Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse angaaende Meddelelse af Eneretsbevilling til Anlæg og Drift af en Jernbane fra Aalbæk over Tversted til Hjørring med Sidebane til Hirtshals.


Paa derom af Ministeriet for offentlige Arbejder nedlagt allerunderdanigst Forestilling har det under 28de Maj 1915 allernaadigst behaget Hans Majestæt Kongen at meddele D'Hrr. Amtmand over Hjørring Amt Poul Christian Nørgaard R. af D., Hjørring; Etatsraad, Godsejer Lars Jørgen Wendelboe Larsen, R. af D., Gaardbogaard; Partikulier Jens Hansen, Store Frydenstrand, Frederikshavn; Sognefoged, Husejer Jens Peter Jensen, Nørum Løkkensvej; Husmand Niels Peter Møller Sørig; Gaardejer Janus Albert Lassen, Storgaard i Øster Tversted; Gaardejer Hans Marinus Lundgaard, Stabæk; Proprietær Theodor Henning Valdemar Graff, Stensbæk Hovedgaard; Gaardejer Kristen Hesselbæk, Bindslev; Gaardejer Peder Pedersen, Kiel, Højrup; Gaardejer Jens Christian Christensen, Stejlbjerg i Asdal; Gaardmand Martinus Krøgholt, Krøgholt i Mygdal; Gaardejer Kristian Dahl, Bjergby; Amtsvejinspektør Johan Henrik Balthasar Lunøe, R. af D., Hjørring; Smedemester Niels Christian Nielsen, Hjørring; Gaardejer Frederik Frost, Vidstrup, og Gaardejer Anton Marius Frederiksen, Nørre Tornby, følgende Eneretsbevilling til Anlæg og Drift af en Jernbane fra Aalbæk over Tversted til Hjørring med Sidebane til Hirtshals:

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gøre vitterligt: At Vi efter derom indgivet Andragende i Overensstemmelse med Lov Nr. 158 af 27de Maj 1908 allernaadigst ville have forundt og bevilget Amtmand over Hjørring Amt Poul Christian Nørgaard, R. af D., Hjørring; Etatsraad, Godsejer Lars Jørgen Wendelboe Larsen, R. af D., Gaardbogaard; Partikulier Jens Hansen, Store Frydenstrand, Frederikshavn; Sognefoged, Husejer Jens Peter Jensen, Nørum Løkkensvej; Husmand Niels Peter Møller Sørig; Gaardejer Janus Albert Lassen, Storgaard i Øster Tversted; Gaardejer Hans Marinus Lundgaard, Stabæk; Proprietær Theodor Henning Valdemar Graff, Stensbæk Hovedgaard; Gaardejer Kristen Hesselbæk, Bindslev; Gaardejer Peder Pedersen, Kiel, Højrup; Gaardejer Jens Christian Christensen, Stejlbjerg i Asdal; Gaardmand Martinus Krøgholt, Krøgholt i Mygdal; Gaardejer Kristian Dahl, Bjergby; Amtsvejinspektør Johan Henrik Balthasar Lunøe, R. af D., Hjørring; Smedemester Niels Christian Nielsen, Hjørring; Gaardejer Frederik Frost, Vidstrup, og Gaardejer Anton Marius Frederiksen, Nørre Tornby, Eneret til at anlægge en Jernbane fra Aalbæk over Tversted til Hjørring med Sidebane til Hirtshals samt til indtil 1ste Januar 2008 at benytte denne til Befordring af Personer og Gods ved Hjælp af Lokomotiver, idet Vi dog ville have Staten forbeholdt Eneret til Jernbanetransporten mellem de Punkter paa Statsbanerne, med hvilke førstnævnte Bane direkte eller ved Forbindelse med andre Jernbaner maatte komme i Berøring.

Bevillingen meddeles derhos paa følgende Betingelser:

I

§ 1

Banen kan bygges som let Lokomotivbane. Indhegning af Banen og Anbringelse af Led ved Vejoverkørsler vil i Reglen kunne bortfalde, undtagen paa enkelte paa enkelte stærkt befærdede Punkter.

Angaaende Banens Retningslinie og Bygningsmaade er Bevillingshaverne iøvrigt underkastede Ministerens Bestemmelse paa Grundlag af de af Bevillingshaverne forelagte fuldstændige Planer til Anlæget.

Endvidere skal Bevillingshaverne være underkastede Ministerens Bestemmelse om Banens Forsyning med alt Tilbehør, derunder de til dens første Anlæg fornødne Lokaler m.v. for Told-, Post- og Telegrafvæsen.

Vilkaarene for Banens Tilslutning til Hjørring-Løkken-Aabybro og Hjørring-Hørby Jernbaners Station i Hjørring og Skagensbanens Station i Aalbæk eller for en Medafbenyttelse af disse Stationer fastsættes af Ministeren.

§ 2

Bevillingshaverne er pligtige at meddele Ministeren alle af denne begærte Oplysninger angaaende Tilvejebringelsen af den udover Statskassens Bidrag, jfr. § 14 fornødne Anlægskapital.

§ 3

Ekspropriationen af de til Baneanlæget fornødne Grunde m.m. foretages i Henhold til Reglerne i Forordningen af 5te Marts 1845. For saa vidt der til Anlæget maatte blive indtaget Grunde, der tilhører Staten, gives fuldt Vederlag for disse.

Udbetalingen af Erstatninger til de skadelidende, af Diæter og Befordringsudgifter til Medlemmerne af Besigtigelses,- Ekspropriations- og Taksationskommissioner m.v. sker efter nærmere Bestemmelse af Ministeren. Hvis det af denne forlanges, at Udbetalingen skal ske gennem Statskassen, skal Bevillingshaverne være pligtige at stille et Beløb af indtil 4,000 Kr. pr. Kilometer af Banens Længde til Ministerens Raadighed samt desuden paa Forlangende efterhaanden at udrede det Beløb, som Ministeren anser fornødent til disse Udgifters Dækning, saaledes at Statskassen ingen Sinde kommer til at staa i Forskud hertil for Bevillingshaverne. Skulde disse ikke udrede de saaledes forlangte Beløb inden Udløbet af de Tidsfrister, som Ministeren i saa Henseende maatte fastsætte, skal Vor Regering være berettiget til herfor at holde sig til den af Bevillingshaverne stillede Sikkerhed, jfr. § 11, og til at standse Jernbaneanlæget.

§ 4

Alle Arbejder ved Bygningen af Banen med Tilbehør skal for saa vidt ikke anderledes af Ministeren bestemmes, udbydes i Licitation i Henhold til Betingelser der med tilhørende Overslag approberes af Regeringens tekniske Kontrol, jfr.§ 7, ligesom Valget mellem de ved Licitationen fremkomne Tilbud skal approberes af samme. Det bliver ved Gennemførelsen af disse Bestemmelser at paase, at det foreløbige Overslag, som er lagt til Grund ved Tegningen af Bidrag til Anlæget, ikke uden afgørende Grunde overskrides. I Tilfælde af Uoverensstemmelse herom mellem Bevillingshaverne og Kontrollen, bliver Spørgsmaalet at indstille til Ministerens Afgørelse.

Bevillingshaverne er pligtige at drage Omsorg for, at der til Udførelse af de ommeldte Arbejder ikkun anvendes indenlandsk Arbejdskraft. Undtagelse herfra kan kun finde Sted under særlige Forhold og med udtrykkeligt Samtykke af fornævnte Kontrol.

Bevillingshavernes Antagelse af ledende Ingeniør ved Anlæget er ikke gyldig, førend Ministerens Godkendelse af Antagelsen er erhvervet.

Uden tvingende Nødvendighed maa der ikke arbejdes ved Anlæget paa Søn- og Helligdage.

Bevillingshaverne skal paase at alle Arbejderne ved Anlæget af vedkommende Entreprenør holdes forsikrede mod Ulykkestilfælde under Arbejdet i et i Medfør af Lov af 7de Januar 1898 anerkendt Forsikringsselskab.

Bevillingshaverne er pligtige at underkaste sig samt er ansvarlige for Overholdelsen af de Bestemmelser, som af Ministeren maatte blive trufne til Sikkerhed for Udbetaling af tilgodehavende Løn til Arbejderne ved Banens Anlæg.

Ved Anlægets Udførelse bliver særlig at iagttage:

at ingen af de Fortidsminder, Stendysser, Høje eller Borgpladser, som ligge i den afstukne Jærnbanelinie, sløjfes eller afgraves, uden at der forinden i betimelig Tid er givet Direktionen for Nationalmuseet Lejlighed til at foranstalte en Planmæssig Undersøgelse af vedkommende Oldtidsminde,

at der saa vidt muligt drages Omsorg for, at ingen Materialer af Jord, Sten eller Grus tages fra Fortidsminder af ovennævnte Art, som ligger i større eller mindre Afstand fra Banelinien, uden at ovennævnte Direktion forinden har afgivet Erklæring om, hvorvidt Mindesmærket fortjener at fredlyses, samt

at alle de Oldsager, der under Arbejdernes Udførelse maatte findes i Jorden, enkeltvis eller samlede, afleveres til den tekniske Kontrol for af denne at indsendes til Nationalmuseet, fra hvilket der, saafremt Sagerne beholdes, vil blive udbetalt Finderen en passende Ducør.

Overtrædelse af ovennævnte Forpligtelser vil medføre Bødestraf efter nærmere Bestemmelse af Ministeren.

§ 5

Til Overholdelse af Orden og Sikkerhed under Banens Bygning vil, saa vidt saadant af Regeringen maatte anses fornødent, blive anordnet et eget Politiopsyn, hvis Indretning nærmere fastsættes af Regeringen, efter at der er givet Bevillingshaverne Lejlighed til at ytre sig herover.

Dette Politis Anordninger indenfor Grænserne af dets Omraade og Myndighed skal Bevillingshaverne være pligtige at underkaste sig.

Alle med dette Politi forbundne Udgifter udredes af Anlægskapitalen.

§ 6

Den almindelige Kontrol fra Regeringens Side med Hensyn til det hele Anlæg og Overholdelsen af de derom gældende Bestemmelser vil blive ført af den af Os beskikkede Kommissarius.

Alle Forhandlinger mellem Regeringen og Bevillingshaverne sker gennem denne Embedsmand. Til ham indsendes saaledes alle Skrivelser og Andragender fra Bevillingshaverne til Regeringen. Kommissarius og de under ham fungerende Medhjælpere skal til enhver Tid have fri Adgang til alle Dele af Anlæget, og der skal af Bevillingshaverne meddeles Kommissarius alle de Oplysninger, som han maatte fordre. Han skal have Myndighed til at paatale og standse ethvert Foretagende fra Bevillingshavernes Side, som han anser stridende mod de fastsatte Bestemmelser og gældende Love og Anordninger eller uforeneligt med den offentlige Sikkerhed. Hans Paatale i saa Henseende skal uvægerlig tages til Følge, indtil Sagen i fornødent Fald efter Bevillingshavernes Forlangende er afgjort ved Ministerens Resolution.

§ 7

Udøvelsen af den specielle tekniske Kontrol med Anlæget vil af Ministeren blive overdragen til en Ingeniør. Til denne har Bevillingshaverne at indsende alle Planer. Tegninger m.v. til Approbation, ligesom i Almindelighed alt, hvad der angaar Arbejdernes Udførelse, vil blive paaset af denne tekniske Kontrol paa Regeringens Vegne i Overensstemmelse med den Instruktion, som af Ministeren gives samme. Alle Planer, Kort og Tegninger skal indsendes in duplo, hvorefter det ene Eksemplar sendes tilbage til Bevillingshaverne med Kontrollens Paategning.

Den kontrollerende Ingeniør og dennes Medhjælpere skal til enhver Tid have fri Adgang til alle Dele af Anlæget og til de Steder, hvor der arbejdes, og der skal af Bevillingshaverne gives dem alle de Oplysninger, som mundtlig eller skriftlig maatte fordres med Hensyn til Anlæget og Arbejderne paa samme m. v. Kontrollen skal have Myndighed til at foretage alle de efter dens Skøn nødvendige Undersøgelser og Prøver med de leverede Materialer, de udførte Arbejder m. m. samt til i dette Øjemed at kræve den fornødne Bistand af Bevillingshaverne. Den kontrollerende Ingeniør er berettiget til at forkaste de ved en Licitation fremkomne Tilbud og fordre ny Licitation afholdt paa ændrede Betingelser; han kan forkaste de af Bevillingshaverne foreslaaede Konstruktioner eller leverede Materialer, som han anser for uskikkede til Øjemedet. ligesom han kan fordre enhver Del af Arbejdet, som han anser for ufyldestgørende, omgjort.

Bevillingshaverne kan indanke de af den tekniske Kontrol givne Paalæg for Ministeren, men er pligtige til, naar saadant forlanges af Kontrollen, foreløbig at rette sig efter dennes Paalæg uden at kunne fordre nogen Erstatning for det herved mulig, paaførte Tab.

§ 8

Anlæget af Banen skal fremmes saaledes, at den i alt væsentligt er færdig og under Iagttagelse af de nedenfor i § 9 givne Forskrifter i sin hele Udstrækning kan aabnes for Driften efter en fuldstændig Driftsplan senest 4 Aar efter denne Bevillings Dato. Saafremt denne Termin ikke iagttages, skal Bevillingen være forbrudt, medmindre det godtgøres, at Terminens Overholdelse er bleven umuliggjort ved Bevillingshaverne utilregnelige Omstændigheder, saasom Naturbegivenheder, Arbejdsstandsninger eller andet deslige.

§ 9

Banen maa ikke aabnes for Drift, forinden Tilladelse dertil er meddelt af Ministeren, samt forinden der ved anstillede Prøver og Undersøgelser er opnaaet Vished for, at Anlæget med Tilbehør samt det fornødne Driftsmateriel er af god Beskaffenhed og det fornødne Tjenestepersonale tilstrækkelig indøvet.

§ 10

De ved Førelsen af Regeringens Tilsyn med Banens Anlæg foranledigede Udgifter afholdes af Anlægskapitalen.

§ 11

Førend nogen Del af Anlæget paabegyndes, skal Bevillingshaverne supplere det inden Bevillingens Udfærdigelse stillede Depositum af 20,000 Kr. til 80,000 Kr. i saadanne Effekter, som Ministeren vil tage for gode. Det saaledes stillede Depositum skal tjene Regeringen til Sikkerhed for de ovenanførte Betingelsers Opfyldelse, og skulde Regeringen være nødsaget til at gøre sig betalt i samme, skal Bevillingshaverne være forpligtede til under Bevillingens Fortabelse uden Ophold at supplere Sikkerheden til det nævnte Beløb. Den stillede Sikkerhed bliver, for saa vidt den ikke benyttes til Dækning af Statskassens Krav paa Bevillingshaverne, at tilbagebetale, naar hele Anlæget er fuldført og aabnet for Driften overensstemmende med de foranførte Bestemmelser.

§ 12

Forbrydes Bevillingen, hjemfalder de af Bevillingshaverne deponerede Beløb jfr. § 11, til Statskassen.

II .

§ 13

Senest 1 Aar efter Banens Aabning for Driften bliver der af Bevillingshaverne at forelægge Ministeren et fuldstændigt Regnskab over den hele til Anlæget anvendte Anlægskapital, beregnet paa den i fornævnte Lov Nr. 156 af 27de Maj 1908 § 9 ommeldte Maade. For saa vidt Udbetaling af Erstatningsbeløb m.v. i Anledning af de til Baneanlæget fornødne Grunde har fundet Sted gennem Statskassen, jfr. ovenfor § 3, 2det Stykke, bliver dog Regnskab herover at aflægge ved Kommissarius; imod dette Regnskab, i hvilket der ikke bliver at beregne Bevillingshaverne nogen Rente af de af dem indbetalte Summer, skal de ikke med Retsvirkning kunne fremsætte nogen Indsigelse.

Bevillingshaverne er forpligtede til at give den, der paa Ministerens Vegne reviderer det af Bevillingshaverne aflagte Anlægsregnskab, Adgang til at gennemgaa de ved Anlæget førte Bøger, ligesom de uvægerlig har at meddele alle af Ministeren eller Revisor iøvrigt begærte Oplysninger vedkommende Regnskabet.

§ 14

Af Statskassen ydes til Baneanlæget et Bidrag, udgørende Halvdelen af den hele til Anlæget i Følge aflagt Regnskab bevislig anvendte Anlægskapital, Jfr. § 13.

Forskud paa Statskassens Bidrag kan efter Ministerens nærmere Bestemmelse ydes Bevillingshaverne paa disses Begæring, efterhaanden som Anlæget skrider frem, og i Forhold til Størrelsen af de af Bevillingshaverne alt anvendte Bekostninger paa Anlæget. Endelig Afregning med Hensyn til Bidraget finder Sted snarest mulig, efter at Anlægsregnskabet ved Ministerens Foranstaltning er revideret.

§ 15

For Statskassens Bidrag til Anlæget efter foranstaaende § 14 bliver der af Bevillingshaverne at udstede særlig Forskrivning, i Følge hvilken Statskassen for sit Bidrag nyder samme Ret som de almindelige Bidrag fra Kommuner eller private.

Det er Bevillingshaverne forbudt at optage Laan mod Prioritet i Baneanlægget med Tilbehør, ligesom der efter nærværende Bevillings Overdragelse til et Aktieselskab, jfr. § 36, ikke for nogen Del af Aktiekapitalen vil kunne udstedes Fortrinsaktier.

III.

§ 16

Alle Medlemmerne af Bestyrelsen for Banen saavel som alle ved denne ansatte skal have dansk Indfødsret og være danske Undersaatter.

Ingen kan ansættes i en overordnet Stilling ved Banen, førend Ministerens Samtykke til Ansættelse er erhvervet.

Alle ved Banens Drift ansatte skal være forsikrede mod Ulykkestilfælde under deres Arbejde i et i Medfør af Lov af 7de Januar 1898 anerkendt Forsikringsselskab.

§ 17

Ministeren træffer nærmere Bestemmelse med Hensyn til det Tilsyn, som vil være at føre med Banen efter dens Anlæg saavel i økonomisk som i teknisk Henseende.

De, der føre Tilsynet med Banen, skal have fri Adgang til denne og dens Tilbehør samt fri Befordring paa Banen, og Bevillingshaverne skal være pligtige at meddele enhver af dem begært Oplysning vedkommende Banen og dens Drift og rette sig efter de af dem givne Paalæg, dog under Rekurs til Ministeren.

Udgiften til det heromhandlede Tilsyn er Bevillingshaverne uvedkommende.

§ 18

Bevillingshaverne er underkastede Ministerens Bestemmelse om de fornødne Foranstaltninger til at hindre Ildsvaade paa de til Banen stødende brandfarlige Arealer.

Iøvrigt vil der af Ministeren til Opretholdelse af Orden og Sikkerhed for Færdslen paa Banen blive udfærdiget et Politireglement, som bliver uvægerlig at følge under Banens Benyttelse.

§ 19

Der forbeholdes Ministerens Approbation paa Planen for de ordinære Banetogs Anordning og Gang samt Ret til deri senere at bestemme saadanne Forandringer, som han maatte anse nødvendige eller nyttige.

§ 20

Paa Banens Takster og Reglementer for Befordring af Personer, Gods og Kreaturer, Lønningsreglement og Uniformsreglement saavel som Instrukser og øvrige Reglementer for Tjenesten paa Banen forbeholdes ligeledes Ministerens Approbation.

Samtlige Instrukser og øvrige Reglementer for Tjenesten Paa Banen blive at forelægge Ministeren, førend de træde i Kraft. De Forandringer, han maatte fordre foretagne i dem, har Bevillingshaverne at tage til Følge.

§ 21

Med Hensyn til Bevillingshavernes Erstatningspligt for Skade paa Personer Og Gods forholdes efter Lov om Erstatningsansvar for Skade ved Jernbanedrift af 26de Marts 1988.

I Tilfælde af Overtrædelse fra Bevillingshaverne Side af de for Banens Drift approberede Reglementer, Instrukser m. v., ligesom ogsaa, naar Ulykker maatte indtræffe, der af Ministeren skønnes at være Bevillingshaverne tilregnelige, uden at der dog findes Anledning til offentlig Paatale, kan Ministeren paalægge Bevillingshaverne en Mulkt, som bliver at udrede uden al Rettergang. Dette gælder ogsaa for Overtrædelse af nærværende Bevilling, for saa vidt disse ikke efter Bevillingens eget Ind hold maatte medføre yderligere Virkninger

§ 22

Bevillingshaverne er pligtige under en Mulkt, hvis Størrelse og Anvendelse bestemmes af Ministeren, stedse at holde Banen med alt Tilbehør i uformindsket og forsvarlig Stand, overensstemmende med de for dens Anlæg og Drift fastsatte Regler. Naar Driften maatte kræve det, skal Ministeren kunne paalægge Bevillingshaverne at udvide Banens Driftsmateriel og Inventar.

For saadanne Forandringer eller Udvidelser af Post-, Telegraf- og Toldvæsenets Lokaler, som efter disses første Indretning maatte blive paalagte Bevillingshaverne, skal disse nyde en passende Godtgørelse efter Ministerens Bestemmelse.

§ 23

Saavel ved Banens Anlæg som senere under dens Drift skal Bevillingshaverne underkaste sig Ministerens Fordringer med Hensyn til, hvad der skal iagttages i Henseende til Undersøgelse og Transport af toldpligtigt Gods, samt med Hensyn til Afgivelse og Indretning af Vogne for Brev- og Pakkeposten.

For Posternes Transport nyder Bevillingshaverne Godtgørelse efter en af Ministeren fastsat Takst.

Bevillingshaverne skal, hvis saadant af Ministeren forlanges, til Jernbanetelegraf anvende Stænger, præparerede efter en af Ministeren, angiven Metode og af saadanne Dimensioner, at Statstelegrafens Linier derpaa, om ønskes, kan anbringes. Hvis Stængerne saaledes af Statstelegrafen benyttes, overtager denne Stængernes vedligeholdelse for saa lang Tid, som den benytter dem. Telegrafapparaterne, der anvendes, skal, hvis det af Ministeren forlanges, være af den Konstruktion, som benyttes ved Statstelegrafen, og de dermed forsynede Jernbanestationer skal paa Forlangende af Ministeren kunne benyttes til offentlig Korrespondance paa Betingelser, der nærmere fastsættes af ham.- Saafremt der til Banens Tjeneste med Ministerens Samtykke maatte blive benyttet Telefonanlæg, skal Bevillingshaverne herved være underkastede lignende Bestemmelser, som foran fastsat med Hensyn til Telegrafanlæg.

§ 24

Det forbeholdes Regeringen under Mobilisering og i Krigstid at bestemme Betingelserne for Banens Benyttelse til Befordring af Tropper eller til andet militært Øjemed. Regeringen bestemmer tillige, i hvilken Udstrækning Banen i Fredstid skal tillade, at der træffes Foranstaltninger i Anledning af denne Benyttelse.

For Beskadigelser af Banen m. v. i Krigstilfælde, hvad enten de sker ved Fjenden, eller de foretages til Landets Forsvar, paahviler der ikke Statskassen nogen Erstatningspligt.

De Bevillingshaverne tilkommende Rettigheder forbliver iøvrigt i Krigstid sikrede i deres fulde Omfang.

§ 25

Bevillingshaverne skal være pligtige at underkaste sig de Bestemmelser, som af Ministeren maatte træffes med Hensyn til civile og militære Myndigheders Adgang til under Udførelsen af deres Tjenesteforretninger at betræde Banens Terræn.

§ 26

I det Tilfælde, at Regeringen skulde agte selv at anlægge eller at tillægge andre Bevilling til Anlæg af Jernbaner, der ønskes satte i Forbindelse med den her omhandlede Jernbane, skal Bevillingshaverne være underkastede de Bestemmelser, som i Betingelserne for den gensidige Tilslutning og Drift fastsættes af Ministeren.

§ 27

Til Sikkerhed for Banens fortsatte og uforstyrrede Drift efter dens Aabning for Færdslen skal Bevillingshaverne være forpligtede til at danne en Reserve- og Fornyelsesfond, svarende til 10 pCt. af Anlægskapitalen, jfr. § 13. Saalænge Fonden ikke er bragt op til 5 pCt. af Anlægskapitalen, skal der henlægges 40 pCt. af det aarlige Driftsoverskud, derefter 10 pCt. af samme, indtil Fonden er bragt op til 10 pCt. af Anlægskapitalen. Fondens Midler kan med Ministerens Billigelse anvendes til Fornyelser og Udvidelser af Anlæget med Tilbehør. Ministeren bestemmer ligeledes, efter hvilke Regler de forbrugte Beløb skal tilbagebetales Fonden.

Reserve- og Fornyelsesfonden gøres rentebærende efter en Ministeren af Bevillingshaverne forelagt Plan.

Alle Fonden tilhørende Værdipapirer skal forsynes med Paategning af Ministeren om deres Bestemmelse.

§ 28

Hvert Aar inden en af Ministeren ansat Frist skal til dennes Approbation indsendes af Bevillingshaverne et Overslag over Banens Drift i det paafølgende Driftsaar; dette beregnes saaledes, som af Ministeren nærmere bestemmes. De Forandringer, som Ministeren foretager i Budgettet, er Bevillingshaverne pligtige at tage til Følge, ligesom de er uberettigede til uden Ministerens Approbation at afholde Udgifter, som ikke har Hjemmel i det approberede Budget, eller at overskride de deri opførte Summer.

§ 29

Senest 3 Maaneder efter Udgangen af hvert Driftsaar har Bevillingshaverne at indsende til Ministeren et i Henhold til det approberede Budget affattet, specificeret og dokumenteret Regnskab over Banens Indtægter og Udgifter i det forløbne Driftsaar. Forinden dette Regnskab ved Ministerens Foranstaltning er revideret og befundet rigtigt, kan intet Udbytte udbetales.

IV .

§ 30

Bevillingshaverne skal være uberettigede til uden Ministerens Samtykke:

a. at bortforpagte Banens Drift:

b. at afhænde nogen til Banen hørende Grundejendom eller noget til Banen hørende og til dens Øjemed brugeligt væsentligere Materiale;

c. at købe ny Grundejendom for Banen;

d. at afslutte Kontrakt med andre Befordringsanstalter om Tilslutning til disse eller om fælles Benyttelse af Banen eller dens Tilbehør.

§ 31

Bevillingshaverne er forpligtede til at underkaste sig alle de almindelige Love og Anordninger, som for Tiden er eller herefter maatte blive gældende for Jernbaners Anlæg og Drift i Kongeriget Danmark.

Bevillingshavernes Værneting er den kongelige Landsover- samt Hof- og Stadsret i Kjøbenhavn.

V .

§ 32

Der tilstaas Bevillingshaverne følgende Rettigheder og Begunstigelser med Hensyn til det heromhandlede Anlæg:

a. De til Baneanlæget anvendte Grunde fritages, saalænge de benyttes i det paagældende Øjemed, for alle paa samme hvilende Afgifter og Byrder og de paa Grundene opførte, til Anlæget henhørende Bygninger saavel i Købstæderne som paa Landet fritages indtil videre for alle ellers paa Bygninger hvilende kongelige Skatter og Afgifter.

b. Afslutning af Overenskomster i Anledning af Banens første Anlæg som og Udstedelse og Overdragelse af Aktiebreve og Forskrivninger til Statskassen og til Kommuner eller private, som have ydet Bidrag til Anlæget, jfr. § 15, kan foregaa uden Brug af stemplet Papir.

c. Der indrømmes Bevillingshaverne Godtgørelse for Indførselstold af de Genstande, som anvendes til Anlæget af Banen og dennes første Forsyning med Driftstilbehør, dog at Bevillingshaverne i Henseende til Bevislighederne for det indførtes Værdi og Anvendelse efter Bestemmelsen saavel som til Kontrollen hermed vil have at underkaste sig de Forskrifter, som herom gives af Ministeren.

§ 33

Af den Værdistigning, som ved Anlæget af den i nærværende Eneretsbevilling omhandlede Jernbane tilføres bebyggede eller ubebyggede Ejendomme eller Dele af saadanne, bliver der at svare Jernbaneskyld i Overensstemmelse med de i Lov Nr. 105 af 18de April 1910 herom indeholdte Regler.

VI .

§ 34

Efter 25 Aars Forløb fra Banens Aabning i hele sin Udstrækning skal Staten være berettiget til at overtage Banen med Tilbehør og med derpaa hvilende Forpligtelser enten mod Udredelsen af et Vederlag lig det tyvedobbelte af Gennemsnittet af Banens Nettoudbytte i de sidste 3 Aar, der gaar forud for det Aar, i hvilket den forlanges overdragen til Staten, eller mod Udredelsen af en Sum, der svarer til den Kapital, som bevislig er anvendt til Anlæget af Banen. Der forbeholdes Staten Valget mellem disse to Overdragelsesmaader, og kan der i begge Tilfælde efter uvillige Mænds Skøn fradrages i Vederlaget et passende Beløb, saafremt Banen med Tilbehør ikke paa Overdragelsens Tid i enhver Henseende findes i fuldstændig og vel vedligeholdt Stand.

Regeringen skal imidlertid være berettiget til inden det ovennævnte Tidspunkt at fordre sig Banen overdraget efter de ovenanførte Bestemmelser, saafremt Driften uden uafvendelig Nødvendighed og uden Regeringens Samtykke afbrydes, ligesom Regeringen i et saadant Tilfælde ogsaa skal være berettiget til at etablere en midlertidig Drift for Bevillingshavernes Regning og paa deres Risiko og vedblive dermed, indtil Bevillingshaverne paa fyldestgørende Maade godtgør at være i Stand til selv at fortsætte Driften. Mod det af Regeringen for den midlertidige Drift aflagte Regnskab kan der ikke med Retsvirkning rejses nogen Indsigelse af Bevillingshaverne.

§ 35

I Tilfælde af Meningsulighed mellem Ministeren og Bevillingshaverne om, hvorledes Banens Nettoudbytte skal beregnes, skal Sagen i Mangel af mindelig Overenskomst afgøres ved Voldgift. I dette Øjemed vælger hver af Parterne en Voldgiftsmand. Naar disse Mænd bliver enige om en Afgørelse, er denne forbindende for begge Parter men bliver de ikke enige tilkalder Ministeren en i de paagældende Forhold særlig kyndig Mand, ved hvis Afgørelse det da skal have sit endelige Forblivende.Denne skal ved sin Afgørelse ikke være bunden til at tage en af Parternes Paastande til Følge eller til at vælge mellem de tvende Voldgiftsmænds Kendelser. Ved Voldgiftskendelsen bestemmes det tillige, hvilken af Parterne der skal bære Udgifterne ved Voldgiften.

VII .

§ 36

Nærværende Bevilling skal, samtidig med, at Banen aabnes for Driften, overdrages til et Selskab, der repræsenterer Andelshaverne i Banen, og som indtræder i alle de oprindelige Bevillingshavere tilkommende Rettigheder og paahvilende Forpligtelser.

Det forbeholdes Ministeren efter Forslag af Bevillingshaverne at fastsætte de fornødne Bestemmelser for et saadant Selskab, derunder Regeringens Andel i og Kontrol med Bestyrelsen af Selskabets Anliggender, Banens og Driftens Bestyrelse m.v.

Selskabets Aktier maa ikke udstedes til eller transporteres til Ihændehaveren, men skal lyde paa Navn og noteres i Selskabets Bøger. De Aktier, der tilhøret private, kan naar som helst indkaldes af Selskabet fil Indløsning med deres Paalydende, saa længe Stat eller Kommune ogsaa er Aktiehaver i Selskabet. Er hverken Stat eller Kommune længere Aktiehaver i Selskabet, skal Indløsningsretten tilkomme Staten i Forening med de Kommuner, der oprindelig har haft Aktier i Selskabet.

§ 37

Med Hensyn til Bevillingens Fortolkning skal Bevillingshaverne være underkastede Ministerens Kendelse.

Hvorefter alle vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 28de Maj 1915.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L.S.)

Hassing Jørgensen.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Ministeriet for offentlige Arbejder, den 4de Juni 1915.

Hassing Jørgensen.

/T. F. Krarup

Officielle noter

Ingen