Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning

(Jagtloven)

Herved bekendtgøres lov om jagt og vildtforvaltning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 57 af 11. februar 1983 med de ændringer, der følger af lov nr. 297 af 6. juni 1984.


Kapitel I

Jagtretten

§ 1. Jagtretten på en ejendom tilkommer grundejeren. På uudskiftede jorder og på udskiftede købstadsjorder tilkommer jagtretten dog kommunen.

Stk. 2. På søer, åer, bække og andre lignende ferske vande, der ikke er undergivet særlig ejendomsret, tilkommer jagtretten ejerne af de tilstødende grunde, således at en grundejer har jagtret på den del af vandet, der ligger hans grund nærmere end nogen andens.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang, jagtretten i medfør af de hidtil gældende regler tilkommer andre end grundejerne.

Stk. 4. På fiskeriterritoriet, herunder indre farvande, som fastlagt ved lov om saltvandsfiskeri, har enhver dansk statsborger jagtret, medmindre:

1. disse områder a) er beliggende inden for en afstand af 300 m fra bebyggede landarealer, der har status som byzone eller sommerhusområde, eller b) er undergivet privat ejendomsret,

2. jagten fra ældre tider betragtes som tilkommende den eller de jagtberettigede på de tilgrænsende landstrækninger.

Den frie jagtret begynder ved den højeste, daglige vandstandslinje.

Stk. 5. På eller fra offentlig vej må der ikke drives jagt, jfr. dog § 5, stk. 2 (* 1).

§ 2. Hvis jagtretten i medfør af de hidtil gældende regler tilkommer en anden end grundejeren, kan grundejeren kræve jagtretten afløst efter følgende regler:

a. Begæring om afløsning indbringes af grundejeren for en landvæsenskommission, der afgør alle spørgsmål vedrørende afløsningen, herunder fastsættelse af erstatningens størrelse, jfr. b. Landvæsenskommissionens afgørelse kan indbringes for en overlandvæsenskommission. Landvæsenskommissionen og overlandvæsenskommissionen bistås af en jagtsagkyndig, der udpeges af landbrugsministeren, og som deltager i sagens behandling i overensstemmelse med § 31, stk. 1, i loven om landvæsensretter. Den sagkyndiges honorar fastsættes af kommissionen og henregnes til sagens omkostninger, der afholdes af jagtfonden.

b. Vederlaget for jagtretten skal fastsættes til en årlig pengeafgift af en sådan størrelse, at den afgiver fuld erstatning for det tab i indtægt, rettighedens afståelse kan antages at medføre, under hensyn til forholdene indtil den tid, da afløsningen sker. Grundejeren kan til enhver tid frigøre sig for den årlige afgift ved kontant betaling af et beløb, der svarer til 25 gange årsafgiften. I så fald finder § 4 i lov nr. 505 af 28. september 1918 om afløsning af grundbyrder tilsvarende anvendelse.

§ 3. Når jagtretten tilkommer grundejeren, kan den ikke afhændes særskilt eller på anden måde adskilles fra ejendomsretten til grunden.

Stk. 2. Ejeren kan dog overdrage jagtretten til andre for et bestemt tidsrum, der ikke må overstige 10 år ad gangen. Retten til at jage ande- og vadefugle, bortset fra skovsnepper og opdrættede gråænder, kan ikke overdrages for et tidsrum, der er mindre end 1 måned ad gangen. Ved overdragelse af brugsret til en ejendom eller dele heraf skal jagtretten, for så vidt den tilkommer grundejeren, anses indbefattet under brugsretten, medmindre andet udtrykkelig er aftalt.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 medfører ingen ændringer i aftaler, der er indgået før denne lovs ikrafttræden.

§ 4. Servitutter, hvorved grundejeren giver afkald på at jage på ejendommen eller dele heraf, kan ikke stiftes for et længere tidsrum end 10 år ad gangen.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 medfører ingen ændringer i servitutter, der er stiftet før denne lovs ikrafttræden.

Kapitel II

Jagtrettens udøvelse

§ 5. Ingen må jage:

  • a) med skydevåben eller på anden måde på steder, hvor den pågældende ikke har jagtret, medmindre den jagtberettigedes samtykke hertil foreligger,
  • b) med skydevåben på en sådan måde, at der sker haglnedfald på anden persons bolig, have og gårdsplads.

Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede forbud gælder ikke for regulering af skadevoldende vildt ved beskydning i henhold til § 7 og forskrifter udstedt i henhold til § 38.

Stk. 3. Personer under 18 år, der er i besiddelse af gyldigt jagttegn, må ikke udøve jagt, medmindre de er i følge med en person over 18 år, der ligeledes er i besiddelse af gyldigt jagttegn.

Stk. 4. Landbrugsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for udøvelse af riffeljagt, hvor dette skønnes særligt begrundet af hensyn til jagttrykket det pågældende sted og til andre personers sikkerhed.

§ 5 a. Den, der har såret vildt på sin egen jagtgrund, har ingen ret til vildtet, når det falder på anden mands jagtgrund. Han skal uopholdelig give den jagtberettigede eller jordbrugeren meddelelse om det sårede vildt. Det er dog tilladt at sætte sig i besiddelse af vildt, der er såret på egen jagtgrund, når det falder på tilgrænsende offentlig vej.

§ 6. Den i § 1, stk. 4, omhandlede frie jagtret på fiskeriterritoriet må udøves fra flydende båd, pram eller andet fartøj samt fra is og fra en til fiskeriterritoriet grænsende ejendom, hvor jagtret haves.

Stk. 2. Jagt ved vadning og færdsel med skydevåben under vadning er kun tilladt:

a. på grunde, rev og lignende områder, der overskylles ved dagligt højvande, og som selv ved lavvande alene kan nås ved sejlads fra land, herunder fra øer eller holme, samt

b. i det område af Vadehavet (fra bunden af Ho bugt til landegrænsen), der ligger i en afstand af mindst 500 m fra den nærmeste kyststrækning, herunder øer og holme. Afstanden regnes fra højeste daglige vandstandslinje.

Dette gælder, uanset om den pågældende har jagtret på den til fiskeriterritoriet grænsende kyststrækning. Ved vadning forstås færdsel til fods på fiskeriterritoriet, herunder på grunde, rev og lignende, og på den del af strandbredden, der overskylles ved den højeste daglige vandstandslinje.

Stk. 3. Det er dog tilladt:

a. at vade med uladt skydevåben til eller fra et på fiskeriterritoriet liggende fartøj eller en ø eller holm, hvor den pågældende er jagtberettiget, ad den korteste vej mellem fartøjet eller øen og det sted på den nærmeste kyststrækning, hvor skydevåben lovligt kan medbringes, jfr. § 10,

b. at vade med uladt skydevåben til eller fra det i stk. 2, litra b, nævnte område af Vadehavet ad den korteste vej mellem området og det sted på den nærmeste kyststrækning, hvor skydevåben lovligt kan medbringes, jfr. § 10,

c. uden medbringelse af skydevåben ved vadning at sætte sig i besiddelse af lovligt skudt vildt, selv om det falder på områder af fiskeriterritoriet, hvor jagt ved vadning i øvrigt er forbudt,

d. den jagtberettigede til en kyststrækning uden medbringelse af skydevåben at afdrive eller lade afdrive for vildt de på fiskeriterritoriet værende rør- og sivbevoksninger, der ligger ud for hans jagtgrund og i direkte forbindelse med denne.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan i strenge isvintre bestemme, at jagt på fiskeriterritoriet kun må udøves fra flydende båd, pram eller andet fartøj.

Kapitel III

Forholdet mellem den jagtberettigede og grundejeren m.v.

§ 7. Den jagtberettigede skal uden for fredningstiden sikre de ikke jagtberettigede jordbrugere i sit jagtdistrikt mod skade fra kron-, då-, sika- og råvildt, muflon og vildsvin.

Stk. 2. Såfremt jordbrugeren ved en opgørelse udarbejdet af de i henhold til lov om mark- og vejfred beskikkede vurderingsmænd godtgør, at der er sket væsentlig skade på jordbrugerens markafgrøder, kan landbrugsministeren pålægge den jagtberettigede at opsætte vildthegn. Såfremt den jagtberettigede ikke senest 6 måneder efter, at pålægget er meddelt denne, har opsat betryggende vildthegn, kan ministeren for et år meddele jordbrugeren tilladelse til at udøve jagt på de dyr, der er nævnt i stk. 1, på den grund, jordbrugeren råder over.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke med hensyn til de til skov- eller jagtdistrikter hørende tjenestesteder.

Stk. 4. Jordbrugerens ret ifølge stk. 1 kan ikke indskrænkes ved forudgående aftale.

§ 8. I tiden fra 1. maj, til afgrøderne er indhøstet, må den jagtberettigede ikke uden jordbrugerens tilladelse udøve jagt på tilsåede marker, bortset fra rodfrugt- og græsmarker. Denne regel gælder ikke jagt, der udøves efter brugerens begæring til opfyldelse af den jagtberettigedes pligt efter § 7.

Stk. 2. Den jagtberettigede må ikke jage eller søge efter vildt i anden mands gård, gårdsplads og have eller indhegnet planteskole.

§ 9. Den jagtberettigede skal erstatte den skade, der ved uforsvarligt forhold under jagtens udøvelse påføres ejeren eller brugeren af ejendommen, hvad enten skaden er forvoldt af den jagtberettigede selv eller af andre, som med hans tilladelse har udøvet jagt eller deltaget heri. Den jagtberettigedes erstatningsansvar kan ikke indskrænkes ved forudgående aftale.

Kapitel IV

Færdsel med skydevåben og hunde m.v.

Privat anholdelse

§ 10. Uvedkommende må ikke færdes med skydevåben, fangstredskaber eller hund på anden mands jagtgrund uden for de veje og stier, der er åbne for almindelig færdsel. I skove er færdsel med skydevåben eller fangstredskaber dog kun tilladt på de gennem skovene førende offentlige veje.

Stk. 2. Den i naturfredningsloven hjemlede færdselsret på strandbredder giver ikke adgang til at medføre skydevåben eller fangstredskaber.

§ 11. Den jagtberettigede har ret til at fjerne, optage eller nedskyde omstrejfende hunde på sin jagtgrund i overensstemmelse med mark- og vejfredslovens regler. Omstrejfende katte må nedskydes, dog ikke nærmere end 150 m fra anden mands hus.

§ 12. Den jagtberettigede er beføjet til selv eller ved sine folk at anholde enhver, der overtræder bestemmelsen i § 5, stk. 1, litra a, og føre ham til politiet. Samme beføjelse tilkommer brugeren af grunden, selv om han ikke har jagtret. Brugeren skal underrette den jagtberettigede om den skete anholdelse.

Stk. 2. Den anholdte kan fratages skydevåben og andre jagtredskaber samt skudt eller fanget vildt, som han ved anholdelsen er i besiddelse af. De nævnte genstande skal uopholdelig afleveres til politiet, der foranlediger, at der træffes afgørele om eventuel beslaglæggelse.

Kapitel V

Jagtmåder og jagtredskaber

§ 13. Jagt må ikke finde sted fra solnedgang til solopgang. Dog må gæs, ænder og måger samt blishøns skydes på træk i tiden fra 1 1/2 time før solopgang til 1 1/2 time efter solnedgang. I november og december måned må den nævnte beskydning dog kun foretages i tiden fra 1 1/2 time før solopgang til 1 time efter solnedgang.

§ 14. Dræbes eller fanges moderdyret, skal yngelen så vidt muligt også dræbes eller fanges, for så vidt det kan ske uden ulovligt at betræde anden mands jagtgrund. Befinder yngelen sig på anden mands jagtgrund, skal den jagtberettigede eller jordbrugeren uopholdelig underrettes om yngelens tilstedeværelse.

§ 15. På søterritoriet og ferske vande er det forbudt at jage kron-, då-, sika-, og råvildt, mufloner og harer.

§ 16. Skydevåben, som ikke er i forsvarlig stand, må ikke anvendes til jagt.

Stk. 2. Følgende våben må ikke anvendes til jagt:

a. haglgeværer af større kaliber end 12,

b. haglgeværer, som kan indeholde mere end 2 haglpatroner,

c. skydevåben, som er forsynet med lyddæmper,

d. hel- eller halvautomatiske våben, som kan rumme mere end 2 patroner,

e. luftgeværer og

f. bue og pil, slangebøsse eller lignende.

Stk. 3. Salongeværer må ikke anvendes til jagt på harer og hårvildt, der er større end harer, samt fasaner og gæs.

§ 16 a. Følgende typer ammunition m.m. må ikke anvendes til jagt:

a. kuglepatroner til haglgeværer,

b. hagl større end 3,5 mm,

c. fuldkappet riffelammunition og projektiler med anslagsenergi under 200 kgm/100 m (1962 joule) samt projektilvægt under 8 g til beskydning af kron-, då- og sikavildt, muflon, vildsvin og sæler,

d. fuldkappet riffelammunition og projektiler med anslagsenergi under 100 kgm/100 m (981 joule) samt projektilvægt under 3 g til beskydning af råvildt.

e. kunstigt lys, spejle, andre indretninger til belysning af målet, sigteindretninger med billedkonvertere samt elektroniske billedforstærkere,

f. gift og bedøvende midler, og

g. sprængstof.

Stk. 2. Beskydning af råvildt med hagl må kun finde sted i tiden 1. oktober - 31. december.

Stk. 3. Nedstikning af fasaner må ikke finde sted.

§ 17. Følgende indretninger m.m. må ikke anvendes til jagt:

a. selvskud, kroge, sakse, limpinde, fuglekøjer, vildtsnarer og dræbende eller bedøvende elektriske indretninger,

b. levende lokkefugle, som er blindede eller er berøvet flyveevnen ved amputation af vingeled eller udtrækning af svingfjer,samt levende lokkefugle i bur.

c. båndoptagere,

d. fælder og

e. net, garn og ruser.

§§ 18 og 19 (ophævet).

§ 20. Jagt fra motorbåd og andet maskindrevet fartøj må ikke finde sted:

a. på søer og andre ferske vande og

b. i den danske del af farvandet øst for Sjælland mellem breddegraderne ved Kronborgpynten og Aflandshage (56 grader 02,4 minutter N og 55 grader 33,3 minutter N).

Stk. 2. Uden for de områder, der er nævnt i stk. 1, må jagt fra maskindrevet fartøj ikke finde sted i tiden 1. marts - 30. september.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan efter indstilling fra Vildtforvaltningsrådet og efter forhandling med Miljøministeriet (Fredningsstyrelsen) forbyde jagt fra motorbåd og andet maskindrevet fartøj i nærmere angivne områder på fiskeriterritoriet, herunder indre farvande, som fastlagt ved lov om saltvandsfiskeri.

§ 20 a. Til jagt må ikke benyttes maskindrevet fartøj, der kan fremføres med en hastighed på mere end 18 km/t (ca. 9,7 knob). Under jagtudøvelsen må fartøjet kun fremføres med højst 5 km/t (ca. 2,7 knob).

§ 21. Jagt fra luftfartøj og motordrevet køretøj er forbudt.

§ 21 a. Hegn, der tillader passage af vildt, skal indrettes således, at vildtets muligheder for passage er ens fra begge sider af hegnet.

Stk. 2. Undtaget fra forbudet i stk. 1 er dog:

  • a) hegn etableret i forbindelse med udsætningspladser for fasaner,
  • b) indhegninger, der har til formål at hindre vildtets adgang til skovkulturer.

§ 22. Jagt på fasan og pattedyr, herunder klovbærende vildt, er

forbudt fra hus, hytte, jordhul eller andet kunstigt skjul.

Stk. 2. Landbrugsministeriets Vildtforvaltning kan dog efter ansøgning tillade, at klovbærende vildt skydes fra platforme. Landbrugsministeren fastsætter de nærmere regler for platformens indretning og anvendelse.

Stk. 3. Udfodring af vildt med nedskydning for øje er forbudt. Vildt må ikke beskydes på jorden eller på vandet i umiddelbar nærhed af foderplads.

§ 23. Mynder eller hunde af mynderacen må ikke anvendes til jagt.

Stk. 2. Falke og andre rovfugle må ikke anvendes til jagt.

Stk. 3. Det er forbudt at opdrætte eller indføre ugler med henblik på anvendelse til jagt.

§ 24. Det er forbudt at udbetale skydepenge som præmie for nedskydning eller fangst af rovfugle.

§ 25. Landbrugsministeren kan fravige bestemmelserne i dette kapitel.

Kapitel VI

Jagttider og fredningsbestemmelser

§ 26. Pattedyr og fugle, for hvilke der ikke er fastsat jagttid, er fredede hele året.

Stk. 2. Pattedyr og fugle, for hvilke der er fastsat jagttid, er fredede uden for jagttiden.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan efter indstilling fra Vildtforvaltningsrådet fastsætte jagttider for de i bilag 1 nævnte pattedyr og fugle. Fredning af en vildtart omfatter, hvor ikke andet er angivet, tillige artens yngel samt reder og æg.

Stk. 4. Ministeren kan tilsvarende ophæve jagttiden for en vildtart.

Stk. 5. Jagttider kan fastsættes som gældende for:

  • a) hele landet,
  • b) dele af fiskeriterritoriet,
  • c) landsdele,
  • d) øer,
  • e) amter,
  • f) kommuner og
  • g) velarronderede lokalområder, såfrem 3/4 af de lodsejere, der hver ejer mindst 1.400 kvadratmeter af området, og som tilsammen har jagtret på 3/4 af områdets samlede areal, fremsætter begæring herom.

§ 27 (ophævet).

28. Vildt, der holdes i forsvarligt indhegnet dyrehave, kan jages hele året.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om:

a. kravene til indhegning af dyrehaver,

b. hvilke vildtarter der må udsættes i dyrehaver og

c. tilsyn med dyrehaver.

§ 29. Fotografering, film- og lydoptagelser samt registrering og iagttagelse ved reder og ynglepladser skal ske således, at dyrene og deres yngel ikke forulempes.

Stk. 2. Ringmærkning eller anden mærkning af fugle og pattedyr må kun foretages efter bemyndigelse fra landbrugsministeren.

§ 29 a. Grundejeren må i tiden 1. marts - 25. maj borttage eller lade borttage æg af gråand fra kunstige rugepladser samt i tiden 1. april - 15. maj til eget forbrug borttage eller lade borttage æg af stormmåge og sølvmåge.

§ 29 b. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om opsporing og aflivning af nødstedt vildt.

Stk. 2. Personer, der af ministeren antages til i henhold til stk. 1 at opspore og aflive nødstedt vildt, har mod behørig legitimation adgang til privat område.

§ 29 c. Pelsdyr, der i henhold til loven om mark- og vejfred anses som vildt, må jages hele året.

§ 30. Handel med og forsendelse af levende, skudt eller på anden måde aflivet vildt, dets yngel eller æg må ikke finde sted uden for jagttiden og 8 dage efter dennes ophør. Dette gælder dog ikke vildt, der bevisligt er opdrættet med henblik på forbrug eller udførsel. Vildtlevende krydsninger af vildt og tamdyr betragtes som vildt.

Stk. 2. Gråandeæg, der er omfattet af § 29 a, må dog handles og forsendes i tiden 1. marts-31. maj.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om:

a. hvilke vildtarter, der inden for jagttiden og indtil 8 dage efter dennes ophør må handles og forsendes og

b. kontrollen med handelsbestemmelsernes overholdelse.

§ 31. Pattedyr og fugle samt fugleæg, der er nedlagt, fanget eller indsamlet i strid med bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, eller som findes fanget i net, garn eller ruser, må ikke sælges, købes, transporteres, holdes i fangenskab eller opbevares. Det samme gælder for dele eller produkter af de pågældende pattedyr og fugle.

Stk. 2. Erhvervsmæssige forhandlere af vildt skal i 2 år kunne godtgøre:

a. hvad der modtages af vildt,

b. dato for modtagelsen samt

c. fra hvem det er modtaget.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for de i § 32 nævnte erhvervsdrivende.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at vildt, der findes dødt, herunder skudt, i naturen i fredningstiden må forsendes eller afleveres til offentlige zoologiske museer, offentlige institutioner og lignende samt til de i § 32 nævnte erhvervsdrivende, eller at visse arter skal afleveres til offentlige zoologiske museer.

Stk. 5. Tilskadekomne, vildtlevende pattedyr og fugle, som tages i pleje, skal straks frigives, når de er helbredt og i øvrigt skønnes at kunne klare sig i naturen.

§ 32. Her i landet fritlevende pattedyr og fugle, for hvilke der ikke er fastsat jagttid, må ikke udstoppes, præpareres eller tørres. Forbudet gælder tillige dele af de nævnte dyr samt de nævnte fugles æg.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for:

1. personer eller virksomheder, der erhvervsmæssigt foretager eller lader foretage udstopning, præparering eller tørring af pattedyr og fugle og

2. offentlige zoologiske museer.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler for udøvelse af den i stk. 2, nr. 1, nævnte virksomhed, herunder krav om særlig autorisation til udøvelse af erhvervsmæssig konservatorvirksomhed.

§ 33. Landbrugsministeren kan fravige bestemmelserne i dette kapitel:

a. i videnskabeligt øjemed,

b. når det findes påkrævet af hensyn til driften af vildtreservaterne eller af de videnskabelige reservater og andre lignende områder, der er fredet i henhold til naturfredningsloven,

c. med henblik på udsætning eller opdræt af vildt,

d. når der i en vildtbestand forekommer sygdomme, der kan angribe mennesker eller husdyr.

Kapitel VII

Vildtreservater

§ 34. Vildtreservater kan oprettes på landjorden, på ferske vande og på søterritoriet, når det findes påkrævet af hensyn til beskyttelse og ophjælpning af landets vildtbestand, herunder af trækkende fugle.

Stk. 2. Beslutning om oprettelse af vildtreservater træffes af landbrugsministeren efter forhandling med Vildtforvaltningsrådets Reservatudvalg.

§ 35. Udlægning af et område som vildtreservat sker ved en af landbrugsministeren udstedt bekendtgørelse. Bekendtgørelsen skal angive områdets beliggenhed og afgrænsning samt de nærmere bestemmelser, der af hensyn til vildtets beskyttelse og ophjælpning skal gælde for jagt, ophold og færdsel på området.

§ 36. For den indskrænkning i ejendomsretten, der er forbundet med et områdes udlægning som vildtreservat, ydes der fuldstændig erstatning.

Stk. 2. Dersom der ikke opnås mindelig overenskomst om erstatningens størrelse, fastsættes denne af en landvæsenskommission. Landvæsenskommissionens afgørelse kan indbringes for en overlandvæsenskommission. Landvæsenskommissionen og overlandvæsenskommissionen bistås af en jagtsagkyndig, der udpeges af landbrugsministeren, og som deltager i sagens behandling i overensstemmelse med § 31, stk. 1, i loven om landvæsensretter. Den sagkyndiges honorar fastsættes af kommissionen og henregnes til sagens omkostninger, der afholdes af jagtfonden. Vildtforvaltningsrådets Reservatudvalg indkaldes til kommissionernes møder.

§ 37. (ophævet).

Kapitel VIII

Bekæmpelse af skadevoldende pattedyr og fugle

§ 38. Landbrugsministeren fastsætter efter indstilling fra Vildtforvaltningsrådet nærmere bestemmelser om, at ejeren, brugeren eller jagtlejeren uanset eventuel fredning kan foretage eller lade foretage regulering af bestande af vildt for at:

a. hindre skade 1. på afgrøder og husdyr, 2. i dambrug og 3. på skove, fiskeri- og vandområder,

b. beskytte flora og fauna.

Ministeren kan herved fravige bestemmelserne i kap. V.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, i hvilket omfang vildt, der er nedlagt, fanget eller aflivet efter bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1, må handles eller forsendes.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om bekæmpelse af fugle,som frembyder fare for luftfarten.

§ 38 a. Hvor en vildtart forvolder skade af et sådant omfang, at en regulering af bestanden i henhold til de i medfør af § 38 fastsatte bestemmelser ikke kan antages at være tilstrækkelig effektiv, kan landbrugsministeren uanset eventuel fredning tillade, at en bekæmpelse af den pågældende vildtart gennemføres ved kommunens eller amtskommunens foranstaltning.

Stk. 2. Bekæmpelsen foretages af ejeren eller brugeren af den ejendom, hvorpå den skadevoldende vildtbestand findes, efter nærmere aftale med kommunen eller amtskommunen. Såfremt der ikke kan opnås enighed om en sådan aftale eller bekæmpelsen ikke udføres tilfredsstillende, kan kommunen eller amtskommunen gennemføre bekæmpelsen, uden at ejeren eller brugeren kan modsætte sig dette.

Stk. 3. Udgifterne ved en af en kommune iværksat bekæmpelse afholdes af kommunen alene. Udgifterne ved en af en amtskommune iværksat bekæmpelse afholdes forskudsvis af amtskommunen. Halvdelen af de af amtskommunen afholdte udgifter refunderes af den eller de kommuner, hvori skaden er sket.

Stk. 4. Erstatning for skade, som en af en kommune eller amtskommune gennemført bekæmpelse medfører på træer, hegn, afgrøde eller lignende, ansættes af de i mark- og vejfredsloven nævnte vurderingsmænd og ydes af kommunen eller amtskommunen efter reglerne i stk. 3.

Stk. 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bekæmpelsen.

§ 38 b. Muldvarpe, rotter, mus og mosegrise må bekæmpes uanset reglerne i denne lov. Udlægning af gift skal dog foretages således, at andre pattedyr og fugle ikke kan få adgang til giften.

§ 38 c. Landbrugsministeren kan foranstalte regulering af bestanden af vildtarter, der ikke er optaget i bilag 1, såfremt det skønnes nødvendigt af biologiske årsager.

§ 39. Landbrugsministeren kan i særlige tilfælde meddele tilladelse til, at pattedyr og fugle, der volder væsentlig skade eller ulempe eller udgør en fare for mennesker eller husdyr, nedskydes eller på anden måde ombringes i fredningstiden. Tilladelsen kan omfatte ret til at ødelægge æg og reder og dræbe yngel. For knopsvaners vedkommende kan tilladelse dog kun gives, for så vidt angår tiden 1. marts - 30. april og kun på steder, hvor antallet af ynglende svaner er ekstraordinært stort eller svanerne er til væsentlig ulempe for andre ynglende fugle.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til bekæmpelse indsendes til Landbrugsministeriets Vildtforvaltning bilagt en redegørelse for skadens omfang fra en planteavlskonsulent eller anden sagkyndig.

Stk. 3. Forinden tilladelse gives, indhenter landbrugsministeren en udtalelse fra Fredningsstyrelsen, såfremt bekæmpelse ønskes iværksat af helårsfredede pattedyr og fugle eller på områder, hvor udøvelse af jagt er begrænset i henhold til naturfredningsloven.

Stk. 4. Brugerens adgang til bekæmpelse i medfør af foranstående regler kan ikke indskrænkes ved aftale.

§§ 40-42 (ophævet).

§ 43. Udsætning af pattedyr og fugle, der tilhører landets naturlige fauna, på steder, hvor den pågældende art ikke er naturligt forekommende, må kun ske med landbrugsministerens tilladelse.

Stk. 2. Pattedyr og fugle, der ikke tilhører landets naturlige fauna, må ikke udsættes uden landbrugsministerens tilladelse.

Stk. 3. Det er forbudt at udsætte sikavildt, muflon, vildsvin og vildkanin.

Kapitel IX

Jagttegn og jagtfond

§ 44. Ingen må udøve jagt uden at have jagttegn. Denne bestemmelse gælder ikke:

a. den i § 29 a omhandlede indsamling af æg,

b. fangst af fugle og pattedyr med henblik på mærkning, jfr. § 29, stk. 2,

c. den i kap. VIII omhandlede bekæmpelse, medmindre denne foregår ved beskydning.

Stk. 2. Jagttegnet skal altid medføres under jagten og på forlangende forevises politiet. Indehaveren skal endvidere medbringe yderligere legitimation, f.eks. personnummerbevis, førerbevis eller ID-kort, og på forlangende forevise den for politiet.

Stk. 3. En privatperson må kun foretage aflivning af nødstedt vildt med skydevåben, hvis den pågældende er i besiddelse af gyldigt jagttegn.

§ 45. Forud for erhvervelsen af første jagttegn skal erhververen ved en prøve godtgøre at have fornødent kendskab til almindeligt forekommende vildtarter og til gældende jagt- og fredningsbestemmelser samt at have praktisk færdighed i betjeningen af jagtvåben. Personer, der er eller har været bosat i Grønland, på Færøerne eller i udlandet, kan dog erhverve jagttegn uden aflæggelse af prøve, hvis de er i besiddelse af gyldigt jagttegn, udstedt i udlandet eller godtgør fornødent kendskab til brug af jagtvåben. De nærmere regler om jagtprøven og gebyrerne herfor fastsættes af landbrugsministeren.

Stk. 2. Den, der ikke skønnes at have den synsevne samt åndelige og legemlige førlighed, der er nødvendig for udøvelse af jagt, kan, uanset at han har eller har haft jagttegn, af politiet eller Landbrugsministeriets Vildtforvaltning henvises til at aflægge den i stk. 1 omhandlede prøve helt eller delvis, forinden nyt jagttegn udfærdiges. Afgørelsen kan indbringes for landbrugsministeren.

Stk. 3. Jagttegn kan kun udstedes til personer, der er fyldt 16 år. Personer under 18 år kan kun erhverve jagttegn efter begæring af forældremyndighedens indehaver.

Stk. 4. Jagttegn kan kun udstedes med samtykke fra justitsministeren eller den, han bemyndiger hertil. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af sager om samtykke til udstedelse af jagttegn.

Stk. 5. Såfremt samtykke tilbagekaldes, skal jagttegnet tilbagekaldes.

§ 46. Jagttegn løses ved at betale jagttegnsafgiften ved hjælp af et særligt giroindbetalingskort, der fremsendes af jagtfonden. Postvæsenets kvittering på dette kort er samtidig jagttegn.

Stk. 2. Jagttegn skal lyde på navn og bopæl samt personnummer. Det har kun gyldighed i det tidsrum fra 1. april til 31. marts, for hvilket det er udstedt. Landbrugsministeren kan dog bestemme, at jagttegnets gyldighed udvides til at omfatte den ved nævnte tidsrums afslutning følgende april måned.

§ 47. Til brug ved tilvejebringelse af en årlig opgørelse af vildtudbyttet udsendes til alle jagttegnsløsere fra jagtfonden pr. 1. marts et spørgeskema, der skal tilbagesendes til jagtfonden i underskrevet stand med oplysning om det vildt, indehaveren personligt har nedlagt i den forløbne periode 1. marts-29. februar. Landbrugsministeren fastsætter fristen for skemaets tilbagesendelse.

§ 48. Til jagttegnet er knyttet ansvarsforsikring for indehaveren.

Stk. 2. Jagttegnsafgiften fastsættes af landbrugsministeren efter forhandling med de organisationer, der er repræsenteret i Jagtrådet.

§ 49. Jagttegnsafgiften indbetales til jagtfonden, der administreres af landbrugsministeren.

Stk. 2. Af jagtfonden afholdes udgifterne ved den til jagttegnene knyttede ansvarsforsikring, omkostningerne ved jagttegnsordningen og ved fondens administration.

Stk. 3. I øvrigt anvendes jagtfondens midler til ophjælpning af vildtbestanden, til vildtbiologiske undersøgelser, til jagtkonsulentvirksomheden, til oplysning om jagt og vildtpleje, til støtte for jagtforeninger af landsomfattende karakter og til oprettelse og drift af vildtreservater. Af fondens midler kan tillige ydes rentefri lån til indhegning af erhversfrugtplantager.

Stk. 4. Nærmere regler for jagtfonden og jagttegnsordningen, herunder for den i § 48 omhandlede ansvarsforsikring, fastsættes af landbrugsministeren.

§ 50. Landbrugsministeriets Vildtforvaltning påser, at loven og de forskrifter, der udfærdiges med hjemmel i loven, overholdes.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan bemyndige Landbrugsministeriets Vildtforvaltning til at udøve de beføjelser, der ved loven er tillagt landbrugsministeren.

§ 50 a. Landbrugsministeren nedsætter følgende rådgivende udvalg bestående af særligt sagkyndige og repræsentanter for de nærmest interesserede organisationer:

a. Vildtforvaltningsrådet og

b. Jagtrådet.

Stk. 2. Landbrugsministeren udpeger formanden for henholdsvis Vildtforvaltningsrådet og Jagtrådet.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte udvalg har til opgave at afgive erklæring i sager, der forelægges dem af landbrugsministeren. De kan også af egen drift fremkomme med forslag vedrørende spørgsmål om jagt og vildtforvaltning.

Kapitel X

Straf m.v.

§ 51. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes overtrædelse af §§ 5, 6, 8, 10, § 11, 2. punktum, §§ 13-17, § 20, § 20 a, §§ 21-24, § 29 og § 29 a, § 30, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, 2, 4 og 5, § 38 b, §§ 43, 44 og 47 og § 52, stk. 3 med bøde. Under skærpende omstændigheder kan straffen dog stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 2. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitler 72 og 73 kan dog anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

Stk. 3. Overtrædelse af forskrifter om jagttider udstedt i medfør af § 26, stk. 3, samt overtrædelse af forbud mod erhvervsmæssig præparering af og handel med visse truede vildtarter udstedt i medfør af § 32, straffes med bøde. Under skærpede omstændigheder kan straffen dog stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 4. I forskrifter, der i øvrigt udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar.

Stk. 6. Jagt, udøvet i strid med loven eller i medfør af denne udfærdigede forskrifter, straffes, selvom der ikke ved jagten er fældet eller fanget noget vildt.

§ 52. Ved dom for forsætlig, strafbar overtrædelse af denne lov eller af de i medfør af loven udstedte forskrifter kan der ske frakendelse af retten til at have eller erhverve jagttegn, såfremt det begåede forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve jagt på forsvarlig måde. Det samme gælder ved dom for dyrplageri efter lovgivningen om værn for dyr eller for under jagt på strafbar måde at have forvoldt skade på andre menneskers person eller fare herfor.

Stk. 2. Frakendelse af jagttegn sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om fortsat udelukkelse efter 5 års forløb kan indbringes for retten efter de i borgerlig straffelov § 78, stk. 3, indeholdte regler. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren dog tillade, at indbringelse for retten sker, inden den omhandlede 5 års frist er forløbet.

Stk. 3. Den, der er frakendt retten til at have jagttegn, skal aflevere sit jagttegn til politiet.

§ 53. Overtrædelse af §§ 5, 8 og 10 påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.

Kapitel XI

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 54. Loven træder i kraft den 1. august 1967.

§ 54, stk. 1, andet pkt., og stk. 2-3. (Overgangsbestemmelser udeladt).

Stk. 4. De bekendtgørelser om vildtreservater, der er udstedt i henhold til den tidligere lovgivning, forbliver i kraft, indtil de eventuelt ophæves eller ændres i overensstemmelse med denne lov. Overtrædelse af de i disse bekendtgørelser fastsatte bestemmelser straffes med bøde, for så vidt strengere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

§ 55. Ved overenskomster med fremmede stater kan der træffes bestemmelser om iværksættelse af fælles foranstaltninger til beskyttelse af trækfugle. Bestemmelser vedrørende sådanne overenskomsters gennemførelse i Danmark fastsættes af landbrugsministeren.

Stk. 2. Som led i det internationale samarbejde til beskyttelse af vildtet kan landbrugsministeren forbyde indførsel, transport og forsendelse af pattedyr og fugle, der er solgt eller eksporteret i strid med de i oprindelseslandet gældende bestemmelser. Denne bestemmelse omfatter både levende og døde dyr, dele af disse, herunder fjerdragt, samt fugleæg.

§ 56. Landbrugsministeren kan indrømme statsborgere i de andre nordiske lande samme adgang som danske statsborgere til at udøve jagt på søterritoriet under forudsætning af, at danske statsborgere opnår en tilsvarende retsstilling i det pågældende nordiske land.

§ 56 a. Bestemmelserne i denne lovs kap. V og VI samt forskrifter udstedt i medfør af de nævnte bestemmelser gælder, såfremt andet ikke er angivet, tillige for det danske fiskeriterritorium, herunder indre farvande, som fastlagt ved lov om saltvandsfiskeri.

§ 57. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

I lov nr. 294 af 9. juni 1982 om ændring af lov om jagten fastsættes i § 2, at loven træder i kraft den 1. januar 1983, at forskrifter udstedt i henhold til lovbestemmelser, der ophæves ved denne lov, forbliver i kraft indtil de udløber eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov samt at overtrædelse af bestemmelserne i de bekendtgørelser om vildtreservater, der er udstedt efter 1. august 1967, straffes med bøde.

I lov nr. 297 af 6. juni 1987 om ændring af våbenloven og om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning fastsættes i § 2 at loven, der tilføjer § 45, stk. 4 og 5, træder i kraft på et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren efter forhandling med landbrugsministeren. (* 2)

Landbrugsministeriet, den 11. december 1987

LAURITS TØRNÆS

/Henrik Wanscher

Bilag

Fortegnelse over arter, for hvilke der kan fastsættes jagttid

(§ 26)

Pattedyr

Hovdyr

Krondyr

Dådyr

Sika

Rådyr

Muflon

Vildsvin

Rovdyr:

Mink

Ræv

Husmår

Grævling

Mårhund

Vaskebjørn

Gnavere:

Hare

Vildkanin

Egern

Fugle

Andefugle:

Grågås

Blisgås

Sædgås

Kortnæbbet gås

Canadisk gås

Gråand

Atlingand

Krikand

Spidsand

Pibeand

Skeand

Taffeland

Troldand

Bjergand

Hvinand

Havlit

Ederfugl

Sortand

Fløjlsand

Stor skallesluger

Toppet skallesluger

Hønsefugle:

Agerhøne

Fasan

Vandhøns:

Blishøne

Vadefugle:

Stor regnspove

Lille regnspove

Dobbeltbekkasin

Enkeltbekkasin

Skovsneppe

Mågefugle:

Hættemåge

Stormmåge

Sildemåge

Sølvmåge

Svartbag

Duer:

Ringdue

Tyrkerdue

Officielle noter

(* 1) (ved lov nr. 294 af 9. juni 1982 er § 5, stk. 2, ændret til § 5 a)

(* 2) Tidspunktet er ved bekendtgørelse nr. 58 af 11. december 1985 fastsat til 1. januar 1986

Redaktionel note
  • i ændringsloven nr 269 af 6.5.1993.
  • (* 3) LBK nr 801 af 11.12.1987 ophæves først pr. 1.4.1994, jvf. § 58