Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om vejafmærkning (Til politi og vejmyndigheder)


INDHOLDSFORTEGNELSE

  

                                                           Punkt  

  Almindelige bestemmelser  ..........................     1-  8  

  Færdselstavler (ad bekendtgørelsens kapitel 1)  ....     9-137  

 U. Undertavler ......................................    16- 18  

 A. Advarselstavler ..................................    19- 49  

 B. Vigepligtstavler .................................    50- 67  

 C. Forbudstavler ....................................    68- 91  

 D. Påbudstavler .....................................    92-106  

 E. Oplysningstavler .................................   107-137  

 Områdetavler ........................................   121-137  

Vejvisningstavler (ad bekendtgørelsens kapitel 2)

Bestemmelser om vejvisningstavler udsendes af trafikministeren.

Kant- og baggrundsafmærkning m.m.

  

 (ad bekendtgørelsens kapitel 3)  ....................   139-149  

 N. Kantafmærkning ...................................   139-146  

 O. Baggrundsafmærkning ..............................   147-148  

 P. Færdselsfyr ......................................       149  

  Afmærkning på kørebanen m.m.  

 (ad bekendtgørelsens kapitel 4)  ....................   150-195  

 Q. Længdeafmærkning .................................   154-168  

 R. Pilafmærkning ....................................   169-173  

 S. Tværafmærkning ...................................   174-187  

 T. Afmærkning for standsning og parkering ...........   188-189  

 V. Tekst og symboler på kørebanen m.m. ..............   190-195  

  Signalanlæg (ad bekendtgørelsens kapitel 5)  .......   196-208  

 X. Gadesignaler .....................................   197-204  

 Lyssignaler .........................................   198-203  

 Lydsignaler .........................................       204  

 Y. Vognbanesignaler .................................       205  

 Z. Blinksignaler ....................................   206-208  

  Ikrafttrædelse m.m.  ...............................       209  

Almindelige bestemmelser 1.

Ved bekendtgørelse nr. 590 af 24. juni 1992 har Justitsministeriet

fastsat nye bestemmelser om vejafmærkning.

Dette cirkulære indeholder nærmere bestemmelser om afmærkningens anvendelse og administration.

Cirkulærebestemmelser vedrørende vejafmærkningsbekendtgørelsens kapitel 2 »Vejvisningstavler« udsendes dog af trafikministeren, der endvidere i vejregler fastsætter bestemmelser om kravene til afmærkningens tekniske udførelse og opstilling.

2. Der må ved offentlige veje kun anvendes afmærkning, der er vist eller omtalt i vejafmærkningsbekendtgørelsen, eller som er godkendt af Justitsministeriet. Vej- og gadenavneskilte, husnumre og lignende betragtes i denne forbindelse ikke som vejafmærkning.

3. Før afmærkning etableres eller bestående afmærkning ændres, skal vejbestyrelsen indhente samtykke fra politiet, jf. færdselslovens § 95, stk. 3. Et sådant samtykke er dog ikke nødvendigt ved opstilling og ændring af vejvisningstavler og kant- og baggrundsafmærkning, men politiet kan af færdselssikkerhedsmæssige grunde forlange sådan afmærkning fjernet eller ændret.

For andre afmærkningsformer kan der også gælde særlige regler. Herom henvises til cirkulærets enkelte afsnit.

4. Opstår der uenighed mellem politi og vejbestyrelse om afmærkningen, afgøres sagen af Justitsministeriet, jf. færdselslovens § 96, stk. 2. Uenighed vedrørende anvendelsen af vejvisningstavler samt tvivlsspørgsmål vedrørende vejreglerne afgøres dog af trafikministeren.

5. Ved pludselig opstået skade på offentlig vej eller bro, kan vejbestyrelsen uden forudgående samtykke foretage den nødvendige afmærkning. Politiet skal snarest underrettes om forholdet.

6. Ved vejarbejde kan afmærkning ligeledes foretages uden forudgående samtykke fra politiet, bortset fra afmærkning, der vedrører ubetinget vigepligt i vejkryds og hastighedsbegrænsning.

Vejarbejde skal være forsvarligt afmærket. Afmærkningens tekniske udførelse og opstilling fremgår af Trafikministeriets »Vejregler for afmærkning af vejarbejder«. Politiet skal underrettes, når afmærkningen er etableret og kan forlange denne ændret, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til færdselssikkerheden.

Ved større vejarbejde skal politiet endvidere underrettes, når arbejdet er afsluttet.

7. Politiet skal foranledige, at manglende afmærkning etableres, og at uhensigtsmæssig afmærkning udbedres.

8. Den følgende del af cirkulæret følger inddelingen i vejafmærkningsbekendtgørelsen og henviser til de enkelte bestemmelser i denne.

Færdselstavler

Ad § 1

9. Færdselstavler må kun anvendes, hvor det er nødvendigt af hensyn til færdselssikkerheden eller trafikafviklingen. Inden der træffes beslutning om anvendelse af en færdselstavle, skal det overvejes, om tavlen skal suppleres med eller eventuelt kan erstattes af vejvisningstavler, kant- og baggrundsafmærkning eller afmærkning på kørebanen.

Der skal ved beslutning om anvendelse af færdselstavler tages hensyn til, at unødig anvendelse generelt kan svække respekten for tavlerne. Dette hensyn gælder især anvendelse af advarsels- og forbudstavler.

10. Tavlerne skal have en sådan størrelse og anbringes på en sådan måde, at de under hensyn til vejforholdene og trafikkens hastighed umiddelbart opfattes i tilstrækkelig afstand.

Færdselstavler skal være retroreflekterende eller belyste. Sorte symboler må dog ikke være retroreflekterende. Færdselstavler, der angiver ubetinget vigepligt, skal uanset belysning være retroreflekterende. Anvendelse af belyste eller retroreflekterende færdselstavler må ikke ske på en sådan måde, at nogle færdselstavler vanskeliggør opfattelsen af andre lige så vigtige færdselstavler det pågældende sted. Særligt skal tavler, som angiver ubetinget vigepligt, være mindst lige så stærkt belyste eller retroreflekterende som andre tavler i umiddelbar nærhed.

Ad § 2

11. Færdselstavler kan opbygges ved sammensætning af lyskilder. Det vil hyppigst forekomme ved variable tavler, der dog også kan være opbygget på anden vis, f.eks. af lameller. Når tavlen er opbygget af lyskilder, kan en ændring af færdselstavlernes normale udseende være nødvendig. Således kan lyspunkttavler være udført med hvide lysende tal på mørk baggrund i stedet for sorte tal på hvid baggrund.

På hovedtavler skal røde kanter og røde symboler forblive røde.

Anvendelse af tavler med ændret udseende skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Justitsministeriet.

Tavler, der angiver vigepligtsforhold ved vejkryds, skal altid være synlige, også i tilfælde af strømafbrydelse.

Ad § 3

12. Færdselstavler skal placeres, så de både i lys og mørke umiddelbart opfattes indenfor en sådan afstand, at trafikanterne får tilstrækkelig tid til at reagere over for de forhold, som tavlerne vedrører. Hvor der ofte er tæt trafik, skal placeringen så vidt muligt vælges således, at andre trafikanter ikke skjuler tavlerne. Tavlerne skal normalt placeres næsten vinkelret på den færdselsretning, de er gældende for. I særlige tilfælde (f.eks. ved Y-kryds og lokalkørebaner) kan de drejes mod den kørebane, de gælder for. Tavlerne må ikke opsættes, så de væsentligt forringer oversigten.

Færdselstavler, der vedrører forskellige forhold, skal opsættes med en sådan indbyrdes afstand, at trafikanterne kan nå at opfatte hver enkelt tavles betydning.

13. På samme stander må der for samme færdselsretning normalt kun opsættes 2 tavler med tilhørende undertavler. Tavler på samme stander skal så vidt muligt angå samme forhold. Det kan således være hensigtsmæssigt at opsætte en advarselstavle på samme stander som en forbudstavle, når forbudet er begrundet med den fare, der advares mod. Der kan undtagelsesvis som en midlertidig foranstaltning opsættes 3 tavler på samme stander.

På stander med tavle, der angiver ubetinget vigepligt eller jernbaneoverkørsel, må der ikke opsættes andre tavler, hvis disse gør det vanskeligt umiddelbart at opfatte de først nævnte tavler. Tavlekombinationen må ikke kunne give anledning til tvivl hos trafikanterne.

14. Færdselstavler skal som hovedregel placeres i højre side af vejen i færdselsretningen. På motorveje skal færdselstavler dog normalt placeres ved begge sider af kørebanen. Placering ved begge sider af kørebanen skal i øvrigt i almindelighed ske på veje med tættere trafik, hvor der er mere end en vognbane i den pågældende færdselsretning.

Tavlerne skal endvidere placeres ved begge vejsider, hvor vejforholdene i særlige tilfælde gør placering i højre side alene utilstrækkelig. Tavlerne må kun placeres ved venstre side alene eller alene ophænges over kørebanen, hvor afmærkningen ved denne placering bliver så tydelig for de trafikanter, den henvender sig til, at en tavle i højre side fuldt forsvarligt kan undværes. Placering ved venstre side alene kan endvidere ske, hvor der kan være tvivl om, hvilken kørebane tavlen gælder for.

Ad § 4

15. Færdselstavler gælder normalt for al trafik på kørebane og cykelsti i retning mod tavlen. Skal en tavle kun gælde for en enkelt vognbane, kan dette vises ved at anføre færdselstavlen ved den pil, der viser den aktuelle vognbane på tavle E 16 Vognbaneforløb. Skal en tavle ophængt over kørebanen kun gælde for en enkelt vognbane, forsynes den normalt med undertavle med nedadrettet pil for at tydeliggøre, at tavlen kun gælder for den vognbane, den er ophængt over.

U. Undertavler

Ad § 5

16. Undertavler må kun anvendes, hvis betydningen ikke kan angives med en hovedtavle alene, medmindre andet er bestemt.

Der skal så vidt muligt anvendes symboler i stedet for tekst. Symboler, der ikke er vist i vejafmærkningsbekendtgørelsen på undertavler eller andre tavler, må dog kun anvendes efter godkendelse af Justitsministeriet.

Hvis en undertavle indeholder mere end een præcisering, indskrænkning eller udvidelse, skal dette fremgå klart af udformningen, eventuelt ved opdeling i flere tavler.

Ad § 5, stk. 2

17. Når der skal angives en parkeringsrestriktions udstrækning i forbindelse med E 33 Parkering anvendes UC 60, 1-3.

Ad § 5, stk. 3

18. Vedrørende anvendelsen af undertavlerne U 1-U 6 henvises til bemærkningerne til de enkelte hovedtavler og tavlegrupper.

A. Advarselstavler

Ad § 6

19. Advarselstavler må normalt kun opsættes, hvor faren ikke kan erkendes på rimelig afstand.

Undertavlerne U 3, U 4 og U 5 må ikke anvendes sammen med advarselstavler.

Ad § 7, stk. 1 og 2

20. Uden for tættere bebygget område og på alle større veje, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/t, skal tavlerne normalt opsættes 150-250 m foran farestedet. Tavler, der på en sådan vejstrækning opsættes i anden afstand, skal forsynes med undertavle, der angiver afstanden. På motorveje opsættes advarselstavler normalt ved begge sider af kørebanen ca. 200 m og 400 m foran farestedet. Afstanden til dette angives på undertavle.

På stier og inden for tættere bebygget område, hvor den tilladte hastighed er 60 km/t eller lavere, opsættes tavlerne normalt 50 m foran farestedet. Hvor trafikanterne ikke eller kun vanskeligt kan erkende farestedets beliggenhed, skal afstanden angives på undertavle. Dette skal altid gøres, når afstanden er større end 100 m.

Ad § 8

A 11 Farligt vejkryds hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt.

21. Tavlen skal opsættes følgende steder:

  • 1) Hvor oversigtsforholdene er dårlige.

Oversigtsforholdene skal anses som dårlige, hvis oversigten ad den mere betydende vej er kortere end nedenstående afstande ved den normale hastighed på den mere betydende vej.

  

 Hastighed km/t.             Oversigt mindre end i m.  

---------------------------------------------------------------------

  

         90                            145  

         80                            120  

         70                             95  

         60                             75  

         50                             55  

---------------------------------------------------------------------

Oversigten måles mellem to punkter. Det ene ligger 0,8 m over kørebanekanten på den mere betydende vej. Det andet ligger 0,8 m over kørebanekanten og 2,5 m nede ad den sekundære vej. De 2,5 m regnes fra kanten af den nærmeste gennemgående vognbane på den vigtigere vej. Der tages for begge vejes vedkommende kun hensyn til vognbaner, ad hvilke kørsel frem mod krydset er lovlig.

  • 2) På motorveje før tilkørselsbane og på andre veje før lignende tilkørsler, hvorfra trafikken undtagelsesvis har ubetinget vigepligt.
  • 3) Andre steder, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt, hvis særlige forhold begrunder det, f.eks. antallet af færdselsuheld.

A 16 Rundkørsel

22. Tavlen opsættes kun i særlige tilfælde, hvor trafikanterne vanskeligt kan se, at de kommer til en rundkørsel. Hvor det er påkrævet at advare om den ubetingede vigepligt over for trafikken i rundkørslen, skal B 11 og U 1 anvendes til forvarsling.

A 17 Fodgængerfelt

23. Uden for tættere bebygget område skal tavlen opsættes foran alle fodgængerfelter, som ikke ligger ved vejkryds, samt ved fodgængerfelter i vejkryds, når fodgængerfeltet krydser vejen, der har prioritet.

I tættere bebygget område anvendes A 17 kun i særlige tilfælde.

Tavlen må ikke anvendes foran signalregulerede fodgængerfelter.

Uanset hvordan en gågade er afmærket, skal A 17 med undertavle »Gågade« opsættes på veje, der krydser en gågade.

A 17 med undertavlerne »Gågade« og afstandsangivelse (U 1) kan anvendes til forvarsling af gågade. Dette gælder dog ikke ved forvarsling af gågader afmærket med E 49 Gågade jf. ad § 19 E 49 (punkt 126).

A 18 Modkørende færdsel

24. Tavlen skal opsættes, hvor en kørebane afmærket med E 19 Ensrettet færdsel fortsætter i en kørebane med dobbeltrettet færdsel, og i øvrigt hvor en længere vejstrækning med ensrettede kørebaner efterfølges af en vejstrækning med dobbeltrettet kørebane.

Tavlen skal være forsynet med undertavle med afstandsangivelse, selv om den er opsat i den normale afstand.

Tavlen skal gentages uden undertavle eller med strækningsangivelse umiddelbart før det sted, hvor kørebanen med dobbeltrettet færdsel begynder. Tavlen kan gentages på strækningen med dobbeltrettet kørebane. Dette bør især ske, hvor strækningen forbinder to strækninger med ensrettede kørebaner. Inden for tættere bebygget område er gentagelse og afstands- eller strækningsangivelse ikke påkrævet, hvis den første tavle er opsat nærmere end ca. 100 m foran strækningen med dobbeltrettet kørebane.

A 18 kan suppleres med eller erstattes af E 16 Vognbaneforløb, hvis det skønnes hensigtsmæssigt at give trafikanterne oplysning om vognbaneantallet.

A 19 Lyssignal

25. Tavlen opsættes, hvor oversigten til signalet er utilstrækkelig, eller hvor signalet i øvrigt vanskeligt kan erkendes af trafikanterne inden for tilstrækkelig afstand.

A 21 Cyklister

26. Tavlen opsættes, hvor cykelstier krydser kørebanen uden for vejkryds, eller hvor cyklister eller knallertkørere skal benytte kørebanen efter en vejstrækning, hvor dette ikke har været tilfældet.

Tavlen kan opsættes, hvor mange cyklister eller knallertkørere krydser kørebanen over en kortere vejstrækning.

Hvor cykelstier krydser kørebanen uden for vejkryds, skal A 21 forsynes med undertavle »Krydsende cyklister«. Tavlen opsættes ved begge sider af kørebanen, medmindre overhaling er forbudt på vejstrækningen, eller vejen er smal og ringe trafikeret.

Ved vejkryds anvendes tavlen kun, hvor cyklisters eller knallertkøreres placering i krydset er unormal.

A 22 Børn

27. Tavlen kan anvendes foran adgange til skoler, fritidshjem, legepladser og lignende, hvor mange børn krydser vejen. Som adgang regnes også vej eller sti, der hovedsagelig tjener som adgang til institutionen.

A 22 skal normalt forsynes med undertavle, der angiver årsagen til tavlens opstilling, f.eks. »Skole«, »Idrætsplads« eller »Legeplads«.

Vedrørende mulighed for legende børn på gaden, se ad § 19 E 51 Opholds- og legeområde (punkt 128).

28. Ved skoler med skolepatrulje kan afmærkning af overgangssted uden for fodgængerfelt gennemføres på følgende måde:

Tavle A 22 Børn opsættes og forsynes med undertavle med påskrift »Skole« og afstandsangivelse »0-X«. På strækninger, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/t, skal der 150-250 m før advarselstavlen, som forvarsles, opsættes en A 22 -tavle med undertavle med påskrift »Skole«, men uden afstandsangivelse.

Alle tavler skal være særskilt belyste og bør på større veje med stærk trafik være udført i overstørrelse.

Over hver tavle anbringes et blinksignal med 2 skiftevis blinkende gule lysåbninger, der er anbragt ved siden af hinanden og er rettet mod den trafik, tavlen er bestemt for. Tavlebelysning og blinksignal skal være i funktion, når skolepatruljen arbejder. I øvrigt skal lysene være slukkede.

29. Afmærkningen bør normalt ikke etableres på veje, hvor kørselshastigheden er lav, og hvor der foruden skolebørnene færdes et større antal fodgængere og cyklister, som f.eks. i bygader, der ikke har karakter af gennemfartsgader.

Det bemærkes, at det normalt er en forudsætning for at etablere afmærkningen, at der ikke inden for den afmærkede vejstrækning eller i umiddelbar nærhed af den findes fodgængerfelt. Såfremt der i forvejen findes fodgængerfelt på stedet, er det således normalt et vilkår for etablering af afmærkningen, at fodgængerfeltet samtidigt fjernes. Et fodgængerfelt kan dog undtagelsesvis bibeholdes på strækningen, hvis fodgængernes færden begrunder det.

Afgørelser af denne art træffes af Justitsministeriet.

A 23 Ryttere

30. Tavlen opsættes kun, hvor ryttere ofte krydser kørebanen eller rider ud på denne. Tavlen opstilles især på steder, hvor der er dårlige oversigtsforhold. Ved vejkryds må tavlen kun opsættes, hvis færdsel af motorkøretøjer på den sidevej, som ryttere kommer fra, er helt ubetydelig.

A 26 Dyrevildt

31. Tavlen opsættes især på veje med hurtig trafik, hvor dyrevildtveksler krydser kørebanen. Findes flere veksler på samme vejstrækning, anvendes A 26 med undertavle med strækningsangivelse. Såfremt der er behov for at gentage tavlen på strækningen, skal gentagelsestavlen så vidt muligt opsættes ca. 200 m foran et sted, hvor en dyrevildtveksel krydser kørebanen.

A 27 Kreaturer

32. Tavlen opsættes normalt kun, hvor kreaturer dagligt krydser kørebanen, og hvor dette på grund af dårlige oversigtsforhold frembyder fare. Tavlen skal fjernes eller tildækkes uden for de perioder, hvor der dagligt drives kreaturer.

A 31 Glat vej

33. Tavlen opsættes især uden for tættere bebygget område, hvor belægningen er unormalt glat, og hvor trafikanterne ikke trods rimelig agtpågivenhed kan forudse dette. Årsagen til det glatte føre skal anføres på undertavle.

På undertavle kan f.eks. anføres »Jordkørsel«, »Løst grus«, »Aquaplaning« og »Glat i vådt føre«. Hvis det glatte føre skyldes forekomst af is eller sne anvendes undertavlen UA 31. Tavlen skal i så fald nedtages uden for vinterperioden.

Hvor der kun i visse perioder er risiko for glat vej, må tavlen ikke være synlig uden for disse perioder.

Politiet kan give landmænd, entreprenører og andre tilladelse til midlertidig opstilling af tavlen et bestemt sted på en vej i forbindelse med mark-, entreprenørarbejde eller lignende.

Tavler for glathed på grund af tilsmudsning skal fjernes eller tildækkes, når vejen er tilstrækkelig renset.

A 33 Løse sten

34. Tavlen anvendes ved nyanlagte kørebanebelægninger, men i almindelighed ikke ved permanent grus- og skærvebelægning eller andre steder, hvor muligheden for stenslag er åbenbar.

A 34 Stenskred

35. Tavlen opsættes, hvor nedfaldende sten gør det farligt at opholde sig på vejen eller kan ligge på vejen til fare for den kørende trafik.

A 35 Farlig rabat

36. Tavlen opsættes, hvor belægningskant, bæreevne og lignende gør det risikabelt at trafikere rabatten. Årsagen kan angives på undertavler, f.eks. »Blød rabat« eller »Høj kant«. Symbolet skal spejlvendes, når den farlige rabat ligger til venstre for kørebanen. Ved begyndelsen af den farlige vejstrækning forsynes tavlen med strækningsangivelse. Hvis den farlige rabat forekommer over en længere strækning gentages tavlen med højst 500 meters afstand.

A 36 Bump

37. Tavlen kan anvendes ved hastighedsdæmpende bump på vejen. Den anvendes ikke indenfor områder afmærket med E 51 Opholds- og legeområde eller E 53 Område med fartdæmpning. Bumpet skal være afpasset efter den tilladte hastighed på vejen.

Hvis bumpet er uden for den del af vejen, der benyttes af motorkøretøjer, skal det angives på undertavle, f.eks. »På cykelsti«.

A 37 Ujævn vej

38. Tavlen opsættes kun, hvor der forekommer farlige ujævnheder på vejen, og hvor sikker kørsel kræver nedsættelse af hastigheden i forhold til den, der i øvrigt er normal på vejstrækningen.

Tavlen anvendes ikke permanent.

Hvis tavlen kun advarer mod ujævnheder uden for den del af vejen, der benyttes af motorkøretøjer, skal det med undertavle angives, hvor vejen er ujævn, f.eks. »På cykelsti«.

A 39 Vejarbejde

39. Tavlen skal opsættes, når vejarbejdet medfører, at der i perioder er personale, materiel eller materialer på den del af vejen, som trafikanterne benytter.

Den anvendes tillige, når vejen på grund af vejarbejde er unormal, f.eks. som følge af manglende belægning, eller fordi der køres tæt på udgravninger eller afspærringer bag hvilke, der foregår vejarbejde. Særlige problemer for trafikanterne kan angives på undertavle, f.eks. hvis der er en langsgående høj kant.

Hvor tavle A 39 anvendes ved vejarbejde, der er uden betydning for trafikken på kørebanen, skal tavlen, såfremt den kan ses fra kørebanen, forsynes med undertavle, f.eks. med teksten »På cykelsti«, »På fortov«.

Vedrørende afmærkning af vejarbejder, se også bekendtgørelse om vejafmærkning § 61 og nærværende cirkulæres »Almindelige bestemmelser« (punkt 5-6).

A 41 - A 42 Vejsving

40. Tavlerne opsættes især ved vejsving, der ikke kan gennemkøres forsvarligt med den hastighed, der er normal for den forudliggende strækning, og hvor dette ikke umiddelbart kan opfattes af trafikanterne inden for en tilstrækkelig afstand.

Er den hastighed, hvormed svinget i normalt vådt føre kan gennemkøres, væsentlig lavere end den, der er normal for den forudliggende vejstrækning, kan tavlen forsynes med undertavle UA 41 Hastighedsangivelse. Den angivne hastighed skal godkendes af Justitsministeriet.

A 43 Indsnævret vej

41. Tavlerne opsættes ved væsentlige indsnævringer af kørebanen på veje med hurtig og tæt trafik, samt på andre veje, hvor en indsnævring ikke er tydelig på tilstrækkelig afstand, jf. tillige C 51 Overhaling forbudt (punkt 76-77).

Hvor vognbaneantallet reduceres ved indsnævringen, skal tavlen erstattes af tavle E 16 Vognbaneforløb.

A 43 kan i særlige tilfælde suppleres med UA 43.

UA 43 Fri bredde

42. Bredden angives i meter med højst een decimal. Breddeangivelsen skal normalt være den faktiske bredde. Hvis kørebanen har skarpe sving eller unormal tværhældning, skal der dog tages hensyn hertil ved breddeangivelsen.

Breddeangivelsen må ikke være mindre end 2,6 m. Ved mindre bredder skal i stedet anvendes tavle C 41 Vognbredde.

A 46 Stejl nedkørsel og Stejl stigning

43. Tavlerne opsættes kun ved hældninger, der er større end 5 pct., og kun hvor hældningen i forbindelse med vejforløbet indebærer en særlig fare.

Hældningen angives i hele pct.

Afmærkning af jernbaneoverkørsler 44. Anvendelse af B 13 Stop til sikring af jernbaneoverkørsler skal godkendes af Justitsministeriet. Vedrørende anvendelse af C 55 Lokal hastighedsbegrænsning ved jernbaneoverkørsler henvises til ad § 13 C 55 (punkt 81).

Vedrørende de nærmere regler for at anvende A 72-A 75 og A 99 med undertavlen »Spor« henvises til Trafikministeriets regler for sikring af jernbaneoverkørsler åbne for almindelig færdsel.

A 91 Oplukkelig bro

45. Tavlen skal opsættes foran oplukkelige broer på veje, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/t, samt hvor broen eller et rødt blinksignal ved denne ikke kan ses på tilstrækkelig afstand.

Tavlen kan også opsættes umiddelbart over eller under rødt blinksignal ved broen.

A 92 Havnekaj

46. Hvor tavlen opsættes på kanten af kaj eller lignende, kan den suppleres med baggrundsafmærkning.

Ved normal opstilling forsynes tavlen altid med undertavle med afstandsangivelse.

A 95 Sidevind

47. Tavlen opsættes kun på veje, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/t, og kun på særlige steder, f.eks. broer og dæmninger, hvor sidevind kan frembyde fare, fordi den ofte er væsentlig kraftigere end på den forudgående vejstrækning.

Tavlen kan suppleres med vindpose.

A 96 Lavtgående fly

48. Tavlen opsættes kun, hvor pludseligt opdukkende luftfartøjer kan forskrække trafikanterne.

A 99 Anden fare

49. Tavlen må kun opsættes med undertavle, der angiver farens art. Undertavler skal, så vidt det er muligt, være udført med symboler. Anvendelse af symboler, som ikke findes i bekendtgørelse om vejafmærkning, skal godkendes af Justitsministeriet.

Tavlen må kun i nødstilfælde anvendes til advarsel mod en fare, der kan angives med en af de øvrige advarselstavler, og skal i dette tilfælde snarest muligt udskiftes med den rigtige tavle.

B. Vigepligtstavler

Ad §§ 9 og 10

50. Vigepligtsforholdene i et kryds bestemmes af politimesteren med samtykke af vedkommende vejmyndighed(er).

I. Afgørelse af vigepligt i vejkryds Almindelige vejkryds

51. Vigepligt i almindelige vejkryds etableres efter følgende

regler:

  • 1) Der skal etableres ubetinget vigepligt ved indmundiger i hovedveje.

Hvor to hovedveje skærer hinanden i et almindeligt 4-benet kryds, fortsætter den mest betydende vej som hovedvej gennem krydset, medens der pålægges de kørende på den anden vej ubetinget vigepligt.

  • 2) Medmindre særlige omstændigheder foreligger, skal der etableres ubetinget vigepligt ved indmundinger i veje, der er præget af gennemkørende trafik.
  • 3) I signalregulerede kryds etableres ubetinget vigepligt kun, hvis den ene af krydsets veje er en hovedvej eller helt åbenlyst er mere betydende end den anden.
  • 4) Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan der etableres ubetinget vigepligt også i andre kryds.

Ved vurdering af, hvilken trafikretning der i givet fald skal pålægges ubetinget vigepligt, tages navnlig hensyn til, om en af vejene for trafikanterne fremtræder som mere betydende.

Der tages desuden hensyn til trafikafviklingen og til vigepligtsforholdene i de omkringliggende kryds.

Specielle kryds

52. Kryds med ubetinget vigepligt, hvor den trafik, der ikke har ubetinget vigepligt, foretager højre- eller venstresving, skal normalt undgås.

Hvis dette undtagelsesvis ikke er hensigtsmæssigt, skal de indmundinger, hvorfra de kørende har ubetinget vigepligt, fremtræde som helt ubetydelige for trafikanterne.

I kryds, hvor to trafikstrømme løber sammen i en spids vinkel, må der ved fastlæggelsen af vigepligten tages hensyn til, at udsynet skråt bagud til højre særlig for lastbilers vedkommende kan være stærkt begrænset.

Ved accelerationsbaner og ved sammenløb af to ensrettede kørebaner, skal der kun etableres ubetinget vigepligt, hvis vejudformningen er således, at trafikstrømmene ikke kan flette sammen efter bestemmelserne i færdselslovens § 18, stk. 3 og stk. 4.

Særligt om rundkørsler

53. Der skal etableres ubetinget vigepligt ved indmundinger i rundkørsler, også når de indmundende veje er hovedveje.

Såfremt det af hensyn til trafikafviklingen skønnes nødvendigt med anden vigepligt ved en rundkørsel, skal spørgsmålet forelægges Justitsministeriet.

Stop

54. Afmærkning med B 13 Stop skal godkendes af Justitsministeriet.

Godkendelse af stop i kryds vil kun kunne forventes i kryds uden for tættere bebygget område, og kun hvor sidevejstrafikken vanskeligt kan opfylde den ubetingede vigepligt uden at standse op før indkørsel i krydset.

Justitsministeriet vil i den forbindelse lægge vægt på, om oversigten ad den mere betydende vej fra de sidste 3 m af sidevejen er kortere end de afstande, der er angivet i ad § 8 A 11 (punkt 21) ved den normale hastighed på den mere betydende vej. De 3 m regnes fra kanten af den nærmeste gennemgående vognbane på den vigtigere vej. Placering af målepunkter er bortset fra de 3 m som beskrevet i ad § 8 A 11 (punkt 21). Der tages for begge vejes vedkommende kun hensyn til vognbaner, ad hvilke kørsel frem mod krydset er lovlig.

Der vil også blive taget hensyn til antallet af færdselsuheld, trafikbelastningen, krydsets udformning m.m. Tavlen vil endvidere efter godkendelse af Justitsministeriet kunne opsættes ved jernbaneoverkørsler.

II. Afmærkning af kryds

55. Der må ved vigepligtstavler kun anvendes undertavlerne U 1, UB 11,1 og UB 11,2. I rundkørsler kan B 11 suppleres med D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsler, se nedenfor ad § 16 D 12 (punkt 94).

B 11 Ubetinget vigepligt

56. Ubetinget vigepligt i henhold til færdselslovens § 26, stk. 2, afmærkes (hvor der ikke etableres Stop ) med både tavle B 11 Ubetinget vigepligt og S 11 Vigelinie, hvor andet ikke er bestemt. På mindre betydende veje kan ubetinget vigepligt dog afmærkes alene med vigelinie.

Tavle B 11 Ubetinget vigepligt opstilles dog altid i følgende tilfælde:

  • 1) Indmunding i en vej, der er afmærket med tavle B 16 Hovedvej. Vedrørende hovedveje uden afmærkning med B 16, se nedenfor vedrørende B 16 Hovedvej (punkt 64).
  • 2) Hvor tavle A 11 er opstillet på den krydsende vej.
  • 3) Indmunding af vej, hvor krydsende færdsel i de foregående kryds har haft ubetinget vigepligt. Opstilling kan dog udelades ved mindre betydende T-kryds.
  • 4) Indmunding i rundkørsel.
  • 5) Indmunding, hvor de kørende ikke kan se krydset i rimelig afstand, eller hvor det ikke klart fremgår af vejudformningen, at den krydsende vej er mere betydende.
  • 6) Ved tilkørselsbane til motorvej og lignende tilkørselsbane til anden vej, hvor der undtagelsesvis pålægges de kørende ubetinget vigepligt.
  • 7) Indmunding, hvor andre forhold, især uheldsrisiko, begrunder det.
  • 8) Hvor vejbelægningen umuliggør en tydelig og holdbar afmærkning med vigelinie, og hvor denne derfor udelades.
  • 9) Ved signalregulerede kryds, hvis der afmærkes for ubetinget vigepligt. Vigelinie anvendes ikke ved signalregulerede kryds.
  • 10) Indmunding i vej, hvor der er etableret dobbeltrettet cykelsti.

57. Hvor ubetinget vigepligt følger af færdselslovens § 26, stk. 3, kan afmærkning udelades, hvor den ubetingede vigepligt tydeligt fremgår af vejudformningen.

På markveje og lignende, herunder jord- og grusveje, der fremtræder som åbenbart mindre betydende i forhold til den vej, de indmunder i, er afmærkning af den ubetingede vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 3, i almindelighed unødvendig.

Ubetinget vigepligt skal dog afmærkes ved jord- og grusvejes indmunding i hovedvej eller, hvor der i forbindelse med vejen er etableret dobbeltrettet cykelsti.

Afmærkning kan dog udelades hvis vejen kun fører til en enkelt ejendom, og denne ikke er en institution eller virksomhed, der besøges af mange ikke lokalkendte trafikanter. Vedrørende afmærkning ved dobbeltrettede cykelstier, se nedenfor ad § 16 UD 21,1 (punkt 98-100).

Ved udkørsel fra vej over fortov, cykelsti eller rabat kan afmærkning kun udelades, hvis overkørslen er hævet over den tværgående vejs kørebane. Overkørslen skal være udført i niveau med eventuelt fortov eller cykelsti. Ved udkørsel over rabat skal overkørslen være tilsvarende hævet. Endvidere skal udkørslens karakter af en overkørsel være fremhævet for trafikken på sidevejen, f.eks. ved at fortovets belægning er ført igennem overkørslen, at overkørslen i øvrigt er udført i en belægning, der afviger tydeligt fra sidevejens belægning, at sidevejens tværprofil er indsnævret, eller at overkørslen tydeligt er hævet op over sidevejens niveau.

Hvor afmærkning af ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 3, skønnes nødvendigt, finder de foran anførte bestemmelser om afmærkning af ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

58. Opsætning af B11 Ubetinget vigepligt:

Der må ved B 11 kun anvendes undertavlerne U1, UB11,1 og UB11,2.

B 11 opsættes foran eller på linie med S 11 Vigelinie så nær vejkrydset som muligt. Hvis tavlen anvendes ved en overkørsel over fortov eller cykelsti, skal den dog placeres foran overkørslen.

B 11 skal opsættes ved begge sider af kørebanen, når de kørende på en hovedvej pålægges ubetinget vigepligt, samt hvor forholdene i øvrigt taler for det, f.eks. normalt på indmundinger, der er krummet til højre, eller som har mere end een vognbane med færdselsretning mod krydset.

UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti

59. Der henvises til bemærkningerne nedenfor ad § 16 (punkt 100).

Forvarsling for B 11 Ubetinget vigepligt

60. Forvarsling skal etableres i følgende tilfælde:

  • 1) Hvor trafikken på en hovedvej pålægges ubetinget vigepligt.
  • 2) Hvor det er vanskeligt at se tavle B 11 i rimelig afstand, og krydset ikke er forvarslet med orienteringstavle.
  • 3) I øvrigt hvor forholdene taler for det, f.eks. på veje med mere end to vognbaner eller med hurtigkørende trafik.

Forvarsling med B 11 og U 1 foretages ikke ved signalregulerede kryds. Hvis der er behov for forvarsling ved et sådant kryds, anvendes tavle A 19 Lyssignal.

Om forvarsling på den mere betydende vej henvises til bestemmelserne ovenfor vedrørende A 11 Farligt vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt (punkt 21).

B 13 Stop

61. Stop skal afmærkes med såvel tavle B 13 Stop som S 13 Stoplinie. Stoplinie kan dog udelades, hvor vejbelægningen umuliggør en tydelig og holdbar afmærkning.

Vedrørende anvendelse af undertavler og placering af B 13 og S 13 henvises til bestemmelserne vedrørende opsætning af B 11 Ubetinget vigepligt (punkt 58), der finder tilsvarende anvendelse.

Forvarsling for Stop

62. Forvarsling for B 13 Stop udføres ved anvendelse af B 11 med undertavle UB 11,1. Afstanden til krydset angives på undertavlen.

Bestemmelserne ovenfor vedrørende forvarsling for B 11 Ubetinget vigepligt finder tilsvarende anvendelse.

Stop ved jernbaneoverkørsel skal altid forvarsles. Dette sker ved opsætning af UB 11,1 under advarselstavle A 72.

B 15 Sammenfletning

63. Tavlen skal opstilles ved alle egentlige accelerationsbaner og ved sammenløb af motorveje, hvor trafikanterne skal flette sammen efter bestemmelserne i færdselslovens § 18, stk. 3 og stk. 4, sidste pkt.

Ved andre sammenløb af kørebaner anvendes tavlen kun, hvor særlige forhold gør det påkrævet, uanset om trafikanterne skal flette.

Tavlen opstilles normalt i rabatspidsen mellem vognbanerne, så den kan ses af trafikanterne i de trafikstrømme, der skal flette sammen. Hvor denne placering ikke er mulig, opstilles den, eventuelt med afstandsangivelse, så nær sammenløbet som muligt, men kun ved den side af vognbanerne, hvor sammenfletningen skal finde sted.

B 16 Hovedvej

64. Tavlen skal opsættes på hovedveje efter kryds med betydende sideveje og i øvrigt skiftevis i hver vejside, således at afstanden mellem tavlerne ikke er større end 2 km.

Tavlen opsættes dog ikke på motorveje. Med Justitsministeriets godkendelse kan tavlen undlades opsat på motortrafikveje. Med politiets godkendelse kan tavlen undlades opsat på hovedveje inden for tættere bebygget område.

Veje afmærket med L 41 Rutenummer for Europavej eller med L 42 Rutenummer for primære ruter skal være udlagt som hovedvej. Veje afmærket som primære ringruter med L 44 Rutenummer for ringruter skal være udlagt som hovedvej.

B 17 Hovedvej ophører

65. Tavlen skal opsættes, hvor en hovedvej ophører, men ikke hvor trafikken på hovedvejen andre steder pålægges ubetinget vigepligt eller flettepligt.

Hovedvej ophæves normalt ikke ved forløb gennem en rundkørsel.

B 18 Hold tilbage for modkørende

66. Tavlen kan anvendes til at understrege eller angive afvigelse fra reglen om, at hvis en vej er delvis spærret, skal det køretøj i hvis side af kørebanen spærringen er, om nødvendigt standse og lade det mødende køretøj passere, jf. færdselslovens § 20, stk. 1. Den kan endvidere anvendes andre steder, hvor en kort vejstrækning er for smal til, at to biler kan passere hinanden.

Tavlen bør normalt kun anvendes, hvis der før og efter indsnævringen er fri oversigt inden for en afstand, der er dobbelt så stor som angivet i ad § 8 A 11 (punkt 21). Hvis trafikanten, der skal holde tilbage for modkørende, på grund af oversigtsbegrænsninger eller andet tvinges til at nærme sig indsnævringen med lav hastighed, kan oversigtskravet reduceres; men fra indsnævringens start skal der altid være fri oversigt inden for den afstand, der er angivet i ad § 8 A 11 (punkt 21) for den normale hastighed for modkørende trafikanter.

Normalt skal tavle B 19 opsættes ved den anden ende af den smalle strækning.

B 19 Modkørende skal holde tilbage

67. Tavlen må kun anvendes, hvor B 18 er opsat ved den anden ende af den smalle strækning. Den må kun opsættes umiddelbart ved begyndelsen af den smalle strækning og må ikke forvarsles.

C. Forbudstavler

Ad § 12, stk. 1

68. En forbudstavles betydning må ikke udvides ved anvendelse af undertavle i andre tilfælde end de, der er nævnt under de enkelte hovedtavler i vejafmærkningsbekendtgørelsens § 13.

Betydningen kan indskrænkes ved anvendelse af undertavle. Indskrænkningen må dog, bortset fra de i vejafmærkningsbekendtgørelsens § 13 nævnte tilfælde, ikke være således, at forbudets indhold kan angives med en anden hovedtavle.

Undertavle, der angiver tidsmæssig begrænsning af forbud, må ikke anvendes ved tavlerne C 11-C 12 og C 51-C 59. Skal disse forbud være tidsbegrænsede, skal tavlerne fjernes, tildækkes eller være indrettet således, at tavlerne kun er synlige, når forbudet er gældende.

Hvis et forbud kun skal gælde for en enkelt vognbane, ophænges tavlen over den pågældende vognbane og forsynes med undertavle med nedadrettet pil, hvor dette er nødvendigt for at tydeliggøre tavlens betydning. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan forbud for enkelte vognbaner i stedet angives ved forbudstavler indlagt i pilene på E 16 Vognbaneforløb.

Forbudstavler kan ligeledes angives på tavle E 15 Vognbaner ved kryds og på vejvisningstavler især på orienteringstavler. Denne afmærkning må dog kun anvendes til forvarsling eller supplering af en forbudstavle, der er udført og opstillet på normal måde.

Ad § 13 C 11-C 12 Forbud mod sving og vending

69. Tavlerne C 11 og C 12 skal opsættes umiddelbart foran eller i det vejkryds, hvor forbudet er gældende. Tavlerne kan forvarsles med stræknings- eller afstandsangivelse. Der må ikke findes betydende sideveje på forvarslingsstrækningen.

C 11 kan anvendes til forvarsling af C 19 Indkørsel forbudt. I sådanne tilfælde kan tavlen uden afstandsangivelse opstilles op til 50 m før krydset.

Tavlerne C 11,2 og C 12 skal så vidt muligt opsættes ved venstre side af kørebanen eller ophænges over denne.

Tavlerne kan med undertavle U 2 angive, at forbudet er gældende for en strækning. Tavlen skal uden undertavle gentages umiddelbart før eller i alle betydende kryds og skal endvidere kort efter krydset opstilles med undertavle med strækningsangivelse 0-x m, således at tavlen kan ses af trafikanter, der svinger ind fra sidevejen.

C 11 kan erstattes af D 11 Påbudt kørselsretning. C 11 anvendes især, hvor svingning til mindre betydende sideveje er forbudt, medens D 11 fortrinsvis anvendes i større vejkryds.

C 19 Indkørsel forbudt

70. Tavlen forbyder indkørsel med ethvert køretøj.

Tavlen må kun anvendes, hvor trafik i modsat retning er tilladt.

C 19 anvendes normalt kun ved ensrettede kørebaner, men kan dog i særlige tilfælde opstilles, hvor vejstrækningen efter tavlen ikke er ensrettet, f.eks. ved ind- og udkørsler til parkeringspladser.

Der må ikke anvendes andre undertavler end »Trækken med cykel og knallert på kørebanen forbudt«.

Hvis cykel- og knallertkørsel skal være tilladt mod kørselsretningen, kan C 19 ikke anvendes. I stedet anvendes C 22,1 Motorkøretøj, traktor og motorredskab forbudt, jf. E 19 Ensrettet færdsel (punkt 112).

På større veje opstilles tavlen ved begge sider af den ensrettede kørebane.

Hvor D 15 Påbudt passage til højre er opsat på midterrabat, helle og lignende, der adskiller modsat rettet færdsel, kan påbudet fremhæves ved opsætning af C 19 til venstre for D 15.

Fælles bestemmelser for tavlerne C 21 - C 43

71. Tavlerne opsættes normalt ved begge ender af en vejstrækning, men

kan anvendes for den ene færdselsretning alene.

C 21 Kørsel i begge retninger forbudt skal dog altid opstilles, så den gælder for begge færdselsretninger.

Forbudene kan begrænses ved anvendelse af undertavler.

Tavlerne kan forvarsles med undertavle med afstandsangivelse, hvilket normalt skal ske ved det sidste vejkryds, hvor en hensigtsmæssig omkørsel er mulig. Vedrørende gågade se E 49 Gågade (punkt 126).

Ved kombination af symbolerne på tavlerne C 22 - C 26 må der på samme tavle højst anvendes 3 symboler og højst 2 symboler, hvis tavlen bl.a. gælder for motorkørende.

C 32 Totalvægt af vogntog

72. Tavlen opsættes altid sammen med en anden tavle med vægtbegrænsning.

C 41 Vognbredde

73. Tavlen anvendes normalt ved indsnævringer, hvor kørebanen kun har een vognbane, og denne er så smal, at køretøjer med større bredde end den angivne ikke kan passere.

Tavlen kan dog også anvendes, hvor der er to smalle vognbaner med modsat rettet færdsel, men hvor trafikmængden og indsnævringens længde medfører, at man ikke vil tillade køretøjer med bredde over den angivne.

Ved beregningen af den tilladte bredde skal der anvendes en tolerance på 20 cm til faste genstande eller rabat og 40 cm mellem mødende køretøjer med den største tilladte bredde. Er der sving på den smalle strækning, eller har kørebanen unormal tværhældning, skal tolerancen forøges.

Bredden angives i meter med højst en decimal.

Der angives ikke større vognbredde på tavlen end 2,5 m. Hvis afmærkning af større bredder er nødvendig, anvendes tavle A 43 med undertavle UA 43.

C 42 Vognhøjde

74. Tavlen skal anvendes i alle tilfælde, hvor den fri højde over kørebanen er under 4,2 m. Tavlen kan dog udelades på private veje, der ikke er private fællesveje.

Fastsættelsen af den tilladte vognhøjde skal ske på en sådan måde, at et køretøj med denne højde uden risiko kan passere begrænsningen. Der skal således altid regnes med en tolerance på mindst 20 cm. Højden angives i meter med højst en decimal.

Hvor den fri højde ikke er den samme for hele kørebanen, kan der opsættes flere C 42- tavler. Teksten på hver tavle skal da angive den tilladte vognhøjde under det sted, hvor tavlen er placeret.

C 43 Vognlængde

75. Længden angives i hele meter.

C 51 Overhaling forbudt

76. Uden for tættere bebygget område gælder følgende regler:

Tavlen skal anvendes, hvor der indføres overhalingsforbud, som ikke følger af færdselslovens § 23. Tavlen skal således anvendes i forbindelse med spærrelinie på steder, hvor overhaling ikke er forbudt efter færdselslovens § 23, men spærrelinien forhindrer biler i at overhale hinanden. Dette gælder dog ikke for korte spærrelinier foran vejkryds.

Tavlen opstilles endvidere, hvor et forbud efter færdselslovens § 23 vanskeligt kan opfattes af trafikanterne.

Hvor C 51 anvendes til supplering af spærrelinie, opsættes den ca. 100 m før spærreliniens begyndelse med strækningsangivelse 100-x m. Det er i almindelighed ikke nødvendigt at gentage tavlen, hvis afstribningen eller vejforholdene i øvrigt gør det tydeligt for trafikanterne, hvor overhalingsforbudet er gældende. Når C 51 anvendes foran indsnævringer for at lette sammenfletning eller vognbaneskift, opsættes den ca. 200 m før det sted, hvor indsnævringen begynder, med strækningsangivelse 200-x m. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at placere C 51 på samme stander som E 16 Vognbaneforløb eller A 43 Indsnævret kørebane.

Hvor det ikke er tydeligt for trafikanterne, at forbudet stadig er gældende, skal C 51 gentages mindst for hver 500 m. C 51 skal opsættes ved begge sider af kørebanen.

77. Inden for tættere bebygget område finder ovenstående bestemmelser ikke anvendelse. Tavlen anvendes kun i begrænset omfang inden for tættere bebygget område.

C 52 Overhaling med lastbil forbudt

78. C 52 opsættes med undertavle 100-x m ved begge sider af

kørebanen ca. 100 m før det sted, hvorfra forbudet skal gælde.

Tavlen skal gentages efter betydende vejkryds og mindst for hver 500 m.

C 53 Ophør af overhaling forbudt

79. Tavlen kan udelades, hvor C 51 med strækningsangivelse er opsat

200 m eller mindre foran det sted, hvor overhalingsforbudet ophører.

C 53 kan ligeledes udelades, hvor C 51 med strækningsangivelse er opsat i større afstand, hvis afstribningen eller vejbygningen gør det tydeligt for trafikanterne, hvor forbudet er ophørt.

C 54 Ophør af overhaling med lastbil forbudt

80. Tavlen kan udelades, hvor C 52 med strækningsangivelse er opsat

200 m eller mindre foran det sted, hvor forbudet ophører.

C 55 Lokal hastighedsbegrænsning

81. Vedrørende fastsættelsen af lokale hastighedsbegrænsninger i

andre tilfælde end ved jernbaneoverkørsler henvises til

Jutstitsministeriets cirkulære om lokale hastighedsbegrænsninger.

Ved jernbaneoverkørsler, hvor der er tinglyst oversigt, skal der etableres lokal hastighedsbegrænsning de sidste 100 m før overkørslen.

Tavlen skal gentages efter alle betydende sideveje højst 50 m efter vejindmundingen og ved accelerationsbaner højst 50 m efter disses afslutning. Hvis sidevejen har en lavere hastighedsbegrænsning end den vej, der svinges ind på, kan ovenstående maksimale længde på 50 m øges indtil 150 m afhængig af de lokale forhold.

I øvrigt skal tavlen så vidt muligt gentages mindst for hver 500 m i tættere bebygget område og mindst for hver 800 m uden for tættere bebygget område (for motorveje 1500 m).

Lokal hastighedsbegrænsning ophæves bl.a. af E 42 Motorvej, E 44 Motorvej ophører, E 55 Tættere bebygget område og E 56 Ophør af tættere bebygget område.

Skal en lokal hastighedsbegrænsning gælde forbi en af disse tavler, skal C 55 gentages ved eller højst 60 m efter tavlen. C 55 må dog aldrig opsættes nærmere end 30 m før eller efter E 55 Tættere bebygget område, da dette efter de internationale bestemmelser vil betyde, at den på C 55- tavlen angivne hastighedsbegrænsning gælder for hele området efter E 55.

Forvarsling anvendes ikke ved C 55. I stedet kan hastigheden, hvor der er behov for det, nedtrappes med f.eks. 20 km for hver 200 m.

C 55 skal på veje med mere end en vognbane for samme færdselsretning opsættes ved begge sider af kørebanen.

C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning

82. Tavlen kan udelades, hvor C 55 med strækningsangivelse er opsat

200 m eller mindre foran det sted, hvor hastighedsbegrænsningen

ophører. Dette gælder dog ikke, når den angivne lokale

hastighedsbegrænsning er højere end den generelle

hastighedsbegrænsning for den pågældende vejstrækning, således at

ophøret af den lokale hastighedsbegrænsning medfører en lavere

tilladt hastighed.

Hvis det ikke af forholdene på stedet tydeligt fremgår, at man befinder sig inden for tættere bebygget område, kan tavlen C 56 forsynes med undertavle med bysymbolet fra tavle E 55.

C 56 kan opsættes alene i venstre vejside på bagsiden af C 55 -tavlen for den modsatte færdselsretning. Dette gælder dog ikke, når den lokale hastighedsbegrænsning er højere end den generelle hastighedsbegrænsning for den pågældende vejstrækning.

C 59 Ophør af forbud

83. Tavlen anvendes, dels hvor der er behov for at angive ophør af

flere forbud på samme sted, dels hvor der er behov for at angive

ophør af et forbud, der ikke kan angives ved en af tavlerne C 53, C

54 eller C 56. Hvis et forbud skal gælde efter C 59 , skal

forbudstavlen anbringes på samme stander som ophørstavlen, eller

umiddelbart efter denne. Standsnings- og parkeringsforbud ophæves

ikke ved C 59.

C 61, C 62, E 33, UC 33, UC 61, UC 62 og UC 60,1-3. Standsning og parkering

Tavler vendt mod kørselsretningen (forsiden)

C 61 Standsning forbudt

84. Tavlen anvendes, hvor der etableres standsningsforbud med eller uden begrænsninger.

C 62 Parkering forbudt

85. Tavlen anvendes, hvor der etableres parkeringsforbud med eller

uden begrænsninger.

Hvis C 61 er opsat, og standsningsforbudet i en periode ændres til parkeringsforbud, anvendes UC 62 i stedet for C 62.

E 33 Parkering

86. Tavlen kan anvendes, hvor parkering er tilladt med eller uden

begrænsning. Tavlen kan også anvendes til forvarsling af

parkeringsarealer og kan da suppleres med afstandsangivelse og/eller

retningspil enten på selve tavlen eller på blå undertavle.

E 33 uden begrænsning anvendes kun ved parkeringspladser og ved parkeringsarealer, der er afgrænset med afstribning. Tidsmæssige begrænsninger på parkering kan anføres på hovedtavle eller på blå undertavle. Når parkeringsarealet ligger på kørebanen uden at være afmærket på denne, anvendes UC 60,1-3 til afgrænsning på samme måde som ved C 61 og C 62. Ved parkeringspladser og -arealer, hvor E 33 -tavlen er opsat parallelt med områdets afgrænsning, kan UC 60,1-3 eventuelt drejes, så pilene peger vandret.

E 33 med vinkelformet tagsymbol anvendes til angivelse af indendørs parkering.

Vedrørende anvendelse af E 23 Vejledning for invalide som undertavle til E 33 henvises til bemærkningerne til ad § 19 E 23 (punkt 115).

Hvis tilladt parkering ønskes begrænset til bestemte tidsrum, og der er opsat C 61 eller C 62 , anvendes UC 33 i stedet for E 33.

UC 61, UC 62 og UC 33

87. Til begrænsning af hovedtavlens restriktioner anvendes normalt de

i vejafmærkningsbekendtgørelsens § 5 beskrevne undertavler U 3 og U

4 under hovedtavlen. Se også UC 60, 1-3 Piltavler (punkt 88).

I særlige tilfælde kan anvendes undertavle med tekst. Der kan f.eks. til C 61 anvendes teksterne »Af- og pålæsning tilladt« og »Ud- og indstigning tilladt«.

Teksten »Ud- og indstigning tilladt« giver ikke tilladelse til af- og pålæsning. »Af- og pålæsning tilladt« tillader ud- og indstigning.

Undertavle med teksten »Gælder begge vejsider« kan undtagelsesvis anvendes, hvor overkørsler og lignende i tyndt bebyggede områder kan føre til tvivl om restriktionernes fortsatte gyldighed. Synligheden af tavlerne skal være god, og der skal altid være opsat forbudstavler i begge vejsider.

Eventuelle restriktioner uden for de tider, hvor hovedtavlen gælder, angives med tavlerne UC 62 og UC 33.

En restriktion, der gælder hele tiden, bortset fra den tid, hvor en mere restriktiv bestemmelse er gældende, angives med UC 62 eller UC 33 uden angivelse af klokkeslæt eller ugedage.

Hvor der angives forskellige restriktioner, anføres den strengere restriktion øverst.

Af hensyn til afmærkningens omfang og trafikanternes forståelse af den bør restriktionerne begrænses mest muligt. Der skal undgås skift i restriktionerne på en vejstrækning, og der bør så vidt muligt kun skiltes to restriktioner på samme stander og vejstrækning.

UC 60, 1-3 Piltavler

88. Disse undertavler eller tilsvarende pile på anden undertavle skal

altid anvendes på forsiden ved opsætning af C 61 og C 62, samt hvor E

33 tillader parkering på kørebanen uden afmærkning på denne.

Tavler vendt bort fra kørselsretningen (bagsiden)

89. Hvor restriktionerne er de samme før og efter en tavle, skal for-

og bagside være ens.

Hvor restriktionerne ikke er de samme før og efter en tavle, udelades hovedtavlen på bagsiden. De restriktioner, der gælder efter tavlen, angives på bagsiden med UC 61, UC 62 eller UC 33 uden pilangivelse.

Hvor en tavles bagside ikke er synlig for trafikanterne, vises intet. Det samme gælder, hvis tavlen undtagelsesvis opsættes parallelt med kørselsretningen, og restriktionerne ikke er de samme før og efter tavlen.

UC 60,5 og UC 60,6 Standsning og parkering på rabat forbudt

90. Disse tavler kan anvendes under C 61 og C 62. Endvidere kan UC

60,6 anvendes under B 16 Hovedvej.

C 92 Passage uden stop forbudt

91. Tavlen kan opsættes som forvarsling med afstandsangivelse på

undertavle. Er der risiko for kødannnelse, kan der opsættes flere

tavler med ca. 250 meters indbyrdes afstand.

D. Påbudstavler

Ad § 15

92. Undertavlerne U 1, U 2 og U 3 må ikke anvendes ved påbudstavler bortset fra D 55 Mindste hastighed og D 56 Ophør af mindste hastighed.

Ad § 16

D 11 Påbudt kørselsretning

93. Tavler med vandret pil skal anbringes umiddelbart efter det sted, hvor trafikanterne skal svinge. Der må ikke foran tavlen findes trafik, der kører mod pilens retning.

Tavler med bøjet pil skal opsættes foran det sted, hvor trafikanterne skal svinge.

Tavlerne må ikke anvendes, hvor vejforløbet er således, at det kun er muligt at køre i de påbudte retninger. I sådanne tilfælde kan i stedet afmærkes med O 41-42 Retningspile.

Ved kryds med mindre betydende sideveje skal der normalt anvendes C 11 Svingning forbudt i stedet for D 11.

Til forvarsling eller supplering af D 11 kan anvendes C 11 Svingning forbudt, E 11 Ophængt pilafmærkning, E 15 Vognbaner ved kryds,G 11 Portalorienteringstavle, G 14 Diagramorienteringstavle, G 15 Vognbaneorienteringstavle og R 11 Vognbanepile.

D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel

94. Tavlen anvendes umiddelbart foran rundkørsler, hvor det ikke er

muligt at placere færdselstavler i midterøen. Tavlen kan opsættes

under B 11 Ubetinget vigepligt.

D 15 Påbudt passage og D 16 Valgfri passage

95. Tavlerne anvendes navnlig til afmærkning på heller og rabatter.

De understreger eller angiver en afvigelse fra reglen i

færdselslovens§ 15, stk. 4, hvorefter helleanlæg, færdselsfyr og

lignende skal passeres til højre.

Tavlerne er ikke påkrævet, hvor vejforløbet gør det naturligt at køre venstre om en helle, og hvor afmærkningen på kørebanen tilkendgiver, at der må køres venstre om hellen. Tavlerne er heller ikke påkrævet, hvor kant- og baggrundsafmærkning eller vejvisning angiver, at hellen må passeres til venstre, jf. dog N 43 (punkt 142).

Ved vejarbejde kan tavlerne benyttes til supplering af N 42 Kantafmærkningsplader eller O 43, 44 og 45 Spærrebomme.

Hvor der i særlige tilfælde er behov for forvarsling, kan der anvendes E 16 Vognbaneforløb med afstandsangivelse.

D 15 med pil til højre må ikke anvendes, hvor der er modgående færdsel på kørebanen til højre for tavlen. Hvor dette er tilfældet, anvendes N 42 Kantafmærkningsplader.

D 16 anvendes især, hvor trafikanterne efter at have passeret hellen kan køre videre ad samme vej. Kørebanen til højre for tavlen skal være ensrettet.

D 21-D 27

96. Tavler for påbudt sti kan opsættes ved venstre side af stien, f.eks. i rabat mellem kørebane og sti.

D 21 Cykelsti

97. Tavlen kan udelades, når stien på grund af vejbygningen tydeligt fremtræder som en cykelsti, eller stien er afmærket med V 21 Cykelsymbol.

Hvor knallerter ikke må benytte cykelstien, opsættes D 21 med undertavle »Knallert forbudt«.

UD 21,1 Dobbeltrettet cykeltrafik

98. Undertavlen anbringes under D 21, D 26 og D 27. Denne afmærkning

skal også benyttes i de tilfælde, hvor det er tilladt - men ikke

påbudt - at benytte cykelsti i venstre vejside.

UD 21,2 Dobbeltrettet cykeltrafik ophører

99. Tavlen opsættes normalt på bagsiden af UD 21,1. Tavlen kan

opsættes under D 21 Cykelsti , hvis cykelstien fortsætter som

enkeltrettet. I andre tilfælde anvendes tavlen som undertavle til

hovedtavle med grå bagside.

Dobbeltrettet cykelsti langs vej

100. Cykelsti langs vej må kun afmærkes for dobbeltrettet trafik, når

der kan påvises et særligt færdselssikkerhedsmæssigt behov. Der

tænkes i den forbindelse på behovet for at skabe sikre færdselsveje

for de svage trafikanter, især for skolebørn.

Stien skal opfylde betingelserne i Trafikministeriets cirkulære om dobbeltrettede cykelstier.

Stien afmærkes med D 21, D 26 eller D 27 forsynet med undertavle UD 21,1 og UD 21,2.

UD 21,1 opsættes ved alle vejkryds, således at tavlerne for cyklister og knallertkørere, der kører i venstre vejside, er opstillet efter krydset.

Tavlerne opsættes desuden ved begge begyndelsespunkter for den pågældende kørselsretning. På bagsiden opsættes UD 21,2 Dobbeltrettet cykeltrafik ophører.

Den dobbeltrettede cykelsti afmærkes med smal punkteret linie med streg og mellemrum af samme længde. Linien fortsættes over sideveje og udkørsler.

Ved sideveje afmærkes med V 21 Cykelsymbol på begge sider af linien. På sideveje og udkørsler, hvorfra trafikanterne krydser den dobbeltrettede sti, opstilles tavle B 11 Ubetinget vigepligt. Dette gælder dog ikke udkørsler fra en enkelt ejendom, der ikke besøges af mange ikke lokalkendte trafikanter. Tavlen forsynes med undertavle UB 11,2.

Er tavle B 13 Stop opstillet, anbringes undertavle UB 11,2 under denne.

Hvor cyklister og knallertkørere krydser kørebanen ved den dobbeltrettede stis begyndelse og ophør, forvarsles normalt med tavle A 21 Cyklister med undertavle »Krydsende cyklister«.

UD 1

101. Hvor cyklisterne skal benytte cykelsti i venstre vejside, skal D 21 med undertavle UD 1 opstilles i højre vejside. D 21 med undertavle UD 1 med pil til højre kan benyttes for at angive cykelsti i højre side.

D 22 Gangsti og D 23 Ridesti

102. Tavlerne kan udelades, hvor stiens karakter tydeligt fremgår af

vejbygningen.

På ridestier, hvor fodgængere og cyklister ønskes tilladt, anvendes D 27 Fællessti.

D 26 Delt sti

103. Tavlen kan erstattes af symboler på stien, medmindre det er et

fortov, der opdeles for cyklister og gående.

D 27 Fællessti

104. Tavlen anvendes især ved separate stier. Ved almindelige

cykelstier, som efter færdselslovens § 10 må benyttes af fodgængere,

anvendes D 21 Cykelsti.

D 55 Mindste hastighed

105. Etablering af mindste hastighed skal godkendes af

Justitsministeriet.

D 56 Ophør af mindste hastighed

106. Tavlen kan udelades, når D 55 er opsat med strækningsangivelse

højst 200 m før ophørsstedet.

E. Oplysningstavler

Ad § 19

E 11 Ophængt pilafmærkning

107. Tavlen anvendes, hvor det findes nødvendigt at gøre trafikanterne opmærksom på R 11 Vognbanepile, eller for at understrege bestemmelsen i færdselslovens § 16, stk. 1.

Hvor der vejvises med G 11 Portalorienteringstavle, anbringes pilene på denne tavle, og E 11 udelades.

E 11 kan erstattes af eller suppleres med E 15 Vognbaner ved kryds.

E 11 ophænges normalt midt over den vognbane, den gælder for.

E 15 Vognbaner ved kryds

108. Tavlen anvendes som erstatning for eller til supplering af E 11

Ophængt pilafmærkning.

E 15 kan erstattes af G 15 Vognbaneorienteringstavle med tilsvarende pildiagram.

Tavlen udføres normalt således, at antallet af pileskafter er det samme som antallet af vognbaner umiddelbart før krydset. Hvis en afstandsangivelse findes påkrævet, skal denne angives som afstanden til krydset.

Rabatter og længdeafmærkning må kun angives, hvor dette giver trafikanterne en væsentlig bedre orientering end den normale tavle.

Rabatter angives med sort omgivet af hvid kontur, og længdeafmærkning angives med hvidt.

Som midlertidig afmærkning f.eks. ved vejarbejde udføres tavlen med sorte pile på gul bund, længdeafmærkning anføres med sort og rabatter med hvidt omgivet af sort kontur.

E 16 Vognbaneforløb

109. Tavlen anvendes især, hvor antallet af vognbaner formindskes,

jf. tillige C 51 Overhaling forbudt (punkt 76-77).

E 16 kan dog også anvendes, når antallet af vognbaner forøges eller forbliver uændret, men hvor vognbanerne har et unormalt forløb, f.eks. når der ved vejarbejde køres på venstre side af en midterrabat.

Vognbanerne for den modsatte færdselsretning kan angives. Hvor tavlen anvendes på almindelige tresporede veje, udføres den midterste pil med spids i begge ender.

På tavlen skal angives vognbanelinier, når tavlen anvendes ved indsnævringer, hvor der er afstribet med vognbanelinier på en sådan måde, at kørende i den vognbane, der ophører, skal krydse vognbanelinien under iagttagelse af bestemmelsen i færdselslovens § 18, stk. 2, om vognbaneskift. Anden længdeafmærkning vises ikke på tavlen.

Ved indsnævringer, hvor en vognbane fjernes, bør man tilstræbe at kørende skal flette efter reglerne i færdselslovens § 18, stk. 4. I disse tilfælde vises vognbaneforløbet på tavlen i overensstemmelse med det faktiske vognbaneforløb og uden vognbanelinier mellem vognbanerne.

Ved angivelse af rabatter, længdeafmærkning og ved udførelse af midlertidig afmærkning gælder de samme bestemmelser vedrørende streg- og tavlefarver, som anført under E 15.

Tavlen opstilles, hvor ændringen i vognbaneforløbet begynder. Den kan forvarsles med afstandsangivelse. I disse tilfælde kan tavlen eventuelt undværes, hvor ændringen i vognbaneforløbet begynder.

E 17 Fodgængerfelt

110. Der henvises til bemærkningerne nedenfor ad S 17

Fodgængerfelt (punkt 178).

E 18 Blind vej

111. Tavlen kan opstilles ved begyndelsen af en vej, hvor det ikke

fremgår for trafikanterne, at vejen ender blindt. Den bør navnlig

anvendes, hvor vejforholdene gør det nærliggende at forsøge at

benytte vejen til gennemkørende færdsel.

Hvor vejen fortsætter i en sti, kan dette angives ved en tyndere hvid streg med symboler for de færdselsarter, der må benytte stien.

Ved ubetydende blinde sideveje kan tavlen i forbindelse med gadenavneskilte anvendes i mindre størrelse eventuelt med vandret symbol.

E 18 kan med undertavle »Lukket område« opstilles ved begyndelsen af en adgangsvej til et boligområde eller lignende, såfremt vejen er den eneste, der fører til og fra området.

E 19 Ensrettet færdsel

112. Tavlen opstilles ved alle vejkryds på ensrettede veje, bortset

fra det kryds, hvor den ensrettede vej ender. På veje med

midterrabat, tilkørsler, lokalgader og lignende anvendes tavlen kun,

hvor særlige forhold gør det påkrævet.

Hvor vejen ikke er ensrettet for visse færdselsarter f.eks. cyklister og knallertkørere, kan E 19 opsættes med undertavle, der angiver undtagelsen.

E 21 Anbefalet rute for bestemte færdselsarter

E 21,1 Vejledning for cyklister

113. I forbindelse med stivejvisning kan tavlen være suppleret med

retningspil, vejvisningsmål, rutenummer eller rutenavn.

E 21,2 Anbefalet rute for lastbiler

114. Tavlen anvendes især før vejstrækninger, hvor kørsel eller

gennemkørsel med de pågældende køretøjer er forbudt. Den kan dog også

anvendes alene til vejledning for disse køretøjer. Retningspile,

vejvisningsmål og lignende kan anføres på tavlen.

E 23 Vejledning for invalide

115. Tavlen anvendes ved adgange, der er særlig egnede for

handicappede. Den kan forsynes med pil og vejvisningsmål.

Tavlen kan desuden anvendes ved T 33 Parkeringsbås, der er afmærket med V 23 Invalidesymbol i båsen.

Endvidere kan tavlen anvendes som undertavle til E 33 Parkering. Dette angiver ligesom symbol i parkeringsbås, at arealet kun må benyttes af køretøjer, som er forsynet med et invalideskilt, der er udleveret af Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget. Er tavlerne opstillet ved parkeringsbåse, således at det tydeligt fremgår, hvilke båse der er forbeholdt disse køretøjer, kan invalidesymbolet i båsene udelades.

Skal et parkeringsareal kun være reserveret for køretøjer med invalideskilt mellem visse klokkeslæt eller på visse ugedage, anføres dette på undertavlen til E 33 ved E 23 -symbolet. Desuden kan teksten »Fri parkering øvrig tid« anføres forneden.

E 26 Fodgængertunnel eller fodgængerbro

116. Hvis tunnel eller bro ikke fører til den anden side af

kørebanen, angives forholdet på undertavle.

E 31,1-2 Busholdeplads

117. Færdselslovens bestemmelser for busstoppested gælder kun, hvor

disse tavler er opsat. Tavlerne tillader busser at standse, selv om d

er på strækningen er

standsningsforbud angivet ved tavle C 61 Standsning forbudt.

Vedrørende busholdeplads ud for spærrelinie henvises til Q 44 (punkt 163).

E 33 Parkering

118. Der henvises til bestemmelserne i afsnit C om standsning og

parkering (punkt 86).

E 37 Krybespor

119. Den mindste hastighed, der angives på tavlen, skal vælges

således, at der bliver en rimelig fordeling af trafikken mellem

krybesporet og resten af vejen.

Tavlen opsættes ved krybesporets begyndelse og forvarsles i ca. 200 meters afstand.

E 41 Hastighedsangivelse ved frakørsel

120. Tavlen anvendes ved frakørsler med unormalt skarpe sving. Den

angivne hastighed skal godkendes af Justitsministeriet.

Områdetavler

121. Disse tavler afgrænser et område med særlige færdselsregler.

E 42 Motorvej

122. Tavlen skal anvendes, dels hvor motorvejen er en direkte

fortsættelse af det almindelige vejnet, dels på tilkørsler til

motorveje.

Den opstilles på det sted, hvorfra færdsel skal være forbudt for de trafikanter, der ikke må færdes på motorvej.

Er der på dette sted ikke rimelig omkørselsmulighed, skal den forvarsles med afstandsangivelse ved et foranliggende vejkryds.

E 43 Motortrafikvej

123. Tavlen skal opstilles, hvor motortrafikvejen begynder samt efter

hvert kryds med vej eller sti, der er åben for trafikanter, der ikke

må benytte motortrafikvejen.

Vedrørende forvarsling gælder samme bestemmelse som for motorvej.

Motortrafikveje udlægges af politiet efter samtykke fra vedkommende vejbestyrelse, jf. færdselslovens § 91.

Sideveje til motortrafikveje skal afmærkes som sideveje til hovedveje.

E 44 Motorvej ophører

124. Tavlen skal opsættes og forvarsles i ca. 400 meters afstand,

hvor motorvejen ophører.

Ved frakørsler anvendes tavlen kun, hvor det ikke tydeligt fremgår, at motorvejen forlades. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor en frakørsel med to vognbaner fortsætter i en vej med midterrabat.

E 45 Motortrafikvej ophører

125. Tavlen skal opsættes og forvarsles i ca. 200 meters afstand,

hvor motortrafikvejen ophører.

På sideveje og frakørsler anvendes den kun, hvor det ikke tydeligt fremgår, at motortrafikvejen forlades.

E 49 Gågade

126. Tavlen anvendes til afgrænsning af gågader. Kørsel kan tillades

ved anvendelse af undertavler. Ved fastsættelse af undtagelser fra

kørselsforbud i en gågade skal det tillægges afgørende betydning, at

undtagelser fra kørselsforbudet får et omfang, som er foreneligt med

karakteren af den gågadeordning,

der ønskes etableret.

Undtagelser angives efter retningslinierne beskrevet i vejafmærkningsbekendtgørelsens § 12, stk. 3. Undertavlen »Gælder kun gennemkørsel« kan dog aldrig bruges sammen med E 49, og undertavlen »Ærindekørsel tilladt« bør almindeligvis ikke anvendes til afgrænsning af kørselsrestriktioner. »Al kørsel tilladt« kan anføres på undertavle, hvor det er foreneligt med gågadens karakter ikke at lægge restriktioner på den kørende trafik.

Tavlen skal opsættes ved enhver indkørsel til gågadeområdet. Tavlen kan tillige anvendes til forvarsling af gågadeområdet. I denne forbindelse anvendes undertavle U 1, U 2 eller U 6.

Gågader skal normalt i udformning fremtræde som fodgængerarealer i hele gadens tværprofil.

E 50 Ophør af gågade

127. Tavlen skal opsættes ved enhver udkørsel fra gågadeområdet. Ved

afgrænsning af gågadeområdet henledes opmærksomheden på

færdselslovens § 26, stk. 3, der pålægger ubetinget vigepligt ved

udkørsel fra gågade. Hvis gågadens forlængelse trafikalt har en

gennemgående funktion, bør gågaden derfor afsluttes uden for

vejkryds.

E 51 Opholds- og legeområde

128. Tavlen opsættes ved enhver indkørsel til et område, hvor vejen

eller vejene opfylder de krav til indretning, der er fastsat i

Justitsministeriets cirkulære af 22. september 1978 om krav til

indretning af opholds- og legeområder efter færdselslovens § 40.

Suppleret med en undertavle med afstandsangivelse kan tavlen anvendes til forvarsling af opholds- og legeområder.

Der skal ikke opsættes særlige advarselstavler ved de hastighedsdæmpende foranstaltninger i området.

E 52 Ophør af opholds- og legeområde

129. Tavlen opsættes ved enhver udkørsel fra et opholds- og

legeområde.

E 53 Område med fartdæmpning

130. Tavlen opsættes ved enhver indkørsel til et område, hvor

kørebanen gennem fysiske foranstaltninger på vejarealet er indrettet

således, at den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den

angivne. Hvis et nyanlagt område er indrettet specielt med henblik på

lave hastigheder, kan Justitsministeriet tillade, at tavlen undlades

opsat.

Der anvendes normalt hastighederne 30 km/t og 40 km/t. Hastighedsangivelse på 20 km/t kan anvendes i særlige tilfælde.

Hastighedsangivelse på 45 km/t må angives, men alene ved fartdæmpede veje, der er indrettet til hastigheder på 45-50 km/t.

Der skal ikke opsættes særlige advarselstavler ved de hastighedsdæmpende foranstaltninger. Hvor indkørsel til området sker direkte fra et opholds- og legeområde, placeres tavlen på samme stander som E 52.

Det fartdæmpede område bør forvarslesmed afstandsangivelse efter vejafmærkningsbekendtgørelsens § 18, 2. pkt., såfremt strækningen før det fartdæmpede område er egnet til kørsel med væsentlig større hastighed end den angivne.

E 54 Ophør af område med fartdæmpning

131. Tavlen opsættes ved enhver udkørsel fra området, medmindre

området direkte afløses af et andet område med fartdæmpning eller af

opholds- eller legeområde.

E 55 Tættere bebygget område og E 56 Ophør af tættere bebygget område

132. Sager vedrørende opsætning eller flytning af E 55/E 6

hovedveje afgøres af politiet, når sådanne ændringer er begrundet i

byudvikling langs vejen. I andre tilfælde indsendes sagerne indtil

videre til afgørelse af Justitsministeriet ledsaget af

vejbestyrelsens udtalelse og politiets indstilling.

Sager om opsætning eller flytning af E 55/E 56 på andre veje end hovedveje, afgøres af politiet efter forhandling med vejbestyrelsen.

133. Teksten på tavle E 55 angiver normalt navnet på den lokalitet, der ligger umiddelbart efter tavlen, og på tavle E 56 den lokalitet, der ligger umiddelbart før tavlen.

Tavlen kan opsættes uden angivelse af lokalitet.

E 55 opsættes normalt, hvor sammenhængende bebyggelse langs vejen giver trafikanterne indtryk af at færdes i et byområde.

Ofte er en bebyggelse karakteriseret ved, at den strækker sig langs med en vej, medens den ikke har nogen udstrækning af betydning til siderne. En sådan bebyggelse bør afmærkes som tættere bebygget område, såfremt dette er i overensstemmelse med den opfattelse af området, som naturligt danner sig hos de kørende.

To bebyggede områder kan ofte ligge så tæt ved siden af hinanden, at det kan være mindre hensigtsmæssigt at afmærke hvert område for sig. Er afstanden mellem sådanne to områder så stor, at den kørende naturligt indstiller sig på kørsel uden for tættere bebygget område på strækningen mellem de to områder, bør hvert område afmærkes for sig.

Bebyggelser vil i nogle tilfælde i alt væsentligt være beliggende på den ene side af vejen, f.eks. ved omfartsveje, der leder trafikken uden om landsbyer og byer. Har bebyggelsen ikke umiddelbar adgang til vejen, bør den pågældende vejstrækning ikke indgå i det tættere bebyggede område. Har bebyggelsen derimod overkørsler og adgang til vejen, bør det overvejes at inddrage vejstrækningen i det tættere bebyggede område.

Tavlerne bør altid være anbragt på gennemgående veje i tættere bebygget område, medens de ikke bør opsættes på markveje og lignende mindre betydende veje uden belægning, selv om sådanne veje måtte føre ind i respektive ud af et tættere bebygget område.

Det kan være hensigtsmæssigt i færgehavne, der er beliggende i tættere bebyggede områder, at opstille en tavle, der tilkendegiver det tættere bebyggede område, umiddelbart efter frakørslen fra færgen.

I større byområder kan tavlerne opstilles så langt ude på ind- og udfaldsvejene, at man undgår at skulle afmærke frakørselsvejene til de forskellige bydele.

Dette synspunkt brydes imidlertid af det overordnede hensyn, at der ikke for trafikanterne må være væsentlig tvivl om det berettigede i opsætning af tavlerne og dermed karakteriseringen af området eller strækningen som tættere bebygget.

Anvendelse af lokale hastighedsbegrænsninger må derfor indgå i overvejelserne om, hvor tavlerne bør opstilles.

Om anvendelse af lokale hastighedsgrænser inden for tættere bebyggede områder henvises i øvrigt til Justitsministeriets cirkulære om lokale hastighedsbegrænsninger.

134. E 55 Tættere bebygget område kan udføres som undertavle. Denne kan opsættes under C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning. Dette gøres specielt, når denne i tættere bebygget område ophæver en lokal hastighedsbegrænsning, der er højere end den generelle.

E 68 Zonetavle

135. Tavlen opsættes på alle veje, som fører ind i området.

Anvendelse af symbol for tavler, som ikke vedrører standsning og

parkering, skal godkendes af Justitsministeriet.

Tavlen kan forvarsles på indfaldsveje med angivelse af afstanden til zonens begyndelse.

E 69 Ophør af zone

136. Tavlen opsættes på alle veje, som fører ud af zonen, medmindre

tavlen erstattes af en anden zonetavle vedrørende samme forhold.

Tavle E 69 opsættes normalt som bagside til E 68.

E 80 Generelle hastighedsbegrænsninger

137. Tavlen oplyser om de enerelle hastighedsbegrænsninger i tættere

bebygget område, uden for tættere bebygget område og på motorveje.

Tavlen opsættes ved grænseovergange, i færgehavne og lufthavne med udenrigstrafik.

Den opsættes normalt ikke inde i landet i øvrigt.

På undertavle kan oplyses om yderligere regler for færdsel. Sådanne supplerende informationer bør være vist med symboler. Undertavler skal godkendes af Justitsministeriet.

Vejvisningstavler

138. Cirkulærebestemmelserne vedrørende kapitel 2 »Vejvisningstavler«

udsendes af Trafikministeriet.

Kant- og baggrunds-

afmærkning m.m.N. Kantafmærkning

Ad § 37

N 17 Fodgængersøjle

139. Der henvises til bemærkningerne nedenfor ad § 48 S 17 Fodgængerfelt (punkt 183).

N 41 Kantafmærkningspæle

140. Pælene anvendes til at tydeliggøre kørebanekantens forløb.

De opstilles i arealet nær kørebanekanten.

Afstanden til kørebanekanten skal så vidt muligt være den samme på den samme vejstrækning.

N 42 Kantafmærkningsplader

141. Pladerne anvendes især ved indsnævringer og i vejsving samt ved

faste genstande nær kørebanen og ved vejarbejde.

Hvor kantafmærkningspladen skal kunne ses fra flere sider, kan den have form af en cylinder.

Hvor der er behov for det, kan de suppleres med tavle D 15 Påbudt passage, anbragt over en eller flere af en række kantafmærkningsplader.

N 43 Spidsmarkering

142. Pladen anvendes i helle- og rabatspidser mod færdselsretningen,

især hvor kørebanerne på de to sider af hellen fører til forskellige

veje, f.eks. ved frakørsler.

Hvor trafikanterne efter at have passeret hellen kan køre videre ad samme vej, må N 43 kun anvendes under tavle D 16 Valgfri passage.

N 44 Markeringskegler

143. Keglerne anvendes især ved vejarbejder af kortere varighed,

f.eks. ved afstribningsarbejder.

N 45 Markeringsbrikker

144. Brikkerne anvendes, hvor der ikke er behov for en kraftigere

afspærring. De må kun ophænges på langs af kørebanen.

N 46 Markeringslygter

145. Lygterne anvendes sammen med andet afspærringsmateriel for at

tydeliggøre afspærrin-gen i mørke. Lygterne skal normalt anvendes på

steder, hvor der færdes mange fodgængere og cyklister.

Vedrørende anvendelse af N 44 - N 46 til afmærkning af vejarbejde

146. Der henvises til Trafikministeriets »Vejregler for afmærkning af

vejarbejder«.

O. Baggrundsafmærkning

Ad § 40

O 41-42 Retningspile

147. Dobbeltrettede retningspile anvendes ved T-kryds over for vejudmundinger.

Enkeltrettede retningspile anvendes i vejsving, hvor kantafmærkning ikke er tilstrækkelig.

Retningspile skal opsættes således, at de tydeligt kan opfattes af trafikanterne inden for en tilstrækkelig afstand før svinget. Med henblik på at vejlede trafikanterne om vejsvingets præcise forløb kan der anvendes flere retningspile gennem svinget.

O 43, 44 og 45 Spærrebomme

148. Bomme med skrå striber anvendes ved bratte indsnævringer, f.eks.

til tværafspærring ved vejarbejder.

Bomme med lodrette striber anvendes til afspærring på langs af kørebanen, afspærring på cykelsti eller fortov, samt hvor vej eller sti ender. De kan desuden anvendes i stedet for bomme med skrå striber på mindre betydende veje.

P. Færdselsfyr

Ad § 41

P 11 Hellefyr

149. Hellefyr kan især anvendes til at markere midterheller og

deleheller, hvor det er nødvendigt, at afmærkningen kan ses fra alle

retninger.

Når hellefyret skal kunne passeres til venstre, skal der umiddelbart ved søjlen afmærkes med D 15 Påbudt passage eller D 16 Valgfri passage, medmindre fyret er beliggende på kørebane med ensrettet færdsel, eller det af afmærkningen på kørebanen og vejanlægget tydeligt fremgår, at fyret må passeres til venstre.

D 15 og D 16 skal være særskilt belyst, når der er lys i hellefyret.

Afmærkning på

kørebanen m.m.Ad § 42

150. Afmærkning på kørebanen er et af de vigtigste midler til

gennemførelsen af en sikker og hensigtsmæssig trafikregulering.

Der må imidlertid tages hensyn til, at det under forskellige vejr- og lysforhold kan være vanskeligt for trafikanterne at opfatte en sådan afmærkning.

Afmærkning på kørebanen, som indeholder et forbud eller påbud, skal derfor normalt suppleres med færdselstavler eller eventuelt vejvisningstavler med færdselsregulerende betydning. Tavler kan dog undlades, hvis det ifølge færdselslovens bestemmelser eller vejbygningen tydeligt fremgår, hvilke færdselsregler der gælder det pågældende sted.

151. Linier på kørebanen kan være smalle eller brede.

Smalle linier skal have en bredde på 10-15 cm og brede linier 20-50 cm. Brede linier skal dog altid være mindst dobbelt så brede som smalle linier, der findes på samme vejstrækning. Afstanden mellem dobbeltlinier skal være den samme som bredden af en smal linie.

På samme vejstrækning skal smalle linier have samme bredde. Brede linier behøver ikke at have samme bredde, hvis de vedrører forskellige forhold. Det er således ikke påkrævet, at f.eks. Stoplinie eller Afslutning af svingbane har samme bredde som Bred kantlinie.

Ad § 43, stk. 1

152. Gul afmærkning anvendes ikke til tværafmærkning. Den må kun

anvendes som midlertidig regulering ved Q »Længdeafmærkning« og R

»Pilafmærkning«. Afmærkningen med gult skal udføres på en sådan måde, at den under alle vejr- og

lysforhold tydeligt adskiller sig fra eventuel hvid afmærkning på

samme strækning. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at supplere

eller erstatte den gule farve med gule færdselssøm, jf.

nedenfor ad § 43, stk. 2 (punkt 153).

Ad § 43, stk. 2

153. Afmærkning med farve kan suppleres med eller erstattes af

færdselssøm.

Færdselssøm i sølvgrå eller hvid farve med hvide reflektorer kan benyttes til hvid afmærkning.

Gule søm må ikke anvendes til supplering af eller erstatning for T 61 Standsningsforbud og T 62 Parkeringsforbud.

Bortset fra midlertidig afmærkning med gule søm må færdselssøm kun anvendes som erstatning for maling eller stribemasse, hvor kørebanebelægningen gør afmærkning med disse materialer uhensigtsmæssig, således som det f.eks. kan være tilfældet på brosten.

Tværafmærkning må ikke udføres med færdselssøm alene.

Q. Længdeafmærkning

Ad § 44

154. Længdeafmærkning anvendes til adskillelse af vognbaner med

modsatte færdselsretninger (midtlinie), til adskillelse af vognbaner

med færdsel i samme retning (delelinie), til afgrænsning af den del

af kørebanen, der skal benyttes af motorkørende, og til afgrænsning

af særlige baner (kantlinie) samt til opdeling af stier.

155. Afstanden mellem to linier eller mellem en linie og kantsten, der begrænser samme vognbane, skal være mindst 2,75 m, medmindre den kørende trafik afvikles med meget lav hastighed (10-20 km/t), og der forekommer meget få store køretøjer. Breddekravet gælder heller ikke ved vejarbejde, hvor en smal vognbane er afmærket med C 41 Vognbredde.

156. Hvor Q 44 Spærrelinie anvendes som midtlinie, skal den være en del af en dobbeltlinie. Det samme gælder Q 42 Varslingslinie, undtagen hvor den anvendes i stedet for Q 44 Spærrelinie jf. Q 42 (punkt 160). Undtaget er også midlertidig afmærkning med gule linier.

Ved dobbeltlinier kan hver af linierne være en vognbanelinie, en varslingslinie eller en spærrelinie. Der må dog ikke anvendes dobbeltlinier bestående af to vognbanelinier.

Afgørelsen af, hvilke linier der skal anvendes i dobbeltlinien, skal ske under hensyn til forholdene i den vognbane, der ligger nærmest den enkelte linie.

Q 41 og Q 42

157. Ved vognbanelinier og varslingslinier skal længden af streg og

mellemrum afpasses efter vejforholdene og den hastighed, hvormed der

normalt køres det pågældende sted.

Q 41 Vognbanelinie

158. Linien skal have kort streg og langt mellemrum i forholdet 1: 2.

Hvor antallet af vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, formindskes, skal vognbanelinien, der begrænser den vognbane, der ophører, normalt afbrydes inden vejindsnævringen begynder. Reglen i færdselslovens § 18, stk. 4 finder anvendelse på den strækning, der ikke er forsynet med vognbanelinie.

Ved bratte indsnævringer og lignende, hvor en sammenfletning efter færdselslovens § 18, stk. 4 undtagelsesvis ikke er hensigtsmæssig, skal vognbanelinien dog føres helt igennem. Reglen i færdselslovens § 18, stk. 2 finder anvendelse ved krydsning af vognbanelinien.

Q 42 Varslingslinie

159. Linien skal have lang streg og kort ellemrum i forholdet 2:1.

Længden af en varslingslinie skal normalt være 100 m på veje, hvor der køres med højere hastighed end 60 km/t, og 50 m på veje, hvor hastigheden er 60 km/t eller lavere.

Ved hastigheder på 30 km/t eller lavere kan varslingslinier eventuelt udelades.

Hvis afstanden mellem 2 spærrelinier for samme kørselsretning er kortere end disse længder, skal der afmærkes med spærrelinie på hele strækningen.

Hvis afstanden fra en spærrelinie til en efterfølgende varslingslinie for kørsel i samme retning bliver mindre end 50 m, skal varslingslinien forlænges til denne spærrelinie.

Varslingslinie, som forvarsler spærrelinier ved opmarchbåse, kan dog gøres kortere end angivet ovenfor. Dette gælder navnlig på mindre betydende veje i tættere bebygget område. Varslingslinien kan i disse tilfælde udelades.

Varslingslinie må ikke anvendes som midtlinie ved opmarchbåse.

160. Enkelt varslingslinie kan i følgende tilfælde anvendes som midtlinie i stedet for dobbeltlinie, hvor der indgår en eller to spærrelinier:

  • 1) På to-sporede veje med en bredde, der er mindre end 5,6 m. Afmærkningen må kun anvendes, hvis der på vejen er længere strækninger, hvor der ikke er tilstrækkelig oversigt. Der må ikke på den pågældende vejstrækning anvendes spærrelinie. Overgang til spærrelinie må først ske, hvor vejens tværprofil ændres væsentligt, ved ophør af tættere bebygget område eller ved kryds med en væsentlig større vej. Kantlinie anvendes ikke på disse vejstrækninger.
  • 2) På veje inden for tættere bebygget område med mange ind- og udkørsler.
  • 3) På fire-sporede veje inden for tættere bebygget område i stedet for dobbelt spærrelinie, hvor parkering en del af tiden er tilladt i den ene eller i begge de yderste vognbaner. Det gælder dog kun, hvis parkeringen har et sådant omfang, at disse vognbaner er uanvendelige til kørsel.

161. Til begrænsning af reversible vognbaner anvendes dobbelt varslingslinie. Etablering af reversible vognbaner skal godkendes af Justitsministeriet.

Q 44 Spærrelinie

162. På hovedlandeveje, landeveje og vigtigere kommuneveje skal

spærrelinie anvendes som midtlinie på strækninger, hvor overhaling er

forbudt efter færdselslovens § 23, stk. 1, pkt. 2 og 3. Spærrelinie

skal desuden anvendes til afgrænsning mod vognbaner for den modsatte

færdselsretning, hvor der etableres overhalingsforbud med tavle C 51

Overhaling forbudt.

Spærrelinie kan dog udelades i særlige tilfælde, f.eks. ved vejarbejde.

Ved afgørelsen af, om spærrelinie skal anvendes foran eller på uoverskuelig bakke eller i vejkurve, jf. færdselslovens § 23, stk. 1, nr. 3, skal oversigten anses for »begrænset«, når oversigten mellem to punkter beliggende 0,8 m over vejens midtlinie for den tilladte hastighed er mindre end to gange de værdier, der er opført i Ad § 8 A 11 (punkt 21).

På veje med 4 eller flere vognbaner, hvor der ikke findes midterrabat, skal dobbelt spærrelinie anvendes som midtlinie.

163. I særlige tilfælde kan varslingslinie anvendes i stedet for spærrelinie, jf. ovenfor ad Q 42 (punkt 160).

Enkelt spærrelinie anvendes navnlig som delelinie ved opmarchstrækninger.

I særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt at forbyde vognbaneskift til den ene side, kan der som delelinie anvendes dobbeltlinie bestående af spærrelinie og vognbanelinie. En sådan afmærkning skal godkendes af Justitsministeriet.

Spærrelinie skal erstattes af varslingslinie på steder, hvor det ønskes tilladt de kørende at krydse linien. Tilladelsen til krydsning af linien kan gøres enkeltrettet ved anvendelse af dobbeltlinie bestående af spærrelinie og varslingslinie.

Varslingslinie kan undtagelsesvis på en strækning af højst 35 m erstatte spærrelinie i tilfælde, hvor standsning ønskes tilladt, men hvor afmærkning med spærrelinie efter reglen i færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 8, forbyder standsning. En sådan afmærkning kan anvendes for at give busser mulighed for at standse på steder, hvor der er mindre end 3 m mellem bussen og linien. Hvor denne løsning ikke findes forsvarlig, må problemet søges løst ved anlæg af buslommer, flytning af stoppested eller lignende.

Det kan i særlige tilfælde, hvor kørende ikke må krydse linien, være hensigtsmæssigt at føre en spærrelinie ubrudt gennem et kryds eller en del af et kryds. Krydsningen kan også her gøres enkeltrettet som anført ovenfor. Når denne afmærkning anvendes i vejkryds, skal der suppleres med tavle for svingningsforbud, påbudt kørselsretning eller indkørsel forbudt.

Q 45 Spærreflade

164. I vejkryds afbrydes spærreflader, hvor der er krydsende trafik.

Punkteret begrænsningslinie uden afbrydelse af skraveringen anvendes

kun ud for ind- og udkørsler, hvor man vil tillade krydsning af

spærrefladen. Den punkterede begrænsningslinie skal udføres som

varslingslinie.

Helt hvide spærreflader anvendes kun ved små arealer, hvor skravering er vanskelig eller vil virke vildledende. Hvis der er et særligt behov for at understrege vognbaneforløb ved en skraveret spærreflade, f.eks. ved forsætning af vognbanen, kan begrænsningslinien til skraveret spærreflade være bred.

Q 46 Ubrudt kantlinie

165. Ubrudt kantlinie anvendes fortrinsvis ved rabatter, nødspor,

busbaner og cykelstier. På kørebaner med dobbeltrettet færdsel må

kantlinie kun anvendes, hvor der tillige anvendes midtlinie.

I de tilfælde, hvor ubrudt kantlinie anvendes til at begrænse den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkøretøjer, er bredden afbelægningen til højre for kantlinien bestemmende for, om linien skal være bred eller smal, jf. vejafmærkningsbekendtgørelsen vedrørende Q 46-47.

Hvor cyklister og knallertkørere benytter kørebanen, skal kantlinien være bred, når arealet til højre for linien er så bredt, at cyklister og knallertkørere kan anvende denne del af kørebanen.

Hvor parkering finder sted i et sådant omfang, at cyklister og knallertkørere ofte er nødsaget til at overskride kantlinien, bør der indføres standsnings- eller parkeringsforbud. Det kan ved afmærkning med V 21 Cykelsymbol eller D 21 Cykelsti tilkendegives, at reglerne for cykelsti finder anvendelse for den del af belægningen, der ligger til højre for den brede kantlinie.

Q 47 Punkteret kantlinie

166. Punkteret kantlinie anvendes fortrinsvis ved rene svingbaner,

krybespor, parkeringsarealer, buslommer samt i vejkryds og ved

vigtigere ind- og udkørsler.

Parkeringsbaner bør altid udføres således, at de ikke kan forveksles med svingbaner eller andre baner (f.eks. ved jævnligt at blive afbrudt eller ved afmærkning med V 33 Parkeringssymbol).

Understregning af banens specielle anvendelse kan eventuelt ske ved anvendelse af Q 46 Ubrudt kantlinie.

Hvor en cykelsti er afmærket med Q 46 Ubrudt kantlinie og V 21 Cykelsymbol eller D 21 Cykelsti, anvendes punkteret kantlinie ved busstoppesteder, hvis bussen skal holde ved kørebanekant.

167. Ved rene svingbaner sker afgrænsningen fra vognbaner for andre retninger i krydset ved anvendelse af bred punkteret kantlinie. Ved opmarchbåse kan den sidste del af linien dog udføres som bred ubrudt kantlinie eller spærreflade. I særlige tilfælde, hvor vognbaneopdelingen er således, at en bred linie vil virke vildledende, kan den dog erstattes af en smal linie.

En ren svingbane skal så vidt muligt være lukket på den måde, at den brede punkterede linie begynder ved kantsten, ubrudt kantlinie, midterrabat, begrænsningslinie for spærreflade eller dobbelt spærrelinie. Denne afmærkning skal gennemføres således, at de kørende, der skal ligeud, har mulighed for i god tid at anbringe sig i den rette vognbane.

I særlige tilfælde, især ved tætliggende kryds, kan den brede punkterede linie dog begynde, hvor svingbanen har den fulde bredde, således at den ligger i fortsættelse af en vognbanelinie eller begynder umiddelbart efter krydset. Hvor en ren svingbane undtagelsesvis ikke er lukket, skal standsningsforbudet i vejafmærkningsbekendtgørelsens § 44, vedrørende Q 46-47, understreges med tavle C 61 Standsning forbudt.

Ad § 45

168. Linier på stier er smalle enkeltlinier.

Punkteret linie på sti skal have streg og mellemrum af samme længde. Den skal anvendes til adskillelse af færdselsretningerne på dobbeltrettet cykelsti langs vej samt til afgrænsning af opmarchbås for svingende cyklister og knallertkørere.

Ubrudt linie på sti kan anvendes til opdeling af en sti i baner for forskellige færdselsarter, herunder til opdeling af et fortov i cykelsti og gangsti, og hvor oversigten for cyklister eller knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti er utilstrækkelig, f.eks. ved stiunderføringer.

R. Pilafmærkning

Ad § 46

R 11-R 14 Vognbanepile

169. Pilenes størrelse og indbyrdes afstand skal afpasses efter hastigheden og vejforholdene det pågældende sted.

Rene højre- eller venstresvingsbaner skal altid afmærkes med pile. Pilafmærkning er dog ikke påkrævet ved forgreninger eller frakørselsbaner, der er afmærket med frakørselstavler.

Pilafmærkning af vognbaner, hvor både ligeudkørsel og svingning er tilladt, er kun påkrævet, når disse baner ikke ligger længst til højre eller venstre.

I ligeudbaner er pilafmærkning normalt ikke nødvendig. En sådan afmærkning kan dog være hensigtsmæssig, dels for at fremhæve den placering færdselsloven foreskriver, dels for at understrege forbud angivet ved tavler og dels til oplysning for trafikanterne på den krydsende vej.

Ved rene svingbaner skal pilafmærkning på kørebanen suppleres med tavle E 11 Ophængt pilafmærkning, E 15 Vognbaner ved kryds eller vejvisningstavler med tilsvarende pile, medmindre vognbaneforløbet i rette tid gør det åbenbart for de kørende, at der foreligger en ren svingbane.

Supplering med tavler skal i øvrigt ske overalt, hvor pilafmærkning på kørebanen alene ikke giver trafikanterne tilstrækkelig mulighed for rettidigt at placere sig i de rigtige vognbaner. Dette gælder især lysregulerede kryds med X 12 Pilsignaler.

Ved kryds, hvor den normale opdeling af kørebanen er uhensigtsmæssig, kan der undtagelsesvis anbringes to vognbanepile ved siden af hinanden uden adskillelse ved delelinie, såfremt banen er så bred, at der er plads til to personbiler.

Svagt bøjede pile i selve krydset kan benyttes til at angive placeringen for svingende færdsel.

170. Vognbanepile bør være markant kortere end normalt, når de kombineres med V 42 Bussymbol for f.eks. at tillade rutebusser at køre ligeud i en bane, der i øvrigt er forbeholdt svingende motorkøretøjer.

R 13 Dobbelte vognbanepile

171. Denne afmærkning anvendes i vognbaner, hvor en hensigtsmæssig

regulering af færdslen gør det nødvendigt, at vognbanen skal benyttes

af de kørende, der skal svinge ved et af de to på hinanden følgende

kryds.

R 14 Vognbanepile med svingningsforbud

172. Forbudet mod svingning skal tillige være angivet ved forbuds-

eller påbudstavle.

R 15 Pile for vognbaneskift

173. Pilene anvendes, hvor en vognbane ophører. Der må ikke forekomme

modkørende trafik i den vognbane, som pilene peger mod.

Pilene placeres i mellemrummene af punkteret linie. Hvor Q 41 Vognbanelinie bibeholdes, sker overskridelse af denne linie efter reglerne i færdselslovens § 18, stk. 2 om vognbaneskift. Ved reduktion af vognbaneantallet i samme færdselsretning bør det tilstræbes, at de kørende skal flette under gensidig hensyntagen efter reglerne i færdselslovens § 18, stk. 4. Dette vises på kørebanen ved at vognbanelinien ikke afmærkes på den sidste strækning, inden vognbaneantallet reduceres. Ved reduktion af vognbaneantal suppleres kørebaneafmærkningen normalt med tavle E 16 Vognbaneforløb.

S. Tværafmærkning

Ad § 48

174. Om de nærmere regler for ubetinget vigepligt henvises til

bestemmelserne om vigepligtstavler (punkt 50 f.).

S 11 Vigelinie

175. Ved vejindmundinger, hvor den kørende har betinget vigepligt

efter reglen i færdselslovens § 26, stk. 2, skal der afmærkes med

vigelinie. Den ubetingede vigepligt kan dog tilkendegives med tavle B

11 Ubetinget vigepligt alene, hvor vejbelægningen umuliggør en tydeli

g og holdbar afmærkning med

vigelinie, f.eks. ved vejarbejde. S 11 anvendes ikke ved

signalregulerede kryds.

Hvor den ubetingede vigepligt følger af bestemmelsen i færdselslovens § 26, stk. 3, men særlige forhold gør afmærkning nødvendig, finder bestemmelserne om afmærkning af ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Vigelinie placeres i passende kort afstand fra den nærmeste gennemgående vognbanes kant på den krydsende vej, afhængig af kørehastigheden på denne vej. Linien kan placeres i vognbanekanten, hvis oversigten fra køretøjer, der holder ved linien, herved forbedres væsentligt, eller inden for tættere bebygget område, hvis kørehastigheden på den krydsende vej er lav. Linien må aldrig placeres således, at der opstår væsentlige ulemper for cyklister og knallertkørere på den mere betydende vej, f.eks. hvor de kører på cykelsti, særligt areal til højre for kantlinie eller i højresvingsbane. Vigelinie placeres normalt før et eventuelt fodgængerfelt, jf. under S 17 (punkt 178).

I de tilfælde, hvor ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 3, afmærkes med vigelinie, skal denne placeres foran fortov eller gangsti.

S 13 Stoplinie

176. Stoplinie må kun anvendes i forbindelse med tavle B 13 Stop ,

ved gadesignal eller ved rødt blinksignal.

Ved placering af stoplinie i forbindelse med tavle B 13 finder bestemmelserne om placering af vigelinie tilsvarende anvendelse.

S 16 Afslutning af svingbane

177. Linien skal have streg og mellemrum af samme længde.

Ved venstresvingsbaner skal den placeres således, at køretøjer, der holder ved S 16, ikke er til ulempe for modkørende færdsel. Hvis de kørende har ubetinget vigepligt over for færdsel på den vej, svingbanen fører ind på, må køretøjer, der holder ved S 16, heller ikke være til ulempe for kørende færdsel på denne vej.

Afslutning af venstresvingsbaner skal placeres på en sådan måde, at køretøjer, der holder ved linien, har bedst mulig oversigt i krydset.

Afslutning af højresvingsbaner med S 16 skal ske på en sådan måde, at cyklister, der skal køre ligeud, passerer S 16 til højre for denne. Såfremt dette ikke er muligt, må der ikke afmærkes med S 16. S 16 vil ved højresving eventuelt kunne erstattes af S 21 Cykelfelt.

S 17 Fodgængerfelt

178. Fodgængerfelt må i almindelighed kun etableres, hvis antallet af

fodgængere i forvejen er stort det pågældende sted.

Ved vejkryds, hvor der tillige skal afmærkes med vigelinie, skal fodgængerfelt normalt anbringes efter vigelinien. Anbringes fodgængerfeltet før vigelinien, skal afstanden til denne normalt være så stor, at en almindelig personbil, der holder ved vigelinien, ikke hindrer fodgængeres passage i fodgængerfeltet.

Fodgængerfelter ved udgange fra institutioner og virksomheder skal normalt placeres nogle meter ved siden af udgangen.

Hvor gående ofte krydser en vej umiddelbart ved siden af et fodgængerfelt, kan der opsættes rækværk.

Fodgængerfelt uden signalregulering

179. Ureguleret fodgængerfelt må ikke etableres, hvor den tilladte

hastighed er større end 60 km/t. Det må normalt ikke etableres, hvor

der i en stor del af dagtimerne kun er få fodgængere.

Ureguleret fodgængerfelt må ikke etableres, hvor oversigten er begrænset. Vedrørende oversigt henvises til Q 44 Spærrelinie (punkt 162). Dette gælder dog ikke fodgængerfelt umiddelbart efter en vige- eller stoplinie. Ureguleret fodgængerfelt må i øvrigt kun etableres, hvor både den kørende og den gående færdsel er så tæt, at fodgængerfeltet er nødvendigt for en rimelig afvikling af den gående trafik. Der skal her særlig tages hensyn til, om der er mange børn eller ældre, der skal krydse kørebanen.

Hvor etablering af fodgængerfelt findes påkrævet, skal det så vidt muligt placeres i forbindelse med vejkryds.

Hvor gangsti fører over et større areal med belægning f.eks. parkeringsplads, kan fodgængerfelt anvendes til angivelse af gangstiens forløb.

Signalreguleret fodgængerfelt

180. Bortset fra vejkryds med signalregulering anvendes

signalregulering af fodgængerfelt, hvor det undtagelsesvis findes

nødvendigt at etablere et fodgængerfelt på en vej med hurtig eller

meget tæt trafik, eller hvor der kun i en del af dagtimerne er mange

fodgængere.

Signalreguleret fodgængerfelt må ikke placeres så nær et kryds, at det kan give anledning til tvivl, om hovedsignalerne gælder fodgængerfeltet eller krydset. Hvis der et sådant sted er behov for et signalreguleret fodgængerfelt, må krydset signalreguleres, og fodgængerfeltet placeres i krydset.

Gadesignaler ved fodgængerfelt uden for vejkryds skal søges fuldt trafikstyret. På stærkt trafikerede veje skal signalet så vidt muligt være samordnet med eventuelle andre gadesignaler på den pågældende vej.

På mindre trafikerede veje kan signalets fleksibilitet forbedres ved at lade signalet vise rødt i alle retninger i »hvilestillingen«.

Belysning af fodgængerfelt

181. Fodgængerfelt og det tilgrænsende fortov skal være belyst enten

ved vejbelysning eller ved separat belysning, således at afmærkningen

på kørebanen og gående i og ved fodgængerfeltet tydeligt kan ses

inden for en rimelig afstand.

Færdselstavler og gult blinklys

182. Ved fodgængerfelt uden signalregulering skal afmærkningen på

kørebanen suppleres med tavle E 17 Fodgængerfelt, der skal være

særskilt belyst. Tavlen kan dog udelades ved fodgængerfelt, der

ligger umiddelbart efter en vige- eller stoplinie.

I forbindelse med fodgængerfelt, der uden for vejkryds ligger på en vej med flere vognbaner for samme færdselsretning, vil det ofte være hensigtsmæssigt at ophænge tavle E 17 over kørebanen.

Tavle E 17 kan suppleres med gult blinklys, når tavlen undtagelsesvis - særlig på veje med tæt trafik - ikke umiddelbart kan opfattes inden for en tilstrækkelig afstand.

Der henvises i øvrigt til bestemmelserne vedrørende tavle A 17 (punkt 23).

N 17 Fodgængersøjle

183. Denne anvendes til at understrege fodgængerfeltets beliggenhed,

hvor der er et særligt behov for dette. Den anvendes ikke ved

fodgængerfelter ved signalregulerede kryds. Søjlen placeres under E 1

7 på samme stander.

S 18 Rumlestriber

184. Striberne kan være samlet i felter. Striberne, der normalt er

hævet over den øvrige belægning, må ikke kunne forveksles med eller

sløre anden tværafmærkning.

S 21 Cykelfelt

185. Cykelfelt afmærkes, hvor der skønnes at være behov for at gøre

opmærksom på konflikter mellem cyklister og bilister.

Cykelfelt må ikke etableres for cyklister og knallertkørere, som har ubetinget vigepligt eller højrevigepligt.

Cykelfelt afmærkes med bred punkteret linie frem til adskillelsen mellem færdselsretningerne på den tværgående vej. Såfremt den tværgående vej har en kørebanebredde på under5,5 m, bør linien føres helt gennem krydset. Kun cykelfeltets venstre begrænsning afmærkes. Linien udføres med 50 cm lange og 30 cm brede streger.

V 21 Cykelsymbol afmærkes altid i feltet.

I mere komplicerede kryds kan linien føres helt gennem krydset, ligesom cykelfeltets højre begrænsning kan afmærkes med bred punkteret linie. Hvor cykelfeltet til højre naturligt afgrænses af anden afmærkning, f.eks. fodgængerfelt eller vigelinie, kan punkteret linie i feltets højre side udelades.

186. I de mere komplicerede kryds kan hele cykelfeltet afmærkes med blå farve som supplement til eller erstatning for afmærkning med bred punkteret linie. Denne afmærkning bør anvendes, hvor uheldsrisikoen for cyklister og knallertkørere er særlig stor, f.eks. hvor disse føres dobbeltrettet over en sidevej eller dobbeltrettet gennem et signalreguleret kryds, eller hvor svingning i samme retning over stikrydsningen er tilladt fra mere end een vognbane, eller hvor der ikke kan skaffes rimelig fri sigt mellem kørebane og cykelsti før krydset. Andre farver end blå anvendes ikke til afmærkning af cykelfelter i kryds.

Hvis cykelfeltet ikke afmærkes med blå farve, har det den aktuelle kørebanebelægnings farve. Stibelægningen kan anvendes i cykelfeltet, hvis et længere sammenhængende stisystem er udlagt med en specialbelægning, f.eks. rød for at understrege stisystemets sammenhæng.

Hvis stibelægningen føres igennem krydset, skal der afmærkes et cykelfelt med bred punkteret linie og cykelsymbol.

1S 32 Bump

187. Afmærkningen skal anvendes ved bump. Der kan anvendes to eller

tre rækker af kvadratiske felter. Kvadratsiden er 30-50 cm.

T. Afmærkning for standsning

og parkering

Ad § 49

T 33 Parkeringsbås

188. Ved placering af parkeringsbåse skal der tages hensyn til den fare og ulempe, som ind- og udkørsel i båsene frembyder for den kørende færdsel.

Parkeringsbåse for køretøjer forsynet med invalideskilt udføres normalt i 3,5 meters bredde eller helt fri til den ene side for at sikre, at døren kan åbnes helt.

T 61 og T 62

189. Gul afmærkning må kun benyttes til understregning, forlængelse

eller afkortning af forbud efter færdselslovens § 29, og kun hvor der

er et særligt færdselsmæssigt behov for det.

Hvor et standsnings- eller parkeringsforbud forlænges ved gul afmærkning, skal også den forbudsstrækning, der er angivet i færdselsloven, afmærkes. Det er dog i almindelighed tilstrækkeligt, at den gule afmærkning føres hen til fodgængerfelt, udkørsel fra cykelsti eller ejendom eller til hjørneafrunding ved vejkryds.

Hvor to strækninger med standsnings- eller parkeringsforbud efter færdselslovens § 29 ligger tæt ved siden af hinanden, skal begge strækninger afmærkes, hvis det findes nødvendigt at afmærke den ene. Afmærkes således f.eks. et busstoppested, der ligger tæt ved et vejkryds, skal den gule afmærkning fortsætte til hjørneafrundingen.

Den gule afmærkning må ikke placeres til venstre for en kantlinie eller erstatte denne, men kan f.eks. ved busstoppested på veje uden kantsten anbringes umiddelbart til højre for kantlinien.

V. Tekst og symboler på

kørebanen m.m.

Ad § 50

V 11 Trekantsymbol og V 12 STOP

190. Symbolerne kan anvendes før kryds til supplering af den øvrige afmærkning. V 12 kan tillige anvendes før jernbaneoverkørsler til supplering af den øvrige afmærkning.

Ved trekantsymbol skal afstanden til vigelinie anføres, hvis denne afstand er mere end 50 m. Ved STOP skal afstanden til stoplinien anføres, hvis denne er mere end 10 m.

Symbolerne anvendes normalt kun, hvor det ikke er muligt at anbringe tavler på en sådan måde, at de i tilstrækkelig afstand umiddelbart fremtræder tydeligt for de kørende.

V 15 Rutesymbol

191. Symbolet kan anvendes til supplering af vejvisningstavler, hvor

disse alene ikke giver trafikanterne tilstrækkelig orientering.

V 21 Cykelsymbol

192. Bane, der er afgrænset med Q 46 i stedet for rabat, kantsten

eller lignende, skal for at være cykelsti afmærkes med V 21 eller D

21. Symbol eller tavle skal placeres efter hvert vejkryds og i øvrigt

med passende mellemrum.

Cykelsymbol skal anvendes ved afmærkning af S 21 Cykelfelt. Det kan tillige anvendes til at angive cyklisters og knallertkøreres placering i vejkryds, især hvor denne afviger fra den placering, der er angivet i færdselslovens § 49, stk. 3.

V 21 kan suppleres med pil, der angiver de retninger som skal følges af cyklister og knallertkørere, der har placeret sig ved symbolet. Pilene skal være væsentlig mindre end de, der gælder for motorkørende.

V 23 Invalidesymbol

193. Der henvises til bemærkningerne til ad § 19, E 23 Vejledning for

invalide (punkt 115).

V 33 Parkeringssymbol

194. Symbolet anvendes, hvor det i særlige tilfælde er nødvendigt at

tydeliggøre, at arealet kan anvendes til parkering, f.eks. hvor en

parkeringsbane kan forveksles med en svingbane eller anden særlig

bane.

V 42 Bussymbol

195. Teksten »BUS« skal anføres i busbaner efter hvert vejkryds og i

øvrigt med passende mellemrum.

Signalanlæg

Ad § 52

196. Signalernes placering, størrelse og lysstyrke skal være således, at de umiddelbart kan opfattes af trafikanterne inden for en tilstrækkelig afstand.

X. Gadesignaler

Ad §§ 53-54

197. Uden særlige signaltekniske foranstaltninger overfor risiko for

fremkørsel mod rødt bør gadesignaler ikke etableres på veje med

tilladt hastighed over 70 km/t.

Gadesignaler anvendes i kryds, hvor trafikmængden på forskellige tider er så stor, at der for de trafikanter, der har vigepligt, opstår urimelige ventetider og kødannelser.

Signalerne kan endvidere anvendes, hvorder ikke med anden afmærkning kan opnåsen færdselssikkerhedsmæssig tilfredsstillende færdselsregulering.

Endelig kan gadesignaler anvendes på vejstrækninger, der er for smalle til mødende trafik.

Gadesignaler skal altid være i drift. Når dette undtagelsesvis ikke er tilfældet, skal de fjernes, tildækkes eller lysåbningerne forsynes med et hvidt kryds. Dette gælder også, når signaler på grund af kortvarige driftsforstyrrelser er ude af funktion, hvis skaden ikke straks kan udbedres.

Signalernes tidsintervaller skal være afpasset således, at en trafikstrøm får rimelig tid til at forlade krydset, før det tillades en krydsende trafik at køre frem.

Lyssignaler

198. Følgende tider skal overholdes med en tolerance på 5 pct.:

  

      1. Rødt - gult      2 sekunder  

      2. Gult             4 sekunder  

      3. Grønt     mindst 6 sekunder  

      4. Grøn pil  mindst 4 sekunder  

De under punkt 1 og 2 angivne tider kan dog i særlige tilfælde f.eks. ved glat føre forlænges til henholdsvis 2,5 sekunder og 5 sekunder.

Ved gadesignaler, der reguleres i forbindelse med jernbaneoverkørsler, kan disse tider afkortes ved togpassage.

Ad § 55

X 11 Hovedsignal

199. Hovedsignaler skal placeres således, at trafikanter, der kører mod krydset, kan se mindst 2 signaler, hvoraf mindst et signal skal være placeret således, at det under normale forhold ikke dækkes af forankørende eller krydsende køretøjer.

Trafikanter, der holder ved stoplinien, skal kunne se mindst et signal.

Der skal normalt anbringes et signal i højre vejside, medens et andet signal skal placeres i venstre side efter krydset. Ved vejstrækninger, der er for smalle til mødende trafik, er et signal i højre vejside tilstrækkeligt.

X 12 Pilsignal

200. Pilsignal anvendes enten som 3-lyssignal eller som enkelt pil

ved siden af tilsvarende farve i hovedsignalet. 3-lyssignal med pile

anvendes, hvor trafikken i den pågældende retning ønskes reguleret

selvstændigt. Grøn pil anvendes kun, når der ved kørsel i pilens

retning ikke forekommer krydsende færdsel.

Rød pil kan anvendes til at forbyde kørsel i den pågældende retning.

I særlige tilfælde kan der i anlæg, som reguleres i forbindelse med jernbaneoverkørsel, anvendes rød pil, som kun tændes ved togpassage.

Der må ikke anvendes kombinerede pile.

X 16 Cyklistsignal

201. Cyklistsignal må kun anvendes, hvor der er cykelsti. Tavlen, der

viser, at signalet gælder for cyklister, skal være belyst indefra.

X 18 Fodgængersignal

202. Fodgængersignal må kun anvendes ved afmærket fodgængerfelt, hvor

der er signalregulering for den kørende færdsel.

X 19 Bussignal

203. Bussignal må kun anvendes, hvor busser kører i en busbane.

Lydsignaler

Ad § 56

204. Lydsignaler anvendes ved fodgængerfelter, hvor der er et væsentligt behov for særlig signalering for blinde eller svagtseende fodgængere.

Lydimpulserne »gå« og »vent« vil normalt følge grønt og rødt i tilsvarende fodgængersignal, eventuelt hovedsignal. »Gå« må kun lyde, når der samtidigt er grønt i det tilsvarende fodgængersignal, eventuelt hovedsignal.

Lydgiveren skal være placeret tæt ved fortovskanten, og alle lydgivere ved samme fodgængerfelt skal være placeret på samme side af fodgængerfeltet. Ved opsætning af lydgivere for forskellige felter skal man nøje overveje placeringen, således at misforståelser udelukkes.

Der skal altid være retningspile ved det aktuelle fodgængerfelt. Retningspile placeres umiddelbart ved lydsignalet. Retningspilene udformes i relief på vandret underlag. Pilespidserne opbygges af en eller to knopper i yderligere hævet relief. Umiddelbart ved retningspilene opsættes en trykknap for blinde til anmeldelse for grønt lys/gå-signal. Denne trykknap erstatter ikke eventuelle trykknapper til anmeldelse af fodgængere.

Y. Vognbanesignaler

Ad § 57

Y 17 Vognbanesignal

205. Vognbanesignal anvendes til regulering af trafikretningen ved reversible vognbaner. Vognbanerne afstribes med dobbelte varslingslinier.

Vognbanesignal kan endvidere benyttes til at lede trafikken ind i bestemte vognbaner eller standse den.

Anlæg med vognbanesignaler skal godkendes af Justitsministeriet.

Z. Blinksignaler

Ad § 58

Z 72 Rødt blinksignal

206. Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler anvendes efter regler fastsat af trafikministeren.

Ved oplukkelige broer anvendes to blinkende røde lys, der placeres ved siden af hinanden og skiftevis tændes og slukkes. Anden anvendelse af rødt blinksignal skal godkendes af Justitsministeriet.

Z 93 Gult blinksignal

207. Gult blinksignal anvendes især ved vejarbejder og til afmærkning

af genstande på vej. Ved genstande uden for kørebanen anvendes dog N

46 Markeringslygter med fast eller blinkende hvidt lys.

Gult blinksignal anvendes endvidere i særlige tilfælde ved afmærkning for arbejdende skolepatruljer og ved fodgængerfelter, jf. bestemmelserne vedrørende A 22 Børn (punkt 28) og S 17 Fodgængerfelt (punkt 182).

Z 95 Blåt blinksignal

208. Blåt blinksignal anvendes, hvor det skønnes nødvendigt at

afmærke færdselsuheldssteder og brandsteder.

Uden for tættere bebygget område skal signalet opsættes ca. 200 m foran farestedet. Hvis der kun er eet signal til rådighed, kan det på veje med dobbeltrettet færdsel opsættes umiddelbart ved farestedet, således at det kan ses fra begge sider.

Det blå blinksignal kan være monteret på et køretøj.

Blinksignalet skal så vidt muligt suppleres med tavle A 99 Anden fare med undertavle »Ulykke« eller »Brand«, der opsættes ca. 150 m foran farestedet.

Ved farestedet kan tavle D 15 Påbudt passage opsættes for at angive, til hvilken side farestedet skal passeres. Passage til højre må kun påbydes, hvor der ikke er modkørende færdsel på kørebanen til højre for tavlen.

I særlige tilfælde kan tavle C 55 Lokal hastighedsbegrænsning med teksten 20 km og undertavle 0-300 m eller tavle C 61 Standsning forbudt med undertavle 0-500 m opsættes ved tavle A 99. Bortset fra tavle D 15 opsættes blinksignal og tavler i højre vejside. Inden for tættere bebygget område kan de anførte opstillingssteder og afstande ændres efter forholdene på stedet.

Ikrafttrædelse m.v.

209. Cirkulæret finder anvendelse fra den 1. august 1992. Samtidig

ophæves Justitsministeriets cirkulære af 14. oktober 1977.

Justitsministeriet, den 24. juni 1992

Hans Engell

/ Henrik S. Ludvigsen

Officielle noter

Ingen