Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om campingpladser

(campinghytter og campingparker)


1. Hytter på campingpladser

1. De gennemførte ændringer af § 8 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 593 af 4. september 1986 skal ses i lyset af forslaget i Ferieboligudvalgets betænkning fra marts 1988 om at fremme hyttebytanken og dermed muliggøre et prisbilligt og primitivt alternativ til andre ferieboligudlejningsformer.

Ud fra den betragtning, at hyttebyer udenfor campingpladser ikke vil kunne tillades efter sommerhusloven, har Planstyrelsen vurderet, at hyttebytanken kun kan fremmes ved at tillade flere hytter på egnede campingpladser.

Ændringerne er endvidere et forsøg på at imødekomme et generelt ønske fra turisterhvervet og campingpladsejerne om at muliggøre opstilling af større og bedre indrettede hytter på nogle campingpladser.

2. Den ændrede formulering af stk. 1 er alene udtryk for en præcisering af den hidtil gældende bestemmelse. Hensigten med ordlyden: »hvor planlægningsmæssige hensyn, herunder navnlig hensynet til at bevare naturværdier, ikke taler imod« er at tydeliggøre amtsrådets forpligtelse til i hver enkelt sag om opstilling af hytter konkret at vurdere, om pladsen og den omgivende natur overhovedet kan bære opstilling af hytter og i givet fald, om der iøvrigt skal udvises tilbageholdenhed. Mange campingpladser er lokaliseret i sårbare områder og ofte ud fra den forudsætning, at campingvogne og andet bliver fjernet fra landskabet udenfor sæsonen. På sådanne campingpladser bør der heller ikke opstilles hytter.

3. Hytter på campingpladser skal være primitive med en maksimal størrelse på 20 m2 og kan af sanitære installationer kun indeholde vand og afløb. Dette sammenholdt med reglen i § 8, stk. 4, hvorefter hytter m.v. ikke må udlejes til samme bruger i mere end 4 uger skal sikre, at campingpladsen ikke får karakter af sommerhusområde eller lignende område for fast sommerhusbeboelse. Desuden fastsættes i § 8, stk. 4, at hytterne højst må forudbestilles for et år ad gangen.

4. Bestemmelsen i § 8, stk. 1, åbner mulighed for, at amtsrådet kan tillade, at indtil 15 pct. af campingpladsen anvendes til opstilling af hytter, campingvogne eller telte til udlejning eller udlån. Kvoten beregnes af pladsens tilladte antal campingenheder.

5. Forhøjelse af hyttekvoten kan ske på to områder: på små øer og på campingpladser med særlig beliggenhed.

6. Efter stk. 2 kan amtsrådet for det første tillade, at indtil 30 pct. af campingenhederne på campingpladser på små øer anvendes til sådanne hytter.

Reglen skal ses som et led i bestræbelserne for til stadighed at undersøge mulighederne for at give småøerne »positiv særbehandling« i lovgivning og administration.

Ved små øer forstås i denne sammenhæng øer, der er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 216 af 15. april 1987 om støtte til de små øsamfund (trafikbetjening m.v.), og bekendtgørelse nr. 694 af 13. november 1989 om støtte til de små øsamfund. Det fremgår heraf, at der er tale om små øer, der er en del af en kommune, og som har en befolkning på mellem ca. 20-1000 indbyggere.

7. Amtsrådet kan for det andet tillade, at der på campingpladser med særlig beliggenhed opstilles et større antal hytter. Også her er hytteantallet maximeret til 30 pct. af campingenhederne.

Miljøministeriet, Planstyrelsen, har hidtil efter en konkret vurdering efter sommerhusloven kunnet tillade, at der på sådanne campingpladser med særlig beliggenhed opstilles indtil 30 pct. hytter.

Bestemmelsen udvider således amtsrådets bemyndigelse.

Ordlyden »særlig beliggenhed« er udtryk for, at tilladelse kun skal gives til campingpladser, der ud fra en samlet planlægningsmæssig vurdering af de naturmæssige og landskabsmæssige hensyn og udfra de regionale turistpolitiske overvejelser er egnede til at bære et stort antal hytter.

Campingpladser beliggende ved færgehavne, ved større turistattraktioner i indlandet og ved større byer kan være eksempler på sådanne pladser med særlig beliggenhed.

8. Amtsrådets udpegning af 30 pct. campingpladser skal ske på grundlag af retningslinier herom i en godkendt regionplan eller regionplantillæg, jfr. lands- og regionplanlovens § 7, stk. 1, nr. 9, og amtsrådet skal påse overensstemmelse med cirkulære nr. 169 af 28/8 1981 om ferie- og fritidsbebyggelse og iagttage hensynene til blandt andet naturværdierne og friholdelse af de kystnære områder for ferie- og fritidsbebyggelse.

Det er Miljøministeriets opfattelse, at sådanne campingpladser med et stort antal hytter som oftest forudsætter udarbejdelse af lokalplan.

9. Stk. 3 muliggør en udvidelse af hytternes maximale bruttoetageareal fra idag 15 m2 til 20 m2. Den øgede hyttestørrelse kan imødekomme ønskerne om at opstille mere familievenlige hytter, altså hytter med flere sengepladser, eller opfylde kravene til handicapvenlig indretning.

10. Men hensyn til beregning af arealet af hytterne bemærkes, at indskudte etager (hemse) ikke medregnes, hvis de er under 4,5 m2. Endvidere kan man undlade at medregne overdækkede terrasser/indgangspartier, hvis arealet af disse ikke overstiger 7,5 m2 for hver hytte. Amtsrådet har i øvrigt mulighed for, efter en konkret vurdering, at nægte tilladelse til opstilling af hytter, der har en udformning, der gør det muligt ved hjælp af overdækninger, vægge m.v. at tilvejebringe ekstrarum, hvorved arealet vil overstige de 20 m2.

11. Bestemmelsen, om sanitære installationer i stk. 3 i. f. er lempet i forhold til tidligere, således at der i hytter nu kan indlægges vand og afløb, hvorimod det fortsat er udelukket at installere bad og toilet. Amtsrådet kan i forbindelse med meddelelse af tilladelse stille vilkår, herunder bl.a. krav til kloakering af arealet, jfr. campingreglementets § 3, stk. 1.

12. Det bemærkes, at campinghytter efter Bygningsreglementet for småhuse kan opføres uden tilladelse og anmeldelse efter bygningslovgivningen.

13. Reglen i stk. 4 om forudbestilling og anvendelse er en skærpelse i forhold til den hidtil gældende bestemmelse og indebærer, at den tidsbegrænsede udlejningsperiode gælder hele året/sæsonen og ikke kun i perioden 1. juni-31. august.

Baggrunden for bestemmelsen er at sikre, at campinghytterne anvendes til overnatning for campister og ikke som fast bolig udenfor højsæsonen.

2. Campingparker

14. Der kan forekomme tilfælde, hvor ejeren af en campingplads ønsker at ændre anvendelsen af pladsen til f.eks. område for permanent opstilling af campingvogne og store vogne (»campingpark«).

I henhold til lov om sommerhuse og campering m.v. § 2, jfr. § 1, stk. 1, nr. 2 er det Planstyrelsen, der meddeler tilladelse til udlejning af arealer til opførelse af beboelsesbygninger, der ikke skal anvendes til helårsbeboelse. Med beboelsesbygninger ligestilles permanent opstillede campingvogne. Det kan oplyses, at planstyrelsen er yderst tilbageholdende med at give sådanne tilladelser, idet man finder, at der såvidt muligt bør aftales afviklingsordninger efter campingreglementets § 2 i stedet for statusændringer.

15. Hvis amtsrådet vil imødekomme ønsker om ændret status af en campingplads bør amtsrådet så tidligt som muligt inddrage Planstyrelsen i sine overvejelser. Afklaring af forholdet til lov om sommerhuse og campering forudsættes at ske forud for ændring af plangrundlaget for arealet.

Miljøministeriet, den 5. februar 1990

Lone Dybkjær

/ Ole Christiansen

Officielle noter

Vedrører ændring af cirkulære om campingpladser