Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offentligheden samt sagsbehandling

I medfør af § 18 b i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 24. juni 1991, og efter forelæggelse for statsrevisorerne fastsættes:

Kapitel 1

Instruksens anvendelsesområde

§ 1. Bestemmelserne om retten til aktindsigt i kapitel 2-4 gælder for al virksomhed, der udøves af Rigsrevisionen. Med hensyn til sager om lovgivning, herunder bevillingslove, gælder bestemmelserne i kapitel 2-4 dog kun, for så vidt lovforslag er fremsat for Folketinget. For sager om ansættelse eller forfremmelse i Rigsrevisionen gælder af bestemmelserne i kapitel 2-4 kun § 4.

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 5 om inhabilitet gælder for behandlingen af

  • 1) sager om ansættelse og forfremmelse samt andre administrationssager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af rigsrevisor,
  • 2) revisionssager, selv om der ikke er eller vil blive truffet afgørelse af rigsrevisor, og
  • 3) sager om indgåelse af kontraktforhold eller lignende privatretlige dispositioner.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 6 om partens aktindsigt, kapitel 7 om partshøring, kapitel 8 om begrundelse m.v. og kapitel 9 om klagevejledning gælder kun for sager nævnt i stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Bestemmelserne i kapitel 10 om tavshedspligt m.v. gælder for al virksomhed, der udøves af Rigsrevisionen.

Kapitel 2

Retten til aktindsigt m.v.

§ 2. Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 5-11, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af Rigsrevisionen i forbindelse med dens virksomhed. Rigsrevisor kan give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v.

Stk. 2. Den, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 5-8 og § 11, forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom. Det gælder dog ikke i det omfang, de hensyn, der er nævnt i § 10, eller hensynet til den pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler imod.

Stk. 3. Begæring efter stk. 1 og 2 skal angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

§ 3. Retten til aktindsigt omfatter

  • 1) alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder kopi af de skrivelser, der er udgået fra Rigsrevisionen, når skrivelserne må antages at være kommet frem til adressaten, og
  • 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke registre eller andre systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af edb, dog bortset fra fortegnelser som nævnt i stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Rigsrevisor kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til at blive gjort bekendt med oplysninger i edb-registre m.v.

§ 4. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af rigsrevisor, skal Rigsrevisionen, såfremt der mundtligt modtages oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

Kapitel 3

Undtagelser fra retten til aktindsigt

Undtagelse af interne arbejdsdokumenter

§ 5. Retten til aktindsigt omfatter ikke Rigsrevisionens interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses dokumenter, der udarbejdes af Rigsrevisionen til eget brug.

§ 6. Retten til aktindsigt omfatter uanset bestemmelsen i § 5 interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når

  • 1) dokumenterne alene gengiver indholdet af rigsrevisors endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse,
  • 2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som Rigsrevisionen har haft pligt til at notere efter bestemmelsen i § 4,
  • 3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af Rigsrevisionen for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder, eller
  • 4) dokumenterne indeholder generelle retningslinjer for behandlingen af bestemte sagstyper.

Undtagelse af andre dokumenter

§ 7. Retten til aktindsigt omfatter ikke:

  • 1) Referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder.
  • 2) Referater af lukkede møder i Folketinget, Rigsrevisionen eller andre organer under Folketinget og dokumenter, der udarbejdes af Folketinget, Rigsrevisionen eller et andet organ under Folketinget til brug for sådanne lukkede møder, og som ikke er omfattet af regler fastsat af Folketinget.
  • 3) Brevveksling mellem ministerier, Folketinget og organer under Folketinget om lovgivning, herunder bevillingslove, medmindre andet følger af regler fastsat af Folketinget.
  • 4) Dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed.
  • 5) Rigsrevisionens og andre myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.
  • 6) Materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser.
  • 7) Notater og beretninger til statsrevisorerne, før vedkommende minister har haft lejlighed til at udtale sig om et udkast hertil.

Meddelelse af faktiske oplysninger

§ 8. Oplysninger i dokumenter, der er omfattet af § 5 og § 7, nr. 1-5, om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, skal uanset disse bestemmelser meddeles i overensstemmelse med instruksens almindelige regler.

Undtagelse af oplysninger

§ 9. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

  • 1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, eller
  • 2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes.

Stk. 2. Omfattes kun en del af et dokument af bestemmelsen i stk. 1, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

§ 10. Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

  • 1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,
  • 2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,
  • 3) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,
  • 4) gennemførelse af offentlig revision eller kontrol, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,
  • 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, eller
  • 6) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af et dokument, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

Forholdet til tavshedspligt

§ 11. Pligten til at meddele oplysninger er ikke begrænset af den almindelige tavshedspligt efter straffeloven, jf. instruksens §§ 30-34.

Kapitel 4

Behandlingen og afgørelsen af begæringer om aktindsigt

§ 12. Fremsættes der begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter, der indgår i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af rigsrevisor, afgør rigsrevisor, om begæringen kan imødekommes. I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt af den myndighed, hvorfra dokumentet hidrører.

Stk. 2. Afgørelse om aktindsigt i regnskabsmateriale, revisionsprotokollater, revisionsberetninger, rapporter og beretninger, brevveksling og statistisk materiale m.v., der er indsendt til Rigsrevisionen til revision, træffes efter stk. 1 af vedkommende ministerium eller styrelse m.v. Afgørelse om aktindsigt i revisionssager for så vidt angår dokumenter, der hidrører fra Rigsrevisionen, herunder notater og beretninger til statsrevisorerne, og andre sager i Rigsrevisionen træffes efter stk. 1 af rigsrevisor.

Stk. 3. Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål truffet af rigsrevisor kan indbringes for Folketingets formand, der træffer afgørelse efter forhandling med næstformændene.

§ 13. Rigsrevisor afgør snarest, om en begæring kan imødekommes, og om den, der har fremsat begæringen, skal gøres bekendt med dokumenterne ved, at der gives adgang til gennemsyn på stedet, eller ved, at der udleveres en kopi.

Stk. 2. Er en begæring om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at den er modtaget af Rigsrevisionen, skal rigsrevisor underrette den begærende om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Kapitel 5

Inhabilitet

§ 14. Den, der virker inden for Rigsrevisionen, er inhabil, hvis

  • 1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagsforholdet eller er eller tidligere i samme sagsforhold har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
  • 2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller andre nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagsforholdet eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
  • 3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagsforholdet,
  • 4) den pågældende tidligere hos en anden offentlig myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagsforholdet angår, eller
  • 5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagsforholdets karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med virksomheden ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen af sagsforholdet vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til et sagsforhold, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af det pågældende sagsforhold.

§ 15. Den, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som er nævnt i § 14, stk. 1, skal snarest underrette sin foresatte i Rigsrevisionen herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning.

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil, afgøres af rigsrevisor.

Stk. 3. Spørgsmålet om, hvorvidt rigsrevisor er inhabil, forelægges af rigsrevisor for Folketingets formand efter orientering af statsrevisorerne. Folketingets formand træffer efter forelæggelse for statsrevisorerne og efter forhandling med næstformændene afgørelse om, hvem der i påkommende tilfælde skal udøve rigsrevisors funktioner. Folketingets formand underretter statsrevisorerne om den trufne afgørelse.

Stk. 4. Såfremt rigsrevisor beslutter, at der ikke er grund til at anvende bestemmelsen i stk. 3, kan klage over rigsrevisors beslutning herom indgives til Folketingets formand, der efter forelæggelse for statsrevisorerne og efter forhandling med næstformændene træffer afgørelse i sagen. Folketingets formand underretter statsrevisorerne om den trufne afgørelse.

Stk. 5. Vedkommende må ikke selv deltage i behandlingen af spørgsmålet om inhabilitet, jf. dog stk. 3.

Kapitel 6

Partens aktindsigt

Retten til aktindsigt

§ 16. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af rigsrevisor, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

Stk. 2. Den almindelige tavshedspligt efter straffeloven, jf. instruksens §§ 30-34, begrænser ikke pligten til at give aktindsigt efter dette kapitel.

Omfanget af aktindsigt

§ 17. En parts ret til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-22 nævnte undtagelser de dokumenter og indførsler i registre m.v., der er nævnt i § 3, stk. 1.

Stk. 2. Den, der ansøger eller har ansøgt om ansættelse eller forfremmelse i Rigsrevisionen, kan dog kun forlange at blive gjort bekendt med de dokumenter m.v., der vedrører den pågældendes egne forhold.

Udsættelse af sagen

§ 18. Fremsætter en part under sagens behandling begæring om aktindsigt, og denne begæring efter instruksen skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse.

Undtagelse af dokumenter

§ 19. Retten til aktindsigt omfatter ikke Rigsrevisionens interne arbejdsdokumenter, jf. § 5.

Stk. 2. Oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som alene indeholdes i interne arbejdsdokumenter, skal uanset bestemmelsen i stk. 1 meddeles i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.

§ 20. Retten til aktindsigt omfatter uanset bestemmelsen i § 19 interne arbejdsdokumenter, som er nævnt i § 6.

§ 21. Retten til aktindsigt omfatter ikke dokumenter, som er nævnt i § 7, nr. 1, 2, 4 og 5.

Stk. 2. Oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som alene indeholdes i de i stk. 1 nævnte dokumenter, skal uanset bestemmelsen i stk. 1 meddeles i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.

Undtagelse af oplysninger

§ 22. Retten til aktindsigt kan i øvrigt begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sin tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, herunder de interesser, der er nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1-5.

Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af et dokument, skal parten gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

Afgørelse af sager om aktindsigt

§ 23. Afgørelsen af, om og i hvilken form en begæring om aktindsigt skal imødekommes, træffes af rigsrevisor. Bestemmelserne i § 12 og § 13, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Har det betydning for en parts mulighed for at varetage sine interesser at få kopi af sagens dokumenter, skal en begæring herom imødekommes. Dette gælder dog ikke, hvis dokumenternes karakter, antallet af dokumenter eller deres form med afgørende vægt taler herimod.

Kapitel 7

Partshøring

§ 24. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at Rigsrevisionen er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før rigsrevisor har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Rigsrevisor kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

  • 1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,
  • 2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,
  • 3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller
  • 4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 6 med hensyn til de pågældende oplysninger.

Retten til at afgive udtalelse

§ 25. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Rigsrevisor kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 18, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 8

Begrundelse m.v.

§ 26. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 27. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for rigsrevisor inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.

Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af Rigsrevisionen, skal rigsrevisor underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret.

§ 28. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf. § 22.

Kapitel 9

Klagevejledning

§ 29. Afgørelser truffet af rigsrevisor, som kan indbringes for Folketingets formand, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Kapitel 10

Tavshedspligt m.v.

Tavshedspligt

§ 30. Den, der virker inden for Rigsrevisionen, er omfattet af den almindelige tavshedspligt efter straffeloven, jf. dennes § 152 og §§ 152 c-152 f.

Videregivelse af oplysninger

§ 31. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en forvaltningsmyndighed, Folketinget eller et andet organ under Folketinget.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når

  • 1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,
  • 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives,
  • 3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller
  • 4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns-, kontrol- eller revisionsopgaver.

Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en forvaltningsmyndighed, Folketinget eller et andet organ under Folketinget, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens, Folketingets eller organets virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden, Folketinget eller organet skal træffe.

Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger der må videregives, til hvem oplysninger må videregives og til hvilket formål. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Stk. 5. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder senest et år efter, at det er givet.

§ 32. I sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra en forvaltningsmyndighed, Folketinget eller et andet organ under Folketinget.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

  • 1) ansøgeren har givet samtykke hertil,
  • 2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller
  • 3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.

§ 33. Fortrolige oplysninger, der udelukkende er indhentet med henblik på statistiske uddrag, må ikke videregives til en forvaltningsmyndighed, Folketinget eller et andet organ under Folketinget eller til anden anvendelse.

§ 34. Den, der virker inden for Rigsrevisionen, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

Kapitel 11

Ikrafttræden

§ 35. Instruksen træder i kraft den 1. juli 1992.

Vedtaget af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, den 6. maj 1992.

H. P. Clausen

/ Jørgen Bang Jespersen

Officielle noter

Ingen