Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven)

Hermed bekendtgøres lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 663 af 16. december 1982 med de ændringer, der følger af lov nr. 250 af 23. maj 1984.


Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Ved denne lov tilstræbes at:

  • 1) forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand og jord,
  • 2) forebygge og bekæmpe støjulemper,
  • 3) tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og
  • 4) tilvejebringe det nødvendige administrative grundlag for planlægningen og indsatsen mod forurening.

Stk. 2. Loven skal særlig anvendes til at søge sikret de kvaliteter i de ydre omgivelser, som er af betydning for menneskers hygiejniske og rekreative levevilkår og for bevarelse af et alsidigt dyre- og planteliv.

Stk. 3. Ved bedømmelse af omfanget og arten af foranstaltningerne til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der på den ene side lægges vægt på de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens virkninger på disse og på den anden side den samfundsmæssige nytte af den virksomhed, der er nævnt i § 2, og omkostningerne ved beskyttelsesforanstaltninger.

§ 2. Loven omfatter al virksomhed, som gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer, rystelser og støj kan medføre forurening af luften, jordbunden, vandløb, søer eller havet.

Stk. 2. Loven omfatter tillige virksomhed, som vedrører risikobetonede processer samt oplagringer og transport af stoffer med farlige egenskaber, således at driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre nærliggende fare for forurening som nævnt i stk. 1.

§ 3. Den, der vil påbegynde virksomhed som nævnt i § 2, skal vælge et sådant sted for udøvelsen, at faren for forurening begrænses bedst muligt.

Stk. 2. Ved valg af stedet skal der tages hensyn til områdets beskaffenhed, herunder den nuværende og planlagte fremtidige udnyttelse, samt til mulighederne for hensigtsmæssig bortskaffelse af spildevand og andet affald.

Stk. 3. Den, der udøver eller vil påbegynde virksomhed som nævnt i § 2, skal træffe de til forebyggelse og imødegåelse af forurening nødvendige foranstaltninger og tilrettelægge virksomhedens drift på en sådan måde, at virksomheden i mindst muligt omfang giver anledning til forurening, jfr. § 1, stk. 3.

Kapitel 2

Almindelige regler og hygiejniske bestemmelser

§ 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om affald, dyrehold, skadedyr og andre forhold, når dette er nødvendigt af hensyn til forebyggelse og imødegåelse af uhygiejniske forhold eller af væsentlige ulemper for omgivelserne.

Stk. 2. I reglerne fastsættes hygiejnisk begrundede bestemmelser om badevand og badestrande, svømmebassiner og varmtvandsbadeanstalter, campingpladser, restaurationer og andre steder, hvor et større antal personer samles.

Stk. 3. I reglerne fastsættes bestemmelser om kommunalbestyrelsens adgang til med påbud om afhjælpende foranstaltninger eller eventuelt forbud at gribe ind over for anden virksomhed end den, der er optaget i bilaget til loven, jfr. § 35, hvis den giver anledning til uhygiejniske forhold eller væsentlige ulemper for omgivelserne.

§ 4 a. Kommunalbestyrelsen foranstalter en effektiv bekæmpelse af rotter.

Stk. 2. Ejere af fast ejendom har pligt til at foretage sådanne foranstaltninger med hensyn til sikring af deres ejendomme og disses renholdelse, at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om rottebekæmpelse og om grundejeres forpligtelser efter stk. 2. Der kan herunder fastsættes regler om:

  • 1) kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med rottebekæmpelsen,
  • 2) at personer eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være autoriserede,
  • 3) at kommunalbestyrelsen har adgang til at meddele påbud om foretagelse af de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2,
  • 4) kommunalbestyrelsens muligheder for at lade de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2, udføre for den ansvarliges regning, jfr. § 49, stk. 2,
  • 5) foretagelse af rottebekæmpelse inden for bestemt afgrænsede områder efter særlige metoder med det formål at prøve midler eller fremgangsmåder til bekæmpelse.

Stk. 4. De af kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 3, nr. 4, afholdte udgifter hæfter på vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter.

Stk. 5. Det er forbudt at opdrætte vilde rotter uden særlig tilladelse fra miljøministeren.

§ 5. I de regler, som fastsættes i medfør af § 4 og § 4 a, bestemmes, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen kan vedtage forskrifter om nærmere regulering af de emner, der er omhandlet i reglerne.

Stk. 2. Ministeren kan endvidere i de regler, som fastsættes efter §§ 4 og 4 a, fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes adgang til at opkræve gebyrer.

Stk. 3. Ministeren kan i de regler, som fastsættes i medfør af §§ 4 og 4 a, bestemme, at afgørelser, der er af mindre betydning for miljøbeskyttelsen, ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.

§ 6. Miljøministeren kan med henblik på at forebygge forurening, hvor dette har større betydning for miljøbeskyttelsen, fastsætte regler om:

  • 1) forurening fra virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg og transportmidler,
  • 2) indretning, drift og vedligeholdelse af de virksomheder m.v., der er nævnt i nr. 1,
  • 3) forurening fra spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstalter og lossepladser samt indretning, drift og vedligeholdelse af sådanne anlæg,
  • 4) renhedsgraden af og tilsætning af stoffer til brændstoffer, der anvendes til opvarmning eller drift af transportmidler og maskiner,
  • 5) at bestemte anlæg, maskiner, redskaber og transportmidler skal være af godkendt type, og
  • 6) risikobetonede processer samt oplagringer og transport af stoffer, med farlige egenskaber som nævnt i § 2, stk. 2.

§ 7. (Ophævet).

§ 8. Miljøministeren kan til vejledning for myndighederne fastsætte bestemmelser om kvalitetskrav til overfladevand, luft og jord samt om støjniveau.

Stk. 2. Miljøministeren kan til opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte bindende regler om kvalitetskrav til overfladevand, luft og jord samt om støjniveau.

Stk. 3. De regler, der er fastsat i medfør af stk. 2, skal lægges til grund ved behandlingen af sager efter kapitel 3, 4, 5 og 9 samt regler, der er fastsat i medfør heraf.

Stk. 4. Afgørelser, der er truffet efter loven eller regler udstedt i medfør af denne, kan ændres, såfremt det er nødvendigt for at tilgodese opfyldelsen af regler efter stk. 2.

§ 9. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at anlæg, indretninger eller apparater, herunder måleapparatur, der er beregnet til anvendelse i forureningsbekæmpende øjemed, skal være af godkendt type.

§ 10. Miljøministeren kan efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder fastsætte regler om, at projekter for større vejanlæg samt for jernbaner skal forelægges for ham, forinden anlægget påbegyndes.

Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder og de kommunale organisationer fastsætte regler om de støjgrænser, der skal gælde for ny støjfølsom bebyggelse, der agtes opført ved større vejanlæg og jernbaner.

Kapitel 3

Beskyttelse af grundvands- og vandforsyningsinteresser

§ 11. Væsker og stoffer, der kan forurene grundvandet, må ikke uden tilladelse fra miljøministeren nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på denne eller afledes til undergrunden gennem nedsivningsanlæg, boringer eller på anden måde. Beholdere med væsker og stoffer, der kan forurene grundvandet, bortset fra tætte beholdere, som alene anvendes til ajle eller ensilagesaft, må ikke uden tilladelse fra ministeren være nedgravet i jorden.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler til sikring af, at grundvandet ikke forurenes eller udsættes for forurening med de væsker og stoffer, der er nævnt i stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter stk. 1 kan meddeles, samt regler om, at der ikke kræves tilladelse efter stk. 1, såfremt visse nærmere angivne betingelser er opfyldt. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om kontrol og om indretning og tømning af beholdere og ledningsanlæg med de nævnte væsker og stoffer samt regler om gebyrer.

Stk. 3. Tilladelser meddelt efter stk. 1 og 2 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning, når dette måtte vise sig ønskeligt af hensyn til fare for forurening af vandforsyningsanlæg, gennemførelsen af en ændret spildevandsafledning i overensstemmelse med en plan efter § 21, eller når hensynet til miljøbeskyttelsen i øvrigt gør det ønskeligt. Tilsvarende gælder for forhold, som med eller uden tilladelse var lovlige ved lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Sker tilbagekaldelse efter stk. 3 som led i gennemførelsen af en ændret spildevandsafledning i overensstemmelse med en plan efter § 21, træffes afgørelsen om tilbagekaldelse af kommunalbestyrelsen. Tilbagekaldelsen anses i disse tilfælde for sket ved tilslutningen til det nye anlæg. I øvrige tilfælde træffes afgørelsen om tilbagekaldelse af den myndighed, som kan meddele tilladelsen.

Stk. 5. Såfremt kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 4, 1. pkt., træffes som led i gennemførelsen af en plan, der er vedtaget i overensstemmelse med reglen i § 21, stk. 3, kan kommunalbestyrelsens afgørelse ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Bestemmelserne i § 27 og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sådanne fælles anlæg, som etableres med tilladelse i henhold til stk. 1 og 2.

§ 12. Når amtsrådet i henhold til vandforsyningslovens § 20 giver tilladelse til et vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand, kan det fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket sivebrønde m.v., der modtager tilløb fra wc, og eventuelt andre af de af § 11, stk. 1, omfattede forhold skal være forbudt efter udløbet af en nærmere fastsat frist.

Stk. 2. Amtsrådet kan senere foretage ændringer i beskyttelsesområdet og godkende enkelte forhold, som er omfattet af et forbud efter stk. 1.

§ 13. Når amtsrådet i henhold til vandforsyningslovens § 20 giver tilladelse til, at et offentligt vandforsyningsanlæg indvinder vand fra vandløb, kan der fastlægges et beskyttelsesområde, inden for hvilket der ikke må drives erhvervsvirksomheder, institutioner, campingpladser og lignende eller findes oplag af stoffer, der kan forurene vandforsyningsanlægget.

Stk. 2. Amtsrådet skal drage omsorg for, at inddragelsen under beskyttelsesområdet tinglyses på vedkommende ejendom med prioritet forud for alle andre rettigheder i ejendommen.

Stk. 3. Pålægges det herefter grundejeren at ændre eller ophøre med et bestående forhold, skal der udbetales erstatning. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, for så vidt forholdet ikke var lovligt, hensigtsmæssigt eller forsvarligt. Erstatningsspørgsmålet afgøres i mangel af enighed af landvæsensretten. § 14, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Amtsrådet kan senere foretage ændringer i beskyttelsesområdet og godkende enkelte forhold, som omfattes af forbud efter stk. 1.

§ 14. Amtsrådet kan meddele forbud eller påbud til forebyggelse af fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Amtsrådet kan meddele de påbud og forbud, der er nødvendige for at sikre, at vandløb, der udnyttes af vandforsyningsanlæg i medfør af vandforsyningslovens § 20, ikke forurenes til skade for vandforsyningen gennem tilledning eller udkastning af stoffer eller gennem benyttelse til kreaturvanding, vask eller lignende. Amtsrådet kan bestemme, at der ikke må drives fiskeri og foretages sejlads i sådanne vandløb, eller at dette kun må ske på nærmere fastsatte betingelser.

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales erstatning i anledning af et forbud eller påbud som nævnt i stk. 1, afgøres af landvæsensretten på begæring af den, til hvem forbudet eller påbudet er rettet. Forbud eller påbud vedrørende lovligt bestående forhold, herunder lovlig anvendelse og oplagring af gødningsstoffer i landbrug, gartneri og skovbrug, kan dog kun meddeles mod fuldstændig erstatning, medmindre andet følger af andre retsregler.

Stk. 3. Erstatning efter stk. 2 betales af de brugere af vandet, der har fordel af forbudet eller påbudet. Når vedkommende kommune ikke allerede som følge heraf skal betale erstatningen, kan retten, hvis foranstaltningen skønnes at være af betydning for en større del af kommunens beboere, træffe bestemmelse om, at kommunen helt eller delvis skal betale erstatningen.

Stk. 4. Erstatningskravet skal være indbragt for landvæsensretten inden 4 uger efter, at forbudet eller påbudet er meddelt den pågældende.

§ 15. I tilfælde, hvor miljøministeren i henhold til vandforsyningsloven træffer afgørelse i sager om vandindvinding, har han samme beføjelser, som i §§ 12-14 er tillagt amtsrådet. Det samme gælder hovedstadsrådet i tilfælde, hvor rådet træffer afgørelse i sådanne sager.

Stk. 2. I sager om hovedstadsområdets vandforsyning træffes afgørelser, der efter dette kapitel henhører under en landvæsensret, af den særlige landvæsensret, som er nævnt i vandforsyningslovens § 9, stk. 2.

Stk. 3. Ministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om, i hvilket omfang de beføjelser, der efter §§ 12-14 er henlagt til amtsrådet henholdsvis hovedstadsrådet, kan udøves af kommunalbestyrelsen.

§ 16. Miljøministeren fastsætter nærmere regler vedrørende behandlingen af sager i henhold til §§ 11-14, herunder om indkaldelse af grundejere og brugere, hvis interesser antages at blive berørt, til møde forud for fastlæggelse af beskyttelsesområder i henhold til §§ 12-13.

Kapitel 4

Beskyttelse af overfladevand

§ 17. Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet eller oplægges så nær herved, at der kan være fare for, at de skylles ud deri. Der kan dog efter § 18 meddeles tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at de stoffer, der er nævnt i stk. 1, i særlige tilfælde kan tilføres vandløb, søer eller havet, herunder godkende kemiske midler til bekæmpelse af grøde. Endvidere kan ministeren meddele tilladelse til, at der i begrænset tid og i videnskabeligt øjemed iværksættes forsøg med kemiske midler i overfladevand.

§ 18. Tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet, jfr. § 17, stk. 1, meddeles af amtsrådet.

Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om, at tilladelse i henhold til stk. 1 i visse tilfælde meddeles af kommunalbestyrelsen.

§ 19. Spildevandsanlæg, der er lovligt udført med tilladelse efter hidtidig lovgivning, eller hvortil tilladelse efter denne lovgivning ikke var fornøden, kan fortsat anvendes.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådene eller kommunalbestyrelserne, jfr. § 18, stk. 2, inden nærmere angivne tidsfrister skal tage spørgsmålet om sådanne anlægs fortsatte benyttelse op til afgørelse.

§ 20. Miljøministeren kan fastsætte regler vedrørende amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes behandling af sager efter §§ 17-19 og §§ 21-33, herunder om, i hvilket omfang de interesserede grundejere og myndigheder ved afholdelse af møder eller på anden måde skal inddrages i forberedelse af projekter til spildevandsanlæg. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke krav der kan stilles til spildevandets rensning, til spildevandsprojekter og til kommunale planer for spildevandsanlæg, samt om, hvilke vilkår der kan knyttes til tilladelser efter § 18.

§ 21. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for bortskaffelsen af spildevand i kommunen. Planen skal indeholde oplysninger om:

  • 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og rensningsforanstaltninger,
  • 2) områder, hvor afledning skal ske til sådanne anlæg, som etableres med tilladelse i henhold til lovens § 11,
  • 3) hvilke anlæg der tænkes tilvejebragt ved kommunal foranstaltning, og hvilke der i øvrigt tænkes tilvejebragt, og
  • 4) på hvilke tidspunkter projekterne til de forskellige anlæg forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført.

Stk. 2. Planen samt ændringer og tillæg til denne skal forelægges amtsrådet til godkendelse. Amtsrådet kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde forslag til delplaner samt forslag til ændringer og tillæg til en godkendt plan.

Stk. 3. Reglerne i stk. 2 finder ikke anvendelse, når der i en godkendt regionplan eller i et godkendt tillæg til en regionplan er optaget retningslinier for vandkvaliteten i overensstemmelse med reglerne i § 61 e. Kommunalbestyrelsen vedtager i disse tilfælde endeligt den plan, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Inden planen vedtages af kommunalbestyrelsen efter stk. 3, skal den, efter nærmere af miljøministeren fastsatte regler, sendes til amtsrådet, som påser, at planen er i overensstemmelse med de planer, som er nævnt i § 61 e. Amtsrådet påser endvidere, at planen er i overensstemmelse med vandindvindings- og vandforsyningsplaner, udarbejdet efter reglerne i lov om vandforsyning m.v., og at planen i øvrigt tilgodeser hensynet til grundvandets beskyttelse.

Stk. 5. Fremsætter amtsrådet indsigelse efter stk. 4 inden for en frist, der fastsættes af miljøministeren, kan kommunalbestyrelsen ikke vedtage planen endeligt, før der er opnået enighed mellem kommunalbestyrelsen og amtsrådet om de nødvendige ændringer af planen. Kan enighed ikke opnås, afgøres spørgsmålet af miljøministeren.

Stk. 6. Såfremt ejere af mindst halvdelen af de bebyggede ejendomme i et område, der ifølge kommunalbestyrelsens forslag til en plan efter stk. 1 forudsættes kloakeret, fremsætter indsigelse herimod inden for en frist fra planforslagets offentliggørelse, der fastsættes af miljøministeren, optager amtsrådet forhandling med kommunalbestyrelsen om spørgsmålet. Planen kan herefter ikke vedtages endeligt, førend der er opnået enighed mellem amtsrådet og kommunalbestyrelsen om kloakeringens hensigtsmæssighed. Kan enighed ikke opnås, afgøres spørgsmålet af miljøministeren.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af planen efter stk. 3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 8. Miljøministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om indholdet af kommunernes planer, herunder om fælleskommunale planer, samt regler om planernes tilvejebringelse og revision og om sammenhængen med kommuneplanlægningen.

Stk. 9. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kloakering af en ejendom i særlige tilfælde kan ankes af grundejeren. Ministeren kan bestemme, at reglerne i stk. 6 og 7 ikke finder anvendelse i disse tilfælde.

§ 22. (Ophævet).

§ 23. Hvis projektet til et anlæg, der efter en plan som nævnt i § 21 skal tilvejebringes af grundejerne, ikke kan forventes at foreligge inden det tidspunkt, der er anført i planen, skal kommunalbestyrelsen udarbejde projektet og kan herefter påbyde grundejerne at udføre anlægget inden en vis frist.

§ 24. Har en kommunalbestyrelse ikke inden det tidspunkt, der er fastsat i en plan som nævnt i § 21, udført eller foranlediget udført et anlæg, som er optaget i planen, kan amtsrådet pålægge kommunalbestyrelsen at udføre anlægget eller at foranledige dette udført inden en fastsat frist.

Stk. 2. Overskrider kommunalbestyrelsen en frist fastsat efter stk. 1, kan amtsrådet foranledige anlægget udført på kommunens bekostning.

§ 25. Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter §§ 6, 8, 20 og 61 e, kan amtsrådet påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget.

Stk. 2. Kan forureningen ikke afhjælpes, eller overtrædes påbud i medfør af stk. 1, kan amtsrådet nedlægge forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange anlægget fjernet.

Stk. 3. Medfører forureningen overhængende alvorlig fare for sundheden, kan forbud umiddelbart nedlægges.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter stk. 1-3, såfremt anlægget er omfattet af regler udstedt af miljøministeren i henhold til § 18, stk. 2.

§ 26. Driften og vedligeholdelsen af et spildevandsanlæg påhviler den, der har ladet anlægget udføre, eller den, på hvis vegne anlægget er udført, medmindre der i forbindelse med tilladelsen eller senere træffes anden afgørelse.

§ 27. Udgifterne ved udførelse, drift og vedligeholdelse af offentlige og fælles private spildevandsanlæg, herunder udgifterne til fælles ledninger, afskærende ledninger, rensningsanlæg, ejendomserhvervelser og rådighedsindskrænkninger, afholdes og fordeles efter regler, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, jfr. dog § 28.

Stk. 2. Ved fastsættelse af regler efter stk. 1 kan der ikke pålignes grundejerne større samlet bidrag, end hvad der svarer til udgifterne ved udførelse og drift, herunder vedligeholdelse, af de projekter eller anlæg, hvortil bidrag opkræves. Driftsbidrag kan kun opkræves fra ejendomme, der er tilsluttet spildevandsanlæg. Anlægsbidrag kan opkræves fra ejendomme, der er tilsluttet spildevandsanlæg eller er planlagt tilsluttet et anlæg, jfr. stk. 5.

Stk. 3. Ved fælles private spildevandsanlæg skal anlægs- og driftsudgifterne dækkes af bidrag fra ejendomme, der er tilsluttet det pågældende anlæg. Hvor et fælles privat spildevandsanlæg er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, fastsættes et samlet bidrag for det private anlægs tilslutning.

Stk. 4. Har anlægget almen offentlig interesse, skal kommunen ud over de udgifter, som pålægges kommunens egne ejendomme og offentlige arealer, yde tilskud til eller henstand med udgifterne ved anlæggets etablering eller drift.

Stk. 5. Grundejernes anlægsbidrag kan efter nærmere af miljøministeren fastsatte regler tidligst opkræves fra det tidspunkt, hvor en plan eller delplan er godkendt i medfør af § 21, stk. 2, eller vedtaget af kommunalbestyrelsen i medfør af § 21, stk. 3. Indtil en godkendt plan foreligger, kan anlægsbidrag opkræves fra det tidspunkt, hvor et projekt er godkendt i medfør af § 22, stk. 2, i lov nr. 372 af 13. juni 1973.

Stk. 6. Såfremt en plan, delplan eller et projekt senere ændres, skal grundejernes anlægsbidrag reguleres i overensstemmelse med den gennemførte ændring, når ændringen må anses for væsentlig i forhold til grundejernes bidrag.

Stk. 7. I regler efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen fastsætte afgifter for tømning af og bortskaffelse af slam og spildevand fra hustanke og samletanke for husspildevand. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, hvorledes udgifter til undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af, om nedsivningsanlæg kan etableres, skal fordeles på de pågældende ejendomme.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1-7 kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

§ 28. Ministeren kan bestemme, at amtsrådene i tilfælde af uenighed mellem de pågældende kommunalbestyrelser træffer afgørelse om udførelse af og fordeling af udgifter til fælleskommunale spildevandsanlæg. Ministeren kan endvidere udfærdige standardvedtægter, -regulativer og lignende.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende tilslutning af spildevand til offentlige og private spildevandsanlæg inden for anlæggets kapacitet.

§ 29. Miljøministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til delvis dækning af anlægsudgifterne ved et spildevandsanlæg.

Stk. 2. Ministeren kan endvidere yde tilskud til delvis dækning af udgifterne ved udvikling af projekter, der forventes at kunne få væsentlig betydning som led i bekæmpelsen af forureningen af vandløb, søer eller havet.

§ 30. Kommunalbestyrelsen kan kræve en udstykningssag udsat, indtil der efter kapitel 3 og 4 eller regler udstedt efter kapitel 2-4 er truffet afgørelse om spildevandsafledningen.

§ 31. Når der er meddelt tilladelse efter § 11 eller § 18, kan kommunalbestyrelsen i nødvendigt omfang træffe beslutning om ekspropriation. § 4, stk. 5, § 43, stk. 3, § 44, § 45, stk. 1 og 2, og §§ 47-49 i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse.

§ 32. Erstatningen i anledning af de i § 31 omhandlede beslutninger fastsættes efter lovgivningens almindelige regler. § 45, stk. 3, 1. pkt., § 51, stk. 2-6, samt §§ 63-64 i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Såfremt mindelig overenskomst om erstatningens størrelse ikke er opnået inden 8 uger efter de i § 31 omhandlede beslutninger om ekspropriation, eller, hvis disse er påklaget, inden 4 uger efter den endelige afgørelse, påhviler det kommunalbestyrelsen at indbringe erstatningsspørgsmålet for landvæsenskommissionen til afgørelse.

Stk. 3. I sager om ekspropriation i Københavns kommune påhviler det kommunalbestyrelsen at indbringe erstatningsspørgsmål for den særlige landvæsenskommission, der er nævnt i vandforsyningsloven.

§ 33. Med hensyn til kommunalbestyrelsens fortrinsret i fast ejendom vedrørende forskudsvis afholdte udgifter i henhold til dette kapitel samt med hensyn til opkrævning af bidrag finder reglerne i vandløbslovens § 65, stk. 1, og § 70, stk. 1, tilsvarende anvendelse, herunder tillige med hensyn til udpantning.

§ 34. Afgørelser, der i henhold til dette kapitel er henlagt til amtsrådet, træffes for hovedstadsområdets vedkommende af hovedstadsrådet.

Kapitel 5

Særlig forurenende virksomheder m.v.

§ 35. Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget i bilaget til loven, må ikke anlægges eller påbegyndes, før godkendelse hertil er meddelt. De nævnte virksomheder, anlæg eller indretninger må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt.

Stk. 2. Miljøministeren kan foretage ændringer i bilaget.

§ 36. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestående virksomheder, anlæg eller indretninger af de kategorier, der er optaget i bilaget, inden en nærmere angiven frist skal ansøge om godkendelse, uanset at de ikke udvides eller ændres.

§ 37. Bestående virkomheder, anlæg eller indretninger af de kategorier, der er optaget i bilaget, kan ansøge om godkendelse efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Miljøministeren kan begrænse adgangen til at søge godkendelse efter stk. 1 til at gælde for bestemte virksomheder af de kategorier, der er optaget i bilaget.

§ 38. Miljøministeren kan påbyde enkelte virksomheder, anlæg eller indretninger, uanset om sådanne er optaget i bilaget eller ej, inden en nærmere angiven frist at ansøge om godkendelse som nævnt i §§ 35-36, såfremt der skønnes at være særligt behov for en nærmere undersøgelse vedrørende forureningsforholdene.

§ 39. Afgørelse om godkendelse i henhold til §§ 35-38 træffes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om, at afgørelse om godkendelse for visse kategorier af de virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget i bilaget, træffes af amtsrådet eller af hovedstadsrådet.

Stk. 3. Såfremt sagen drejer sig om en kommunalbestyrelses virksomheder, træffes afgørelse om godkendelse af amtsrådet, for en kommunalbestyrelses eller amtskommunes virksomheder inden for hovedstadsområdet dog af hovedstadsrådet. Såfremt sagen drejer sig om hovedstadsrådets virksomheder eller en amtskommunes virksomheder uden for hovedstadsområdet, træffes afgørelse om godkendelse af ministeren.

§ 40. Ansøgning om godkendelse i henhold til §§ 35-38 skal være ledsaget af de nødvendige planer, tegninger og beskrivelser til forståelse af projektet samt af en angivelse af arten og omfanget af den forventede eller aktuelle forurening. Det skal oplyses, hvilke foranstaltninger der vil blive foretaget til afhjælpning af denne forurening.

Stk. 2. Ansøgning indsendes til kommunalbestyrelsen.

§ 41. Godkendelse som nævnt i §§ 35-38 skal indeholde angivelse af de omstændigheder, der er lagt til grund ved godkendelsen, herunder placeringen af virksomheden, anlægget eller indretningen på den faste ejendom, og de foranstaltninger, som virksomheden har oplyst at ville udføre til imødegåelse af forurening.

Stk. 2. I godkendelsen skal anføres de fastsatte vilkår med hensyn til virksomhedens etablering og drift.

Stk. 3. Såfremt der fra virksomheden, anlægget eller indretningen skal udledes spildevand direkte til vandløb, søer eller havet, behandles spørgsmålet om tilladelsen hertil samtidig med afgørelsen om godkendelse efter dette kapitel. Vilkår for udledningen af spildevand, behandles også efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 4. Godkendelsen kan tidsbegrænses.

§ 42. Foreligger der ikke godkendelse som foreskrevet i §§ 35-36 og § 38, eller overtrædes vilkårene for en godkendelse som nævnt i §§ 35-38, kan den myndighed, der kunne have eller har meddelt godkendelse, nedlægge forbud mod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden, anlægget eller indretningen fjernet.

§ 43. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende godkendelsesordningen.

§ 44. Medfører virksomheder, anlæg eller indretninger af de kategorier, der er optaget i bilaget til loven, forurening, som ikke skønnes at være uvæsentlig, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud om foretagelse af afhjælpende foranstaltninger.

Stk. 2. Kan forureningen ikke afhjælpes, eller overtrædes påbud i medfør af stk. 1, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden, anlægget eller indretningen fjernet.

Stk. 3. Medfører forureningen overhængende, alvorlig fare for sundheden, kan forbud umiddelbart nedlægges.

Stk. 4. Hidrører forureningen fra en virksomhed, anlæg eller indretning, som er godkendt i henhold til §§ 35-38, kan påbud eller forbud efter stk. 1 og 2 kun meddeles, såfremt virksomhedens, anlæggets eller indretningens forurening går væsentligt ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsen.

Stk. 5. Såfremt sagen drejer sig om en af den pågældende kommunalbestyrelse drevet virksomhed, anlæg eller indretning, udøves beføjelserne efter stk. 1-4 af amtsrådet, for en kommunalbestyrelse eller et amtsråd inden for hovedstadsområdet dog af hovedstadsrådet. Såfremt sagen drejer sig om en virksomhed, anlæg eller indretning, der drives af hovedstadsrådet eller en amtskommune uden for hovedstadsområdet, træffes afgørelse af miljøministeren.

Kapitel 6

Miljøstyrelsen

§ 45. Miljøstyrelsen rådgiver miljøministeren og andre myndigheder i spørgsmål vedrørende miljøbeskyttelsen.

Stk. 2. Miljøstyrelsen afgiver indstilling til ministeren om fastsættelse af bestemmelser som hjemlet i §§ 4-9. Styrelsen skal holde sig orienteret om forureningsforholdene i landets forskellige dele samt have opmærksomheden henledt på fremkomsten af nye forureningskilder. Styrelsen skal holde sig orienteret om den til enhver tid værende faglige viden på området og om de overvejelser, som foregår i andre lande med henblik på bekæmpelsen af forureningen.

Stk. 3. Ministeren kan henlægge sin adgang til at træffe afgørelser efter loven og andre love til miljøstyrelsen. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til klage over miljøstyrelsens afgørelser, herunder at styrelsen har den endelige administrative afgørelse i sådanne sager, jfr. dog § 76.

Stk. 4. Ministeren kan bemyndige miljøstyrelsen til at udøve de beføjelser, der er hjemlet i §§ 4-9.

§ 46. (Ophævet).

§ 47. (Ophævet).

Kapitel 7

Tilsyn og kontrol

§ 48. Kommunalbestyrelsen påser, medmindre andre regler fastsættes af miljøministeren, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.

§ 49. Kommunalbestyrelsen påser, at beslutninger om påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes.

Stk. 2. Er en beslutning om påbud eller forbud ikke efterkommet inden den derfor fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade den pågældende foranstaltning udføre for den ansvarliges regning.

Stk. 3. I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden samt i tilfælde, hvor øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, foretager kommunalbestyrelsen det fornødne uden påbud og for den ansvarliges regning.

Stk. 4. Såfremt påbud eller forbud som omhandlet i stk. 2 er meddelt af amtsrådet eller efter stk. 3 kunne være meddelt af amtsrådet, udøves beføjelserne efter stk. 2 og 3 tillige af denne myndighed. I hovedstadsområdet udøves amtsrådets beføjelser efter stk. 2 og 3 af hovedstadsrådet.

Stk. 5. Politiet yder kommunalbestyrelsen, amtsrådet og hovedstadsrådet bistand ved disse myndigheders udøvelse af beføjelser efter stk. 2 og 3, når der foreligger fare for væsentlig forurening, efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren.

§ 49 a. Kommunalbestyrelsen kan i konkrete tilfælde aftale med amtsrådet eller hovedstadsrådet, at amtsrådet eller hovedstadsrådet fører tilsyn efter §§ 48-49 med virksomheder, anlæg eller indretninger, hvor beføjelsen til at meddele godkendelse efter regler fastsat i medfør af § 39, stk. 2, er henlagt til amtsrådet eller hovedstadsrådet. Er en sådan aftale indgået, overtager amtsrådet eller hovedstadsrådet beføjelserne efter § 44 over for virksomheden, anlægget eller indretningen.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved indgåelse af sådanne aftaler.

§ 50. Det tilsyn, der er nævnt i §§ 48-49, føres af amtsrådet for så vidt angår de virksomheder, anlæg eller indretninger, der drives af kommunalbestyrelserne. Drives virksomhederne, anlæggene eller indretningerne af amtsrådet eller hovedstadsrådet, føres tilsynet af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor virksomheden, anlægget eller indretningen er beliggende.

Stk. 2. For hovedstadsområdet kan ministeren fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang opgaver efter dette kapitel skal udøves af hovedstadsrådet. Når hovedstadsrådet udøver sådanne opgaver, har det samme beføjelser, som i øvrigt er tillagt amtsrådet.

§ 50 a. Bliver tilsynsmyndigheden, jfr. §§ 48-50, opmærksom på et ulovligt forhold, skal den foranledige det ulovlige forhold bragt til ophør, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet betydning.

§ 51. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet, miljøstyrelsen eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget til at foretage undersøgelser, samt vedkommende embedslæge har adgang til offentlige og private ejendomme for at tilvejebringe oplysninger til brug for beslutninger i henhold til loven eller regler udfærdiget med hjemmel i loven.

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren.

Stk. 3. Legitimation skal forevises på forlangende.

§ 52. Den, der er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, skal efter anmodning af kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller miljøstyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forureningen og for eventuelle afhjælpende foranstaltninger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller miljøstyrelsen kan pålægge den pågældende at afgive prøver af materialer m.v., som anvendes eller behandles af den pågældende, samt af eventuelle affaldsstoffer.

§ 53. Den, der er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, skal straks underrette tilsynsmyndigheden, såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor.

Stk. 2. Underretning efter stk. 1 bevirker ingen indskrænkning i den ansvarliges pligt til at søge følgerne af driftsforstyrrelsen eller uheldet effektivt afværget eller forebygget.

§ 54. Kommunalbestyrelserne og amtsrådene skal efter anmodning give miljøministeren alle oplysninger, der er af betydning for bedømmelse af forureningsforholdene inden for de pågældende kommuners område.

Stk. 2. Kommunalbestyrelserne skal efter anmodning give amtsrådet alle oplysninger, der er af betydning for bedømmelse af forureningsforholdene inden for kommunens område.

§ 55. Amtsrådet fører tilsyn med forureningstilstanden i vandløb, søer og de kystnære dele af søterritoriet. Amtsrådet skal i øvrigt være opmærksom på, om gældende bestemmelser vedrørende miljøbeskyttelsen overholdes, og skal, såfremt dette ikke er tilfældet, gøre vedkommende myndighed bekendt med forholdet.

§ 56. Miljøministeren fastsætter nærmere regler vedrørende udøvelsen af kommunalbestyrelsernes, amtsrådenes, hovedstadsrådets, jfr. § 50, stk. 2, og miljøstyrelsens kontrol- og tilsynsvirksomhed, herunder om embedslægernes og fiskerikontrollens deltagelse i denne virksomhed.

§ 57. Miljøministeren kan pålægge amtsrådene eller kommunalbestyrelserne at tage spørgsmål, herunder konkrete sager, vedrørende miljøbeskyttelsen op til behandling og beslutning.

§ 58. Amtsrådet skal medvirke til koordinering af kommunalbestyrelsernes arbejde i henhold til loven og regler fastsat med hjemmel i loven inden for større områder, herunder større sammenhængende bebyggelser, langs vandløb, strande, vejanlæg og omkring flyvepladser samt ved organisering af fælles spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstalter, lossepladser m.v.

Kapitel 8

Laboratorier

§ 59. I de planer for områdets dækning med laboratorieenheder, som amtsrådet eller hovedstadsrådet udarbejder i henhold til lov om levnedsmidler m.m., optages på grundlag af forslag fra kommunalbestyrelserne bestemmelser om, i hvilket omfang disse laboratorieenheder skal varetage laboratorieopgaver vedrørende miljøspørgsmål til brug for kommunalbestyrelsernes, amtsrådenes og hovedstadsrådets administration af opgaver i henhold til denne lov eller regler fastsat med hjemmel i denne lov.

§ 60. Miljøministeren kan meddele private laboratorier autorisation til varetagelse af nærmere angivne laboratorieopgaver i henhold til denne lov.

Stk. 2. Laboratorier, der er autoriseret, skal benytte de takster, metoder og arbejdsforskrifter, der fastsættes af ministeren.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for autorisationsordningen.

Kapitel 9

Kortlægning og planlægning

§ 61. Kommunalbestyrelsen foretager en kortlægning af støjforureningen i byzoneområderne inden for kommunen. Amtsrådet foretager en tilsvarende kortlægning af støjforureningen i de områder, som ikke er beliggende i byzone. Kommunalbestyrelsernes og amtsrådets kortlægning samordnes og sammenfattes af amtsrådet til en samlet kortlægning af støjforureningen inden for amtskommunen.

Stk. 2. Kortlægningen efter stk. 1 skal omfatte en registrering af de enkelte støjkilder inden for kommunens eller amtskommunens område og en beregning af den støjforurening, kilderne udsætter omgivelserne for.

§ 61 a. Amtsrådet foretager med bistand fra kommunalbestyrelserne en kortlægning af forureningstilstanden og belastningen fra de enkelte forureningskilder af vandløb, søer og kystnære dele af søterritoriet.

§ 61 b. Miljøministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om kortlægningen efter §§ 61 og 61 a og om dennes gennemførelse.

§ 61 c. Miljøministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om, at amtsrådene med bistand fra kommunalbestyrelserne skal foretage en kortlægning af luftforureningen, herunder en kortlægning af forureningskilderne og en beregning af luftkvaliteten. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kortlægningen og dennes gennemførelse.

§ 61 d. Kortlægningen efter §§ 61, 61 a og 61 c skal tjene til støtte for planlægningen efter dette kapitel samt for region- og kommuneplanlægningen.

§ 61 e. På grundlag af kortlægningen efter § 61 a udarbejder amtsrådet efter forhandling med kommunalbestyrelserne en plan for kvaliteten af vandområderne inden for amtskommunen. Denne recipientkvalitetsplan skal indeholde:

  • 1) målsætninger for vandkvaliteten i vandløb, søer og kystnære dele af søterritoriet,
  • 2) en redegørelse for de forudsætninger om eksisterende og planlagte spildevandsudledninger, som er lagt til grund for de angivne målsætninger,
  • 3) angivelse af, inden for hvilket tidsrum de fastsatte målsætninger og de dertil hørende kvalitetskrav forudsættes opfyldt, og
  • 4) amtsrådets vurdering af planens økonomiske konsekvenser.

Stk. 2. Recipientkvalitetsplanen skal af amtsrådet sendes til de berørte kommunalbestyrelser, inden planen vedtages. Fremsætter en kommunalbestyrelse inden for en af miljøministeren fastsat frist indsigelse under hensyn til planens virkninger for denne kommune, kan amtsrådet ikke vedtage planen endeligt, før der er opnået enighed mellem kommunalbestyrelse og amtsråd om de nødvendige ændringer i planen. Kan enighed ikke opnås, afgøres spørgsmålet af miljøministeren.

Stk. 3. Recipientkvalitetsplanen må ikke stride imod regionplanlægningen.

Stk. 4. Recipientkvalitetsplanen skal lægges til grund ved administrationen af sager efter miljøbeskyttelsesloven.

§ 61 f. På grundlag af kortlægningen efter §§ 61, 61 a og 61 c udarbejder amtsrådet efter forhandling med kommunalbestyrelserne en plan for beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Planen skal omfatte arealer til industri- og forsyningsvirksomheder samt til spildevands- og affaldsanlæg.

Stk. 2. Planen efter stk. 1 skal baseres på hensynet til omgivelsernes sårbarhed over for forurening, hensynet til de enkelte områders fremtidige anvendelsesmuligheder og det samfundsmæssige behov for virksomhedernes placering inden for området.

Stk. 3. Planen må ikke stride imod regionplanlægningen.

Stk. 4. Planen skal lægges til grund ved administrationen af sager efter miljøbeskyttelsesloven fra det tidspunkt, den er optaget i retningslinier i en godkendt regionplan eller et godkendt tillæg til regionplanen.

§ 61 g. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter amtsrådene som led i regionplanlægningen skal tilvejebringe foreløbige undersøgelser og vurderinger af de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med etableringen af større enkeltanlæg. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at der skal foretages en vurdering af forskellige placeringsmuligheder for sådanne anlæg.

Stk. 2. I regler, der er fastsat af miljøministeren efter stk. 1, kan det bestemmes, at den, der søger et anlæg som nævnt i stk. 1 etableret, efter anmodning fra amtsrådet skal yde dette bistand ved gennemførelsen af undersøgelserne og vurderingerne.

Affald

§ 62. Amtsrådet foretager i samarbejde med kommunalbestyrelserne en kortlægning af bortskaffelsen af affaldet inden for amtskommunens område. Kortlægningen skal omfatte en registrering af indsamlingen, transporten, behandlingen og slutdisponering, herunder genanvendelse, af affaldet. På grundlag af kortlægningen udarbejder amtsrådet efter forhandling med kommunalbestyrelserne en redegørelse for bortskaffelsen af affaldet inden for amtskommunens område.

Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes opgaver efter stk. 1.

§ 62 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder efter forhandling med amtsrådet en plan for bortskaffelsen af affaldet i kommunen. Planen skal indeholde oplysninger om:

  • 1) eksisterende og planlagte ordninger for indsamling, transport, behandling og slutdisponering, herunder genanvendelse, af affaldet,
  • 2) afgrænsning af de områder, hvorfra affaldet føres til de enkelte behandlings- og deponeringsanlæg,
  • 3) målsætninger for affaldets fordeling på forskellige behandlings- og bortskaffelsesmetoder,
  • 4) på hvilke tidspunkter de planlagte ordninger forudsættes iværksat, samt
  • 5) omkostninger og finansiering i forbindelse med planens gennemførelse.

Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen efter stk. 1, og fastsætte regler herom.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at benytte anlæg og ordninger, der er indeholdt i en plan efter stk. 1, samt regler om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte gebyrer for benyttelsen af de kommunale anlæg og ordninger.

§ 62 b. En plan efter § 62 a må ikke stride imod regionplanlægningen, retningslinier fastsat af miljøministeren efter § 62 a, stk. 2, eller imod miljøministerens regler om indsamling af genanvendelige materialer og produkter efter lov om genanvendelse af papir og drikkevareemballager samt begrænsning af affald. (* 1)

Stk. 2. Amtsrådet påser, at den kommunale affaldsplan er i overensstemmelse med planlægning, retningslinier og regler nævnt i stk. 1, og sammenholder planens indhold med redegørelsen nævnt i § 62, stk. 1.

Stk. 3. Fremsætter amtsrådet indsigelse efter stk. 2 inden for en nærmere af miljøministeren fastsat frist, kan kommunalbestyrelsen ikke vedtage planen endeligt, før der er opnået enighed mellem kommunalbestyrelsen og amtsrådet om de nødvendige ændringer af planen. Kan enighed ikke opnås, afgøres spørgsmålet af miljøministeren.

Fælles bestemmelser

§ 62 c. Miljøministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om indholdet af planlægningen efter §§ 61 e, 61 f og 62 a samt regler om tidsfrister og procedure i forbindelse med planernes tilvejebringelse og revision, herunder om sammenhængen med region- og kommuneplanlægningen.

§ 62 d. De opgaver, som efter bestemmelserne i dette kapitel er henlagt til amtsrådet, udføres i hovedstadsområdet af hovedstadsrådet.

§ 63. Miljøministeren kan bestemme, at flere amtsråd i fællesskab, eller et eller flere amtsråd i fællesskab med hovedstadsrådet, skal iværksætte undersøgelser, samt hvorledes udgifterne herved skal fordeles.

§ 64. Miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldelse af virksomheder, der er optaget i bilaget til loven.

Kapitel 10

Beslutninger i sager om miljøbeskyttelse

§ 65. Kommunalbestyrelsens, amtsrådets og hovedstadsrådets beslutninger meddeles skriftligt til den eller de for de pågældende forhold ansvarlige, jfr. dog § 11, stk. 4. I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden samt i tilfælde, hvor øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, kan beslutninger om påbud eller forbud meddeles mundtligt. En mundtlig beslutning skal snarest muligt tillige meddeles skriftligt.

Stk. 2. Underretning om den trufne beslutning meddeles samtidig skriftligt til embedslægeinstitutionen og andre berørte myndigheder. Endvidere underrettes skriftligt privatpersoner, som må antages at have en individuel, væsentlig interesse i at få kundskab om beslutningen, samt organisationer, som må antages at være klageberettiget efter § 74, stk. 2-5. Underretning til de nævnte privatpersoner og organisationer kan eventuelt finde sted ved offentlig annoncering. Ved meddelelse af godkendelse efter §§ 35-38 skal der altid foretages offentlig annoncering.

§ 66. Kommunalbestyrelsens, amtsrådets og hovedstadsrådets beslutninger skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed beslutningen kan påklages, og fristen herfor.

§ 67. Omfatter beslutningen et påbud eller forbud, skal der i beslutningen være fastsat en frist for afgørelsens efterkommelse. I de tilfælde, som er nævnt i § 65, stk. 1, hvor øjeblikkelig indgriben er nødvendig, kan det dog bestemmes, at afgørelsen skal efterkommes straks.

§ 68. Inden der træffes afgørelse om påbud eller forbud, skal adressaten for disse beslutninger skriftligt underrettes om sagen og gøres bekendt med sin adgang til aktindsigt og til at udtale sig efter loven om offentlighed i forvaltningen. Adressaten bør i denne forbindelse opfordres til at bidrage med oplysninger, der kan belyse omkostninger, fordele og ulemper ved beslutningen.

Stk. 2. Underretning som nævnt i stk. 1 kan undlades, hvis øjeblikkelig afgørelse er påkrævet, eller hvis underretning må anses for åbenbart unødvendig.

§ 68 a. Bestemmelserne i § 67 og § 68, stk. 1, finder ikke anvendelse på meddelelse om standsning af virksomhed, der er i strid med gældende forbudsbestemmelser, af virksomhed, som er påbegyndt uden fornøden tilladelse eller godkendelse, eller på meddelelse om at efterkomme en tidligere truffet afgørelse.

§ 69. (Ophævet).

§ 69 a. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller hovedstadsrådet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse. Det samme gælder for afgørelser, der er truffet af miljøstyrelsen, og som ikke kan påklages til miljøankenævnet, jfr. § 76. Ministeren kan bestemme, at en afgørelse, som i øvrigt skulle have været truffet af miljøstyrelsen efter § 70, træffes af ministeren.

§ 69 b. Miljøministeren kan henlægge sin adgang til at træffe afgørelser i spørgsmål om miljøbeskyttelsen til hovedstadsrådet, amtsrådene og kommunalbestyrelserne.

§ 69 c. Miljøministeren kan i konkrete sager af mere vidtrækkende betydning bestemme, at afgørelser i medfør af loven skal træffes af ministeren i stedet for af hovedstadsrådet, af amtsrådet eller af kommunalbestyrelsen.

Kapitel 11

Klage

§ 70. Kommunalbestyrelsens, amtsrådets og hovedstadsrådets afgørelser i henhold til denne lov eller i henhold til regler udfærdiget med hjemmel i loven kan påklages til miljøstyrelsen, jfr. dog §§ 5, stk. 3, 11, stk. 5, 21, stk. 7, og 27, stk. 8.

§ 71. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. I tilfælde, hvor offentlig annoncering har fundet sted, regnes klagefristen fra offentliggørelsen, uanset tidspunktet for eventuel individuel underretning, jfr. § 65.

§ 72. En klage har opsættende virkning for et påbud eller forbud, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger eller klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 2. Den myndighed, der træffer afgørelsen om påbud eller forbud, kan dog, når særlige grunde taler herfor, samtidig med påbudet eller forbudet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage. Uanset om denne beslutning påklages, skal påbudet eller forbudet efterkommes, indtil klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 3. Såfremt udnyttelsen af en godkendelse eller tilladelse efter denne lov eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter forudsætter udførelse af bygge- eller anlægsarbejder, må sådanne arbejder ikke påbegyndes før udløbet af den i § 71, stk. 1, nævnte klagefrist. Hvis en godkendelse eller tilladelse er påklaget før udløbet af samme klagefrist, må bygge- og anlægsarbejder ikke påbegyndes, før klagemyndighedens afgørelse foreligger, jfr. dog stk. 4 og 5. Den myndighed, der har truffet afgørelsen, skal straks give den, hvem godkendelsen eller tilladelsen er meddelt, underretning om, at afgørelsen er påklaget.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan klagemyndigheden efter klagefristens udløb på begæring meddele tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder. Klagemyndighedens afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 3 og 4 ikke finder anvendelse på visse arter af mindre bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med tilladelser efter regler, der er udstedt i medfør af kapitel 2, 3 og 4.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 4 og 5 indebærer ingen begrænsninger i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse eller godkendelse.

§ 73. Klage indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Denne sender klagen til klagemyndigheden ledsaget af det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

§ 74. Kommunalbestyrelsens, amtsrådets og hovedstadsrådets afgørelser kan påklages af:

  • 1) den, til hvem afgørelsen er rettet,
  • 2) vedkommende embedslæge og
  • 3) enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 2. Danmarks Naturfredningsforening kan påklage:

  • 1) afgørelser om godkendelse, påbud og forbud efter lovens kapitel 5 for så vidt angår virksomheder, anlæg og indretninger, hvor beføjelsen til at meddele godkendelse efter regler fastsat i medfør af § 39, stk. 2, er henlagt til amtsrådet eller hovedstadsrådet,
  • 2) afgørelser efter lovens kapitel 4 om særskilt udledning af spildevand fra de virksomheder, anlæg og indretninger, der er omfattet af nr. 1, samt
  • 3) afgørelser efter lovens kapitel 4 om udledning af spildevand fra et kommunalt spildevandsanlæg.

Stk. 3. Danmarks Sportsfiskerforbund kan påklage de i stk. 2 nævnte afgørelser for så vidt angår spørgsmål om vandforurening.

Stk. 4. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan påklage kommunalbestyrelsens, amtsrådets og hovedstadsrådets afgørelser, når væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser er berørt.

Stk. 5. Forbrugerrådet kan påklage kommunalbestyrelsens, amtsrådets og hovedstadsrådets afgørelser i det omfang, de er væsentlige og principielle.

Stk. 6. Hovedstadsrådet eller amtsrådet kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelser. Kommunalbestyrelsen kan påklage amtsrådets afgørelser. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan påklage hovedstadsrådets afgørelser.

Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at afgørelser efter loven kan påklages af bestemte myndigheder i andre lande.

Kapitel 12

Miljøankenævnet

§ 75. Miljøankenævnet er klageinstans for administrative afgørelser i det omfang, det er fastsat i denne lov og i lovgivningen om miljøspørgsmål i øvrigt.

Stk. 2. Nævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

§ 76. Til miljøankenævnet kan påklages afgørelser efter § 14, stk. 1, og kapitel 5 truffet af miljøstyrelsen eller miljøministeren i medfør af § 69 a samt afgørelser efter regler udstedt efter § 21, stk. 9. Det samme gælder afgørelser efter § 18 og § 25, hvis disse vedrører en kommunes eller en erhvervsvirksomheds spildevandsanlæg.

Stk. 2. Til miljøankenævnet kan endvidere påklages afgørelser truffet af ministeren som første instans efter § 15, jfr. § 14, stk. 1, eller efter § 39, stk. 3, § 44, stk. 5, og § 69 c. Det samme gælder afgørelser truffet efter § 11, stk. 1 og 3, hvis disse vedrører udledning af spildevand på jorden fra en erhvervsvirksomhed, samt afgørelser truffet efter § 34, jfr. § 18 og § 25, hvis disse vedrører en kommunes eller en erhvervsvirksomheds spildevandsanlæg.

Stk. 3. I regler, der udfærdiges efter denne lov, lov om begrænsning af svovlindhold m.v. i brændsel eller lov om bortskaffelse m.v. af olie- og kemikalieaffald, kan det bestemmes, at afgørelser truffet af ministeren eller miljøstyrelsen i henhold til de nævnte regler kan påklages til miljøankenævnet.

§ 77. Miljøankenævnet består af en formand, en eller flere stedfortrædere for denne og et antal beskikkede, sagkyndige medlemmer.

Stk. 2. Nævnets administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med behandlingen af de sager, der indbringes for nævnet. Nævnet kan i øvrigt tilkalde sagkyndige til at afgive vejledende udtalelser.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for miljøankenævnets virksomhed, herunder regler om sagsbehandlingen og regler om afgifter for indbringelse af sager.

§ 78. Miljøankenævnets formand skal opfylde de almindelige betingelser for at være landsdommer. Stedfortræderne for formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at være dommer. Formandens og stedfortrædernes ansættelsesområde er alene miljøankenævnet.

Stk. 2. Antallet af beskikkede medlemmer fastsættes af miljøministeren. Medlemmerne beskikkes af ministeren for indtil 4 år ad gangen efter indstilling fra:

  • 1) Industrirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger i forening.
  • 2) Miljøstyrelsen.

§ 79. Afgørelsen i de enkelte sager træffes af formanden eller en stedfortræder samt 2 eller 4 beskikkede medlemmer. De beskikkede medlemmer udpeges af formanden med lige mange fra hver af de to grupper, der er nævnt i § 78, stk. 2. I sager, der angår væsentlige fiskeriinteresser, skal der være en fiskerisagkyndig blandt de udpegede. I sager, der angår væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser, skal en sagkyndig, beskikket i medfør af § 78, stk. 2, efter indstilling fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, være blandt de udpegede. I sager, der angår mindre, håndværksmæssige virksomheder, skal en sagkyndig beskikket i medfør af § 78, stk. 2, efter indstilling fra Håndværksrådet være blandt de udpegede.

Stk. 2. Afgørelser i miljøankenævnet træffes ved stemmeflerhed.

Stk. 3. Formanden eller dennes stedfortræder kan i særlige tilfælde træffe afgørelser på nævnets vegne.

§ 80. Klage til miljøankenævnet kan indgives af:

  • 1) den, til hvem afgørelsen er rettet,
  • 2) enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) hovedstadsrådet, vedkommende amtsråd eller kommunalbestyrelse.

Stk. 2. Organisationer, der er klageberettiget efter § 74, stk. 2-5, har samme klageadgang til miljøankenævnet som til miljøstyrelsen.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at afgørelser efter loven kan påklages til miljøankenævnet af bestemte myndigheder i andre lande.

§ 81. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. En klage har opsættende virkning for et forbud eller påbud, medmindre nævnet bestemmer andet, jfr. dog § 72, stk. 2.

§ 82. Miljøankenævnet kan foretage besigtigelser og tilvejebringe oplysninger i overensstemmelse med reglerne i §§ 51-52.

Kapitel 13

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 83. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

  • 1) overtræder § 11, stk. 1, eller § 17, stk. 1,
  • 2) undlader at efterkomme forbud eller påbud efter § 12, § 13, stk. 1 eller 4, § 14, stk. 1, § 25, § 42 eller § 44,
  • 3) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 11, stk. 1, § 17, stk. 2, eller § 18 eller til en godkendelse efter §§ 35-38,
  • 4) anlægger, påbegynder eller driver virksomhed uden godkendelse efter § 35,
  • 5) undlader at indhente godkendelse efter §§ 36 eller 38,
  • 6) undlader at meddele oplysninger eller at afgive prøver efter § 52 eller at give underretning som nævnt i § 53,
  • 7) undlader at indgive anmeldelse, der er foreskrevet i regler udfærdiget efter § 64,
  • 8) overtræder § 72, stk. 3, 1. og 2. pkt., eller
  • 9) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 72, stk. 4.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

  • 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller
  • 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af § 4, § 4 a, § 5, § 6, § 9, § 11, stk. 2, § 17, stk. 2, § 19, stk. 2, § 20, § 28 og § 62 a, stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde. Der kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 5. Udbyttet af en handling, der er strafbar efter denne lov eller bestemmelser, der udfærdiges efter loven, kan konfiskeres efter straffelovens bestemmelser herom.

Stk. 6. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v. som omhandlet i stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 4, samt for overtrædelser af regler udstedt i henhold til § 11, stk. 2.

§ 84. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 72 og 73 kan dog anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 85. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter loven, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og § 264 b.

§ 86. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal svares erstatning for forurening af grundvandet eller af vandløb, søer eller havet, afgøres af landvæsensretten, hvis parterne er enige herom.

§ 87. I sager efter denne lov om virksomheder, anlæg eller indretninger, som helt eller delvis ejes eller drives af kommuner, amtskommuner eller hovedstadsrådet, kan miljøministeren bestemme, at afgørelsen skal træffes af ham.

§ 88. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljøministeren.

§ 89. Følgende lovbestemmelser ophæves:

  • 1) Lov af 10. marts 1852 om visse for sundheden skadelige næringsveje.
  • 2) Lov af 12. januar 1858 om tilvejebringelse af sundhedsvedtægter.
  • 3) Lov af 28. marts 1868 angående forandringer i lov af 12. januar 1858 om tilvejebringelse af sundhedsvedtægter.
  • 4) § 68 i lov nr. 223 af 31. maj 1968 om kommunernes styrelse, som ændret ved lov nr. 125 af 25. marts 1970.
  • 5) Lov af 30. november 1857 om afståelse af grunde til vandaflednings- eller kloakanlæg.
  • 6) §§ 13 og 14 i lov af 14. december 1857 indeholdende nogle forskrifter om gader, veje og vandløb i København.
  • 7) Lov nr. 123 af 28. april 1906 om nogle forandringer i og tillæg til de for København i lovene af 30. november 1857 og 14. december 1857 om vandløb givne bestemmelser.

Stk. 2. Miljøministeren bemyndiges til at ophæve lov nr. 25 af 30. januar 1923 om grænsevandløbene og § 4, stk. 1, i lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri, som ændret ved § 13, i lov nr. 285 af 7. juni 1972.

Stk. 3. Opgaver, der i henhold til anden lovgivning varetages af sundhedskommissionen, overtages af kommunalbestyrelsen, medmindre andet fastsættes.

§§ 90-93. (Overgangsbestemmelser, udeladt).

§ 94. Afgørelser truffet efter de regler, som er nævnt i § 89, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes ny afgørelse. Overtrædelse af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 95. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 96. (Revisionsbestemmelse, udeladt).

Lov nr. 204 af 18. maj 1982 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, der angår §§ 4 a, 5, 8, 10, 11, 21, 22, 25, 27, 28, 31, 33, 41, 46, 47, 49 a, 50, 53, 61, 62, 65, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 74, 76, 78, 79, 80, 81, 83 og 84, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1983.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 120 af 3. maj 1961 om udryddelse af rotter.

§ 3. Sager, der inden lovens ikrafttræden er indbragt for miljøministeren efter bestemmelsen i § 70, stk. 2, i lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. § 1, nr. 27, nr. 34, nr. 37 og nr. 43, finder anvendelse på afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 1, nr. 40, nr. 41 og nr. 42, finder anvendelse i sager, hvor miljøankenævnets afgørelse træffes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler.

Lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af forskellige miljø- og planlægningslove, hvis § 1 angår §§ 49, 49 a, 50 a, 53, 55, 68 a, 69 og 83, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13. Loven træder i kraft den 1. august 1984.

Stk. 2. (Udeladt).

Miljøministeriet, den 8. marts 1985

Christian Christensen

/ Erik Lindegaard

Officielle noter

(* 1) Nu lov om genanvendelse og begrænsning af affald.