Den fulde tekst

Lov om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love

(Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen, ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af åremålsansatte, ansættelse af personer uden dansk indfødsret m.v.)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 9. september 1993, som ændret ved lov nr. 316 af 14. maj 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »loven om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken« til: »lov om tjenestemænd«.

2. I § 4, stk. 1, ændres »lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken« til: »lov om tjenestemænd«.

3. I § 4, stk. 1, § 6, stk. 4, 1. pkt., og § 24, stk. 5, 2. pkt., ændres »67 år« til: »65 år«.

4. I § 6, stk. 3, § 12, stk. 2, og § 24, stk. 5, 2. og 3. pkt., og stk. 6, 2. pkt., ændres »67. år« til: »65. år«.

5. § 19 affattes således:

»§ 19. Personer uden dansk indfødsret, der ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i henhold til § 58 c i lov om tjenestemænd, behandles i pensionsmæssig henseende som tjenestemænd.«

6. § 19 a ophæves.

7. § 24, stk. 3, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»For personer, som fylder 60 år senest den 30. juni 1999, udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år eller den 1. i måneden efter den berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år. For personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år eller den 1. i måneden efter den berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år. For personer, som fylder 60 år den 1. juli 2004 eller senere, udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år og kan udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år.«

8. I § 27 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte et andet grundbeløbsniveau for beregningen af de beløb, der er nævnt i § 6, stk. 3, § 12, stk. 2, § 15, stk. 1, § 24, stk. 5, § 38, stk. 1, § 40, stk. 2, § 42 og § 43.«

9. Efter § 33 indsættes i kapitel 10:

»§ 33 a. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

§ 2

I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 17. september 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 21, stk. 4, 3. pkt., ændres »underretten« til: »byretten«.

2. I § 28 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For tjenestemænd ansat på åremål ophører ansættelsen i øvrigt ved åremålets udløb.«

3. § 30 ophæves.

4. I § 32, stk. 1, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 3-5«.

5. I § 32 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Rådighedsløn fra ansættelse i en åremålsstilling ydes længst til åremålets udløb.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

6. I § 32, stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2, ændres »67 år« til »65 år«.

7. I § 32, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, nr. 1, ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1«.

8. I § 32, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.

9. § 52 affattes således:

»§ 52. Tjenestemandsretten, der nedsættes af finansministeren, består af en formand og en stedfortræder for denne og 10 andre dommere og stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en sekretær.

Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder udpeges af Højesterets præsident blandt Højesterets dommere. To dommere og stedfortrædere for disse udpeges af præsidenten for Østre Landsret blandt rettens dommere. Udpegningen gælder indtil udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år eller i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for at kunne udpeges.

Stk. 3. Finansministeren beskikker otte dommere samt stedfortrædere for disse. Fire dommere og stedfortrædere for disse beskikkes efter fælles indstilling fra de i § 49 nævnte centralorganisationer. De pågældende beskikkes for en periode af 5 år.

Stk. 4. Har centralorganisationerne ikke senest en måned, før beskikkelse skal finde sted, foretaget indstilling af det nødvendige antal dommere og stedfortrædere, beskikker arbejdsministeren efter anmodning fra finansministeren den eller de manglende.

Stk. 5. Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 6. Afgår en af finansministeren eller arbejdsministeren beskikket dommer eller stedfortræder i løbet af 5-års-perioden, beskikkes en anden for den resterende del af perioden. Var den afgåede dommer eller stedfortræder beskikket efter indstilling fra centralorganisationerne eller efter stk. 4, sker beskikkelsen efter indstilling fra centralorganisationerne. Foretages indstilling ikke senest en måned efter den tidligere dommers eller stedfortræders fratræden, foretages beskikkelsen af arbejdsministeren efter anmodning fra finansministeren.«

10. Efter § 52 indsættes:

»§ 52 a. I den enkelte sags behandling deltager Tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder som retsformand, de to af præsidenten for Østre Landsret udpegede dommere eller disses stedfortrædere samt fire af de af finansministeren beskikkede dommere eller disses stedfortrædere. To af disse fire skal være beskikket efter indstilling fra centralorganisationerne eller beskikket i henhold til § 52, stk. 4 eller stk. 6, 2. pkt.

§ 52 b. For Tjenestemandsrettens formand, dommere og stedfortrædere gælder retsplejelovens inhabilitetsregler for dommere.

Stk. 2. De dommere, som skal deltage i pådømmelsen af den enkelte sag, skal af egen drift påse, om der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet.

Stk. 3. Indsigelser mod en dommers habilitet bør så vidt muligt fremsættes straks efter modtagelsen af meddelelsen om, hvem der skal deltage i domsforhandlingen, og bør under alle omstændigheder fremsættes, inden domsforhandlingen påbegyndes. Afgørelse om habilitet træffes af retsformanden ved beslutning. Under domsforhandlingen træffes afgørelsen dog af den samlede ret. Den, om hvis habilitet der er rejst spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen.«

11. § 53, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole, hvis denne godtgør, at vedkommende centralorganisation ikke agter at indbringe en sag som nævnt i stk. 1, nr. 1, for Tjenestemandsretten.«

12. § 53, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

13. I § 54 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Der gælder ingen indskrænkning i parternes adgang til at lade møde for sig i Tjenestemandsretten ved rettergangsfuldmægtig.«

14. §§ 54 b-54 h ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 54 b. Tjenestemandsretten har sit sæde i København, men kan sættes andetsteds i landet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

§ 54 c. Sag anlægges ved indlevering af klageskrift til Tjenestemandsretten.

Stk. 2. Klageskriftet skal indeholde

1)   parternes navn og adresse,

2)   klagerens påstand,

3)   en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og

4)   angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig.

§ 54 d. Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af klageskriftet med bilag til indklagede og opfordrer samtidig denne til at afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om fornødent lader sekretæren klageskriftet forkynde for indklagede efter retsplejelovens regler om forkyndelse.

Stk. 2. Svarskriftet skal indeholde

1)   indklagedes påstand,

2)   en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og

3)   angivelse af de dokumenter og andre beviser, indklagede vil påberåbe sig.

§ 54 e. Forberedelsen af sagen til eventuel domsforhandling finder sted i et eller flere forberedende retsmøder.

Stk. 2. Under forberedende retsmøder beklædes retten af formanden eller dennes stedfortræder.

Stk. 3. Med parternes samtykke kan retten afgøre sagen på et forberedende retsmøde. Afgørelsen kan med parternes indforståelse træffes ved beslutning.

Stk. 4. De forberedende retsmøder afholdes for lukkede døre. Med parternes tiltræden kan retsformanden dog tillade andre end partsrepræsentanterne at overvære retsmøderne.

§ 54 f. For domsforhandlingen gælder med de fornødne tilpasninger retsplejelovens regler om domsforhandling af borgerlige sager i 1. instans.

Stk. 2. Domsforhandlingen foregår for åbne døre, medmindre retsformanden undtagelsesvis af hensyn til ro og orden i retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.

§ 54 g. Dommen vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning. Rådslagningen og afstemningen sker mundtligt, og retsformanden stemmer altid sidst. I afstemningen deltager kun de dommere, som har overværet den mundtlige forhandling i dens helhed. De afgivne stemmer indføres i uddrag i stemmeafgivningsbogen.

Stk. 2. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Stk. 3. Udkast til dommen udarbejdes af retsformanden, hvorefter den endelige ordlyd vedtages af de deltagende dommere.

§ 54 h. Dommen, der afsiges i et offentligt retsmøde ved oplæsning af domsslutningen, skal ledsages af grunde, men ikke indeholde oplysning om de forskellige meninger under afstemningen.

§ 54 i. Retsplejelovens bestemmelser om virkningen af en parts udeblivelse, om adgangen til genoptagelse af borgerlige sager, der er afgjort ved en udeblivelsesdom, og om ekstraordinær genoptagelse af borgerlige sager finder tilsvarende anvendelse i sager, der behandles af Tjenestemandsretten.

Stk. 2. Tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder og de to dommere, der er udpeget af præsidenten for Østre Landsret, eller stedfortræderne for disse kan undtagelsesvis tillade, at sager, der efter § 54 e, stk. 3, er afgjort af retsformanden, genoptages, når

1)   det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden ansøgerens fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt resultat,

2)   det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej vil kunne undgå eller oprette et for denne indgribende tab, og

3)   omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse.

§ 54 j. Tjenestemandsrettens domme kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme.

Stk. 2. Forlig indgået for Tjenestemandsretten og beslutninger efter § 54 e, stk. 3, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om fuldbyrdelse af forlig, der er indgået for en ret.

Stk. 3. Retsplejelovens bestemmelser vedrørende indsigelser mod rigtigheden af domme m.v., der fremsættes under tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse for indsigelser, der fremsættes under fuldbyrdelsen af Tjenestemandsrettens domme, kendelser og beslutninger.«

15. Kapitel 15 a affattes således:

»Kapitel 15 a

Ansættelse af personer uden dansk indfødsret

§ 58 c. Personer uden dansk indfødsret ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i de tilfælde, hvor personer med indfødsret ansættes som tjenestemænd. Bestemmelserne om kongelig udnævnelse finder dog ikke anvendelse.«

16. Efter § 58 c indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 15 b

Klageadgang

§ 58 d. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter § 32.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

§ 3

I lov om en kommunal tjenestemandsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 451 af 14. juni 1990, som ændret ved § 11 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1-5, affattes således:

»Indenrigsministeren nedsætter en kommunal tjenestemandsret, der består af en formand og 6 andre dommere.

Stk. 2. Formanden og de af præsidenten for Østre Landsret udpegede dommere i den tjenestemandsret, der er nedsat i medfør af § 52 i lov om tjenestemænd, er tillige henholdsvis formand og dommere i den kommunale tjenestemandsret. De for de pågældende udpegede stedfortrædere er stedfortrædere i den kommunale tjenestemandsret.

Stk. 3. Indenrigsministeren beskikker to dommere og stedfortrædere for disse efter fælles indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser samt Hovedstadens Sygehusfællesskab og to dommere og stedfortrædere for disse efter fælles indstilling fra de forhandlingsberettigede organisationer for kommunale tjenestemænd, for tjenestemænd ved Hovedstadens Sygehusfællesskab samt for reglementsansat personale ved kommunale og amtskommunale dag- og døgninstitutioner og selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og amtsråd har indgået driftsoverenskomst med. De pågældende beskikkes for en periode af 5 år.

Stk. 4. Er indstilling i henhold til stk. 3 af det nødvendige antal dommere og stedfortrædere ikke foretaget senest en måned, før beskikkelse skal finde sted, beskikker indenrigsministeren på egen hånd den eller de manglende.

Stk. 5. Genbeskikkelse kan finde sted.«

2. I § 1 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Afgår en af indenrigsministeren beskikket dommer eller stedfortræder i løbet af 5-års-perioden, beskikkes en anden for den resterende del af perioden efter fælles indstilling fra de i stk. 3 nævnte kommunale sammenslutninger, kommunalbestyrelser og Hovedstadens Sygehusfællesskab, henholdsvis de i stk. 3 nævnte forhandlingsberettigede organisationer. Foretages indstilling ikke senest en måned efter den tidligere dommers eller stedfortræders fratræden, beskikker indenrigsministeren på egen hånd en anden.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

3. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. For den kommunale tjenestemandsrets formand, dommere og stedfortrædere gælder retsplejelovens inhabilitetsregler for dommere.

Stk. 2. De dommere, som skal deltage i pådømmelsen af den enkelte sag, skal af egen drift påse, om der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet.

Stk. 3. Indsigelser mod en dommers habilitet bør så vidt muligt fremsættes straks og bør under alle omstændigheder fremsættes, inden domsforhandlingen påbegyndes. Afgørelse om habilitet træffes af retsformanden ved beslutning. Under domsforhandlingen træffes afgørelsen dog af den samlede ret. Den, om hvis habilitet der er rejst spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen.«

4. § 2, stk. 1, affattes således:

»Den kommunale tjenestemandsret behandler sager om kollektiv overtrædelse af bestemmelser, der svarer til § 10 i lov om tjenestemænd, i regulativer og vedtægter for kommunale tjenestemænd og tjenestemænd ved Hovedstadens Sygehusfællesskab, samt i reglementerne for det reglementsansatte personale ved kommunale og amtskommunale dag- og døgninstitutioner og selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og amtsråd har indgået driftsoverenskomst med. Retten behandler endvidere sådanne sager, jf. 1. pkt., for så vidt angår overtrædelser begået af andet personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår i kommuner, amtskommuner, kommunale fællesskaber og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Tjenestemandsretten kan alene behandle overtrædelser, der er begået af ansatte omfattet af en forhandlingsberettiget organisation.«

5. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Den kommunale tjenestemandsret behandler herudover sager om overtrædelse eller fortolkning af

1)   aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for det i stk. 1 nævnte personale og

2)   sådanne bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for det i stk. 1 nævnte personale, som efter tjenestemandsvedtægterne og -regulativerne træder i stedet for aftaler.

Stk. 3. Ved personale ansat på tjenestemandslignende vilkår (tjenestemandslignende ansatte) forstås i denne lov:

1)   Fast ansatte, budgetmæssigt lønnede medarbejdere i Københavns Kommune.

2)   Medarbejdere i andre kommuner og amtskommuner, kommunale fællesskaber og i Hovedstadens Sygehusfællesskab ansat på tilsvarende vilkår som de medarbejdere, der er nævnt i nr. 1.

3)   Andre ikkeoverenskomstansatte medarbejdere i kommuner, amtskommuner, kommunale fællesskaber og Hovedstadens Sygehusfællesskab, der ved aftale er omfattet af bestemmelser svarende til § 10 i lov om tjenestemænd.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 4-8.

6. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter »de almindelige domstole«: », jf. dog stk. 7«.

7. I § 2 ophæves stk. 5 og 6, der bliver stk. 7 og 8, og i stedet indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. En ansat kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole, hvis den pågældende godtgør, at vedkommende personaleorganisa-tion ikke agter at indbringe en sag som nævnt i stk. 2 for den kommunale tjenestemandsret.«

8. I § 3, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 4« til: »§ 1, stk. 3«.

9. I § 3 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Kommuner, amtskommuner, kommunale fællesskaber, selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og amtsråd har indgået driftsoverenskomst med, samt de i lovens § 1, stk. 3, nævnte kommunale sammenslutninger, Hovedstadens Sygehusfællesskab og personaleorganisationer kan af den kommunale tjenestemandsret ikendes bod for overtrædelser som nævnt i § 2, stk. 2. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen.«

10. § 4, stk. 1, affattes således:

»Sager som nævnt i § 2, stk. 1, kan anlægges af de i § 1, stk. 3, nævnte kommunale sammenslutninger, kommunalbestyrelser og Hovedstadens Sygehusfællesskab mod en eller flere forhandlingsberettigede personaleorganisationer. Sager som nævnt i § 2, stk. 2, kan anlægges af og mod de i § 1, stk. 3, nævnte kommunale sammenslutninger, kommunalbestyrelser, Hovedstadens Sygehusfællesskab og forhandlingsberettigede personaleorganisationer.«

11. I § 4, stk. 3, udgår »og 5«.

12. I § 4 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Der gælder ingen indskrænkning i parternes adgang til at lade møde for sig i den kommunale tjenestemandsret ved rettergangsfuldmægtig.«

13. §§ 5-11 affattes således:

»§ 5. Den kommunale tjenestemandsret har sit sæde i København, men kan sættes andetsteds i landet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

§ 6. Sag anlægges ved indlevering af klageskrift til den kommunale tjenestemandsret.

Stk. 2. Klageskriftet skal indeholde

1)   parternes navn og adresse,

2)   klagerens påstand,

3)   en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og

4)   angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig.

Stk. 3. Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af klageskriftet med bilag til indklagede og opfordrer samtidig denne til at afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om fornødent lader sekretæren klageskriftet forkynde for indklagede efter retsplejelovens regler om forkyndelse.

Stk. 4. Svarskriftet skal indeholde

1)   indklagedes påstand,

2)   en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og

3)   angivelse af de dokumenter og andre beviser, indklagede vil påberåbe sig.

§ 7. Forberedelsen af sagen til eventuel domsforhandling finder sted i et eller flere forberedende retsmøder.

Stk. 2. Under forberedende retsmøder beklædes retten af formanden eller dennes stedfortræder.

Stk. 3. Med parternes samtykke kan retten afgøre sagen på et forberedende retsmøde. Afgørelsen kan med parternes indforståelse træffes ved beslutning.

Stk. 4. De forberedende retsmøder afholdes for lukkede døre. Med parternes tiltræden kan retsformanden dog tillade andre end partsrepræsentanterne at overvære retsmøderne.

§ 8. For domsforhandlingen gælder med de fornødne tilpasninger retsplejelovens regler om domsforhandling af borgerlige sager i 1. instans.

Stk. 2. Domsforhandlingen foregår for åbne døre, medmindre retsformanden undtagelsesvis af hensyn til ro og orden i retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.

§ 9. Dommen vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning. Rådslagningen og afstemningen sker mundtligt, og retsformanden stemmer altid sidst. I afstemningen deltager kun de dommere, som har overværet den mundtlige forhandling i dens helhed. De afgivne stemmer indføres i uddrag i stemmeafgivningsbogen.

Stk. 2. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Stk. 3. Udkast til dommen udarbejdes af retsformanden, hvorefter den endelige ordlyd vedtages af de deltagende dommere.

Stk. 4. Dommen afsiges i et offentligt retsmøde ved oplæsning af domsslutningen.

Stk. 5. Dommen skal ledsages af grunde, men ikke indeholde oplysning om de forskellige meninger under afstemningen.

§ 10. Retsplejelovens bestemmelser om virkningen af en parts udeblivelse, om adgangen til genoptagelse af borgerlige sager, der er afgjort ved en udeblivelsesdom, og om ekstraordinær genoptagelse af borgerlige sager finder tilsvarende anvendelse i sager, der behandles af den kommunale tjenestemandsret.

Stk. 2. Den kommunale tjenestemandsrets formand eller dennes stedfortræder og de to dommere, der er udpeget af præsidenten for Østre Landsret, eller stedfortræderne for disse kan undtagelsesvis tillade, at sager, der efter § 7, stk. 3, er afgjort af retsformanden, genoptages, når

1)   det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden ansøgerens fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt resultat,

2)   det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej vil kunne undgå eller oprette et for denne indgribende tab, og

3)   omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse.

§ 11. Den kommunale tjenestemandsrets domme kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme.

Stk. 2. Forlig indgået for den kommunale tjenestemandsret og beslutninger efter § 7, stk. 3, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om fuldbyrdelse af forlig, der er indgået for en ret.

Stk. 3. Retsplejelovens bestemmelser vedrørende indsigelser mod rigtigheden af domme m.v., der fremsættes under tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse for indsigelser, der fremsættes under fuldbyrdelsen af den kommunale tjenestemandsrets domme, kendelser og beslutninger.«

§ 4

I lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 17. september 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 1, affattes således:

»Uanset ansættelsestiden, jf. tjenestemandspensionslovens § 2, vil en tidligere åremålsansat tjenestemand som nævnt i § 1, stk. 2, jf. dog § 6, stk. 6, kunne få udbetalt egenpension fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år. Det er en forudsætning, at fratræden ikke er sket under åremålsansættelsen af en tjenestemanden tilregnelig årsag.«

2. I § 7, stk. 3, ændres »§ 6, stk. 2« til: »§ 6, stk. 4«.

3. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

§ 5

I lov om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 9. september 1993, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

§ 6

I lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. august 1993, foretages følgende ændring:

1. Efter § 35 a indsættes i kapitel 9:

»§ 35 b. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

§ 7

I lov nr. 225 af 31. maj 1979 om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), som ændret ved lov nr. 159 af 11. april 1984, lov nr. 960 af 19. december 1986 og § 50 i lov nr. 746 af 7. december 1988, foretages følgende ændring:

1. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, har virkning for personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Stk. 3. § 2, nr. 6, har virkning for tjenestemænd, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Stk. 4. For tjenestemænd, hvis åremålsansættelse er påbegyndt ved lovens ikrafttræden, gælder de hidtidige regler om uansøgt afsked.

Stk. 5. Indtil der med virkning fra den 1. juli 1999 er foretaget udpegning og beskikkelse af dommere og stedfortrædere til Tjenestemandsretten og Den Kommunale Tjenestemandsret, forbliver de nu siddende medlemmer og stedfortrædere i virksomhed.

Stk. 6. De ved lovens ikrafttræden verserende sager for Tjenestemandsretten og Den Kommunale Tjenestemandsret skal færdigbehandles efter reglerne i tjenestemandslovens §§ 54 a-54 j, som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 2, nr. 13 og 14, henholdsvis reglerne i § 1 a og §§ 3-11 i lov om en kommunal tjenestemandsret, som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 3, nr. 3 og 8-13.

Givet på Christiansborg slot, den 2. juni 1999

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Mogens Lykketoft