Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning vedrørende behandling af blindpassagerer om bord på danske skibe

 

I 1999 modtog Søfartsstyrelsen en henvendelse om, at de danske bestemmelser om blindpassagerer ikke levede op til bestemmelserne vedrørende frihedsberøvelse i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

 

Efter at have forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet har Søfartsstyrelsen udarbejdet denne vejledning, ligesom man har foretaget en præcisering af skibsførerens oplysningspligt overfor blindpassagerer i teknisk forskrift om blindpassagerer i skibe. Ved samme lejlighed er det i den tekniske forskrift bl.a. blevet præciseret, at blindpassagerer skal følge de anvisninger, som gives af skibets fører eller andre, der handler på dennes vegne, samt at de skal afholde sig fra at foretage handlinger, som kan forstyrre skibets drift eller være til fare for sikkerheden.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5

Efter konventionens artikel 5 har enhver ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i de tilfælde, der er opregnet i bestemmelsen.

 

Spørgsmålet om, hvorvidt et indgreb er en frihedsberøvelse, der er omfattet af bestemmelsen, beror efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på en konkret vurdering af bl.a. dets intensitet og varighed. Domstolen har ikke taget stilling til, om en indelåsning af blindpassagerer fx i en kahyt om bord på et skib, udgør en frihedsberøvelse i konventionens forstand. Det kan derfor give anledning til tvivl om, hvorvidt der overhovedet er tale om frihedsberøvelse i konventionens forstand, når en blindpassager låses inde i en kahyt, mens skibet befinder sig til havs.

 

Justitsministeriet har imidlertid udtalt, at man er mest tilbøjelig til at antage, at indelåsning af blindpassagerer i en kahyt vil kunne udgøre en frihedsberøvelse i konventionens forstand. Dette indebærer imidlertid ikke, at indespærring af blindpassagerer ikke må finde sted, men at dette skal ske inden for rammerne af konventionens artikel 5, der er optrykt nedenfor.

 

Art. 5, stk. 1, litra c, giver mulighed for at frihedsberøve en blindpassager, når der er rimelig grund til at anse det for nødvendigt for at forhindre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter at have begået en sådan.

 

Efter art. 5, stk. 1, litra e, kan der foretages frihedsberøvelse af en blindpassager, hvis han vurderes at være sindssyg, eller til fare for sig selv, f.eks. fordi han truer med at begå selvmord.

Art. 5, stk. 1, litra f, giver adgang til at frihedsberøve en blindpassager, for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i et land.

 

Blindpassagerer, som frihedsberøves, skal snarest muligt orienteres om årsagen hertil og retsgrundlaget herfor, på et sprog som vedkommende kan forstå. Såfremt myndighederne i anløbshavnen ikke lader blindpassageren gå fri, efter at skibsføreren har præsenteret ham for dem, har blindpassageren endvidere ret til at få prøvet frihedsberøvelsen ved domstolene i den stat, hvor anløbshavnen er beliggende. Kravet om domstolsprøvelse gælder dog kun i det omfang anløbshavnen er beliggende i en stat, der er medlem af den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

 

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er i Danmark gennemført ved lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober 1998. Konventionens bestemmelser supplerer således bestemmelsen i sømandslovens § 62 om skibsførerens adgang til at foretage de foranstaltninger, som er nødvendige for at opretholde ordenen om bord.

 

Behandling af blindpassagerer

Når en eller flere blindpassagerer opdages om bord på et skib, kan forskellige tiltag blive nødvendige for at sikre, at blindpassagererne ikke kommer til at forstyrre skibets drift, eller bliver til fare for hverken sig selv eller for besætningens, skibets eller lastens sikkerhed. Tiltagene vil afhænge af blindpassagerernes opførsel og antal samt af hvilken type skib, der er tale om, dets indretning og last samt antallet af besætningsmedlemmer.

Blindpassagerer skal således instrueres om, hvorledes de skal forholde sig om bord, ligesom de skal have den nødvendige instruktion i de almindelige sikkerhedsforhold om bord. Det kan vise sig vanskeligt at gøre den krævede instruktion og underretning forståelig for blindpassagereren pga. manglende sprogkundskaber. I disse situationer bør skibsføreren søge at give underretning, så godt som det er muligt.

 

Man bør i denne forbindelse være opmærksom på, at blindpassagerer, der af sproglige årsager ikke kan instrueres om, hvorledes de skal forholde sig om bord på skibet, uforvarende vil kunne komme til at gribe ind i skibets drift på en sådan måde, at der opstår fare for skibet sikkerhed.

 

Skibsføreren skal også sikre, at blindpassageren modtager en efter forholdene om bord passende forplejning og indkvartering, har adgang til sanitære faciliteter, samt hvor dette er nødvendigt, medicinsk behandling.

 

Skibsføreren skal endvidere søge at fastslå blindpassagerens identitet og i hvilken havn han er kommet om bord, samt underrette rederiet og de relevante myndigheder om blindpassageren.

 

Frihedsberøvelse af blindpassagerer må kun foretages efter, at skibsføreren, eventuelt efter drøftelser med rederiet, nøje har overvejet den konkrete situation og vurderet, at de ovennævnte betingelser er opfyldt, samt at der ikke findes andre mindre indgribende foranstaltninger, som kan løse problemet. Indelåsning indtil blindpassageren kan overlades til myndighederne i anløbshavnen kan fx ske, når skibsføreren skønner, at dette er nødvendigt for at forebygge overfald på besætningen, røveri, tyveri, hærværk, ildspåsættelse samt truende adfærd eller for at forebygge forsøg på at forlade skibet med redningsmidler. Indelåsning af blindpassagerer under rejsen må imidlertid ikke ske pr. automatik. Det forudsætter således, at der foreligger konkrete omstændigheder, som nødvendiggør indespærringen.

 

Såfremt der sker indelåsning af blindpassagerer, skal der etableres et beredskab, som sikrer, at de pågældende bliver lukket ud, hvis der opstår en situation, hvor indelåsningen kan udgøre en fare for blindpassageren, fx i tilfælde af brand om bord eller vandindtrængen i skibet.

 

Opmærksomheden henledes på, at en række lande pålægger rederierne meget betydelige bøder, såfremt blindpassagerer uden gyldig indrejsehjemmel undslipper fra skibene ind i de pågældende lande. Det vil derfor oftevære hensigtsmæssigt i så god tid som muligt, før skibet ankommer til havn, at indhente anløbshavnens myndigheders forholdsordre om, hvorledes man skal forholde sig.

Søfartsstyrelsen, den 13. juni 2001


Bilag 1

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5

Ret til frihed og sikkerhed

Stk. 1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde:

a) lovlig frihedsberøvelse af en person efter domfældelse af en kompetent domstol;

b) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for ikke at efterkomme en domstols lovlige påbud eller for at sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse;

c) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person med det formål at stille ham for den kompetente retlige myndighed, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en forbrydelse, eller rimelig grund til at anse det for nødvendigt at hindre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter at have begået en sådan;

d) frihedsberøvelse af en mindreårig ifølge lovlig afgørelse med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse eller lovlig frihedsberøvelse for at stille ham for den kompetente retlige myndighed;

  1. lovlig frihedsberøvelse af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme, af personer, der er sindssyge, alkoholikere, narkomaner eller vagabonder;

f) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering.

Stk. 2. Enhver, der anholdes, skal snarest muligt og på et sprog, som han forstår, underrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ham.

Stk. 3. Enhver, der anholdes eller frihedsberøves i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk.1, litra c, skal ufortøvet stilles for en dommer eller anden øvrighedsperson, der ved lov er bemyndiget til at udøve domsmyndighed, og skal være berettiget til at få sin sag pådømt inden for en rimelig frist, eller til at blive løsladt i afventning af rettergangen. Løsladelsen kan gøres betinget af sikkerhed for, at den pågældende giver møde under rettergangen.

Stk. 4. Enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller anden tilbageholdelse, har ret til at indbringe sagen for en domstol, for at denne hurtigt kan træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen, og beordre ham løsladt, hvis frihedsberøvelsen ikke er lovlig.

Stk. 5. Enhver, der har været anholdt eller frihedsberøvet i strid med bestemmelserne i denne artikel, skal have ret til erstatning.