Lovgivning forskriften vedrører
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler eller aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde(*)


I medfør af § 2, stk. 3, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 26. juni 1987 som bl.a. ændret ved lov nr. 482 af 24. juni 1992, samt § 2, stk. 3, i lov om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, jf. lov nr. 963 af 9. december 1992, fastsættes:

§ 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på udlændinge, der er statsborgere i en stat, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab (EF-statsborgere), eller udlændinge, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-statsborgere), jf. dog § 4, for så vidt de pågældende i henhold til Fællesskabets regler eller aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde her i landet udfører lønnet beskæftigelse, udøver selvstændig erhvervsvirksomhed, udfører eller modtager tjenesteydelser eller efter endt beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed har ret til at blive boende her i landet.

Stk. 2. Bestemmelserne finder endvidere anvendelse på følgende medlemmer af en sådan persons familie uanset disses nationalitet:

  • 1) Ægtefælle og deres efterkommere, der er under 21 år, eller som forsørges af den pågældende.
  • 2) Personer, der er beslægtede i opstigende linie med EF- eller EØS-statsborgeren eller dennes ægtefælle, når de forsørges af den pågældende.

Stk. 3. Andre familiemedlemmer, som forsørges af EF- eller EØS-statsborgeren, og som i hans hjemland har været optaget i hans husstand, kan anses for omfattet af denne bekendtgørelse, hvis de også her i landet hører til EF- eller EØS-statsborgerens husstand.

§ 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder tillige anvendelse på:

  • 1) EF- eller EØS-statsborgere, der modtager invalide-, førtids- eller alderspension eller erstatning i anledning af arbejdsulykke eller erhvervssygdom, der er af en sådan størrelse, at de pågældende under opholdet her i landet ikke vil falde det sociale system til byrde.
  • 2) EF- eller EØS-statsborgere, der i øvrigt råder over tilstrækkelige midler til at undgå, at de pågældende under opholdet her i landet vil falde det sociale system til byrde.
  • 3) Følgende medlemmer af en sådan persons familie uanset disses nationalitet:
  • a) Ægtefælle og deres forsørgelsesberettigede efterkommere.
  • b) Personer, der er beslægtede i opstigende linie med EF- eller EØS-statsborgeren eller dennes ægtefælle, når de forsørges af den pågældende.

Stk. 2. Derudover finder bekendtgørelsen anvendelse på EF- eller EØS-statsborgere, der er indskrevet her i landet ved en godkendt erhvervskompetencegivende uddannelse, samt ægtefælle og deres forsørgelsesberettigede børn uanset disses nationalitet.

§ 3. Bestemmelserne om ægtefæller finder endvidere anvendelse i tilfælde, hvor en person over 18 år samlever på fælles bopæl i fast samlivsforhold af længere varighed med en EF- eller EØS-statsborger over 18 år.

Stk. 2. Udstedelse af EF/EØS-opholdsbevis eller opholdstilladelse, jf. § 14, til en samlever kan i overensstemmelse med udlændingelovens regler herom betinges af, at den person, der bor i Danmark, påtager sig at forsørge ansøgeren, og at den person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil.

§ 4. For statsborgere fra Finland, Island, Norge og Sverige gælder udlændingelovens bestemmelser. Statsborgere fra de nævnte lande, der opfylder betingelserne herfor, kan indgive ansøgning om EF/EØS-opholdsbevis og herved erhverve rettigheder efter reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 5. Det er en betingelse for udstedelse af EF/EØS-opholdsbevis, at udlændingen tager fast bopæl i Danmark.

§ 6. EF/EØS-opholdsbevis udstedes til en EF- eller EØS-statsborger, der ved erklæring fra en arbejdsgiver godtgør at have lønnet beskæftigelse her i landet eller godtgør at have påbegyndt selvstændig erhvervsvirksomhed eller tjenesteydelse eller at være modtager af tjenesteydelser her i landet.

§ 7. EF/EØS-opholdsbevis udstedes til en EF- eller EØS-statsborgers familiemedlemmer, der selv er EF- eller EØS-statsborgere, når de godtgør deres slægtskabsforhold til en af § 6 omfattet EF- eller EØS-statsborger.

§ 8. EF/EØS-opholdsbevis udstedes til en EF- eller EØS-statsborger,

  • 1) der ophører med lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, efter at han har opnået den i lov om folkepension fastsatte alder for oppebærelse af folkepension, forudsat at han har haft lønnet beskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet i mindst 12 måneder forud herfor samt uafbrudt har haft fast ophold her i de sidste tre år,
  • 2) der på grund af vedvarende arbejdsudygtighed må ophøre med lønnet beskæftigelse eller med at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, såfremt han i mindst de sidste to år uafbrudt har opholdt sig i landet. Der stilles dog ikke krav om opholdets varighed, såfremt arbejdsudygtigheden skyldes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, der giver ret til en vedvarende ydelse, der helt eller delvis udredes af en dansk myndighed,
  • 3) der efter tre års fast ophold og lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet har lønnet beskæftigelse eller udøver en selvstændig erhvervsvirksomhed på en anden medlemsstats område, men bibeholder sin bopæl her i landet, hvortil han vender hjem dagligt eller mindst en gang om ugen.

Stk. 2. Beskæftigelses- eller virksomhedsperioder, som en person, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, har haft i en anden medlemsstat, betragtes med hensyn til erhvervelse af de rettigheder, der nævnes i stk. 1, nr. 1 og 2, som tilbagelagt her i landet.

Stk. 3. I de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte tilfælde stilles der ikke krav om opholdets varighed eller varigheden af den lønnede beskæftigelse eller den selvstændige erhvervsvirksomhed, hvis lønmodtagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes ægtefælle er dansk statsborger eller har mistet sin danske indfødsret ved indgåelse af ægteskabet.

Stk. 4. En EF- eller EØS-statsborger, der har opholdsret i medfør af stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, kan inden for de første 2 år efter rettens erhvervelse forlade landet, uden at hans ret derved berøres.

§ 9. EF/EØS-opholdsbevis udstedes endvidere til EF- eller EØS-statsborgere, der er familiemedlemmer til en af § 8 omfattet EF- eller EØS-statsborger, når de bor sammen med ham eller boede sammen med ham ved hans død.

§ 10. EF/EØS-opholdsbevis i henhold til § 2, stk. 1, udstedes til en EF- eller EØS-statsborger, såfremt ansøgeren og dennes ledsagende familie godtgør at råde over indtægter enten fra invalide-, førtids- eller alderspension eller erstatning i anledning af arbejdsulykke eller erhvervssygdom eller fra midler, der mindst svarer til kontanthjælpen til en tilsvarende familie omfattet af bistandslovens § 37, stk. 2 eller stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 5.

Stk. 2. EF/EØS-opholdsbevis i henhold til § 2, stk. 2, udstedes til EF- eller EØS-statsborgere, der er indskrevet her i landet ved en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er godkendt som støtteberettigende i henhold til lov om Statens Uddannelsesstøtte. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende afgiver en erklæring om, at denne råder over tilstrækkelige midler til sit og sin families underhold uden at falde det offentlige til byrde.

Stk. 3. Udstedelse af EF/EØS-opholdsbevis efter stk. 1 og 2 kan betinges af, at den pågældende tegner en sygeforsikring, der dækker perioden, indtil den pågældende opnår ret til ydelser efter lov om offentlig sygesikring, lov om sygehusvæsenet samt lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.

§ 11. EF/EØS-opholdsbevis udstedes til en EF- eller EØS-statsborgers familiemedlemmer, der selv er EF- eller EØS-statsborgere, når de godtgør deres slægtskabsforhold til en af § 10 omfattet EF- eller EØS-statsborger.

§ 12. EF/EØS-opholdsbevis udstedes således:

  • 1) Til de af § 1 omfattede EF- eller EØS-statsborgere: For mindst fem år, medmindre der ansøges om tilladelse for et kortere tidsrum.
  • 2) Til de af § 2, stk. 1, omfattede EF- eller EØS-statsborgere: For fem år eller først for to år og derefter for tre år, medmindre der ansøges om tilladelse for et kortere tidsrum.
  • 3) Til de af § 2, stk. 2, omfattede EF- eller EØS-statsborgere: For et tidsrum svarende til varigheden af den uddannelse, der danner grundlag for opholdet, jf. § 10, stk. 2, dog højst for et år ad gangen.

Stk. 2. Hvis ansøgeren skal beskæftiges som lønmodtager i mere end tre måneder, men under et år, udstedes opholdsbeviset for beskæftigelsens forventede varighed. Hvis beskæftigelsesperioden hos samme arbejdsgiver faktisk varer længere end et år, udstedes et opholdsbevis for fem år regnet fra beskæftigelsens begyndelse.

Stk. 3. Såfremt ansøgeren er modtager eller yder af tjenesteydelser, udstedes opholdsbeviset for ydelsens forventede varighed.

Stk. 4. Opholdsbevis til en EF- eller EØS-statsborgers familiemedlemmer, der selv er EF- eller EØS-statsborgere, udstedes således, at det udløber samtidig med hovedpersonens.

§ 13. Efter fem års fast ophold udstedes tidsubegrænset EF/EØS-opholdsbevis, medmindre der ansøges om forlængelse for et kortere tidsrum. Dette gælder dog ikke for studerende og deres familie omfattet af § 2, stk. 2.

Stk. 2. Forlængelse af et opholdsbevis udstedt for fem år i henhold til § 12, stk. 1, nr. 1, kan indskrænkes til 12 måneder, såfremt ansøgeren er uforskyldt arbejdsløs og har været dette i de sidste 12 måneder. Yderligere forlængelse forudsætter da, at det godtgøres, at betingelserne i § 6 på ny er opfyldt.

§ 14. Opholdstilladelse med ret til at udøve lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed udstedes til en EF- eller EØS-statsborgers familiemedlemmer, der ikke selv er EF- eller EØS-statsborgere, når de godtgør de i § 7 eller § 11 nævnte krav, og at de i hjemlandet eller et senere opholdsland har levet i fælles husholdning med en af § 6 eller § 10 omfattet person eller forsørges af denne.

Stk. 2. Opholdstilladelse udstedes endvidere til de i stk. 1 nævnte familiemedlemmer til en af § 8 omfattet EF- eller EØS-statsborger, når de bor sammen med ham eller boede sammen med ham ved hans død.

Stk. 3. Opholdstilladelse udstedes og forlænges således, at den udløber samtidig med hovedpersonens EF/EØS-opholdsbevis. Er hovedpersonen død, og det af stk. 1 omfattede familiemedlem har bevaret retten til at blive boende, jf. stk. 2 eller § 17, udstedes tilladelsen for de i § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, nævnte tidsrum.

§ 15. En EF- eller EØS-statsborgers familiemedlemmer, som er under 18 år, og som har fast bopæl hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for opholdsbevis eller opholdstilladelse.

§ 16. Et tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis eller en opholdstilladelse, jf. § 14, kan inddrages eller nægtes forlænget, når grundlaget for udstedelsen ikke længere er til stede. Inddragelse eller nægtelse af forlængelse kan dog ikke finde sted, når indehaveren ikke længere har beskæftigelse enten som følge af midlertidig arbejdsudygtighed på grund af sygdom eller ulykke eller som følge af uforskyldt arbejdsløshed, jf. dog § 13, stk. 2.

Stk. 2. Et EF/EØS-opholdsbevis eller en opholdstilladelse, jf. § 14, kan endvidere inddrages eller nægtes forlænget, når udvisning kan finde sted efter udlændingelovens kapitel 4.

Stk. 3. Et EF/EØS-opholdsbevis kan ikke inddrages eller nægtes forlænget, når en statsborger fra et medlemsland, som har udøvet erhvervsmæssig beskæftigelse her i landet, ønsker at påbegynde en erhvervskvalificerende uddannelse, og der består en sammenhæng mellem den tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse og det pågældende studium.

§ 17. Et EF/EØS-opholdsbevis eller en opholdstilladelse, jf. § 14, kan endvidere inddrages eller nægtes forlænget, når den af § 6 omfattede person, hvorfra vedkommendes ret hidrører, er afgået ved døden. Dette gælder dog ikke, hvis

  • 1) afdøde ved sin død havde opholdt sig her i landet i mindst to år, eller
  • 2) døden skyldtes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, eller
  • 3) afdødes overlevende ægtefælle er dansk statsborger eller har mistet sin danske indfødsret ved indgåelse af ægteskab med afdøde.

Stk. 2. § 8, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18. En opholdstilladelse kan i øvrigt, bortset fra de i § 14, stk. 3, nævnte tilfælde, inddrages eller nægtes forlænget, når opholdsbeviset for hovedpersonen bortfalder, inddrages eller nægtes forlænget.

§ 19. En opholdstilladelse udstedt til familiemedlemmer til en af § 10 omfattet person, kan ikke forlænges, når denne afgår ved døden.

§ 20. EF/EØS-opholdsbevis og opholdstilladelse udstedes af Direktoratet for Udlændinge.

Stk. 2. Ansøgning indgives til Direktoratet for Udlændinge. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for København, Frederiksberg eller Københavns Amt, kan ansøgning dog indgives til Direktoratet for Udlændinge gennem vedkommende politimester, såfremt ansøgeren ønsker det.

Stk. 3. Ansøgning skal indgives inden udløbet af et gældende visum, eller inden pligten til at have tilladelse indtræder, jf. udlændingelovens § 2, stk. 1. Ansøgning om forlængelse skal indgives inden 15 dage før tilladelsens udløb.

§ 21. Afgørelsen af, om et EF/EØS-opholdsbevis eller en opholdstilladelse bør udstedes, forlænges eller afslås, træffes hurtigst muligt og senest seks måneder efter ansøgningens indgivelse.

Stk. 2. Et afslag skal begrundes, medmindre hensynet til statens sikkerhed er til hinder herfor.

§ 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1994.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 20 af 18. januar 1984 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af De europæiske Fællesskabers regler, ophæves.

Indenrigsministeriet, den 22. august 1994

Birte Weiss

/ Claes Nilas

Officielle noter

(*) I bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet med senere ændringer og Kommissionens forordning nr. 1251/70/EØF af 29. juni 1970 om arbejdstagerens ret til at blive boende på en medlemsstats territorium efter at have haft beskæftigelse der. Ifølge artikel 189 i EØF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark.

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiver nr. 64/221/EØF, 68/360/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF.