Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Cirkulære om ansættelse af ledige i puljejob,
jobtræning og individuel jobtræning i staten

 

 

 

 

Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) har den 16. februar 1996 indgået medfølgende aftale om ansættelse af ledige i puljejobs, jobtræning og individuel jobtræning i staten.

 

Aftalens formål

Det er formålet med aftalen at fremme oprettelse og besættelse af puljejob, jobtræningspladser og individuelle jobtræningspladser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering, med henblik på meningsfyldt beskæftigelse af ledige og at opnå et højere serviceniveau på institutionen.

 

Inddragelse af medarbejderrepræsentanter skal medvirke til oprettelse af puljejob, jobtræningspladser og individuelle jobtræningspladser og ansættelse i disse og tilsigter at sikre, at der ikke sker fortrængning eller udstødning af ordinært ansatte, og at ledige i puljejob og andre ekstraordinære ansættelser får størst muligt udbytte af ansættelsen med henblik på at opnå ordinær beskæftigelse eller uddannelse.

 

Med udgangspunkt i de lokale drøftelser og forhandlinger, som er beskrevet i aftalens bestemmelser, tilsigtes det, at der etableres et godt samarbejde om udfyldning af de rammer, som er fastlagt i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

 

De løn- og ansættelsesvilkår, som gælder ved ansættelse af ledige i staten, fastlægges på grundlag af de respektive overenskomster/organisationsaftaler, der gælder for det pågældende arbejdsområde med de ændringer, der følger af de særlige regler i medfør af lovgivningen på området samt aftalen af 16. februar 1996.

 

Det henstilles, at statslige institutioner og virksomheder udviser fleksibilitet i tilfælde af ønske om hurtig frigørelse fra ansættelsesforholdet, når ledige ansat i medfør af denne aftale opnår ordinær beskæftigelse.

 

Lovgivningsgrundlag mv.

De væsentligste love er lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1059 af 20. december 1995, og   lov om kommunal aktivering, som ændret ved lov nr. 1112 af 20. december 1995.

 

Herudover henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1185 af 22. december 1995 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats og Socialministeriets vejledning af 20. april 1995 om lov om kommunal aktivering. (Det bemærkes, at der forventes udsendt ny vejledning vedr. lov om kommunal aktivering i marts 1996.)

 

Loven om en aktiv arbejdsmarkedspolitik omhandler generelt alle ledige, såvel dagpengemodtagere som kontanthjælpsmodtagere. Loven regulerer bla. ledige dagpengemodtageres rettigheder og pligter. Loven om kommunal aktivering omhandler rettigheder mv. for personer, der er berettiget til eller modtager kontanthjælp efter lov om social bistand.

 

Blandt de tilbud, der kan gives ledige, er jobtræning og individuel jobtræning, som kan modtages af såvel dagpengemodtagere som kontanthjæpsmodtagere.

 

Puljejobordningen er indført ved ændringen af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og trådte i kraft 1. januar 1996. Ordningen er et nyt tilbud til dagpengemodtagere i aktivperioden om beskæftigelse inden for en række offentlige serviceområder. Ledige kan være beskæftiget i op til 3 år i samme puljejob.

 

Tilbud om puljejob afgives som led i den individuelle handlingsplan, som udarbejdes af Arbejdsformidlingen.

 

Arbejdsformidlingen skal påse, at de formelle betingelser er i orden, når arbejdsgiveren anmelder et puljejob, herunder sikre sig, at der er bevillingsmæssig dækning. I de tilfælde, hvor institutionen vælger at annoncere direkte efter personer til puljejob, skal Arbejdsformidlingen forinden afgive tilsagn om, at der er bevillingsmæssig dækning for oprettelse af puljejob. Arbejdsformidlingen skal dog ikke afgive tilsagn for de forlods fordelte puljejobs til statsinstitutionerne. Der henvises i den forbindelse til Finansministeriets skrivelse af 30. januar 1996 til samtlige ministerier om puljejob i staten.

 

Statsinstitutioner kan søge efter og få anvist ledige såvel gennem Arbejdsformidlingen som gennem ~kommunerne. Endvidere kan ledige inden for målgruppen for puljejobordningen aftale en puljeansættelse med den enkelte institution. Den enkelte institution vil således kunne annoncere direkte efter medarbejdere til puljejob.

 

Merbeskæftigelse mv.

Puljejob og jobtræning - dagpengemodtagere

Af bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats fremgår, at hvis en arbejdsgiver ønsker at ansætte ledige i puljejob eller jobtræning, skal arbejdsgiveren - forud for tilbud eller meddelelse til AF om ansættelse, have inddraget repræsentanter for de ansatte.

 

Ansættelse i puljejob eller jobtræning med løntilskud eller tilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

 

Ansættelse af ledige i puljejob eller jobtræning med løntilskud eller tilskud som afløser for en fastansat, der er på orlov efter lov om orlov eller lov om værnepligtsorlov eller deltager i uddannelsesjobrotation, herunder efter lov om voksenuddannelsesstøtte, betragtes som en nettoudvidelse.

 

Ved afgørelse af, om der foreligger en nettoudvidelse, indgår en bedømmelse af, om der i tilknytning til ansættelsen i puljejob eller jobtræning er foretaget afskedigelser af ansatte medarbejdere uden støtte, om ansatte medarbejdere uden støtte er fratrådt, eller ansættelse sker i en stilling, der er blevet ledig ved nylig afskedigelse eller fratrædelse af en medarbejder uden støtte.

 

På offentlige ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give repræsentanter for medarbejderne alle nødvendige oplysninger.

 

Vurderingen af, om betingelsen er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for vedkommende statsinstitution.

 

Uenighed afgøres ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift.

 

På offentlige ansættelsesområder skal det forud for ansættelse af ledige fremgå, at spørgsmålet har været drøftet med repræsentanter for de ansatte, hvis synspunkter skal fremgå af meddelelsen til Arbejdsformidlingen.

 

Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med løntilskud henholdsvis tilskud og antallet af ansatte uden tilskud.

 

I følge aftalen har (lokale) repræsentanter for medarbejderne inden for de berørte områder adgang til at kræve forhandling om, hvorvidt der på ordinære arbejdspladser er et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden tilskud.

 

Jobtræning - kontanthjælpsmodtagere

Reglerne om merbeskæftigelse mv. i bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats gælder ligeledes ved jobtræning under lov om kommunal aktivering.

 

Individuel jobtræning - dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

I følge bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats må arbejde i offentlig individuel jobtræning kun omfatte arbejde, som ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde. Herved forstås arbejde, der ikke ville blive udført uden tilskud. Ved afgørelsen heraf indgår en bedømmelse af, om arbejdet umiddelbart forud for etableringen af den individuelle jobtræning har været udført som ordinært arbejde.

 

Betingelsen anses for opfyldt, når der er tale om en helt ny opgave eller når der skabes en ny arbejdsplads eller når der er tale om en væsentlig tidsmæssig fremrykning i forhold til vedtagne budgetter.

 

Forud for ansættelse i individuel jobtræning skal arbejdsgiveren inddrage repræsentanter for de ansatte i vurderingen af, om der er tale om en helt ny opgave, jvf. ovenstående.

 

Forhandlingsadgang ved oprettelse af nye puljejob

I forbindelse med oprettelse af nye puljejob suppleres bekendtgørelsens regler om merbeskæftigelse mv. af bestemmelserne i aftalens § 5 om forhandlingsadgang for (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation. Adgangen til forhandlinger omfatter en række spørgsmål vedrørende jobbet, jf. nærmere § 5.

 

Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser

 

Til § 3.   Samarbejdsudvalgets rolle

Der er mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgået en tillægsaftale til samarbejdsaftalen om job på særlige vilkår samt visse social- og arbejdsmarkedspolitiske ordninger, jvf. Finansministeriets cirkulære af 28. februar 1996 nr. 16/96 om aftale om job på særlige vilkår samt visse social- og arbejdsmarkedspolitiske ordninger - tillægsaftale til samarbejdsaftalen.

 

Til § 5.   Etablering af nye puljejob mv.

Puljejob på statslige arbejdspladser kan oprettes inden for miljø-, natur-, kultur-, energi-, kollektiv trafik-, bolig-, uddannelses-, arbejdsmarkeds-, sundheds- og omsorgsområdet.

 

Ledige medlemmer af en a-kasse kan ansættes i puljejob, såfremt de har 2 års ledighed inden for de seneste 3 år.

 

Til § 7.   Puljejobs. Aflønning og øvrige ansættelsesvilkår

Tilbud om ansættelse i puljejob kan gives efter en samlet ledighedsperiode på 2 år inden for de seneste 3 år, og ledige kan være beskæftigede i samme puljejob i op til 3 år.

 

Tilbud om puljejob kan ikke gives hos en arbejdsgiver, hvis den ledige samtidig har ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver. Ved samme arbejdsgiver forstås, at det er samme (amts)kommune, statsinstitution eller tilskudsvirksomhed.

 

Ved tilbud om puljejob i staten udreder Arbejdsformidlingen lønudgiften til ansættelsesstedet idet arbejdsgiveren dog medfinansierer 10 % af den samlede lønudgift, jvf. Finansministeriets Cirkulære af 20. december 1995 om budgetmæssig behandling af puljejob og andre jobtræningsforløb i staten.  

 

For ledige i puljejob gælder der maksimering på timelønnen, således at denne ikke kan overstige den lovgivningsmæssigt fastsatte sats.

 

Ud over den maksimale løn pr. arbejdstime kan kun ydes:

-      omkostningsdækkende ydelser (fx. transportgodtgørelse),

-      arbejdstidsbestemte tillæg (fx. natpenge) og

-      arbejdsbestemte tillæg (fx. trucktillæg, smudstillæg), der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

 

For ledige i puljejob er der udover timelønsmaksimering loft på den samlede aflønning. Denne kan ikke overstige den højeste dagpengesats. Arbejdstiden justeres under hensyntagen hertil.

 

Ved beregningen af arbejdstiden i puljejob skal der tages højde for arbejdsmarkedsbidraget. Dette gøres i 1996 ved, at dagpengemaksimum, der pt. udgør 2615 kr. pr. uge, divideres med 0,93. Herved fås 2811,83 kr., som i 1996 udgør grund~laget for arbejdstidsberegningen.

 

Stk. 1.

Ydelsen til den ledige skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og evt. bidrag til arbejdsmarkedspension, ATP, AER mv. svare til højeste dagpengebeløb for hhv. fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jvf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring.

 

Stk. 2.

Omkostningsdækkende ydelser (f.eks. befordringsgodtgørelse ved deltagelse i individuel jobtræning, puljejob og uddannelse efter §§ 149 e-g i bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats) og ydelser, der ikke udbetales direkte til den ansatte (f.eks.   pensionsbidrag og ATP, samt feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse) påvirker ikke den samlede aflønning og den ugentlige arbejdstid for den ansatte.

 

Vedr. pension gælder, at hvis der til ansættelsen er knyttet en overenskomst~mæssig pensionsordning, indbetaler arbejdsgiveren både eget- og arbejdsgiverbidraget. Pensionsbidragets størrelse beregnes på grundlag af den overenskomstmæssige løn, dvs. uden maksimering. Det betyder, at   pensionsbidraget beregnes på baggrund af den på området gældende overenskomstmæssige løn og i forhold til den enkeltes arbejdstid.

 

Stk. 3.

Arbejdsbestemte tillæg er fx. smudstillæg og trucktillæg og arbejdstidsbestemte tillæg er fx. natpenge.

 

Stk. 4.

Der henvises til Finansministeriets cirkulære Fmst. nr. 13/96 af 26. januar 1996 om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg.

 

Personer, som er beskæftiget i et puljejob, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.

 

Til § 8.   Jobtræning

For ledige i dagpengeperioden gælder der maksimering på timelønnen, således at denne ikke kan overstige den lovgivningsmæssigt fastsatte sats.  

 

For ledige unge, der deltager i jobtræning som led i den forstærkede ungdomsindsats, er der herudover også loft på den samlede aflønning. Denne kan ikke overstige den højeste dagpengesats. Arbejdstiden justeres under hensyntagen hertil. Mht. beregning af arbejdstid for de ledige unge i jobtræ~ning henvises til § 7 og bemærkningerne hertil.

 

Ud over den maksimale løn pr. arbejdstime kan kun ydes:

-       omkostningsdækkende ydelser (fx. transportgodtgørelse),

-       arbejdstidsbestemte tillæg (fx. natpenge) og

-       arbejdsbestemte tillæg (fx. trucktillæg, smudstillæg), der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

 

For ledige i aktivperioden er der udover timelønsmaksimering loft på den samlede aflønning. Denne kan ikke overstige den højeste dagpengesats. Arbejdstiden justeres under hensyntagen hertil. Mht. beregning af arbejdstid for ledige i aktivperioden henvises til § 7 og bemærkningerne hertil.

 

Maksimeringsbestemmelserne, der gælder ved jobtræning, kan illustreres således:

 

Periode

Ledighedslængde

Maksimeringsregel

Dagpengeperiode

0 - 2 år

Timeløn

Aktivperiode,

 

3 - 5 år

Både timeløn og samlet aflønning

 

 

 

Med hensyn til maksimering gælder de samme regler for ledige i jobtræning i aktivperioden og ledige unge, der deltager i jobtræning som led i den forstærkede ungdomsindsats, som for ledige i puljejob.

 

Arbejdsmarkedsstyrelsen regulerer den lovgivningsfastsatte timeløn i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

 

For ledige kontantshjælpsmodtagere, der ansættes i jobtræning, gælder de samme løn- og ansættelsesvilkår som for dagpengemodtagere. Dog fastsættes arbejdstiden for disse efter aftale mellem kommunalbestyrelsen og arbejdsgiveren.

 

Personer i jobtræning er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.

 

Til § 9. Dagpengemodtagere. Projektydelse

Satsen pr. 1. januar 1996 er 76,00 kr. Vedr. tilskud og lign. henvises til Finansministeriets cirkulære af 20. december 1995 Cirkulære om budgetmæssig behandling af puljejobs og andre jobtræningsforløb i staten.

 

Personer i individuel jobtræning er omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.

 

Til § 11. Kontanthjælpsmodtagere. Aktiveringsydelse/Oplæringsydelse

Til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i individuel jobtræning, udbetaler kommunalbestyrelsen aktiveringsydelse/oplæringsydelse samt beskæftigelsestillæg og eventuelt en yderligere godtgørelse efter de nærmere regler i lov om kommunal aktivering. Kontanthjælpsmodtagere kan således ikke modtage projektydelse.

 

Aktiveringsydelse/oplæringsydelse, beskæftigelsestillæg og en eventuel yderligere godtgørelse træder i stedet for alle overenskomstmæssige vederlag, herunder løn, pension, tillæg mv.

 

Arbejdstiden i individuel jobtræning fastsættes af kommunalbestyrelsen efter aftale med arbejdsgiveren. Dette fremgår af loven om kommunal aktivering.

 

Kontanthjælpsmodtagere i individuel jobtræning er omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere, bortset fra lov om ferie, lov om arbejdsmarkedets tillægpension og lov om arbejdsgivernes elevrefusion. Der skal endvidere ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af ydelserne. Fra den 1. januar 1997 skal der betales ATP af aktiveringsydelsen.

 

Yderligere information

For yderligere information vedrørende de proceduremæssige forhold omkring ansættelse og formidling mv. henvises til Finansministeriets og CFUs vejledning om Socialt kapitel i staten. Puljejobordningen og inddragelse af personalet på statens område vil blive nærmere beskrevet i Finansministeriets og CFUs vejledning, Puljejob i staten - i personalepolitisk perspektiv .

 

For yderligere information om budgetmæssige forhold i forbindelse med ansættelse af ledige, henvises til Finansministeriets cirkulære af 20. december 1995 Cirkulære om budgetmæssig behandling af puljejobs og andre jobtræningsforløb i staten.

 

De lokale Arbejdsformidlingskontorer kan give yderligere oplysninger om de enkelte ordninger under lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

 

Yderligere oplysninger om jobtræning og individuel jobtræning under lov om kommunal aktivering, kan fås ved henvendelse til kommunen.

 

Dette cirkulære har virkning fra 16. februar 1996. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære nr 48/95 af 29. juli 1995 om ansættelse af ledige i jobtræning og individuel jobtræning i staten.

 

 

Finansministeriet, den 28. februar 1996

P.M.V.
E.B.
Henrik Bech


Bilag

Aftale om puljejob, jobtræning og individuel jobtræning i staten

 

Kapitel I. Aftalens område

§ 1. Aftalen omfatter ledige, der beskæftiges i puljejob, jobtræning eller i individuel jobtræning i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1059 af 20. december 1995, og i jobtræ~ning eller individuel jobtræning efter lov om kommunal aktivering, som ændret ved lov nr. 1112 af 20. december 1995, i statsinstitutioner eller i institutioner mv., hvis udgifter dækkes med mindst 50 % statstilskud.

 

Kapitel II. Aftalens formål

§ 2. Det er formålet med aftalen at fremme oprettelse og besættelse af puljejob, jobtræningspladser og individuelle jobtræningspladser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering, med henblik på meningsfyldt beskæftigelse af ledige og at opnå et højere serviceniveau på institutionen.

 

Stk. 2. Inddragelse af medarbejderrepræsentanter skal medvirke til oprettelse af   puljejob, jobtræningspladser og individuelle jobtræningspladser og ansættelse i disse og tilsigter at sikre,

a)      at der ikke sker fortrængning eller udstødning af ordinært ansatte

b)     at ledige i puljejob og andre ekstraordinære ansættelser får størst muligt udbytte af ansættelsen med henblik på at opnå ordinær beskæftigelse eller uddannelse

 

Stk. 3. Med udgangspunkt i de lokale drøftelser og forhandlinger, jvf. §§ 3, 4, 5 og 7, tilsigter aftalen etablering af et godt samarbejde om udfyldning af de rammer, som er fastlagt i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

 

Kapitel III. Samarbejdsudvalgets rolle

§ 3. Om samarbejdsudvalgets rolle henvises til aftale om job på særlige vilkår samt visse social- og arbejdsmarkedspolitiske ordninger - tillægsaftale af 26. februar 1996   til samarbejdsaftalen.

 

IV. Forhandling på det enkelte område

§ 4. (Lokale) repræsentanter for medarbejderne inden for de berørte områder har adgang til at kræve forhandling om, hvorvidt der på ordinære arbejdspladser er et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden tilskud, jf. tillige bestemmelserne i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats om merbeskæftigelse mv.

 

Kapitel V. Etablering af nye puljejob mv.

§ 5. I forbindelse med oprettelse af nye puljejob skal (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation have adgang til en forhandling om institutionsplacering og -fordeling, den forudsatte tilrettelæggelse af forløbet, herunder jobbeskrivelsen, et særligt introduktionsbehov, opkvalificeringsbehov og/eller behov for opfølgning, f.eks. i form af opfølgningssamtale/medarbejdersamtale.

 

Kapitel VI. Løn- og ansættelsesvilkår generelt

§ 6. Vedrørende løn- og ansættelsesvilkår gælder reglerne i de pågældende overenskomster/organisationsaftaler, medmindre der er fastsat særlige regler i medfør af bestemmelserne i §§ 13, 24 a-e, 32 b og 34 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, §§14 og 15 i lov om kommunal aktivering, §§ 85 e, f, g og h i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1185 af 22. december 1995 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats samt kapitel VII og VIII i denne aftale.

 

Kapitel VII. Puljejobs. Aflønning og øvrige ansættelsesvilkår

§ 7. For hver lønperiode udbetales til den ansatte en samlet aflønning i form af et beløb, der nøjagtig svarer til de maksimale dagpenge, der kunne oppebæres for samme lønperiode.

 

Stk. 2. Udover den i stk. 1 omhandlede aflønning udbetales omkostningsdækkende ydelser og ydelser, der ikke udbetales direkte til den ansatte, fx. pensionsbidrag og ATP, samt feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse.

 

Stk. 3. I den stk. 1 omhandlede samlede aflønning indgår arbejdstids bestemte tillæg og arbejdsbestemte tillæg.

 

Stk. 4. Beskæftigelsesgraden i puljejob aftales lokalt mellem den pågældende institutions/virksomheds ledelse og tillidsrepræsentanten (hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant den (lokale) forhandlingsberettigede organisation) ud fra en beregning af den forventede samlede aflønning og dennes forudsatte elementer, idet arbejdstidsbestemte og ikke fast påregnelige tillæg omregnes til et fast tillæg efter principperne i rammeaftalen om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg. Ved fastsættelse af beskæftigelsesgraden skal det i lovgivningen fastsatte timelønsloft iagttages. Dette udgør pr. 1. april 1995 82,94 kr. pr. arbejdstime.

 

Stk. 5. Hvis forudsætningen vedrørende arbejdstilrettelæggelsen ændres væsentligt, optages forhandling om ekstraordinær afspadsering og /eller ændring af beskæftigelsesgraden. Ændringer af satserne for løn, tillæg og dagpenge forudsættes ikke at give grundlag for en sådan forhandling eller ny aftale.

 

Stk. 6. Timelønnen reguleres som anført i § 8, stk. 1.

 

Stk. 7. Hvis det ikke er muligt at fastlægge beskæftigelsesgraden eller hvis der ikke opnås enighed herom efter princippet i stk. 4, fastsættes arbejdstiden på følgende måde: Hvis lønnen til den ledige overstiger dagpengemaksimum, nedsættes arbejdstiden under hensyn hertil.

 

Kapitel VIII. Aflønning og øvrige ansættelsesvilkår for jobtræning og individuel jobtræning

 

Jobtræning

 

§ 8. Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Løn- og ansættelsesvilkår

Timelønnen under ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere er ifølge lovgivningen maksimeret til 82,94 kr. (pr. 1. april ~1995), hvilket beløb reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønninger.

 

Stk. 2.   For dagpengemodtagere i aktivperioden og unge ledige, der deltager i jobtræning som led i den forstærkede ungdomsindsats, gælder desuden et maksimum for den samlede ugentlige lønindkomst. Arbejdstiden fastsættes i overensstemmelse med bestemmelsen i § 7.

 

Individuel jobtræning

 

§ 9. Dagpengemodtagere. Projektydelse

Dagpengemodtagere aflønnes under ansættelse i individuel jobtræning med projektydelse.

 

Stk. 2. Med virkning fra 1. april 1995 udgør projektydelsen pr. time 1/37 af det til enhver tid gældende ugentlige beløb for maksimale arbejdsløshedsdagpenge tillagt eventuelt arbejdsmarkedsbidrag.

 

§ 10. Dagpengemodtagere. Øvrige ansættelsesvilkår

Projektydelsen erstatter de ydelser i form af løn, tillæg, pensionsbidrag mv., som i henhold til de respektive overenskomster ville skulle erlægges af arbejdsgiveren, jf. dog stk. 2.

 

Stk. 2. Ud over projektydelsen pr. arbejdstime ydes omkostningsdækkende ydelser og arbejdstidsbestemte tillæg. Hvor individuel jobtræning etableres på ordinære arbejdspladser, kan det lokalt aftales, at der herudover ydes overenskomstmæssige arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen, jf. dog stk. 3.

 

Stk. 3. For så vidt angår fastlæggelse af arbejdstiden samt maksimering af den samlede ydelse, der kan udbetales pr. uge, henvises til §§ 23 og 34 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

 

§ 11. Kontanthjælpsmodtagere. Aktiveringsydelse/Oplæringsydel~se

Kontanthjælpsmodtagere, der ansættes i individuel jobtræning, modtager aktiveringsydelse/oplæringsydelse. Der henvises til §§ 5 og 15 i lov om kommunal aktivering.

 

§ 12. Regulering af projektydelsen

Projektydelsen reguleres hver 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lovgivningen om satsregulering, og således at ændringerne i arbejdsmarkedsbidraget tillægges.

 

§ 13. Information

Hvor individuel jobtræning etableres på ordinære arbejdspladser skal institutionen sende kopi af ansættelsesbrevet til den forhandlingsberettigede organisation.

 

Stk. 2. Ved etablering af individuel jobtræning i projektform mv. skal institutionen orientere den pågældende organisations lokale afdeling om iværksættelse og væsentlige ændringer af projekter. Orienteringen skal være skriftligt og gives senest 14 dage før, projektet iværksættes eller ændres væsentligt.

 

Stk. 3. Eventuel manglende orientering efter stk. 1 og stk. 2 kan ikke have arbejdsretlige konsekvenser.

 

Kapitel IX. Fællesbestemmelser

§ 14. Statistisk opfølgning

De forhandlingsberettigede centralorganisationer kan efter begæring én gang årligt få tilsendt en opgørelse over antallet af ansatte med tilskud i såvel puljejob, jobtræning som i individuel jobtræning.

 

§ 15. Forhandlingsadgang

Den (lokale) forhandlingsberettigede personaleorganisation har adgang til at kræve forhandling om denne aftales anvendelse mv. herunder om individuel jobtræning i projekter.

 

§ 16. Ikrafttræden og opsigelse

Aftalen træder i kraft, når den er underskrevet af parterne, og kan opsiges skriftligt af parterne med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 1997.

 

Stk. 2. I forbindelse med ændringer i lovgivningen om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og/eller kommunal aktivering har aftalens parter genforhandlingsret.

 

Stk. 3. Aftale af 30. juni 1995 om ansættelse af ledige i jobtræning og særligt tilrettelagte jobtræningsforløb i staten ophæves.

 

København, den 16. februar 1996

 

Statsansattes Kartel                                                             Finansministeriet

Ove Hygum                                                                       P.M.V.

                                                                                           E.B.

Statstjenestemændenes                                                        Karsten Ole Knudsen

Centralorganisation II                                                         

Bjørn Wikkelsøe Jensen

 

Overenskomstansattes

Centralorganisation

Finn Busse Jensen

 

Lærernes

Centralorganisation

E.B.

Max Haugaard Nielsen

 

Akademikernes

Centralorganisation

Søren Vang   Rasmussen

 

Redaktionel note
  • (* 1) Udsendt som Fmst. nr. 19/96