Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af konvention af 14. september 1963 angående lovovertrædelser og visse andre handlinger begået ombord i luftfartøjer. (* 2)


Ved kgl. resolution af 6. december 1966 har Danmark ratificeret den under 14. september 1963 i Tokio undertegnede konvention angående lovovertrædelser og visse andre handlinger begået ombord i luftfartøjer.

Konventionens ordlyd er som følger (den spanske tekst er udeladt):

KONVENTION

angående lovovertrædelser og visse andre handlinger begået ombord i luftfartøjer

DE STATER, som er deltagere i denne konvention,

ER BLEVET ENIGE om følgende:

Kapitel I.

Konventionens anvendelsesområde.

Artikel 1.

     1. Denne konvention skal finde anvendelse på:

  • a) overtrædelser af straffelove;
  • b) handlinger, der, hvad enten de er lovovertrædelser eller ej, vil kunne bringe eller bringer sikkerheden for luftfartøjet eller deri værende personer eller gods i fare eller medfører risiko for god orden og disciplin ombord.

     2. Bortset fra bestemmelserne i kapitel III skal denne konvention finde anvendelse på lovovertrædelser eller handlinger, begået af en person ombord i et luftfartøj registreret i en kontraherende stat, medens dette luftfartøj er under flyvning eller på overfladen af det åbne hav eller på et hvilket som helst andet område uden for nogen stats territorium.

     3. I denne konvention anses et luftfartøj for at være under flyvning fra det øjeblik, da motoreffekten anvendes med henblik på start, og indtil det øjeblik, da landingsafløbet er tilendebragt.

     4. Denne konvention skal ikke finde anvendelse på luftfartøjer, der benyttes i militær-, told- eller polititjeneste.

Artikel 2.

Uden præjudice for bestemmelserne i artikel 4 og med forbehold af tilfælde, hvor sikkerheden for luftfartøjet eller for ombordværende personer eller gods gør det påkrævet, skal ingen bestemmelse i denne konvention fortolkes som givende bemyndigelse til eller nødvendiggørende nogen foranstaltning med hensyn til overtrædelser af straffelove af politisk karakter eller baseret på race- eller religionsdiskrimination.

Kapitel II.

Jurisdiktion.

Artikel 3.

     1. Luftfartøjets registreringsland er kompetent til at udøve jurisdiktion over lovovertrædelser og handlinger begået ombord.

     2. Enhver kontraherende stat skal tage sådanne forholdsregler, som måtte være nødvendige for at fastslå dens jurisdiktion som registreringsland over lovovertrædelser begået ombord i luftfartøjer, der er registreret i en sådan stat.

     3. Denne konvention udelukker ikke strafferetslig jurisdiktion udøvet i overensstemmelse med national lovgivning.

Artikel 4.

En kontraherende stat, som ikke er registreringslandet, kan ikke skride ind over for et luftfartøj under flyvning for at udøve sin strafferetslige jurisdiktion over en lovovertrædelse begået ombord, undtagen i følgende tilfælde:

  • a) lovovertrædelsen har virkning på en sådan stats territorium;
  • b) lovovertrædelsen er begået af eller mod en statsborger i en sådan stat eller af eller mod en person, der har fast bopæl i denne;
  • c) lovovertrædelsen er rettet mod en sådan stats sikkerhed;
  • d) lovovertrædelsen består i en tilsidesættelse af regler eller bestemmelser vedrørende luftfartøjers flyvning eller manøvrering, der er gældende i en sådan stat;
  • e) udøvelsen af jurisdiktion er nødvendig for at sikre overholdelsen af en sådan stats forpligtelse i henhold til en multilateral international overenskomst.

Kapitel III.

Fartøjschefens beføjelser.

Artikel 5.

     1. Bestemmelserne i dette kapitel skal ikke finde anvendelse på lovovertrædelser og handlinger, der er begået eller er ved at blive begået af en person ombord i et luftfartøj under flyvning i registreringslandets luftrum eller over det åbne hav eller over et hvilket som helst andet område uden for en stats territorium, medmindre stedet for sidste afgang eller næste påtænkte landing er beliggende i en anden stat end registreringslandet, eller luftfartøjet senere - stadig med en sådan person ombord - flyver ind i luftrummet over en anden stat end registreringslandet.

     2. Uanset bestemmelserne i artikel 1, stk. 3, skal et luftfartøje i dette kapitel anses for at være under flyvning på et hvilket som helst tidspunkt fra det øjeblik, da alle dets udvendige døre er lukket efter indstigning, og indtil det øjeblik, da nogen sådan dør er åbnet for udstigning. I tilfælde af nødlanding skal bestemmelserne i dette kapitel fortsat være gældende med hensyn til lovovertrædelser o handlinger begået ombord, indtil en stats kompetente myndigheder overtager ansvaret for luftfartøjet og for ombordværende personer og gods.

Artikel 6.

     1. Luftfartøjschefen kan, når han har rimelig grund til at tro, at en person ombord i luftfartøjet har begået eller står i begreb med at begå en lovovertrædelse eller handling, som er omtalt i artikel 1, stk. 1, over for en sådan person træffe de rimelige foranstaltninger, herunder anvendelse af tvang, som er påkrævede:

  • a) for at beskytte sikkerheden for luftfartøjet eller deri værende personer eller gods eller
  • b) for at opretholde god orden og disciplin ombord eller
  • c) for at sætte ham i stand til at udlevere en sådan person til kompetente myndigheder eller sætte ham fra borde i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.

     2. Luftfartøjschefen kan forlange eller give bemyndigelse til assistance fra andre besætningsmedlemmer og kan anmode om eller give bemyndigelse til, men ikke forlange assistance fra passagerer til anvendelse af tvang mod en person, over for hvem han er berettiget til at anvende tvangsforanstaltninger. Ethvert besætningsmedlem eller enhver passager kan også tage rimelige præventive forholdsregler uden sådan bemyndigelse, når han har rimelige grunde til at tro, at en sådan handling er umiddelbart nødvendig for at beskytte sikkerheden for luftfartøjet eller for deri værende personer eller gods.

Artikel 7.

     1. Tvangsforanstaltninger anvendt mod en person i overensstemmelse med artikel 6 må ikke opretholdes ud over noget som helst sted, hvor luftfartøjet lander, medmindre.

  • a) et sådant sted er beliggende på en ikke-kontraherende stats territorium, og dennes myndigheder nægter at tillade den pågældende persons udstigning, eller disse foranstaltninger er anvendt i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1 c), for at muliggøre hans udlevering til kompetente myndigheder;
  • b) luftfartøjet foretager en nødlanding, og luftfartøjschefen er ude af stand til at udlevere den pågældende person til kompetente myndigheder;
  • c) den pågældende person samtykker i videre befordring under opretholdelse af tvangsforanstaltninger.

     2. Luftfartøjschefen skal snarest gørligt, og om muligt før landing på en stats territorium med en person om bord, mod hvem der er truffet tvangsforanstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6, underrette en sådan stats myndighed om, at en person ombord er underkastet tvangsforanstaltninger, og om grundene til sådanne foranstaltninger.

Artikel 8.

     1. Luftfartøjschefen kan, for så vidt det er nødvendigt for formålet med artikel 6, stk. 1 a) eller b), på en hvilken som helst stats territorium, hvor luftfartøjet lander, sætte enhver person fra borde, som han har rimelig grund til at tro har begået eller står i begreb med at begå en handling som omtalt i artikel 1, stk. 1 b), ombord i luftfartøjet.

     2. Luftfartøjschefen skal til myndighederne i den stat, hvori han sætter en person fra borde i henhold til denne artikel, indberette, at en sådan afsætning har fundet sted, samt grundene hertil.

Artikel 9.

     1. Luftfartøjschefen kan til de kompetente myndigheder i enhver kontraherende stat, på hvis territorium luftfartøjet lander, udlevere enhver person, som han har rimelig grund til at tro har begået en handling ombord i luftfartøjet, der efter hans mening er en alvorlig lovovertrædelse i henhold til straffelovgivningen i luftfartøjets registreringsland.

     2. Luftfartøjschefen skal snarest gørligt og om muligt før landing på en kontraherende stats territorium med en person ombord, som luftfartøjschefen agter at udlevere i overensstemmelse med ovenstående stykke, underrette en sådan stats myndigheder om, at det er hans hensigt at udlevere en sådan person og om grundene dertil.

     3. Luftfartøjschefen skal til de myndigheder, til hvem en mistænkt lovovertræder udleveres i overensstemmelse med denne artikels bestemmelser, afgive bevismateriale og oplysninger, som ifølge loven i luftfartøjets registreringsland er lovligt i hans besiddelse.

Artikel 10.

For forholdsregler taget i overensstemmelse med denne konvention skal hverken luftfartøjschefen, nogen andet besætningsmedlem, nogen passager, luftfartøjets ejer eller bruger eller den person, for hvem flyvninger er udført, kunne holdes ansvarlig i nogen som helst proces på grund af den behandling, der blev den person til del, mod hvem forholdsreglerne blev taget.

Kapitel IV.

Ulovlig bemægtigelse a luftfartøjer.

Artikel 11.

     1. Når en person ombord på ulovlig vis ved vold eller trussel herom har foretaget indgreb i, bemægtiget sig eller på anden måde udøvet uretmæssig kontrol over et luftfartøj under flyvning, eller når en sådan handling er ved at blive begået, skal de kontraherende stater træffe alle egnede foranstaltninger til at tilbagegive kontrollen over luftfartøjet til dets lovlige chef eller til at bevare hans kontrol over luftfartøjet.

     2. I de i det forgående stykke omhandlede tilfælde skal den kontraherende stat, hvori luftfartøjet lander, tillade dets passager og besætning at fortsætte deres rejse snarest muligt og skal tilbagegive luftfartøjet og godset deri til de personer, der er lovligt berettigede dertil.

Kapitel V.

Staternes beføjelser og pligter.

Artikel 12.

Enhver kontraherende stat skal tillade chefen på et luftfartøj, der er registreret i en anden kontraherende stat, at sætte en hvilken som helst person fra borde i henhold til artikel 8, stk. 1.

Artikel 13.

     1. Enhver kontraherende stat skal modtage enhver person, som luftfartøjschefen udleverer i henhold til artikel 9, stk. 1.

     2. Efter at have sikret sig, at omstændighederne berettiger dertil, skal enhver kontraherende stat tage i forvaring eller ved andre foranstaltninger sikre sig tilstedeværelsen af enhver person, der er mistænkt for at have begået en handling som omhandlet i artikel 11, stk. 1, og af enhver person, den har modtaget. Forvaringen og de andre foranstaltninger skal være i overensstemmelse med loven i den pågældende stat, men kan kun opretholdes i et sådant tidsrum, som med rimelighed er nødvendigt for at muliggøre, at foranstaltninger til strafforfølgning eller udlevering indledes.

     3. Enhver person, der er taget i forvaring i henhold til foregående stykke, skal have bistand til straks at komme i forbindelse med den nærmeste kompetente repræsentant for den stat, hvori han er statsborger.

     4. En kontraherende stat, til hvem en person udleveres i henhold til artikel 9, stk. 1, eller på hvis territorium et luftfartøj lander efter begåelsen af en handling som omtalt i artikel 11, stk. 1, skal omgående foretage en foreløbig undersøgelse af omstændighederne.

     5. Når en stat i henhold til denne artikel har taget en person i forvaring, skal den omgående underrette luftfartøjets registreringsland og det land, hvori den tilbageholdte person er statsborger, samt, såfremt den skønner det tilrådeligt, enhver anden deri interesseret stat om, at en sådan person er i forvaring, og om de omstændigheder, der berettiger hans tilbageholdelse. Den stat, der foretager den i denne artikels stk. 4 omhandlede foreløbige undersøgelse, skal straks meddele udfaldet heraf til de nævnte stater samt angive, om den påtænker at udøve jurisdiktion.

Artikel 14.

     1. Når en person er blevet sat fra borde i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, eller udleveret i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, eller er gået fra borde efter at have begået en handling som omtalt i artikel 11, stk. 1, og når en sådan person ikke kan eller ikke ønsker at fortsætte sin rejse, og den stat, hvori han er landet, nægter ham adgang, kan denne stat, såfremt den pågældende person ikke er statsborger eller fast bosiddende deri, sende ham tilbage til den stats territorium, hvor han er statsborger eller fast bosiddende, eller til den stats territorium, hvor han begyndte sin flyverejse.

     2. Hverken afsætning eller udlevering, ej heller indsættelse i forvaring eller andre foranstaltninger som omhandlet i artikel 13, stk. 2, eller tilbagesendelse af den pågældende person skal anses for ensbetydende med, at den pågældende har fået adgang til vedkommende kontraherende stats territorium i henhold til dens lovgivning om personers indrejse eller adgang, og intet i denne konvention skal have indflydelse på en kontraherende stats lovgivning om udvisning af personer fra dens territorium.

Artikel 15.

     1. Med forbehold af artikel 14 skal enhver person, der er blevet sat fra borde i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, eller udleveret i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, eller er gået fra borde efter at have begået en handling som omtalt i artikel 11, stk. 1, og som ønsker at fortsætte sin rejse, uhindret kunne rejse videre så snart som muligt til ethvert sted efter eget ønske, medmindre hans nærværelse er påkrævet ifølge loven i den stat, hvor han er landet, med henblik på foranstaltninger til udlevering eller strafforfølgning.

     2. Med forbehold af dens lovgivning om indrejse i og adgang til samt udlevering og udvisning fra dens territorium skal en kontraherende stat, på hvis territorium en person er blevet sat fra borde i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, eller udleveret i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, eller er gået fra borde og er mistænkt for at have begået en handling som omtalt i artikel 11, stk. 1, give en sådan person en behandling, som ikke er mindre gunstig for hans beskyttelse og sikkerhed end den, der tilstås samme kontraherende stats statsborgere under lignende omstændigheder.

Kapitel VI.

Andre bestemmelser.

Artikel 16.

     1. Lovovertrædelser begået i luftfartøjer, der er registreret i en kontraherende stat, skal, for så vidt angår udlevering, behandles, som om de var begået ikke blot på det sted, hvor de fandt sted, men også på luftfartøjets registreringslands territorium.

     2. Med forbehold af bestemmelserne i foregående stykke skal intet i denne konvention anses som skabende en forpligtelse til at tilstå udlevering.

Artikel 17.

Ved udførelsen af foranstaltninger vedrørende undersøgelse eller arrest eller anden udøvelse af jurisdiktion i forbindelse med en lovovertrædelse begået om bord i luftfartøjer skal de kontraherende stater tage skyldigt hensyn til luftfartens sikkerhed og andre interesser og skal handle således, at unødig forsinkelse af luftfartøjet, passagererne, besætningen eller godset undgås.

Artikel 18.

Såfremt kontraherende stater opretter fælles lufttransportorganisationer eller internationale luftfartsforetagender der benytter luftfartøjer, som ikke er registreret i en bestemt stat, skal disse stater under hensyn til forholdene udpege en stat iblandt dem, som for denne konventions formål skal betragtes som registreringslandet, og give meddelelse herom til Organisationen for international civil luftfart, der skal videregive meddelelsen til alle stater, som er deltagere i denne konvention.

Kapitel VII.

Slutbestemmelser.

Artikel 19.

Indtil den dato, da denne konvention træder i kraft i henhold til bestemmelserne i artikel 21, skal den stå åben for undertegnelse af enhver stat, som på den dato er medlem af De forenede Nationer eller af nogen af særorganisationerne.

Artikel 20.

     1. Denne konvention skal ratificeres af signatarstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

     2. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Organisationen for international civil luftfart.

Artikel 21.

     1. Så snart tolv af signatarstaterne har deponeret deres ratifikationsinstrumenter vedrørende denne konvention, træder den i kraft mellem dem på den halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponeringen af det tolvte ratifikationsinstrument. Den træder i kraft for hver stat, der derefter ratificerer den, på den halvfemsindstyvende dag efter deponeringen af dens ratifikationsinstrument.

     2. Så snart denne konvention træder i kraft, skal den af Organisationen for international civil luftfart registreres hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 22.

     1. Denne konvention skal, når den er trådt i kraft, stå åben for tiltrædelse af enhver stat, der er medlem af De forenede Nationer eller nogen af særorganisationerne.

     2. En stats tiltrædelse skal ske ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Organisationen for international civil luftfart og får virkning fr den halvfemsindstyvende dag efter datoen for denne deponering.

Artikel 23.

     1. Enhver kontraherende stat kan opsige denne konvention ved notifikation, stilet til Organisationen for international civil luftfart.

     2. Opsigelsen får virkning seks måneder efter den dato, på hvilken Organisationen for international civil luftfart har modtaget notifikation om opsigelsen.

Artikel 24.

     1. Enhver tvist mellem to eller flere kontraherende stater vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, som ikke kan afgøres ved forhandling, skal efter anmodning fra en af dem henvises til voldgift. Såfremt parterne ikke inden for seks måneder fra datoen for anmodning om voldgift er i stand til at enes om voldgiftsrettens sammensætning, kan enhver af disse parter henvise tvisten til Den internationale Domstol efter anmodning i overensstemmelse med domstolens statutter.

     2. Enhver stat kan på tidspunktet for dens undertegnelse eller ratifikation eller tiltrædelse af denne konvention erklære, at den ikke anser sig bundet af det foregående stykke. De andre kontraherende stater skal ikke være bundet af ovenstående stykke over for en kontraherende stat, der har taget et sådant forbehold.

     3. En kontraherende stat, der har taget forbehold i overensstemmelse med det foregående stykke, kan når som helst trække dette forbehold tilbage ved notifikation til Organisationen for international civil luftfart.

Artikel 25.

Bortset fra bestemmelsen i artikel 24 kan der ikke tages forbehold med hensyn til denne konvention.

Artikel 26.

Organisationen for international civil luftfart skal give meddelelse til samtlige stater, der er medlemmer af De forenede Nationer eller af nogen af særorganisationerne,

  • a) om enhver undertegnelse af denne konvention og datoen herfor;
  • b) om deponeringen af ethvert ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument samt datoen herfor;
  • c) om datoen for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1;
  • d) om modtagelsen af enhver notifikation om opsigelse og datoen herfor samt
  • e) om modtagelsen af enhver erklæring eller notifikation afgivet i henhold til artikel 24 og datoen herfor.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede, som er behørigt bemyndigede, underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET i Tokio den fjortende dag i september nitten hundrede og treogtres i tre autentiske tekster på det engelske, franske og spanske sprog.

Denne konvention skal deponeres hos Organisationen for international civil luftfart, hos hvilken den i overensstemmelse med artikel 19 skal forblive åben for undertegnelse, og nævnte organisation skal sende bekræftede genparter deraf til samtlige stater, der er medlemmer af De forenede Nationer eller af nogen særorganisation.

  • (Underskrifter)

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos Organisationen for international civil luftfart den 17. januar 1967.

I medfør af artikel 21 træder konventionen i kraft den 4. december 1969 for følgende 12 lande:

Amerikas forenede Stater

Danmark

Italien

Republikken Kina (Formosa) (* 1)

Mexico

Niger

Norge

Philippinerne

Portugal

Det forenede Kongerige Storbritanien og Nordirland (Ratifikationen omfatter indtil videre ikke Syd-Rhodesia)

Sverige

Øvrige Volta.

For Israel og Spanien træder den i kraft henholdsvis den 18. og 30. december 1969.

Konventionen er desuden undertegnet af følgende lande:

Barbados

Belgien

Brasilien

Canada

Columbia

Congo (Brazzaville)

Ecuador

Frankrig

Guatemala

Indonesien

Irland

Japan

Jugoslavien

Korea

Liberia

Nederlandene

Nigeria

Pakistan

Panama

Pavestolen

Saudi-Arabien

Senegal

Forbundsrepublikken Tyskland

Venezuela.

Udenrigsministeriet, den 14. november 1969.

Poul Hartling.

Officielle noter

(* 1) Ikke anerkendt af Danmark.

Redaktionel note
  • BEK nr 73 af 11/08/1983
  • BEK nr 42 af 14/04/1982
  • BEK nr 91 af 16/09/1976
  • BEK nr 88 af 04/08/1975
  • BEK nr 46 af 09/05/1974
  • BEK nr 28 af 28/03/1973
  • BEK nr 1 af 06/01/1972
  • BEK nr 2 af 04/01/1971
  • (* 2) Andre landes tiltrædelse er bekendtgjort ved: