Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Bladet havde bragt en artikel om et ægtepar, der følte sig snydt i forbindelse med et huskøb. Bladet havde søgt at indhente en udtalelse fra ejendomsmægleren. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik, og et krav om genmæle blev ikke taget til følge, idet artiklen ikke indeholdt forkerte faktiske oplysninger.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 70/1999

 

[A], [B] og Nybolig v/[C] har ved advokat Arne Ruskjær klaget til Pressenævnet over forsideomtale og en artikel bragt i Skive Folkeblad den 29. maj 1999, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle (af klagerne benævnt en "berigtigelse").

Omtalen på forsiden lød:

"Snydt for fjordudsigt

- Det er rent bondefangeri og snyd. Så skarpt udtrykker en nybagt husejer sig om den behandling, han har fået af sælgerens ejendomsmægler i forbindelse med en hushandel i bakkerne i Glyngøre i marts.

Huset blev, i følge køberen Jan Bjerregaard, Farsø, især købt på grund af udsigten over Sallingsund. Godt tre uger efter underskrivelsen af slutsedlen begynder håndværkere at opføre et hus på en grund overfor Jan Bjerregaards nye ejendom. Et hus, der tager udsigten over Sallingsund.

- Vi spurgte konkret både sælger og ejendomsmægler, om der var byggeplaner på grunden overfor, og vi fik at vide, at det var der ikke, siger Jan Bjerregaard.

Både han og hans advokat lægger vægt på, at huset blev markedsført og solgt som en villa med udsigt. Derfor mener de, at der er tale om bondefangeri, samt at handlen på den baggrund skal ophæves.

Ejendomsmægler [T] fra Nybolig i Skive, der stod for salget af huset, oplyser, at firmaet ikke udtaler sig i konkrete sager.

Lokalt side 5".

I artiklen på side 5 i bladet hed det bl.a.:

"Vred husejer i Glyngøre: Vi stolede på fagfolkene

- Det kan godt være, at vi har været lidt naive, men vi spurgte konkret både mægler og sælger, om der var byggeplaner på grunden overfor vores nye hus. Vi fik at vide, at det var der ikke, og man må kunne stole på fagfolkene, siger Jan Bjerregaard, Farsø.

I begyndelsen af marts i år skrev han og familien slutseddel på en villa i bakkerne i Glyngøre. En villa, som familien helt overvejende købte på grund af udsigten over Sallingsund.

- Villaen blev markedsført som en udsigtsvilla, og det viser billederne fra ejendomsmægleren også. De kører alle sammen på udsigten, siger Jan Bjerregaard.

- Vi faldt for udsigten, så vi føler os virkelig snydt.

Dagen efter underskrivelsen af slutsedlen modtager teknisk forvaltning i Sallingsund en ansøgning om byggetilladelse til en grund, der ligger overfor Jan Bjerregaards nye hus.

Godt tre uger senere begynder opførelsen af et hus på grunden overfor. Et hus, der stort set tager udsigten over Sallingsund fra familien Bjerregaards hus.

Familien Bjerregaard ønsker gennem sin advokat på baggrund af den mistede udsigt at få handlen ophævet.

- Vi forespørger pænt og ordentligt, om sælger vil ophæve handelen. Hvis ikke, vil vi søge at gøre ejendomsmægler og sælger økonomisk ansvarlige gennem en erstatningssag, siger advokat Christa Westergaard, Advokathuset i Skive.

- Jeg mener, at der er tale om bondefangeri. Ejendommen er slået op og markedsført som en flot ejendom med fjordudsigt. Derfor mener jeg, at ejendomsmægleren har pligt til at undersøge, om der er forhold, der kan ændre den udsigt. Den undersøgelses- og oplysningspligt, som ejendomsmæglere har overfor begge parter, skal tages alvorligt, siger Christa Westergaard."

Artiklen blev ledsaget af et billede, der viste to huse og havde følgende billedtekst:

"Huset i baggrunden tilhører Jan Bjerregaard og hans familie. De købte huset, fordi der var en fantastisk udsigt over Sallingsund, men godt tre uger efter købet begyndte håndværkere at opføre et hus overfor, og derved forsvandt udsigten over sundet."

Klagerne har anmodet bladet om at bringe følgende genmæle (af klagerne benævnt "berigtigelse"):

"Ejendommen Skovbrynet 9, Glyngøre, blev i januar måned 1999 sat til salg hos ejendomsmæglerfirmaet Nybolig, Skive. Den 20. februar 1999 foreviste stats.aut. ejendomsmægler [T] ejendommen for ægtefællerne Bjerregård. Spørgsmål om bebyggelse af grunden ned mod vandet blev nærmere drøftet, herunder blev det oplyst, at området allerede var byggemodnet og udlagt til grunde, og spørgsmålet var alene, hvornår en bebyggelse ville finde sted.

Den 8. marts 1999 kl. 9.30 blev der på Skovbrynet 9 afholdt møde mellem ægtefællerne Bjerregård som købere, ægtefællerne [A] og [B] som sælgere og [T]. Man drøftede på ny et forventet byggeri på nabogrunden, herunder hvilken indflydelse et kommende byggeri ville få på udsigten til vandet. Købsaftalen blev underskrevet og inden ægtefællerne Bjerregård forlod ejendommen, var disse omkring nabogrunden. Kopi af købsaftalen blev herefter tilstillet købernes advokat. Den 11. marts modtog Sallingsund Kommune ansøgning om byggetilladelse på grunden, og tilladelsen blev meddelt den 23. marts 1999. Påskelørdag, den 3. april 1999 fik køber Jan Bjerregård og nogle familiemedlemmer huset forevist på ny, og på dette tidspunkt var man i fuld gang med udgravninger på nabogrunden. Dette gav ikke anledning til indsigelser fra Jan Bjerregårds side. Den 20. maj 1999 om eftermiddagen kom ægtefællerne Bjerregård ind på Nyboligs kontor. De tilkendegav, at de følte sig dårligt behandlet og var blevet snydt, fordi der var blevet opført et hus på nabogrunden, således at der ikke var udsigt tilbage. Ejendomsmægler [T] svarede hertil, at han under drøftelserne med køberne flere gange havde drøftet dette spørgsmål, og Pia Bjerregård indrømmede herefter i overværelse af ejendomsmægler [C], ejendomsmæglerassistent [O] og ejendomsmægler [T], at hun godt kunne huske, at der havde været drøftelse omkring dette spørgsmål. Mødet sluttede med, at køberne ville forlange handlen ophævet eller en erstatning på kr. 150.000,00. Samme dag som artiklen blev bragt i Skive Folkeblad (29/5) modtog sælgerne fra købernes advokat meddelelse om, at køberne på det foreliggende grundlag ikke agtede at underskrive skøde.

Køberne har den 7/6-99 underskrevet skøde på ejendommen og meddelt, at sælgerne må "påregne, at sagen vedrørende den mistede udsigt vil blive yderligere forfulgt."

Skive Folkeblads artikel er den 1/6-99 forelagt for Pressenævnet til udtalelse.

På vegne [A] og [B],

[adresse]

Arne Ruskjær

advokat"

Bladet har afvist at bringe genmælet.

Klagerne har til støtte for klagen over tilsidesættelse af god presseskik anført, at køberne af ejendomme under forevisningen blev orienteret om, at der foran huset og ned mod vandet lå en byggegrund, som på et eller andet tidspunkt måtte forventes bebygget. Det blev med køberne nærmere drøftet, hvilken betydning for udsigten et hus på denne byggegrund ville have.

Klagerne har yderligere anført, at der i et bysamfund som Glyngøre, der har knap 1.700 indbygger, ikke har været tvivl om, hvem sælgerne var, selv om bladet ikke nævnte sælgernes navne.

Klagerne har i den forbindelse anført, at artiklen bygger på udtalelser både i forhold til sælgerne og i forhold til Nybolig, og at det derfor ikke var tilstrækkeligt at kontakte ejendomsmægleren, men at der tillige burde have været rettet henvendelse til sælgerne, inden artiklen blev bragt.

Klagerne har vedrørende ejendomsmæglerfirmaet anført, at en rådgiver, hvad enten der er tale om en ejendomsmægler, advokat eller revisor, ikke uden videre har adgang til at gå til pressen og afgive udtalelser på vegne den pågældende kunde. En naturlig henvendelse ville bestå i, at man retter henvendelse til kunden og spørger, hvorvidt man er indforstået med, at ejendomsmæglerfirmaet afgiver en udtalelse.

Klagerne har til støtte for kravet om genmæle anført, at artiklen er særdeles krænkende.

Klagerne har bl.a. fremlagt et billede taget fra terassen på den købte ejendom. Billedet viser et hus under opførelse på en nabogrund, og at der stadig er en vis fjordudsigt.

Bladet har i en udtalelse anført, at der er tale om journalistisk set særdeles vedkommende artikler, som med et konkret eksempel omhandler en problemstilling, som nuværende og kommende boligejere må være levende optaget af.

Bladet har videre anført, at bladet lagde vægt på at indhente kommentarer hos den af køberen stærkt kritiserede ejendomsmægler. Det var selvfølgelig avisens klare hensigt at bringe kritik og svar i samme artikel. Imidlertid meddelte ejendomsmægleren, at man ikke ønskede at kommentere sagen. Denne oplysning skrev bladet naturligvis på forsiden i forbindelse med artiklen.

Bladet har yderligere anført, at det ikke kan være kritisabelt at lade en kritiker bringe hård kritik, når den kritiserede part er blevet forelagt artiklen med henblik på en udtalelse.

Bladet har i tilknytning hertil anført, at ejendomsmægleren at dømme efter det fremlagte i sagen i høj grad havde noget på hjerte. Desuagtet valgte han at sige "ingen kommentar" og søgte ikke at kontakte sælgerne for at "få lov" til at udtale sig.

Bladet har endelig anført, at bladet viste alle rimelige hensyn i forhold til sælgerne ved hverken at nævne deres navn eller adresse.

Bladet har vedrørende klagernes krav om berigtigelse anført, at dette på ingen måde hører under medieansvarslovens genmæleregler.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at Pressenævnet ikke har mulighed for at foretage en bevisførelse om, hvad køberne af huset blev orienteret om i forbindelse med købet.

Pressenævnet konstaterer, at bladet har søgt at indhente en kommentar fra den, der blev kritiseret i artiklen, nemlig ejendomsmægleren. Da denne ikke ønskede at udtale sig til bladet, finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik af bladet. Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at ejendomsmægleren i den foreliggende situation må være nærmest til at indhente en tilladelse fra sin klient til at udtale sig, såfremt han finder, at en sådan tilladelse er nødvendig i den konkrete situation.

Vedrørende det krævede genmæle finder Pressenævnet, at artiklen ikke indeholder forkerte faktiske oplysninger, men blot ikke gengiver klagernes oplysninger om, hvad køberne var blevet orienteret om. Da genmælet i øvrigt ikke er begrænset til faktiske oplysninger, men indeholder kommentarer og vurderinger, tiltræder nævnet, at bladet har afvist at bringe det krævede genmæle.

Afsagt den 10. august 1999.