Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om campingpladser


Indholdsfortegnelse Side

  

 Afsnit  1 Indledning                                    2  

 Afsnit  2 Bekendtgørelsens anvendelsesområde            2  

 Afsnit  3 De seneste ændringer                          2  

 Afsnit  4 Amtsrådets tilladelse                         8  

 Afsnit  5 Campingpladsens benyttelse                   11  

 Afsnit  6 Hygiejniske forhold, brandmæssige  

           foranstaltninger, kapacitet m.v.             12  

 Afsnit  7 Tilsyn                                       14  

 Afsnit  8 Klage                                        14  

 Afsnit  9 Forholdet til anden lovgivning               14  

 Afsnit 10 Campingrådet                                 15  

 Bilag     Indberetningsskema                           17  

1. Indledning

Miljøministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 593 af 4. september 1986 (campingreglementet). Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af sommerhusloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 357 af 15. juli 1985 og træder i stedet for bekendtgørelse nr. 97 af 24. februar 1984.

Bekendtgørelsen handler om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser.

Formålet med bekendtgørelsen er dels at sikre campingpladser af tilfredsstillende standard, dels at regulere langtids- og permanent campering, herunder at sikre, at campingpladser ikke anvendes til sommerhusområder eller helårsbeboelse.

Dette cirkulære udsendes i tilknytning til den seneste bekendtgørelse og erstatter miljøministeriets cirkulære af 24. februar 1984 om campingpladser, der trådte i stedet for det tidligere cirkulære af 7. januar 1975.

2. Bekendtgørelsens anvendelseområde

Bekendtgørelsen finder anvendelse på alle campingpladser, uanset om de er i offentlig eller privat eje, og uanset tidspunktet for deres oprettelse.

Der er gjort særlige undtagelser for allerede bestående pladser, jfr. bekendtgørelsens § 5, stk. 3. Under visse forudsætninger undtager disse bestemmelser bestående, lovlige pladser fra det generelle forbud mod permanent opstillede og store campingvogne, hvis disse pladser har særlig tilladelse til permanent opstilling og til opstilling af store campingvogne, se afsnit 3.2.

Bekendtgørelsen finder anvendelse, selv om campingpladsen alene er forbeholdt en nærmere afgrænset kreds af brugere. Dog gøres opmærksom på bestemmelsen i § 6, stk. 3, hvorefter kravet om i højsæsonen at reservere en vis andel af pladsen for korttidscampister ikke gælder for pladser med begrænset brugerkreds.

En campingplads er i bekendtgørelsens § 1 defineret som et areal, som erhvervsmæssigt eller for et længere sammenhængende tidsrum end 6 uger årligt benyttes til dag- og natophold i telte, campingvogne eller andre transportable konstruktioner, (campering).

Det er en betingelse for bekendtgørelsens anvendelse, at arealet helt eller delvis udnyttes til campering, og udnyttelsen enten er erhvervsmæssig, eller at arealet uanset vederlag benyttes mere end 6 uger årligt til campering.

Primitiv overnatning

Det fremgår af § 1, stk. 2 i bekendtgørelsen, at bekendtgørelsen ikke omfatter arealer, der udelukkende er reserveret til spejderhytter og til primitiv overnatning i telt.

Kortvarig campering

Kortvarig campering, f.eks. campering i en periode af mindre end 6 uger, i forbindelse med dyrskue, festivals, sportsarrangementer, spejderarrangementer og lignende, er heller ikke omfattet af denne bekendtgørelse. Det samme gælder dagophold ved strande og andre offentligt tilgængelige arealer. For så vidt angår campering i forbindelse med festivals m.v. må det dog forudsættes, at der kun kan foretages campering af de personer, der er gæster ved den omhandlede festival. Bondegårdscampering (maksimalt to enheder) er ligeledes undtaget fra bekendtgørelsen.

Aflastningsarealer

Derimod er et areal, der i tilslutning til en eksisterende godkendt camperingsplads anvendes som aflastningsareal i korte perioder i højsæsonen, at betragte som en campingplads. Der skal derfor indhentes tilladelse fra amtsrådet efter § 2 i reglementet.

3. De seneste ændringer

Registreringskravet er udgået af campingsreglementet, men fremgår fortsat af færdselsloven. Se nærmere herom afsnit 3.1.

Med denne ændring er der skabt behov for på anden vis at sikre, at en campingplads ikke udvikler sig i retning af sommerhus- eller kolonihaveområde. Reglementets benyttelsesbestemmelser er derfor effektiviseret med det formål at sikre, at allerede opstillede større campingvogne og permanent opstillede campingvogne gradvist fjernes fra pladsen. Med ændringerne i campingreglementet er der således ikke tilsigtet nogen forandring af grundprincipperne i campingbestemmelserne.

Egentlig campering forudsætter, at campingvognene henstår på samme sted i forholdsvis korte perioder, og at de altså hyppigt flyttes.

Der er på denne baggrund i reglementet, § 5, stk. 1, indsat en bestemmelse om, at campingvogne ikke må henstå permanent på campingpladser. Denne bestemmelse er blot en udtrykkelig formulering i bekendtgørelsesform af, hvad der hidtil har været gældende med hensyn til benyttelsen af campingpladser. Undtaget fra dette forbud mod permanent campering er de tilfælde, hvor amtsrådet som et led i en afvikling af permanent campering har meddelt en tilladelse efter reglementets § 2, stk. 2, og de tilfælde, hvor der før den 1. oktober 1986 er meddelt tilladelse til permanent campering, se omtalen i afsnit 3.2.

For så vidt angår de pladser, der har været anvendt næsten udelukkende til permanent campering, kan amtsråd og kommunalbestyrelser som et led i planlægningen overveje statusændringer, se afsnit 4.2.

Svarende til afviklingsordningen for de permanent opstillede campingvogne er der en bestemmelse om afviklingsordning for de store, ikke registrerbare campingvogne, jfr. § 5, stk. 2, og § 2, stk. 2.

Desuden er indsat en bestemmelse om, at campingvogne, der ikke er registreret efter færdselsloven, og som er opstillet på campingpladser, skal være forsynet med tydeligt identifikationsnummer. Det påhviler ejeren af campingpladsen at drage omsorg for, at de vogne på pladsen, der ikke er registrerede efter færdselsloven, er forsynet med et identifikationsnummer. Numre oplyses gennem amtsrådet. Ejeren skal endvidere sikre, at der føres en liste over ejere og brugere af disse vogne, jfr. § 5, stk. 5. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med den ændrede bestemmelse om campingpladsejerens indberetningspligt, jfr. § 7, stk. 3. Desuden er gennemført ændringer i bestemmelserne om hytter på campingpladser, jfr. § 8.

Der er foretaget justeringer i bestemmelserne om brandværnsforanstaltninger, hvor det i § 17 fastsættes, at kommunens brandmyndighed har tilsyn med brandværnsforanstaltninger på campingspladser.

Det er i § 3, stk. 2, præciseret, at amtsrådet kan tidsbegrænse en tilladelse, ligesom det fremgår, at tilladelse kan betinges eller meddeles med angivelse af vilkår.

I straffebestemmelserne er foretaget juridisk/ tekniske præciseringer.

3.1. Registreringskravet

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 453 af 30. august 1974 fastsatte i § 6, stk. 1, at campingvogne, som opstilles på campingpladser, skal være registrerede efter færdselsloven. Samtidig blev i § 5, stk. 2, fastsat, at bl.a. denne bestemmelse ikke fandt anvendelse på pladser, der var lovlig i drift før den 1. oktober 1974.

Baggrunden for disse bestemmelser var, at enkelte campingpladser, der var lovlig i drift før campingsreglementet af 1. oktober 1974 trådte i kraft, kunne have uregistrerede campingvogne opstillet permanent på en del af pladsen, og man lagde med de nye bestemmelser vægt på hensynet til muligheden for, at disse campingpladser kunne fortsætte driften.

Det var imidlertid hensigten bag reglementet af 1974 og cirkulæret af 1975, at reglementet efterhånden i sin helhed skulle finde anvendelse for alle campingpladser, også for de før den 1. oktober 1974 godkendte.

For at sikre dette fastsatte miljøministeriets bekendtgørelse nr. 97 af 24. februar 1984 i § 5, at campingvogne på campingpladser skulle være registrerede. Denne bestemmelse indebar, at kravet om registrering generelt blev fastsat for alle campingpladser. Der blev dog samtidig i bekendtgørelsens § 19, stk. 1, fastsat en frist, således at campingvogne, der lovligt henstår på en campingplads, kunne blive stående på denne plads indtil den 31. oktober 1986.

Disse bestemmelser er nu ophævet og erstattet af bestemmelsen i § 5, stk. 1, i den nugældende bekendtgørelse om, at campingvogne ikke må henstå permanent på en campingplads og § 5, stk 2, om at campingvogne på campingpladser ikke må have en bredde eller højde, der udelukker registrering efter færdselsloven. Undtaget herfra er de tilfælde, hvor amtsrådet har meddelt tilladelse efter § 2, stk. 2, eller der før den 1. oktober 1986 er meddelt tilladelse til opstilling af sådanne campingvogne.

Campingvogne, der ikke er permanent opstillede, jfr. reglementets § 2, stk. 2, og som anvendes på færdselslovens område, skal registreres i overensstemmelse med færdselslovens almindelige regler.

Færdselslovens registreringskrav gælder imidlertid kun for køretøjer, der anvendes på færdselslovens område. Dette følger af færdselslovens § 1, hvorefter loven, hvor andet ikke er bestemt, gælder for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.

Afgørende for, om et område er omfattet af færdselsloven eller ej, er således, om området eller stedet kan betegnes som en »vej« i relation til § 1, og om der det pågældende sted finder almindelig færdsel sted af en eller flere færdselsarter. Udtrykket »vej« er i § 2, nr. 26, defineret som vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat. I praksis tolkes begrebet meget vidt, og f.eks. må kørsel på strande anses for omfattet af loven. Ved fortolkningen af sidste led i § 1, må man tage sit udgangspunkt i den faktiske benyttelse af det pågældende område. Det er ikke afgørende, om området er privat eller offentligt, og selv afspærrede områder, f.eks. kaserneområder, kan være omfattet af loven. Afgrænsningen af lovens område kan tænkes at variere i de forskellige relationer.

Justitsministeriet har i forbindelse med spørgsmålet om registrering givet udtryk for, at typiske campingpladser må anses for omfattet af loven, men at dette ikke uden videre medfører, at loven, og dermed registreringskravet, gælder overalt på den enkelte campingplads. Man har derved henvist til, at såfremt en campingplads helt eller delvis er permanent opdelt i indhegnede eller på anden måde fysisk afgrænsede »grunde«, da vil sådanne »grunde« næppe være omfattet af færdselsloven. Der er dog tale om en konkret vurdering og den endelig afgørelse af, om færdselsloven gælder for et bestemt område, henhører under domstolene.

Hvor campingvogne opstilles på en campingplads i sommersæsonen (1. marts-31. oktober) og herefter skubbes eller trækkes i vinteropbevaring, skal vognen, hvis den anvendes på færdselslovens område registreres i overensstemmelse med færdselslovens almindelige regler.

3.2. Permanent opstilling af campingvogne. Store campingvogne

Amtsrådets kompetence til at meddele tilladelse efter bekendtgørelsens § 2 omfatter kun tilladelse til udlejning af areal til egentlig campering. Amtsrådet kan derfor ikke meddele tilladelse til udleje eller fremleje af sommerhusbebyggelse eller areal hertil, jfr. lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, og omtalen i afsnit 5.

Det fremgår nu udtrykkeligt af reglementet § 5, stk. 1 og 2, at der er forbud mod at opstille permanente campingvogne og store campingvogne på campingpladser. Ved permanent opstilling forstås i følge § 5, stk. 1, opstilling af campingvogne på samme sted i 12 måneder eller længere tid. En stor campingvogn er ifølge § 5, stk. 2, en vogn med bredde eller højde, der udelukker, at vogne kan registreres efter færdselsloven. Desuden fastsættes i § 5, stk. 1, at amtsrådet, ved beregning af om en vogn er permanent opstillet, kan lægge placeringen i novevember måned i to på hinanden følgende år til grund. Undtaget fra forbudet er:

- pladser der har fået en tilladelse til gradvis afvikling efter § 2, stk. 2,

- pladser, der før den 1. oktober 1986 har fået tilladelse til at opstille permanente eller store campingvogne.

Vurdering af lovlighed

Dette indebærer bl.a., at permanente eller store campingvogne opstillet på campingpladser, uden at pladsejeren har en sådan tilladelse eller i større omfang end det, der følger af en sådan tilladelse, umiddelbart kan afvikles af amtsrådet, der er den myndighed, som skal påse bestemmelsernes overholdelse. Se om tilsyn i afsnit 7. Store campingvogne og permanent opstillede campingvogne er således lovligt opstillede, hvis der foreligger en særlig tilladelse. Amtsrådene bør dog i deres vurdering af en kommende ordning for den enkelte plads (ved afvikling eller statusændring) også være opmærksom på de, der i god tro har opstillet store eller permanente vogne. Imidlertid griber forbudet ikke ind i de pladser, der har en særlig tilladelse. Det vil sige, at sådanne pladser kan udnytte deres tilladelse efter dennes indhold, sålænge der ikke sker ejerskifte, forpagterskifte, udvidelse eller ændringer af pladsen. Hvis der sker ejerskifte, forpagterskifte, udvidelse eller ændringer af pladsen kræves fornyet tilladelse, og amtsrådet kan i forbindelse med meddelelsen af fornyet tilladelse iværksætte en afvikling af de permanente eller store campingvogne. Afvikling kan ske ved udvidelse og ændring også for den del af pladsen, der ikke berøres af udvidelsen eller ændringen. Amtsrådet kan fastsætte nærmere betingelser for, i hvilken takt afviklingen skal foregå. Disse pladser har krav på en gradvis afviklingsordning.

Gradvis afviklingsordning

Med campingreglementets § 2, stk. 2, er der derfor åbnet mulighed for, at amtsrådet som et led i en afviklingsordning kan meddele tilladelse til at udleje eller fremleje areal til permanent opstilling af campingvogne. Permanent opstilling foreligger, hvis en campingvogn er opstillet på samme sted i 12 måneder eller længere tid. Med samme sted menes i denne forbindelse ikke alene den samme campingplads, men mere specifikt den plet på pladsen (standplads), hvorpå vognen står. Tilladelse til permanent opstilling kan kun meddeles for så vidt angår arealer, hvor der den 1. november 1986 lovligt står permanent opstillede vogne. Det vil sige, at vognene lovligt skal have stået på samme sted fra senest den 1. november 1985 til den 1. november 1986.

Bestemmelsen, der skal sammenholdes med § 5 om forbud mod permanent opstilling af campingvogne, og § 7, stk. 3, om indberetningspligt for ejere af campingpladser, har til formål at sikre en kontrolleret afvikling af permanent opstillede campingvogne på campingpladser.

Ved bestemmelsen sker en delvis delegation af planstyrelsens kompetence til at tillade udlejning af arealer efter sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 2, således at amtsrådet under de anførte betingelser bemyndiges til at tillade permanent opstilling af campingvogne.

Vilkår for afviklingsordning

Bestemmelsen er tænkt som en overgangs- og afviklingsordning. Det ses af, at amtsrådet kun kan meddele campingpladsejeren tilladelse til at udleje det pågældende areal til permanent opstilling af campingvogne for så vidt angår arealer, hvorpå campingvogne er lovligt permanent opstillet på pladsen den 1. november 1986. Endvidere kan tilladelsen indskrænkes, i det omfang der sker flytning og ejer- eller brugerskift af de vogne, der stod på pladsen, da amtsrådet gav tilladelsen, efter § 2, stk. 2, ligesom den kan tidsbegrænses, jfr. § 3, stk. 2. Betingelse om, at tilladelse reduceres/ bortfalder ved brugerskifte af vognene, kan tænkes indsat for at give amtsrådet en mulighed for at gribe ind over for omgåelse. Det følger af bestemmelsen, at foreningsejede campingvogne ikke vil kunne opnå en bedre retsstilling end privatejede vogne. Hvis f.eks. en permanent opstillet, foreningsejet campingvogn overgår til brug for et andet medlem end det medlem, der anvendte den, da amtsrådet gav tilladelse efter § 2, stk. 2, så vil amtsrådets tilladelse reduceres/ bortfalde for så vidt angår denne vogn, hvis der i tilladelsen er indsat betingelse om, at tilladelsen bortfalder ved brugerskifte. Vognens overgang til en efterlevende ægtefælle betragtes i denne forbindelse ikke som ejer- eller brugerskifte af en vogn.

Når den 1. november 1986 er fastsat som skæringsdato, skyldes det den valgte definition på »permanent opstilling«, der kræver, at vognen har stået på samme sted i 12 måneder eller længere tid. De pågældende vogne skal være omfattet af campingpladsejerens indberetning om hvilke vogne, der stod på pladsen den 1. november 1985.

I forbindelse med reglen om amtsrådets mulighed for at give tilladelser til permanent opstilling af campingvogne og opstilling af store campingvogne er det samtidig i § 5, stk. 1 og stk. 2, fastsat, at campingvogne ikke må henstå permanent på campingpladsen bortset fra de tilfælde, hvor amtsrådet har givet tilladelse jfr. § 5, stk. 3. En overtrædelse af § 5, stk. 1 og 2, kan straffes, jfr. § 19.

Hvis et amtsråd har givet en tilladelse til permanent opstilling af campingvogne på mere end halvdelen af en campingplads, eller hvis der før den 1. oktober 1986 er givet tilladelse til permanent opstilling på mere end halvdelen af en plads, kan det blive umuligt for denne plads at overholde bestemmelsen i § 6, stk. 1, om at halvdelen af pladsen skal reserveres til korttidscampering i højsæsonen. I konsekvens heraf fastsættes i § 6, stk. 2, at resten af pladsen reserveres til sådan korttidscampering.

Det er i bestemmelsen anført, at tilladelsen kun gives til lovligt opstillede vogne. Om vurdering af lovlighed, se ovenfor.

Personlig tilladelse til ejer eller forpagter.

En tilladelse efter § 2, stk. 2, meddeles til campingpladsens ejer og/ eller forpagter og er personlig for vedkommende. Det vil sige, at en ny ejer eller forpagter af pladsen skal indhente ny tilladelse. På dette punkt er en tilladelse efter § 2, stk. 2, altså sidestillet med en almindelig tilladelse til udlejning af arealet til campering efter reglementets § 2, stk. 1.

Store campingvogne

Det fremgår af reglementets § 5, stk. 2, at en campingvogn ikke må have en bredde eller højde, der udelukker, at vognen kan registreres efter færdselsloven. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 6, stk. 2, i det tidligere campingreglement. Denne bestemmelse åbnede mulighed for, at amtsrådet kunne give tilladelse til opstilling af sådanne vogne, hvis de var indført eller produceret i landet inden 1. januar 1975 og solgt inden 1. juni 1975. Da der stadig på campingpladserne står nogle store campingvogne, der er opstillet i overensstemmelse med denne, meget begrænsede regel, er det i det nugældende reglement, § 2, stk. 2, fastsat, at amtsrådet som led i en afviklingsordning kan meddele tilladelse til bibeholdelse af sådanne vogne på samme måde som for permanent opstillede vogne.

For at en stor campingvogn kan blive omfattet af en afviklingsordning, er det en betingelse, at den er lovligt opstillet, f.eks. således, at der foreligger en tilladelse fra amtsrådet i medfør af det tidligere campingreglement, § 6, stk. 2.

Man kan tænke sig, at der er pladser, hvor der lovligt er opstillet store campingvogne, men uden at amtsrådet har givet tilladelse i medfør af det tidligere reglements § 6, stk. 2. Det drejer sig om pladser, der var lovligt bestående inden det første campingreglements ikrafttræden den 1. oktober 1974, og som derfor ikke skulle indhente tilladelse til opstilling af store vogne, hvis pladsen bevarede sin hidtidige karakter og udstrækning. Da disse pladser ikke har en særlig tilladelse til opstilling af store campingvogne, har de ikke samme krav på en afviklingsordning efter § 2, stk. 2, som de pladser, der har indhentet tilladelse efter § 6, stk. 2, i campingreglementet af 1975. Amtsrådet er dog også her bemyndiget til at fastsætte en ordning for gradvis afvikling, bl.a. under hensyn til de campister, der har indrettet sig i tillid til, at der lovligt kan opstilles store campingvogne.

Vogne under afvikling

Som nævnt er afgørelsen, af hvorvidt en campingvogn er permanent opstillet, knyttet til den omstændighed, at den har stået på samme sted på en campingplads i 12 måneder eller mere. Dette hindrer dog ikke, at amtsrådet i medfør af § 2, stk. 2, i forbindelse med en afviklingsordning kan fastsætte, at de permanent opstillede vogne skal flytte sammen på et nærmere angivet sted på pladsen.

3.3. Identifikationsnummer og campingpladsejerens indberetningspligt

For at sikre en identifikation af alle campingvogne på campingpladser er det i § 5, stk. 4, fastsat, at campingvogne, der ikke er registreret efter færdselsloven skal være forsynet med tydeligt identifikationsnummer. Efter § 5, stk. 5, påhviler det campingpladsens ejer at påse, at dette sker. Identifikationsnumre oplyses gennem amtsrådet. Som vejledende for hvorledes afmærkningen med identifikationsnumre kan foretages, henvises til campingrådets krav. Campingrådets krav og identifikationsmateriale vil være til disposition senest 1. maj 1987. Campingpladsens ejer skal desuden føre en liste over ejere og brugere af disse vogne. Listen skal opbevares tilgængeligt for amtsrådet. Disse bestemmelser er indsat for at hindre omgåelse af forbudet mod permanent opstillede eller store campingvogne og som en hjælp for amtsrådet ved tilsynet med overholdelse af en afviklingsordning efter § 2, stk. 2.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med campingpladsejernes pligt til efter § 7, stk. 3, at indberette til amtsrådet de vogne, der efter 1. november står på campingpladsen, se afsnit 3.4.

3.4. Indberetningspligten

Som følge af, at registreringskravet er udgået af bekendtgørelsen, er campingpladsejerens indberetningspligt omformuleret med sigte på, at amtsrådet skal kunne føre kontrol med overholdelse af reglerne i § 2, stk. 2 og § 5, om permanent opstillede campingvogne og § 7, stk. 1, om vintercampering og vinteropbevaring. Af hensyn til amtsrådets mulighed for at konstatere, om der er tale om permanent opstilling, er det nødvendigt, at vognenes placering på campingpladsen angives. Dette vil f.eks. kunne ske på et rids over campingpladsen.

Indberetningen omfatter alle campingvogne, som henstår på en campingplads den 1. november, det vil sige, såvel de vogne, der er permanent opstillet, som de, der er opstillet til vintercampering og vinteropbevaring, jfr. § 7, stk. 1. Det skal af indberetningen fremgå hvilke vogne, der henregnes til de respektive kategorier.

Indberetningen kan foretages på et skema som vist i bilag til cirkulæret.

Indberetningen skal således indeholde følgende:

- Pladsens navn, beliggenhed og matrikelnummer.

- Navn på pladsens ejer og eventuel forpagter.

- Oplysninger om hvilke vogne, der står på pladsen.

- Angivelse af entydig identifikation af disse vogne.

- Angivelse af vognenes placering.

- Oplysning om hvorvidt den enkelte vogn er opstillet til vinteropbevaring, vintercampering eller permanent opstillet.

- Oplysing om vognenes ejer og bruger (ved permanent opstillede eller store vogne).

Amtsrådet vil endvidere kunne forlange yderligere oplysninger, som vil have betydning for tilsynet.

3.5. Hytter på campingpladser

Bestemmelsen i § 8, stk. 1, åbner mulighed for, at amtsrådet kan tillade, at indtil 15 pct. af campingpladsen (op til 30 pct. for så vidt angår små øer) anvendes til opstilling af hytter, campingvogne eller telte til udlejning eller udlån. Kvoten beregnes af pladsens tilladte antal campingenheder.

Hytter på campingpladsen skal være primitive og uden sanitære installationer med en maksimal størrelse på 15 kvm. Dette, sammenholdt med reglen i § 8, stk. 3, hvorefter hytter m.v. ikke må udlejes til samme bruger i mere end 4 uger i højsæsonen, sikrer, at campingpladsen ikke får karakter af sommerhusområde eller lignende område for fast sommerhusbeboelse. Desuden fastsættes i § 8, stk. 3, at hytterne højst må forudbestilles for et år ad gangen.

Der er sket en forhøjelse af hyttekvoten på 2 områder.

Små øer

Amtsrådet kan nu tillade, at indtil 30 pct. af campingenhederne på campingpladsen på små øer anvendes til sådanne hytter.

Reglen skal ses som et led i bestræbelserne for til stadighed at undersøge mulighederne for at give småøerne »positiv særbehandling« i lovgivning og administration. Spørgsmålet om en adgang til at forhøje kvoten for hytter m.v. på de små øer, har været rejst af Sammenslutningen af Danske Småøer i Embedsmandsudvalget vedrørende De Små Øer, under miljøministeriet, planstyrelsen.

Ved små øer forstås i denne sammenhæng øer, der er omfattet af lov nr. 620 af 21. december 1983 om støtte til de små øsamfund (trafikbetjening m.v.), og bekendtgørelse nr. 205 af 8. maj 1984 om støtte til de små øsamfund. Det fremgår heraf, at der er tale om små øer, der er en del af en kommune, og som har en befolkning på mellem ca. 15-1100 indbyggere.

Hyttekvote 15 pct.

Desuden fremgår det af § 8, stk. 1, at amtsrådet kan tillade, at indtil 15 pct. af det tilladte antal campingenheder på campingpladser anvendes til opstilling af hytter. Forhøjelsen fra de tidligere 10 pct. er foretaget for at imødekomme ønske om i særlige tilfælde, f.eks. ved færgehavne, hvor særlige turist- og trafikmæssige hensyn tilsiger det, at kunne tillade opstilling af hytter i større omfang end hidtil.

Regionplanretningslinier m.v.

Opmærksomheden henledes på, at den omstændighed, at amtsrådet er bemyndiget til at tillade, at op til 15 pct. (30 pct. på små øer) af campingenhederne anvendes til opstilling af hytter, ikke er ensbetydende med, at en konkret ansøgning kan efterkommes. Også i denne situation gælder, jfr. nedenfor afsnit 4, at tilladelse kun kan meddeles i overensstemmelse med retningslinjer i en godkendt regionplan eller regionplantillæg, ligesom amtsrådet skal påse overensstemmelse med cirkulære nr. 169 om ferie- og fritidsbebyggelse og iagttage hensyn blandt andet til naturværdierne.

Hytter til handicappede campister

Amtsrådene har mulighed for at tillade, at der opføres maksimalt 2 hytter på en campingplads til brug for handicappede campister. Disse hytter behøver ikke at overholde kravet om areal på 15 kvm, men de er bortset herfra sidestillet med almindelige campinghytter. For så vidt angår indretningen af disse hytter kan henvises til, at campingrådet udarbejder vejledning med hensyn til handicapvenlig indretning.

Areal. Installationer

Der er derudover foretaget nogle redaktionelle ændringer i § 8. Der er dog ikke dermed tilsigtet nogen ændring i realiteten. Med hensyn til beregning af arealet af hytterne bemærkes, at indskudte etager (hemse) ikke medregnes, hvis de er under 4,5 kvm. Endvidere kan man undlade at medregne overdækkede terrasser/ indgangpartier, hvis arealet af disse ikke overstiger 7,5 kvm for hver hytte.

Amtsrådet har i øvrigt mulighed for, efter en konkret vurdering, at nægte tilladelse til opstilling af hytter, der har en udformning, der gør det muligt ved hjælp af overdækninger, vægge m.v. at tilvejebringe ekstra rum, hvorved arealet vil overstige de 15 kvm. Bestemmelsen, om at hytter ikke må have sanitære installationer, udelukker, at der kan være indlagt vand eller afløb. Den er imidlertid ikke til hinder for opsætning af kogeplade.

Bygningslovgivningen

Det bemærkes, at campinghytter efter bygningsreglement for småhuse kan opføres uden tilladelse og anmeldelse efter bygningslovgivningen.

4. Amtsrådets tilladelse

Amtsrådet skal efter campingreglementets § 3 ved behandling af ansøgningen påse, at pladsens beliggenhed er i overensstemmelse med landsplanlægningen, herunder især miljøministeriets cirkulære nr. 169 af 28. august 1981 om planlægning af ferie og fritidsbebyggelse. Ligeledes skal amtsrådet påse forholdet til kommune- og regionplanlægningen. Der er i denne forbindelse en række hensyn, der må iagttages:

- dels er der spørgsmålet om campingpladsers beliggenhed ud fra en turistmæssig og rekreativ synsvinkel,

- dels er der en række hensyn til naturværdierne og de øvrige interesser i det åbne land - f.eks. jordbrugs-, råstofsinteresser m.v. - som også må respekteres, når der etableres campingpladser.

Det er forudsat i regionplanlovene, jfr. lovbekendtgørelse nr. 735 af 21. december 1982 om lands- og regionplanlægning og lovbekendtgørelse nr. 736 af 21. december 1982 om regionplanlægning i hovedstadsområdet, at disse spørgsmål afklares gennem den regionale planlægning, således at de kan behandles ud fra samlede overvejelser omkring den rekreative udvikling.

I miljøministeriets cirkulære af 28. august 1981 om planlægning af ferie- og fritidsbebyggelse fastsættes, at udlæg af nye campingpladser kun kan ske i overensstemmelse med retningslinjer i en godkendt regionplan eller regionalplantillæg.

Sommerhusloven

Amtsrådets tilladelse til udlejning af areal til campering meddeles efter en bemyndigelse i camperingsreglementet, der er udarbejdet i medfør af sommerhusloven.

Sommerhuslovens hovedformål er at regulere efterspørgslen efter jord til erhvervsmæssig udnyttelse til rekreative formål. Tilladelser bør derfor ikke meddeles til udlejning af arealer til campering, hvis arealanvendelsen ikke er planlægningsmæssigt tilfredsstillende, eller hvis erhvervsudøvelsen er i strid med de ovenfor nævnte hensyn. Hvis de nødvendige tilladelser i henhold til anden lovgivning - herunder navnlig by- og landzoneloven og naturfredningsloven - ikke kan opnås, kan tilladelse heller ikke meddeles efter campingreglementet.

Den regionale planlægning

Amtsrådet kan i regionplanen - ud fra rekreative og turistmæssige hensyn - forudsætte, at pladser skal være åbne for offentligheden. Dette kan f.eks. gælde campering på særligt attraktive og besøgte områder som naturparker, kyster (f.eks. den jyske vestkyst). For sådanne pladser bør tillige overvejes, om disse fortrinsvis skal forbeholdes korttidscampister.

Tilsvarende kan en afvejning af disse hensyn føre til, at det i regionplanen fastsættes, at der skal vises tilbageholdenhed med at meddele tilladelse til vintercampering og vinteropbevaring af campingvogne og opstilling af hytter, og amtsrådet kan stille specielle krav om hytternes udformning, udseende og placering.

Amtsrådets samlede overvejelser foretages bl.a. under forudsætning af en given kapacitet for en campingplads.

Arealudvidelse af en plads, der er fastlagt i regionplanen, eller kapacitetsudvidelse inden for det fastlagte areal vil kræve fornyede overvejelser i regionplansammenhæng, navnlig under hensyn til den øgede belastning af de tilstødende områder, f.eks. i form af slid og for så vidt angår landskabsmæssige hensyn. I hovedstadsområdet er det Hovedstadsrådet, der forestår den regionale planlægning og sektorplanlægningen. Som følge heraf skal amtskommunen, inden der træffes afgørelse i en konkret sag om de foran nævnte forhold, anmode Hovedstadsrådet om en udtalelse.

4.1. Tilladelse til udlejning af areal til campering

Bortset fra de særlige situationer, hvor amtsrådet kan give tilladelse til permanent campering og store campingvogne som et led i en afviklingsordning (se afsnit 3.2.) eller til opstilling af hytter indenfor de begrænsninger, der følger af campingreglementets § 8, er amtsrådet efter campingreglementet kompetent alene til at meddele tilladelse til etablering af egentlige campingpladser.

Tilladelse til udlejning af sommerhuse eller udlejning af areal til opførelse af beboelsesbygning på det lejede skal indhentes i planstyrelsen, jfr. sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og § 1, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med § 2.

Tilladelse hertil meddeles kun i sjældne undtagelsestilfælde. Dette har sin baggrund i varetagelse af sommerhuslovens hovedformål, nemlig at dæmme op overfor det pres på Danmarks rekreative ressourcer, der blev imødeset ved landets indtræden i De Europæiske Fællesskaber.

Ved skønnet over, om en erhvervsmæssig udlejning af et areal til campering er i strid med lovens hovedformål, må amtsrådet derfor være opmærksom på, om udlejning efter sin karakter reelt må sidestilles med udlejning af sommerhuse eller arealer til sommerhusbeboelse.

Ved permanent opstilling af en campingvogn såvel på som uden for en campingplads fungerer vognen ganske som et sommerhus, og udlejning af et areal til en sådan opstilling er derfor undergivet samme regler, som gælder for udlejning af arealer til sommerhusbeboelse, det vil sige, at miljøministerens (planstyrelsens) tilladelse er påkrævet, bortset fra den i afsnit 3.2. nævnte afviklingsordning.

Afvejning af hensyn

Ved afgørelsen af, om der skal meddeles tilladelse til udlejning af et areal til campering, skal amtsrådet foretage en samlet afvejning af alle de samfundsmæssige hensyn, der gør sig gældende i det enkelte tilfælde. I lovens § 2 nævnes særligt hensynet til at bevare naturværdier, turistmæssige hensyn, erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesser og trafikale og sanitære hensyn.

Amtsrådet skal som nævnt afveje disse hensyn i regionplanlægningen.

I forbindelse med arealer i særlige attraktive og besøgte områder kan amtsrådet således stille som vilkår for sin tilladelse, at pladsen er åben for offentligheden, ligesom amtsrådet bør vise tilbageholdenhed med tilladelse til pladser med begrænset brugerkreds, tilladelse til vinteropbevaring og vintercampering i sådanne områder.

Amtsrådet bør desuden for så vidt angår disse pladser overveje at stille vilkår om, at pladsen kun må anvendes til korttidscampister, det vil sige, campering under 4 ugers varighed.

Personlig tilladelse. Selskaber m.v.

En tilladelse gives efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3, til personer (herunde juridiske personer som f.eks. aktieselskaber, anpartsselskaber, kommanditselskaber og interessentskaber), og kan derfor ikke overdrages eller på anden måde overføres til andre. Ved ejerskifte skal der derfor indhentes fornyet tilladelse fra amtsrådet. Det følger heraf, at omdannelse af ejerformen for en campingplads, hvorved pladsen overgår fra offentlig eje eller privat eje til anden ejerform, f.eks. andels-, anparts-, eller aktieselskaber, kræver fornyet tilladelse.

Udvidelse og ændring

Der skal indhentes fornyet tilladelse fra amtsrådet til udvidelse af pladsen.

Ændringer på pladsen som f.eks. ændring af forholdet mellem almindelig campering og langtidscampering kræver også ny tilladelse. Det samme gælder, hvis der ønskes en udvidelse af den del af arealet, der anvendes til opstilling af telte, campinghytter og vogne med henblik på udlejning.

En kapacitetsudvidelse inden for samme areal kræver også en ny tilladelse, bl.a. af hensyn til den øgede belastning af sanitære installationer og de tilstødende områder.

Ved en fornyet tilladelse til en eksisterende campingplads kan amtsrådet tage den samlede tilladelse op til revision.

Amtsrådet kan i forbindelse med meddelelse af tilladelse stille krav til indretning af pladsen, jfr. § 3, stk. 2.

Krav kan stilles i form af vilkår vedrørende pladsens indhegning og afskærmning, placering, udformning og benyttelse af de på pladsen opstillede hytter samt placering af de opstillede campingvogne.

Tidsbegrænset tilladelse

Amtsrådet kan desuden meddele tidsbegrænset tilladelse. Dette vil navnlig kunne komme på tale ved selskabs- eller foreningsejede pladser. På sådanne pladser kan finde udskiftning sted af aktionærer, anpartshavere eller medlemskreds, uden at dette er et ejer- eller brugerskift, der ifølge campingreglementet ville indebære, at fornyet tilladelse skulle indhentes. En tidsbegrænset tilladelse vil i en sådan situation give amtsrådet mulighed for, efter den i tilladelsen anførte årrække, at tage kravene til pladsen op til en sådan vurdering, som ændrede forhold igennem årene kan begrunde.

Vilkår og betingelser

Det bemærkes, at en udlejningstilladelse kan gives på vilkår, ligesom en tilladelse kan betinges.

Bestemmelsen fastsætte ikke andet, end hvad der følger af almindelige forvaltningsretlige regler. Forskellen mellem en betinget tilladelse og en tilladelse med vilkår er, at medens den omstændighed, at en betingelse ikke opfyldes, indebærer, at tilladelsen anses for bortfaldet, vil ikke-opfyldelse af vilkår kunne straffes, jfr. § 19. Først ved grove eller gentagne overtrædelser af vilkår vil amtsrådet kunne inddrage tilladelsen. Det kan således være en skærpelse at meddele en tilladelse med angivelse af betingelse, og denne mulighed bør normalt kun benyttes, hvis opfyldelse af betingelser er afgørende for, at tilladelsen kan meddeles.

4.2. Pladser med stort antal permanent opstillede campingvogne

Der kan forekomme tilfælde, hvor den overvejende del af en campingplads er optaget af permanent opstillede campingvogne, således at pladsen har mistet sin karakter af campingplads. De indberetninger, som ejere af campingpladser skal indsende hvert år i november måned, og som blev indsendt første gang 1. november 1984, vil give et bredere kendskab hertil. For sådanne pladser kan der, når visse betingelser er opfyldt, se afsnit 3.2., etableres en afviklingsordning efter § 2, stk. 2.

Hvis amtsrådet ikke ønsker en afvikling af en sådan plads, vil det kræve, at pladsen, eller en del af den, registreres som værende af anden status end campingplads, f.eks. områder for permanent opstilling af campingvogne (»campingparker«). Amtsrådet bør inddrage kommunalbestyrelsen og planstyrelsen i sine overvejelser med henblik på en løsning, der kan indpasses i planlægningen og i forhold til sommerhusloven. I hovedstadsområdet bør Hovedstadsrådet tillige inddrages.

Regionplantillæg

Sager om statusændring bør fremmes med henblik på en afklaring, når der udarbejdes tillæg til regionplanerne i form af en registrering i forbindelse hermed. I hovedstadsområdet bør der ske en forhandling mellem Hovedstadsrådet og amtsrådet.

Kommuneplan og lokalplan

En mere detaljeret fastlæggelse af de omhandlede arealer bør finde sted i forbindelse med kommunernes udarbejdelse af kommuneplaner. Det bør i hvert enkelt tilfælde overvejes konkret, hvorvidt der bør tilvejebringes lokalplan for et sådant område. Ved afgørelse heraf kan navnlig lægges vægt på områdets størrelse, antallet af de opstillede vogne og på, om det omhandlede område har en ledig kapacitet, der kan anvendes ved afvikling af permanente vogne på andre pladser.

Lokalplan

I en lokalplan kan f.eks. fastsættes bestemmelser om pladsens udformning, beplantning og vognenes placering på pladsen. Ved statusændring for en del af en plads kan der tillige stilles krav til afgrænsningen i forhold til den egentlige campingplads. Der bør lægges vægt på, at der fortsat, selv efter en statusændring, er tale om en form for campering. F.eks. bør der for så vidt angår afløb og sanitære forhold forudsættes fællesfaciliteter for de opstillede vogne. Hvor der statusændres for en del af en plads, kan der fortsat anvendes samme fællesfaciliteter som den egentlige campingplads.

For at hindre at disse områder overgår til helårsbeboelse bør der desuden være bestemmelse i lokalplanen om, at vognene ikke må anvendes til overnatning i perioden fra den 1. oktober til den 31. marts, bortset fra kortvarige ferieophold, weekends eller lignende.

Kystnære områder

Specielt for så vidt angår kystnære områder bemærkes, at det af miljøministeriets cirkulære nr. 169 af 28. august 1981 om planlægning af ferie- og fritidsbebyggelse fremgår, at det ved udarbejdelse af sommerhusområder skal forudsættes, at de kystnære område skal friholdes for yderligere udlæg af sommerhusområder.

Denne bestemmelse er dog ikke til hinder for, at der kan registreres et område for permanent campingvognopstilling i et kystnært område, hvor der, som forudsat, er tale om faktisk konstatering af status for et område, der i forvejen anvendes lovligt til formålet. Det er således ved denne vurdeing et afgørende moment, at der ikke er tale om etablering af en ny type sommerhusområde, men en form for beskrivelse af de faktiske forhold.

Tilladelse efter sommerhusloven. Zoneloven.

Opmærksomheden henledes på, at selv om et område som et resultat af planlægningsmæssige overvejelser registreres som værende et område for permanent opstilling af campingvogne, undtager denne omstændighed ikke ejeren eller brugeren af pladsen fra at søge tilladelse efter sommerhusloven i forbindelse med ændringer, udvidelse eller ejerskifte af sådanne pladser.

Da der er tale om udlejning af ejendom til opførelse af beboelsesbygning, skal tilladelse indhentes hos planstyrelsen, jfr. sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med § 2. Hvis der af særlige årsager foretages statusændring uden lokalplan, kan der i en eventuel tilladelse efter by- og landzoneloven eller sommerhusloven fastsættes vilkår vedrørende udformningen på tilsvarende måde som nævnt i omtalen af lokalplanens bestemmelser.

Ikke udstykning

Det er efter anvendelsen af disse områder med fælles faciliteter m.v. ikke forudsat, at der skal ske udstykning af de enkelte lodder, og der bør i lokalplanen eller planstyrelsens tilladelse efter sommerhusloven optages bestemmelse om, at der ikke skal være mulighed for udstykning af området. Dette indebærer, at en lejer af den enkelte lod ikke kan sikre sig en ret til at bruge arealet for en længere tid end 10 år.

Byggeloven

Ifølge byggelovens § 2, stk. 3, jfr. lovbekendtgørelse nr. 152 af 15. april 1982, finder loven ikke anvendelse på transportable konstruktioner, som opstilles på campingpladser, der er tilladt i medfør af lov om sommerhuse og campering m.v.

Selvom campingvogne ikke er transportable fordi de er permanent opstillet på en statusændret plads (»campingpark«), vil disse campingvogne dog fortsat være undtaget fra bygningslovgivningen, jfr. byggelovens § 2, stk. 3, 2. pkt.

5. Campingpladsens benyttelse

Mobilitet

Campingreglementets benyttelsesbestemmelser som udtrykt i reglementets kapitel III har til formål at sikre, at campingvogne, der står på pladsen, har en høj grad af mobilitet, således at overgang til uønsket sommerhusbebyggelse undgås.

Korttidscampering

Der kan i den forbindelse navnlig peges på bestemmelsen i bekendtgørelsens § 6, stk. 1, der fastsætter, at mindst halvdelen af en campingplads i perioden den 1. juni til den 31. august skal reserveres for campering af ikke over 4 ugers varighed.

Begrænset brugerkreds

Reglen tilsikrer, at campingpladsen udnyttes bedst muligt under hensyntagen til det pres, der er på landets rekreative områder, men gælder dog ikke for campingpladser, som har begrænset brugerkreds. Dette fremgår af § 6, stk. 3. Ved »begrænset brugerkreds« forstås, at alene medlemmer af en bestemt forening, ansatte i et bestemt firma eller andre nærmere afgrænsede brugerkredse har adgang til pladsen.

Krav om gyldigt campingpas eller lignende kan ikke bevirke, at pladsen falder ind under reglen i § 6, stk. 3.

Vinteropbevaring og - campering

Det kræver speciel tilladelse fra amtsrådet, hvis campingpladsen skal benyttes til vintercampering eller vinteropbevaring af campingvogne i perioden 1. november til 1. marts. Det fremgår af § 7, stk. 1. Amtsrådets tilladelse kan begrænse antallet af vogne samt fastsætte en øvre størrelse for den del af pladsen, som kan benyttes hertil. Amtsrådet kan desuden fastsætte, at vinteropbevaring eller vintercampering skal finde sted på nærmere angivet område af pladsen.

Amtsrådet skal ved meddelelse af sådan tilladelse især påse, at området ikke overgår til fast beboelse. Dette indebærer f.eks., at campingvogne ikke må benyttes til ophold i perioden den 1. november til 1. marts, bortset fra kortvarige ferieophold, weekends m.v., jfr. § 7, stk. 1.

Indberetning

For at sikre overholdelse af reglerne i §§ 5 og 7 om benyttelse og vinteropbevaring skal ejeren af campingpladsen hvert år afgive indberetning til amtsrådet om de vogne, der henstår på pladsen den 1. november. Anmeldelsespligten, som er foreskrevet i § 7, stk. 2 og 3, gælder for samtlige pladser og omfatter alle campingvogne. Amtsrådet kan forlange en skriftlig indberetning, eventuelt på særlige blanketter, som optrykt i bilag til nærværende cirkulære. Hvis en indberetning ikke har fundet sted senest 30. november samme år, kan amtsrådet beslutte, at tilladelse efter § 2, § 7 eller § 8 inddrages, jfr. § 18 i campingreglementet. Endvidere kan de vogne, der står på pladsen, forlanges fjernet.

Af indberetningen skal fremgå hver enkelt vogns placering på pladsen. Denne oplysning vil sætte amtsrådet i stand til at føre tilsyn med forbudet mod permanent campering.

6. Hygiejniske forhold, brandmæssige foranstaltninger, kapacitet m.v.

Med hensyn til forhold, der angår campingpladsens hygiejniske forhold, bemærkes det, at kommunalbestyrelsen har kompetence til at fastsætte regler herfor.

Vandindvinding og spildevand

For så vidt angår tilladelser til vandindvinding og afledning af spildevand skal disse indhentes efter henholdsvis vandforsynings- og miljøbeskyttelseslovgivningens regler herom. Det vil normalt være amtsrådet/ Hovedstadsrådet, der skal meddele de pågældende tilladelser, men i visse tilfælde, f.eks. hvis vandindvinding er under 3.000 kbm/ år, eller hvis spildevandet tilsluttes offentligt spildevandsanlæg inden for anlæggets kapacitet, meddeles tilladelsen af kommunalbestyrelsen.

Sanitære installationer

De sanitære installationer (toiletter, vaske- og badefaciliteter) indrettes efter almindelige hygiejniske regler i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens anvisning.

Vejledende kan henvises til bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982 (miljøreglementet), dog under hensyntagen til de særlige forhold, der gælder for campingpladser.

Vedrørende beregninger af installationernes antal kan vejledende henvises til Campingrådets krav. Også med hensyn til handicapfaciliteter for de pladser, der indrettes handicapvenligt, kan henvises til Campingrådets vejledning på området.

Installationerne bør placeres centralt i forhold til campingvogne, telte og hytter, og som en generel regel bør der ikke være større gangafstand fra disse end 200 m.

Der bør indrettes mindst et toilet for hver 20 personer. Toiletterne bør være adskilt for mænd og kvinder. Halvdelen af herretoiletterne kan erstattes af tilsvarende antal urinalkummer eller render af 60 cm pr. 20 personer. Der bør forefindes mindst et handicaptoilet på pladsen.

Da mange mobile campingenheder medfører tørkloset, bør campingpladsen have mindst en udslagskumme for tørklosetter og i umiddelbar tilslutning hertil hensigtsmæssige rengøringsfaciliteter, som ikke bør anvendes til andet formål.

Der bør være mindst en vaskeplads bestående af kumme eller bruser for hver 20 personer. Bruseanlæg bør være med blandingsbatteri for varmt og koldt vand. Vaskepladsen bør være adskilt for mænd og kvinder.

Rengøring

Toiletter og vaskerum skal i campingpladsens åbningsperiode rengøres i fornødent omfang for at sikre en god hygiejnisk standard, dog mindst en gang daglig. Når mængden af campinggæster overstiger de tal, som antal toiletter og vaskepladser er beregnet ud fra, bør rengøring udvides til mindst to gange daglig.

Affaldsbeholdere

Der skal opstilles egnede lukkede affaldsbeholdere i et sådant omfang, at gangafstanden fra campingvogn, telt eller hytte normalt ikke overstiger 100 m. Affaldsbeholderne skal tømmes tilstrækkeligt hyppigt til, at væsentlige lugtgener undgås og overfyldning ikke finder sted.

Køkken

Ved etablering af køkkenfaciliteter, fra hvilke der sælges eller udleveres levnedsmidler til private, skal kommunalbestyrelsens tilladelse indhentes. Dette vil i praksis som regel betyde, at levnedsmiddelkontrolenheden skal godkende anlægget. Fælleskøkken til brug for campisternes egen tilberedning af egne fødevarer med egne køkkenredskaber er ikke omfattet af bekendtgørelsen. Der henvises i øvrigt til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 28. marts 1980 med senere ændringer om detailforhandling af levnedsmidler.

I øvrigt kan henvises til veterinærdirektoratets cirkulære af 11. januar 1980 vedrørende forsamlingshuskøkkener, hvori findes retningslinjer, der i et vist omfang vil kunne finde anvendelse ved fælleskøkkener på campingpladser.

Myndighederne

Amtsrådet kan ikke ved sin tilladelse stille betingelse om hygiejniske og sanitære forhold, men amtsrådet kan ud fra en samlet vurdering af disse forhold nægte at meddele tilladelse. Som beregningsgrundlag kan anvendes Campingrådets krav. Reglen i § 4, hvorefter ansøgningen om tilladelse skal sendes til amtsrådet gennem kommunalbestyrelsen, sikrer, at der etableres et hensigtsmæssigt samarbejde om disse spørgsmål. I denne forbindelse bør kommunalbestyrelsen angive sit beregningsgrundlag.

Beregning af kapacitet

Ved beregningen af pladsens kapacitet kan der tages udgangspunkt i, at 1 campingenhed svarer til 2-3 personer, og at 1 campingenhed også svarer til 200 kvm af campingpladsens samlede areal (bruttoareal), samt at 1 campingenhed svarer til ca. 100 kvm nettoareal.

Brandværnskrav

Det bemærkes i øvrigt, at brandværnskravenes minimumsafstand sikrer et vist minimalt nettoareal pr. campingenhed.

Det er i § 9 fastsat, at afstanden mellem campingenhederne skal være 3 m. Dette indebærer, at 2 telte, der tilsammen udgør en campingenhed, f.eks. forældretelt og børnetelt, kan være placeret tættere sammen end 3 meter, når blot afstanden til den næste enhed er mindst 3 m.

Reglen i § 9 forudsætter, at læsejl, afskærmning og lignende, der er opsat sammen med teltet m.v., indgår i beregningen, således at de 3 m regnes fra læsejl til læsejl. Levende beplantning medregnes ikke. Bestemmelsen forhindrer ikke, at biler kan parkeres mellem campingenhederne. Det er pladsens daglige leder, det vil sige ejer, forpagter eller lejrchef, der skal sørge for, at bestemmelsen overholdes, jfr. § 10.

I § 12 angives, at der skal være tydelige opslag om afstandskravet i § 9 og om forbudet i § 11 mod afbrænding af bål uden speciel tilladelse fra campingpladsens daglige leder samt om, hvordan brandvæsenet alarmeres. Om tilsyn med brandværnsforanstaltninger se nedenfor, afsnit 7.

7. Tilsyn

Det er amtsrådet, der påser overholdelsen af campingreglementet og de vilkår, der er stillet for en tilladelse. Dette har tidligere været en følge af almindelige tilsynsregler, men er nu udtrykkeligt fastsat i sommerhuslovens § 10 a, stk. 3, jfr. reglementet § 13.

Dette indebærer, at amtsrådet bl.a. varetager tilsynet med overholdelsen af reglerne for vinteropbevaring og vintercampering efter § 7 samt med afviklingsordningen efter § 2, stk. 2. Dette sker ved hjælp af campingpladsejerens indberetninger efter § 7, stk. 3.

I forbindelse med ophævelse af den hidtidige bestemmelse om at campingvogne skal være registreret efter færdselsloven, kan man rejse det spørgsmål, hvorledes amtsrådet skal forholde sig overfor tidligere afgørelser, der har vilkår om, at campingvogne skal være registreret efter færdselsloven. Her er situationen den, at tidligere afgørelsers vilkår, om at campingvogne på en campingplads skal være registrerede efter færdselsloven, må anses for bortfaldet. Færdselslovens registreringspligt kan derfor ikke opretholdes overfor sådanne vogne, medmindre pligten tillige følger af færdselsloven, jfr. ovenfor, afsnit 3.1. Reglementet indebærer, at vogne, som ikke er registreret efter færdselsloven, skal kunne identificeres i overensstemmelse med § 5, stk. 4. Om amtsrådet kan iværksætte en afviklingsordning efter § 2, stk. 2, afhænger af, om betingelserne for en sådan ordning i øvrigt er til stede, jfr. afsnit 3.2.

Amtsrådene vil heller ikke i fremtidige afgørelser i medfør af campingreglementet kunne fastsætte, at campingvogne på campingpladser skal være registrerede efter færdselsloven.

Tilsyn med hygiejniske forhold

Da kommunalbestyrelsen er ansvarlig myndighed for så vidt angår de hygiejniske forhold, bestemmer bekendtgørelsens § 14, at kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed for så vidt angår disse forhold.

I tilsyns- og kontrolfunktionen vil det være hensigtsmæssigt at inddrage embedslægeinstitutionen i de tilfælde, hvor der er tale om nyanlæg eller ændring af bestående anlæg. Embedslægeinstitutionen bør endvidere inddrages, hvis der opstår situationer, der kan medføre særlig risiko for den menneskelige sundhed. I øvrigt udføres rutinemæssige tilsyn og kontrol på kommunalbestyrelsens vegne som regel af miljø- og levnedsmiddelkontrolenheden. Der bør mindst foretages et årligt tilsyn i højsæsonen 1. juni til 31. august.

Tilsyn med brandforhold

Bestemmelsen i § 13, om at kommunens brandmyndighed har tilsyn med brandværnsforanstaltninger på campingpladser, indeholder ikke nogen løbende tilsynsforpligtelse. Men hvis kommunen i forbindelse med sit tilsyn med de hygiejniske forhold konstaterer brandfarlige forhold, rettes henvendelse til den stedlige brandmyndighed.

8. Klage

Det fremgår af bekendtgørelsens § 16, stk. 1, at amtsrådets afgørelse efter campingreglementet kan påklages til planstyrelsen. Planstyrelsens afgørelse kan påklages til miljøministeren.

Der er ikke i sommerhusloven eller campingreglementet fastsat bestemmelser om klagefrist eller klageberettigelse. Efter almindelige forvaltningsretlige regler er enhver med individuel, væsentlig interesse klageberettiget. Selvom der ikke er foreskrevet nogen klagefrist, vil klageretten bortfalde, hvis den pågældende lader en efter forholdene urimelig lang tid hengå, inden klage indgives.

Det følger videre af § 16, stk. 2, at kommunalbestyrelsens vilkår efter § 13 om pladsens sanitære installationer m.v. og kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 14 om hygiejniske forhold ikke kan påklages til højere administrativ myndighed.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser vedrørende vandforsyning og spildevand kan påklages til miljøstyrelsen i medfør af vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven.

9. Forholdet til anden lovgivning

De i henhold til sommerhusloven givne tilladelser medfører ikke, at der ikke også skal indhentes tilladelser, dispensationer m.v. i henhold til anden lovgivning.

Amtsrådet bør bistå ansøgeren med at konstatere, hvilke tilladelser der er nødvendige efter anden lovgivning.

Således kræves f.eks. tilladelse efter by- og landzoneloven, jfr. lovbekendtgørrelse nr. 446 af 3. oktober 1985, blandt andet til opførelse af bygninger på en campingplads, der ligger i landzone.

Opmærksomheden henledes på færdselslovens regler om registrering.

Campingvogne med udenlandske ejere eller brugere og campingvogne tilvirket i udlandet er, når disse bruges i Danmark, omfattet af samme regler, som gælder for danske campingvogne.

10. Campingrådet

Campingrådet (tidligere Det danske Lejrpladsudvalg) er et organ under Friluftsrådet og Danmarks Turistråd.

Rådet foretager godkendelse, klassificering og tilsyn af campingpladser i henhold til de af rådet opstillede særlige krav bl.a. med henblik på udgivelse af »Officiel fortegnelse over godkendte campingpladser i Danmark«. Rådet varetager tillige rådgivende virksomhed samt uddannelsesvirksomhed over for campingpladsejere og lejrchefer, ligesom det forestår den campingpas-ordning, som er gældende for de af rådet godkendte campingpladser.

Campingrådet arbejder i Friluftsrådets regie og i samarbejde med campingorganisationerne ved hjælp af rådets sekretariat og konsulenter.

Miljøministeriet, den 4. september 1986

Christian Christensen

/Peter Skov

  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Indberetningsskema                                          Side  

                                                                 -----  

 om campingvogne på campingpladsen den 1. november  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Campingpladsens navn            :  

 Campingpladsens adresse         :  

 Campingpladsens ejer            :  

 Campingpladsens forpagter       :  

 Campingpladsens matrikelnumre   :  

 Campingpladsens stempel         :  

 ---------------------------------------------------------------------  

 ---------------------------------------------------------------------  

 IDENTIFIKATION AF CAMPINGVOGN       CAMPINGVOGNENS OPSTILLING (sæt *)  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Registreringsnummer eller      Lb.  Vinter-  Vinter-  Permanent  

 identifikationsnummer.         nr.  camping  opbev.   opstilling  

 Hvis vognen er omfattet                               (12 mdr. eller  

 af en afviklingsordning,                              mere)  

 jfr. § 2, stk. 2 anføres          ---------------------------------  

 tillige ejers og brugers            Placering ved lb. nr. angives  

 navn og adresse.                    på kortbilag  

 ---------------------------------------------------------------------  

 ---------------------------------------------------------------------  

 ANTAL I ALT (overføres til bagsiden)  

 ---------------------------------------------------------------------  

 OVERFØRT  

 ---------------------------------------------------------------------  

 ---------------------------------------------------------------------  

 ANTAL I ALT  

 ---------------------------------------------------------------------  

 CAMPINGPLADSENS LOVLIGE KAPACITET  

 (udfyldes af amtskommunen)  

 ---------------------------------------------------------------------  

Officielle noter

Ingen