Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om ændring af bekendtgørelse om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning samt om grundvandsbeskyttelse


1. Ændring af bekendtgørelsens § 5

Vandindvindingsplanlægningen, som den er beskrevet i bekendtgørelsens § 4, har afgørende betydning for planlægningen inden for de andre fysiske sektorer og hermed for disse sektorers arealanvendelse og lokalisering. Der kan f.eks. være tale om placering af virksomheder eller andre aktiviteter, som kan true grundvandet med forurening, herunder lossepladser og specialdepoter, udpegning af områder hvor tæt nedsivning af spildevand kan finde sted, beskyttelse af højt målsatte vandløb og vådområder mod påvirkning af vandindvinding, placering af særlig vandkrævende industri eller udpegning af jordbrugsområder, som kræver vanding.

Væsentlige dele af vandindvindingsplanlægningen får derfor afgørende betydning for regionplanlægningen i relation til ovennævnte forhold og skal principielt indgå i regionplanen, jfr. miljøministeriets cirkulære om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning af 25. februar 1980.

Disse forhold skal som hovedregel behandles i 1. normaltillæg til regionplanen. Forslaget til tillægget skal offentliggøres pr. 1. januar 1985. For hovedstadsområdets vedkommende behandles de nævnte forhold i forslaget til regionplantillæg 1982, som blev offentliggjort i slutningen af marts 1983.

Med vedtagelsen af den nye vandforsyningslov i 1978 og udsendelsen af bekendtgørelsen om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning med tilhørende cirkulære i januar 1980 er det formelle grundlag for vandindvindingsplanlægningen fastlagt. Endvidere har miljøstyrelsen samtidig udsendt et omfattende vejledningsmateriale som grundlag for planlægningen.

På denne baggrund finder miljøstyrelsen, at forslag til vandindvindingsplan bør færdiggøres senest 1. januar 1985.

Der er hermed sikret en rimelig tidsfrist for den første generation af vandindvindingsplaner, og planerne kan indgå i første normaltillæg til regionplanen, der som en væsentlig del indeholder en udbygning af planlægningen for det åbne land.

Miljøministerens godkendelse af vandindvindingsplanen kan tidligst ske samtidig med godkendelsen af normaltillægget til regionplanen.

Ved denne godkendelsesprocedure sikres det, at amtsrådet kan foretage de nødvendige konsekvensændringer i forslaget til vandindvindingsplan som følge af eventuelle ændringer i forslaget til regionplantillæg i forbindelse med offentlighedsproceduren eller miljøministerens godkendelse af tillægget.

2. Grundvandsbeskyttelse

i relation til vandindvindingsplanlægningen og anden planlægning

I forbindelse med amtsrådenes færdiggørelse af de første vandindvindingsplaner finder miljøstyrelsen det væsentligt at understrege forbindelsen mellem opgørelsen af de vandforekomster, der vil være til rådighed for vandindvinding, jfr. § 4 i bekendtgørelsen om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning, og beskyttelsen af grundvandet mod forurening, jfr. miljøbeskyttelseslovens kap. 3. Ved grundvand forstås her alle forekomster, der er tilgængelige for vandindvinding og egnede til vandforsyningsformål (såvel almen vandforsyning som andre formål), uanset om de i vandindvindingsplanen er udpeget som værende til rådighed for vandindvinding, jfr. § 4, litra c i ovennævnte bekendtgørelse.

Ved kortlægning af grundvandsressourcerne på grundlag af de geologiske, hydrogeologiske og hydrokemiske forhold (den hydrogeologiske kortlægning) vil der fremstå en række områder, hvor jordlagene ikke egner sig for vandindvinding (ringe permeabilitet) eller, hvor grundvandskvaliteten ikke er egnet til vandforsyning. Det bemærkes, at der ikke nødvendigvis stilles de samme kvalitetskrav til grundvandet, for at det kan anvendes til forskellige formål, f.eks. drikkevand, gartnerivanding, markvanding, kølevand m.v.

Den hydrogeologiske kortlægning giver samtidig grundlag for vurderingen af grundvandsforekomsternes naturlige beskyttelse mod forurening, og dermed for en overordnet sårbarhedskortlægning i regionen. Der kan herved udpeges områder, hvor grundvandsressourcerne er særlig velbeskyttede mod forurening.

Udpegningen af sådanne områder, hvor de geologiske, hydrogeologiske og hydrokemiske forhold giver grundlag for at antage, enten

at jordlagene ikke egner sig for vandindvinding, eller

at grundvandets kvalitet ikke egner sig til vandforsyningsformål (såvel almen vandforsyning som andre formål) eller en uforholdsmæssig omfattende og kostbar vandbehandling ville være nødvendig, eller

at grundvandsressourcerne er særlig velbeskyttede mod forurening,

vil være en vigtig del af vandindvindingsplanlægningen og et væsentligt grundlag for planlægning af den fremtidige beliggenhed af de virksomheder m.v., som der af hensyn til forebyggelse af forurening af vandressourcerne må stilles særlige beliggenhedskrav til jfr. § 61 f i lov om miljøbeskyttelse. Specielt kan i denne forbindelse nævnes beliggenheden af affaldsdepoter, som er omtalt i cirkulære af 25. februar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning og cirkulære af 16. december 1982 om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

Det forudsættes, at grundlaget for denne områdeudpegning er den viden og det basisdatagrundlag, som er tilvejebragt eller løbende tilvejebringes i forbindelse med vandindvindingsplanlægningen. Der skal derfor ikke nødvendigvis iværksættes yderligere undersøgelses- eller kortlægningsaktiviteter i denne anledning, men områdeudpegningen skal ses som en naturlig forlængelse af kortlægningen af vandressourcernes beliggenhed, størrelse og kvalitet.

I visse områder vil det ikke være muligt at bedømme grundvandsforholdene tilstrækkeligt sikkert på grund af for få eller helt manglende geologiske og hydrogeologiske oplysninger. Sådanne områder kan derfor ikke umiddelbart vurderes med henblik på en sådan områdeudpegning.

Det bemærkes, at det ved konkrete lokaliseringsønsker inden for de udpegede områder i almindelighed vil være nødvendigt med detaljerede hydrogeologiske undersøgelser af lokalitetens egnethed ved placering af en given virksomhed. En konkret vurdering af virksomhedens indretning og produktion er naturligvis i denne forbindelse også afgørende for vurderingen af den aktuelle forureningstrussel.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at omfanget af de anvendelige grundvandsressourcer ikke er en fast størrelse, men bl.a. begrænses af såvel naturlige som menneskeskabte påvirkninger af grundvandet. Det er derfor en nødvendig del af vandindvindingsplanlægningen at overvåge grundvandskvaliteten og grundvandsstanden. Denne overvågning må tage sigte på at vurdere såvel de naturlige variationer som specielle påvirkninger af grundvandsforekomsterne som følge af menneskelige indgreb, f.eks. affaldsdeponering, nitratnedvaskning, grundvandsindvinding m.v.

Endvidere kan overvågningen være grundlag for vurdering af grundvandsstandens betydning for de betydelige naturfredningsmæssige interesser, der knytter sig til mange vådområder.

Det bemærkes i denne forbindelse, at en væsentlig del af datagrundlaget for en sådan grundvandsovervågning tilvejebringes gennem det løbende tilsyn med vandforsyningsanlæg og gennem konkrete overvågningsprogrammer i amtskommunerne igangsat med henblik på klarlægning af konkrete problemstillinger, f.eks. saltvandsindtrængning i grundvandsreservoirer, udsivning fra affaldsdepoter m.v.

Miljøstyrelsen anser det for vigtigt, at den regionale overvågningsindsats organiseres og koordineres på en sådan måde, at resultaterne er umiddelbart tilgængelige, f.eks. som grundlag for regionale og landsdækkende oversigter.

Ud over at være en naturlig del af vandindvindingsplanlægningen er såvel den regionale sårbarhedskortlægning som grundvandsovervågningen grundlaget for en koordineret og samlet indsats for beskyttelsen af vore grundvandsressourcer, jfr. kapitel 3 og § 61 f i lov om miljøbeskyttelse.

Miljøstyrelsen, den 5. december 1983

Jens Kampmann

/ Erling Rørdam

Officielle noter

Ingen