Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Cirkulære om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

(Til samtlige ministerier mv.)

 

1. Finansministeriet og centralorganisationerne har den 29. maj 2002 indgået den som bilag 1 vedlagte aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Aftalen afløser aftalen af 14. juni 1993.

For ansatte, der ikke er omfattet af centralorganisationernes forhandlingskompetence, henvises til lovbekendtgørelse nr. 385 af 11. maj 1994 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven), som ændret ved lov nr. 138 af 25. marts 2002, jf. bilag 2 og 3.1)

Aftalen og loven gælder ikke for personer, der er omfattet af sømandsloven, jf. Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 365 af 9. juni 1993 om rederens pligt til at indgå skriftlig kontrakt med den søfarende om ansættelsesvilkårene.

2. Aftalen er ændret for at sikre fortsat overensstemmelse med direktiv nr. 91/533 af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet, som det er fortolket ved EF-domstolens præjudicielle afgørelse af 8. februar 2001 (C-350/99).

Det er således nu i aftalens § 2, stk. 1, fastsat, at arbejdstageren ikke kun skal have oplysning om de under nr. 1 10 opregnede forhold, men om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet.

3. For nærmere oplysning om, hvilke vilkår der herefter vil være omfattet af oplysningspligten, henvises til Beskæftigelsesministeriets vejledning vedrørende den tilsvarende ændring af ansættelsesbevisloven. Vejledningen findes på ministeriets hjemmeside (www.bm.dk).

Det bemærkes, at Beskæftigelsesministeriet i tilknytning til vejledningen har tilkendegivet, at loven bl.a. indebærer, at en eventuel pligt til over-/merarbejde skal fremgå direkte af ansættelsesbeviset, og at der derfor bør udarbejdes nye ansættelsesbeviser/tillæg til eksisterende ansættelsesbeviser til ansatte, for hvem der gælder en sådan pligt, uden at det i dag udtrykkeligt er anført i ansættelsesbeviset.

4. Ifølge aftalens § 5 kan oplysninger om vilkårene for ansættelsesforholdet gives i de dokumenter og på den måde, der er nævnt i loven. Der henvises til Beskæftigelsesministeriets vejledning.

5. Aftalen træder i kraft den 1. juli 2002.

For aftaler om ansættelsesforhold, der indgås den 1. juli 2002 eller senere, udfærdiges ansættelsesbeviset som anført i aftalen.

For så vidt angår aftaler om ansættelsesforhold, som er indgået før den 1. juli 2002, og som fortsat består efter denne dato, følger det af henvisningen i aftalens § 7, stk. 2, til overgangsbestemmelserne i ansættelsesbevislovens § 8,

at arbejdstagere, der er ansat den 1. juli 1993 eller senere, senest 1 måned efter aftalens ikrafttræden skriftligt skal have oplysning om eventuelle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, som arbejdstageren ikke allerede har fået oplysning om skriftligt, samt

at arbejdstagere, der er ansat før den 1. juli 1993, fortsat har ret til efter anmodning at få de tilsvarende oplysninger senest 2 måneder efter, at anmodningen er fremsat.

6. Opmærksomheden henledes på aftalens § 6, hvorefter sag om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt, kan rejses efter de sædvanlige fagretlige regler, hvis arbejdstageren efter udløbet af de fastsatte frister skriftligt har anmodet arbejdsgiveren om de manglende oplysninger, og arbejdsgiveren herefter ikke giver oplysningerne inden for en frist af 15 dage fra modtagelsen af anmodningen.

7. Den eksisterende formular til ansættelsesbreve for overenskomstansatte, jf. Finansministeriets cirkulære af 28. september 1999, vil blive revideret i overensstemmelse med ændringen af aftalen.

8. Cirkulæret har virkning fra den 1. juli 2002. Samtidig ophæves cirkulære af 28. juni 19932)  om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 14. juni 2002

P.M.V.
E.B.
Dorte Sølling


Bilag 1

Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Under henvisning til direktiv nr. 91/533 af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT 1991 L 288 side 32) og lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet indgås følgende aftale:

§ 1. Aftalen omfatter tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte samt ansatte i henhold til overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende organisationer eller tilsluttede organisationer, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer.

    Stk. 2. Aftalen omfatter ikke ansatte, der ved bekendtgørelse undtages fra lovgivningen om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

§ 2. Arbejdsgiveren skal give arbejdstageren oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, herunder mindst om følgende forhold:

1) Arbejdsgiverens og arbejdstagerens identitet.

2) Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at arbejdstageren er beskæftiget på forskellige steder, samt om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.

3) Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af arbejdstagerens titel, rang, stilling eller jobkategori.

4) Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.

5) Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.

6) Arbejdstagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie.

7) Varigheden af arbejdstagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.

8) Den gældende eller aftalte løn, som arbejdstageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, samt tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer.

9) Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.

10) Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet.

    Stk. 2. Oplysningerne skal gives senest 1 måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt.

§ 3. Hvis arbejdstageren skal udføre sit arbejde uden for riget, og arbejdets varighed overstiger 1 måned, skal arbejdsgiveren give følgende supplerende oplysninger:

1) Varigheden af det arbejde, der udføres i udlandet.

2) Den valuta, som lønnen udbetales i.

3) I givet fald de fordele i kontanter og naturalier, der er forbundet med opholdet i udlandet.

4) I givet fald vilkårene for arbejdstagerens tilbagevenden til hjemlandet.

5) Om der er taget skridt til at få udstedt de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen.

    Stk. 2. De oplysninger, som udstationerede arbejdstagere har krav på, skal gives inden afrejsen.

§ 4. Arbejdsgiveren skal ved enhver ændring af de forhold, der er nævnt i § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, give arbejdstageren skriftlig besked herom. Det gælder dog ikke, hvis en oplysning er givet ved henvisning til love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller overenskomster mv., og ændringen skyldes ændringer i disse bestemmelser.

    Stk. 2. Oplysningerne skal gives hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringen er trådt i kraft.

§ 5. Oplysninger kan gives i de dokumenter og på den måde, der er nævnt i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

§ 6. Sag om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter aftalen, kan rejses efter de sædvanlige fagretlige regler på området, hvis arbejdstageren efter udløbet af de fastsatte frister skriftligt har anmodet arbejdsgiveren om de manglende oplysninger, og arbejdsgiveren herefter ikke giver oplysningerne inden for en frist af 15 dage fra modtagelsen af anmodningen.

§ 7. Aftalen træder i kraft den 1. juli 2002. Samtidig ophæves aftale af 14. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

    Stk. 2. Aftalen finder anvendelse på aftaler om ansættelsesforhold, der er indgået den 1. juli 1993 eller senere, og som fortsat består efter den 1. juli 2002. Overgangsbestemmelserne i lovens § 8 finder tilsvarende anvendelse.

Stk.3. Aftalen kan af de underskrivende parter opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2005. Såfremt vedkommende fællesoverenskomst, organisationsaftale eller overenskomst opsiges, betragtes tilknytningen til denne aftale som opsagt.

København, den 29. maj 2002

 

Statsansattes Kartel

Peter Waldorff

 

Statstjenestemændenes Centralorganisation

Tommy Agerskov Thomsen

Finansministeriet,

Personalestyrelsen

P.M.V.

E.B.

Dorte Sølling

 

Akademikernes Centralorganisation

Svend M. Christensen

 

 

Lærernes Centralorganisation

Finn Busse Jensen

 

 

Overenskomstansattes Centralorganisation

Anni Herfort Andersen

 

 

Officielle noter

1) Bilag 2 og 3 er udeladt her.

2) Cirkulære nr. 119.