Senere ændringer til forskriften
Dokumentets indarbejdede forskrifter
Den fulde tekst

Datasammenskrivning af lov om indkvartering

Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 91 af 29. marts 1924 om indkvartering med de ændringer, der følger af lov nr. 64 af 27. marts 1929, lov nr. 475 af 22. december 1939, lov nr. 137 af 20. april 1959, lov nr. 162 af 27. maj 1964 og lov nr. 175 af 30. april 1969 § 6.


§§1 - 17: Ophævet

KAPITEL 2.

EKSTRAORDINÆR INDKVARTERING.

§ 18. Bestemmelserne om ekstraordinær indkvartering kommer til anvendelse, når militære styrker skal indkvarteres udenfor deres garnison, samt ved indkvartering af det personale, der udsendes af generalstaben til topografiske arbejder.

I sådanne tilfælde skal der på begæring af vedkommende militære myndighed ved den civile øvrigheds mellemkomst af ejere og brugere af faste ejendomme på det sted, hvor indkvarteringen skal foregå, ydes de militære styrker følgende fornødenheder:

1. Kvarter - med eller uden bespisning - til samtlige til den militære styrke hørende personer samt skrivestuer,

2. staldrum til samtlige til den militære styrke hørende heste,

3. vagt- og arrestlokaler, værksteder, magasiner m.m.,

4. sygelokaler

5. samlings- og øvelsespladser,

alt således som det nærmere er bestemt i denne lov eller fastsat ved de med hjemmel i denne udstedte administrative bestemmelser, og mod den godtgørelse fra staten, som fastsættes i denne lov.

Bestemmelserne om ekstraordinær indkvartering kommer også til anvendelse, når militære styrker, der indkaldes i anledning af formering af sikringsstyrke eller mobilisering, skal indkvarteres i den kommune, hvor de har garnison, forsåvidt styrken og de til samme hørende heste m.m. ikke kan anbringes i kvarterer og staldrum m.m., som er tilvejebragt af kommunen i henhold til §§ 2, første stk., og 6, første stk., jfr. tredie stk. i nævnte paragraffer.

Bestemmelserne om ekstraordinær indkvartering finder ikke anvendelse på enkeltrejsende militærpersoner. jfr. dog første stk. i slutningen.

KVARTERER.

§ 19. Følgende kvarterer skal stilles til rådighed:

For en generalløjtnant og en generalmajor og dermed ligestillede 3 værelser til eget brug, 2 værelser til stabschefen, samt 2 skrivestuer.

For generalauditøren 3 værelser til eget brug samt 1 skrivestue.

For en oberst og oberstløjtnant og dermed ligestillede 2 værelser til eget brug samt 1 skrivestue.

For alle andre befalingsmænd og ligestillede med undtagelse af kornetter (jfr. dog § 20, sidste stk.), korporaler, underkorporaler og dermed ligestillede samt for auditører 1 værelse til eget brug, og for underafdelingschefer, afdelingsintendanter, afdelingslæger og afdelingsdyrlæger yderligere en skrivestue (lægestue).

For en befalingsmand og ligestillet af officers- eller officiantgruppen, der fungerer i den højere stilling end den, der svarer til hans grad, kan kræves samme kvarter som for den, der normalt beklæder stillingen.

Kvartererne skal være forsynet med en seng for hver af de indkvarterede, passende møbler samt belysningsmidler.

Der skelnes mellem vinterkvarter i tiden fra 15. oktober til 14. maj og sommerkvarter i tiden fra 15. maj til 14. oktober.

I vinterkvarterer skal forefindes kakkelovne eller varmeapparat. Det påhviler kvarterværten at levere det fornødne belysnings- og brændselsmateriale.

Til det personale, der udsendes af generalstaben til topografiske arbejder, skal vinterkvarter ydes i tiden fra 1. september til 14. maj.

§20. Som vinterkvarter til kornetter, korporaler, underkorporaler og dermed ligestillede samt menige i tiden fra 15. oktober til 14. maj skal ydes soveplads i et til beboelse egnet sundt og tørt lokale, der skal være forsynet med en seng med sengetøj pr. mand. De indkvarterede skal derhos have adgang til et opvarmet og oplyst værelse.

I sommerkvarter i tiden fra 15. maj til 14. oktober kan til de omhandlede personer kun kræves et tæt og tørt lokale forsynet med fornødent liggestrå og så vidt muligt et tæppe eller dækken pr. mand. I de tilfælde, hvor krigsministeriet skønner det nødvendigt, skal der dog ydes soveplads i et til beboelse egnet sundt og tørt lokale, der skal være forsynet med en seng med sengetøj pr. mand.

Kvartererne skal i fornødent omfang holdes oplyst af kvarterværten.

Til kornetter, der er delingsførere, skal der ydes kvarter efter bestemmelsen i § 19.

§ 21. Kvarterværterne er forpligtigede til at anvise de indkvarterede køkkenlejlighed og kogekar til fri afbenyttelse samt levere det til madlavningen fornødne brændsel.

Finder indkvartering sted med bespisning, kan denne være enten fuldkostforplejning eller alene middagskost. Er den indkvarterede styrke på over 6 mand, må den selv tilberede maden. Ved uenighed om forplejningens beskaffenhed skal den af krigsministeriet til enhver tid fastsatte norm for henholdsvis en fuldkostportion og en middagsportion tjene som målestok. Befalingsmænd og ligestillede kan kun forlange forplejning lige med mandskabet.

§ 22. Indenrigsministeren fastsætter, hvilken betaling der skal svares for de i §§ 19-21 omhandlede ydelser. Taksterne fastsættes således, at der gives dækning for de udgifter, som normalt vil være forbundet med leveringen af de pågældende ydelser.

§ 23. Under sammentrængt kantonnement skal kravene til kvarterer i henhold til § 19 og § 20, 1. stk. og 2. stk., 2. punktum lempes efter forholdende. Udkræves et af de i § 19 omhandlede kvarterer kun for et tidsrum, der må antages ikke at ville strække sig ud over 14 dage, må de pågældende nøjes med de kvarterer, som efter omstændighederne kan anvises.

STALDRUM

§ 24. De militære myndigheder kan kræve staldrum for samtlige de til den indkvarterede styrke hørende heste. Staldrummet skal være forsynet med staldrekvisitter og om fornødent med belysningsmidler. Kvarterværten skal levere strøelse og belysningsmateriale (petroleum, gas, elektricitet).

Under sammentrængt kantonnement anvises i lader, vognskure og lignende lokaliteter.

Som godtgørelse for disse ydelser betaler staten 15 øre daglig for hver hest; dog ydes der ingen godtgørelse for staldrum, der kun benyttes 1 døgn, medmindre den pågældende samtidig har anden indkvartering, der giver ham krav på godtgørelse i henhold til § 22. Gødningen tilfalder kvarterværten uden vederlag. Afgives stalden som sygestald, betales den nævnte godtgørelse for hvert spiltov i stalden, uanset om det måtte være benyttet.

VAGTSTUER OG ARRESTER, VÆRKSTEDSLEJLIGHED M.V., MAGASINER OG SKURE.

§ 25. De militære myndigheder kan kræve sig overladt brugen af lokaler, der er egnede til vagtstuer og arrestlokaler. Til Vagtstuer og Arrester skal af den, der afgiver dem leveres fornødent lys og brændsel. Derimod påhviler det militæret selv at tilvejebringe det særlige inventar (borde, bænke m. v.), som måtte udkræves til brug i vagten og arresten.

For benyttelse af lokaler som vagtstuer og arrester betaler staten en passende godtgørelse.

§ 26. Smedier og andre værksteder skal i fonødent omfang stilles til rådighed for hærens bøssemagere og øvrige håndværkere. Uden ejerens indvilgelse må disse dog kun, når det er uomgængelig nødvendigt og efter afdelingschefens bestemmelse i det enkelte tilfælde, gøre brug af maskiner, værktøj, kul, andet brændselsmateriale eller elektrisk kraft.

Som godtgørelse for brug af værkstedet samt for slid på værktøj ydes en passende erstatning. Forbrug af kul, andet brændselsmateriale eller elektrisk kraft erstattes efter dagspris.

§ 27. De militære myndigheder kan i fornødent onmfang kræve sig overladt brugen af magasiner og skure med en passende godtgørelse.

§ 28. Ophævet.

SAMLINGS- OG ØVELSESPLADSER.

§ 29. Militæret kan kræve sig overladt brugen af de til samlings- og øvelsespladser fornødene arealer; dog bør besåede arealer, lucernemarker og første års græsmarker så vidt muligt skånes for sådan anvendelse.

Staten yder en passende godtgørelse for den ved benyttelsen forvoldte skade.

§ 30. De ekstraordinære indkvarteringsydelser rekvireres af vedkommende militære myndighed hos kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen tilvejebringer derefter de omhandlede indkvarteringsydelser ved ligning på de personer, der som ejere, lejere eller i anden egenskab har rådighed over lokaler eller arealer som de udkrævede.

Det bør herved iagttages, at indkvarteringsbyrden fordeles så vidt muligt ligeligt på alle de nævnte personer i forhold til størelsen af disse lejligheder og udenomsplads samt under hensyn til andre omstændigheder, som herved er egnede til at komme i betragtning.

Ingen er under ekstraordinær indkvartering forpligtet til at afgive lokaler eller genstande, som han behøver til daglig uundværlig brug. Det samme gælder, hvis afsavnet i væsentlig grad griber forstyrrende ind i hans næring.

Indkvartering med bespisning kan kun finde sted hos personer, der fører selvstændig husholdning.

§ 31. Uenighed mellem de militære myndigheder og kommunalbestyrelsen vedrørende den ekstraordinære indkvartering afgøres af vedkommende højere militære myndighed og amtmanden i forening. Opnås ikke enighed mellem disse om en afgørelse, forelægges sagen for krigsministeriet, der træffer afgørelse efter forhandling med indenrigsministeriet.

Klager fra kvarterværterne over den af kommunalbestyrelsen iværksatte fordeling af indkvarteringsbyrden afgøres af amtsmanden. Denne afgørelse kan indankes for indenrigsministeriet.

§ 32. Nærmere bestemmelser om, hvad der henhører til de i det foregående omdelte ekstraordinære indkvarteringsydelser, om godtgørelsen for disse samt om fremgangsmåden ved tilvejebringelsen af de ekstraordinære indkvarteringsydelser fastsættes i en af forsvarsministeren efter forhandling med indenrigsministeren udstedt bekendtgørelse.

KAPITEL 3.

§ 33. Forsvarets og civilforsvarets personel er berettiget til indlæggelse på de kommunale sygehuse på sådanne vilkår, som fastsættes i en mellem forsvarsministeriet og indenrigsministeriet på den ene side og vedkommende kommunale organisationer på den anden side indgået overenskomst.

§ 34. De kommunale kaserneetablissementer, der i medfør af de hidtil gældende regler om kommunernes indkvarteringsforpligtelser er stillet til forsvarets rådighed, overtages den 1. april 1959 af staten. Overtagelsen finder sted på de mellem vedkommende kommunalbestyrelse og staten derom aftalte vilkår. De respektive købesummer udredes - for så vidt de ikke erlægges kontant ved statsovertagelsen eller berigtiges ved statens indtræden i de af kommunerne til kaserneformål optagne lån - i løbet af højst 10 år med mindst 1/20 halvårligt, første gang den 1. april 1959. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med 6 pct. p.a. Staten er berettiget til med 3 måneders varsel til en 1. april eller 1. oktober at opsige restgælden helt eller delvis.

Stk. 2. De med overtagelsen forbundne udgifter efholdes af statskassen og bevilges på finansloven. Dokumenter, udskrifter, attester etc., der udfærdiges i forbindelse med statsovertagelsen, er fritaget for stempel- og tinglysningsafgifter samt for alle andre afgifter til det offentlige.

§ 35. Forsvarsministeren bemyndiges til, i tilfælde af krig, at fastsætte sådanne ændringer og tillæg til nærværende lov, som måtte findes nødvendige af hensyn til forsvaret. Der skal herunder kunne træffes bestemmelse om rekvisition mod passende godtgørelse af genstande og ydelser, der udkræves til hærens eller søværnets behov, og som ikke på anden måde kan tilvejebringes tilstrækkelig hurtigt.

§ 36. Denne lov træder i kraft den 1. april 1924.

Fra nævnte tidspunkt ophæves:(Forordning af 15. november 1816 om ordinær indkvartering i købstæderne, lov af 29. december 1850 om godtgørelse for do., lov af 9. december 1861 om kvarterer med eenmandssenge, Forordning af 9. maj 1806 om indkvartering i tilfælde af overordentlige troppesamlinger, Cancellie-plakat af 14. oktober 1809 om do., love af 4. juli 1850, 29. marts 1893 og 19. marts 1898 om do., lov af 15. februar 1857 om indkvartering af det personale, der udsendes af generalstaben til topographiske arbejder).

Endvidere ophæves alle andre tidligere bestemmelser, der er i strid med denne lov.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 1. OKTOBER 1986

Johs. Qwist

Officielle noter

Ingen