Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Cirkulære om lokale hastighedsbegrænsninger (Til politiet) (* 1)


Ifølge færdselslovens § 42, stk. 4 og 5, kan der fastsættes hastighedsgrænser, der er højere eller lavere end de generelle hastighedsgrænser i færdselslovens § 42, stk. 1-3. Sådanne afgørelser træffes efter følgende regler:

Kapitel 1

Myndighed og fremgangsmåde

§ 1. Afgørelser om lokale hastighedsbegrænsninger træffes af justitsministeren eller politiet efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse eller, for så vidt angår private veje, vedkommende kommunale myndighed, jfr. færdselslovens § 92, stk. 4.

Stk. 2. Afgørelserne træffes på grundlag af oplysninger om bl.a. områdets karakter, vejens funktion og standard, randbebyggelsen, færdselsuheld, trafikmængden og trafikkens sammensætning.

§ 2. Sager om hastighedsbegrænsning på hovedveje afgøres af justitsministeren. Sagerne indsendes af politiet til justitsministeriet med vejbestyrelsens udtalelse og politimesterens, i København politidirektørens, indstilling.

§ 3. Sager om hastighedsbegrænsning på andre veje end hovedveje afgøres af politimesteren, i København politidirektøren. Opstår der uenighed mellem politiet og vedkommende vejbestyrelse eller kommunale myndighed, afgøres sagen dog af justitsministeren. I sådanne tilfælde videresendes sagen af politiet til justitsministeriet med vejbestyrelsens udtalelse og politimesterens, i København politidirektørens, indstilling.

Kapitel 2

Højere hastighedsgrænse end den generelle

§ 4. I tættere bebygget område kan en højere hastighedsgrænse end den generelle fastsættes til 60, 70 eller 80 km i timen.

Stk. 2. Sådanne hastighedsgrænser kan f.eks. fastsættes på større gennemfarts- og ringveje, samt på andre veje, der indgår i byens trafikvejnet, når områdets karakter og væsentlige hensyn til fodgængere og cyklister ikke taler derimod.

§ 5. Uden for tættere bebygget område kan der ikke fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle, jfr. dog § 6.

§ 6. På motortrafikveje kan en højere lokal hastighedsbegrænsning fastsættes til 90 km i timen. En sådan hastighedsgrænse kan navnlig fastsættes på motortrafikvejsstrækninger uden kryds i niveau.

§ 7. På motorveje kan der ikke fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle.

Kapitel 3

Lavere hastighedsgrænse end den generelle

§ 8. I tættere bebygget område kan en lavere hastighedsgrænse end den generelle fastsættes, når væsentlige færdselssikkerhedsmæssige hensyn taler herfor, dvs. når hastigheden er en væsentlig ulykkesårsag eller -risiko på den pågældende vejstrækning, og navnlig i tilfælde, hvor det skønnes påkrævet af hensyn til fodgængere og cyklister.

Stk. 2. En lavere hastighedsgrænse end den generelle kan under tilsvarende betingelser fastsættes for et nærmere afgrænset område med en ringe gennemkørende trafik.

Stk. 3. Fastsættelse af lavere hastighedsgrænser uden hastighedsdæmpende foranstaltninger kan kun ske undtagelsesvis.

Stk. 4. Fastsættelse af hastigheder på 30 km i timen eller derunder kan kun ske på opholds- og legeområder samt på veje med mindre indgribende trafiksaneringer (»stilleveje«), jfr. færdselslovens § 40.

§ 9. Uden for tættere bebygget område kan en lavere hastighedsgrænse end den generelle fastsættes til 50, 60 eller 70 km i timen.

Stk. 2. For veje gennem strand, skov eller andre rekreative områder med sæsonpræget gennemkørsel kan den lavere hastighedsgrænse dog fastsættes til 40 km i timen. En sådan hastighedsgrænse kan begrænses til de måneder af året, hvor der er behov herfor.

Stk. 3. § 8, stk. 1, gælder tilsvarende for fastsættelsen af hastighedsgrænser efter stk. 1 og 2.

§ 10. På motortrafikveje og på motorveje kan der i særlige tilfælde fastsættes en lavere hastighedsgrænse end den generelle. Dette kan f.eks. ske ved motorvejens eller motortrafikvejens tilslutning til det almindelige vejnet.

Stk. 2. Herudover kan der i ganske særlige tilfælde for motortrafikveje og motorveje gennem tættere bymæssig bebyggelse og andre støjfølsomme områder fastsættes en hastighedsbegrænsning, der ikke alene er begrundet i færdselssikkerhedsmæssige hensyn, men også f.eks. i hensynet til at nedbringe støjniveauet.

Kapitel 4

Øvrige bestemmelser

§ 11. En afgørelse om fastsættelse af en lokal hastighedsbegrænsning bør tages op til fornyet overvejelse, når forholdene omkring den pågældende vejstrækning er væsentligt ændrede, f.eks. ved ændret uheldsudvikling, ændringer af randbebyggelsen, nye signalanlæg, ændrede oversigtsforhold eller andre reguleringer.

§ 12. Politiets afgørelser i sager om lokale hastighedsbegrænsninger kan efter færdselslovens § 92, stk. 5, påklages til justitsministeriet.

Stk. 2. Politiets afgørelser skal indeholde oplysning om den i stk. 1 nævnte klageadgang.

Kapitel 5

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 13. Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 1985.

Stk. 2. Samtidig ophæves justitsministeriets cirkulære nr. 88 af 14. april 1977 om lokale hastighedsbegrænsninger.

Justitsministeriet, den 5. juli 1985

Erik Ninn-Hansen

/Walsted Hansen

Redaktionel note
  • (* 1) Optaget i Juristforbundets færdselslovsamling