Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af Lov om bygningsfredning (bygningsfrednngsloven)

Herved bekendtgøres lov nr. 213 af 23. maj 1979 om bygningsfredning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 359 af 18. juli 1983, med de ændringer, der følger af lov nr. 250 af 23. maj 1984.


Kapitel 1

Formål og område

§ 1. Loven har til formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Stk. 2. Ved lovens administration skal der lægges vægt på, at de bygninger, der værnes, får en hensigtsmæssig funktion, der under hensyntagen til bygningernes særlige karakter tjener til deres opretholdelse på længere sigt.

Stk. 3. Til fremme af lovens formål skal bygningsfredningsmyndighederne yde vejledning med henblik på at sikre, at bygningsbevaringsinteresserne tilgodeses i administrationen af kommuneplanloven, saneringsloven og tilsvarende lovgivning.

§ 2. Hvad der i denne lov bestemmes om bygninger, gælder også bygningsværker, bygningsdele og lignende samt de i § 3, stk. 2, nævnte bygningsomgivelser.

Kapitel 2

Fredning

§ 3. Miljøministeren kan frede bygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værd, som er over 100 år gamle. Uanset deres alder kan bygninger dog fredes, når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder.

Stk. 2. I det omfang en bygnings umiddelbare omgivelser i form af gårdsrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lignende er en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed, kan fredningen omfatte sådanne omgivelser.

§ 4. Bygninger opført før år 1536 er uden særlig beslutning fredet efter denne lov.

Stk. 2. Miljøministeren kan begære en meddelelse om, at en bygning er opført før år 1536, tinglyst på den pågældende ejendom.

§ 5. §§ 3 og 4 gælder ikke for kirkebygninger, sålænge de er omfattet af lovgivningen om folkekirken.

§ 6. Forinden miljøministeren træffer beslutning om fredning, skal han skriftligt underrette:

  • 1) bygningens ejer og bruger,
  • 2) kommunalbestyrelsen,
  • 3) amtsmuseumsrådet og
  • 4) de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold, som har interesse i bevaringsspørgsmål, og som over for miljøministeren har fremsat skriftlig anmodning om at blive holdt underrettet om fredninger.

Stk. 2. I underretningen fastsættes en frist på mindst tre måneder for indsendelse af bemærkninger til fredningen.

Stk. 3. Fra det tidspunkt, den i stk. 1 nævnte underretning er kommet frem, må der ikke foretages noget, som strider mod den påtænkte fredning.

§ 7. Efter udløbet af fristen efter § 6, stk. 2, beslutter ministeren inden tre måneder, om bygningen skal fredes.

Stk. 2. De i § 6, stk. 1 nævnte personer, myndigheder m.v. underrettes om miljøministerens afgørelse.

Stk. 3. Fredningen skal respekteres af alle indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår rettigheden er stiftet. Fredningen tinglyses på ejendommen på miljøministerens begæring. Er den fredede bygning beliggende på et umatrikuleret areal, træder en offentliggørelse af fredningen i Statstidende i stedet for en tinglysning.

§ 8. Miljøministeren kan ændre omfanget af en fredning.

Stk. 2. Miljøministeren kan i særlige tilfælde ophæve en fredning.

Stk. 3. § 6, stk. 1 og 2, og § 7 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 3

Fredningens retsvirkninger

§ 9. En fredet bygning skal af ejeren eller brugeren holdes i forsvarlig stand, herunder tæt på tag og fag.

§ 10. Alle bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning kræver tilladelse fra miljøministeren, hvis arbejderne går ud over almindelig vedligeholdelse. Det samme gælder opsætning af lysinstallationer og lignende samt skiltning på facader herunder tagflader.

Stk. 2. Ansøgninger om tilladelser efter stk. 1 skal være ledsaget af de nødvendige planer, tegninger og beskrivelser til forståelse af projektet. Tilladelse kan gøres betinget af gennemførelse af foranstaltninger, som ikke er omfattet af ansøgningen.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af ansøgninger om tilladelse efter stk. 1 samt om, at ansøgninger skal indsendes gennem kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Såfremt der ikke inden tre måneder af miljøministeren er taget stilling til en ansøgning om tilladelse efter stk. 1, kan de af ansøgningen omfattede arbejder iværksættes.

§ 11. Nedrivning af en fredet bygning kræver tilladelse af miljøministeren.

Stk. 2. Til vurdering af en ansøgning efter stk. 1 kan miljøministeren kræve oplysninger om formålet med nedrivningen og om den fremtidige anvendelse af den pågældende ejendom. Miljøministeren kan afslå at behandle ansøgningen, hvis de tilladelser, der i henhold til anden lovgivning er nødvendige for en nedrivning, ikke foreligger.

Stk. 3. En nedrivningstilladelse kan gøres betinget.

Stk. 4. § 6, stk. 1 og 2, og § 7 finder tilsvarende anvendelse.

§ 12. Nægtes tilladelse til nedrivning, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af staten mod erstatning.

Stk. 2. Overtagelsespligten efter stk. 1 påhviler dog kun staten, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, men som ikke er omfattet af nedrivningsforbud.

Stk. 3. Kan der ikke mellem miljøministeren og ejeren opnås enighed om statens overtagelse af ejendommen eller om vilkårene herfor, afgør taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje spørgsmålet om berettigelsen af ejerens krav efter stk. 1, jfr. stk. 2, og fastsætter erstatning for statens overtagelse af ejendommen. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder §§ 52-56, 63-64 og 66-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Spørgsmål, der kan afgøres af taksationsmyndighederne, jfr. stk. 3, kan ikke indbringes for domstolene, før overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.

Stk. 5. Søgsmål til prøvelse af overtaksationskommissionens afgørelse skal anlægges inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt pågældende. Retssag anlægges ved den ret, under hvilken ejendommen er beliggende, og behandles i første instans ved landsret.

§ 13. Påhviler der staten en overtagelsespligt, men tilkendegiver miljøministeren ikke at ville overtage ejendommen, meddeles dette ejeren, der herefter uanset § 11 kan nedrive den fredede bygning.

Stk. 2. § 12, stk. 1, gælder ikke for fredede bygninger, der tilhører eller efter lovens ikrafttræden har tilhørt staten, kommuner, kirker, præsteembeder eller offentlige stiftelser.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 2 nævnte ejere forud for overdragelse af en fredet bygning skal lade tinglyse en meddelelse om, at lovens § 12, stk. 1, ikke gælder for ejendommen.

§ 14. Ved brandskade eller anden væsentlig skade på en fredet bygning skal ejeren søge om tilladelse til istandsættelse af bygningen efter § 10 eller søge om tilladelse til nedrivning af denne, jfr. §11.

§ 15. Miljøministeren kan efter aftale med vedkommende ejer fastsætte særlige bevaringsbestemmelser for en fredet bygning, herunder om at bygningen ikke skal være omfattet af reglen i § 12, stk. 1.

Stk. 2. Bestemmelser efter stk. 1 skal tinglyses og skal herefter respekteres af alle indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår rettigheden er stiftet.

Kapitel 4

Støttevirksomhed

§ 16. Miljøministeren kan yde økonomisk støtte til bygningsarbejder på fredede bygninger. Støtten kan ydes i form af tilskud, sagkyndig bistand, projektudarbejdelse eller materialer.

Stk. 2. Miljøministeren kan med de bevilgende myndigheders godkendelse yde støtte til sikring af inventar i fredede bygninger, der ikke er omfattet af fredningen i henhold til § 3, såfremt inventaret er af betydning for den kulturhistoriske helhed eller har en særlig tilknytning til den pågældende bygning.

Stk. 3. Støtte kan gøres betinget, herunder af fastsættelse og tinglysning af særlige bevaringsbestemmelser, jfr. § 15.

Kapitel 5

Statens bygningsfredningsfond

§ 17. Statens Bygningsfredningsfond medvirker ved løsningen af særlige frednings- og bevaringsopgaver efter indstilling fra miljøministeren. Fondet kan således yde lån, købe, forvalte og sælge fast ejendom, erhverve begrænsede rettigheder i sådanne og modtage og forvalte gaver og arv, herunder i form af kontante beløb. Fondets virksomhed kan også omfatte bygninger, der, uanset de ikke er fredede, må anses for bevaringsværdige, jfr. § 1. Fondet kan yde støtte til sikring af inventar i fredede og bevaringsværdige bygninger.

Stk. 2. Støtte fra Statens Bygningsfredningsfond kan gøres betinget, herunder af fastsættelse og tinglysning af særlige bevaringsbestemmelser, jfr. § 15.

§ 18. Midlerne til Statens Bygningsfredningsfond tilvejebringes gennem årlige statstilskud, som andrager 5 mill. kr., der står til fondets rådighed, således at ikke anvendte beløb overføres til det følgende finansår.

§ 19. Statens Bygningsfredningsfond administreres af en af miljøministeren beskikket bestyrelse bestående af formanden for og yderligere et medlem af Det særlige Bygningssyn, en repræsentant for finansministeriet, en repræsentant for boligministeriet, en repræsentant for statsskattedirektoratet, en repræsentant udpeget af Københavns kommune, Frederiksberg kommune og Kommunernes Landsforening i fællesskab samt en af miljøministeren udpeget formand.

Stk. 2. Beretning om fondets virksomhed samt årsregnskab afgives hvert år til folketinget.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte en forretningsorden for Statens Bygningsfredningsfond. I forretningsordenen kan fastsættes nærmere regler til supplering af § 17, stk. 1.

Kapitel 6

Registrering og planlægning

§ 20. Miljøministeren indsamler oplysninger og foretager registreringer til brug ved varetagelsen af de i § 1 nævnte formål.

Stk. 2. Miljøministeren udarbejder sammenfattende oversigter over bygningsbevaringsinteresserne.

§ 21. Miljøministeren kan udarbejde vejledninger for varetagelsen af de i § 1 nævnte interesser i den kommunale planlægning.

Stk. 2. Miljøministeren kan udarbejde forslag til bevaringsbestemmelser, der kan indgå i den kommunale planlægning i medfør af kommuneplanloven.

Kapitel 7

Det særlige Bygningssyn

§ 22. Det særlige Bygningssyn består af indtil 12 medlemmer, der beskikkes af miljøministeren.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der er indstillingsberettiget til Det særlige Bygningssyn, herunder om indstilling af suppleanter samt om Det særlige Bygningssyns virksomhed.

Stk. 3. Formanden for Det særlige Bygningssyn beskikkes af miljøministeren blandt medlemmerne.

Stk. 4. Beskikkelserne gælder for 4 år.

§ 23. Miljøministeren skal forlægge alle forslag om fredninger, jfr. § 3, og om ændringer af en frednings omfang, jfr. § 8, stk. 1, for Det særlige Bygningssyn til udtalelse. En bygning kan kun fredes, og omfanget af en fredning kan kun ændres, såfremt Bygningssynet afgiver indstilling herom. Bygningssynets indstilling skal så vidt muligt foreligge, forinden der sker underretning efter § 6, stk. 1.

Stk. 2. Miljøministeren skal forelægge alle ansøgninger om nedrivning af en fredet bygning for Det særlige Bygningssyn til udtalelse, jfr. § 11. Miljøministeren kan ikke meddele tilladelse til nedrivning mod Det særlige Bygningssyns indstilling. Bygningssynets indstilling skal foreligge, forinden der sker underretning efter § 6, stk. 1.

Stk. 3. Miljøministeren indhenter en udtalelse fra Det særlige Bygningssyn om ophævelse af fredninger, jfr. § 8, stk. 2.

Stk. 4. Miljøministeren skal forelægge ansøgninger om bygningsarbejder, jfr. § 10, for Det særlige Bygningssyn til udtalelse.

Stk. 5. Miljøministeren indhenter en udtalelse fra Det særlige Bygningssyn i spørgsmål om støtte til sikring af inventar, jfr. §§ 16, stk. 2, og 17, stk. 1.

Stk. 6. Afgørelser i henhold til denne lov, hvorom Det særlige Bygningssyn har udtalt sig, skal indeholde oplysninger om Det særlige Bygningssyns indstilling.

Stk. 7. Det særlige Bygningssyn rådgiver i øvrigt miljøministeren i bygningsbevaringsspørgsmål.

Kapitel 8

Fredningsstyrelsen m.v.

§ 24. Miljøministeren kan bemyndige fredningsstyrelsen eller en tilsvarende institution under ministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 25. Fredningsstyrelsen yder faglig rådgivning og anden bistand til miljøministeren og andre myndigheder i spørgsmål vedrørende bygningsbevaring.

Stk. 2. Fredningsstyrelsen skal holde sig orienteret om varetagelsen af bygningsbevaringsinteresserne i landets forskellige dele. Styrelsen skal holde sig orienteret om den faglige viden på området og kan iværksætte forsknings- og undersøgelsesprojekter af betydning for bygningsbevaringsinteressernes varetagelse.

Stk. 3. Fredningsstyrelsen forestår vejlednings- og informationsvirksomhed om bygningsbevaringsspørgsmål over for andre myndigheder og private.

Stk. 4. Fredningsstyrelsen kan yde støtte til såvel landsdækkende som lokale bevaringsforeningers virksomhed.

Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

§ 26. Miljøministeren kan efter forhandling med de berørte myndigheder m.v. fastsætte regler om, at visse kategorier af bygninger, som tilhører staten, kommuner, kirker, præsteembeder og offentlige stiftelser, ikke må nedrives eller afhændes til andre end de nævnte, uden at miljøministeren har haft mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om bygningens fredning efter § 3.

§ 27. Opdeling af fredede bygninger i ejerlejligheder kan kun finde sted med miljøministerens samtykke. Samtykket kan gøres betinget, herunder af fastsættelse af særlige bevaringsbestemmelser, jfr. § 15.

Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 er ufornødent for fredede bygninger, der kan opdeles efter ejerlejlighedslovens regler om ikke-fredede bygninger.

§ 28. Betingelser, der knyttes til tilladelser i henhold til loven er bindende for ejeren og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår en sådan ret er stiftet. Betingelser kan tinglyses på ejendommen.

§ 29. Tilladelser i henhold til loven bortfalder, såfremt de ikke er udnyttet inden fem år fra meddelelsen.

§ 30. (Ophævet) (* 1)

§ 31. Tinglysningsdommeren skal give meddelelse, når fredede bygninger skifter ejer.

§ 32. Miljøministeren eller den, han bemyndiger hertil, har efter forudgående meddelelse mod forevisning af legitimation adgang til offentlige og private bygninger for at tilvejebringe oplysninger til brug for afgørelser i henhold til loven.

Stk. 2. Politiet yder om fornødent bistand til at opnå en i henhold til stk. 1 hjemlet adgang til en bygning.

§ 32 a. Miljøministeren påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af fredningsbeslutninger og særlige bevaringsbestemmelser.

Stk. 2. Miljøministeren påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til miljøministeren, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold.

Stk. 4. Bliver miljøministeren opmærksom på et ulovligt forhold, skal ministeren søge forholdet lovliggjort, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet betydning.

§ 33. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en fredet bygning at berigtige forhold, som er i strid med denne lov eller de i henhold til loven meddelte tilladelser eller særlige bevaringsbestemmelser.

Stk. 2. Efterkommer ejeren eller brugeren ikke et af miljøministeren meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan det ved dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang af fortløbende bøder at berigtige forholdet.

Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan miljøministeren foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens eller brugerens bekostning.

Stk. 4. Når et af miljøministeren meddelt påbud om at afhjælpe mangler, der frembyder fare for bygningens opretholdelse, ikke efterkommes inden en af ministeren fastsat frist, kan ministeren uanset reglerne i stk. 2 og 3 straks lade de pågældende arbejder udføre på ejerens bekostning. Politiet yder om fornødent bistand hertil efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren.

Stk. 5. Miljøministeren kan på ejerens bekostning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal miljøministeren lade påbuddet aflyse fra tingbogen.

Kapitel 10

Straf

§ 34. Med bøde straffes den, der:

  • 1) overtræder § 6, stk. 3, § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 14,
  • 2) tilsidesætter bevaringsbestemmelser fastsat i medfør af § 15, jfr. § 16, stk. 3, og § 17, stk. 2,
  • 3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til loven.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 35. Loven træder i kraft den 1. januar 1980.

Stk. 2. Lov nr. 195 af 8. juni 1966 om bygningsfredning ophæves.

Stk. 3. § 10 i lov nr. 195 af 8. juni 1966 om bygningsfredning finder anvendelse på sager om tilladelse til nedrivning af en fredet bygning, der verserer ved lovens ikrafttræden, såfremt ejeren af den fredede bygning inden den 29. november 1978 har givet Det særlige Bygningssyn meddelelse om, at han ønsker at nedrive bygningen.

Stk. 4. For fredninger i henhold til den hidtil gældende lovgivning gælder reglerne i denne lov.

Stk. 5. Bestemmelser om påtaleret i forbindelse med fredninger i henhold til den hidtil gældende lovgivning ophæves.

Stk. 6. De beføjelser, der er tillagt Det særlige Bygningssyn ved bevaringsbestemmelser, -overenskomster, -deklarationer og lignende samt ved konfirmerede fundatser for legater, fonde m.v., udøves af fredningsstyrelsen, medmindre miljøministeren træffer anden bestemmelse.

Stk. 7. Tilladelser m.v., meddelt før lovens ikrafttræden, bortfalder fem år efter ikrafttrædelsesdatoen, medmindre de på et andet grundlag må anses for at være bortfaldet før dette tidspunkt.

Stk. 8. Uanset § 27, stk. 1, kan opdelingen i ejerlejligheder anmeldes til tinglysningsdommeren inden udgangen af marts måned 1980, såfremt ejeren inden den 29. november 1978 havde anmodet en landinspektør om den til opdeling i ejerlejligheder fornødne attestation.

§ 36. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ved lov nr. 132 af 31. marts 1982 er alene ændret § 35, stk. 9, der ophæves i medfør af § 1 i lov nr. 164 af 27. april 1983.

I § 2 i lov nr. 164 af 27. april 1983 er bestemt følgende om ikrafttrædelsen:

Den ændrede affattelse af § 22 samt ophævelsen af § 18, stk. 2 og § 35, stk. 9, træder i kraft den 1. juli 1983.

Lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af forskellige miljø- og planlægningslove, der, jfr. lovens § 8, ophæver § 30, indføjer § 32a, ændrer § 33, stk. 4 og indføjer § 33, stk. 5, indeholder følgende ikraftttrædelsesbestemmelser:

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1984.

Stk. 2. (* 2) Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 4, nr. 1, § 5, nr. 1, § 7, nr. 5, og § 8, nr. 1 fastsættes af miljøministeren.

Miljøministeriet, den 10. februar 1986

Christian Christensen

/ Peter Skov

Officielle noter

(* 1) I henhold til ikrafttrædelsesbestemmelsen af § 8 nr. 1, i lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af forskellige miljø- og planlægningslove, jfr. samme lovs § 13, stk. 2, der er gengivet bagest i denne bekendtgørelse er § 30 ophævet den 15. august 1985 ved miljøministeriets bekendtgørelse nr. 362 af 22. juli 1985 om ophævelse af bestemmelser i forskellige planlægnings- og fredningslove om tilbageholdelse af byggetilladelse efter byggeloven.

Tillæg 4 til Bygningsreglementet 1982, kap. 1.3 har til afløsning af bl.a. denne bestemmelse fået følgende udformning:

»Kommunalbestyrelsen må ikke give byggetilladelse, før den har konstateret, at byggeriet ikke er i strid med følgende anden lovgivning: By- og landzonelov, kommuneplanlov, lov om sommerhuse og campering, naturfredningslov, bygningsfredningslov, skovlov, sandflugtslov, miljøbeskyttelseslov, vandforsyningslov, arbejdsmiljølov, lov om offentlige veje, privatvejslov, sanerings- og byfornyelseslove, lov om midlertidig boligregulering, lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, lov om varmeforsyning og brandlov.«

(* 2) jfr. note til § 30.