Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om brug af ild og lys m.v. (* 5)


I medfør af § 40 i lov nr. 247 af 10. juni 1960 om brandvæsenet i købstæderne og på landet fastsættes herved følgende:

Afsnit I.

Anvendelse af ovne og lygter m.v. indrettet til flydende brændstof

eller gas.

§ 1. I rum, hvori der oplagres eller arbejdes med let antændelige stoffer (* 1), herunder træbearbejdningsværksteder, stalde, lader og foderlofter, samt i det fri i nærheden af større oplag af sådanne stoffer må der ikke til belysning anvendes petroleum og andre brandfarlige væsker, medmindre der benyttes transportable håndlygter, som opfylder de i stk. 2 fastsatte bestemmelser, eller fast anbragte lamper, der er indrettet og anbragt som nævnt i stk. 3.

Stk. 2. Petroleumshåndlygter og lignende, der benyttes på de i stk. 1 nævnte steder, skal være udført på solid og forsvarlig måde. De skal være ubeskadigede, og væskebeholderen skal være af metal. De skal endvidere være forsynet med et glas, som er således fastgjort, at det vanskeligt kan forskydes i tilfælde af fald eller stød. Til belysning på de nævnte steder må stearinlys og lignende kun anvendes, når lyset er anbragt i en lygte af tilsvarende beskaffenhed.

Stk. 3. Fast anbragte eller ophængte petroleumslamper og lignende, der benyttes i rum uden brandsikkert loft (* 2), skal over flammen (lampeglasset) være forsynet med en beskyttelseshætte af uantændeligt materiale, og lampeglassets overkant skal være fjernet mindst 30 cm fra loftet. Ved benyttelse af sådanne lamper i de i stk. 1 nævnte rum skal loftet over lampernes faste ophængnings- eller anbringelsessteder tillige være beskyttet med en mindst 30 x 30 cm stor og mindst 3 mm tyk asbestplade, dækket af en metalplade.

Stk. 4. Ophængning eller fastgørelse af de i stk. 2 og 3 omtalte lygter og lamper skal ske på forsvarlig måde under anvendelse af solidt materiale, der ikke kan brænde. Lygter og lamper skal være slukket under påfyldning af brændstof. I de i stk. 1 nævnte rum må påfyldning ikke finde sted.

§ 2. Ovne og apparater, som anvendes til kogning, rumopvarmning, udtørring af nybygninger og lignende, som ikke er beregnet for skorstenstilslutning, og i hvilke der benyttes petroleum eller andre brandfarlige væsker, skal være i solid og forsvarlig udførelse og skal under brug tilses jævnligt, samt holdes i betryggende afstand fra brændbare genstande m.v. De må ikke benyttes i de i § 1, stk. 1, omtalte rum eller i nærheden af de der nævnte oplag. Apparaterne skal være konstrueret således, at de står sikkert og solidt.

Stk. 2. Flytning af apparaterne og påfyldning af brændstof må kun ske, når de er slukket og afkølet.

Stk. 3. Som brændstof må der ikke benyttes mere brandfarlige væsker end dem, de enkelte appareter er konstrueret til at forbrænde, f.eks. ikke benzin til petroleumsapparater.

§ 3. For blæselamper, i hvilke der benyttes flydende brændstof eller gas, finder bestemmelserne i § 2, stk. 1, med undtagelse af sidste pkt., og stk. 2 (bortset fra flytning) og stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Når blæselamper anvendes ved arbejdsprocesser, der er forbundet med direkte antændelsesrisiko, f.eks. optøning af vandrør, afbrændning af gammel maling, sammenklæbning af tagpap og lignende, skal der udvises særlig forsigtighed, og der skal i disse tilfælde holdes slukningsmidler i beredksab umiddelbart ved arbejdsstedet, f.eks. en vandfyldt håndsprøjte, vandfyldt spand eller lignende.

§ 4. Kogeapparater til gas og til petroleum m.v. til husholdningsbrug må i bygninger kun benyttes på faste kogepladser, der er indrettet i overensstemmelse med bygningslovgivningens forskrifter. Kogeapparater til gas til andet brug skal under benyttelse være anbragt på uantændeligt underlag og være fjernet mindst 60 cm fra brændbart materiale.

Stk. 2. Anvendelsen af andre gasforbrugende appareter og ovne, som f.eks. loddeapparater, smelte- og varmeovne m.v. skal så vidt muligt ske på faste arbejds- eller anbringelsessteder, der er indrettet som angivet i stk. 1. Ved benyttelse på vekslende arbejdssteder skal der udvises særlig forsiktighed og træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger.

§ 5. Autogenskæring og autogensvejsning skal så vidt muligt foregå på faste, til formålet indrettede arbejdssteder, hvor underlaget og omgivelserne er egnede til at modstå antændelse ved flammer, gnister og varmestråling fra arbejdet.

Stk. 2. Ved svejsning eller skæring på vekslende arbejdssteder skal der udvises særlig forsigtighed og træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som f.eks. undersøgelse af arbejdsstedets omgivelser, fjernelse af let antændeligt materiale, afskærmning med jernplader, vanding af brændbare gulvflader og tilsyn efter arbejdets afslutning. Når der arbejdes på steder, hvor der er større antændelsesrisiko, skal der holdes slukningsmidler i beredskab umiddelbart ved arbejdsstedet, f.eks. en vandfyldt håndsprøjte, vandfyldt spand eller lign. Der må ikke autogenskæres på rørledninger, der anvendes til transport af flydende eller smeltelige brændbare stoffer.

Afsnit II.

Anvendelse af elektrisk opvarmede ovne m.v.

§ 6. Elektrotermiske ovne og apparater, herunder elektrisk opvarmede kogeplader, dyppekogere, varmeovne, strygejern og loddekolber m.v., skal opstilles og anvendes på en sådan måde, at de ikke ved benyttelsen kan antænde underlag eller omgivelser. Det må navnlig iagttages, at strålevarmeovne i strålingsretningen holdes i forsvarlig afstand, som regel mindst 1 m, fra brændbart materiale, og at strygejern ikke står med tilsluttet ledning, når de ikke benyttes.

Stk. 2. Ved brug af elektriske svejseaggregater finder bestemmelserne i § 5 tilsvarende anvendelse.

Afsnit III.

Forholdsregler mod antændelse fra gnister, gløder og lignende.

§ 7. I skorstene i bygninger tækket med strå eller lige så let antændeligt materiale eller inden for en afstand af 15 m fra sådanne bygninger eller fra større oplag af let antændelige stoffer, må forøget træk ikke søges tilvejebragt ved afbrænding af papir eller lign. i skorstenen.

§ 8. Aske og slagger, som udtages af ildsteder, skal anbringes og opbevares i beholdere af uantændeligt materiale. Uden for bygning må aske og slagger ikke anbringes, før alle gløder er fuldstændig slukket, medmindre anbringelsen sker i lukket beholder eller grube af uantændeligt materiale.

§ 9

Tvist, klude, savsmuld og lignende, som anvendes til behandling med eller opsygning af fernis, olie, farve og lak m.v., skal brændes eller tilintetgøres på anden måde straks efter brugen eller opbevares i lukket beholder af uantændeligt materiale.

§ 10. Såfremt der benyttes poser af papir til opsamling af almindeligt husaffald, skal der på ophængsstativet findes et tydeligt og holdbart opslag med følgende ordlyd: »Gløder og varm aske må ikke lægges i affaldsposen«. Anbringelse af et sådant opslag kan undlades, såfremt poserne er forsynet med en trykt anvisning af samme ordlyd udført i en farve, der klart afviger fra anden tekst på posen.

Stk. 2. Inden for områder med udstrakte nåletræplantager eller lyngbevoksninger kan brandmyndigheden fastsætte videregående krav om anbringelse og benyttelse af de i stk. 1 nævnte affaldsposer eller forbyde brugen af disse.

§ 11. Hø, sæd o.lign. skal de første 3 måneder efter indbjergningen holdes under regelmæssigt tilsyn. Konstateres det, at en selvantændelsesproces er under udvikling, skal der træffes foranstaltninger til afværgelse af faren, om fornødent ved tilkaldelse af brandvæsenet.

Afsnit IV.

Anvendelse af brandfarlige væsker m.v.

§ 12. Ved omhældnning, aftapning og anvendelse af brandfarlige væsker skal der udvises fornøden forsigtighed. Det er forbudt at fylde benzin på traktorer og motorredskaber, medens motoren er i gang. Særlig påpasselighed er påkrævet ved omgang med lettere antændelige væsker, som f.eks. benzin, benzol, stenkulsnafta, svovlkulstof, æter, celluloselak, cellulosefortynder, acetone, sprit og andre alkoholer, hvis dampe kan antændes ikke alene ved åbne flammer eller gløder, men også ved elektriske eller mekaniske gnister.

Stk. 2. Når sådanne væsker anvendes i private husholdninger til tøjrensning eller lign., skal der udvises særlig forsigtighed.

Afsnit V.

Tændstikker og tobaksrygning.

§ 13. Tændstikker, fyrtøj o.lign. skal opbevares på en sådan måde, at børn under skolepligtig alder vanskeligt kan få adgang til dem.

§ 14. Tobaksrygning er forbudt i rum og på steder, hvor der oplagres, arbejdes med eller ved forarbejdning fremkommer let antændelige stoffer eller brandfarlige væsker, dampe og luftarter, herunder bl.a. i træbearbejdningsværksteder og i lader og foderlofter, samt i stalde under arbejde med halm, avner og andre brandfarlige genstande.

§ 15

Tobaksrygning er forbudt i tiden fra 1. marts til 31. oktober på lyngklædte arealer og i nåletræplantager og i disses umiddelbare nærhed.

Afsnit VI.

Om flyttelige og midlertidige ildsteder. (* 3)

§ 16. Uden brandmyndighedens tilladelse (* 4) er det forbudt at anvende flyttelige og midlertidige ildsteder i det fri i mindre afstand end:

  • a) 15 m fra bygninger med letantændeligt tag, stakke og andre oplag af let antændelige stoffer, større oplag af træ, brændsel o.lign. samt oplag af brandfarlige væsker, flaskegas o.lign. og
  • b) 5 m fra alle hårdttækte bygninger.

Stk. 2. Ved benyttelse af midlertidige og flyttelige ildsteder i det fri til opvarmning eller smeltning af asfalt, tjære, beg, paraffin o.lign., skal der udvises særlig forsigtighed.

§ 17. Flyttelige og midlertidige ildsteder, f.eks. koksgryder, trækulsovne, kulbækkener o.lign., der benyttes i bygninger, skal være anbragt på uantændeligt underlag og i øvrigt være indrettet og opstillet på forsvarlig måde og i betryggende afstand fra brændbare bygningsdele m.v. De må ikke benyttes i de i § 1, stk. 1, omtalte rum eller i nærheden af de der nævnte oplag. For ildsteder, der opvarmes ved flydende brændstof, gælder bestemmelserne i § 2.

Afsnit VII.

Om bål og afbrænding af halm m.v.

A. Fælles regler.

§ 18

Brandmyndigheden kan i tilfælde af tørke eller på grund af andre ekstraordinære forhold forbyde enhver form for afbrænding i det fri inden for et nærmere angivet område.

§ 19. Afbrænding i det fri af halm o.lign., herunder frøhalm, tækkehalm, rør, kvas, avner m.v., skal forud anmeldes til den stedlige brandinspektør.

Stk. 2. I tilfælde af ekstraordinære forhold, f.eks. stærk blæst, kan brandinspektøren forbyde en påtænkt afbrønding eller beordre en påbegyndt afbrænding bragt til ophør. Han kan under disse omstændigheder yderligere fastsætte skærpede afstandskrav for en påtænkt afbrænding og andre sikkerhedskrav med hensyn til slukningsredskaber, vagt m.v. Det påhviler den, der ønsker afbrændingen gennemført, at tilvejebringe slukningsmateriel og vagtmandskab m.v. i det omfang, det betinges af brandinspektøren. Såfremt forholdene tilsiger det, kan brandinspektøren fastsætte lempede afstandskrav. Dette kan dog ikke ske i de i § 21, stk. 3, nævnte tilfælde.

Stk. 3. Afbrænding må tidligst påbegyndes ved solopgang og skal være afsluttet samme dag senest 1 time efter solnedgang.

Stk. 4. Efter antændelsen må der ikke ved hjælp af hesteforspand køres materiale direkte til bålet eller afbrændingsmarken.

Stk. 5. Der skal ved afbrændingen drages omsorg for, at luftledninger og ledningsmaster ikke udsættes for væsentlig varmepåvirkning.

Stk. 6. Afbrænding må ikke påbegyndes i stærk blæst.

Stk. 7. Såfremt vinden under afbrændingen forandrer retning eller forøges i styrke, således at der kan opstå brandfare eller fare for væsentlige ulemper for omgivelserne ved røgen, skal afbrændingen så vidt muligt straks afbrydes.

Stk. 8. Afbrændingen skal foregå under stadigt tilsyn af en voksen person.

Stk. 9. Ved afbrændingens afslutning, og før stedet forlades, skal det påses, at ild og gløder er fuldstændig slukket, således at ildens genopblussen er udelukket. Det samme gælder ved midlertidig afbrydelse af afbrændingsarbejdet, f.eks. under middagshvil el.lign., medmindre der i dette tidsrum opretholdes fornøden vagt ved bålet eller afbrændingsmarken.

Stk. 10. Ansvaret for overholdelsen af bestemmelserne påhviler den, der har truffet bestemmelse om afbrændingens foretagelse.

B. Afbrænding af løstliggende halm efter mejetærskning.

§ 20. Ved afbrænding af løstliggende halm efter mejetærskning skal der under hensyn til afbrændingsmarkens størrelse og omgivelsernes beskaffenhed rådes over et passende antal skovle, forke og brandpiskere og en så stor mandskabsstyrke, at der til enhver tid er mulighed for at hindre ildens fremtrængen dels til nærliggende markarealer med frøgræs eller sæd på roden eller i hobe, dels til bygninger, plantager og oplag m.v.

Stk. 2. Afbrændingsmarken skal i alle tilfælde have en afstand på mindst 30 m fra hårdttækte bygninger og 100 m fra

  • a) bygninger med letantændeligt tag,
  • b) plantager af nåletræer, lyngarealer og lign. områder,
  • c) tærskeværker, mejetærskere og andre arbejdsmaskiner og lign.,
  • d) stakke og andre oplag af letantændelige stoffer, større oplag af træ, brændsel og lign., samt oplag af brandfarlige væsker, flaskegas m.v.

Stk. 3. I vindretningen fordobles de i stk. 2 nævnte afstande.

Stk. 4. Hvis dele af afbrændingsmarken ligger de i stk. 2 nævnte bygninger m.v. nærmere end angivet, skal disse dele renses for løstliggende halm o.lign., og om fornødent skal det sammenrevne materiale derefter spredes så meget over det øvrige markareal, at det ikke stedvis danner større bunker eller ophobninger.

C. Afbrænding af halmstakke o.ling.

§ 21. Ved afbrænding af halm m.v., som er samlet i stakke eller større bunker og ophobninger, skal der forud gives underretning til de omboende inden for en afstand af 200 m fra afbrændingsstedet.

Stk. 2. Afbrændingen må ikke foretages inden for en afstand af 100 m fra de i § 20, stk. 2, nævnte bygninger, plantager og oplag m.v. I vindretningen skal afstanden være mindst 200 m. Der skal endvidere drages omsorg for, at ilden ikke kan forplante sig til nærliggende markarealer med frøgræs eller sæd på roden eller i hobe.

Stk. 3. Enhver ejer eller bruger af en naboejendom kan i alle tilfælde nodsætte sig, at afbrænding foretages inden for en afstand af 100 m fra de på hans grund beliggende bygninger, plantager og oplag m.v. Hvis disse ligger i vindretningen regnet fra bålet, kan han modsætte sig, at afbrænding foretages inden for en afstand af 200 m.

Stk. 4. Omkring afbrændingsstedet skal der tilvejebringes et 30 m bredt brandbælte, som skal være renset for løstliggende halm o.lign.

Stk. 5. Brandinspektøren kan tillade, at afbrændingen finder sted i en afstand af ikke under 30 m fra hårdttækte bygninger, såfremt der ikke findes brændbart materiale mellem afbrændingsstedet og bygningerne, og på betingelse af, at der holdes en vandfyldt håndkraftsprøjte rummende 50 l vand eller tilsvarende af brandinspektøren godkendt slukningsmateriel samt yderligere en passende vandmængde i beredskab ved bygningerne.

D. Afbrænding af haveaffald o.lign.

§ 22. Afbrænding i mindre omfang af kvas, affald o.lign. hidrørende fra have eller husholdning må ikke finde sted i mindre afstand end:

  • a) 30 m fra lyngklædte arealer og nåletræplantager,
  • b) 30 m fra bygninger med letantændeligt tag, stakke og andre oplag af let antændelige stoffer, større oplag af træ, brændsel o.lign. samt oplag af brandfarlige væsker, flaskegas o.ling. og
  • c) 10 m fra alle hårdttækte bygninger.

Stk. 2. Disse afbrændinger skal ikke anmeldes til brandinspektøren.

E. Afbrænding af festblus o.lign.

§ 23. For afbrænding af festblus, herunder Sct. Hans bål, samt større festfyrværkerier o.lign. finder bestemmelserne i § 22, stk. 1, tilsvarende anvendelse, idet de under a, b og c angivne afstande forøges til henholdsvis 200, 200 og 30 m.

Stk. 2. Disse afbrændinger skal ikke anmeldes til brandinspektøren.

F. Afbrænding af siv, lyng m.v.

§ 24. I tiden fra 1. april til 31. juli må der ikke i søer, åer, moser og enge foretages afbrænding af på roden stående siv og i heder på roden stående lyng. Det samme gælder afbrænding af hede- og mosetørv samt hede- og mosejord.

Stk. 2. Afbrænding på anden årstid må kun foretages efter tilladelse fra brandinspektøren, der fastsætter de nærmere vilkår for afbrændingens gennemførelse, herunder størrelsen af det nødvendige vagtmandskab.

Afsnit VIII.

Oplagring af halm, træ og brændsel m.v.

§ 25. Stakke af utærsket sæd, halm og hø, tagrør o.lign. i det fri eller under åben stakhjelm må ikke uden brandmyndighedens tilladelse anbringes nærmere end 10 m fra bygninger.

§ 26. Oplagring i det fri eller i bygninger, som ikke er grundmurede og hårdttækte, af forarbejdet eller uforarbejdet træ og træaffald må, for så vidt oplagets grundareal overstiger følgende grænser:

  • a) for tømmer, brædder, kasser, tønder, brænde o.lign. 500 kvm og
  • b) for træuld, spåner, savsmuld o.lign. 200 kvm,

kun finde sted med tilladelse fra brandmyndigheden, der fastsætter de nærmere regler om oplagets indretning og placering, herunder om afstand til bygninger på egen og fremmed grund, om eventuel opdeling af større oplag i mindre sektioner og om indhegning og slukningsforanstaltninger m.v.

Stk. 2. Såfremt oplaget findes i bygninger, der ikke er grundmurede og hårdttækte, regnes oplagets grundareal lig med bygningens grundareal.

Stk. 3. Træoplag, der ikke efter brandmyndighedens skøn, er indbyrdes adskilt på betryggende måde, betragtes i forhold til de i stk. 1 givne regler som et oplag.

Stk. 4. Under særlige omstændigheder kan oplag af mindre størrelse end angivet i stk. 1 ligeledes kræves indrettet efter brandmyndighedens nærmere bestemmelse, bl.a. i tilfælde hvor oplaget ligger i tæt bymæssig bebyggelse, eller hvor dets omgivelser er særlig brandfarlige.

§ 27. For oplagring af fast brændsel med undtagelse af koks og cinders, finder de i § 26 angivne regler tilsvarende anvendelse, idet den i § 26, stk. 1, anførte grænse for oplagets grundareal sættes til 2 000 kvm.

Afsnit IX.

Straf og ikrafttræden m.v.

§ 28. Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde.

§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1961.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 52 af 19. februar 1934 om forbud mod petroleumslygter, der ikke er sikrede mod forskydning af glasset og bekendtgørelse nr. 110 af 23. april 1958 om forsigtighedsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm og lignende.

Justitsministeriet, den 27. marts 1961.

Hans Hækkerup.

/Ehrenreich.

Officielle noter

(* 1) Som eksempler herpå kan nævnes: Utærsket sæd, avner, halm, hø, hør, hamp, lyng, rør, papir, tekstilstoffer, savsmuld, spåner, kvas, tørv og lignende.

(* 2) Ved brandsikkert loft forstås loft af jernbeton, hulstensdæk, murede hvælvinger og lignende.

(* 3) For transportable foderkogeanlæg og vaskekedler gælder bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 280 af 20. maj 1946 om benyttelse af forbrændingsmotorer og dampkraftanlæg m.v.

(* 4) Brandmyndigheden er i købstæderne brandkommissionen og i sognekommuner politimesteren.

Redaktionel note
  • (* 5) I følge § 8, stk. 2 i bek. nr. 299 af 30. maj 1973 er §§ 18-24 ophævet, jfr. nu bek. nr. 303 af 7. juni 1984. I følge § 25 i bek. nr. 521 af 17. oktober 1978 er § 12 ophævet, jfr. nu bek. nr. 161 af 26. april 1985.