Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om vejregler for signalanlæg


Hermed udsendes vejregler for signalanlæg, Vejdirektoratet, vejregeludvalget, april 1985.

Vejreglerne er udarbejdet i medfør af § 6 i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975) og § 24, stk. 3, i lov om private fællesveje (lovbekendtgørelse nr. 587 af 20. november 1975) og i samarbejde med justitsministeriet i medfør af færdselslovens § 95, stk. 4.

Vejreglerne, der er udarbejdet af vejregeludvalget, indeholder regler af teknisk karakter om kriterier for etablering samt udformning og placering af signalanlæg. Reglerne supplerer således bestemmelserne i justitsministeriets bekendtgørelse om vejafmærkning af 22. april 1977 og justitsministeriets cirkulære af 14. oktober 1977 om vejafmærkning for så vidt angår disses bestemmelser om gadesignaler.

Hovedvægten er lagt på regler for signalregulering af vejkryds. Signalregulering af fritliggende stikrydsninger og vekselvis ensrettede vejstrækninger er kun omtalt i det omfang, hvor der er tale om ændrede eller supplerende regler i forhold til signalregulering i vejkryds.

Endelig er visse andre signaler, herunder vognbanesignaler og blinksignaler, behandlet kort i vejreglen.

Vejreglerne omfatter ikke regler for, hvorledes signalanlæg skal udføres, når der indgår dobbeltrettede cykelstier i reguleringen. Dette er omtalt i ministeriet for offentlige arbejders cirkulære af 6. juli 1984 om dobbeltrettede cykelstier.

Det understreges i vejreglerne, at gadesignalanlæg i almindelighed kun bør etableres, hvor mere fleksible reguleringsformer, f.eks, rundkørsel, kanalisering, prioritering, skolepatruljeordning, tunnelanlæg eller fodgængerbro, vil være utilstrækkelige.

Der er ved reglernes udarbejdelse lagt vægt på, at reglerne skal kunne danne grundlag for et så ensartet og trafiksikkert signalreguleringssystem som muligt.

Vejreglerne indeholder derfor bestemmelser, der er bindende for vejbestyrelserne. De bindende regler kan kun fraviges efter forud indhentet tilladelse fra ministeren for offentlige arbejder. Ansøgning herom bør ledsages af udtalelse fra politiet.

Vejreglerne indeholder endvidere retningslinier og vejledninger. Disse bestemmelser kan fraviges af vejbestyrelserne.

Yderligere eksemplarer af vejreglerne kan fås ved henvendelse til vejdirektorat, Havnegade 27, postboks 2169, 1016 København K., tlf. (01) 11 33 38.

Følgende bestemmelser er bindende for vejbestyrelserne:

2. Generelle bestemmelser for etablering af signalanlæg

2.1. Et signalanlæg skal i det mindste regulere konflikterne mellem ligeudkørende motorkøretøjer og krydsende trafikstrømme, hvis sådanne konflikter forekommer.

2.2. Al indkørsel af motorkøretøjer til et signalreguleret område skal signalreguleres. Undtaget herfra er kun indkørsel af helt ubetydelig trafik ad en overkørsel.

2.3. På veje med tilladt hastighed på over 80 km/t må gadesignalanlæg kun opstilles, såfremt der samtidig etableres hastighedsbegrænsning på højst 70 km/t i tilfarterne.

2.4. Signalanlæg, som ligger så tæt på hinanden, at misforståelse og forveksling af de enkelte anlægs signalbilleder kan forekomme, skal af sikkerhedsmæssige grunde samordnes.

2.5. På tværs af alle tilfarter, deltilfarter og cykelstier, som er omfattet af signalreguleringen, skal etableres stoplinie, medmindre dette ved vejarbejder er umuligt på grund af belægningens art.

3. Signalers antal og placering

3.1. Hovedsignaler

3.1.1. For hver tilfart eller deltilfart i et signalreguleret område skal opsættes mindst 2 hovedsignaler tilhørende samme signalgruppe. 3-lys pilsignaler eller cyklistsignaler kan dog erstatte hovedsignalerne, når betingelserne herfor er opfyldt, jfr. afsnit 3.2. og 3.3.

3.1.2. Hvor der fra en tilfart forekommer venstresving, og hvor modkørende færdsel afvikles ved eftergrønt, skal der i krydsets fjerne venstre hjørne anbringes et hovedsignal uden grønt lys. Dette signal skal ved skift til gult og rødt lys skifte i takt med eller senere end signalerne for den modkørende trafik. Det må påses, at venstresvingende trafikanter, der er kørt frem i krydsets midte, ikke umiddelbart kan se andre signaler end det nævnte.

3.1.3. Hovedsignaler hørende til forskellige deltilfarter skal, når de anbringes ved siden af hinanden, være lige store.

3.2. Pilsignaler

3.2.1. 3-lys pilsignaler må kun anvendes som erstatning for hovedsignaler for trafikanterne i et tilfartsspor, der er afmærket som ren ligeudbane eller ren svingbane, og de skal da være de eneste gadesignaler, der gælder for de pågældende trafikanter.

3.2.2. 3-lys pilsignaler skal anbringes ved den tilfart eller deltilfart, de skal regulere, efter reglerne for hovedsignaler og på en sådan måde, at de tilsammen ses tydeligt adskilt fra eventuelle hovedsignaler eller andre 3-lys pilsignaler.

3.3. Cyklistsignaler

3.3.1. Cyklistsignaler må kun anvendes, hvis der er cykelsti, og kun, hvis der skal signalgives anderledes for cyklister end for de motorkørende.

3.4. Fodgængersignaler

3.4.1. Ved fodgængerfelter af en sådan længde, at køretøjsrømningstiden ikke er tilstrækkelig som fodgængerrømningstid, skal der opsættes fodgængersignaler.

3.4.2. Anvendes fodgængersignaler ved eet fodgængerfelt i et kryds, skal der anvendes fodgængersignaler i eventuelle andre fodgængerfelter i krydset. Fodgængersignaler skal ligeledes anvendes, såfremt et fodgængerfelt passeres af en trafikstrøm, som kører frem for grøn pil.

3.4.3. Fodgængersignal skal placeres ved den fjerneste ende af det fodgængerfelt, som signalet gælder for, på en sådan måde, at det er synligt under hele passagen.

4. Geometriske forhold

4.1. For enhver svingende trafikstrøm skal antallet af kørespor i og efter krydset mindst være lig antallet af kørespor før krydset.

4.2. Ved forsatte fodgængerfelter eller stikrydsninger skal stitrafikanterne dirigeres ved opsætning af rækværker eller lignende på midterhellen.

4.3. Hvor der etableres helle mellem spor for venstresvingende og ligeudkørende fra samme side, skal der tillige findes helle mellem spor før venstresvingende og modkørende trafik.

5. Fritliggende stikrydsning

5.1. Gadesignalanlæg i en fritliggende stikrydsning må ikke etableres på vejstrækninger med tilladt kørselshastighed større end 70 km/t.

5.2. Antallet af højtsiddende signaler i fritliggende stikrydsning skal være to for hver køreretning.

6. Vekselvis ensrettede strækninger

6.1. For hver tilfart til vekselvis ensrettede strækninger skal der anbringes et signal ved stoplinien. Dette kan dog udelades i midlertidige anlæg.

6.2. Signalerne skal i alle tilfælde placeres før den enkeltsporede stræknings begyndelse og højst 10 m efter stoplinie eller standsningssted.

7. Krav til materiel

7.1. Styreapparater for gadesignalanlæg skal være forsynet med en af tidsmålingen uafhængig kontrol for, at der ikke som følge af fejl ved anlægget vises samtidigt grønt i fjendtlige signalgrupper. Aktivering af kontrollen skal slukke samtlige signaler i anlægget.

7.2. Lyset fra gadesignallanterner skal have farver, der ligger inden for de farvegrænser, som er defineret i D.I.N. 6163, del 5, september 1978.

7.3. Forglasset i pilsignaler skal have samme mål som lysåbninger i hovedsignaler. Pilsignal anbragt ved et hovedsignal skal have samme lysåbningsdiameter som dette.

7.4. Lysåbninger i cyklistsignaler skal have en diameter på 10 cm.

7.5. Den over cyklistsignal krævede tavle skal være 8 x 13 cm, være indefra belyst og vise en hvid cykel på blå bund.

7.6. Forglasset i fodgængersignaler skal have en diameter på 20 cm.

7.7 Som signalgiver for det gule blink ved fodgængerfelter skal anvendes 1-lys lanterner med 30 cm diameter.

7.8. Fodgængertryk og andre stykknapdetektorer skal være blå og være forsynet med kontrollampe. Dette gælder ikke tryk, som alene er beregnet for blinde, jfr. vejregler for ikke visuelle signaler for blinde og svagsynede, udsendt med ministeriet for offentlige arbejders cirkulære af 13. marts 1984.

7.9. Lyset i fodgængerdetektorens kontrollampe skal være hvidt, synligt forfra og fra siderne og angive, at fodgængersignalerne ved det pågældende fodgængerfelt vil skifte til grønt uden yderligere påvirkning af trykknappen.

8. Lanternernes placering i højde

8.1. Højtsiddende signal over kørebane skal placeres sådan, at der under alle forhold er mindst 5,0 m fri højde under signallanternen med tilhørende beslag.

8.2. Lavtsiddende signal over cykelsti skal placeres sådan, at der under alle forhold er mindst 2,5 m fri højde under signallanternen med tilhørende beslag.

8.3. Lavtsiddende signal over fortov, rabat eller helle bør placeres i 2,2 m højde, regnet til underkanten af signallanternen. Vejbestyrelsen kan, hvor forholdene taler for det, placere dette signal i en anden højde, dog ikke lavere end 1,5 m.

9. Ikrafttræden

Cirkulæret træder i kraft den 1. maj 1985.

Eksisterende signalanlæg skal bringes i overensstemmelse med nærværende cirkulære senest den 1. maj 1990.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 31. marts 1985

ARNE MELCHIOR

/Leif Larsen

Officielle noter

Ingen