Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning for anbringelse af rørledninger på søterritoriet


I. Almindelige bemærkninger.

Etablering af faste anlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra staten. Dette følger af statens højhedsret over søterritoriet. Sådan tilladelse meddeles almindeligvis af ministeriet for offentlige arbejder. Endvidere kan tilladelse være fornøden i henhold til særlig lovbestemmelse. Ifølge § 46 i lov om lodsvæsenet, lovbekendtgørelse nr. 244 af 29. juli 1964, jfr. bekendtgørelse nr. 270 af 12. august 1954 om kontrol m.m. af foranstaltninger til vejledning for sejladsen i de danske farvande, må man således ikke uden tilladelse eller godkendelse fra forsvarsministeriet, der i henhold til nævnte bekendtgørelse har delegeret sin myndighed til farvandsdirektoratet, anbringe genstande i farvandene, der kan virke hindrende for sejladsen. Herved henvises også til § 5, stk. 4, i lov om skibsfartens betryggelse, lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. august 1965, samt § 4, stk. 1 i lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri.

Tilladelse til udlægning af stærkstrømskabler, telegrafkabler, telefonkabler, spildevandsledninger, andre afløbsledninger, vandledninger m.v. meddeles af ministeriet for offentlige arbejder efter forudgående kontakt med en række berørte myndigheder. For så vidt angår rørledninger, er man enedes om at meddele nedenstående almindelige retningslinier for udfærdigelse af andragende om tilladelse til en sådan lednings etablering og for udformning af ledningsanlægget.

Endvidere angives nogle af de vilkår, som almindeligvis kan forventes fastsat for en tilladelse. Det fremhæves, at generelt gældende regler ikke kan fastsættes, da de lokale forhold, særlige besejlingsmæssige hensyn, specielle fiskeriinteresser m.v. kan motivere skærpede og yderligere krav. Ligeledes kan omstændighederne tilsige, at en fravigelse fra de angivne retningslinier tages under overvejelse.

II. Andragende om tilladelse.

Andragende med tilhørende bilag om tilladelse til etablering af en rørledning indgives i 7 eksemplarer i så god tid som muligt inden anlæggets udførelse til ministeriet for offentlige arbejder, Frederiksholms Kanal 27, 1220 København K.

Ledningens nøjagtige placering vises på et udsnit af søkort, eventuelt på et målebordsblad.

Det er væsentligt, at man allerede på det indledende projektstadium tager hensyn til, at ledningen så vidt muligt skal placeres på steder, hvor gener for sejlads, fiskeri m.m. er begrænsede (f.eks. undgå ankerpladser). Endvidere skal ledningen så vidt muligt placeres i eller i nærheden af eventuelt eksisterende ledningstraceer, dog med tilbørlig hensyntagen til de eksisterende ledningsanlæg. Særligt erindres om sikkerhedshensynet ved arbejder i nærheden af stærkstrømskabler og de herom gældende regler. Der bør optages kontakt med ejerne af eksisterende ledningsanlæg om det påtænkte nyanlæg, ligesom det anses for formålstjenligt at kontakte den stedlige fiskerikontrol, for at denne med de lokale fiskere kan finde frem til den for fiskerne bedste placering af den påtænkte udløbsledning. Der tænkes herved særlig på ledningens retning, længde og afslutningspunkt samt eventuel fylds placering.

Ansøgningen, der bør indeholde en beskrivelse af ledningens konstruktion og udformningen af eventuelt udløbsbygværk, skal være bilagt et projekt til det pågældende anlæg, herunder detailtegninger, der viser ledningens længde og placering i havbunden med koteangivelse samt udformning af udløbsbygværk og ballast. Det bør af beskrivelsen for en spildevandsledning fremgå, at projektet søger at samle udledningen fra området (f.eks. inden for samme kommune eller ved samme afgrænsede recipient) til så få udløb som muligt. Rapport om eventuel foretagen recipientundersøgelse eller om andre foretagne undersøgelser bør vedlægges i 3 eksemplarer.

III. Forholdet til lov om miljøbeskyttelse.

Lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse kapitel 4 og de i henhold til denne lov udfærdigede bestemmelser, jfr. således bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974 om behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet m.v., indeholder bestemmelser om, hvorledes tilladelse til udledning af spildevand til havet opnås. Ved spildevand forstås alt vand, også regnvand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder, bebyggelse i øvrigt samt fra befæstede arealer. Tilladelse til udledning af spildevand meddeles normalt af amtsrådet - i hovedstadsområdet af hovedstadsrådet - men undertiden også af kommunalbestyrelsen, jfr. ovennævnte bekendtgørelse af 29. marts 1974. En afgørelse om tilladelse til udledning kan indbringes for miljøstyrelsen og i visse tilfælde for miljøankenævnet, hvis den vedrører en kommunes eller en erhvervsvirksomheds spildevandsanlæg. Sagen om tilladelse til spildevandsudledning samordnes med sagen om tilladelse til anbringelse af en rørledning på søterritoriet på den i det følgende angivne måde.

Tilladelse til anbringelse af en spildevandsledning på søterritoriet kan ikke gives, før den i henhold til miljøbeskyttelsesloven og ovennævnte bekendtgørelse kompetente myndighed har afgivet en udtalelse, der ikke taler imod det ansøgtes imødekommelse. Såfremt tilladelse til etablering af rørledningen kan gives, inden egentlig tilladelse til spildevandsudledningen foreligger, vil dette ske på vilkår, at udledningstilladelse efter miljøloven opnås.

Tilladelse til etablering af spildevandsudløbsledninger på søterritoriet gives, for så vidt angår miljømæssige forhold, på følgende vilkår:

1. Spildevandanlægget må kun benyttes på de vilkår, som er fastsat i henhold til miljøbeskyttelsesloven, herunder om spildevandets mængde og sammensætning, om forudgående rensning og om kontrolforanstaltninger.

2. Anlæggets etablering må ikke påbegyndes, før den i miljøbeskyttelsesloven fastsatte klagefrist på 4 uger er udløbet eller, hvis klage finder sted, før der foreligger en af klagemyndigheden meddelt tilladelse.

IV. Forholdet til dumpningsloven.

Lov nr. 290 af 7. juni 1972 om foranstaltninger mod forurening af havet med andet end olie (dumpningsloven), som trådte i kraft den 7. april 1974, indeholder et forbud mod dumpning. Ved dumpning forstås enhver bortskaffelse af stoffer eller materialer ved udkastning, udtømning eller sænkning i havet fra eller sammen med skibe, fly eller platforme. Efter bemyndigelse fra miljøministeren kan miljøstyrelsen under visse nærmere betingelser meddele tilladelse til dumpning.

Klapning, hvorved forstås deponering af opgravet havbundsmateriale andetsteds på havbunden, betragtes også som dumpning. Såfremt der i forbindelse med anbringelse af en rørledning på søterritoriet skal foretages klapning, er det således nødvendigt at indhente særlig tilladelse hertil. Denne tilladelse meddeles dog af farvandsdirektoratet.

Ansøgning til farvandsdirektoratet kan indsendes til ministeriet for offentlige arbejder sammen med ansøgning om tilladelse til anbringelse-af rørledningen. Ansøgningen skal blandt andet indeholde følgende oplysninger, der er nødvendige til vurdering af, om tilladelse kan gives:

Forslag til klapplads (eventuelt alternative pladser), bilagt udtalelser fra de lokale fiskeriforeninger, klapmaterialets mængde i kubikmeter, sedimentets art (ler, mudder, sand m.v.), gravemateriellets art (spandkædemaskine, sandsuger m.m.), tidspunktet for arbejdets påbegyndelse og afslutning (af hensyn til eventuel nærliggende badestrande, sommerhusområder lystbådehavne m.m.).

Farvandsdirektoratet indhenter til vurdering af ansøgningen eventuelt en udtalelse fra miljøstyrelsen, som om fornødent anmoder om supplerende oplysninger, herunder analyseresultater til belysning af sedimentets fysiske og kemiske egenskaber (f.eks. tørstof, glødetab samt tungmetallerne kviksølv, cadmium, nikkel, crom, bly, kobber, zink, sølv og arsen).

V. Projektets udformning.

1. Ledningen med forankring skal nedgraves eller nedspules i havbunden til erosionssikker dybde i hele sin længde. Hvor fiskeri med bundskrabende redskaber eller sejladsmæssige forhold gør det påkrævet, kan der stilles skærpede krav til nedgravningsdybden og udløbsbygværkets udformning. Hvis ledningen undtagelsesvis tillades udlagt på en ankerplads, skal den nedgraves til ankersikker dybde, og udløbsbygværket udformes ankersikkert. Fyld, der oplægges langs ledningen, skal spredes således, at dybdeforholdene på stedet ikke ændres væsentligt.

2. Ledningen skal, såfremt der er risiko for, at den kan flyde op, belastes med et korrosionsbestandigt materiale, der er fastgjort til ledningen på en sådan måde, at den er sikret mod opstigning, og de projekterende skal ved fremsendt projektmateriale dokumentere, at ledningen ikke - alle forhold taget i betragtning (som f.eks. indtrædende el-stop, mekanisk pumpestop, for hurtig pumpestart m.v. med deraf følgende risiko for luftfyldning) - kan flyde op. Det overdækkende fyldmateriale kan i almindelighed ikke medregnes som sikkerhed mod ledningens opstigning.

Ledningen skal derfor i givet fald forsynes med forsvarligt fastgjorte ballaste med en effektiv vægt, svarende til mindst 80 pct. opdrift af en luftfyldt ledning, for så vidt der ikke udføres en »trykudligningsbrønd« eller anden sikkerhedsforanstaltning, der kan godkendes.

3. Udløbsbygværket for spildevandsledninger eller lignende anlægsdele skal udformes på en sådan måde, at ingen del af anlægget rækker mere end højst 20 cm op over havbunden.

Ved udløbsbygværket skal selve ledningen tildækkes til overkant + 10 cm med tilført meget groft sand eller perlegrus. Den efterfølgende opfyldning skal foretages med et materiale, svarende til groft ral, som danner fundament for udløbsarrangementet. Derudover skal der til sikring mod bunderosion udgraves for og plant med havbunden udlægges groft stenmateriale (ral og håndsten). Dette bundsikringsmateriale udlægges i et omfang (d = 6,0 m) og i en tykkelse (40-60 cm), der afpasses efter de stedlige dybde- og strømforhold samt udstrømningen fra udløbsåbninger.

4. Ledningerne skal udføres med et enkelt udløb og udformes således, at der fremkommer en jævn forhøjning uden skarpe kanter. For så vidt der ved spildevandsledninger tillades anvendt diffusorer, skal de udføres af et sådant materiale og på en sådan måde, at de er til mindst muligt fare for sejladsen. Det bør imidlertid i alle tilfælde tilstræbes, at antallet af diffusorer begrænses mest muligt.

VI. Afmærkning.

I medfør af lov om lodsvæsenet, jfr. forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 270 af 12. august 1954 om kontrol m.m. af foranstaltninger til vejledning for sejladsen i de danske farvande § 2, er det forbudt uden tilladelse eller godkendelse fra farvandsdirektoratet at fortage afmærkning af farvandene.

Såfremt hensynet til skibsfarten eller fiskeriet gør det nødvendigt, vil der blive stillet krav om, at ledningen afmærkes med båker i land.

Vedrørende afmærkning af ledninger stilles følgende vilkår:

1. Senest 6 uger forinden udlægningen af ledningen gives der farvandsdirektoratet meddelelse herom med henblik på eventuel etablering af midlertidig afmærkning under arbejdets udførelse.

2. Ved etablering af permanent afmærkning af ledningen skal der optages forhandling med farvandsdirektoratet senest 6 uger før afmærkningens etablering.

3. Alle omkostninger i forbindelse med ledningens afmærkning afholdes af ledningsejeren.

4. Ledningen skal efter udlægningen kunne påvises på stedet af hensyn til farvandsdirektoratets kontrol med, at ledningsarbejdet opfylder de stillede vilkår. Nærmere aftale herom træffes ved direkte henvendelse til farvandsdirektoratet.

VII. Oplysninger til brug ved bekendtgørelse for skibsfarten.

1. Senest 4 uger forinden tilstilles der farvandsdirektoratet meddelelse om tidspunktet for arbejdets påbegyndelse og afslutning. Meddelelsen skal ledsages af en kort arbejdsbeskrivelse og en tidsplan.

2. Umiddelbart efter, at arbejdet på søterritoriet er afsluttet, skal der gives farvandsdirektoratet meddelelse herom (eventuelt telefonisk) med henblik på underretning af skibsfarten.

3. Endvidere skal der ved arbejdets afslutning til farvandsdirektoratet indsendes en ajourført plan over den udlagte ledning med angivelse af de korrekte vanddybder over anlægget samt eventuel afmærkning.

VIII. Vilkår i øvrigt.

1. Der må ikke uden ministeriet for offentlige arbejders forudgående tilladelse foretages ændringer af det godkendt anlæg.

2. Ledningsejeren er forpligtet til at vedligeholde anlægget i forsvarlig stand og til for egen regning at fjerne ledningen med tilbehør fuldstændigt, såfremt den ikke længere benyttes, såfremt den ødelægges og ikke istandsættes, eller forholdene i øvrigt efter ministeriets skøn gør dette nødvendigt.

3. Tilladelsen skal være udnyttet senest 1 år efter dens udfærdigelse. I modsat fald bortfalder den uden særskilt tilbagekaldelse.

4. Hvis tilladelsen er tidsbegrænset, skal ledningen ved fristens udløb fjernes ved ejerens foranstaltning og for dennes regning. Ønskes en fastsat frist forlænget, må andragende herom indsendes i god tid inden fristens udløb.

5. Til sikkerhed for opfyldelse af visse vilkår skal der på de ejendomme, der betjenes af ledningen, tinglyses en deklaration med prioritet forud for alle pantehæftelser og byrder med ministeriet for offentlige arbejder som påtaleberettiget, hvilken deklaration skal indsendes til ministeriet i tinglyst, anmærkningsfri stand. Deklarationen skal altid omfatte foranstående vilkår 1 og 2 under nærværende afsnit VIII. Den enkelte tilladelse bestemmer, om yderligere vilkår skal optages i deklarationen.

Såfremt der til ministeriet indsendes en tingbogsattest for vedkommende ejendom(me), vil ministeriet i hvert enkelt tilfælde overveje, om deklarationen vil kunne respektere tidligere på ejendommen tinglyste byrder helt eller delvis (pantehæftelser kan ikke respekteres).

Kravet om tinglysning af deklaration gælder ikke kommunale anlæg.

----------

Det bemærkes, at tilladelsen ingen tilkendegivelse indeholder om ledningens stabilitet, konstruktionens sikkerhed m.v. og ikke fritager ejeren for et i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eventuelt opstående civilretligt ansvar.

----------

Ministeriets vejledning af 10. juli 1972 for anbringelse af rørledninger på søterritoriet ophæves.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 18. maj 1977.

Kjeld Olesen.

/F. Reidar Jørgensen.

Officielle noter

Ingen