Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om ændringer i lov om planlægning m.v.


I. Ophævelse af frigørelses- og afståelsesafgiftsfondene

Ved lov nr. 185 af 14. april 1993 er frigørelses- og afståelsesafgiftsfondene opløst, og fondenes midler er tilfaldet amtskommunerne, henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Anvendelsen af fondsmidlerne har hidtil været fastlagt i § 10 i lov om planlægning og bestemmelserne i kapitel 4 i samlebekendtgørelsen ( bekendtgørelse nr. 903 af 17. december 1991). Kapitel 4 i bekendtgørelsen er nu ophævet ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 204 af 16. april 1993 om ændring af bekendtgørelsen om supplerende regler i medfør af lov om planlægning.

Ved lovændringen har planlovens § 10 fået en ændret affattelse, som betyder, at amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner kan yde lån til de samme formål, som fondene hidtil har kunnet. Praksis efter de ophævede bestemmelser vil derfor fortsat være vejledende.

Punkt III.D i Planstyrelsens vejledning om planloven (april 1992) ophæves.

II. Ændring af bestemmelserne om opførelse af mere end eet enfamiliehus på en ejendom

Oplysningerne i dette kapitel supplerer Planstyrelsens vejledning om planloven punkt V.E.2. (om planlovens § 15, stk. 2, nr. 3) og punkt V.G.1. (om dispensation fra lokalplaner.

Byggelovens § 10 A fastsætter, at, når der opføres mere end eet enfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom, skal bebyggelsen opføres og anbringes således, at hver boligenhed med tilhørende grundareal kan udstykkes til en selvstændig ejendom.

Dispensation efter byggelovens § 22, stk. 3, til at opføre og anbringe bebyggelsen anderledes end bestemt i § 10 A har hidtil forudsat, at der forinden er meddelt dispensation fra alle de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en udstykning.

Ved lov nr. 252 af 6. maj 1993 om ændring af byggeloven og planloven er der sket den forenkling, at en dispensation fra byggelovens § 10 A samtidig indbefatter dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som kommunalbestyrelsen har kompetence til at dispensere fra, og som ville være til hinder for en udstykning. Det omfatter også de bebyggelsesregulerende bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt.

Dispensation meddeles efter byggelovens regler, herunder byggelovens bestemmelser om naboorientering. I konsekvens heraf er det i planlovens § 20, stk. 2, præciseret, at der ikke skal naboorienteres efter planlovens regler i forbindelse med sådanne dispensationer.

Eventuel klage over en dispensation skal indgives til klagemyndigheden efter byggeloven og afgøres efter reglerne i byggeloven.

Ændringen har betydning for administrationen af byplanvedtægter og lokalplaner, der er tilvejebragt før 1. april 1991. Disse planer kan indeholde bestemmelser, der er til hinder for udstykning af enfamiliehuse. Lokalplaner, der er tilvejebragt efter denne dato har skullet være i overensstemmelse med byggelovens § 10 A, jfr. Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 122 af 5. juli 1991 om koordinering af lovgivningen om bebyggelse og ejendomsdannelse pkt. 4.

III. Ændring af klagemyndigheden

Ved lov nr. 920 af 25. november 1992 skete der en ændring i planlovens bestemmelser om klagemyndigheden. Loven trådte i kraft den 1. januar 1993.

Ændringen betød, at en række klagesager, hvor Planstyrelsen tidligere - efter delegation fra miljøministeren - traf endelig afgørelse, blev overført til Naturklagenævnet.

Naturklagenævnet var før 1. januar 1993 klagemyndighed for afgørelser om landzonetilladelser, når klagen indeholdt spørgsmål, som efter nævnets vurdering havde meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål, eller klage var indgivet af miljøministeren.

Naturklagenævnets kompetence som klagemyndighed omfatter nu klager over retlige spørgsmål om forhold, der er omfattet af planloven, klager over ekspropriationsbeslutninger, der er truffet efter planloven samt alle klager over landzoneafgørelser.

Planlovens regler om, hvilke forhold, der kan påklages, og hvem der er klageberettiget, er uændrede.

Denne vejledning ajourfører og erstatter kapitel XII i Planstyrelsens vejledning om planloven (april 1992).

A. Hvilke forhold kan påklages

Naturklagenævnet kan som klagemyndighed kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med et amtsråds eller en kommunalbestyrelses afgørelser efter loven, jf. § 58, stk. 1, nr. 3.

Dette gælder dog ikke landzoneafgørelser og beslutninger om ekspropriation. Disse afgørelser kan Naturklagenævnet undergive en fuldstændig efterprøvelse, jf. § 58, stk. 1, nr. 1 og 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om dispensation til helårsbeboelse i sommerhusområder er endelige og kan ikke påklages, jf. § 40, stk. 3.

Grundejerforeningers og beboerforeningers afgørelser i sager om dispensation fra lokalplaner m.v. kan påklages til kommunalbestyrelsen til fuldstændig efterprøvelse, jf. § 58 a. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan derefter kun påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

Særligt om retlige spørgsmål

På baggrund af lovens forarbejder og den udviklede praksis kan nævnes følgende eksempler på retlige spørgsmål:

Hvis en afgørelse indebærer en fortolkning af planloven eller af en af de planer, der er tilvejebragt efter planloven, er der tale om et retligt spørgsmål. Det samme gælder, hvis kommunalbestyrelsens afgørelse indebærer en fortolkning af de før kommuneplanlovens ikrafttræden tilvejebragte planer m.v. (først og fremmest byplanvedtægter), der i henhold til planlovens § 68 fortsat er gyldige. Fortolkningen af private servitutter i forbindelse med samtykke, påbud og forbud efter planlovens kap. 9 er ligeledes retlige spørgsmål, jf. kap. XI i vejledning om planloven.

Det er et retligt spørgsmål, om en regionplan eller en kommuneplan har det i loven foreskrevne indhold, og om bestemmelserne i en lokalplan har hjemmel i planlovens § 15.

Det er også et retligt spørgsmål, om en regionplan strider mod regler og beslutninger efter § 3 (landsplandirektiver m.v.), og om en kommune- eller lokalplan strider mod regionplanlægningen for forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4 eller mod regler og beslutninger efter § 3 (landsplandirektiver m.v.), jf. § 11, stk. 2 og § 13, stk. 1, 2. pkt.

Ligeledes er det et retligt spørgsmål, om procedureregler og kompetenceregler i forbindelse med udarbejdelse af de nævnte planer og meddelelse af dispensationer og tilladelser m.v. er overholdt. Det er også et retligt spørgsmål, om forvaltningsloven og de almindelige forvaltningsretlige regler om fx usaglig forskelsbehandling og inhabilitet er overholdt.

Det er et retligt spørgsmål, om et bygge- eller anlægsarbejde m.v. i henhold til planlovens § 13, stk. 2, er »større« og dermed udløser lokalplanpligt. Det er tilsvarende et retligt spørgsmål, om kommunalbestyrelsen har kunnet dispensere fra en lokalplan, eller om tilvejebringelse af en ny lokalplan har været nødvendig, fordi en dispensation ville være i strid med principperne i planen, jf. planlovens § 19, stk. 1 og 2.

Det er også et retligt spørgsmål, om betingelserne i planlovens § 37, stk. 1, for uden tilladelse at tage en overflødiggjort landbrugsbygning i brug til andet erhvervsformål, er opfyldt.

Det er ligeledes et retligt spørgsmål, om betingelserne i § 41 for uden tilladelse at benytte en bolig i et sommerhusområde til helårsbeboelse er opfyldt.

Det er derimod ikke et retligt spørgsmål, om der bør dispenseres fra fx en lokalplan. Naturklagenævnet kan - bortset fra landzoneafgørelser og beslutninger om ekspropriation - ikke efterprøve, om kommunalbestyrelsens beslutning er rimelig eller hensigtsmæssig.

B. Hvem kan klage?

I planlovens § 59 angives de klageberettigede som enhver med retlig interesse i sagens udfald .

Det er Naturklagenævnet som klagemyndighed, der afgør spørgsmål om klageberettigelse. 1. instansen har derfor pligt til at videresende enhver modtaget klage til Naturklagenævnet, men kan ved videresendelsen udtale sig om sin vurdering af spørgsmålet. For så vidt angår klager over foreningers afgørelser henvises til punkt C.

Der er ikke med § 59 tilsigtet nogen ændring i forhold til hidtil gældende ret og praksis efter kommuneplanlov og by- og landzonelov.

Af hidtidig praksis fremgår, at udtrykket »retlig interesse« kan have forskellig betydning afhængigt af, hvad der klages over. Lovens krav om »retlig interesse« er lettere opfyldt, når der klages over retlige spørgsmål i forbindelse med planers indhold eller tilvejebringelse, end når klagen angår en konkret forvaltningsafgørelse, fx efter planlovens kapitel 9 (servitutter) eller § 47 (ekspropriation).

Ikke blot enkeltpersoner kan klage. Praksis efter kommuneplanloven har anerkendt klageberettigelse også for organisationer og foreninger m.v. med lokalt tilhørsforhold til det pågældende område. Praksis efter by- og landzoneloven har på grundlag af lovens forarbejder accepteret klager også fra landsdækkende foreninger, der har formål, der ligger tæt op ad, hvad der tilsigtes med landzonebestemmelserne, fx Danmarks Naturfredningsforening.

C. Klagemyndighed

1. Naturklagenævnet

Efter planlovens § 58, stk. 1, afgør Naturklagenævnet alle klager over amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes afgørelser, der træffes med hjemmel i planloven. Nævnets afgørelser er endelige og kan ikke påklages til hverken miljøministeren eller anden administrativ myndighed, jf. § 58, stk. 3.

2. Særligt om formandsafgørelser

Efter § 58, stk. 2, kan Naturklagenævnets formand på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke har meget væsentlig interesse for varetagelse af lovens formål. Det fremgår af lovens forarbejder, at det forventes, at kun ganske få sager om året vil blive underkastet en egentlig nævnsbehandling. Langt den overvejende sagsmængde forventes afgjort af formanden på nævnets vegne.

3. Særregel om grundejer- og beboerforeningers afgørelser

Grundejer- og beboerforeningers afgørelser efter § 21, stk. 1, kan påklages til kommunalbestyrelsen, jf. § 58 a. Kommunalbestyrelsens afgørelse i disse sager kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Naturklagenævnet, jf. § 58, stk. 1, nr. 3.

D. Klagefrist

Planlovens § 60, stk. 1, fastsætter en frist på 4 uger for klager over afgørelser efter loven. Som afgørelser anses også endeligt vedtagne planer. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentlig bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen.

En afgørelse anses almindeligvis for at være meddelt (modtaget af) den pågældende dagen efter, at myndigheden har afgivet afgørelsen til postbesørgelse. Hvis denne dag er en lørdag eller en helligdag, anses afgørelsen for modtaget den følgende hverdag.

Klagen anses for rettidig, når den er modtaget af klagemyndigheden hhv. den myndighed, der har truffet afgørelsen, senest 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen/afgørelsen er offentliggjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

I nogle tilfælde træffes en afgørelse indirekte, fx kan afgørelser om lokalplanpligt træffes indirekte i forbindelse med meddelelse af en byggetilladelse, som ikke offentliggøres. I sådanne tilfælde regnes klagefristen fra det tidspunkt, hvor den klageberettigede bliver bekendt med afgørelsen eller dog burde have indset, at en sådan afgørelse var truffet. Denne regel vil ligeledes kunne finde anvendelse på et amtsråds afgørelse om planoverensstemmelse. Der gælder ikke nogen generel pligt for kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til at orientere de klageberettigede om sådanne afgørelser.

E. Til hvem skal klagen indgives?

1. Klage efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 2 og 3

Klage over amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 58, stk. 1, nr. 3, - retlige spørgsmål - indgives til Naturklagenævnet, Vermundsgade 38 B, 2100 København Ø . Det samme gælder klage efter § 58, stk. 1, nr. 2, over kommunalbestyrelsers ekspropriationsbeslutninger efter § 47, stk. 1, jf. § 60, stk. 2, sidste pkt.

2. Klage efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 1

Klage over amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 35, stk. 1 - landzonebestemmelserne - indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen .

Amtsrådet/kommunalbestyrelsen videresender klagen til Naturklagenævnet, Vermundsgade 38 B, 2100 København Ø, under vedlæggelse af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse, jf. § 60, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Når sagen sendes til Naturklagenævnet må ejendommens matrikelbetegnelse være oplyst, og der bør - foruden alle sagens akter - vedlægges relevant plan- og kortmateriale samt redegøres for det ansøgtes forhold til region-, kommune- og eventuel lokalplanlægning. Såfremt sagsforløbet ikke klart fremgår af sagens akter, bør amtsrådet/kommunalbestyrelsen redegøre herfor. Endvidere bør amtsrådet/kommunalbestyrelsen tage stilling til eventuelle nye argumenter eller oplysninger fra klageren og kan i øvrigt fremsætte bemærkninger til klagen.

Amtsrådet/kommunalbestyrelsen skal sende klageren en kopi af brevet til Naturklagenævnet.

3. Klage efter planlovens § 58 a

Klage over grundejer- og beboerforeningers afgørelser efter § 21, stk. 1 - dispensation fra lokalplaner og byplanvedtægter m.v. - indgives til kommunalbestyrelsen.

F. Krav om skriftlighed

Det fremgår af planlovens § 60, at en klage skal være skriftlig. Kravet om skriftlighed er indført med planloven. Klager modtaget som telegrammer eller pr. telefax anses som skriftligt indgivet.

G. Opsættende virkning

1. Retlige klager

Rettidig klage i henhold til planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, har ikke umiddelbart opsættende virkning, men Naturklagenævnet kan tillægge en klage over en af kommunalbestyrelsen truffet afgørelse opsættende virkning. Hvis et bygge- eller anlægsarbejde er iværksat, kan Naturklagenævnet endvidere påbyde dette standset, jf. lovens § 60, stk. 3. Den tilsvarende bestemmelse i kommuneplanloven er kun blevet benyttet, når der var rimelig grund til at tro, at den påklagede afgørelse led af betydelige mangler, og at afgørelsen af sagen ville blive påvirket af, om det påklagede arbejde fik mulighed for at fortsætte.

Klager over påbud og forbud kan også tillægges opsættende virkning af Naturklagenævnet.

2. Landzoneklager

En tilladelse efter § 35, stk. 1, må ikke udnyttes før klagefristens udløb, jf. § 60, stk. 2, 1. pkt.

Rettidig klage over en landzoneafgørelse efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, har opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet konkret bestemmer andet, jf. planlovens § 60, stk. 4, 2. pkt.

3. Ekspropriationsklager

Rettidig klage over ekspropriationsbeslutninger efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 2, har efter § 60, stk. 4, opsættende virkning for den påklagede afgørelse, med mindre Naturklagenævnet konkret bestemmer andet.

H. Underretning

Den, der har modtaget en tilladelse, skal underrettes om klagen, jf. § 60, stk. 5. Den pågældende er part i klagesagen og har derfor ret til at gøre sig bekendt med og udtale sig om sagen, før den afgøres, jf. forvaltningslovens kapitel 5, navnlig §§ 19 og 21.

I sager, hvor klagen sendes direkte til Naturklagenævnet, jf. afsnit E, pkt. 1, vil nævnets sekretariat indhente en udtalelse fra kommunalbestyrelsen/amtsrådet og samtidig bede myndigheden om at underrette den pågældende.

I sager om landzonetilladelse, hvor klagen sendes til amtsrådet/kommunalbestyrelsen, jf. afsnit E, pkt. 2, skal den pågældende 1. instans straks underrette den, der har modtaget en tilladelse, om klagen, jf. § 60, stk. 5, 2. pkt.

I. Søgsmål

Afgørelser efter planloven kan indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 63 om domstolskontrollen med forvaltningen. Såvel amtsråds og kommunalbestyrelsers som Naturklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene. Det er som hovedregel ikke nogen betingelse, at den administrative rekurs er udtømt. Sag kan således anlægges, selvom klagemuligheden til Naturklagenævnet ikke er udnyttet.

Efter planlovens § 62, stk. 1, skal sag være anlagt inden 6 måneder, fra afgørelsen er meddelt. Er der udfærdiget offentlig bekendtgørelse, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen.

Planloven indeholder nogle undtagelser fra hovedreglen om, at søgsmål kan anlægges, før den administrative rekurs er udtømt.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser, der er truffet af en forening efter § 21, stk. 1, kan således ikke anlægges, før klageadgangen til kommunalbestyrelsen efter § 58 a er udnyttet, jf. § 62, stk. 2.

Endvidere kan spørgsmål, der kan prøves af taksationsmyndighederne efter § 50, ikke indbringes for domstolene, før overtaksationskommissionens afgørelse foreligger, jf. § 62, stk. 4.

J. Klagevejledning

Efter planlovens § 35, stk. 5, skal en afgørelse efter § 35, stk. 1, indeholde oplysning om bestemmelserne i §§ 59 og 60 (klageberettigelse, klagefrist og klagens indgivelse, herunder om opsættende virkning af klagen), og efter planlovens § 35, stk. 7, skal offentliggørelse af en tilladelse efter stk. 1 indeholde oplysning om samme bestemmelser.

Kravet om oplysning om klagereglerne i en landzoneafgørelse er opfyldt, når indholdet af bestemmelserne er indskrevet i selve afgørelsen eller medsendt som bilag til afgørelsen i form af en klagevejledning.

Ud over de nævnte bestemmelser i § 35, stk. 5 og 7, indeholder planloven ikke særlige bestemmelser om klagevejledning. Det vil sige, at de almindelige regler gælder, jf. forvaltningslovens § 25. Efter denne bestemmelse skal afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, være ledsaget af en vejledning om klageadgang, hvis afgørelsen ikke fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Klagevejledningen skal indeholde oplysning om, hvem der kan klage, eventuel opsættende virkning, at klagen skal indgives skriftligt, angivelse af klageinstans og oplysning om, hvem klagen skal sendes til og om klagefristens længde. I sager, der kun kan påklages efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, skal klagevejledningen oplyse om, at der kun kan klages over retlige spørgsmål.

Klagevejledningen skal endvidere oplyse om søgsmålsfristen i planlovens § 62, stk. 1, jf. forvaltningslovens § 26.

Der skal gives klagevejledning ved alle slags afgørelser, fx tilladelser, dispensationer, påbud og forbud.

Der skal også gives klagevejledning ved offentliggørelse af endeligt vedtagne planer, jf. § 30. De oplysninger, en klagevejledning skal indeholde, må fremgå af den offentlige bekendtgørelse (annoncen) om planens vedtagelse. Klagevejledningen er en betingelse for, at klagefristen efter § 60 løber fra datoen for bekendtgørelsen (annoncen).

Ligeledes skal der gives klagevejledning, når der efter § 20, stk. 3, sker underretning om en meddelt dispensation til dem, der rettidigt har fremsat bemærkninger til ansøgningen.

Pligt til at give klagevejledning ved meddelelse af afgørelser gælder også for foreningers afgørelse efter § 21, stk. 1. Miljøministeriet skal tilråde kommunalbestyrelsen at indskærpe dette over for foreningen, hvis en grundejer- eller beboerforening bemyndiges til at udøve beføjelserne efter § 21, stk.1. Opmærksomheden henledes endvidere på, at klage over foreningers afgørelse skal indsendes til kommunalbestyrelsen.

Eksempler på klagevejledning:

1. Afgørelser i plansager og underretning ved dispensation, der ikke offentliggøres

»I henhold til planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at De fx kan klage, hvis De ikke mener, at kommunalbestyrelsen har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. De kan derimod ikke klage over, at kommunalbestyrelsen efter Deres opfattelse burde have truffet en anden afgørelse.

Klage indgives til Naturklagenævnet, Vermundsgade 38 B, 2100 København Ø. Klagen skal være modtaget af Naturklagenævnet inden 4 uger fra modtagelsen af denne afgørelse.

Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse.«

2. Offentliggørelse af planer

»I henhold til planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed.

Klage indgives til Naturklagenævnet, Vermundsgade 38 B, 2100 København Ø. Klagen skal være modtaget af Naturklagenævnet inden 4 uger fra datoen for denne annonces offentliggørelse.

Hvis De vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for denne annonces offentliggørelse«.

3. Landzonesag (afslag)

»De kan klage over denne afgørelse efter reglerne i planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. § 60, stk. 2.

Klage skal indsendes til (amtets/kommunens adresse). Klagen skal være modtaget af amtet/kommunen inden 4 uger efter, at De har modtaget afgørelsen.

  • (Amtet/kommunen) vil videresende klagen til Naturklagenævnet med de bemærkninger, klagen giver anledning til, og vedlægge sagens akter. De vil modtage kopi af (amtets/kommunens) brev til Naturklagenævnet.

Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse.«

4.Landzonesag (tilladelse på vilkår)

»De kan klage over denne afgørelse efter reglerne i planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. § 60, stk. 2.

Klage skal indsendes til (amtets/kommunens adresse). Klagen skal være modtaget af amtet/kommunen inden 4 uger efter, at De har modtaget afgørelsen/tilladelsen er offentliggjort.

  • (Amtet/kommunen) vil videresende klagen til Naturklagenævnet med de bemærkninger, klagen giver anledning til, og vedlægge sagens akter. De vil modtage kopi af (amtets/kommunens) brev til Naturklagenævnet.

Rettidig klage har den virkning, at tilladelsen ikke må udnyttes, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet.

Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse.«

5. Offentliggørelse af landzonetilladelse, jf. § 35, stk. 7

»Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan inden 4 uger fra datoen for denne annonces offentliggørelse klage over afgørelsen. En klage skal være skriftlig og indgives til (amtets/kommunens adresse). Klagen skal være modtaget af (amtet/kommunen) inden 4 uger fra datoen for denne annonces offentliggørelse. (Amtet/kommunen videresender klagen til Naturklagenævnet. Rettidig klage har den virkning, at tilladelsen ikke må udnyttes, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet.«

6. Ekspropriationssager

»De kan klage over denne afgørelse efter reglerne i planlovens § 58, stk. 1, nr. 1.

Klage indgives til Naturklagenævnet, Vermundsgade 38 B, 2100 København Ø. Klagen skal være skriftlig og den skal være modtaget af Naturklagenævnet inden 4 uger fra modtagelsen af denne afgørelse.

Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse.«

Miljøministeriet, den 15. oktober 1993

Niels Østergård

/ Kirsten Vintersborg

Officielle noter

Ingen