevand, give en reduktion i vandløbenes vandføring svarende til den indvundne vandmængde. Ved vandindvinding, der er nogenlunde jævnt fordelt over året, vil denne reduktion ligeledes være ret jævnt fordelt og vil således i procent af vandføringen være væsentligt større i sommerperioden end i vinterperioden. Ved sæsonindvinding i sommerperioden, f. eks. til markvanding, kan dette forhold være endnu mere udtalt.

Det følger heraf, at de begrænsende faktorer for vandindvindingen er indvindingens påvirkning af vandløbenes vandføring og ønsket om en minimumsvandføring i vandløbene. Hvis der skal opretholdes en vis vandføring i vandløbene i sommerperioden, bliver den disponible vandmængde til vandindvinding væsentligt lavere end den teoretisk mulige indvindingsmængde.

Fastsættelsen af en ønsket minimumsvandføring må ske ved en afvejning af vandindvindingsinteresser over for de øvrige interesser, som knytter sig til vandløbenes anvendelse, f. eks. rekreative formål, fiskeri, dambrug, recipient for spildevand.

Med hensyn til beregning af indvindingens påvirkning af vandløbenes vandføring skal der henvises til miljøstyrelsens vejledninger i vandforsyningsplanlægning, 1. og 2. del.

  • 2) Andre begrænsninger i ressourceanvendelsen

De aktiviteter, der i øvrigt foregår i et område, kan medføre en yderligere begrænsning i de mulige indvindingsmængder. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis et områdes benyttelse til nedsivningsområde for husspildevand, område for råstofindvinding eller deponeringsområde for affald medfører, at der er en sådan forringelse eller risiko for forringelse af vandkvaliteten, at vandet ikke kan anvendes.

Der kan også være kvalitative begrænsninger for anvendelse af vand til drikkevand m.v. og til andre formål. Disse begrænsninger er nærmere omtalt i vandforsyningsplanlægningsvejledningens 2. del, afsnit 2, og 3. del, afsnit 5.4.1. I denne forbindelse skal især nævnes nitrat i vand til drikkevandsformål og klorid i vand til næsten alle formål.

Ud over de kvalitetsmæssige begrænsninger kan der også være tale om kvantitetsmæssige begrænsninger. Disse vil som regel bestå i, at det ikke er muligt at indvinde de ønskede vandmængder til et givet formål ved hjælp af de indvindingsanlæg, der kan etableres i området, fordi boringerne på grund af geologiske forhold har for lille ydeevne. Grundlaget for en vurdering af, om der findes sådanne begrænsninger, er til dels tilvejebragt ved den hydrogeologiske kortlægning. Den hydrogeologiske kortlægning giver sammen med trykniveau- og transmissivitetskortlægningen og alle tilgængelige prøvepumpningsdata grundlaget for at beregne de omtrentlige indvindingsmuligheder.

På dette grundlag må det afgøres, om vandindvindingen i et område må ske som samlet (koncentreret) indvinding, som spredt indvinding, eller om begge muligheder står åbne. Der henvises herom til miljøstyrelsens vejledning om vandforsyningsplanlægning 3. del, afsnit 5.4.

d. Retningslinier for de disponible vandressourcers anvendelse inden for amtskommunen

Dette punkt omfatter fastlæggelsen af regionens vandforsyningsstruktur. Om valget af struktur henvises til miljøstyrelsens vejledning om vandforsyningsplanlægning, 1.-3. del. Nedenfor nævnes kun enkelte forhold.

Planlægningsarbejdet kan vise, at der ikke er tilstrækkelige disponible vandressourcer til de behov, der er registreret for området, og at det derfor kan være nødvendigt at undlade at opfylde visse behov. I det sammenfattende afsnit i den redegørelse for anvendelse og prioritering af de danske vandressourcer, som miljøstyrelsen afgav i 1977 til brug for arbejdet med den nye vandforsyningslov, og som er trykt som bilag 2 til lovforslaget, siges herom:

». . . samfundets øgede interesse for den samlede brug af vore vandressourcer til vandforsyningsformål, recipient for spildevand, rekreative formål og lignende medfører, at man må bedømme den del af vandressourcen, der kan indvindes, som mere sparsom, end det hidtil har været antaget. Dette medfører, at en stigende udnyttelse af

vandressourcen må ske efter en samlet plan og målsætning.

Indvinding af vand til vanding er et særligt problem, fordi vandingen finder sted på det tidspunkt, hvor vandløbenes vandføring naturligt er mindst. Generelt er indvinding af grundvand at foretrække frem for indvinding af overfladevand, selvom indvinding af grundvand også påvirker vandløbenes vandføring. Påvirkningen er ikke så direkte, som når indvindingen sker fra vandløbet, idet grundvandsmagasinet har en forsinkende og udlignende virkning.

I visse områder, f. eks. hvor vandressourcerne er sparsomme i forhold til vandbehovet, vil det være påkrævet, at planlægningen og administrationen samordnes inden for et hydrologisk afgrænset område, f. eks. grundvandsoplandet til et vandløb eller vandløbets topografiske opland, der kan omfatte arealer inden for flere kommuner og/ eller amtskommuner.

I områder, hvor vandforekomsterne er sparsomme, eller hvor øget vandindvinding vil medføre uacceptable virkninger på omgivelserne, vil det være nødvendigt at prioritere anvendelsen af ressourcerne. Efter miljøstyrelsens opfattelse må hensynet til befolkningens forsyning med drikkevand have første prioritet, dog således at miljømæssige hensyn i særlige tilfælde kan gå forud. For at tilgodese disse hensyn kan det være nødvendigt at begrænse vandindvindingen, hvad enten denne sker fra grundvand eller fra overfladevand.

Dernæst må det sikres, at der kan opretholdes en rimelig vandkvalitet, dels for at tilgodese de rekreative hensyn, dels for at sikre, at vandløbet i overensstemmelse med den amtskommunale recipientkvalitetsplanlægning kan være recipient for spildevand.

I de områder, hvor der herudover forekommer vandmængder, som det vil være forsvarligt at udnytte, kan disse fordeles til erhvervsmæssige formål såsom vanding, industriformål, dambrug m. v.

Efter miljøstyrelsens opfattelse vil det være rimeligt først at tildele vand til de formål, der ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering giver samfundet størst udbytte pr. m3 anvendt vand.« . . .

Det ovennævnte uddrag af redegørelsen er citeret i bemærkningerne til lovforslaget. I bemærkningerne anføres det derefter:

»Landbrugsorganisationerne har imidlertid anmodet miljøstyrelsen om at overveje sin stillingtagen til spørgsmålet om anvendelsen og prioriteringen af vore vandressourcer.

Landbrugsorganisationernes begrundelse er, at regeringen under forhandlinger med landbruget i sommeren 1977 har givet udtryk for, at den ønsker at fremme væksten i den animalske produktion til gavn for beskæftigelse og valutaindtjening. Hvis dansk landbrugs animalske produktion de kommende år skal sikres et højere niveau, kræver det efter landbrugsorganisationernes opfattelse, at de nødvendige vandmængder stilles til rådighed for markvanding, således at der sikres optimale vækstbetingelser for markafgrøderne.

Efter landbrugsorganisationernes opfattelse vil miljøstyrelsens prioritering, hvorved vandløbene i områder, hvor vandforekomsterne er sparsomme, sikres retten til vandet forud for bl. a. landbrugets ønske om vand til kunstig vanding, medføre, at dansk landbrug ikke sikres grundlaget for førnævnte vækst i produktionen.

Miljøstyrelsen har hertil bemærket, at en allerede gennemført recipientkvalitetsplanlægning ikke i alle tilfælde kan være til hinder for en ønsket vandindvinding. Befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning kan indebære, at en tilladelse til indvinding af f. eks. grundvand bør imødekommes, selvom konsekvensen i givet fald kan blive, at en fastlagt recipientkvalitet må tages op til fornyet vurdering.«

Miljøstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af vejledningerne i vandforsyningsplanlægning haft drøftelser med landbrugsorganisationerne om prioriteringen af vandressourceanvendelsen. Miljøstyrelsens vejledninger indeholder en nærmere beskrivelse af de generelle kvalitative og kvantitative hensyn, der må tages ved forskellige anvendelser af vandressourcen, f. eks. vand til drikkevandsforsyning, vand til landbrug herunder såvel markvanding som vanding af husdyr, - vand til gartneri, vand til dambrug, vand til industri eller hensynet til vandløbenes tilstand og kvalitet.

Miljøstyrelsen skal på denne baggrund understrege, at det er den ressourceansvarlige myndighed amtsrådet - der skal vedtage målsætningerne for anvendelsen af de enkelte vandområder. Det er herved amtsrådet, der foretager den afvejning af samfundsmæssige hensyn, der i henhold til lovens §§ 1 og 2 skal ligge til grund for vandressourcens administration.

e. Vandleverancer mellem amtskommunerne

Spørgsmål om tilførsel af vand udefra til amtskommunen opstår, når behovet i amtskommunen overstiger de disponible ressourcer i amtskommunen, og det er teknisk og økonomisk muligt at tilføre vand udefra. Er tilførslen ikke teknisk eller økonomisk mulig, må det undersøges, om det er muligt at omvurdere nogle af de forhold, som har været betragtet som begrænsende for udnyttelsen af vandressourcerne i amtskommunens eget område.

f. Fremtidige vandindvindingsanlæg

Vandindvindingsplanen skal ikke alene indeholde retningslinier for, hvilke vandressourcer der skal anvendes til de forskellige formål, men skal også indeholde retningslinier for placeringen af de indvindingsanlæg, der skal anvendes til indvindingen af disse ressourcer. Disse angivelser af anlæg, som bør indgå i den fremtidige vandforsyning, kan i vandindvindingsplanen begrænses til anlæg af en sådan størrelse, at de har betydning for regionens samlede vandforsyning, dvs. store almene anlæg og store erhvervsanlæg.

I denne forbindelse skal det understreges, at den bedste udnyttelse af vandressourcen opnås ved at udnytte grundvandsmagasinets udlignende effekt på vandindvindingens følgevirkninger.

Indvinding af grundvand må derfor foretrækkes frem for en overfladevandsindvinding, medmindre indvindingen foretages nær et vandløbs udløb i havet. Det skal ligeledes tilstræbes, at vandindvindingsanlæg (boringer) placeres således, at en direkte påvirkning af vandføringen i et vandløb undgås. Generelle retningslinier for den nærmere placering af enkeltindvindingsanlæg bør derfor fremgå af vandindvindingsplanen.

Mindre anlæg, der sammenlagt er af betydning, skal ikke angives enkeltvis, men som grupper; dette gælder f. eks. markvandingsanlæg. Planen skal endvidere angive retningslinier for ledninger til fjerntransport for store almene anlæg.

g. Foranstaltninger til forbyggelse af skadevirkninger på omgivelserne

Grundlaget for en angivelse af forebyggende og afhjælpende foranstaltninger til opretholdelse af en vis grundvandsstand, vandstand i søer m. v. og vandføring i vandløbene kan først tilvejebringes, når der er etableret en viden om sammenhængen mellem grundvandsstand og vandstand i søer m. v. og mellem grundvandsstand og vandføring i vandløbene. Eksempelvis kan nævnes, at det ud fra recipientmålsætningen er forholdsvis enkelt at fastlægge kravet til mindstevandføring. Det er ikke altid muligt at beregne, hvilken grundvandsstand der skal opretholdes for at sikre denne mindstevandføring. Det vil derfor heller ikke altid være muligt præcist at angive forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger.

Det må betragtes som meget vigtigt at få afklaret disse sammenhænge i planlægningsfasen, idet en afklaring er forudsætningen for at kunne angive retningslinier for karakteren og omfanget af de nødvendige indgreb. Hertil kommer, at afklaringen giver information om, hvilke parametre der skal måles regelmæssigt for at kunne gennemføre en rimelig styring af indgrebene.

Som en foranstaltning, der kan tjene til opretholdelse af vandstand og vandføring i et overfladevand i kritiske perioder, kan nævnes påbud i medfør af bekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 1980 om vandindvinding og vandforsyning § 17, stk. 1, om begrænsning eller standsning af en i øvrigt tilladt indvinding under kritiske forhold, hvis et sådant påbud har hjemmel i anlæggets indvindingstilladelse. Endvidere kan det tænkes, at den indvirkning, som en større grundvandsindvinding i nærheden af et vandløb kan have på vandløbets sommervandføring, kan modvirkes ved overførelse af vand fra et andet vandløb eller ved udpumpning af grundvand i vandløbet opstrøms for indvindingen på det sted, hvor presset på grundvandsressourcerne er mindre.

h. Tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg

Der skal udarbejdes en tidsfølgeplan for etablering af almene vandforsyningsanlæg, som er af betydning for regionens samlede vandforsyning. Der kan her især være tale om vandforsyningsanlæg, som er en forudsætning for gennemførelse af kommunale vandforsyningsplaner, fordi der fra disse anlæg skal leveres vand til den pågældende kommune, og anlæggene eventuelt skal erstatte eksisterende anlæg.

Desuden er tidsfølgen for udbygning af vandforsyningsanlæg - som vil blive fulgt af en tilsvarende indvinding - af betydning for sammenhængen til anden sektorplanlægning og regionplanlægning.

Kapitel 5

Vandforsyningsplanernes sammenhæng med kommuneplanerne og

lokalplanerne

Vandindvindingsplanerne skal, som nævnt, i et vist omfang optages i regionplanerne. Kommuneplanerne skal være i overensstemmelse med regionplanerne. Det følger heraf, at der kan være forhold i vandindvindings- og regionplanerne, f. eks. udpegning af områder til fremtidig vandindvinding, som også skal optages i kommuneplanerne, fordi den fremtidige indvinding medfører begrænsninger i anvendelsen af arealet.

I vandindvindings- og regionplanerne tænkes kun medtaget vandforsyningsanlæg af betydning for regionens samlede vandforsyning. I vandforsyningsplanen tænkes principielt alle vandforsyningsanlæg i kommunen medtaget. Derfor kan der være behov for, at bestemmelserne om placering af vandindvindings- og vandbehandlingsanlæg optages i kommuneplanen, i hvert fald hvis der kan blive tale om konflikt med andre arealanvendelser.

For delområder under en kommune, kan eller skal der udarbejdes lokalplaner, bl. a. hvor der bliver tale om større bygge- og anlægsarbejder. Dette kan f. eks. omfatte vandbehandlingsanlæg (vandværker), hvorimod ledningsanlæg som hovedregel ikke skal optages i lokalplanerne. En lokalplan kan dog tænkes udarbejdet f. eks. i forbindelse med større regionale ledningsanlæg, som medfører indskrænkninger i ejernes rådighed over deres arealer (brugsservitutter).

Kapitel 6

Vandforsyningsplanernes indhold

Efter bekendtgørelsens § 10 skal vandforsyningsplanerne omfatte følgende punkter:

a. Prognose for det fremtidige vandforbrug i kommunen

Der kan herom henvises til omtalen af forbrugsprognoser under indvindingsplanerne. Vandbehovsprognoser bør være udformet som en prognose dels for de enkelte dele af kommunen, dels for de enkelte forbrugergrupper. Prognosen må være beregnet ud fra samme beregningsgrundlag som prognosen i vandindvindingsplanen.

b. Angivelse af de bestående vandforsyningsanlæg i kommunen

Denne opgørelse, som allerede er foretaget i mange kommuner, skal være en videreførelse af den opgørelse af eksisterende anlæg, som skal optages i indvindingsplanen. I vandforsyningsplanen skal der foretages en grundigere gennemgang af de vandforsyningsanlæg, som er optaget i indvindingsplanen, med en beskrivelse og en vurdering af anlæggene. Tilhører et anlæg en anden kommune må beskrivelsen og vurderingen udarbejdes i samarbejde mellem de to kommuner, jfr. vandforsyningslovens § 4, stk. 2. I vandforsyningsplanen skal der endvidere foretages en gennemgang af de vandforsyningsanlæg i kommunen, som ikke er optaget i indvindingsplanen.

I øvrigt henvises der til miljøstyrelsens vejledning i vandforsyningsplanlægning 3. del, afsnit 3.1.2.

c. Vandforsyningens struktur

På grundlag af de vandmængder, der er til rådighed, skal vandforsyningsplanen indeholde en angivelse af, hvilke dele af kommunen der påregnes forsynet med vand fra indvindingsanlæg på de enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene vandforsyningsanlæg, og hvilke dele af kommunen der straks eller senere påregnes forsynet fra almene vandforsyningsanlæg.

Det skal understreges, at den vandforsyningsstruktur, som angives i planen, ikke vil indtræde uden videre som følge af planen, men at den må søges gennemført ved anvendelse af vandforsyningslovens regler om behandling af konkrete spørgsmål, derunder strukturelle spørgsmål, efterhånden som lejlighed opstår.

Hvis det således i en vandforsyningsplan er bestemt, at et område, som i øjeblikket forsynes fra enkeltanlæg, inden for et angivet tidsrum skal forsynes fra et kommende alment anlæg med en nærmere angiven beliggenhed, kan dette nye anlæg kun oprettes, hvis der til sin tid indsendes ansøgning til afgørelsesmyndigheden om anlægget enten fra kommunen eller fra en privat forbrugergruppe. Planen forpligter ikke nogen privat forbrugergruppe til at søge tilladelse til anlægget, men det må ligge i planen, at kommunalbestyrelsen inden for tidsfristen må søge tilladelse til anlægget (og eventuelt til dets oprettelse gennem pålæg efter lovens § 29), hvis ingen private rejser spørgsmålet.

d. Fremtidig vandforsyning i kommunen

Det skal her angives, hvilke af de bestående almene vandforsyningsanlæg der skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen, herunder deres ejerforhold. Der må i denne forbindelse tages stilling til, hvilke af de bestående anlæg der ønskes nedlagt nu eller senere. Grundlaget for denne beslutning er den gennemgang af vandforsyningsanlæggene, som er nævnt ovenfor under b, kombineret med beregninger af omkostningerne ved alternative forsyningsstrukturer.

Hvis det er bestemt i vandforsyningsplanen, at den almene vandforsyning af et område med tiden skal ske fra et større vandværk, og at nogle mindre vandværker i den forbindelse skal afvikles, kan også dette kun ske i overensstemmelse med vandforsyningslovens regler om behandling af konkrete spørgsmål. Afviklingen af de mindre vandforsyningsanlæg kan ske, efterhånden som deres indvindingstilladelse udløber, jfr. vandforsyningslovens § 22, stk. 1, og § 86, stk. 4, der medfører, at anlæggenes indvindingstilladelse kan inddrages uden erstatning efter 30 års forløb - eller efterhånden som der opstår spørgsmål om væsentlige udbedringer eller væsentlige ændringer af deres anlæg, jfr. lovens § 21, og herudover hvis der rejses et særligt spørgsmål om tilbagekaldelse af deres indvindingstilladelse, jfr. navnlig lovens § 32, stk. 1. Hvis der i planen er sat en frist for afviklingen af et alment vandforsyningsanlæg, må det i planen ligge, at kommunalbestyrelsen om fornødent inden for fristen må rejse sag over for afgørelsesmyndigheden om tilbagekaldelse af anlæggets indvindingstilladelse.

e. Nuværende og fremtidigt forsyningsområde

For alle bestående almene vandforsyningsanlæg skal angives det nuværende og fremtidige forsyningsområde og for alle fremtidige almene vandforsyningsanlæg det fremtidige forsyningsområde. Ved et bestående anlægs nuværende forsyningsområde forstås det område, som anlægget naturligt kan forsyne med sin nuværende kapacitet og med sin beliggenhed - herunder sin beliggenhed i forhold til andre almene anlæg -, og det må også i begrebet ligge, at afstanden til de ejendomme, der skal forsynes, er så kort, eller at der er så mange ejendomme om at dele udgifterne, at udlægningen af ledninger vil være en fornuftig disposition. Ved vandforsyningsanlæggets fremtidige forsyningsområde forstås det forsyningsområde, som man i planen har tænkt sig, når anlægget er fuldt udbygget efter planen, og når eventuelle nye bebyggelser har gjort det naturligt at føre ledninger ud til nye områder. Der henvises om disse forhold til bemærkningerne til vandforsyningslovforslagets § 45.

f. Vandleverancer mellem kommunerne

Vandforsyningsplanen skal, i lighed med vandindvindingsplanen, indeholde en angivelse af, om kommunen har behov for tilførsel af vand udefra, eller om der fra kommunen kan leveres vand til forbrug uden for kommunen. Herom kan der henvises til, hvad der er anført i forbindelse med vandindvindingsplanerne.

g. Ledningsnet

For alle almene anlæg skal vandforsyningsplanen angive ledningsnettet, herunder forbindelsesledninger mellem flere vandforsyningsanlæg, hvis sådanne ledninger findes eller skal etableres. Angivelse af de enkelte anlægs ledningsnet må nødvendigvis have forskellig detaljeringsgrad. I byområder vil alle ejendomme være tilsluttet vandforsyningen, som vil have ledninger i alle gader og veje, og det vil derfor være overflødigt at angive alle ledninger i planen. Det vil i disse tilfælde være tilstrækkeligt at beskrive hovedledningsnettet. Derimod har ledningsplaceringen afgørende betydning i landsbyer og landområder, fordi ledningernes beliggenhed vil være af betydning for tilslutningsmuligheden. Det vil derfor ofte være hensigtsmæssigt at angive alle ledninger i planen. Hvis det er af betydning for vandforsyningen, bør også ledningsdimensionen angives. Dette gælder navnlig for ledninger, som skal anvendes i forbindelse med en videre udbygning af forsyningsområdet, eller som skal tjene som forbindelsesledninger til andre vandværkers forsyningsområder.

h. Tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg

Det er af afgørende betydning for en hensigtsmæssig udbygning af vandforsyningen, at de enkelte vandforsyningsanlæg kan disponere ud fra en tidsplan for udbygning og forsyning. Kun ved at have en sådan tidsplan som arbejdsgrundlag kan udbygnings- og driftsforholdene for det enkelte vandværk tilrettelægges på den samfundsøkonomisk bedste måde. Tidsplaner for udbygning af ledningsnettet har særlig betydning i landområder, fordi det vil være en oplysning til borgerne om, hvornår der kan forventes tilslutningsmulighed.

Kapitel 7

Fremgangsmåden ved tilvejebringelse af vandindvindings- og

vandforsyningsplaner

Det anføres i bemærkningerne til vandforsyningslovforslagets kapitel 3, jfr. lovens § 16, stk. 1, at det vil være naturligt, at den offentlighed, som hidtil har præget behandlingen af konkrete sager om tilladelse til vandindvinding, også kommer til at præge behandlingen af planerne, hvor en del af linierne lægges. Der henvises også til, at en sådan offentlighed er foreskrevet ved tilvejebringelse af region- og kommuneplaner. Ved fastsættelsen af reglerne om tilvejebringelse af vandindvindings- og vandforsyningsplaner er der i overensstemmelse med disse bemærkninger lagt vægt på, at offentligheden inddrages i sagsbehandlingen.

Det er dog ikke fundet nødvendigt at binde tilvejebringelsen af vandindvindings- og vandforsyningsplanerne til så omfattende behandlingsforskrifter, som gælder for region- og kommuneplaner. Der er således ikke givet så udførlige regler om tilvejebringelsen af planforslagene. Reglerne om inddragelsen af offentligheden i sagsbehandlingen er enklere, og der er ikke stillet krav om udarbejdelse af alternative skitser eller om offentliggørelse af afvigende meninger i kommunalbestyrelsen. Reglerne om tilvejebringelse af vandindvindings- og vandforsyningsplaner er imidlertid gjort så smidige, at planerne, hvor det er ønskeligt, kan behandles sammen med henholdsvis en regionplan (eller ændret regionplan) og en kommuneplan.

Efter bekendtgørelsens §§ 3 og 9 skal amtsrådet udarbejde forslag til vandindvindingsplan og kommunalbestyrelsen forslag til vandforsyningsplan efter forhandling med de interesserede myndigheder og institutioner m.v. Som interesserede myndigheder kan for indvindingsplanerne først og fremmest nævnes kommunalbestyrelserne inden for amtskommunens område og for vandforsyningsplanerne de private almene vandforsyningsanlæg i kommunen. Endvidere skal embedslægeinstitutionen inddrages i forarbejdet. Der kan imidlertid også blive spørgsmål om at inddrage andre i forhandlingerne, f. eks. amtskommuner eller kommuner, hvis vandindvindingsforhold vil blive påvirket af bestemmelser i planen, ejerne af private anlæg med betydeligt vandforbrug og lokale erhvervsorganisationer med betydelig interesse i vandforbruget (f. eks. landbo- og gartneriforeninger).

Fremgangsmåden ved udarbejdelsen af forslaget må afhænge af, hvor kompliceret forslaget er, og den kan f. eks. gøres simplere med hensyn til delplaner og ændringer i og tillæg til planer (jfr. §§ 8 og 14) end med hensyn til de samlede planer. For komplicerede planer kan det være nødvendigt, at den planlæggende myndighed først holder et orienterende møde med de interesserede parter, derefter udsender et udkast og drøfter udkastet på et nyt møde med de interesserede og dernæst udarbejder et forslag og måske yderligere brevveksler og forhandler om forslaget, før det vedtages.

Når forslaget er vedtaget, skal det ved amtsrådets eller kommunalbestyrelsens foranstaltning fremlægges for offentligheden til gennemsyn i mindst 3 måneder på de steder, der bestemmes af amtsrådet eller kommunalbestyrelsen, jfr. bekendtgørelsens §§ 5 og 11. Med hensyn til forslagene til indvindingsplaner bør fremlæggelse antagelig normalt ske på amtskommunens kontor og på kommunekontorerne i alle amtskommunens kommuner og med hensyn til vandforsyningsplaner på vedkommende kommunekontor. Der kan herudover være tale om at fremlægge planerne f. eks. på biblioteker. Fremlæggelsen bør altid meddeles ved annoncer i passende blade, og såvel i annoncerne som i forbindelse med fremlæggelsen bør det fremhæves, at der under fremlæggelsesperioden kan indsendes indsigelser til planlægningsmyndigheden, jfr. §§ 6 og 12. Inden for fremlæggelsesperioden skal planlægningsmyndigheden iværksætte en oplysningsvirksomhed om forslaget. Bekendtgørelsen giver ingen regler om denne oplysningsvirksomheds art eller omfang. Der kan være tale om afholdelse af borgermøder, men efter omstændighederne kan det være tilstrækkeligt, at planlægningsmyndigheden offentliggør en redegørelse for forslaget i passende blade, udsender foldere eller lignende.

Efter fremlæggelsesfristens udløb skal planlægningsmyndigheden på ny forhandle sagen med de myndigheder og institutioner m. v., som tidligere har været inddraget i sagsbehandlingen, jfr. bekendtgørelsens §§ 6 og 12. Derefter vedtager myndigheden planen og sender den til godkendelsesmyndigheden (henholdsvis miljøministeren og amtsrådet) med redegørelse for indkomne indsigelser og myndighedens bemærkninger hertil. Indsendelse til miljøministeren skal ske gennem miljøstyrelsen.

Når godkendelsesmyndigheden har godkendt planen, offentliggør planlægningsmyndigheden en meddelelse herom, jfr. bekendtgørelsens §§ 7 og 13. Offentliggørelsen må ske i passende blade efter planlægningsmyndighedens bestemmelse. Den godkendte indvindingsplan må være tilgængelig på vedkommende amtskommunes kontor og vandforsyningsplanen på vedkommende kommunekontor, og dette bør angives i meddelelsen.

Kapitel 8

Regler om klage

Når en vandforsyningsplan er godkendt, er der adgang til at påklage den samlede plan. Klage kan, i overensstemmelse med vandforsyningslovens § 80, indgives af de interesserede myndigheder og institutioner m.v. og af alle private, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagen.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, da der er offentliggjort en meddelelse om den godkendte vandforsyningsplan - selvom meddelelsen ikke giver detaljerede oplysninger om planens indhold -. Der henvises til bekendtgørelsens § 16.

Miljøministeriet, den 25. februar 1980

Ivar Nørgaard

/ Gertrud Goldschmidt

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1. Kortlægning og planlægning efter vandforsyningsloven

Kapitel 2. Vandindvindingsplanernes sammenhæng med anden sektorplanlægning

a. Recipientkvalitets- og spildevandsplaner

b. Lossepladser

c. Råstofplaner

d. Fredningsplaner

e. Landbrugsplaner

Kapitel 3. Vandindvindingsplanernes sammemhæng med den sammenfattende fysiske planlægning

Kapitel 4. Vandindvindingsplanernes indhold

a. Prognose for det fremtidige vandforbrug i amtskommunerne

b. Angivelse af de bestående vandforsyningsanlæg i amtskommunen

c. Angivelse af de disponible vandressourcer i amtskommunen 1) Ressourceopgørelse under hensyn til vandløbenes vandføring 2) Andre begrænsninger i ressourceanvendelsen

d. Retningslinier for de disponible vandressourcers anvendelse inden for amtskommunen

e. Vandleverancer mellem amtskommunerne

f. Fremtidige vandindvindingsanlæg

g. Foranstaltninger til forebyggelse af skadevirkninger på omgivelserne

h. Tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg

Kapitel 5. Vandforsyningsplanernes sammenhæng med kommuneplanerne og lokalplanerne

Kapitel 6. Vandforsyningsplanernes indhold

a. Prognose for det fremtidige vandforbrug i kommunen

b. Angivelse af de bestående vandforsyningsanlæg i kommunen

c. Vandforsyningens struktur

d. Fremtidig vandforsyning i kommunen

e. Nuværende og fremtidigt forsyningsområde

f. Vandleverancer mellem kommunerne

g. Ledningsnet

h. Tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg

Kapitel 7. Fremgangsmåden ved tilvejebringelse af vandindvindings- og vandforsyningsplaner

Kapitel 8. Regler om klage

Officielle noter

Ingen