Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om retningslinier for politiets påtegning af giftrekvisitioner Til samtlige politimestre og politidirektøren i København


Indledning

Ændringer i lovgrundlaget

Dette cirkulære erstatter indenrigsministeriets cirkulære af 15. maj 1964 angående giftrekvisitioner. Cirkulæret er udstedt med hjemmel i lov nr. 212 af 23. maj 1979 om kemiske stoffer og produkter, § 26, stk. 4, hvorefter miljøministeren kan fastsætte nærmere retningslinier for politiets påtegning af giftrekvisitioner.

Politiets påtegning af giftrekvisitioner ved salg af gifte, har hidtil været administreret efter retningslinier i indenrigsministeriets cirkulære af 15. maj 1964 angående giftrekvisitioner. Dette angav dels nogle generelle retningslinier for påtegning af giftrekvisitioner, dels nogle specielle for visse typer af gifte.

Den 1. oktober 1980 trådte lov nr. 212 af 23. maj 1979 om kemiske stoffer og produkter i kraft. I medfør heraf udstedte miljøministeriet bl.a. bekendtgørelse nr. 408 af 17. september 1980 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af farlige kemiske stoffer og produkter og bekendtgørelse nr. 410 af 17. september 1980 om bekæmpelsesmidler.

Samtidig ophævedes lov nr. 118 af 3. maj 1961 om midler til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt og visse skadedyr samt om midler til regulering af plantevækst og lov nr. 119 af 3. maj 1961 om gifte og sundhedsfarlige stoffer.

Bekendtgørelse nr. 408 er nu blevet afløst af bekendtgørelse nr. 82 af 21. februar 1986 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af farlige kemiske stoffer og produkter.

Regler for salg af gifte

Reglerne om salg af gifte findes i den nugældende lovgivning i kapitel V i bekendtgørelse nr. 82 samt i kapitel VI i bekendtgørelse nr. 410 for så vidt angår salg af giftige bekæmpelsesmidler.

De nye regler har kun medført mindre ændringer vedrørende salg af gifte, hvilket er baggrunden for, at politiet har kunnet administrere rekvisitionssystemet efter cirkulæret af 15. maj 1964.

Miljøministeren har dog fundet det hensigtsmæssigt at bringe de i cirkulæret indeholdte forskrifter i overensstemmelse med de nugældende regler. Endvidere er ministeriet, bl.a. på baggrund af en rundspørge til Foreningen af politimestre, Rigspolitichefen og Politidirektøren i København, gjort bekendt med, at der i en række konkrete tilfælde hersker nogen usikkerhed om omfanget, hvori politiet bør attestere giftrekvisitioner, herunder om mulighederne for i en række tilfælde at henvise til mindre farlige stoffer. Ikke mindst det forhold, at der i dag findes et stort antal stoffer, der kræves mærket som giftige (Tx og T stoffer) har skabt behov for mere udbyggende forskrifter.

På baggrund heraf angives i det følgende, dels generelt, dels specielt for så vidt angår tilfælde, der i særlig grad kan give anledning til tvivl, visse retningslinier for attestationen af giftrekvisitioner.

Der gøres opmærksom på, at den nye bekendtgørelse nr. 82 af 21. februar 1986 ændrer reglerne for salg af gifte til undervisningsinstitutioner (se afsnittet om, hvornår politiets påtegning ikke er nødvendig).

Generelle bestemmelser

Formålet med giftrekvisitionssystemet er fortsat at begrænse salget af gifte til private, idet rekvisitionen kun må påtegnes, såfremt det angivne formål skønnes ikke at kunne opfyldes på rimelig måde med mindre farlige midler. Desuden er der med rekvisitionsordningen skabt en særlig procedure, der i sig selv kunne have den psykologiske virkning, at brugernes agtpågivenhed bliver skærpet. Hertil kommer, at de sundheds- og miljømæssige risici, der er forbundet med opbevaring og bortskaffelse af rester hos private, er reduceret i og med, at der kun udleveres begrænsede mængder til specielt angivne formål. Endelig er det hensigten at forhindre potentielle mordere eller selvmordere i at få adgang til gifte. Hovedreglen er således, at det ikke er forbudt at sælge giften til privatpersoner til fritids- og hobbybrug. Men myndighederne (politiet) er sikret adgang til fra sag til sag at kunne vurdere, hvorvidt det oplyste formål skønnes at kunne tilgodeses med andre stoffer og produkter end gifte.

Gifte

Ved gifte forstås stoffer og produkter, der i overensstemmelse med klassificeringsbekendtgørelsen er klassificeret som giftige (T) eller meget giftige (Tx). Stoffer og produkter, der er klassificeret som sundhedsskadelige, ætsende, lokalirriterende eller brandfarlige, er således ikke omfattet af bestemmelserne i dette cirkulære.

Påtegning

I henhold til de nugældende bestemmelser i klassificeringsbekendtgørelsen må gifte kun sælges eller udleveres til personer over 18 år, der afleverer en til bekendtgørelsens bilag 9 svarende særlig rekvisition (§ 24), som er blevet påtegnet af politiet (§ 26, stk. 1). Rekvisitionen er kun gyldig for et enkelt salg, selv om kun en del af den opgivne mængde sælges (§ 25).

Af kontrolmæssige hensyn skal man henstille, at politiet opbevarer en genpart af de af politiet påtegnede rekvisitioner i 5 år.

Hvornår er politiets påtegning ikke nødvendig?

Politiets påtegning af giftrekvisitionerne kræves ikke ved salg og udlevering af gifte til læger, tandlæger og dyrlæger til laboratorieforsøg, for dyrlægers vedkommende endvidere ved disses personlige anvendelse af gifte ved aflivning af dyr (§ 28, stk. 1).

Politiets påtegning har hidtil ligeledes været unødvendig, når giftige stoffer er optaget på miljøstyrelsens liste over farlige stoffer med anmærkningen »B«, og sælges til skoler, undervisningsanstalter og anerkendte kurser udelukkende til brug i disses undervisningsvirksomhed. Efter den nye bekendtgørelse nr. 82 af 21. februar 1986 er trådt i kraft, udgår »B«-mærkningen. Herefter vil politiets påtegning af rekvisitioner generelt være unødvendig, når gifte sælges til højere uddannelsesinstitutioner, teknika, gymnasieskoler og studenterkursus, hf-kurser, lærerseminarier og tekniske skoler til brug i disse institutioners undervisningsvirksomhed (§ 28, stk. 2).

Endvidere er politiets påtegning ikke påkrævet på rekvisitioner for giftige brugsfærdige reagenser, der bestilles på et rederis rekvisition til et bestemt angivet skib i rederiets flåde til brug for maskinchefen eller skibsføreren ved afprøvning, behandling og vedligeholdelse af tekniske installationer m.m. (§ 29).

Endelig kan færdig tilberedte farver til kunstnerisk brug, færdig fremstillede skibsbundsfarver og færdig fremstillede væsker til fotografisk brug sælges uden rekvisition (§ 30).

Hvornår skal politiet nægte påtegning?

Politiet skal i en række tilfælde nægte påtegning af giftrekvisitioner. Dette gælder:

1. Erhvervsmæssig anvendelse

Rekvirenten skal her henvises til at indsende en meddelelse til arbejdstilsynet på en formular svarende til det i bilag 10 til klassificeringsbekendtgørelsen anviste. Såfremt arbejdstilsynet ikke har indvendinger, vil gifte kunne købes uden politipåtegnet rekvisition (jfr. § 23, nr. 2).

Opmærksomheden henledes på, at også pelsdyravlere, der regelmæssigt anvender gifte til aflivning af pelsdyr, fremover må betragtes som erhvervsmæssige brugere og derfor er henvist til at indsende en meddelelse til arbejdstilsynet.

2. Alternative midler

Det angivne formål skønnes at kunne opfyldes på en rigtig måde med mindre farlige midler (§ 27). Opmærksomheden henledes på, at tvivlsspørgsmål på dette punkt kan forelægges kemikaliekontrollen, evt. ved telefonisk henvendelse (01 - 69 70 88).

3. Bekæmpelsesmidler

Midler som skal anvendes som bekæmpelsesmidler (§ 27). Midler til sådanne formål er omfattet af lovens kapitel 7 om godkendelse af kemiske stoffer og produkter til særlige formål.

I et bilag til loven er anført de konkrete anvendelsesformål, hvortil kun godkendte bekæmpelsesmidler må benyttes.

Ved bekæmpelse af sådanne dyr, planter og svampe m.v. skal rekvirenten henvises til at anvende de af miljøstyrelsen godkendte midler. Som bilag til nærværende vejledning er lovens bilag gengivet.

I bekendtgørelse nr. 410 af 17. september 1980 er iøvrigt fastsat nærmere retningslinier for salg af bekæmpelsesmidler, og disse stoffer er således ikke omfattet af rekvisitionssystemet. Eksempelvis kan anføres, at der ikke må påtegnes rekvisition på strykninnitrat og thalliumsulfat til udryddelse af muldvarpe og rotter, på pentachlorphenol til træbeskyttelse eller på DDT til mølbekæmpelse.

4. Rekvirenten skønnes uegnet til at omgås gift

Det må antages, at rekvirenten vil kunne forvolde skade på sig selv eller sine omgivelser (§ 27). Påtegning bør undlades, såfremt rekvirenten på grund af sindssygdom, åndssvaghed, beruselse, affekt, manglende udvikling o.lign., f.eks. på grund af tidligere konstateret uforsvarlig omgang med gifte, kan befrygtes at volde skade på sig selv eller andre med den pågældende gift.

5. Receptpligtige lægemidler

Rekvirering af gifte der tænkes anvendt til behandling eller bekæmpelse af sygdomme hos dyr og mennesker. Sådanne gifte vil oftest være et apotekerne forbeholdt receptpligtigt lægemiddel efter sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Stoffer og produkter, der er undergivet receptpligt, skal ved salg med henblik på anden anvendelse være mærket med fareklassen »Giftig« og faresymbolet »T«, og er således omfattet af reglerne for salg af gifte og kravet om politipåtegning af rekvisitionen forinden udlevering (se eksempelvis under kaliumbromid). Dette gælder dog ikke, såfremt stofferne er optaget på miljøstyrelsens liste over farlige stoffer med en anden klassificering end »Giftig« eller »Meget giftig«.

Såfremt politiet modtager anmodninger om påtegning af rekvisitioner på et stof, der ikke er optaget på miljøstyrelsens liste over farlige stoffer, således at man ikke ved, om stoffet er giftigt eller f.eks. er et receptpligtigt lægemiddel eller politiet i øvrigt er i tvivl om, hvorvidt det bør udleveres til det påtænkte formål, bør man forinden påtegning konsultere kemikaliekontrollen.

Politiet bør således i særlig grad være opmærksom på, til hvilket formål giften ønskes anvendt.

I det følgende omtales retningslinier for politiets administration i en række konkrete tilfælde.

  • 1) Arsenik (arsen)

Stoffet har tidligere være almindeligt anvendt til konservering og udstopning af dyr og til desinfektion.

Ifølge Zoologisk Museum kan man ved præparering af dyr lige så godt anvende enten en mættet saltopløsning eller en 5-10 pct. opløsning af sprit i vand ved pensling af skindet. Politiet bør derfor ikke påtegne rekvisitioner på arsenik til det nævnte formål. Iøvrigt kan henvises til autoriserede konservatorer.

Politiet bør være opmærksom på, hvorvidt der er tale om konservering af ulovligt ombragt vildt, samt om rekvirenten påtænker konservering i erhvervsmæssigt øjemed. Hertil kræves autorisation samtidig med, at der i medfør af bekendtgørelser fra landbrugsministeriet og miljøministeriet findes regler for hvilke arter, der må udstoppes i erhvervsmæssigt øjemed.

Indenrigsministeriet har tidligere accepteret påtegning af rekvisitioner på arsenikopløsninger til brug ved klorbestemmelse i badevand efter OTA-metoden (Orthotoluedenarsenit-metoden). I dag anbefaler miljøstyrelsen imidlertid brugen af DPD-metoden, hvori der anvendes mindre farlige stoffer. Politiet bør derfor ikke påtegne rekvisitioner på arsenikopløsninger til ovennævnte formål.

  • 2) Benzen (stenkulsnafta)

Rekvisitionerne vil formentlig oftest være til pletrens eller vulkanisering og bør på grund af stoffets farlighed ikke påtegnes, idet der kan henvises til andre midler eller eventuelt til folk med erhvervsmæssig tilladelse til at anvende midlerne (se i øvrigt side 2).

  • 3) Cyankalium (kaliumcyanid) og andre cyanforbindelser (cyanider)

Cyanforbindelser må ikke anvendes til aflivning af pelsdyr og rekvisitioner til dette formål må ikke påtegnes, jfr. § 9 i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 349 af 16. juni 1977 om anvendelse af gifte og sundhedsfarlige stoffer til specielt angivne formål.

Rekvisitioner på cyankalium til brug ved insektfangst må kun påtegnes af politiet på betingelse af, at giften udleveres i glas indstøbt i et gipslag med højst 50 gram af stoffet i hvert glas, jfr. ovennævnte bekendtgørelse § 10. Medens et glas med et indhold af 15-25 gram cyankalium vil være passende til mindre insekter, kan det være nødvendigt at påtegne rekvisitioner på glas med indtil 50 gram cyankalium til store sommerfugle. Det årlige forbrug bør dog ikke overstige 500 gram cyankalium, selv hvor der foretages omfattende indsamlinger.

Ifølge oplysninger fra Zoologisk Museum kan rekvirenten dog anbefales i stedet for at anvende det mindre farlige, men lige så velegnede stof eddikeæter (-ether) ved insektfangst. (Se også under punkt 16). Rekvisitioner på cyankalium til forsølvning, forgyldning, forkromning eller aftrækning af guld bør ikke påtegnes.

  • 4) Flussyre

Rekvisitioner på flussyre til ætsning af glas og på flussyreholdige rengøringsmidler og svejsepastaer bør ikke påtegnes. Private bør henvises til folk med erhvervsmæssig anvendelsestilladelse.

  • 5) Formalin (formaldehydopløsninger)

Rekvisitioner på anvendelse af stoffet til desinfektion bør nægtes påtegnet. Stoffet anvendes primært i drivhuse, hønsehuse og stalde. Analyser foretaget af Statens Planteværnscenter har vist, at en opløsning på f.eks. 29 pct. har fuldt tilfredsstillende virkning. Opløsninger på under 30 pct. kan købes frit i handelen, og politiet skal derfor henvise rekvirenten hertil.

Politiet bør iøvrigt her være særlig opmærksom på rekvisitioner til erhvervsmæssig anvendelse. Der skal henvises til arbejdstilsynet (se ovenfor).

Rekvisitioner på stoffet til konservering bør ligeledes nægtes, idet der henvises til fagfolk eller opløsninger på under 30 pct.

  • 6) Kaliumbromid

Rekvisitionerne vil som regel være til fotografisk brug. Stoffet er ikke optaget på miljøstyrelsens liste over farlige stoffer. Kaliumbromid er et receptpligtigt lægemiddel, der anvendes som sove- og beroligelsesmiddel. Dette er baggrunden for kravet om politipåtegning af rekvisitioner ved erhvervelse til andre formål.

Da der ikke er nogen toksisk risiko ved anvendelsen af kaliumbromid som lægemiddel, og da risikoen for misbrug af stoffet synes ringe, anbefaler kemikaliekontrollen, at politiet påtegner rekvisitioner på indkøb af 10-25 gram kaliumbromid til fotografisk anvendelse.

  • 7) Kloralhydratopløsninger

Regelmæssige brugere henvises til at indsende en meddelelse til arbejdstilsynet.

Ved regelmæssig brug forstås i denne sammenhæng som minimum årlig anvendelse.

Kloralhydratopløsninger er stadig almindeligt anvendt ved aflivning af pelsdyr og miljøministeriet har intet imod, at politiet attesterer rekvisitioner herpå til lejlighedsvis brug. Dette er dog fortsat under forudsætning af, at midlet alene rekvireres i en opløsningsstyrke på ikke over 40 pct., og at den rekvirerede mængde ikke overstiger, hvad der må anses for tilstrækkeligt til aflivning af det antal pelsdyr, som den pågældende pelsdyravler står umiddelbart over for at skulle aflive. Man skal i denne forbindelse oplyse, at der ved anvendelse af en 40 pct. kloralhydratopløsning må påregnes at medgå 5 cm3 til aflivning af et mindre dyr (mink o.lign.), medens der må påregnes at medgå ca. 25 cm3 af en sådan opløsning til aflivning af større pelsdyr (sølvræve o.lign.), og således at den fornødne mængde pr. dyr forøges tilsvarende ved opløsninger af lavere styrkegrad. Man skal endvidere oplyse, at det omhandlede middel anvendes til aflivning ved injektion i dyrets bughule, og at det er en forudsætning for opnåelse af den ønskede virkning, at injektionen foretages på rigtig måde. Veterinærdirektoratet har tidligere til alle landets dyrlæger udsendt en nærmere anvisning vedrørende den rette fremgangsmåde ved injektion af gifte i pelsdyr med henblik på disses aflivning og opfordret dyrlægerne til at medvirke til at det sikres, at de pelsdyravlere, der ønsker at anvende sådanne midler til aflivning af deres pelsdyr, er bekendt med og i stand til at anvende den nævnte fremgangsmåde ved injektion. Når en pelsdyravler selv ønsker at foretage lejlighedsvise aflivninger med kloralhydratopløsninger, skal politiet forinden påse, at avleren ved henvendelse til en dyrlæge har fået attestation på, at vedkommende pelsdyravler er i stand til at udføre injektionen på rette måde.

Til aflivning af mink kan endvidere anvendes en kulmonooxidholdig gas (se under pkt. 9).

  • 8) Kreolin, lysol (cresoler)

Disse stoffer vil hyppigt skulle anvendes til desinfektion til veterinær brug. Stofferne er receptpligtige og i øvrigt optaget på miljøstyrelsens liste over farlige stoffer.

Påtegning bør afslås, idet der henvises enten til dyrlæger eller brug af mindre farlige desinfektionsmidler.

Til desinfektionen af hønsehuse m.v. findes midler, der er godkendt af veterinærmyndighederne, og som er almindeligt tilgængelige i handelen.

  • 9) Kulmonooxidholdig gas

Regelmæssige (årligt) brugere henvises til at indsende en meddelelse til arbejdstilsynet. Til mere lejlighedsvis aflivning af mink kan politiet påtegne rekvisitioner på en kulmonooxidholdig gas i ståltrykflaske indeholdende 10 vol. pct. af denne gas. Politiet skal dog forinden påtegning sikre sig, at rekvirenten agter at anvende en aflivningskasse samt et automatisk doseringsudstyr med tilhørende brugs- og sikkerhedsanvisning. Arbejdet skal iøvrigt foregå i fri luft eller på et godt ventileret sted.

  • 10) Kviksølv

Rekvisitioner på kviksølv eksempelvis til opfyldning af barometre bør afslås.

  • 11) Laboratoriebejdse og anilinklorid

Rekvisitioner på laboratoriebejdse indeholdende anilinklorid og på ren anilinklorid bør ikke underskrives. Rekvirenten kan henvises til andre midler. Tidligere fagfolk, der ønsker en meget begrænset mængde udleveret, kan eventuelt få tilladelse hertil. I tvivlstilfælde kan kemikaliekontrollen kontaktes.

  • 12) Methanol

En del rekvisitioner vil formentlig lyde på anvendelse til rensning og brug af kogeapparater.

Politiet bør her kun påtegne rekvisitioner på methanol til brug ved egentlig bjergbestigning.

Derimod skal man ved henvendelser om brug af stoffet på almindelige fjeldvandringer og vandreture i øvrigt, hvor der kan være adgang til vand og dermed mulighed for fjernelse af soddannelser, henvise rekvirenten til køb af ethanol (almindelig sprit).

Miljøstyrelsen etablerede i 1978 på nærmere fastsatte vilkår en generel dispensation fra rekvisitionssystemet for en række fritidsorganisationer, der anvender methanol i færdigblandinger med olie f.eks. ved modelflyvning. Denne ordning gælder i dag for klubber under RC-unionen, Liniestyringsunionen, Fritflyvningsunionen, Jydsk Fynsk Modelbåds Union samt Bornholms RC Klub. I 1982 udvidedes ordningen til også at omfatte Dansk Automobilsports Union. Også for

speedway-kørsel inden for Dansk Motor Union er etableret en dispensationsordning.

Ordningen etableredes, dels for at løse de praktiske problemer rekvisitionssystemet skabte for den omfattende anvendelse af stoffet til fritidsformål, dels for at sikre at anvendelsen af methanol fremover kun ville finde sted inden for en organiseret hobbydyrkning og sportsudøvelse. Politiet skulle således fremover ikke påtegne rekvisitioner på methanol, men henvise til dispensationsordningen for visse klubber. Dette princip ønsker miljøstyrelsen at fastholde. På baggrund heraf bør politiet fremover nægte at påtegne rekvisitioner på 1 liter methanol i færdigblandinger med olie.

Miljøstyrelsen tilbagekalder hermed den midlertidige og forsøgsmæssige dispensation hertil, som blev meddelt landets politimestre senest ved skrivelse af 7. januar 1983.

  • 13) Midler til bekæmpelse af fugle og andet vildt

Der er i dag efter jagtloven totalforbud mod anvendelse af gifte til bekæmpelse af fugle og andet skadevoldende vildt.

Dette betyder, at også de tidligere tilladte fosforpræparater til bekæmpelse af krager er forbudte. Ifølge vildtforvaltningen i Kalø gives der i meget specielle tilfælde tilladelse til bekæmpelse af vildt ved hjælp af gifte. Politiet må kun påtegne rekvisitioner til sådanne formål, såfremt rekvirenten medbringer en tilladelse hertil fra vildtforvaltningen.

  • 14) Natriumpentachlorphenolat

Rekvisitioner på dette middel til bekæmpelse af mursvamp bør ikke påtegnes. Der kan henvises til brug af mindre farlige midler, der kan erhverves frit i handelen.

  • 15) Strychnin

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 349 af 16. juni 1977 forbyder også anvendelse af strychnin til aflivning af pelsdyr, hvorfor rekvisitionerne på dette stof skal nægtes påtegnet.

  • 16) Tetrachlorethan

Rekvisitioner på stoffet til brug for sommerfuglefangst kan anbefales underskrevet i begrænsede mængder. Kemikaliekontrollen har ved tidligere forespørgsler accepteret udlevering af midlet i mængder på op til 2-3 gange 1 liter tetrachlorethan pr. år, såfremt politiet skønner at rekvirenten tilsvarende ville kunne få udleveret 50 gram cyankalium.

  • 17) Tetrachlorkulstof

Stoffet vil hovedsageligt søges rekvireret til hvepse- og insektdrab iøvrigt, samt til rensning. Henvendelserne bør afslås under henvisning til anvendelse af godkendte bekæmpelsesmidler samt andre mindre farlige opløsnings- og rensemidler, der frit kan erhverves i handelen.

Miljøstyrelsen, den 15. august 1986

JENS KAMPMANN

/Leif Mortensen

Bilag.

Liste over kemiske stoffer og produkter, som er omfattet af lovens kapitel 7

I. Bekæmpelsesmidler

A. Kemiske stoffer og produkter, som er bestemt til bekæmpelse af

a. plantesygdomme,

b. træødelæggende svamp,

c. uønsket plantevækst,

d. algevækst,

e. slimdannende organismer i papirmasse,

f. følgende laverestående dyr:

  

  1. dyr, der må anses som skadelige for nytte- og kulturplanter,  

  2. utøj hos husdyr, herunder stuefugle,  

  3. skadedyr i korn, kornprodukter, foderstoffer og frø,  

  4. tekstilskadedyr,  

  5. skadedyr i tømmer og træværk,  

  6. insekter, snegle, mider og lignende og  

  7. regnorme og  

g. følgende pattedyr: kaniner, mosegrise, muldvarpe, mus og rotter.

B. Afskrækningsmidler

Kemiske stoffer og produkter, som er bestemt til at forebygge skader, der forårsages af de under A, f. og g. nævnte skadedyr samt af vildtlevende pattedyr og fugle, eller bestemt til at holde disse dyr borte fra steder, hvor de ikke er ønskede.

C. Plantevækstreguleringsmidler

Kemiske stoffer og produkter, som uden at være egentlige plantenæringsstoffer eller grundforbedringsmidler er bestemt til at regulere planters vækst eller udviklig eller frøenes modning såsom

a. nedvisningsmidler

b. respirations- og spiringshæmmere

c. vækstretarderingsstoffer

d. roddannere

e. blomster- og frugtdannere

f. spiringsfremmere

g. blomstringssinkere

h. udtyndingsstoffer

i. hold-faststoffer

j. podehjælpere

Officielle noter

Ingen