Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Tv-stationen havde bragt en udsendelse om en forældremyndighedssag, hvor klageren var advokat for den ene part. Nævnet udtalte, at tv-stationen havde haft tilstrækkeligt grundlag for at fremkomme med oplysninger, således som det skete. Mediet havde endvidere på fornøden måde søgt at indhente en udtalelse fra klageren. God presseskik var ikke tilsidesat.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 80/1999

 

    Advokat [J] har ved advokat Hans Helmer Jensen klaget til Pressenævnet over en tv-udsendelse bragt i Danmarks Radio den 13. april 1999 og den efterfølgende omtale i TV-avisen den 15. april 1999, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

    Tv-udsendelsen den 13. april 1999 var en dokumentarudsendelse med titlen "Farvel Far", der handlede om 3 fædres kampe for at få samvær med deres børn. Klageren er advokat for moderen til et af disse børn. Klageren og hendes klient medvirkede ikke i udsendelsen, men der blev i udsendelsen afspillet uddrag af et bånd fra klientens telefonsvarer, hvorpå klageren havde indtalt en besked.

    I udsendelsen blev båndet tekstet. Ifølge teksten blev der sagt:

    "Ja, hej (navn udeladt), det var jo herligt, det jeg hørte. Det er [J]. Nu skal du høre jeg tror det er bedst jeg går derud sammen med lægeerklæringen, fordi jeg kan jo ikke tage bestemmelser om noget som helst og hvis du vil vente med at anmelde ham, bliver han anholdt på fredag så ville det jo være helt fint.

    

(Interview med advokat Anders Lindholt)

    Vi kan jo også prøve at få den aflyst med den begrundelse at du er syg, men den vil de ikke rigtig .. øh, tror jeg .. den lugter lidt langt væk, men det måske nemmere bare gå derud som jeg startede med.

    

(Interview med advokat Anders Lindholt)

    Det er fantastisk flot det der med Lene Lene Jakobsen har kunnet gøre det.

    

(speak vedrørende en erklæring fra Lene Jakobsen)

    Og .. jeg tænkte på jeg skal jo beskikkes for den lille .. så jeg kan følge sagen .. og du skal nok have et brev med fra mig eller også skal jeg sende et brev derud som ligger der lige efter at du har været oppe og anmelde det .. eller også kan du samtidig sige du jo gerne vil have mig, men vi skal lige snakkes sammen - så kan du svare på , til læge for at få en lægeattest. Vi snakkes ved.

    

Speak: Vi ville gerne have interviewet advokat [J] om denne fremgangsmåde er normal i de samværssager, hun er involveret i , men [J] har ikke ønsket at medvirke i dette program."

    I indslaget i TV-avisen den 15. april 1999 hed det bl.a.:

    

Studiespeak: En af landets mest kendte skilsmisseadvokater bliver nu angrebet af sine egne advokatkollegaer. Et dokumentarprogram har nemlig afsløret, at hun brugte tvivlsomme metoder i forbindelse med i sag om forældremyndighed.

    

(Telefonsvarerbånd)

    Vi kan også prøve at få den aflyst, med den begrundelse at du er syg ..

    

Speak: Advokat [J] opfordrer en klient til at lægge sig syg for at undgå at møde i retten i en samværssag. Opfordringen blev vist i DR-dokumentarprogrammet "Farvel Far" i tirsdags, og i dag reagerede advokatrådet.

    

Kirsten Reimers-Lund, advokat, medl., Advokatrådet: Advokatrådet har i dag drøftet udtalelserne, der fremkom i tv-udsendelsen og har bestemt sig til, at sagen skal indbringes for Advokatnævnet. Vi giver dog naturligvis først advokaten mulighed for at udtale sig.

    

(Billeder fra dokumentarprogrammet "Farvel Far")

    

Speak: Da [F] blev skilt, slog retten fast, at han havde ret til samvær med sin datter. Men moren ville ikke udlevere barnet, selv om fogedretten gav hende stribevis af bøder. [J] var morens advokat, og pludselig blev [F], der her ses med sin nye familie, anklaget for incest mod datteren. En børnesagkyndig undersøgelse frikendte ham for anklagerne, men alligevel meldte moren sin ex-mand til politiet.

    

    

[J]: Hun havde jævnligt haft mavesår, og hun ringer og siger, at jeg kan ikke klare det.

    

Speak: Men du opfordrer hende jo på det her bånd til, hvis du lægger dig syg, så møder jeg op i stedet for dig, og så sker der ikke noget i fogedretten.

    

[J]: Altså jeg siger til hende, så må du komme ned og få en lægeerklæring, og jeg kan møde op. Og det er jo klart, jeg kan ikke tage stilling, når hun ikke er der.

    

Speak: På båndet lyder der som om, at du faktisk opfordrer hende til at melde sig syg.

    

[J]: Jamen, det er jo ikke meningen. Meningen er, at hun kan ikke klare at komme i retten, og så må hun melde sig syg og få en lægeerklæring. Fordi ..

    

Speak: Men du opfordrer hende til det!

    

[J]: Nej, det mener jeg altså ikke.

    

(Telefonsvarerbesked):

    Vi kan også prøve at få den aflyst med den begrundelse at du er syg. Men den vil de jo ikke rigtig tror jeg den lugter lidt langt væk.

    

Speak: Advokatrådet kritiserer også forsøg på at blive barnets advokat samtidig med, at hun repræsenterer moren.

    

K.R.-L.: Advokat vil begære sig beskikket for barnet i straffesagen med henblik på at følge med i sagen. Og der mener vi, at der får man for mange kasketter på, og det er uetisk at sætte sig i en sådan dobbeltrolle.

    

[J] (telefonsvarerbesked): Jeg tænkte på, at jeg skal jo beskikkes for den lille, så jeg kan følge sagen. Og du skal nok have et brev med fra mig, eller også skal jeg sende et derud.

    

[J]: Det er en samtale vi har, fortrolig mellem hende og mig, og sagen er meget opkogt, og selvfølgelig ved nærmere eftertanke vil jeg da også klart sige, at det skal jeg ikke.

     "

    Klageren har vedrørende udsendelsen den 13. april 1999 anført, at udsendelsens tekstning af båndet fra telefonsvareren ikke er helt korrekt, idet visse passager er udeladt og andre passager er ændret.

    Klageren har videre anført, at det er klart urigtigt, når det i udsendelsen blev oplyst, at det fremgår af båndet, at klageren mener det alvorligt, når hun anklager barnets far for incest.

    Klageren har i den forbindelse anført, at hun aldrig har anklaget barnets far for incest, at der ikke findes noget sted på båndet, hvor hun anklager barnets far for noget som helst, og at ordet incest ikke indgår noget sted på båndet.

    Klageren har herudover anført, at udtalelserne på båndet alene er hendes forklaring på konsekvenserne, hvis hendes klient anmelder barnets fra til politiet "begejstringen" skyldes alene, at det pres, barnets mor har haft siden barnet fortalte om diverse besynderlige tiltag fra faderens side nu måske kan finde en afslutning.

    Klageren har derfor i relation til denne udsendelse gjort gældende, at Danmarks Radio ikke har kontrolleret, om de oplysninger, der er givet, er korrekte, at Danmarks Radio ikke har gjort noget forsøg på at finde frem til, om båndet er en del af en helhed eller kan stå alene, således som den blev benyttet i udsendelsen, at Danmarks Radio ikke har udvist kritik over for nyhedskilden, selv om udsagnet kan være farvet af personlig interesse og i skadevoldende hensigt, at Danmarks Radio ikke har efterprøvet oplysningerne, der klart var skadelige, krænkende og agtelsesforringende for klageren, at Danmarks Radio ikke gjorde det klart, hvad der var faktiske oplysninger, og hvad der var kommentarer, at Danmarks Radio burde have kunnet gennemskue, at barnets far ikke kunne have fået politiets tilladelse til at kopiere andet end truslerne, hvorfor Danmarks Radio må have været i ond tro, at det er i strid med god presseskik at anvende et bånd, der indeholder en helt privat samtale mellem an advokat og en klient, og at Danmarks Radio måtte have kunnet forudse, at en udsendelse af pågældende karakter ville give anledning til yderligere negativ presseomtale for klageren.

    Klageren har yderligere anført, at Danmarks Radio ikke har forsøgt at få hendes kommentarer til det omtalte bånd. Danmarks Radio rettede i december 1998 henvendelse til klageren med opfordring til at medvirke i en tv-udsendelse. Klageren afviste at deltage, da der var tale om en verserende specifik sag. I marts 1999 oplyste Danmarks Radio over for klageren, at man havde dokumentation for, at hun havde opfordret sin klient til at melde sin "ex-mand" for incest. Dette gentog Danmarks Radio over for klageren ved en skrivelse af 23. marts 1999, hvoraf tillige fremgik, at klageren havde afvist beskyldningerne.

    Klageren har vedrørende indslaget den 15. april 1999 anført, at det er direkte vildledende kun at afspille et lille stykke af båndoptagelsen, og at det klart fremgår, når hele båndoptagelsen aflyttes, at klageren ikke opfordrer sin klient til at lægge sig syg.

    Klageren har i tillæg hertil anført, at barnets far aldrig har været gift med barnets mor, hvorfor han ikke kan være blevet skilt, og at der ikke er noget i det foreliggende materiale, der berettige til at give så klart vildledende og usande oplysninger i en TV-avis.

    Klageren har desuden anført, at Advokatrådet har udsendt en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at klageren ikke er indbragt for Advokatnævnet.

    Klageren har endelig anført, at det ikke kan være god presseskik ukritisk at anvende et telefonbånd, der er indtalt af en advokat til en klient oven i købet i en sag, der føres for lukkede døre. Et sådant bånd må anses for at være af meget privat art, og burde have givet den ansvarlige grund til at overveje, hvorledes båndet var kommet i barnets fars besiddelse, inden det blev benyttet over for offentligheden.

    Danmarks Radio har i en udtalelse anført, at udsendelsen "Farvel Far" omhandlede proceduren i incestsager med henblik på fædres retssikkerhed og ikke klageren som person eller substansen i samværssagen mellem klagerens klient og klientens barns far. Danmarks Radio har som en del af public-service forpligtelsen til opgave at holde øje med, at advokater som klageren overholder en vis moralsk og etisk standard, og såfremt dette ikke er tilfældet at gøre offentligheden opmærksom herpå. Enhver advokat og især en kendt skilsmisseadvokat som klageren må tåle pressens kritiske søgelys, mens en privat person som klagerens klient naturlivis sikres fuld anonymitet i udsendelsen.

    Danmarks Radio har videre anført, at man er uforstående over for klagerens påstand om, at Danmarks Radio ikke har søgt at efterprøve indholdet af det omtalte bånd hos klageren, da klageren samtidig anfører, at klageren er blevet kontaktet af Danmarks Radio flere gange.

    Danmarks Radio har fremlagt et bilag, der sammenligner tekstningen af telefonsvarerbåndet i udsendelsen med de udlægninger, der er fremkommet fra henholdsvis klageren og dennes advokat. Danmarks Radio har i den forbindelse over for klageren anført, at selv om klageren havde haft ret i påstanden om de mindre, sproglige ændringer samt indholdet af de uforståelige passager på båndet, ville det ikke på afgørende vis ændre klagerens rolle i sagen.

    Danmarks Radio har vedrørende udsendelsen den 15. april 1999 fastholdt, at klagerens klient har anmeldt sit barns far for incest. Danmarks Radio har videre fastholdt, at Lyngby Politi over for journalisten har oplyst, at de overvejede at rejse sigtelse mod klageren for falsk anmeldelse.

    Danmarks Radio har yderligere anført, at man finder det fuldt ud forsvarligt i en nyhedsreportage kun at bringe et mindre uddrag, specielt når der samtidig henvises til den egentlige udsendelse, og at det i et indslag i en nyhedsudsendelse aldrig vil være muligt at fremstille alle aspekter eller bringe enhver dokumentation i fuld udstrækning.

    I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen, Erling Fugl.

Pressenævnet udtaler:

    Pressenævnet kan ikke foretage en bevisførelse, og nævnet kan derfor ikke tage nærmere stilling til karakteren af den henvendelse, klageren har foretaget til Lyngby politi. Nævnet kan heller ikke tage stilling til om Danmarks Radio havde grundlag for bemærkningen om, at Lyngby politi overvejede at sigte klageren og dennes klient for falsk anmeldelse.

    Pressenævnet tager ikke stilling til, hvilken udlægning af beskeden på telefonsvareren, der er korrekt. Nævnet finder, at indholdet af telefonsvarerbåndet af Danmarks Radio kan opfattes som en opfordring til klagerens klient om at anmelde barnets far for misbrug og som en opfordring til urigtig sygemelding.

    Pressenævnet finder således, at Danmarks Radio har haft fornødent grundlag for at betegne klagerens klients henvendelse til politiet om en mulig krænkelse af hendes datter som en anmeldelse for incest.

    Pressenævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at Danmarks Radio har anmodet klageren om at medvirke i dokumentarudsendelsen endda med udtrykkelig angivelse af, at Danmarks Radio ønskede klagerens kommentar til det pågældende bånd fra telefonsvareren. Klageren ønskede ikke at medvirke, og ønskede ikke at blive citeret for bestemte udtalelser, og Pressenævnet finder herefter, at Danmarks Radio har foretaget fornødent med henblik på at overholde forelæggelsesforpligtelsen.

    Pressenævnet finder endvidere ikke grundlag for kritik af indslaget i TV-avisen den 15. april 1999, idet Danmarks Radio søgte og fik en udtalelse fra klageren i relation til de oplysninger, der blev bragt i dette indslag.

    Pressenævnet finder endelig ikke grundlag for at udtale kritik af, at Danmarks Radio har anvendt det pågældende bånd fra klagerens klients telefonsvarer.

    Afsagt den 10. august 1999.