Senere ændringer til forskriften
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af Bernerkonventionen af 9. september 1886 til værn for litterære og kunstneriske værker som revideret, senest i Paris den 24. juli 1971 (* 18) (Paris-akten).


I henhold til kgl. resolution af 16. februar 1979 har Danmark ratificeret den i Paris den 24. juli 1971 undertegnede reviderede version af Bernerkonventionen af 9. september 1886 til værn for litterære og kunstneriske værker med dertil knyttede tillæg vedrørende udviklingslandene, senest revideret den 14. juli 1967 i Stockholm, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 12. oktober 1970, Lovtidende C.

Konventionen med tillæg har følgende ordlyd:

BERNERKONVENTIONEN

TIL VÆRN FOR LITTERÆRE

OG KUNSTNERISKE VÆRKER

af 9. september 1886,

kompletteret i PARIS den 4. maj 1896, revideret i BERLIN den 13. november 1908, kompletteret i BERN den 20. marts 1914, og revideret i ROM den 2. juni 1928, i BRUXELLES den 26. juni 1948, i STOCKHOLM den 14. juli 1967 og i PARIS den 24. juli 1971

Unionens lande, som i samme grad er opfyldt af ønsket om på en så effektiv og ensartet måde som muligt at beskytte ophavsmændenes rettigheder til deres litterære og kunstneriske værker,

og som anerkender betydningen af den i Stockholm i 1967 afholdte revisionskonferences arbejde,

har besluttet at revidere den akt, der blev vedtaget af konferencen i Stockholm, dog således, at artiklerne 1 til 20 samt artiklerne 22 til 26 i denne akt bibeholdes uændret.

Følgelig er de undertegnede befuldmægtigede, efter at have præsenteret deres fuldmagter, som er anerkendt som værende i god og behørig form, blevet enige om følgende:

Artikel 1

De lande, for hvilke denne konvention er gældende, udgør en union til værn for ophavsmændenes rettigheder til deres litterære og kunstneriske værker.

Artikel 2

  • 1) Udtrykket »litterære og kunstneriske værker« omfatter enhver frembringelse på det litterære, videnskabelige og kunstneriske område, uanset udtryksmåden eller udtryksformen, såsom bøger, brochurer og andre skrifter; forelæsninger, taler, prædikener og andre værker af samme art; dramatiske eller musikdramatiske værker; koreografiske værker og pantomimer; musikalske kompositioner med eller uden ord; kinematografiske værker, hvorved sidestilles værker, som er kommet til udtryk gennem en fremgangsmåde, der er analog med kinematografi; tegninger, malerier, arkitekturværker, billedhuggerværker, gravurer og litografier; fotografiske værker, hvormed sidestilles værker, der er kommet til udtryk gennem en fremgangsmåde, der er analog med fotografi; brugskunst, illustrationer, kort, planer, skitser og tredimensionale værker vedrørende geografi, topografi, arkitektur eller videnskab.
  • 2) Det er dog forbeholdt unionslandenes lovgivning at bestemme, at værker i almindelighed eller bestemte kategorier af værker ikke skal nyde beskyttelse, medmindre de er blevet fikseret i en eller anden materiel form.
  • 3) Oversættelser, bearbejdelser, musikarrangementer og andre omarbejdelser af et litterært eller kunstnerisk værk beskyttes som originalværker, uden at der dog herved gøres indskrænkning i den ret, der tilkommer originalværkets ophavsmand.
  • 4) Det er forbeholdt unionslandenes lovgivning at bestemme, hvilken beskyttelse der skal tilstås officielle tekster på lovgivningens, administrationens og retsplejens område samt officielle oversættelser af sådanne tekster.
  • 5) Samlinger af litterære eller kunstneriske værker såsom encyklopædier og antologier, som på grund af udvalget eller arrangementet af deres indhold udgør intellektuelle frembringelser, beskyttes som sådanne, uden at der dog herved gøres indskrænkning i den ret, der tilkommer ophavsmændene til de værker, der indgår i sådanne samlinger.
  • 6) De i denne artikel nævnte værker nyder beskyttelse i alle unionslandene. Denne beskyttelse gælder til fordel for ophavsmanden og dem, der indtræder i hans ret.
  • 7) Med forbehold af bestemmelserne i denne konventions artikel 7 4) kan unionslandene i deres lovgivning bestemme, i hvilket omfang deres love skal anvendes på brugskunst og industrielle mønstre og modeller, såvel som de betingelser, under hvilke sådanne værker, mønstre og modeller skal nyde beskyttelse. Værker, som i hjemlandet udelukkende beskyttes som mønstre og modeller, har i et andet unionsland kun ret til den særlige beskyttelse, som i det pågældende land ydes mønstre og modeller. Dersom en sådan særlig beskyttelse ikke ydes i det pågældende land, skal sådanne værker dog beskyttes som kunstværker.
  • 8) Beskyttelsen efter denne konvention finder ikke anvendelse på dagsnyheder eller blandede meddelelser, som har karakter af almindelige pressemeddelelser.

Artikel 2 bis

  • 1) Det er forbeholdt unionslandenes lovgivning helt eller delvis at udelukke politiske taler og taler holdt under retsforhandlinger fra den i foregående artikel omhandlede beskyttelse.
  • 2) Det er ligeledes forbeholdt unionslandenes lovgivninger at fastsætte de vilkår, under hvilke offentligt holdte forelæsninger, taler og andre værker af samme art må gengives i pressen, udsendes i radio, overføres til almenheden ved trådoverføring, eller gøres tilgængelige for almenheden på de i denne konventions artikel 11 bis 1) nævnte måder, når en sådan udnyttelse retfærdigøres af informationsformålet.
  • 3) Dog har ophavsmanden eneret til at udgive samlinger af sine værker af den i de foregående stykker nævnte art.

Artikel 3

  • 1) Beskyttelsen ifølge denne konvention gælder:
  • a) ophavsmænd, som er statsborgere i et af unionslandene, for så vidt angår deres værker, hvadenten disse er udgivet eller ikke;
  • b) ophavsmænd, som ikke er statsborgere i noget unionsland, for så vidt angår de af deres værker, der første gang udgives i et af unionens lande, eller samtidigt i et land uden for unionen og i et unionsland.
  • 2) Ophavsmænd, som ikke er statsborgere i noget unionsland, men som er bosat i et af unionens lande, skal med hensyn til denne konventions bestemmelser ligestilles med statsborgere i det pågældende land.
  • 3) Ved udtrykket »udgivne værker« forstås værker, der er udgivet med ophavsmandens samtykke, uanset på hvilken måde eksemplarerne er fremstillet, under forudsætning af, at eksemplarerne er gjort tilgængelige på en sådan måde, at almenhedens rimelige behov opfyldes under hensyn til værkets art. Fremførelse af et dramatisk, musikdramatisk, kinematografisk eller musikalsk værk, offentlig oplæsning af et litterært værk, trådoverføring eller udsendelse i radio af et litterært eller kunstnerisk værk, udstilling af et kunstværk og opførelse af et arkitektonisk værk anses ikke for udgivelse.
  • 4) Et værk skal anses for udgivet samtidigt i flere lande, når det er blevet udgivet i to eller flere lande inden for tredive dage efter dets første udgivelse.

Artikel 4

Beskyttelse efter denne konvention tilkommer, selvom betingelserne i artikel 3 ikke er opfyldt:

  • a) ophavsmænd til kinematografiske værker, hvis producent har sit hovedsæde eller er bosat i et af unionslandene;
  • b) ophavsmænd til arkitektoniske værker opført i et unionsland eller til værker af grafisk eller plastisk kunst, som indgår i en bygning eller anden konstruktion beliggende i et unionsland.

Artikel 5

  • 1) Ophavsmænd skal med hensyn til værker, for hvilke de har krav på beskyttelse ifølge denne konvention, i andre unionslande end værkets hjemland nyde de samme rettigheder, som de respektive lovgivninger for øjeblikket indrømmer eller fremtidig vil indrømme landets egne statsborgere, såvel som de rettigheder, som særligt tilkommer dem i henhold til denne konvention.
  • 2) Nydelsen og udøvelsen af disse rettigheder er ikke undergivet nogen formalitet og er uafhængig af eksistensen af beskyttelse i værkets hjemland. Når ikke andet er foreskrevet i denne konvention, retter beskyttelsens omfang såvel som de retsmidler, der er hjemlet ophavsmanden i det øjemed at værne om hans rettigheder, sig derfor udelukkende efter lovgivningen i det land, hvor beskyttelsen kræves.
  • 3) Beskyttelsen i hjemlandet bestemmes af dette lands egne love. Dog skal ophavsmanden i tilfælde af, at han ikke er statsborger i hjemlandet for det værk, med hensyn til hvilket han er beskyttet i henhold til denne konvention, i det nævnte land nyde de samme rettigheder som indenlandske ophavsmænd.
  • 4) Som hjemland betragtes:
  • a) for værker, der første gang er udgivet i et unionsland, dette land; for værker, der er udgivet samtidig i flere unionslande med forskellig beskyttelsestid, det land, hvis lovgivning tilstår den korteste beskyttelsestid;
  • b) for værker, der samtidig er udgivet i et uden for unionen stående land og i et unionsland, sidstnævnte land;
  • c) for uudgivne værker eller værker, der første gang er udgivet i et land uden for unionen, uden samtidig at være udgivet i et unionsland, det unionsland, i hvilket ophavsmanden er statsborger, dog således, at
  • I) når det drejer sig om kinematografiske værker, hvis producent har sit hovedsæde eller er bosat i et unionsland, skal hjemlandet være dette land, og
  • II) når det drejer sig om arkitektoniske værker opført i et unionsland, eller værker af grafisk eller plastisk kunst, som indgår i en bygning eller anden konstruktion beliggende i et unionsland, skal hjemlandet være dette land.

Artikel 6

  • 1) Når et land uden for unionen ikke på tilstrækkelig måde beskytter værker af ophavsmænd, som er statsborgere i et unionsland, kan dette sidste land indskrænke beskyttelsen for værker, hvis ophavsmænd ved disse værkers første udgivelse er statsborgere i det andet land og ikke er bosat i et af unionslandene. Hvis det land, hvor den første udgivelse har fundet sted, gør brug af denne ret, er de andre unionslande ikke pligtige at tilstå værker, som således undergives en særlig behandling, en videregående beskyttelse end den, der tilstås dem i det land, hvor den første udgivelse har fundet sted.
  • 2) Ingen indskrænkninger, der har fundet sted i henhold til foregående stykke, må gøre indgreb i de rettigheder, som en ophavsmand måtte have erhvervet til et værk, der er udgivet i et unionsland før iværksættelsen af sådanne indskrænkninger.
  • 3) De unionslande, der i henhold til nærværende artikel indskrænker ophavsmændenes rettigheder, skal give meddelelse derom til generaldirektøren for Verdensorganisationen for intellektuel Ejendomsret (i det følgende kaldet »generaldirektøren«) ved en skriftlig erklæring indeholdende angivelse af de lande, over for hvilke beskyttelsen er indskrænket, og af de indskrænkninger, som rettighederne for ophavsmænd, der er statsborgere i de pågældende lande, er underkastet. Generaldirektøren skal straks give meddelelse om en sådan erklæring til samtlige unionslande.

Artikel 6 bis

  • 1) Uafhængig af sine økonomiske rettigheder og selv efter overgang af disse bevarer ophavsmanden retten til at hævde paterniteten til sit værk og til at modsætte sig enhver forvanskning, beskæring eller anden ændring af dette, eller enhver anden brug af værket, som vil kunne skade hans ære eller anseelse.
  • 2) De rettigheder, som tilkommer ophavsmanden i henhold til foregående stykke, skal efter hans død opretholdes, i det mindste indtil udgangen af beskyttelsestiden for de økonomiske rettigheder, og skal kunne gøres gældende af de personer eller institutioner, som udpeges dertil af lovgivningen i det land, hvor beskyttelsen kræves. Dog skal de lande, hvis lovgivning på tidspunktet for deres ratifikation eller tiltrædelse af denne konvention ikke tilsikrer ophavsmændene samtlige de i foregående stykke nævnte rettigheder efter ophavsmandens død, kunne bestemme, at nogle af disse rettigheder ikke skal vedblive at bestå efter hans død.
  • 3) De retsmidler, der tjener til at værne de rettigheder, som gives i henhold til denne artikel, fastsættes af lovgivningen i det land, hvor beskyttelsen kræves.

Artikel 7

  • 1) Varigheden af den ved denne konvention hjemlede beskyttelse omfatter ophavsmandens levetid og halvtreds år efter hans død.
  • 2) Dog skal unionslandene kunne bestemme, at beskyttelsestiden for kinematografiske værker skal udløbe halvtreds år efter, at værket med ophavsmandens samtykke er gjort tilgængeligt for almenheden, eller, hvis dette ikke sker, før halvtreds år er gået efter, at værket er blevet frembragt, halvtreds år efter frembringelsen.
  • 3) For anonyme eller pseudonyme værker skal beskyttelsestiden i henhold til denne konvention udløbe halvtreds år efter, at værket lovligt er gjort tilgængeligt for almenheden. Hvis imidlertid det af ophavsmanden valgte pseudonym ikke efterlader nogen tvivl om hans identitet, er beskyttelsestiden dog den, der er fastsat i stk. 1. Hvis ophavsmanden til et anonymt eller pseudonymt værk afslører sin identitet inden for det ovenfor nævnte tidsrum, skal den beskyttelsestid, som er fastsat i stk. 1, anvendes. Unionslandene er ikke forpligtet til at beskytte anonyme eller pseudonyme værker, med hensyn til hvilke der er rimelig grund til at antage, at ophavsmanden har været død i halvtreds år.
  • 4) Det er forbeholdt unionslandenes lovgivning at bestemme beskyttelsestiden for fotografiske værker og for værker af brugskunst, for så vidt sådanne værker er beskyttet som kunstværker; en sådan beskyttelse skal dog vare mindst indtil udløbet af en periode af femogtyve år regnet fra værkets frembringelse.
  • 5) Den beskyttelsestid, der følger efter ophavsmandens død, og de beskyttelsesperioder, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4, begynder at løbe fra dødsdagen eller fra dagen for de i disse stykker nævnte begivenheder, men beskyttelsestidens længde skal regnes fra og med den 1. januar i det år, som følger efter dødsfaldet eller den pågældende begivenhed.
  • 6) Unionslandene kan fastsætte en beskyttelsestid af længere varighed end den, der angives i de foregående stykker.
  • 7) De unionslande, der er bundet af denne konventions Romerakt, og som i deres nationale lovgivning, der er i kraft på tidspunktet for undertegnelsen af nærværende akt, har kortere beskyttelsesperioder end dem, der er fastsat i de foregående stykker, skal have ret til at bevare disse beskyttelsestider, når de ratificerer eller tiltræder nærværende akt.
  • 8) Beskyttelsestiden bestemmes altid af lovgivningen i det land, hvor beskyttelsen kræves. Dog skal beskyttelsestiden, medmindre lovgivningen i det pågældende land foreskriver andet, ikke være længere end den beskyttelsestid, der gælder i værkets hjemland.

Artikel 7 bis

Bestemmelserne i den foregående artikel gælder også for værker, for hvilke ophavsretten tilkommer flere, som har samarbejdet ved værkets frembringelse. Dog skal de beskyttelsesperioder, der løber fra ophavsmandens død, da regnes fra den længstlevende ophavsmands død.

Artikel 8

Ophavsmænd til litterære og kunstneriske værker, som beskyttes ved denne konvention, har i hele det tidsrum, i hvilket deres rettigheder over originalværket er beskyttet, eneret til at oversætte eller tillade oversættelse af deres værker.

Artikel 9

  • 1) Ophavsmænd til litterære og kunstneriske værker, der beskyttes ved denne konvention, har eneret til at tillade reproduktion af deres værker på enhver måde eller i enhver form.
  • 2) Det er forbeholdt unionslandenes lovgivning at tillade reproduktion af sådanne værker i visse særlige tilfælde, under forudsætning af, at en sådan reproduktion ikke på skadelig måde påvirker den normale udnyttelse af værket og ikke på urimelig måde gør indgreb i ophavsmandens legitime interesser.
  • 3) Som reproduktion anses i denne konvention også enhver lyd- eller billedoptagelse.

Artikel 10

  • 1) Det er tilladt at citere fra værker, som lovligt er gjort tilgængelige for almenheden, under forudsætning af, at citaterne er i overensstemmelse med god skik, og at de med hensyn til deres omfang ikke går ud over, hvad der berettiges af formålet; også lån fra artikler i aviser og tidsskrifter i form af presseoversigter anses som citater.
  • 2) I unionslandenes lovgivning eller i sådanne særlige aftaler, der er truffet eller måtte blive truffet mellem dem, kan det bestemmes, at litterære eller kunstneriske værker i den udstrækning, som retfærdiggøres af formålet, må benyttes i publikationer, radioudsendelser og lyd- eller billedoptagelser som illustration ved undervisning, forudsat at benyttelsen sker i overensstemmelse med god skik.
  • 3) Når værker bruges i overensstemmelse med denne artikels foregående stykke, skal værkets kilde angives ligesom ophavsmandens navn, hvis dette er angivet i kilden.

Artikel 10 bis

  • 1) Det er forbeholdt unionslandenes lovgivning at tillade reproduktion i pressen, udsendelse i radio eller distribution til almenheden ved hjælp af tråd af avis- eller tidsskriftartikler om aktuelle økonomiske, politiske eller religiøse emner samt af værker af samme karakter udsendt i radio, hvor der ikke udtrykkeligt er taget forbehold overfor den pågældende reproduktion, radioudsendelse eller trådoverføring. Dog skal kilden altid tydeligt angives; de retslige følger af et brud på denne forpligtelse bestemmes af lovgivningen i det land, hvor beskyttelsen kræves.
  • 2) Det er ligeledes forbeholdt unionslandenes lovgivning at fastsætte de vilkår, på hvilke det i det omfang, det retfærdiggøres af informationsformålet, skal være tilladt i redegørelser for dagsbegivenheder, der gives ved hjælp af fotografi, kinematografi, udsendelse i radio eller trådoverføring til almenheden at reproducere litterære eller kunstneriske værker, der ses eller høres under dagsbegivenheder, eller at gøre sådanne værker tilgængelige for almenheden.

Artikel 11

  • 1) Ophavsmænd til dramatiske, musikdramatiske og musikalske værker har eneret til at tillade:
  • I) offentlig fremførelse af deres værker med et hvilket som helst middel og på en hvilken som helst måde;
  • II) overføring til almenheden på en hvilken som helst måde af en sådan fremførelse af deres værker.
  • 2) Ophavsmænd til dramatiske eller musikdramatiske værker nyder i hele den tid, beskyttelsen af originalværkerne varer, de samme rettigheder med hensyn til oversættelser af deres værker.

Artikel 11 bis

  • 1) Ophavsmænd til litterære og kunstneriske værker har eneret til at tillade:
  • I) radioudsendelse af deres værker eller overføring af disse til almenheden ved hjælp af ethvert andet middel, der tjener til trådløst at udsprede tegn, lyde eller billeder;
  • II) enhver offentlig gengivelse med eller uden tråd af det radioudsendte værk, når denne gengivelse iværksættes af en anden organisation end den oprindelige;
  • III) enhver offentlig gengivelse af det radioudsendte værk med hjælp af højttaler eller ethvert andet lignende instrument, der kan overføre tegn, lyde eller billeder.
  • 2) Det er forbeholdt unionslandenes lovgivning at fastsætte vilkårene for udøvelsen af de i stk. 1 omhandlede rettigheder, men disse vilkår skal være strengt begrænsede til de lande, der har fastsat dem. De kan i intet tilfælde gøre indgreb i ophavsmandens personligt ideelle ret eller i den ham tilkommende ret til at erholde et rimeligt vederlag, som i mangel af mindelig overenskomst fastsættes af den dertil kompetente myndighed.
  • 3) Hvis ikke andet er aftalt, indbefatter en tilladelse, der gives i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, ikke tilladelse til at optage det radioudsendte værk ved hjælp af anordninger, der kan optage lyd eller billeder. Det er dog forbeholdt unionslandenes lovgivning at fastsætte bestemmelser med hensyn til midlertidigt prægede optagelser, som foretages af et radioforetagende med dets egne hjælpemidler og til brug for dets egne udsendelser. Ved en sådan lovgivning kan der gives adgang til opbevaring af sådanne optagelser i officielle arkiver på grund af deres exceptionelt dokumentariske karakter.

Artikel 11 ter

  • 1) Ophavsmænd til litterære værker har eneret til at tillade:
  • I) offentlig oplæsning eller recitation af deres værker med anvendelse af et hvilket som helst middel og på en hvilken som helst måde;
  • II) overføring til almenheden på en hvilken som helst måde af en sådan oplæsning eller recitation af deres værker.
  • 2) Ophavsmænd til litterære værker nyder i hele den tid, beskyttelsen af originalværkerne varer, de samme rettigheder med hensyn til oversættelser af deres værker.

Artikel 12

Ophavsmænd til litterære eller kunstneriske værker har eneret til at tillade bearbejdelser, arrangementer og andre omformede gengivelser af deres værker.

Artikel 13

  • 1) Ethvert unionsland kan for sit eget vedkommende opstille forbehold og vilkår med hensyn til den eneret, der tilkommer ophavsmanden til et musikalsk værk og ophavsmanden til den ledsagende tekst, til hvis optagelse sammen med det musikalske værk den sidstnævnte ophavsmand allerede har givet sin tilladelse, til at tillade lydoptagelse af det pågældende musikværk med eller uden tekst; men virkningen af alle sådanne forbehold og vilkår skal være strengt begrænset til det land, som har opstillet dem, og kan ikke under nogen omstændigheder gøre indgreb i ophavsmændenes ret til at erholde et rimeligt vederlag, som i mangel af mindelig overenskomst fastsættes af den dertil kompetente myndighed.
  • 2) Optagelser af musikalske værker foretaget i et unionsland i overensstemmelse med artikel 13 3) i de i Rom den 2. juni 1928 og i Bruxelles den 26. juni 1948 undertegnede konventioner kan reproduceres i det pågældende land uden tilladelse fra ophavsmanden til det musikalske værk indtil to år efter, at landet bliver bundet af nærværende konvention.
  • 3) Optagelser foretaget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1) og 2, og som indføres uden tilladelse fra rette vedkommende i et land, hvor de ikke er lovlige, skal kunne beslaglægges.

Artikel 14

  • 1) Ophavsmænd til litterære eller kunstneriske værker har eneret til at tillade:
  • I) kinematografisk bearbejdelse og gengivelse af disse værker samt spredning af de således bearbejdede eller gengivne værker;
  • II) offentlig fremførelse eller overføring til almenheden ved hjælp af tråd af de således bearbejdede eller gengivne værker.
  • 2) Bearbejdelse under enhver anden kunstnerisk form af en kinematografisk frembringelse, der bygger på litterære eller kunstneriske værker, er, uden at dette indskrænker den eneret, som tilkommer ophavsmanden til den kinematografiske frembringelse, afhængig af tilladelse fra originalværkets ophavsmand.
  • 3) De i artikel 13 1) fastsatte bestemmelser finder ikke anvendelse.

Artikel 14 bis

  • 1) Uden at der herved gøres indgreb i ophavsmandens rettigheder til værker, som er blevet bearbejdet eller gengivet, er et kinematografisk værk beskyttet som et originalværk. Indehaveren af ophavsretten til det kinematografiske værk nyder de samme rettigheder som ophavsmanden til et originalværk, heri indbefattet de i den foregående artikel omhandlede rettigheder.
  • 2) a)Spørgsmålet om, hvem der har ophavsretten til et kinematografisk værk, afgøres af lovgivningen i det land, hvor beskyttelsen kræves.
  • b) I de unionslande, hvis lovgivning blandt indehaverne af ophavsretten til et kinematografisk værk medregner ophavsmænd, som har ydet bidrag til fremstillingen af værket, kan sådanne ophavsmænd, hvis de har påtaget sig at yde sådanne bidrag, og der ikke foreligger modsat eller speciel aftale, dog ikke modsætte sig det kinematografiske værks reproduktion, spredning, offentlige fremførelse, overføring til almenheden ved hjælp af tråd, udsendelse i radio eller dets overføring til almenheden på anden måde, ligesom de heller ikke kan modsætte sig, at værket forsynes med undertekster, eller at teksten eftersynkroniseres.
  • c) Spørgsmålet om, hvorvidt den ovenfor omhandlede forpligtelse til at yde bidrag til det kinematografiske værks fremstilling i relation til bestemmelsen under b), skal være påtaget ved en skriftlig aftale eller en skriftlig akt med samme virkning, afgøres af lovgivningen i det land, hvor producenten af det kinematografiske værk har sit hovedsæde eller er bosat. Det er dog forbeholdt lovgivningen i det unionsland, hvor beskyttelsen kræves, at bestemme, at den nævnte forpligtelse skal være påtaget gennem en skriftlig aftale eller en skriftlig akt med samme virkning. De lande, hvis lovgivning indeholder en sådan bestemmelse, skal give generaldirektøren meddelelse herom i en skriftlig erklæring, om hvilken han straks skal underrette alle de andre unionslande.
  • d) Ved »modsat eller speciel aftale« forstås ethvert indskrænkende vilkår, der er relevant i forhold til den nævnte påtagne forpligtelse.
  • 3) Medmindre den nationale lovgivning bestemmer andet, skal bestemmelserne i stk. 2) b) ovenfor ikke finde anvendelse på ophavsmænd til scenario, dialoger og musikværker, som er frembragt med henblik på fremstillingen af det kinematografiske værk, og ej heller på dettes hovedinstruktør. Dog skal de unionslande, hvis lovgivning ikke indeholder regler, der bestemmer, at stk. 2) b) skal finde anvendelse på hovedinstruktøren, meddele dette til generaldirektøren i en skriftlig erklæring, om hvilken han straks skal underrette alle de andre unionslande.

Artikel 14 ter

  • 1) Med hensyn til originalkunstværkers og forfatteres og komponisters originale manuskripter har ophavsmanden - eller efter hans død de personer eller institutioner, som den nationale lovgivning dertil bemyndiger - en uoverdragelig ret til at være medinteresserede i de salgshandlinger, som værket er genstand for efter den første overdragelse fra ophavsmanden selv.
  • 2) Den i foregående stykke omhandlede beskyttelse kan kun kræves i et unionsland, hvis lovgivningen i det land, til hvilket ophavsmanden hører, indrømmer en sådan beskyttelse, og i den udstrækning, den indrømmes af lovgivningen i det land, hvor denne beskyttelse kræves.
  • 3) De nærmere regler med hensyn til opkrævningen og beløbenes størrelse fastsættes i hvert lands nationale lovgivning.

Artikel 15

  • 1) For at ophavsmanden til et litterært eller kunstnerisk værk, som er beskyttet ved denne konvention, indtil andet bevises, skal anses som ophavsmand og følgelig være berettiget til ved domstolene i unionslandene at påkalde retsmidler mod den, der ulovlig har eftergjort værket, er det tilstrækkeligt, at hans navn på sædvanlig måde er angivet på værket. Denne bestemmelse finder anvendelse, selvom dette navn er et pseudonym, når det af ophavsmanden valgte pseudonym ikke efterlader nogen tvivl om hans identitet.
  • 2) Den fysiske eller juridiske person, hvis navn på sædvanlig måde er angivet på et kinematografisk værk, skal, indtil andet bevises, anses som værkets producent.
  • 3) Med hensyn til anonyme og andre pseudonyme værker end dem, der er nævnt i stk. 1), anses den forlægger, hvis navn er angivet på værket, uden yderligere bevis, som ophavsmandens repræsentant, og i denne egenskab er han berettiget til at varetage og gøre ophavsmandens rettigheder gældende. Bestemmelserne i dette stykke ophører med at være gældende, når ophavsmanden afslører sin identitet og godtgør sit krav på at være ophavsmand til værket.
  • 4) a) For så vidt angår ikke-udgivne værker, hvis ophavsmands identitet er ukendt, men for hvilke der er god grund til at antage, at ophavsmanden er statsborger i et unionsland, skal lovgivningen i dette land kunne udpege en myndighed, som skal repræsentere ophavsmanden og være berettiget til at varetage og udøve hans rettigheder i unionslandene.
  • b) Unionslande, som foretager en sådan udpegning i henhold til denne bestemmelse, skal underrette generaldirektøren i en skriftlig erklæring med fuldstændige oplysninger om den således udpegede myndighed. Generaldirektøren skal straks sende meddelelse om denne erklæring til alle de andre unionslande.

Artikel 16

  • 1) Ethvert ulovligt eksemplar af et værk kan beslaglægges i de unionslande, hvor originalværket nyder lovhjemlet beskyttelse.
  • 2) Bestemmelserne i foregående stykke finder også anvendelse på eksemplarer, der hidrører fra et land, hvor værket ikke er beskyttet eller er ophørt med at være det.
  • 3) Beslaglæggelsen foretages i overensstemmelse med hvert lands egen lovgivning.

Artikel 17

Denne konventions bestemmelser indskrænker ikke i nogen henseende den ret, som tilkommer regeringen i hvert af unionens lande, til ved lovgivning eller ved politimæssige bestemmelser at tillade, overvåge eller forbyde spredningen, fremførelsen eller udstillingen af ethvert værk eller frembringelse, med hensyn til hvilke den kompetente myndighed måtte finde det nødvendigt at udøve denne ret.

Artikel 18

  • 1) Denne konvention finder anvendelse på alle værker, som på tidspunktet for dens ikrafttræden endnu ikke er blevet almeneje i deres hjemland som følge af, at beskyttelsestiden er udløbet.
  • 2) Hvis et værk imidlertid ved udløbet af tiden for den beskyttelse, der tidligere var hjemlet det, er blevet almeneje i det land, i hvilket der rejses krav om beskyttelse, skal dette værk ikke påny beskyttes.
  • 3) Anvendelsen af dette princip skal ske i overensstemmelse med de bestemmelser, der er indeholdt i de særlige overenskomster, som angående dette punkt er blevet eller måtte blive afsluttet mellem lande, der tilhører unionen. I mangel af sådanne bestemmelser skal de pågældende lande hvert for sit vedkommende træffe bestemmelse om den nærmere fremgangsmåde ved anvendelsen af dette princip.
  • 4) De fornævnte bestemmelser finder ligeledes anvendelse i tilfælde af nye tiltrædelser af unionen samt i tilfælde af, at beskyttelsens varighed måtte blive forlænget ved anvendelsen af artikel 7 eller ved opgivelse af forbehold.

Artikel 19

Denne konventions bestemmelser forhindrer ikke, at der gøres krav på, at bestemmelser om en videregående beskyttelse bringes i anvendelse, når sådanne bestemmelser måtte være hjemlet i et unionslands lovgivning.

Artikel 20

Regeringerne i unionens lande forbeholder sig ret til indbyrdes at træffe særlige aftaler, for så vidt sådanne aftaler indrømmer ophavsmændene videregående rettigheder end dem, der er fastsat i henhold til konventionen, eller i øvrigt indeholder bestemmelser, der ikke strider mod denne konvention. De bestemmelser i eksisterende aftaler, der opfylder disse betingelser, skal fortsat finde anvendelse.

Artikel 21

  • 1) Særlige bestemmelser om udviklingslandene indeholdes i tillægget til konventionen.
  • 2) Med forbehold af bestemmelserne i artikel 28 1) b) udgør tillægget en integrerende del af denne konvention.

Artikel 22

  • 1) a) Unionen har en forsamling bestående af de unionslande, som er forpligtede i henhold til artiklerne 22 til 26.
  • b) Hvert lands regering repræsenteres af en delegeret, som kan bistås af suppleanter, rådgivere og eksperter.
  • c) Hver delegations udgifter afholdes af den regering, som har udpeget den.
  • 2) a) Forsamlingen skal:
  • I) behandle alle sager vedrørende unionens opretholdelse og udvikling samt gennemførelsen af denne konvention;
  • II) give direktiver vedrørende forberedelsen af revisionskonferencer til Det internationale Bureau for intellektuel ejendomsret (i det følgende benævnt »Det internationale Bureau«), som omtales i den konvention, ifølge hvilken Verdensorganisationen for intellektuel ejendomsret er oprettet (i det følgende benævnt »Organisationen«), idet der tages behørigt hensyn til meningstilkendegivelser fremsat af de unionslande, som ikke er forpligtede i henhold til artiklerne 22 til 26;
  • III) gennemgå og godkende Organisationens generaldirektørs beretninger og hans virksomhed vedrørende unionen og give ham alle nødvendige direktiver angående forhold inden for unionens kompetence;
  • IV) vælge medlemmerne til forsamlingens eksekutivkomite;
  • V) gennemgå og godkende dens eksekutivkomites beretninger og virksomhed og give denne komite direktiver;
  • VI) bestemme unionens program og vedtage dens treårige budget samt godkende dens afsluttende regnskab;
  • VII) fastsætte unionens finansielle regulativer;
  • VIII) nedsætte sådanne ekspertudvalg og arbejdsgrupper, som måtte være nødvendige for unionens arbejde;
  • IX) bestemme, hvilke lande blandt dem, der ikke er medlemmer af unionen, og hvilke mellemstatlige og internationale ikke-statslige organisationer, der kan få adgang til dens møder som observatører;
  • X) vedtage ændringer i artiklerne 22 til 26;
  • XI) træffe enhver anden hensigtsmæssig foranstaltning til fremme af unionens formål;
  • XII) varetage sådanne andre opgaver, som naturligt henhører under denne konvention;
  • XIII) under forbehold af, at den finder det rigtigt, udøve sådanne rettigheder, som er givet den i den konvention, ifølge hvilken Organisationen er oprettet.
  • b) Med hensyn til spørgsmål, som også er af interesse for andre unioner under Organisationens administration, træffer forsamlingen sine afgørelser efter at have indhentet en udtalelse fra koordinationskomiteen.
  • 3) a) Hvert land, som er medlem af forsamlingen, har een stemme.
  • b) Forsamlingen er beslutningsdygtig, når halvdelen af dens medlemslande er repræsenteret.
  • c) Uanset bestemmelserne under litra b) kan forsamlingen træffe beslutninger, hvis antallet af repræsenterede lande i et møde er mindre end halvdelen, men udgør mindst en tredjedel af dens medlemslande; med undtagelse af beslutninger vedrørende dens egen procedure træder sådanne beslutninger dog kun i kraft, hvis følgende betingelser er opfyldt: Det internationale Bureau skal sende meddelelse om sådanne beslutninger til de lande, som er medlemmer af forsamlingen, men ikke var repræsenteret, og skal opfordre disse til inden for et tidsrum af tre måneder fra datoen for meddelelsen skriftligt at tilkendegive deres stemme eller meddele, at de afstår fra at stemme. Hvis de lande, der herefter har tilkendegivet deres stemme eller har meddelt, at de afstår fra at stemme, ved udløbet af dette tidsrum når op på det antal, som manglede for, at selve mødet kunne være beslutningsdygtigt, skal sådanne beslutninger træde i kraft under forudsætning af, at der stadig er det fornødne flertal for beslutningen.
  • d) Med forbehold af bestemmelserne i artikel 26 2) træffer forsamlingen sine beslutninger med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer.
  • e) Afståelser fra at stemme betragtes ikke som stemmer.
  • f) En delegeret kan kun repræsentere eet land og kan kun stemme i dettes navn.
  • g) De unionslande, som ikke er medlemmer af forsamlingen, skal have adgang til dens møder som observatører.
  • 4) a) Forsamlingen afholder ordinært møde en gang hvert tredje kalenderår efter generaldirektørens indkaldelse og - hvis ikke særlige omstændigheder foreligger - i samme periode og på samme sted som Organisationens generalforsamling.
  • b) Forsamlingen afholder ekstraordinært møde efter generaldirektørens indkaldelse på begæring af eksekutivkomiteen eller af en fjerdedel af forsamlingens medlemslande.
  • 5) Forsamlingen fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 23

  • 1) Forsamlingen har en eksekutivkomite.
  • 2) a) Eksekutivkomiteen består af lande valgt af forsamlingen blandt dennes medlemslande. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 25 7) b) skal endvidere det land, på hvis territorium Organisationen har sit hovedsæde, i kraft heraf være medlem af komiteen.
  • b) Regeringen i hvert af eksekutivkomiteens medlemslande repræsenteres af een delegeret, som kan bistås af suppleanter, rådgivere og eksperter.
  • c) Hver delegations udgifter afholdes af den regering, som har udpeget den.
  • 3) Antallet af de lande, som er medlemmer af eksekutivkomiteen, skal svare til en fjerdedel af de lande, som er medlemmer af forsamlingen. Ved fastsættelsen af eksekutivkomiteens medlemstal skal der efter division med fire ses bort fra en eventuel rest.
  • 4) Ved valg af medlemmer til eksekutivkomiteen skal forsamlingen tage behørigt hensyn til en rimelig geografisk fordeling samt til nødvendigheden af, at de lande, som har indgået de særaftaler, der måtte blive truffet i forbindelse med unionen, er repræsenteret i eksekutivkomiteen.
  • 5) a) Hvert medlem af eksekutivkomiteen skal være medlem fra afslutningen af det møde, på hvilket forsamlingen valgte eksekutivkomiteen, til afslutningen af forsamlingens næste ordinære møde.
  • b) Indtil to tredjedele af eksekutivkomiteens medlemmer kan genvælges.
  • c) Forsamlingen fastsætter de nærmere regler for valg og eventuelt genvalg af eksekutivkomiteens medlemmer.
  • 6) a) Eksekutivkomiteen skal:
  • I) Udarbejde udkast til dagsorden for forsamlingen;
  • II) forelægge forsamlingen forslag vedrørende det af generaldirektøren udarbejdede udkast til unionens program og treårige budget;
  • III) inden for programmets og det treårige budgets rammer godkende de af generaldirektøren udarbejdede særlige årlige budgetter og programmer;
  • IV) forelægge forsamlingen generaldirektørens periodiske beretninger og de årlige revisionsberetninger i forbindelse med regnskaberne og fremkomme med kommentarer hertil;
  • V) i overensstemmelse med forsamlingens beslutninger og under hensyntagen til omstændigheder, som måtte indtræffe imellem to ordinære møder afholdt af forsamlingen, træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at unionens program bliver bragt til udførelse af generaldirektøren;
  • VI) varetage sådanne andre opgaver, som er den tildelt ifølge denne konvention.
  • b) Med hensyn til spørgsmål, som også er af interesse for andre unioner under Organisationens administration, træffer eksekutivkomiteen sine beslutninger efter at have indhentet en udtalelse fra Organisationens koordinationskomite.
  • 7) a) Eksekutivkomiteen afholder ordinært møde en gang om året efter indkaldelse fra generaldirektøren, fortrinsvis i samme periode og på samme sted som Organisationens koordinationskomite.
  • b) Eksekutivkomiteen afholder ekstraordinært møde efter indkaldelse fra generaldirektøren, enten på dennes eget initiativ eller på begæring af dens formand eller en fjerdedel af dens medlemmer.
  • 8) a) Hvert land, som er medlem af eksekutivkomiteen, har een stemme.
  • b) Eksekutivkomiteen er beslutningsdygtig, når halvdelen af dens medlemmer er repræsenteret.
  • c) Beslutninger træffes ved simpelt flertal af de afgivne stemmer.
  • d) Afståelser fra at stemme betragtes ikke som stemmer.
  • e) En delegeret kan kun repræsentere eet land, og kan kun stemme i dettes navn.
  • 9) De unionslande, som ikke er medlemmer af eksekutivkomiteen, har adgang til dens møder som observatører.
  • 10) Eksekutivkomiteen fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 24

  • 1) a) De administrative opgaver vedrørende unionen udføres af Det internationale Bureau, som er en fortsættelse af unionens bureau forenet med bureauet for den union, der er oprettet ifølge den internationale konvention om beskyttelse af industriel ejendomsret.
  • b) Det internationale Bureau skal først og fremmest være sekretariat for unionens forskellige organer.
  • c) Organisationens generaldirektør er unionens højeste embedsmand og repræsenterer unionen.
  • 2) Det internationale Bureau skal indsamle og offentliggøre oplysninger om beskyttelsen af ophavsret. Hvert land, som er medlem af unionen, skal omgående give Det internationale Bureau meddelelse om alle nye love og officielle bestemmelser angående beskyttelsen af ophavsret.
  • 3) Det internationale Bureau skal udgive et månedsblad.
  • 4) Det internationale Bureau skal på begæring give ethvert unionsland oplysning om forhold vedrørende beskyttelsen af ophavsret.
  • 5) Det internationale Bureau skal foretage undersøgelser og yde tjenester til fremme af beskyttelsen af ophavsret.
  • 6) Generaldirektøren og medarbejdere udpeget af ham deltager uden stemmeret i alle forsamlingens, eksekutivkomiteens og alle andre ekspertkomiteers eller arbejdsgruppers møder. Generaldirektøren eller en af ham udpeget medarbejder er i medfør af sin stilling disse organers sekretær.
  • 7) a) I overensstemmelse med forsamlingens direktiver og i samarbejde med eksekutivkomiteen forbereder Det internationale Bureau konferencerne vedrørende revision af konventionens bestemmelser, bortset fra artiklerne 22 til 26.
  • b) Det internationale Bureau kan rådføre sig med mellemstatlige og internationale ikke-statslige organisationer angående forberedelser til revisionskonferencer.
  • c) Generaldirektøren og personer udpeget af ham deltager uden stemmeret i drøftelserne på sådanne konferencer.
  • 8) Det internationale Bureau skal varetage enhver anden opgave, som måtte blive det tildelt.

Artikel 25

  • 1) a) Unionen skal have et budget.
  • b) Unionens budget omfatter unionens egne indtægter og udgifter, dens bidrag til unionernes fælles udgiftsbudget samt det beløb, der eventuelt stilles til rådighed for Organisationens konferences budget.
  • c) Udgifter, der ikke udelukkende kan tilskrives unionen, men tillige een eller flere andre unioner under Organisationens administration, anses som unionernes fælles udgifter. Unionens andel i sådanne fælles udgifter afhænger af den interesse, unionen har i dem.
  • 2) Unionens budget fastsættes med behørig hensyntagen til behovet for koordinering med budgetterne for de andre unioner under Organisationens administration.
  • 3) Unionens budget finansieres af følgende midler:
  • I) bidrag fra unionslandene;
  • II) gebyrer og afgifter, som skal erlægges for Det internationale Bureaus tjenester i forbindelse med unionen;
  • III) salg af eller udgifter for Det internationale Bureaus publikationer i forbindelse med unionen;
  • IV) gaver, testamentariske ydelser og anden økonomisk støtte;
  • V) leje-, rente- og andre forskellige indtægter.
  • 4) a) Hvert unionsland skal med henblik på fastsættelsen af dets bidrag til budgettet tilhøre en bestemt klasse og betale sine årlige bidrag på grundlag af et antal enheder, der fastsættes som følger:
      
    
     Klasse I ......................................  25  
    
     Klasse II .....................................  20  
    
     Klasse III ....................................  15  
    
     Klasse IV .....................................  10  
    
     Klasse V ......................................   5  
    
     Klasse VI .....................................   3  
    
     Klasse VII ....................................   1  
    
    
  • b) Hvert land skal, dersom dette ikke allerede er gjort, samtidig med deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument angive, til hvilken klasse det ønsker at høre. Ethvert land kan skifte klasse. Hvis et land vælger en lavere klasse, skal det meddele dette til forsamlingen på et af dennes ordinære møder. En sådan ændring træder i kraft fra begyndelsen af det kalenderår, der følger efter mødet.
  • c) Hvert lands årlige bidrag skal udgøre et beløb, der står i samme forhold til det samlede beløb, hvormed alle lande bidrager til unionens årlige budget, som forholdet mellem dets enheder og det samlede antal af alle de bidragende landes enheder.
  • d) Bidrag forfalder den 1. januar hvert år.
  • e) Et land, som er i restance med betalingen af sit bidrag, har ingen stemmeret i nogen af de af unionens organer, hvoraf det er medlem, hvis restancebeløbet er lig med eller overstiger de bidragsbeløb, som det skylder for de forudgående to hele år. Imidlertid kan ethvert af unionens organer tillade det pågældende land fortsat at udøve sin stemmeret i dette organ, hvis og så længe det godtgøres, at den forsinkede betaling skyldes særlige og uundgåelige omstændigheder.
  • f) Hvis budgettet ikke er vedtaget, før en ny regnskabsperiode begynder, skal det i overensstemmelse med de finansielle regulativer ligge på samme niveau som det foregående års budget.
  • 5) Størrelsen af de gebyrer og afgifter, som skal erlægges for Det internationale Bureaus tjenester i forbindelse med unionen, skal fastsættes af generaldirektøren og af denne meddeles til forsamlingen og eksekutivkomiteen.
  • 6) a) Unionen skal have driftskapital, som tilvejebringes ved en engangsindbetaling for hvert unionsland. Hvis driftskapitalen bliver utilstrækkelig, skal en forhøjelse besluttes af forsamlingen.
  • b) Størrelsen af hvert lands engangsindbetaling til driftskapitalen eller/og dets andel i forhøjelser af denne skal udgøre en forholdsmæssig andel af det pågældende lands bidrag for det år, da driftskapitalen blev tilvejebragt eller forhøjelsen besluttet.
  • c) Andelen og betalingsvilkårene fastsættes af forsamlingen efter generaldirektørens forslag og efter, at forsamlingen har indhentet en udtalelse fra koordinationskomiteen.
  • 7) a) I den overenskomst om hovedsædet, som afsluttes med det land, på hvis territorium Organisationen har sit hovedsæde, skal det bestemmes, at det pågældende land skal yde forskud, når driftskapitalen er utilstrækkelig. Størrelsen af sådanne forskud og de betingelser, på hvilke de ydes, skal i hvert enkelt tilfælde fastsættes i særlige aftaler mellem det pågældende land og Organisationen. Så længe det pågældende land er forpligtet til at yde forskud, skal det i kraft heraf have sæde i eksekutivkomiteen.
  • b) Det under litra a) nævnte land og Organisationen skal hver for sig ved skriftlig meddelelse have ret til at opsige forpligtelsen til at yde forskud. Opsigelsen får virkning tre år efter udløbet af det år, i hvilket den er blevet meddelt.
  • 8) I henhold til de finansielle regulativer skal regnskaberne revideres af et eller flere af unionens lande eller af udenforstående revisorer. Disse udpeges, dersom de ønsker det, af forsamlingen.

Artikel 26

  • 1) Forslag til ændring af artiklerne 22, 23, 24, 25 samt af denne artikel kan fremsættes af ethvert af forsamlingens medlemslande, af eksekutivkomiteen eller af generaldirektøren. Generaldirektøren skal give forsamlingens medlemslande meddelelse om sådanne forslag mindst seks måneder forud for deres behandling i forsamlingen.
  • 2) Ændringer af de i stk. 1) nævnte artikler skal vedtages af forsamlingen. Ændringer kan vedtages med tre fjerdedele af de afgivne stemmer, dog skal enhver ændring af artikel 22 og dette stykke vedtages med fire femtedele af de afgivne stemmer.
  • 3) Enhver ændring af de i stk. 1) nævnte artikler træder i kraft en måned efter, at generaldirektøren fra tre fjerdedele af de lande, som var medlemmer af forsamlingen på det tidspunkt, da denne vedtog ændringen, har modtaget skriftlig meddelelse om godkendelse vedtaget af de respektive lande i henhold til deres forfatning. Enhver således godkendt ændring af de nævnte artikler er bindende for alle lande, som er medlemmer af forsamlingen på det tidspunkt, da ændringen træder i kraft, eller som bliver medlemmer af denne på et senere tidspunkt, dog således, at en ændring, som forøger unionslandenes finansielle forpligtelser, kun skal være bindende for de lande, som har givet meddelelse om deres godkendelse af en sådan ændring.

Artikel 27

  • 1) Denne konvention skal underkastes revision med henblik på indførelsen af ændringer til forbedring af unionens system.
  • 2) Med dette formål for øje skal konferencer afholdes successivt i unionens lande af disses delegerede.
  • 3) Med forbehold af bestemmelserne i artikel 26, som angår ændring af artiklerne 22 til 26, kræver enhver revision af denne akt, heri indbefattet tillægget, enstemmighed.

Artikel 28

  • 1) a) Ethvert land inden for unionen, som har undertegnet denne akt, kan ratificere den, og hvis det ikke har undertegnet den, kan det tiltræde den. Ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos generaldirektøren.
  • b) Ethvert land inden for unionen kan i sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at dets ratifikation eller tiltrædelse ikke gælder artiklerne 1 til 21 og tillægget; har landet allerede afgivet erklæring i henhold til artikel VI 1) i tillægget, kan det dog i instrumentet alene erklære, at ratifikationen eller tiltrædelsen ikke gælder artiklerne 1 til 20.
  • c) Ethvert land inden for unionen, som i overensstemmelse med litra b) har undtaget bestemmelser omtalt heri fra virkningerne af dets ratifikation eller tiltrædelse, kan på ethvert senere tidspunkt erklære, at dets ratifikation eller tiltrædelse nu også skal være gældende for disse bestemmelser. En sådan erklæring skal deponeres hos generaldirektøren.
  • 2) a) Artiklerne 1 til 21 og tillægget træder i kraft tre måneder efter at følgende to betingelser er blevet opfyldt:
  • I) Mindst fem unionslande har ratificeret eller tiltrådt denne akt uden at afgive erklæring i overensstemmelse med stk. 1) b),
  • II) Amerikas forenede Stater, Frankrig, Spanien og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland er blevet bundet af den i Paris den 24. juli 1971 reviderede Verdenskonvention om Ophavsret.
  • b) Ikrafttrædelsen efter litra a) får virkning for de lande inden for unionen, som senest tre måneder før ikrafttrædelsen har deponeret ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter uden at afgive erklæring i overensstemmelse med stk. 1) b).
  • c) For så vidt angår ethvert land inden for unionen, på hvilket bestemmelserne i litra b) ikke finder anvendelse, og som ratificerer eller tiltræder denne akt uden at afgive erklæring i overensstemmelse med stk. 1) b), træder artiklerne 1 til 21 og tillægget i kraft tre måneder efter den dato, på hvilken generaldirektøren har givet meddelelse om deponering af vedkommende ratifikations- eller tiltrædelsesdokument, med mindre en senere dato er angivet i det deponerede instrument. I sidstnævnte tilfælde træder artiklerne 1 til 21 og tillægget i kraft for dette land på den således angivne dato.
  • d) Bestemmelserne i litra a) til c) berører ikke anvendelsen af artikel VI i tillægget.
  • 3) For så vidt angår ethvert land inden for unionen, som ratificerer eller tiltræder denne akt med eller uden erklæring i overensstemmelse med stk. 1) b), træder artiklerne 22 til 38 i kraft tre måneder efter den dato, på hvilken generaldirektøren har givet meddelelse om deponering af vedkommende ratifikations- eller tiltrædelsesdokument, med mindre en senere dato er angivet i det deponerede instrument. I sidstnævnte tilfælde træder artiklerne 22 til 38 i kraft for dette land på den således angivne dato.

Artikel 29

  • 1) Ethvert land uden for unionen kan tiltræde denne akt og derved blive medlem af unionen. Tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos generaldirektøren.
  • 2) a) Med forbehold for så vidt angår litra b) træder denne konvention i kraft for ethvert land uden for unionen tre måneder efter den dato, på hvilken generaldirektøren har givet meddelelse om deponering af dets tiltrædelsesinstrument, med mindre en senere dato er angivet i det deponerede instrument. I sidstnævnte tilfælde træder denne konvention i kraft for dette land på den således angivne dato.
  • b) Hvis ikrafttrædelse i henhold til litra a) finder sted inden artiklerne 1 til 21 og tillægget træder i kraft i henhold til artikel 28 2) a), er vedkommende land i mellemtiden bundet af artiklerne 1 til 20 i Bruxellesakten af denne konvention, som træder i stedet for artiklerne 1 til 21 og tillægget.

Artikel 29 bis

Ratifikation eller tiltrædelse af denne akt af ethvert land, som ikke er bundet af artiklerne 22 til 38 i Stockholm-akten af denne konvention, er, alene for så vidt angår anvendelse af artikel 14 2) i konventionen om oprettelse af organisationen, ligeværdig med ratifikation eller tiltrædelse af Stockholm-akten, med den begrænsning, som er indeholdt i artikel 28 1) b) i) i den nævnte akt.

Artikel 30

  • 1) Med forbehold af de undtagelser, der tillades efter stk. 2), artiklerne 28 1) b), 33 2), og tillægget, medfører ratifikation eller tiltrædelse automatisk godkendelse af alle denne akts bestemmelser og adgang til de hermed forbundne fordele.
  • 2) a) Ethvert af unionens medlemslande, der ratificerer eller tiltræder denne akt, bevarer, med forbehold af artikel V 2) i tillægget, fordelene i forbindelse med de forbehold, det tidligere har taget, på betingelse af, at det afgiver en erklæring herom på det tidspunkt, da det deponerer sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
  • b) Ethvert land uden for unionen kan, når det tiltræder denne konvention og med forbehold af artikel V 2) i tillægget, erklære, at det har til hensigt, i hvert fald midlertidigt, at erstatte artikel 8 vedrørende retten til oversættelse med bestemmelserne i artikel 5 i unionskonventionen af 1886, som kompletteret i Paris i 1896, under udtrykkelig forudsætning af, at de nævnte bestemmelser kun finder anvendelse for så vidt angår oversættelser til et sprog i almindelig brug i det pågældende land. Med forbehold af artikel I 6) b) i tillægget har ethvert land med hensyn til retten til oversættelse af værker, hvis hjemland er et land, der benytter sig af et sådant forbehold, ret til at gøre brug af en beskyttelse svarende til den beskyttelse, som gives af det nævnte land.
  • c) Ethvert land kan til enhver tid ved meddelelse til generaldirektøren trække sådanne forbehold tilbage.

Artikel 31

  • 1) Ethvert land kan i sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument erklære, eller kan på et hvilket som helst senere tidspunkt ved skriftlig meddelelse underrette generaldirektøren om, at denne konvention gælder for alle eller en del af de i erklæringen eller meddelelsen angivne territorier, for hvis udenrigsanliggender det er ansvarligt.
  • 2) Ethvert land, som har afgivet en sådan erklæring, eller givet en sådan meddelelse, kan på et hvilket som helst tidspunkt meddele generaldirektøren, at denne konvention ophører med at være gældende for alle eller en del af sådanne territorier.
  • 3) a) Enhver erklæring afgivet i henhold til stk. 1) får virkning på samme dato som den ratifikation eller tiltrædelse, der indeholdt erklæringen, og enhver meddelelse givet i henhold til samme stykke får virkning tre månder efter, at generaldirektøren har givet meddelelse herom.
  • b) Enhver meddelelse givet i henhold til stk. 2) får virkning tolv måneder efter, at generaldirektøren har modtaget den.
  • 4) Denne artikel skal på ingen måde forstås sådan, at den indebærer et unionslands anerkendelse eller stiltiende godkendelse af den faktiske situation vedrørende et territorium, på hvilket denne konvention er gjort gældende af et andet unionsland i kraft af en erklæring i medfør af stk. 1).

Artikel 32

  • 1) I det omfang denne akt finder anvendelse, erstatter den, for så vidt angår forholdet mellem unionslandene, Bernerkonventionen af 9. september 1886 og efterfølgende reviderede akter. De akter, der tidligere har været i kraft, skal, enten i deres helhed eller i det omfang de ikke erstattes af denne akt i kraft af foregående sætning, fortsat finde anvendelse i forholdet til unionslande, som ikke ratificerer eller tiltræder denne akt.
  • 2) Under forbehold af bestemmelserne i stk. 3) skal lande uden for unionen, som bliver deltagere i denne akt, anvende den over for ethvert unionsland, der ikke er bundet af denne akt, eller som, selv om det er bundet af denne akt, har afgivet en erklæring i overensstemmelse med artikel 28 1) b). Sådanne lande anerkender, at det pågældende unionsland i sit forhold over for dem:
  • I) kan anvende bestemmelserne i den seneste akt, af hvilken det er bundet, og
  • II) med forbehold af artikel I 6) i tillægget har ret til at tilpasse beskyttelsen til det i denne akt fastsatte niveau.
  • 3) Ethvert land, som har benyttet sig af nogen af de fordele, som nævnes i tillægget, kan anvende de bestemmelser i tillægget, som vedrører den eller de fordele, som det har benyttet sig af, i forhold til ethvert andet unionsland, som ikke er bundet af denne akt, under forudsætning af, at sidstnævnte land har godkendt anvendelsen af de nævnte bestemmelser.

Artikel 33

  • 1) Enhver strid mellem to eller flere unionslande om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, som ikke afgøres ved forhandling, kan af ethvert af de pågældende lande forelægges Den mellemfolkelige Domstol efter anmodning i overensstemmelse med denne domstols statut, med mindre de pågældende lande enes om en anden måde at afgøre sagen på. Det land, der indbringer striden for domstolen, skal give Det internationale Bureau meddelelse herom; Det internationale Bureau skal bringe sagen til de andre unionslandes kundskab.
  • 2) Ethvert land kan på det tidspunkt, da det undertegner denne akt eller deponerer sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, erklære, at det ikke anser sig bundet af bestemmelserne i stk. 1). For så vidt angår enhver strid mellem et sådant land og ethvert andet af unionens lande, skal bestemmelserne i stk. 1) ikke finde anvendelse.
  • 3) Ethvert land, som har afgivet en erklæring i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2), kan til enhver tid trække sin erklæring tilbage ved meddelelse til generaldirektøren.

Artikel 34

  • 1) Med forbehold af artikel 29 bis kan intet land, når artikel 1 til 21 og bilaget er trådt i kraft, ratificere eller tiltræde denne konventions tidligere akter.
  • 2) Når artiklerne 1 til 21 og bilaget er trådt i kraft, kan intet land afgive en erklæring i medfør af art. 5 i den til Stockholm-akten knyttede Protokol vedrørende udviklingslande.

Artikel 35

  • 1) Denne konvention forbliver i kraft uden tidsmæssig begrænsning.
  • 2) Ethvert land kan opsige denne akt ved meddelelse til generaldirektøren. En sådan opsigelse omfatter også opsigelse af alle tidligere akter og berører kun det land, som giver den, idet konventionen forbliver i fuld kraft og med fuld virkning, for så vidt angår de andre lande inden for unionen.
  • 3) Opsigelsen træder i kraft et år efter den dag, på hvilken generaldirektøren har modtaget meddelelsen.
  • 4) Retten til opsigelse, som bestemt i denne artikel, må ikke udøves af noget land før udløbet af fem år fra den dato, på hvilken det bliver medlem af unionen.

Artikel 36

  • 1) Ethvert land, som er deltager i denne konvention, forpligter sig til i overensstemmelse med sin forfatning at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre denne konventions anvendelse.
  • 2) Det forudsættes, at et land på det tidspunkt, da det bliver bundet af denne konvention, ifølge sin interne lovgivning vil være i stand til at lade denne konventions bestemmelser træde i kraft.

Artikel 37

  • 1) a) Denne akt skal undertegnes i eet eksemplar på engelsk og fransk og skal, med forbehold af stk. 2), deponeres hos generaldirektøren.
  • b) Officielle tekster skal efter samråd med de interesserede regeringer udarbejdes af generaldirektøren på arabisk, italiensk, portugisisk, spansk og tysk, samt sådanne andre sprog, som forsamlingen måtte bestemme.
  • c) I tilfælde af meningsforskelle med hensyn til fortolkningen af de forskellige tekster skal den franske tekst være gældende.
  • 2) Denne akt skal stå åben for undertegnelse indtil den 31. januar 1972. Indtil denne dato skal det i stk. 1) a) nævnte eksemplar deponeres hos den franske republiks regering.
  • 3) Generaldirektøren skal fremsende to bekræftede kopier af denne akts undertegnede tekst til regeringerne i alle unionens lande og til regeringen i ethvert andet land, som måtte fremsætte begæring herom.
  • 4) Generaldirektøren skal indregistrere denne akt i De forenede Nationers sekretariat.
  • 5) Generaldirektøren skal give regeringerne i alle unionens lande meddelelse om undertegnelser, deponeringer af ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter og alle erklæringer indeholdt i sådanne dokumenter eller afgivet i overensstemmelse med artiklerne 28 1) c), 30 2) a) og b), og 33 2), ikrafttræden af enhver af denne akts bestemmelser, meddelelser om opsigelse, og meddelelser ifølge artiklerne 30 2) c), 31 1) og 2), 33 3) og 38 1) samt tillægget.

Artikel 38

  • 1) Unionslande, som ikke har ratificeret eller tiltrådt denne akt, og som ikke er bundet af artiklerne 22 til 26 i Stockholm-akten, kan, hvis de ønsker det, indtil den 26. april 1975 udøve de rettigheder, der omtales i de nævnte artikler, som om de var bundet af disse. Ethvert land, der ønsker at udøve sådanne rettigheder, skal give skriftlig meddelelse herom til generaldirektøren; denne meddelelse får virkning på datoen for dens modtagelse. Sådanne lande skal anses som medlemmer af forsamlingen indtil den nævnte dato.
  • 2) Så længe der er lande inden for unionen, som ikke er blevet medlemmer af organisationen, skal organisationens internationale bureau også fungere som unionens bureau og generaldirektøren som direktør for det nævnte bureau.
  • 3) Når alle unionens lande er blevet medlemmer af organisationen, skal unionens bureaus rettigheder, forpligtelser og ejendom overgå til organisationens internationale bureau.

TILLÆG

Særlige bestemmelser vedrørende udviklingslandene

Artikel I

  • 1) Ethvert land, der ifølge De forenede Nationers generalforsamlings praksis betragtes som et udviklingsland, og som ratificerer eller tiltræder denne akt, hvoraf dette tillæg udgør en integrerende del, og som, under hensyn til sin økonomiske situation og sine sociale eller kulturelle behov, ikke ser sig umiddelbart i stand til at træffe foranstaltninger til beskyttelse af alle de i akten hjemlede rettigheder, kan, i en meddelelse, som deponeres hos generaldirektøren på det tidspunkt, da det deponerer sit ratifikations- eller tiltrædelsesdokument, eller, med forbehold af artikel V 1) c), på et hvilket som helst senere tidspunkt, erklære, at det vil gøre brug af de beføjelser, der omhandles i artikel II, eller i artikel III, eller af begge disse sæt af beføjelser. I stedet for at gøre brug af de i artikel II omhandlede beføjelser kan det fremsætte en erklæring i overensstemmelse med artikel V 1) a).
  • 2) a) Enhver erklæring i henhold til stk. 1), der fremsættes før udløbet af en periode af ti år fra ikrafttrædelsen af artiklerne 1 til 21 og dette tillæg i overensstemmelse med artikel 28 2), har gyldighed indtil udløbet af den nævnte periode. Den kan fornys i sin helhed eller delvis for yderligere perioder af ti år ved en meddelelse, som deponeres hos generaldirektøren højst femten og mindst tre måneder før udløbet af den pågældende tiårsperiode.
  • b) Enhver erklæring i henhold til stk. 1), der fremsættes efter udløbet af en tiårig periode regnet fra ikrafttrædelsen af artiklerne 1 til 21 og dette tillæg i henhold til artikel 28 2), har gyldighed indtil udløbet af den pågældende tiårige periode. Den kan fornys i overensstemmelse med andet punktum under litra a) ovenfor.
  • 3) Ethvert unionsland, som ikke mere betragtes som et udviklingsland i henhold til stk. 1), er ikke længere berettiget til at forny sin erklæring i henhold til bestemmelserne i stk. 2). Uanset om landet formelt trækker sin erklæring tilbage eller ikke, er det udelukket fra at gøre brug af de i stk. 1) omhandlede beføjelser enten fra udgangen af den løbende tiårsperiode eller fra udløbet af en periode af tre år efter det tidspunkt, fra hvilket det ikke længere betragtes som et udviklingsland, alt efter hvilken af disse frister, der udløber sidst.
  • 4) Når der på det tidspunkt, da en erklæring, der er fremsat i henhold til stk. 1) eller 2), ophører med at have gyldighed, forefindes et oplag af eksemplarer, som er fremstillet i henhold til en licens, givet i medfør af dette tillæg, kan sådanne eksemplarer fremdeles spredes, indtil oplaget er udtømt.
  • 5) Ethvert land, som er bundet af denne akts bestemmelser, og som har deponeret en erklæring eller en meddelelse i overensstemmelse med artikel 31 1) med hensyn til konventionens anvendelse på et bestemt territorium, hvis situation kan anses som værende analog med den, der gælder for de i stk. 1) omhandlede lande, kan, for så vidt angår et sådant territorium, fremsætte en erklæring, som den i stk. 1) nævnte samt meddelelse om fornyelse som nævnt i stk. 2). Så længe en sådan erklæring eller meddelelse har gyldighed, finder nærværende tillægs bestemmelser anvendelse på det territorium, som erklæringen eller meddelelsen angik.
  • 6) a) Den omstændighed, at et land gør brug af en eller flere af de i stk. 1) omhandlede beføjelser, berettiger ikke et andet land til at yde mindre beskyttelse af værker, hvis hjemland er det først nævnte land, end den, det er forpligtet til at yde i henhold til artiklerne 1 til 20.
  • b) Retten til gensidighed ifølge artikel 30 2) b), andet punktum, kan ikke udøves med hensyn til værker, hvis hjemland er et land, som har afgivet en erklæring i henhold til artikel V 1) a) før udløbet af den frist, der skal anvendes i henhold til artikel I 3).

Artikel II

  • 1) Ethvert land, som har erklæret, at det vil gøre brug af de i denne artikel omhandlede beføjelser, har, for så vidt angår værker, der er udgivet i trykt eller tilsvarende reproduktionsform, ret til at erstatte den i artikel 8 omhandlede eneret til oversættelse med et system af ikke-eksklusive og ikke-overdragelige licenser, meddelt af en dertil kompetent myndighed på følgende betingelser og i overensstemmelse med artikel IV.
  • 2) a) Hvis der, efter udløbet af en periode af tre år, eller af den længere periode, der er fastsat i det pågældende lands lovgivning, regnet fra dagen for den første udgivelse af værket, ikke af indehaveren af oversættelsesretten eller med hans samtykke er udgivet en oversættelse af værket på et sprog, som er i almindelig brug i det pågældende land, kan med forbehold af, hvad der følger af stk. 3), enhver statsborger i dette land opnå licens til at foretage en oversættelse af værket til det nævnte sprog og til at udgive oversættelsen i trykt eller tilsvarende reproduktionsform.
  • b) Licens på de i nærværende artikel fastsatte betingelser kan også gives, dersom alle oplag af den oversættelse, der er udgivet på det pågældende sprog, er udsolgt fra forlaget.
  • 3) a) Med hensyn til oversættelser til et sprog, som ikke er i almindelig brug i et eller flere af de udviklede lande, som er medlemmer af unionen, skal en periode af et år sættes i stedet for den i stk. 2) a) omhandlede treårsperiode.
  • b) Ethvert af de i stk. 1) omhandlede lande kan, med tilladelse fra alle de udviklede lande, der er medlemmer af unionen, og i hvilke det samme sprog er i almindelig brug, med hensyn til oversættelser til dette sprog erstatte den i stk. 2) a) omhandlede periode af tre år med en kortere periode som fastsættes i forbindelse med den nævnte tilladelse, men som ikke må være kortere end et år. Dog skal bestemmelserne i foregående punktum ikke finde anvendelse, når det pågældende sprog er engelsk, fransk eller spansk. Generaldirektøren skal underrettes om enhver tilladelse til overenskomst, som den her omhandlede af de regeringer, som har indgået den.
  • 4) a) Licenser i henhold til denne artikel, som kan opnås efter tre år, kan ikke udstedes, før en yderligere periode af seks måneder er forløbet, og licenser, der kan opnås efter et år, kan ikke udstedes, før en yderligere periode af ni måneder er forløbet.
  • I) fra den dato, da ansøgeren opfylder de i artikel IV 1) omhandlede formelle betingelser, eller,
  • II) når man ikke ved, hvem der er indehaver af oversættelsesretten, eller kender hans adresse, fra den dato, da ansøgeren i overensstemmelse med artikel IV 2) til de der nævnte adressater fremsender genparter af den ansøgning, som han har indsendt til den myndighed, der har kompetence til at udstede licensen.
  • b) Hvis en oversættelse til det sprog, for hvilket licens er søgt, i løbet af den omtalte periode af seks eller ni måneder er udgivet af indehaveren af oversættelsesretten eller med hans samtykke, kan licens i henhold til denne artikel ikke meddeles.
  • 5) Licens i henhold til denne artikel kan kun udstedes med henblik på oversættelsens brug i skoler og højere læreanstalter eller ved forskning.
  • 6) Hvis en oversættelse af et værk udgives af indehaveren af oversættelsesretten eller med hans samtykke til en pris, som står i rimeligt forhold til den, der normalt beregnes i landet for tilsvarende værker, ophører enhver licens, som er udstedt i henhold til denne artikel, hvis oversættelsen er til det samme sprog og af stort set det samme indhold, som den i henhold til licensen udgivne oversættelse. Eksemplarer, som allerede er fremstillet, før licensen ophører, kan fremdeles spredes, indtil oplaget er udsolgt.
  • 7) For værker, som hovedsagelig består af illustrationer, kan licens til at foretage og udgive en oversættelse af teksten og til at reproducere og udgive illustrationerne kun meddeles, hvis også betingelserne i artikel III er opfyldt.
  • 8) Licens kan ikke udstedes i henhold til denne artikel, når ophavsmanden har kaldt alle eksemplarer af sit værk tilbage fra den almindelige handel.
  • 9) a) Licens til at foretage en oversættelse af et værk, som er udgivet i trykt eller tilsvarende reproduktionsform, kan også meddeles radioforetagender, der har deres hovedsæde i et af de i stk. 1) omhandlede lande, efter at en ansøgning fra et sådant foretagende er tilstillet den kompetente myndighed i det pågældende land, under forudsætning af, at alle de følgende betingelser opfyldes:
  • I) at oversættelsen foretages fra et eksemplar, der er fremstillet og erhvervet i overensstemmelse med landets love;
  • II) at oversættelsen kun bruges i radioudsendelser, der udelukkende er beregnet til undervisning eller til spredning af tekniske eller videnskabelige forskningsresultater til eksperter inden for et bestemt fag;
  • III) at oversættelsen udelukkende anvendes til de under II) omhandlede formål i udsendelser, som sker lovligt, og som er beregnet for modtagere inden for det pågældende land, heri indbefattet udsendelser, der foretages ved hjælp af lyd- eller billedoptagelser, som er fremstillet lovligt og udelukkende med henblik på sådanne udsendelser;
  • IV) at ingen anvendelse af oversættelsen sker i kommercielt øjemed.
  • b) Lyd- eller billedoptagelser af en oversættelse, som er foretaget af et radioforetagende i henhold til en licens, der er meddelt i overensstemmelse med dette stykke, kan til de formål og på de vilkår, som er omtalt under litra a), og med det pågældende radioforetagendes samtykke, også anvendes af ethvert andet radioforetagende, der har sit hovedsæde i det land, hvis kompetente myndighed har meddelt den pågældende licens.
  • c) Under forudsætning af, at alle de under litra a) fastsatte kriterier og betingelser er opfyldt, kan licens også meddeles et radioforetagende til at oversætte enhver tekst, der indgår i en audio-visuel optagelse, som er foretaget og udgivet med det udelukkende formål at blive anvendt i forbindelse med undervisning i skoler og højere læreanstalter.
  • d) Med forbehold af litra a) til c) skal bestemmelserne i stk. 1-8 finde anvendelse med hensyn til meddelelsen og udøvelsen af enhver licens, som udstedes i henhold til dette stykke.

Artikel III

  • 1) Ethvert land, som har erklæret, at det vil gøre brug af de i denne artikel omhandlede beføjelser, er berettiget til at erstatte den i artikel 9 omtalte eneret til reproduktion med et system af ikke-eksklusive og ikke-overdragelige licenser, meddelt af den dertil kompetente myndighed på følgende betingelser og i overensstemmelse med artikel IV.
  • 2) a) Hvis der, for så vidt angår et værk, for hvilket denne artikel finder anvendelse i kraft af stk. 7), efter udløbet af
  • I) den i stk. 3) angivne periode, regnet fra dagen for den første udgivelse af en bestemt udgave af værket, eller
  • II) enhver længere periode fastsat i det i stk. 1) omtalte lands nationale lovgivning, regnet fra samme dato,

ikke i dette land af indehaveren af reproduktionsretten eller med hans samtykke er blevet spredt eksemplarer af en sådan udgave til almenheden eller med henblik på undervisningen i skoler og højere læreanstalter, til en pris, som står i rimeligt forhold til den, der normalt beregnes i det pågældende land for tilsvarende værker, kan enhver statsborger i et sådant land opnå licens til at reproducere og udgive en sådan udgave til denne eller en lavere pris til brug ved undervisningen i skoler og højere læreanstalter.

  • b) Licens til at reproducere og udgive en udgave, som er blevet spredt som beskrevet under a), kan også meddeles på de i denne artikel fastsatte betingelser, hvis der, efter udløbet af den periode, der skal finde anvendelse, ikke i en periode af seks måneder i det pågældende land er blevet udbudt lovligt fremstillede eksemplarer af denne udgave til salg til almenheden eller til brug ved undervisningen i skoler og højere læreanstalter, til en pris, der står i rimeligt forhold til den, der normalt beregnes i landet for tilsvarende værker.
  • 3) Den i stk. 2) a) I) omtalte periode skal være fem år; dog skal perioden
  • I) for værker vedrørende de eksakte videnskaber, naturvidenskaberne, eller teknologien, være tre år, og
  • II) for skønlitterære værker, poesi, dramatiske og musikalske værker, samt for kunstbøger, være syv år.
  • 4) a) Licenser, der efter denne artikel kan opnås efter tre år, kan dog ikke udstedes, før en periode af seks måneder er forløbet
  • I) fra den dato, da ansøgeren har opfyldt de i artikel IV 1) nævnte formelle betingelser, eller,
  • II) når man ikke ved, hvem indehaveren af reproduktionsretten er, eller man ikke kender hans adresse, fra den dato, da ansøgeren som bestemt i artikel IV 2) har fremsendt genparter af den ansøgning, som han har indsendt til den myndighed, der har kompetence til at meddele licensen.
  • b) Når licenser kan opnås efter andre perioder, og artikel IV 2) finder anvendelse, kan licens ikke meddeles, før en periode af tre måneder er forløbet fra datoen for afsendelsen af genparterne af ansøgningen.
  • c) Hvis der i løbet af den under a) og b) omtalte periode af seks eller tre måneder har fundet en spredning sted som beskrevet i stk. 2) a), kan licens ikke meddeles i henhold til denne artikel.
  • d) Licens kan ikke meddeles, når ophavsmanden har tilbagekaldt alle eksemplarer af den udgave, som han har ansøgt om licens til at reproducere og udgive.
  • 5) Licens til at reproducere og udgive en oversættelse af et værk kan ikke gives i henhold til denne artikel i følgende tilfælde:
  • I) når oversættelsen ikke er udgivet af indehaveren af oversættelsesretten eller med hans samtykke, eller
  • II) når oversættelsen ikke er på et sprog, der er i almindelig brug i det land, hvor der er ansøgt om licens.
  • 6) Hvis eksemplarer af en udgave af et værk i det i stk. 1) omtalte land af indehaveren af reproduktionsretten eller med hans samtykke spredes til almenheden eller med henblik på undervisningen i skoler eller i højere læreanstalter, til en pris, der står i rimeligt forhold til den, der normalt beregnes i det pågældende land for tilsvarende værker, skal enhver licens, som er meddelt i henhold til denne artikel, ophøre at have gyldighed, hvis en sådan udgave er på det samme sprog og af stort set det samme indhold som den i henhold til licensen udgivne udgave. Eksemplarer, der allerede er fremstillet inden licensen ophører, kan fremdeles spredes, indtil oplaget er udsolgt.
  • 7) a) Med forbehold af litra b) gælder denne artikel kun for værker, der er udgivet i trykt eller tilsvarende reproduktionsform.
  • b) Denne artikel finder ligeledes anvendelse på audio-visuelle reproduktioner af lovligt foretagne lyd- og billedoptagelser i den udstrækning, de udgør eller indbefatter beskyttede værker, samt på oversættelsen af tekster, som indgår deri, til et sprog, der er i almindelig brug i det land, hvor der er ansøgt om licens, dog under forudsætning af, at de pågældende lyd- og billedoptagelser er fremstillet og udgivet udelukkende med henblik på brug i skoler og højere læreanstalter.

Artikel IV

  • 1) Licens i henhold til artikel II eller artikel III kan kun meddeles, hvis ansøgeren, i overensstemmelse med de regler, der gælder i det pågældende land, godtgør, enten at han har anmodet om, men er blevet nægtet samtykke fra retsindehaveren til at foretage og udgive en oversættelse eller, henholdsvis, til at reproducere og udgive et oplag, eller at han ikke har været i stand til at komme i forbindelse med retsindehaveren til trods for, at han har gjort, hvad der med rimelighed vil kunne forlanges af ham i denne henseende. Samtidig med, at ansøgeren fremsætter sin anmodning til retsindehaveren, skal han underrette ethvert af de i stk. 2) omtalte nationale eller internationale informationscentre.
  • 2) Hvis retsindehaveren ikke kan findes, skal den, der søger licens, i anbefalet luftpostbrev sende genparter af sin ansøgning til den myndighed, der har kompetence til at udstede licensen, til den forlægger, hvis navn forekommer på værket, samt til enhver national eller international informationscentral, som, i en meddelelse herom, der deponeres hos generaldirektøren, måtte være blevet udpeget af regeringen i det land, hvor forlæggeren anses for at have sit hovedsæde.
  • 3) Ophavsmandens navn skal angives på alle eksemplarer af den oversættelse eller reproduktion, som udgives i henhold til en licens, ifølge artikel II eller III. Værkets titel skal forekomme på alle sådanne eksemplarer. Ved en oversættelse skal værkets originaltitel i ethvert tilfælde forekomme på alle de omtalte eksemplarer.
  • 4) a) Ingen licens, som udstedes i henhold til artikel II eller artikel III, omfatter udførsel af eksemplarer, og enhver sådan licens gælder kun for udgivelsen af oversættelsen eller reproduktionen inden for det land, hvor der er søgt om licens.
  • b) For så vidt angår litra a), omfatter begrebet udførsel fremsendelsen af eksemplarer fra et territorium til det land, som for det pågældende territoriums vedkommende har afgivet en erklæring i henhold til artikel I 5).
  • c) Hvor en statslig eller anden offentlig myndighed i et land, som har meddelt licens til at foretage en oversættelse i henhold til artikel II til et andet sprog end engelsk, fransk eller spansk, sender eksemplarer af en oversættelse, som er blevet udgivet i henhold til en sådan licens til et andet land, skal en sådan fremsendelse af eksemplarer ikke anses som udførsel efter litra a), forudsat at alle de følgende betingelser er opfyldt:
  • I) at modtagerne er personer, som er statsborgere i det land, hvis kompetente myndighed har udstedt licensen, eller organisationer, der består af sådanne personer;
  • II) at eksemplarerne kun anvendes til skole- eller universitetsbrug eller til forskningsformål;
  • III) at fremsendelsen af eksemplarerne og den pågældende spredning af disse til modtagerne ikke sker i erhvervsøjemed; og
  • IV) at det land, hvortil eksemplarerne er sendt, har truffet aftale med det land, hvis kompetente myndighed har udstedt licensen, om at tillade modtagelsen eller spredningen eller begge dele, og at generaldirektøren er blevet underrettet om aftalen af regeringen i det land, i hvilket licensen er udstedt.
  • 5) Alle eksemplarerne, der udgives i henhold til en licens i henhold til artikel II eller artikel III, skal være forsynet med en påtegning på det pågældende sprog, som angiver, at eksemplarerne kun må spredes i det land eller på det territorium, som licensen angår.
  • 6) a) Der skal på det nationale plan træffes passende forholdsregler for at sikre:
  • I) at licensen indeholder bestemmelse om ydelse til indehaveren af oversættelses-, henholdsvis reproduktionsretten, af et rimeligt vederlag, som modsvarer niveauet for afgifter, der normalt ydes i henhold til licenser, der frit forhandles mellem personer i de to pågældende lande, og
  • II) at vederlaget betales og overføres. Dersom nationale valutabestemmelser stiller sig hindrende i vejen, skal den kompetente myndighed gøre sit yderste for gennem internationale organer at sikre overførsel i international konvertibel valuta eller valuta af tilsvarende værdi.
  • b) Passende forholdsregler skal træffes inden for den nationale lovgivnings rammer for at sikre en korrekt oversættelse af værket, henholdsvis en nøjagtig gengivelse af den pågældende udgave.

Artikel V

  • 1) a) Ethvert land, som har ret til at afgive erklæring om, at det vil gøre brug af de i artikel II omhandlede beføjelser, kan i stedet herfor på det tidspunkt, da det ratificerer eller tiltræder nærværende konvention:
  • I) når det drejer sig om et land, på hvilket artikel 30 2) a) finder anvendelse, afgive en erklæring i henhold til denne bestemmelse, for så vidt angår oversættelsesretten;
  • II) når det drejer sig om et land, på hvilket artikel 30 2) a) ikke finder anvendelse, og selv om det ikke er et land uden for unionen, afgive en erklæring som omtalt i artikel 30 2) b), første punktum.
  • b) For et land, som ikke mere anses som et udviklingsland i overensstemmelse med artikel I 1), vil en erklæring, som afgives i henhold til nærværende stykke, forblive i kraft indtil den dato, da den periode, som skal anvendes i henhold til artikel I 3), udløber.
  • c) Et land, som har afgivet en erklæring i henhold til dette stykke, kan ikke, selv om det trækker sin erklæring tilbage, senere gøre brug af de i artikel II omhandlede beføjelser.
  • 2) Bortset fra de tilfælde, der omhandles i stk. 3), kan intet land, som har erklæret at ville gøre brug af de i artikel II omhandlede beføjelser senere afgive erklæring i henhold til stk. 1).
  • 3) Et land, som ikke mere anses som et udviklingsland i overensstemmelse med artikel I 1), kan, senest to år inden udløbet af den periode, der skal anvendes i henhold til artikel I 3), afgive erklæring i overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 30 2) b), første punktum, uanset at det ikke er et land, der står uden for unionen. En sådan erklæring får virkning fra den dato, da den periode, der skal anvendes i henhold til artikel I 3), udløber.

Artikel VI

  • 1) Ethvert unionsland kan, fra datoen for denne konventionsakt og på et hvilket som helst tidspunkt, før det bliver bundet af artiklerne 1 til 21 samt af nærværende tillæg, erklære:
  • I) at det - når det drejer sig om et land, der, om det var bundet af artiklerne 1 til 21 samt af dette tillæg, ville være berettiget til at gøre brug af de i artikel I 1) omhandlede beføjelser - vil anvende bestemmelserne i artikel II eller i artikel III eller i begge artikler på værker, hvis hjemland er et land, som, i henhold til punkt II) nedenfor, godkender anvendelsen af disse artikler på sådanne værker, eller som er bundet af artiklerne 1 til 21 samt af dette tillæg; en sådan erklæring kan, i stedet for at henvise til artikel II, henvise til artikel V;
  • II) at det accepteres, at nærværende tillæg anvendes på værker, for hvilke det er hjemland, af lande, som har afgivet en erklæring i henhold til punkt I) ovenfor eller har fremsendt en meddelelse i overensstemmelse med artikel I.
  • 2) Enhver erklæring i henhold til stk. 1), skal afgives skriftligt og skal deponeres hos generaldirektøren. Erklæringen får virkning fra dagen for deponeringen.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 30. marts 1979 hos generaldirektøren for Verdensorganisationen for intellektuel ejendomsret (WIPO) i Geneve, og Bernerkonventionens Parisakt af 24. juli 1971 er hermed trådt i kraft for Danmarks vedkommende den 30. juni 1979.

Foruden Danmark er følgende lande blevet medlemmer af Bernerunionen med virkning fra det ud for hvert land angivne tidspunkt. I fortegnelsen er endvidere ud for de respektive lande anført den seneste akt af Bernerkonventionen, ved hvilken landet er bundet fra den ligeledes anførte dato.

Bernerunionen

Medlemmer af den internationale union til beskyttelse af litterære og kunstneriske værker

  • (Bernerunionen)

oprettet ved Bernerkonventionen (1886), kompletteret i Paris (1896), revideret i Berlin (1908), kompletteret i Bern (1914), revideret i Rom (1928), Bryssel (1948), Stockholm (1967) og Paris (1971)

pr. 1. januar 1981

  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Land      Klasse  Dato for ikrafttrædelse    Seneste akt, ved hvilken  

                   af medlemskab af unionen   staten er bundet,og  

                                              datoen, på hvilken rati-  

                                              fikationen eller tiltræ-  

                                              delsen af denne art fik  

                                              virkning  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Argentina     IV  10. juni 1967   substans:  Bryssel: 10. juni 1967  

                             administration:  Paris: 8. oktober 1980  

                                                              (* 14)  

 Australien   III  14. april 1928             Paris: 1. marts 1978  

                             (* 1)  

 Bahama-øerne VII  10. juli 1973    substans: Bryssel: 10. juli 1973  

                             (* 1)                            (* 5)  

                              administration: Paris: 8. januar 1977  

                                                        (* 6) (* 14)  

 Belgien      III   5. dec. 1887   substans:  Bryssel: 1. august 1951  

                             administration:  Stockholm: 12. feb. 1975  

                                                              (* 7)  

 Benin        VII   3. januar 1961            Paris: 12. marts 1975  

                       (* 1) (* 4)  

 Brasilien    III   9. februar 1922           Paris: 20. april 1975  

 Bulgarien     VI   5. december 1921          Paris: 4. december 1974  

                                                        (* 3) (* 6)  

 Cameroun      VI  21. sept. 1964   substans: Paris: 10. oktober 1974  

                       (* 1) (* 4)  

                              administration: Paris: 10 november 1973  

 Canada       III  10. april 1928   substans: Rom: 1. august 1931  

                            (* 1)  

                              administration: Stockholm: 7. juli 1970  

                                                              (* 7)  

 Central-  

 afrikanske  

 Republik,  

 Den          VII   3. september 1977         Paris: 3. sept. 1977  

                             (* 1)  

 Chile         VI   5. juni 1970              Paris: 10. juli 1975  

 Congo        VII   8. maj 1962               Paris: 5. december 1975  

                       (* 1) (* 4)  

 Costa Rica   VII  10. juni 1978              Paris: 10. juni 1978  

 Cypern        VI  24. februar 1964           Rom: 24. februar 1964  

                       (* 1) (* 4)                      (* 4) (* 8)  

 Danmark       IV   1. juli 1903              Paris: 30. juni 1979  

 Egypten      VII   7. juni 1977              Paris: 7. juni 1977  

                                                              (* 6)  

 Elfenbens-  

 kysten        VI 1. januar 1962   substans:  Paris: 10. okt. 1974  

                             (* 1)  

                             administration:  Paris: 4. maj 1974  

 Fiji         VII   1. dec. 1971   substans:  Bryssel: 1. dec. 1971  

                       (* 1) (* 4)                      (* 4) (* 5)  

                             administration:  Stockholm:  

                                                      15. marts 1972  

                                                              (* 7)  

 Finland       IV   1. april 1928  substans:  Bryssel: 28. januar 1963  

                             administration:  Stockholm:  

                                                       15. sept. 1970  

                                                              (* 7)  

 Frankrig       I   5. dec. 1887   substans:  Paris: 10. oktober 1974  

                             administration:  Paris: 15. december 1972  

 Gabon        VII  26. marts 1962             Paris: 10. juni 1975  

                             (* 1)  

 Grækenland    VI   9. november 1920          Paris: 8. marts 1976  

 Guinea       VII  20. november 1980          Paris: 20. nov. 1980  

                                                              (* 17)  

 Indien        IV   1. april 1928  substans:  Bryssel: 21. okt. 1958  

                             (* 1)  

                             administration:  Paris: 10. januar 1975  

                                                        (* 6) (* 14)  

 Irland        IV   5. okt. 1927   substans:  Bryssel: 5. juli 1959  

                             (* 1)  

                             administration:  Stockholm: 21. dec. 1970  

                                                              (* 7)  

 Island (* 11) VI   7. september 1947         Rom: 7. september 1947  

 Israel        VI  24. marts 1950  substans:  Bryssel: 1. august 1951  

                             (* 1)  

                             administration:  Stockholm: 29. januar  

                                              eller 26. februar 1970  

                                                        (* 7) (* 15)  

 Italien      III   5. december 1887          Paris: 14. november 1979  

 Japan (* 11)  II  15. juli 1899              Paris: 24. april 1975  

 Jugoslavien    V  17. juni 1930              Paris:  2. sept. 1975  

    (* 11)  

 Libanon       VI  30. september 1947         Rom: 30. september 1947  

                             (* 1)                            (* 8)  

 Libyen        VI  28. september 1976         Paris: 28. sept. 1976  

                                                              (* 6)  

 Liechtenstein VII 30. juli 1931   substans:  Bryssel: 1. august 1951  

                             administration:  Stockholm: 25. maj 1972  

                                                              (* 7)  

 Luxembourg   VII  20. juni 1888              Paris: 20. april 1975  

 Madagaskar    VI   1. januar 1966            Bryssel: 1. januar 1966  

                             (* 1)                            (* 5)  

 Mali         VII  19. marts 1962             Paris: 5. december 1977  

                       (* 1) (* 4)                            (* 4)  

 Malta        VII  21. sept. 1964  substans:  Rom: 21. september 1964  

                             (* 1)                            (* 8)  

                             administration:  Paris: 12. dec. 1977  

                                                        (* 6) (* 14)  

 Marokko       VI  16. juni 1917   substans:  Bryssel: 22. maj 1952  

                             administration:  Stockholm: 6. aug. 1971  

                                                              (* 7)  

 Mauretanien  VII   6. februar 1973           Paris: 21. sept. 1976  

                             (* 1)  

 Mexico        IV  11. juni 1967              Paris: 17. december 1974  

                                                              (* 17)  

 Monaco       VII  30. maj 1889               Paris: 23. november 1974  

 Nederlandene III   1. nov. 1912   substans:  Bryssel: 7. januar 1973  

                             administration:  Paris: 10. januar 1975  

                                                              (* 14)  

 New Zealand    V  24. april 1928             Rom: 4. december 1947  

                             (* 1)  

 Niger        VII   2. maj 1962               Paris: 21. maj 1975  

                       (* 1) (* 4)                            (* 17)  

 Norge         IV  13. april 1896  substans:  Bryssel: 28. jan. 1963  

                                                              (* 2)  

                             administration:  Paris: 13. juni 1974  

                                                              (* 14)  

 Pakistan      VI   5. juli 1948   substans:  Rom: 5. juli 1948  

                             (* 1)                (* 3) (* 8) (* 10)  

                             administration:  Stockholm: 29. januar  

                                              eller 26. februar 1970  

                                                       (* 10) (* 15)  

 Pavestolen   VII  12. september 1935         Paris: 24. april 1975  

 Philippinerne VI   1. august 1951 substans:  Bryssel: 1. august 1951  

                             administration:  Paris: 16. juli 1980  

                                                              (* 14)  

 Polen          V  28. januar 1920            Rom: 21. november 1935  

 Portugal       V  29. marts 1911             Paris: 12. januar 1979  

 Rumænien       V   1. januar 1927 substans:  Rom: 6. august 1936  

                                                              (* 10)  

                             administration:  Stockholm: 29. januar  

                                              eller 26. februar 1970  

                                                 (* 6) (* 10) (* 15)  

 Schweiz      III   5. dec. 1887   substans:  Bryssel: 2. januar 1956  

                             administration:  Stockholm: 4. maj 1970  

                                                              (* 7)  

 Senegal       VI  25. august 1962            Paris: 12. august 1975  

                            (* 1)                             (* 3)  

 Spanien       II   5. dec. 1887   substans:  Paris: 10. oktober 1974  

                             administration:  Paris: 19. februar 1974  

 Sri Lanka    VII  20. juli 1959   substans:  Rom: 20. juli 1959  

                      (* 1) (* 4)                       (* 4) (* 8)  

                             administration:  Paris: 23. sep. 1978  

                                                              (* 14)  

 Storbritannien  

 og Nordirland,  

 Forenede  

 Kongerige      I   5. dec. 1887   substans:  Bryssel: 15. dec. 1957  

                                                              (* 2)  

                             administration:  Stockholm: 29. januar  

                                              eller 26. februar 1970  

                                                        (* 7) (* 15)  

 Suriname     VII  23. februar 1977           Paris: 23. februar 1977  

                             (* 1)                            (* 17)  

 Sverige      III   1. august 1904 substans:  Paris: 10. okt. 1974  

                                                              (* 3)  

                             administration:  Paris: 20. sept. 1973  

 Sydafrika     IV   3. okt. 1928   substans:  Bryssel: 1. august 1951  

                             (* 1)  

                             administration:  Paris: 24. marts 1975  

                                                        (* 6) (* 14)  

 Tchad        VII  25. nov. 1971   substans:  Bryssel: 25. nov. 1971  

                             (* 1)               (* 5) (* 10) (* 13)  

                             administration:  Stockholm: 25. nov. 1971  

                                                              (* 10)  

 Thailand     VII  17. juli 1931   substans:  Berlin: 17. juli 1931  

   (* 12)  

                             administration:  Paris: 29. dec. 1980  

                                                        (* 6) (* 14)  

 Tjekkoslo-  

 vakiet        IV  22. februar 1921           Paris: 11. april 1980  

                                                              (* 6)  

 Togo         VII  30. april 1975             Paris: 30. april 1975  

                             (* 1)  

 Tunesien      VI   5. december 1887          Paris: 16. august 1975  

                                                        (* 6) (* 17)  

 Tyrkiet       VI   1. januar 1952            Bryssel: 1. januar 1952  

   (* 11)  

 Tyske demo-  

 kratiske  

 Republik, Den IV   5. december 1887          Paris: 18. februar 1978  

                             (* 9)                            (* 6)  

 Tyskland,  

 Forbunds-  

 republikken    I   5. dec. 1887   substans:  Paris: 10 oktober 1974  

                             (* 9)                            (* 2)  

                             administration:  Paris: 22. januar 1974  

 Ungarn       VI   14. feb. 1922   substans:  Paris: 10. oktober 1974  

                             administration:  Paris: 15. december 1972  

                                                              (* 6)  

 Uruguay     VII   10. juli 1967              Paris: 28. december 1979  

 Zaire        VI    8. oktober 1963           Paris: 31. januar 1975  

                       (* 1) (* 4)  

 Østrig       VI    1. okt. 1920   substans:  Bryssel: 14. okt. 1953  

                             administration:  Stockholm: 18. aug. 1973  

                                                              (* 7)  

 Øvre Volta  VII   19. august 1963            Paris: 24. januar 1976  

                       (* 1) (* 16)  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Ialt 72 stater  

 ---------------------------------------------------------------------  

Udenrigsministeriet, den 19. november 1981

Kjeld Olesen

Officielle noter

(* 1) Konventionen var tillige i medfør af bestemmelserne vedrørende uselvstændige territorialområder fra følgende datoer blevet udstrakt til at gælde nedennævnte staters territorier inden deres opnåelse af uafhængighed: 5. december 1887 (Australien, Bahama-øerne, Benin, Cameroun, Canada, Den Centralafrikanske Republik, Congo, Elfenbenskysten, Fiji, Gabon, Indien, Irland, Madagaskar, Mali, Malta, Mauretanien, New Zealand, Niger, Pakistan, Senegal, Sydafrika, Tchad, Øvre Volta); 1. april 1913 (Suriname); 21. marts 1924 (Israel); 1. august 1924 (Libanon); 1. oktober 1931 (Cypern, Sri Lanka); 20. december 1948 (Zaire); 22. maj 1952 (Togo).

(* 2) Dette land har erklæret, at det godkender anvendelsen af tillægget til Paris-akten på værker, for hvilke det er oprindelsesland, af lande som har afgivet erklæring i henhold til tillæggets artikel VI(1)(i) eller en notifikation i henhold til tillæggets artikel I. Erklæringerne trådte i kraft den 18. oktober 1973 for Forbundsrepublikken Tyskland, den 8. marts 1974 for Norge og den 27. september 1971 for Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

(* 3) Dette land har afgivet erklæring i henhold til artikel 5(1) i protokollen vedrørende udviklingslande under Stockholmakten. Teksten til det pågældende afsnit lyder som følger: »(1) Ethvert unionsland kan med virkning fra undertegnelsen af denne konvention og når som helst inden det bliver bundet af artiklerne 1-21 i denne konvention og denne protokol erklære,

(a) at det for så vidt angår et af de i denne protokols artikel 1 nævnte lande har til hensigt at anvende denne protokols bestemmelser på værker, hvis oprindelsesland er et land under unionen, som anerkender anvendelsen af protokollens forbehold, eller

(b) at det for så vidt angår værker, for hvilke det er oprindelsesland, anerkender, at protokollens bestemmelser anvendes af lande som, samtidig med at de bliver bundet af artiklerne 1-21 i denne konvention og af denne protokol eller ved at afgive en erklæring om anvendelse af protokollen i medfør af bestemmelsen i underafsnit (a), har taget forbehold, som er tilladt i henhold til denne protokol.«

Erklæringen trådte i kraft på datoen for dens deponering d.v.s. den 14. november 1967 for Senegal (underafsnit (a)); den 11. januar 1968 for Bulgarien (underafsnit (b)); den 12. august 1969 for Sverige (underafsnit (b)); den 26. november 1969 for Pakistan (underafsnit (a)).

(* 4) Datoen, på hvilken deklarationen om fortsat tiltrædelse blev fremsendt efter landets opnåelse af selvstændighed.

(* 5) Bryssel-akten anvendtes også i henhold til dens artikel 26 fra nedennævnte datoer på følgende staters territorier før deres opnåelse af selvstændighed: Bahama-øerne (19. august 1963); Fiji (6. marts 1962); Madagaskar (22. maj 1952); Tchad (22. maj 1952).

(* 6) Tiltrædelse eller ratifikation med den i artikel 33(2) hjemlede erklæring.

(* 7) Ved ratifikation (eller tiltrædelse) af Stockholm-akten har dette land afgivet erklæring om, at dets ratifikation (eller tiltrædelse) ikke omfatter artikel 1-21 og protokollen vedrørende udviklingslande (se artikel 28(1)(b)(i) i Stockholm-akten). Som følge heraf er dette land kun bundet af den nævnte akt for så vidt angår de administrative bestemmelser (artiklerne 22-26) og de afsluttende bestemmelser (artiklerne 27-38).

(* 8) Rom-akten var også blevet anvendt i kraft af dens artikel 26 med hensyn til følgende staters territorier før deres opnåelse af selvstændighed fra de anførte datoer: Cypern (1. oktober 1931); Libanon (24. december 1933); Malta (1. oktober 1931); Pakistan (1. august 1931); Sri Lanka (1. oktober 1931).

(* 9) Datoen, på hvilken det tyske kejserriges tiltrædelse trådte i kraft.

(* 10) Dette land deponerede sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument til Stockholm-akten i dens helhed; imidlertid er artiklerne 1-21 (substantielle bestemmelser) i den nævnte akt ikke trådt i kraft.

(* 11) Tiltrædelse eller ratifikation under forbehold med hensyn til retten til oversættelse (for Japan indtil 31. december 1980).

(* 12) Tiltrædelse med forbehold med hensyn til værker af brugskunst, betingelser og formaliteter krævet til beskyttelse, retten til oversættelse, retten til gengivelse af artikler offentliggjort i aviser eller tidsskrifter, retten til offentlig fremførelse og anvendelse af konventionen på værker, for hvilke beskyttelsen endnu ikke er udløbet på datoen for den ikrafttrædelse.

(* 13) I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 29 i Stockholm-akten, som er anvendelige med hensyn til lande uden for unionen, som tiltræder den nævnte akt, er dette land bundet af artiklerne 1-20 i Bryssel-akten.

(* 14) Ved ratificering (eller tiltrædelse) af Paris-akten har dette land afgivet erklæring om, at dets ratifikation (eller tiltrædelse) ikke gjaldt artiklerne 1-21 og tillægget (se artikel 28(1)(b) i Paris-akten). Følgelig er dette land kun bundet af den nævnte akt for så vidt angår de administrative bestemmelser (artiklerne 22-26) og de afsluttende bestemmelser (artiklerne 27-38).

(* 15) Disse er de alternative ikrafttrædelsesdatoer, som WIPO's generaldirektør har meddelt til vedkommende stater.

(* 16) Øvre Volta, som har tiltrådt Bernerkonventionen (Bryssel-akten) med virkning fra 19. august 1963, opsagde den nævnte konvention med virkning fra 20. september 1970. Senere tiltrådte Øvre Volta igen Bernerkonventionen (Paris-akten);denne tiltrædelse havde virkning fra 24. januar 1976.

(* 17) Ifølge artikel 1 i tillægget til Paris-akten har dette land gjort anvendelse af de beføjelser, som er hjemlet i artiklerne II og III i tillægget.

Redaktionel note
  • K BEK nr 134 af 10/10/1996
  • (* 18) Andre landes tiltrædelse og eventuelle forbehold: BEK nr 78 af 15/08/1988 BEK nr 114 af 22/10/1992 BEK nr 105 af 14/10/1993 BEK nr 130 af 08/12/1994 BEK nr 126 af 05/10/1995
  • BEK nr 139 af 04/12/1997
  • BEK nr 134 af 10/10/1996
  • BEK nr 126 af 05/10/1995
  • BEK nr 130 af 08/12/1994
  • BEK nr 105 af 14/10/1993
  • BEK nr 114 af 22/10/1992
  • BEK nr 78 af 15/08/1988
  • (* 18) Andre landes tiltrædelse og eventuelle forbehold: