Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Mediet havde bragt et tv-indslag, hvori nogle håndværkere beskyldte klageren for at have givet urigtige oplysninger, således at de havde lidt et tab.

Pressenævnet lagde vægt på, at klageren gentagne gange havde fået tilbud om at deltage i udsendelsen. Endvidere havde mediet bragt et nyt indslag, da klageren på et enkelt punkt rejste tvivl om mediets oplysninger. God presseskik var derfor ikke overtrådt.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 88/1992

 

Baltica Bank har klaget til Pressenævnet over nogle indslag i TV-Avisen i oktober 1992, idet banken finder, at TV-Avisen herved har overtrådt god presseskik.

Indslagene handlede om, at en række håndværksmestre havde tabt penge på at udføre arbejde for nogle nu konkursramte byggekoncerner, der var kunder i Baltica Bank. Håndværksmestrene mente i følge indslagene, at deres tab skyldtes, at de havde fået urigtige oplysninger fra banken om koncernernes soliditet. Håndværksmestrene ville derfor anlægge sag mod Baltica Bank.

Det første indslag, der blev bragt den 4. oktober 1992, indeholdt bl.a. et interview med VVS-installatør Frede Møller-Jensen, der oplyste, at han flere gange fik mundtlig garanti fra Baltica Bank for, at han nok skulle få betaling for sit arbejde. Det hed endvidere i indslaget:

"For at være helt sikker rekvirerede Møller-Jensen i juli måned en bankoplysning på Sophienberg i Baltica Bank. - "Den bankoplysning, det var et flot papir. Jeg har modtaget en del bankoplysninger, men det der, det var da noget af det pæneste, jeg nogensinde har set. Jeg betragtede det sådan lidt i A.P. Møller stil, nærmest." - Hvad sagde Baltica Bank om deres kunde, Sophienberg, helt konkret? - "De sagde, helt konkret, at i 89/90-regnskabet var en egenkapital på 296 millioner. Det var jo et anseeligt beløb må jeg sige. Og at man havde netop haft regnskabsafslutning pr. 30.04.91, altså bare få måneder før, og havde øget egenkapitalen med 40 millioner." - Altså gav banken med det stykke papir udtryk for, at det var en ganske solid kunde du arbejdede for? - "Jeg har aldrig set dem bedre, nej, det må jeg sige.""

I det næste indslag den 5. oktober blev det oplyst, at Håndværksrådet ville støtte håndværksmestrene under erstatningssagen.

Indslaget den 7. oktober indeholdt endnu et interview med en håndværksmester, der følte sig ført bag lyset af banken.

Den 8. oktober udsendte banken en pressemeddelelse, hvori det bl.a. hed:

"Fremstillingen i TV har ligget langt fra den virkelighed, Baltica Bank har oplevet, men banken er som nævnt ovenfor afskåret fra at gå i åben TV-diskussion om de konkrete sager. - Uden at bryde tavshedsprincippet (Baltica Bank har intet kundeforhold til de omtalte håndværksmestre), er der nogle få kendsgerninger, det er banken magtpåliggende at få fastslået: - * Baltica Bank har aldrig - som påstået i TV - forud for Sophienberg koncernens eller Mäckler koncernens betalingsstandsninger, hverken mundtligt eller skriftligt på vegne af de to koncerner udstedt nogen garanti over for håndværkerne. - * Baltica Bank har aldrig givet en soliditetsoplysning om Sophienberg koncernen af det indhold, som blev citeret i TV."

Endvidere hed det i pressemeddelelsen : "Yderligere oplysninger: Bankdirektør Hans Jensen, Baltica Bank, telefon 33 33 99 99, lokal 6011."

Herefter fulgte en omfattende brevveksling og en række telefonsamtaler mellem banken og DR. Banken anmodede talrige gange DR om, enten at dokumentere eller at dementere eksistensen af den skriftlige soliditetsoplysning, som Møller-Jensen havde henvist til i interviewet den 4. oktober. Banken påpegede i den forbindelse, at når man ikke protesterede mod hele sagsfremstillingen, skyldtes det ikke en accept af denne, men alene at banken var afskåret fra at kommentere konkrete sager.

DR tilbød ligeledes gentagne gange banken at redegøre for sine synspunkter under et interview i TV-Avisen, men banken henviste til, at der kunne citeres fra pressemeddelelsen.

Under den omfattende kontakt mellem parterne kom det frem, at banken den 12. juli 1991 havde afgivet en skriftlig soliditetsoplysning stilet til en afdeling af Den Danske Bank om Niels Thygesen & Co. A/S. Det fremgik af skrivelsen, at selskabet ejedes 100% af Sophienberg A/S, og det hed endvidere: "Vor bank fører ikke kreditengagement med selskabet, men er i forbindelse med vort engagement med andre koncernselskaber gjort bekendt med selskabets regnskab pr. 30.04.90, der viste et positivt driftsresultat samt en aktiekapital på kr. 5.000.000,- hvortil kommer nogle reserver. - Vi er ikke bekendt med driftsresultatet for 1990/91. - Koncernen benytter en række pengeinstitutter, og det er vort indtryk, at Niels Thygesen & Co. A/S fører sit engagement med Sparekassen Sydjylland og/eller Unibank, hvortil der henvises."

På baggrund af drøftelserne mellem parterne og efter at have undersøgt sagen yderligere valgte DR den 12. oktober 1992 at bringe følgende udtalelse i TV-Avisen: "I 3 indslag i TV-avisen i sidste uge beskyldte en gruppe håndværkere Baltica Bank for at have løjet og fortiet sandheden i en byggesag, der har påført dem milliontab. - Baltica siger nu, at en af oplysningerne i indslagene er forkert. Det drejer sig om en udtalelse fra VVS-installatør, Frede Møller-Jensen i Helsinge, om at Baltica Bank gav ham en bankoplysning, der gav et positivt billede af den entreprenør, han arbejdede for. Og det var medvirkende til det senere milliontab. Baltica siger, at de ikke har givet oplysninger af det påståede indhold. Forelagt dette, svarer installatøren, at det forholder sig, som han siger, hvorved påstand står mod påstand. Vi har gentagne gange forsøgt at få Baltica til i TV at uddybe sagen nærmere, men det afviser Baltica fortsat. - Sagen går nu i øvrigt til domstolene. Håndværkerne har med støtte fra Håndværksrådet besluttet at rejse sag mod Baltica Bank for at få erstatning."

Til støtte for klagen har Baltica Bank gjort gældende, at DR har handlet i strid med god presseskik ved at undlade at kontrollere og udvise kritik over for rigtigheden af Frede Møller-Jensens oplysninger om soliditetsoplysningen. En sådan kontrol og kritik var i særlig grad påkrævet, da Møller-Jensens udsagn kan have været farvet af personlig interesse.

Til støtte for klagen er det endvidere anført, at rigtigheden af de skadelige og krænkende oplysninger i særlig grad burde have været efterprøvet ved forelæggelse for banken.

DR har i en udtalelse om klagen anført, at Frede Møller-Jensen gentagne gange under forberedelserne til indslaget den 4. oktober havde omtalt soliditetsoplysningen. Foranlediget af en telefonsamtale den 9. oktober med bankens informationsdirektør rettede TV-Avisen imidlertid henvendelse til Møller-Jensen, der erklærede, at han fastholdt sine udtalelser i indslaget. Endvidere sendte han en skriftlig erklæring til TV-Avisen, hvori han oplyste, at han to gange havde haft lejlighed til at se soliditetsoplysningen, der var i en af hans leverandørers besiddelse. Han oplyste tillige, at soliditetserklæringen var dateret den 12. juli 1991.

TV-Avisen kontaktede herefter det pågældende leverandørfirma, der bekræftede eksistensen af en soliditetserklæring afgivet af Baltica Bank den 12. juli 1991, men firmaet ønskede ikke at udlevere erklæringen eller at oplæse indholdet.

TV-Avisen rettede herefter henvendelse til de to medarbejdere i Baltica Bank, der havde underskrevet erklæringen. Den ene blev imidlertid ikke truffet, og den anden ville ikke udtale sig.

Under en telefonsamtale kort efter erkendte bankens kommunikationschef, at der forelå et dokument af 12. juli 1991, betegnet "Soliditetsoplysning", men direktøren ønskede ikke at udlevere dette.

I sine yderligere bestræbelser på at "indkredse" indholdet af soliditetserklæringen fik TV-Avisen fra en person, der havde erklæringen i sin besiddelse, et udsagn om, at Møller-Jensen måske nok "havde strammet den lidt."

Forelagt dette af TV-Avisen fastholdt Møller-Jensen, at han ikke var i tvivl, og at han ikke havde misforstået eller sammenblandet noget.

I følge udtalelsen om klagen har TV-Avisen forelagt den soliditetserklæring, som banken har fremlagt under sagen, for Møller-Jensen, der har oplyst, at den ikke er identisk med den erklæring, som han henviste til i indslaget.

DR har i udtalelsen endvidere anført, at TV-Avisen forud for alle indslagene har opfordret bankdirektør Hans Jensen til at redegøre for bankens opfattelse af sagen. Forud for indslaget den 4. oktober blev Hans Jensen oplyst om, at der ville fremkomme stærkt kritiske udtalelser om banken, og forud for indslagene den 5. og 7. oktober kendte Hans Jensen kritikkens konkrete form og indhold. Alligevel afviste Hans Jensen at medvirke i indslagene, og DR fandt det derfor påfaldende, at banken i pressemeddelelsen den 8. oktober opfordrede til at indhente yderligere oplysninger hos Hans Jensen.

TV-Avisen forsøgte imidlertid på ny den 9. oktober at aftale et interview med Hans Jensen, men forgæves.

Følgende medlemmer har deltaget i sagens behandling: Else Mols, Tøger Seidenfaden, Kaare R. Skou og Ole Malmqvist.

Pressenævnet udtaler:

DR har i udstrakt grad holdt Baltica Bank informeret om indholdet af de påklagede indslag, hvor banken beskyldes for at have givet urigtige oplysninger, således at en gruppe håndværkere har lidt tab. Baltica Bank har herunder gentagne gange fået tilbud om at deltage i udsendelserne og kommentere håndværkernes oplysninger, hvilket banken har afslået under henvisning til sin tavshedspligt.

Da Baltica Bank på et enkelt punkt rejste tvivl om TV-Avisens oplysninger, valgte TV-Avisen at bringe et nyt indslag, hvoraf det tydeligt fremgik, at påstand stod mod påstand.

Af disse grunde, men også på grund af emnets væsentlige samfundsmæssige betydning, findes der - uanset det af banken om tavshedspligt anførte - ikke grundlag for kritik af DR.

Afsagt dem 15. december 1992.