Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Skovlov

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er

  • 1) at bevare og værne de danske skove,
  • 2) at forbedre skovbrugets stabilitet, ejendomsstruktur og produktivitet,
  • 3) at medvirke til at forøge skovarealet og
  • 4) at styrke rådgivning og information om god og flersidig skovdrift.

Stk. 2. Ved lovens administration skal der lægges vægt på at sikre, at skovene dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet.

§ 2. I offentligt ejede skove skal landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet tillægges særlig vægt.

Stk. 2. I statsskovene skal der desuden lægges vægt på udviklingsopgaver og forsøgsvirksomhed.

Kapitel 2

Fredskov

§ 3. Følgende arealer er fredskovspligtige:

  • 1) Skove, der tilhører staten, kommunerne eller folkekirken, jf. dog stk. 4.
  • 2) Skove, der i tingbogen er noteret som fredskovspligtige.
  • 3) Skove, der er pålagt fredskovspligt ved tinglyste deklarationer.
  • 4) Skove på mindst 21/2 ha, der er oprettet ved Hedeselskabets medvirken (fredskovsplantager).
  • 5) Skove, der fandtes i 1805, i de sønderjyske landsdele i 1784, jf. dog stk. 5.
  • 6) Skove, der den 14. maj 1935 tilhørte en offentlig stiftelse.
  • 7) Skove, der hører til eller har hørt til de tidligere majorater.
  • 8) Egekrat.

Stk. 2. Reglen i stk. 1, nr. 4, gælder uanset omfanget af tildelt statstilskud og uanset deklarationens bestemmelse om betinget fredskovspligt.

Stk. 3. Utilplantede arealer, der hører til fredskov, jf. stk. 1, er fredskovspligtige.

Stk. 4. Skove, der i forbindelse med en jordfordeling midlertidigt tilhører staten, og som ved erhvervelsen ikke er fredskovspligtige, er ikke omfattet af reglen i stk. 1, nr. 1.

Stk. 5. Arealer i de sønderjyske landsdele, der af en tidligere ejer er ryddet inden den 15. juni 1920, er ikke omfattet af reglen i stk. 1, nr. 5.

§ 4. Fredskovspligtige arealer skal anvendes til skovbrugsformål og dyrkes efter reglerne i kapitel 3.

Stk. 2. Fredskovspligtige arealer skal holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af højstammede træer.

Stk. 3. Fredskovspligtige arealer kan holdes utilplantede, når det er nødvendigt for skovdriften. De kan desuden holdes utilplantede eller i anden særlig drift efter reglerne i dette kapitel og i kapitel 3.

§ 5. Inden et skovareal overgår til anden anvendelse, skal ejeren godtgøre over for miljøministeren, at det ikke er fredskovspligtigt efter § 3 og ikke omfattet af reglen i § 24, stk. 1.

§ 6. Fredskovspligt er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

§ 7. Miljøministeren kan beslutte, om et areal er fredskovspligtigt efter reglerne i § 3.

Stk. 2. Ministeren kan beslutte, at skovstykker, der arronderer fredskov, og som er af væsentlig betydning for driften heraf, er fredskovspligtige.

Stk. 3. Ministeren underretter ejere, visse brugere m.v. om beslutninger efter stk. 1 og 2 og drager omsorg for, at fredskovspligten bliver noteret i tingbogen og i matriklen.

§ 8. Med miljøministerens godkendelse kan en ejer lægge fredskovspligt på et areal, der findes egnet til skovdrift. Fredskovspligten pålægges ved en fredskovsdeklaration, der indeholder bestemmelser, som sikrer, at arealet inden for en rimelig tid opfylder lovens regler. Deklarationen oprettes og tinglyses for ejerens regning.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at der stilles sikkerhed for arealets tilplantning.

§ 9. Miljøministeren kan bestemme, at et areal, der i regionplanlægningen er udpeget som skovrejsningsområde, skal pålægges fredskovspligt i forbindelse med statstilskud til skovtilplantning. Ministeren underretter ejeren herom og drager omsorg for, at fredskovspligten bliver noteret i tingbogen og i matriklen.

§ 10. Miljøministeren kan tillade, at fredskovspligten ophæves på et areal, der ikke er egnet til skovdrift, eller som ønskes anvendt til andet.

Stk. 2. Ministeren kan tillade, at et fredskovspligtigt areal midlertidigt anvendes til andet end skovdrift.

§ 11. På fredskovspligtigt areal må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften.

§ 12. Samlede fredskovsstrækninger må ikke udstykkes.

§ 13. Hvis særlige grunde taler derfor, kan miljøministeren tillade, at reglerne i § 11 og § 12 fraviges.

§ 14. Som vilkår for tilladelser efter § 10 og § 13 kan miljøministeren bestemme, at der lægges fredskovspligt på et andet areal (vederlagsareal) efter reglerne i § 8.

Stk. 2. Ministeren bestemmer vederlagsarealets størrelse. Vederlagsareal på under 10 ha skal normalt grænse op til fredskov.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlagsareal.

Kapitel 3

God og flersidig skovdrift

§ 15. Ved god og flersidig skovdrift tilstræbes, at skovene dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage landskabelige, naturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet. God skovdrift indebærer blandt andet:

  • 1) Arealet skal snarest tilplantes med egnet plantemateriale, hvis selvforyngelse eller tilsåning ikke anvendes.
  • 2) Den nye bevoksning skal plejes sådan, at væksten sikres.
  • 3) Under bevoksningens udvikling til højstammede træer skal der gennemføres udtyndinger af hensyn til skovens sundhed, produktion og stabilitet.
  • 4) Foryngelseshugst må ikke finde sted, før bevoksningen er hugstmoden.
  • 5) Foryngelseshugst skal udføres under hensyntagen til opbygning af en stabil og varieret skov.
  • 6) Af hensyn til skovens sundhed skal salgsprodukterne fjernes snarest.
  • 7) Skovdriften skal tilrettelægges, så dyrkningsgrundlaget vedligeholdes eller forbedres.

Stk. 2. Der må dyrkes juletræer og pyntegrønt i kort omdrift på op til 10 pct. af skovens areal.

Stk. 3. Bjergfyr kan anvendes, indtil vækstbetingelserne er tilstrækkeligt gode til dyrkning af højstammede træer.

§ 16. Hvis de hensyn, der er nævnt i § 1, stk. 2, taler derfor, kan miljøministeren efter aftale med ejeren oprette en deklaration, hvorved enkelte træer eller grupper af træer i en skov bevares. Deklarationen tinglyses på ejendommen.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at deklarationen oprettes og tinglyses for ejerens regning.

§ 17. På fredskovspligtigt areal skal ydre skovbryn af løvtræer og buske bevares.

Stk. 2. Egekrat skal bevares.

Stk. 3. Søer, vandløb, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af reglerne i naturfredningslovens kapitel V, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres.

Stk. 4. Marker, enge og klitter, der hører til fredskov, er ikke omfattet af reglerne i § 15, så længe anvendelsen ikke ændres.

Stk. 5. Der må ikke være dyrehold på træbevoksede arealer i fredskov.

Stk. 6. Der må ikke henkastes affald i fredskov.

§ 18. Hvis særlige grunde taler derfor, kan miljøministeren tillade, at reglerne i § 15 og § 17 fraviges.

Kapitel 4

Fremme af løvskov m.v.

§ 19. Miljøministeren kan yde statstilskud til fremme af løvskov, herunder til etablering af skovbryn af løvtræer og buske. Tilskud kan blandt andet gives for at sikre, at bøge- og egearealet bevares eller forøges, især i områder, hvor bøgen eller egen er egnskarakteristisk.

Stk. 2. Tilskud kan ydes til:

  • 1) tilplantning, tilsåning eller selvforyngelse af fredskovspligtige arealer,
  • 2) frembringelse af egnede frø eller planter af løvtræarter og
  • 3) forsknings- eller udviklingsopgaver til fremme af løvskovsdyrkning.

Stk. 3. Midlerne til tilskud afsættes på hvert års finanslov. Beløb, der er bevilget, men ikke anvendt i et finansår, overføres til følgende finansår.

§ 20. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskudsordningens gennemførelse og administration. Der kan herunder fastsættes regler om, hvilke oplysninger en ansøgning om tilskud skal indeholde, og om, at ansøgning skal indgives på et særligt skema.

§ 21. Miljøministeren kan indgå aftale med ejeren om at overtage driften af særlige bevoksninger i skoven eller af hele skoven.

Kapitel 5

Ejerskifte m.m.

§ 22. En ny ejer af en skov eller et fredskovspligtigt areal skal senest 3 måneder efter ejerskiftet regnet fra overtagelsesdagen give miljøministeren besked derom.

Stk. 2. Ministeren skal oplyse den nye ejer om lovens regler og om de statsanerkendte konsulentorganisationer på skovbrugsområdet.

§ 23. Overdrageren af en skov må ikke forbeholde sig træer på roden.

§ 24. Skov på mindst 21/2 ha, der ikke er fredskovspligtig, skal i de første 10 år efter et ejerskifte regnet fra overtagelsesdagen drives efter reglerne i § 15.

Stk. 2. Hvis særlige grunde taler derfor, kan miljøministeren tillade, at reglen i stk. 1 fraviges.

§ 25. Miljøministeren kan beslutte eller fastsætte regler om, at der i de første 10 år efter et ejerskifte regnet fra overtagelsesdagen kun på nærmere angivne vilkår må foretages erhvervsmæssig hugst i skoven. Reglerne kan begrænses til kun at gælde for særlige områder.

Stk. 2. For fredskov, der ejes af et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab eller lignende, kan ministeren beslutte eller fastsætte regler om, at der i en periode på indtil 10 år kun på nærmere angivne vilkår må foretages erhvervsmæssig hugst.

§ 26. Til fremme af god skovdrift i skov, der er delt mellem flere ejere, søger miljøministeren i samarbejde med de statsanerkendte konsulentorganisationer på skovbrugsområdet at formidle sammenlægning eller samdrift af skovparceller.

Kapitel 6

Andre bestemmelser

§ 27. Miljøministeren påser, at loven og regler, der er udstedt efter loven, overholdes.

Stk. 2. Ministeren påser, at påbud efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.

§ 28. En tilladelse, der er meddelt efter loven eller efter regler, der er udstedt efter loven, bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 3 år efter, at den er meddelt.

§ 29. Det påhviler ejeren at berigtige et ulovligt forhold på ejendommen. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren.

§ 30. Ejeren eller brugeren af en ejendom, hvorpå der er skov eller fredskovspligtigt areal, skal efter anmodning fra miljøministeren give de oplysninger om forholdene på ejendommen, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, der har betydning for lovens administration.

§ 31. Miljøministeren kan give påbud om at berigtige forholdet, når der konstateres overtrædelse af loven eller af regler, der er udstedt efter loven.

Stk. 2. Hvis ejeren eller brugeren ikke driver skoven i overensstemmelse med reglerne i § 15, kan ministeren give påbud om, hvordan arbejdet skal gennemføres, herunder om, hvilke træarter og dyrkningsmetoder der skal anvendes. Påbudet kan desuden indeholde bestemmelse om tidsfølgen for arbejdets gennemførelse.

Stk. 3. Ministeren kan lade et påbud tinglyse. Når forholdet er berigtiget, skal ministeren lade påbudet aflyse.

§ 32. Hvis ejeren eller brugeren ikke efterkommer et påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan det ved dom pålægges den pågældende inden en fastsat frist og under tvang af fortløbende bøder at berigtige forholdet.

Stk. 2. Når et påbud, der er meddelt ved dom, ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke antages at føre til, at påbudet efterkommes, kan miljøministeren for ejerens regning foretage det nødvendige for at berigtige forholdet.

§ 33. Hvis undladelse af at efterkomme et påbud efter § 31 er af særlig alvorlig karakter, kan det ved dom bestemmes,

  • 1) at der i et nærmere fastsat tidsrum kun må foretages hugst, efter at statsskovdistriktet har udpeget de træer, der må fældes, eller
  • 2) at skoven for ejerens regning tages i drift af statsskovdistriktet i et nærmere fastsat tidsrum.

Stk. 2. Til dækning af udgifterne til de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, er der pante- og fortrinsret i ejendommen som for ejendomsskatter.

§ 34. Miljøministeren kan bestemme, at tilskud efter § 19 eller efter regler, der er udstedt efter § 20, helt eller delvis skal tilbagebetales, eller at tilsagn om tilskud helt eller delvis bortfalder, hvis

  • 1) ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen,
  • 2) vilkår, der er fastsat for at yde tilskuddet, ikke opfyldes eller
  • 3) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med ansøgningen.

Kapitel 7

Myndigheder

§ 35. Miljøministeren kan henlægge sine opgaver og beføjelser efter loven til Skov- og Naturstyrelsen eller andre institutioner under Miljøministeriet. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder at disse myndigheder har den endelige administrative afgørelse.

§ 36. Skov- og Naturstyrelsen yder faglig bistand til miljøministeren og andre myndigheder i skovbrugsfaglige og andre spørgsmål, der har betydning for lovens administration.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen iværksætter forsknings- og udviklingsarbejder, der støtter de formål og hensyn, som er nævnt i § 1.

Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen udøver vejlednings- og informationsvirksomhed om skove og skovbrugserhvervet over for andre myndigheder og private.

Stk. 4. Skov- og Naturstyrelsen drager omsorg for, at der mindst hvert 10. år udarbejdes en landsdækkende skovstatistik.

§ 37. Miljøministeren skal, hvis ejeren anmoder om det, afgive en erklæring om skovens tilstand, herunder om, hvorvidt der er forhold, som kan begrunde et påbud efter § 31, stk. 1 eller stk. 2. Miljøministeren skal afgive erklæringen senest 8 uger efter, at anmodningen er modtaget.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at der skal betales gebyr for erklæringen.

§ 38. Til kontrol med overholdelse af loven og af regler, der er udstedt efter loven, kan miljøministeren besigtige ejendomme, hvorpå der er skov eller fredskovspligtigt areal. Besigtigelsen kan gennemføres uden retskendelse, men mod legitimation og så vidt muligt efter forudgående meddelelse til ejeren eller brugeren.

Kapitel 8

Klage

§ 39. Afgørelser i henhold til loven eller til regler, der er udstedt efter loven, kan påklages af

  • 1) den, som afgørelsen retter sig mod,
  • 2) den, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen.

§ 40. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Tilladelse efter § 10, § 13, § 18 eller § 24, stk. 2, må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Stk. 3. Klage over en tilladelse efter § 10, § 13, § 18 eller § 24, stk. 2, har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

Stk. 4. Klage over et påbud har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

Kapitel 9

Skovrådet

§ 41. Miljøministeren nedsætter et rådgivende udvalg (Skovrådet), der rådgiver ministeren i skovbrugsfaglige og andre spørgsmål vedrørende skove.

Stk. 2. Rådets formand udnævnes af ministeren.

Stk. 3. Rådet består af 12 medlemmer ud over formanden. 8 medlemmer udnævnes af ministeren efter indstilling fra Landbrugsministeriet, Dansk Skovforening (2 medlemmer), De Danske Skovdyrkerforeninger, Hedeselskabet, Danmarks Naturfredningsforening (2 medlemmer), Naturfredningsrådet og Friluftsrådet. 3 medlemmer udnævnes af ministeren som repræsentanter for det skovbrugsvidenskabelige område, Skov- og Naturstyrelsen og statsskovdistrikterne.

Stk. 4. Udnævnelserne gælder for 4 år.

§ 42. Skovrådet har følgende opgaver:

  • 1) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, det finder af betydning for skovene, og udtaler sig herom til miljøministeren.
  • 2) Rådet afgiver udtalelse til brug for de regler, ministeren udarbejder med hjemmel i loven.
  • 3) Rådet udtaler sig om de spørgsmål, ministeren forelægger.
  • 4) Rådet afgiver udtalelse til brug for retningslinier for administration af loven, herunder vejledninger, som ministeren udarbejder til opfølgning af loven.
  • 5) Rådet afgiver udtalelse til brug for afgørelse i de sager, der i medfør af regler efter § 35 er påklaget til ministeren, jf. dog stk. 2.
  • 6) Rådet kan afgive redegørelse til ministeren om udviklingen inden for skovbrugsområdet og om de ændringer, rådet finder ønskelige.

Stk. 2. Ministeren fastsætter en forretningsorden for rådet. Der kan heri fastsættes regler om, at visse nærmere bestemte sager, som er påklaget til ministeren, ikke skal forelægges for rådet.

Kapitel 10

Straf, ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 43. Med bøde straffes den, der

  • 1) overtræder § 5, § 11, § 17, § 22, stk. 1, eller § 23,
  • 2) tilsidesætter vilkår, der er knyttet til en tilladelse efter § 10, § 13, § 18, § 24, stk. 2, eller § 25,
  • 3) undlader at efterkomme en beslutning efter § 25 om, at der kun på nærmere angivne vilkår må foretages erhvervsmæssig hugst,
  • 4) undlader at give oplysninger efter § 30 eller
  • 5) undlader at efterkomme et påbud efter § 31, stk. 1 eller 2.

Stk. 2. I regler, der er udstedt efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

§ 44. For overtrædelser, der er begået af et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 45. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Stk. 2. Følgende lovbestemmelser ophæves:

  • 1) Lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 4. maj 1979.
  • 2) § 3 i lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977.
  • 3) § 10 i lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af forskellige miljø- og planlægningslove. (Håndhævelse).

Stk. 3. Denne lovs § 22, stk. 1, ophæves efter miljøministerens bestemmelse.

§ 46. Tilladelser og vilkår for tilladelser, der er meddelt efter den tidligere lovgivning, bevarer deres gyldighed. Tilladelser bortfalder dog, hvis de ikke er udnyttet senest den 1. juli 1991.

Stk. 2. Bygninger, anlæg, lystskove, dyrehaver og andre indretninger fra før den 14. maj 1935, der ikke opfylder lovens regler, kan bevares, så længe anvendelsen ikke ændres.

Stk. 3. Tinglyste deklarationer, der er oprettet af ejeren for at frede enkelte træer eller partier af en skov af hensyn til bevaring af naturskønheden, bevarer deres gyldighed, medmindre miljøministeren bestemmer andet.

Stk. 4. Fredskove, der har et større juletræs- og pyntegrøntareal i kort omdrift end nævnt i § 15, stk. 2, skal senest den 1. juli 1999 opfylde denne bestemmelse.

§ 47. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 1989

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Lone Dybkjær

Redaktionel note
  • § 58 i ændringsloven nr. 269 af 6.5.1993.
  • (* 1) Lov nr. 269 af 6.5.1993 træder først i kraft den 1.4.1994, jvf.