Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Tv-stationen havde bragt en udsendelse om en forældremyndighedssag, som klageren var part i. Nævnet udtalte, at tv-stationen havde haft tilstrækkeligt grundlag for at fremkomme med oplysninger, således som det skete. Mediet havde endvidere på fornøden måde søgt at indhente en udtalelse fra klageren. God presseskik var ikke tilsidesat.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 72/1999

 

K har ved advokat [J] klaget til Pressenævnet over en tv-udsendelse bragt i Danmarks Radio den 13. april 1999 og den efterfølgende omtale i TV-avisen den 15. april 1999, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Tv-udsendelsen den 13. april 1999 var en dokumentarudsendelse med titlen "Farvel Far", der handlede om 3 fædres kampe for at få samvær med deres børn. Det ene af disse børn er klagerens datter. Klageren medvirkede ikke i udsendelsen, men der blev i udsendelsen afspillet uddrag af et bånd fra klagerens telefonsvarer, hvorpå klagerens advokat [J] har indtalt en besked til klageren.

I udsendelsen blev båndet tekstet. Ifølge teksten blev der sagt:

"Ja, hej (navn udeladt), det var jo herligt, det jeg hørte. Det er [J]. Nu skal du høre jeg tror det er bedst jeg går derud sammen med lægeerklæringen, fordi jeg kan jo ikke tage bestemmelser om noget som helst og hvis du vil vente med at anmelde ham, bliver han anholdt på fredag så ville det jo være helt fint.

(Interview med advokat Anders Lindholt)

Vi kan jo også prøve at få den aflyst med den begrundelse at du er syg, men den vil de ikke rigtig .. øh, tror jeg .. den lugter lidt langt væk, men det måske nemmere bare gå derud som jeg startede med.

(Interview med advokat Anders Lindholt)

Det er fantastisk flot det der med Lene Lene Jakobsen har kunnet gøre det.

(speak vedrørende en erklæring fra Lene Jakobsen)

Og .. jeg tænkte på jeg skal jo beskikkes for den lille .. så jeg kan følge sagen .. og du skal nok have et brev med fra mig eller også skal jeg sende et brev derud som ligger der lige efter at du har været oppe og anmelde det .. eller også kan du samtidig sige du jo gerne vil have mig, men vi skal lige snakkes sammen - så kan du svare på , til læge for at få en lægeattest. Vi snakkes ved.

Speak: Vi ville gerne have interviewet advokat [J] om denne fremgangsmåde er normal i de samværssager, hun er involveret i , men [J] har ikke ønsket at medvirke i dette program."

I indslaget i TV-avisen den 15. april 1999 hed det bl.a.:

Studiespeak: En af landets mest kendte skilsmisseadvokater bliver nu angrebet af sine egne advokatkollegaer. Et dokumentarprogram har nemlig afsløret, at hun brugte tvivlsomme metoder i forbindelse med en sag om forældremyndighed.

(Telefonsvarerbånd)

Vi kan også prøve at få den aflyst, med den begrundelse at du er syg ..

Speak: Advokat [J] opfordrer en klient til at lægge sig syg for at undgå at møde i retten i en samværssag. Opfordringen blev vist i DR-dokumentarprogrammet "Farvel Far" i tirsdags, og i dag reagerede advokatrådet.

(Billeder fra dokumentarprogrammet "Farvel Far")

Speak: Da [F] blev skilt, slog retten fast, at han havde ret til samvær med sin datter. Men moren ville ikke udlevere barnet, selv om fogedretten gav hende stribevis af bøder. [J] var morens advokat, og pludselig blev [F], der her ses med sin nye familie, anklaget for incest mod datteren. En børnesagkyndig undersøgelse frikendte ham for anklagerne, men alligevel meldte moren sin ex-mand til politiet.

Speak: Politiet afviste at rejse sigtelse mod [F] og i forbindelse med aktindsigt i sagen, fik han ved en fejl udleveret et bånd fra sin ex-kones telefonsvarer. Beskeden fra [J] bliver indtalt få dage før moren endnu engang skal møde i fogedretten.

Speak: [F], som vi så i indslaget, vandt for nylig en injuriesag mod sin ex-kone, og Lyngby Politi overvejer nu at rejse sigtelse mod [J] og hendes klient for falsk anmeldelse."

Klageren har anført, at det er i strid med de faktiske forhold, når det i udsendelserne er anført, at klageren og barnets far var samlevende og blev skilt, og at barnets far er klagerens eksmand.

Klageren har i den forbindelse anført, at hun og barnets far aldrig har været gift eller samlevende og heller ikke har haft bofællesskab. Der har alene været tale om et løst forhold af kortere varighed mellem en ung kvinde på 22-23 år og en 40-årig mand.

Klageren har oplyst, at hun i forbindelse med en anden sag for Pressenævnet er blevet bekendt med, at hendes barns far har haft folkeregisteradresse på hendes adresse i ca. 1½ måned, men at hun intet har vidst herom.

Klageren har i den forbindelse anført, at Danmarks Radio ikke har efterprøvet oplysningen herom, således som de vejledende regler for god presseskik kræver, selv om dette let kunne været sket ved henvendelse til klageren eller hendes advokat.

Klageren har videre anført, at der også i indslaget den 15. april 1999 bringes forkerte oplysninger om det reelle forhold mellem klageren og hendes barns far.

Klageren har herudover anført, at det er forkert, når det i indslaget den 15. april 1999 blev sagt, at politiet overvejede at rejse sigtelse mod klageren og hendes advokat for falsk anmeldelse. Klageren har ikke foretaget anmeldelse af barnets far i forbindelse med hans samvær med datteren, men har alene anmeldt ham for chikane over for hende selv. Der er derfor heller ikke tale om en falsk anmeldelse vedrørende faderens samvær med datteren.

Klageren har anført, at oplysningerne om, at politiet overvejede at rejse sigtelse mod klageren og dennes advokat burde være efterprøvet i særlig grad ved forelæggelse for "den pågældende", dvs. klageren eller eventuelt hendes advokat. Da en sådan forelæggelse ikke ville kunne bringe nogen afklaring, burde Danmarks Radio derfor atter have taget kontakt med Lyngby politi for at sikre sig, at der var belæg for udtalelsen.

Klageren har i den forbindelse anført, at Danmarks Radio ikke har dokumenteret, hvem hos Lyngby Politi, der har fremsat udtalelsen om, at man overvejede at sigte klageren og hendes advokat for falsk anmeldelse.

Klageren har herudover anført, at hun og hendes advokat flere gange er blevet opfordret til at medvirke i udsendelsen, men at de aldrig er blevet anmodet om at verificere udsendelsens oplysninger.

Klageren har endelig anført, at der er indgivet en selvstændig klage fra hendes advokat.

Danmarks Radio har i en udtalelse anført, at man med udsendelsen "Farvel Far" ønskede at belyse sagsgangen i incestsager med henblik på de incestanklagede fædres retssikkerhed. Danmarks Radio har derfor på intet tidspunkt haft interesse i at behandle samværssagen mellem klageren og barnets far, når der ses bort fra de enkelte faktuelle oplysninger om sagen, som er nødvendige for at forstå den principielle problemstilling i, at mødre med en incestanklage kan påvirke en samværssag, uden at anklagen nogen sinde bliver underlagt en behandling, som lever op til de mest elementære krav om retssikkerhed.

Danmarks Radio har videre anført, at klageren ikke er nævnt ved navn i hverken udsendelsen "Farvel Far" eller i TV-avisen og ikke umiddelbart kan identificeres, hvis man ikke er bekendt med sagen i forvejen.

Danmarks Radio har fremlagt udskrift af Søllerød Kommunes folkeregister, hvoraf fremgår, at barnets far i 1½ måned i 1990 boede på klagerens adresse. Denne oplysning bestyrkes af Moestrups Lokaltelefonbog for området og af klagerens forklaring til Fogedretten i samværssagen. Danmarks Radio har derfor ikke fundet anledning til yderligere at søge disse oplysninger efterprøvet, da de efter den foreliggende dokumentation fremstår som utvivlsomme. Danmarks Radio har i den forbindelse anført, at man i forbindelse med forberedelsen af udsendelsen "Farvel Far" henvendte sig til klageren med henblik på at give hende adgang til at kommentere de oplysninger, der forelå, men klagerens ønskede ikke at medvirke.

Danmarks Radio har vedrørende anvendelsen af ordet "skilt" anført, at dette ikke er anvendt som et juridisk begreb, men som en sædvanlig sprogbrug, der anvendes, når to menneskers samliv ophører.

Danmarks Radio har vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Lyngby Politi overvejer at rejse sigtelse mod klageren, anført, at der ikke er nogen grund til at tvivle på, at politiet har opfattet klagerens henvendelser til politiet som anmeldelser bl.a. vedrørende seksuelle overgreb. På grundlag af en anmeldelsesrapport, der er fremlagt i sagen, fastholder Danmarks Radio, at man har været i besiddelse af så klar dokumentation for, at der er foretaget anmeldelse mod barnets far for seksuelle overgreb, at der ikke har været grundlag for at foretage yderligere efterprøvelse af disse oplysninger ved forelæggelse for klageren.

Danmarks Radio har fastholdt, at der er tale om en loyal gengivelse af oplysningen fra Lyngby Politi, om at man overvejede at sigte klageren og dennes advokat for falsk anmeldelse. Denne oplysning kunne ikke efterprøves ved henvendelse til klageren eller dennes advokat, idet ingen af disse kunne have mulighed for at kende yderligere til politiets overvejelser om at rejse sigtelse.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen, Erling Fugl.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet kan ikke foretage en bevisførelse, og nævnet kan derfor ikke tage nærmere stilling til karakteren af den henvendelse, klageren har foretaget til Lyngby politi. Nævnet kan heller ikke tage stilling til, om Danmarks Radio havde grundlag for bemærkningen om, at Lyngby politi overvejede at sigte klageren og dennes advokat for falsk anmeldelse. Pressenævnet finder, at Danmarks Radio har haft fornødent grundlag for at betegne klagerens henvendelse til politiet om en mulig krænkelse af hendes datter som en anmeldelse.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af, at faderen til klagerens barn er blevet omtalt som klagerens eksmand.

Pressenævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at Danmarks Radio har anmodet klageren om at medvirke i dokumentarudsendelsen. Klageren ønskede ikke at medvirke, og Pressenævnet finder, at der i denne sag ikke er oplysninger, der derefter burde have været efterprøvet i særlig grad ved forelæggelse for klageren forud for offentliggørelsen.

Pressenævnet finder vedrørende indslaget i TV-avisen den 15. april 1999, at dette indslag rettede sig mod klagerens advokat og ikke mod klageren, og at det derfor var tilstrækkeligt, at Danmarks Radio søgte og fik en udtalelse fra klagerens advokat i relation til de oplysninger, der blev bragt i dette indslag.

Afsagt den 10. august 1999.