Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om arealudlæg til placering af specialdepoter for flyveaske og afsvovlingsprodukter fra kraftværker

(Til samtlige amtsråd og Hovedstadsrådet)

I. Cirkulærets formål og indhold

På baggrund af Folketingets vedtagelse den 23. maj 1984 af lov nr. 251 om begrænsning af svovldioxidforurening fra kraftværker nedsatte Miljøministeren i august 1984 et udvalg, der bl.a. skulle foreslå en procedure for udpegning af egnede deponeringspladser for de restprodukter fra kraftvarmeværker, der ikke kan nyttiggøres. Restprodukter består dels af flyveaske og dels af afsvovlingsprodukter i form af gips og tørprodukt.

Udvalgets betænkning »Restprodukter fra kulfyrede kraftværker, Miljøstyrelsen nr. 3, 1985« danner grundlag for dette cirkulære, der har til formål at sikre mulighed for, at der reserveres arealer til etablering af de nødvendige deponeringspladser for kraftværkernes restprodukter.

Cirkulæret udstedes i henhold til § 4 og § 17, stk. 1, i lov om lands- og regionplanlægning (jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 735 af 21. december 1982 som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987 og lov nr. 393 af 10. juni 1987) samt i henhold til § 9, stk. 6 i lov om by- og landzoner, (jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985, som ændret ved lov nr. 286 af 13. maj 1987) samt § 3 og § 9 i lov om regionplanlægning i Hovedstadsområdet, (jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 736 af 21. december 1982 som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987.)

Cirkulæret har været forhandlet med de berørte regionplanmyndigheder, ministerier og styrelser samt elsammenslutningerne Elsam og Elkraft.

Cirkulæret omfatter restprodukter fra kraftværker (fyret med fossilt brændsel) i elselskabernes regi. Det er forudsat, at restprodukter fra værker, som ikke er omfattet af dette cirkulære, overvejende nyttiggøres. Hvor dette ikke er muligt, skal deponeringsmængderne medtages i den almindelige affaldsplanlægning.

Regionplanmyndighedernes reservering af arealer til specialdepoter skal ses i sammenhæng med planlægningen af depoter for andet affald. Regionplanmyndighederne må i denne sammenhæng derfor også overveje mulighederne for at tilgodese det mere langsigtede behov for arealudlæg til begge formål. Det kan vise sig nødvendigt at sikre de nødvendige arealudlæg hertil gennem regionplanretningslinier.

Cirkulærets punkt II indeholder bindende forudsætninger for regionplanlægningen og pålæg om udarbejdelse af regionplantillæg. Punkt III indeholder bindende forskrifter for administrationen af by- og landzoneloven.

II. Forudsætninger for regionplanrevision 1989

I medfør af § 4 og § 17, stk. 1 i lands- og regionplanloven samt § 3 og § 9 i lov om regionplanlægning i Hovedstadsområdet fastsættes herved, at regionplanlægningen skal udføres ud fra den forudsætning, at der i hver region skal reserveres arealer til egnede placeringer for deponering af de restprodukter fra kraftværkerne, der ikke kan nyttiggøres. Det drejer sig f.eks. om flyveaske, gips og/eller tørprodukt.

Deponeringsbehovet afhænger i væsentligt omfang af mulighederne for at afsætte restprodukterne til nyttiggørelse. Det er hensigten, at restprodukterne fra kraftværker skal nyttiggøres mest muligt. Afsætningsmulighederne er imidlertid forskellige for de forskellige typer af restprodukter. Specielt for afsvovlingsprodukterne gælder, at man ved valg af gipsprocessen lægger vægt på, at man her kan regne med en næsten fuldstændig nyttiggørelse. Kun mindre mængder, der på grund af fejl i processen ikke kan indgå i den videre forarbejdningsproces, må deponeres. Der regnes med sådan fejlproduktion på op til 10 pct. Ved valg af tørprocessen, der ud fra andre miljømæssige hensyn kan vise sig fordelagtig, må man regne med betydelig ringere afsætningsmuligheder, og dermed større deponeringskapacitet.

I de tilfælde, hvor der endnu ikke er valgt afsvovlingsmetode, må der arbejdes ud fra, at der kan fremkomme såvel tørprodukt som mindre mængder afsvovlingsgips til deponering. Ved arealudlægget skal det også lægges til grund, at restprodukterne ikke må sammenblandes med andet affald, idet deponeringsegenskaberne er forskellige.

Ved udpegning af deponeringspladser skal regionplanmyndigheden i forbindelse med Regionplan 1989 følge Restproduktudvalgets anbefaling vedrørende deponeringsform (jf. betænkningens kapitel 6, afsnit 6.5).

Det vil sige, at flyveaske samt afsvovlingsprodukter fra tørprocessen med mindst 35 pct. flyveaske og behandlet med henblik på hærdning kan anbringes i:

»Kystnære landdepoter, hvor grundvandsstrømmen sker mod kysten, og hvor grundvandet mellem depotet og kysten ikke kan anvendes til vandforsyningsformål, og hvor der ikke er risiko for uacceptabel påvirkning af ferske eller marine recipienter«.

»Marinedeponering i form af landvinding, idet det dog for tørproduktet er en forudsætning, at havvandet holdes borte, indtil materialet er hærdnet, medmindre det ved senere forsøg viser sig, at materialet kan hærde tilstrækkeligt hurtigt i havvand. Ud fra fredningsmæssige og miljømæssige hensyn kan landvinding normalt bedst finde sted i områder, hvor der i forvejen findes intensivt byggeri, havneanlæg og lignende«.

Afsvovlingsgips kan efter udvalgets anbefaling alene placeres i kystnære landdepoter. Det betyder, at i de regioner, hvor deponering tænkes at ske ved landvinding, skal der derudover udpeges en kystnær deponeringsmulighed til mindre mængder stabiliseret gips i de tilfælde, hvor gipsproduktionen er valgt, eller hvor der endnu ikke er valgt afsvovlingsmetode.

Ved ovennævnte deponeringsformer skal der desuden tages hensyn til, at der fra depoterne ikke sker en udsivning af skadelige stoffer i de berørte vandområder, således at fiskeri og opvækstmulighederne for fiskeyngel ikke forringes.

Miljøministeriet vil i det cirkulære, der skal udsendes med henblik på 1993 revisionen af regionplanerne, vurdere om der kan anvendes andre deponeringsformer end de her nævnte.

Produktionen og afsætningen af restprodukter varierer fra år til år. Derfor har Miljøministeriet valgt i dette cirkulære, der har sigte på regionplanrevision 1989, at opdele planperioden således, at de i dette cirkulære angivne deponeringsmængder for regionplanperioden forudsættes justeret forud for regionplanrevision 1993.

I regionplan 1989 skal der imidlertid reserveres arealer til restprodukter i overensstemmelse med de i dette cirkulære angivne størrelser, uanset om dele af reservationerne på nuværende tidspunkt i den enkelte region ikke skønnes at ville blive taget i brug inden for den 12 årige planperiode.

Den samlede deponeringskapacitet for restprodukter i regionplanrevision 1989 skal derfor svare til behovet indtil udgangen af år 2000. De nedenfor angivne restproduktmængder er beregnet med udgangspunkt i elselskabernes anlægsplan 1987.

Ud fra den fastsatte politiske målsætning om den størst mulige nyttiggørelse af restprodukterne, har de statslige myndigheder fundet, at man for perioden 1989-2000 som helhed må kunne regne med en afsætning på 75 pct. og tilsvarende med deponering på 25 pct. af den samlede produktion. Denne antagelse understøttes af elværkernes oplysninger om de senere års afsætning af flyveaske.

For på kort sigt at skabe sikkerhed for deponering af restprodukterne, også i tilfælde af uforudsete ændringer i afsætningsmulighederne, har de statslige myndigheder dog anset det for rimeligt i syvårsperioden 1989-95 at udlægge deponeringskapacitet til 75 pct. af produktionen.

På grund af forskelle i afsætningsmuligheder vil deponeringsprocenten kunne variere fra region til region. Et depot skal derfor kunne modtage restprodukter fra kraftværker i andre regioner.

Ved regionplanrevision 1989 skal der på baggrund af de således opstillede antagelser reserveres areal for deponering af følgende restproduktmængder frem til år 2000:

Behov for ny deponeringskapacitet frem til år 2000

  

 --------------------------------------------------------------------  

 Regioner      Nuv.       Deponering  Deponering   Ny kapa-  Ny kapa-  

               depone-    af 25 pct.  af 75 pct.   citet     citet  

               rings-     af pro-     af pro-      mio m3    til evt.  

               kapacitet, duktion     duktion                gipsde-  

               ultimo 88  1989-2000   1989-95                ponering,  

               (skøn)     mio m3      mio m3                 15 pct.  

               mio m3                                        af pro-  

                                                             duktion  

                                                             mio m3  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Nordjylland   0,2        0,7         0,9          0,7        0,07  

 Århus         2,0        1,0         1,8          0          0 (* 1)  

 Ringkjøbing   2,0        0,07        0,1          0          0  

 Ribe          0,4        0,4         0,5          0,1        0,04  

 Vejle         0,6        0,6         0,8          0,2        0,03  

 Sønderjylland 0,4        0,9         1,1          0,7        0,03  

 Fyn           0,1        0,5         0,8          0,7        0 (* 1)  

 Viborg        0          0           0            0          0  

 Hovedstads-  

 området       1,4 (* 2)  0,9         1,4          0          0  

 Vestsjælland  1,4        1,2         1,9          0,5        0,1  

 Storstrøm(*3) 0,04       0,04        0,04         0          0  

 Bornholm      0          0,009       0,006        0,009      0  

(* 1) Valgt tørproces.

(* 2) Inkl. ansøgning om opfyldning ved Københavns Lufthavn.

(* 3) Tallet indeholder ikke den planlagte - men endnu ikke besluttede kraftværksudbygning på Masnedøværket i 1996. Med en forudsætning om 25 pct. deponering vil denne planlagte udbygning resultere i en deponeringsmængde frem til år 2000 på ca. 100.000 m3, som efter år 1996 i stedet vil blive produceret på andre kraftværker med deraf følgende forøgede deponeringsmængder. Dette kan eventuelt medføre behov for yderligere depotkapacitet inden for planperioden og dermed udarbejdelse af et regionplantillæg med udpegning af den nødvendige depotplads.

I restproduktudvalgets betænkning er der peget på en række placeringsmuligheder, der ud fra en foreløbig miljømæssig betragtning er acceptable. Der henvises dog til en række forbehold, der er indeholdt i betænkningens kapitel 7. afsnit 7.3. Der må således ske en endelig afklaring af den konkrete lokalitet i forbindelse med regionplanmyndighedens udarbejdelse af 1989-regionplanen.

De nævnte placeringsmuligheder for deponeringspladser i betænkningen kan således danne udgangspunkt for regionplanmyndighedernes videre overvejelser om arealreservationerne, men også andre placeringer kan indgå i overvejelserne.

Det vil i øvrigt være hensigtsmæssigt, at specialdepoterne placeres på arealer, der muliggør senere udvidelser.

III. Administrationen af by- og landzoneloven

Når arealreservationerne for specialdepoter for restprodukter er optaget i den godkendte regionplan, er regionplanmyndighederne og kommunalbestyrelserne forpligtet til at friholde arealerne for bygninger eller anlæg, som vil være til hinder for depoternes etablering, jf. bestemmelsen i § 15, stk. 2, i lov om lands- og regionplanlægning og § 10, stk. 2, i lov om regionplanlægning i Hovedstadsområdet.

På denne baggrund fastsættes i medfør af § 9, stk. 6, i by- og landzoneloven, at der ikke må meddeles tilladelser efter lov om by- og landzoner i strid med de godkendte regionplanretningslinier.

IV. Afslutning

Energiministeriet, Fiskeriministeriet, Landbrugsministeriet, Miljøstyrelsen og Planstyrelsen er villig til at yde rådgivning om kriterierne for udpegning af egnede arealer og om udarbejdelse af det fornødne planlægningsmæssige grundlag.

Miljøministeriet, den 10. november 1988

LONE DYBKJÆR

/Ole Christiansen

Officielle noter

Ingen