Den fulde tekst

Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel Visse brandfarlige virksomheder og oplag


INDHOLDSFORTEGNELSE

  

       FORORD  ..................................................  

       KAPITELINDDELING  ........................................  

 1     ALMINDELIGE BESTEMMELSER  ................................  

 1.1  Generelle definitioner ....................................  

 1.2  Almene krav ...............................................  

 2     PRODUKTIONSAFSNIT  .......................................  

 2.1  Almindeligt ...............................................  

 2.2  Konstruktive forhold ......................................  

 2.3  Flugtveje (indtrængningsveje for brandvæsenet) ............  

 3     LAGER- OG PAKKEAFSNIT I BYGNING  .........................  

 3.1  Almindeligt ...............................................  

 3.2  Konstruktive forhold ......................................  

 3.3  Flugtveje (indtrængningsveje for brandvæsenet) ............  

 3.4  Kemikalieafsnit ...........................................  

 4     LAGERAFSNIT I DET FRI  ...................................  

 4.1  Almindeligt ...............................................  

 4.2  Indretning af lagerafsnit .................................  

 4.3  Vejrligsbeskyttelse .......................................  

 5     RUMOPVARMNING OG VENTILATION  ............................  

 5.1  Rumopvarmning .............................................  

 5.2  Ventilation ...............................................  

 6     BRANDSEKTIONER  ..........................................  

 6.1  Almindeligt ...............................................  

 6.2  Sektionsafgrænsninger .....................................  

 6.3  Brandventilation ..........................................  

 6.4  Sprinkleranlæg ............................................  

 7     AFSTANDSFORHOLD  .........................................  

 7.1  Afstand til naboskel, vej og sti ..........................  

 7.2  Indbyrdes afstandsforhold .................................  

 8     BRANDSLUKNING  ...........................................  

 8.1  Almindeligt ...............................................  

 8.2  Vandfyldte slangevinder ...................................  

 8.3  Håndildslukkere ...........................................  

 9     GENERELLE ORDENSREGLER  ..................................  

 10    ANSØGNINGER OG TILLADELSER  ..............................  

 11    TRÆBEARBEJDNING OG TRÆOPLAG  .............................  

 11.1 Almindelige bestemmelser ..................................  

      11.1.1 Definitioner .......................................  

      11.1.2 Almene krav ........................................  

      11.1.3 Gyldighedsområde ...................................  

 11.2 Træbearbejdning ...........................................  

      11.2.1 Tørrestue ..........................................  

      11.2.2 Afsugningsanlæg ....................................  

      11.2.3 Støvudskillelsesanlæg ..............................  

 11.3 Lager- og pakkeafsnit i bygning ...........................  

      11.3.1 Affaldssilo ........................................  

      11.3.2 Affaldssted i bygning ..............................  

 11.4 Lagerafsnit i det fri .....................................  

      11.4.1 Affaldssted i det fri ..............................  

 11.5 Rumopvarmning og ventilation ..............................  

      11.5.1 Anlæg for fyring med træaffald .....................  

 11.6 Brandsektioner ............................................  

      11.6.1 Brandventilation ...................................  

      11.6.2 Sprinkleranlæg .....................................  

 11.7 Afstandforhold ............................................  

      11.7.1 Afstand til naboskel, vej og sti ...................  

      11.7.2 Indbyrdes afstandsforhold ..........................  

 11.8 Brandslukning .............................................  

 11.9 Ordensregler ..............................................  

 12    PLASTFORARBEJDNING OG PLASTOPLAG  ........................  

 12.1 Almindelige bestemmelser ..................................  

      12.1.1 Definitioner .......................................  

      12.1.2 Almene krav ........................................  

      12.1.3 Gyldighedsområde ...................................  

 12.2 Plastforarbejdning ........................................  

      12.2.1 Renseafsnit ........................................  

      12.2.2 Støvproducerende maskiner ..........................  

      12.2.3 Siloer i produktionsafsnit .........................  

 12.3 Lager- og pakkeafsnit i bygning ...........................  

      12.3.1 Almindeligt ........................................  

      12.3.2 Siloer i lager- og pakkeafsnit .....................  

 12.4 Lagerafsnit i det fri .....................................  

      12.4.1 Almindeligt ........................................  

      12.4.2 Siloer i det fri ...................................  

 12.5 Rumopvarmning og ventilation ..............................  

 12.6 Brandsektioner ............................................  

 12.7 Afstandforhold ............................................  

      12.7.1 Afstand til naboskel, vej og sti ...................  

      12.7.2 Indbyrdes afstandsforhold ..........................  

 12.8 Brandslukning .............................................  

 12.9 Ordensregler ..............................................  

 13    KORN- OG FODERSTOFVIRKSOMHEDER  ..........................  

 13.1 Almindelige bestemmelser ..................................  

      13.1.1 Definitioner .......................................  

      13.1.2 Almene krav ........................................  

      13.1.3 Gyldighedsområde ...................................  

 13.2 Mølleriafsnit og maskinafsnit .............................  

      13.2.1 Almindeligt ........................................  

      13.2.2 Konstruktive forhold ...............................  

      13.2.3 Flugtveje ..........................................  

      13.2.4 Transportanlæg .....................................  

      13.2.5 Centrale støvafsugningsanlæg .......................  

      13.2.6 Støvudskillelsesanlæg ..............................  

 13.3 Lager- og pakkeafsnit i bygning ...........................  

      13.3.1 Almindeligt ........................................  

      13.3.2 Lager- og pakkeafsnit for emballerede produkter ....  

      13.3.3 Lager- og pakkeafsnit for uemballerede produkter ...  

      13.3.4 Lager- og pakkeafsnit for samtidig oplagring af  

             emballerede og uemballerede produkter ..............  

 13.4 Siloanlæg .................................................  

      13.4.1 Almindeligt ........................................  

      13.4.2 Konstruktive forhold ...............................  

      13.4.3 Indretning af siloanlæg -generelt ..................  

      13.4.4 Siloanlæg for foderstoffer .........................  

      13.4.5 Siloanlæg for korn og/eller færdigvarer ............  

 13.5 Rumopvarmning og ventilation ..............................  

 13.6 Brandsektioner ............................................  

      13.6.1 Brandventilation ...................................  

      13.6.2 Sprinkleranlæg .....................................  

 13.7 Afstandsforhold ...........................................  

      13.7.1 Afstand til naboskel, vej og sti ...................  

      13.7.2 Indbyrdes afstandsforhold ..........................  

 13.8 Brandslukning .............................................  

 13.9 Ordensregler ..............................................  

 14    FREMSTILLING OG OPLAGRING AF MEL  ........................  

 14.1 Almindelige bestemmelser ..................................  

      14.1.1 Definitioner .......................................  

      14.1.2 Almene krav ........................................  

      14.1.3 Gyldighedsområde ...................................  

 14.2 Mølleriafsnit og produktionsafsnit ........................  

      14.2.1 Almindeligt ........................................  

      14.2.2 Konstruktive forhold ...............................  

      14.2.3 Flugtveje ..........................................  

      14.2.4 Transportanlæg .....................................  

      14.2.5 Centrale støvafsugningsanlæg .......................  

      14.2.6 Støvudskillesesanlæg ...............................  

 14.3 Lager- og pakkeafsnit i bygning ...........................  

 14.4 Siloanlæg .................................................  

      14.4.1 Almindeligt ........................................  

      14.4.2 Konstruktive forhold ...............................  

      14.4.3 Indretning af siloanlæg - generelt .................  

      14.4.4 Siloanlæg for mel ..................................  

      14.4.5 Siloanlæg for korn .................................  

 14.5 Rumopvarmning og ventilation ..............................  

 14.6 Brandsektioner ............................................  

 14.7 Afstandsforhold ...........................................  

      14.7.1 Afstand til naboskel, vej og sti ...................  

      14.7.2 Indbyrdes afstandsforhold ..........................  

 14.8 Brandslukning .............................................  

 14.9 Ordensregler ..............................................  

 15    VISSE BRANDFARLIGE VIRKSOMHEDER OG OPLAG  ................  

 15.1 Almindelige bestemmelser ..................................  

      15.1.1 Definitioner .......................................  

      15.1.2 Almene krav ........................................  

      15.1.3 Gyldighedsområde ...................................  

 15.2 Produktionsafsnit .........................................  

      15.2.1 Møllerianlæg .......................................  

      15.2.2 Afsugning fra støvproducerende anlæg ...............  

      15.2.3 Fremstilling af stearinlys .........................  

 15.3 Lager- og pakkeafsnit i bygning ...........................  

 15.4 Lagerafsnit i det fri .....................................  

 15.5 Rumopvarmning og ventilation ..............................  

 15.6 Brandsektioner ............................................  

 15.7 Afstandforhold ............................................  

      15.7.1 Afstand til naboskel, vej og sti ...................  

      15.7.2 Indbyrdes afstandsforhold ..........................  

 15.8 Brandslukning .............................................  

 15.9 Ordensregler ..............................................  

FORORD

A. Disse tekniske forskrifter er udsendt i medfør af § 40, jf. § 38, i brandloven, jf. justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983 og bestemmelserne i

§ 3 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 523 af 17. oktober 1978 om træbearbejdning og træoplag

· 5 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 76 af 23. februar 1981 om plast

§ 4 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 77 af 23. februar 1981 om korn- og foderstofvirksomheder

§ 3 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 613 af 3. december 1982 om visse brandfarlige virksomheder og oplag

§ 3 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 614 af 3. december 1982 om brandværnsforanstaltninger ved fremstilling og oplagring af mel.

Tekniske forskrifter af februar 1981 for træbearbejdning og træoplag februar 1981 for plastforarbejdning og plastoplag februar 1981 for korn- og foderstofvirksomheder februar 1983 for fremstilling og oplagring af mel februar 1983 for visse brandfarlige virksomheder og oplag

ophæves.

B. Disse tekniske forskrifter er gældende for

  • 1) træbearbejdning og træoplag
  • 2) plastforarbejdning og plastoplag
  • 3) korn- og foderstofvirksomheder
  • 4) fremstilling og oplagring af mel
  • 5) godsterminaler, postterminaler og lagerhoteller
  • 6) virksomheder, der fremstiller og/eller bearbejder og/eller oplagrer papirvarer, tekstiler, tæpper, gummi, tobak eller sukker,
  • 7) virksomheder, der fremstiller og/eller oplagrer stearinlys, tovværk, tagpap, asfalt eller tjære,
  • 8) oplagring af kolonialvarer, halm, sphagnum, smøreolie, kul og koks
  • 9) andre virksomheder og oplag med lignende brandbelastning og/eller brandfaremomenter som de i punkterne 1-8 nævnte, jf. § 1, stk. 2, i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 613 af 3. december 1982 om visse brandfarlige virksomheder og oplag.

Vedrørende gyldighedsområde for de enkelte former for virksomheder og oplag m.v. henvises til kapitlerne 11-15.

C. Opmærksomheden henledes på, at der i øvrigt findes bekendtgørelser og tekniske forskrifter vedrørende

  • 1) anvendelse og oplagring af brandfarlige væsker,
  • 2) sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker og
  • 3) F-gasanlæg og -oplag og bekendtgørelser om
  • 4) komprimerede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter og
  • 5) højlagre (oplagring i større højde end 6 m over gulv), som kun må oprettes på de vilkår, som Statens Brandinspektion i hvert enkelt tilfælde anser det for fornødent at stille.

KAPITELINDDELING

1 Almindelige bestemmelser

2 Produktionsafsnit

3 Lager- og pakkeafsnit i bygning

4 Lagerafsnit i det fri

5 Rumopvarmning og ventilation

6 Brandsektioner

7 Afstandforhold

8 Brandslukning

9 Generelle ordensregler

10 Ansøgninger og tilladelser Forskrifterne i kapitlerne 1-10 gælder for alle de brandfarlige virksomheder og oplag m.v., som er omfatter af disse tekniske forskrifter. Kapitlerne 11-15 indeholder de særlige forskrifter, som gælder for de i de enkelte kapitler nævnte former for virksomheder og oplag m.v.

11 Træbearbejdning og træoplag

12 Plastforarbejdning og plastoplag

13 Korn- og foderstofvirksomheder

14 Fremstilling og oplagring af mel

15 Andre brandfarlige virksomheder og oplag end de i kapitlerne 11-14 nævnte - se forord, litra B, punkterne 5-9.

1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1.1 Generelle definitioner.

1.1.1 Produktionsafsnit: Bygning eller rum med produktionsanlæg og/eller arbejdssteder.

1.1.2 Lager- og pakkeafsnit: Bygning eller rum eller areal i det fri, der anvendes til oplagring af råvarer og/eller færdigvarer og/eller tom, brændbar emballage og/eller brændbare paller samt til pakning o.lign. af færdigvarer.

1.1.3 Kemikalieafsnit: Bygning eller rum, der anvendes til oplagring af stoffer eller produkter, der henhører under Miljøstyrelsens bestemmelser om »Klassificering, emballering, mærkning og opbevaring af farlige kemiske stoffer og produkter«.

1.1.4 Brandsektion: Bygning eller rum, der er adskilt fra andre bygninger eller rum i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.2, eller bygning, der er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i kapitel 7 (se punkt 7.2.4).

1.1.5 Partiel, indskudt etageadskillelse: Etageadskillelse, der er ubrudt og tæt (sammenhængende), og som ikke overstiger 75 pct. af den pågældende brandsektions areal.

Kommentar

En etageadskillelse af »risteværk« er ikke omfattet af denne definition, medmindre etageadskillelsen udnyttes på en sådan måde (f.eks. til oplagring), at mere end 150 m2 af etageadskillelsen i praksis er tæt. Opmærksomheden henledes på punkt 6.1.3, hvorefter det samlede areal af partielle, indskudte etageadskillelser ikke må overstige 150 m2 i brandsektion på over 600 m2.

1.2 Almene krav.

1.2.1 Bygninger og arealer i det fri med brandfarlige virksomheder og oplag skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at personskade finder sted, og at store værdier ødelægges, formindskes mest muligt, samt således, at der bliver forsvarlige muligheder for brandvæsenets rednings- og slukningsarbejde.

1.2.2 De i forskrifterne angivne bygningskonstruktioner m.v. skal være i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser.

1.2.3 Elektriske installationer skal være i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser. Krav om særlig udførelse af elektriske installationer fastsættes af brandmyndigheden på grundlag af Brandteknisk Vejledning nr. 19 om klassifikation af brand- og eksplosionsfarlige områder, udsendt af Dansk Brandværns-Komite.

1.2.4 Branddøre (-porte) skal være i overensstemmelse med Dansk Standard for branddøre.

Kommentar

Branddøre kan fastholdes i åben stilling, når aktivering af selvlukkemekanismen sker ved varmepåvirkning af smelteled (ca. 70 grader C), anbragt øverst og synligt i åbningen, eller når aktivering af selvlukkemekanismen sker på anden af brandmyndigheden godkendt måde (røgdetektor/termodetektor), jf. dog punkt 6.1.2.

Opmærksomheden henledes på punkt 9.3.3, hvorefter branddøre (-porte), som fastholdes i åben stilling, altid skal lukkes ved arbejdstids ophør.

Anvendelse af røgdetektorer skal ske efter forskrifter for automatisk branddør-lukningsanlæg, udsendt af Dansk Forening for Skadesforsikring.

1.2.5 Skiltning o.lign. skal være i overensstemmelse med de af arbejdsministeriet udsendte bekendtgørelser om sikkerhedsskiltning.

1.2.6 Disse tekniske forskrifter indeholder alene brandmyndighedens krav i medfør af brandlovgivningen. Der kan derfor i medfør af anden lovgivning fremsættes krav af andre myndigheder (f.eks. direktoratet for arbejdstilsynet og miljømyndigheden).

2 PRODUKTIONSAFSNIT

2.1 Almindeligt.

2.1.1 Produktionafsnit på over 150 m2 skal udgøre en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med forskrifterne i kapitel 6.

Produktionafsnit samt lager- og pakkeafsnit kan dog indrettes i samme brandsektion på indtil 1.000 m2 i 1-etages bygning uanset de enkelte afsnits størrelse.

Kommentar

Værkførerkontor o.lign. kan normalt placeres i den brandsektion, som kontoret har direkte tilknytning til (uden særlige adskillelseskrav). Hvis kontoret kun har flugtvej gennem brandsektionen, skal væggene hovedsageligt udføres af gennemsigtigt glas.

2.1.2 Produktionsanlæg skal sikres mod udladninger af statisk elektricitet, bl.a. ved indbyrdes metallisk forbindelse af de ledende dele. Maskiner m.v. skal desuden være jordforbundet i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser.

2.1.3 Produktionsafsnit, i hvilke der anvendes brandfarlige væsker, skal i alle henseender opfylde de til enhver tid gældende bestemmelser om brandfarlige væsker.

2.2 Konstruktive forhold.

2.2.1 Almindeligt.

Bygningsdele skal samles eller sammenbygges på en sådan måde, at de samlede konstruktioner i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen.

2.2.2 Bærende bygningskonstruktioner m.v.

  • a) I 1-etages bygning skal bærende konstruktioner udføres som

mindst BD-bygningsdel 30 i brandsektion på over 200 m2 og indtil 600 m2 og

mindst BD-bygningsdel 60 i brandsektion på over 600 m2,

jf. dog punkt b.

  • b) Kravene i punkt a bortfalder for brandsektion på indtil 1.000 m2 med let tagkonstruktion, hvis der i tagfladen findes jævnt fordelte brandventilationsåbninger med et frit åbningsareal på mindst 5 pct. af tagfladens areal.

I brandsektion på over 600 m2 skal brandmodstandsevnen for enhver bærende konstruktion være mindst

30 minutter, hvis den bærer mere end 200 m2 tagkonstruktion, og

60 minutter, hvis den bærer mere end 600 m2 tagkonstruktion.

Forskrifterne i punkterne 6.3.1c og 6.3.3 skal i øvrigt overholdes.

Kommentar

Ved let tagkonstruktion forstås i denne forbindelse en isoleret eller uisoleret tagkonstruktion (med eller uden loftsbeklædning mod rummet) og med tagdækning af f.eks. tagpap på ubrændbart underlag, profilerede metalplader, fibercementplader eller aluminiumsplader. Brandventilationsåbninger kan udføres som ikke let antændelige tagelementer med kort kollapstid.

Det areal af tagkonstruktioner, som kan medføre særlige krav om brandmodstandsevne for en bærende konstruktionsdel, f.eks. en søjle, bedømmes efter de sædvanlige regler for fordeling af last ved beregning af bærende konstruktioner.

  • c) I bygning med mere end 1 etage skal etageadskillelser og bærende konstruktioner være i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser.

I bygning med 1 etage og kælder kan de bærende konstruktioner dog udføres som angivet i punkt a eller punkt b. Etageadskillelse over kælder samt de konstruktioner, der bærer etageadskillelsen, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60.

  • d) En partiel, indskudt etageadskillelse samt konstruktioner, der bærer denne, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60, når etageadskillelsen er større end 150 m2.

Der henvises til kommentar under punkt 1.1.5.

2.2.3 Ydervægge og overflader.

  • a) Ydervægge skal udføres som mindst

BD-bygningsdel 60 ved brandsektion på over 600 m2 og indtil 1.000 m2 1-etages bygning,

BS-bygningsdel 60 ved brandsektion på over 1.000 m2 i 1-etages bygning og

BS-bygningsdel 60 i bygning med mere end 1 etage.

Kommentar

Ydervægskravene har til formål at begrænse mængden af brændbart materiale i bygningskonstruktionerne. Kravene forhindrer ikke anbringelse af vinduer og døre i væggene, hvis brandsektionen er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i kapitel 7 (se punkt 7.2.4).

  • b) Udvendige vægoverflader ved bygning med mere end 1 etage og udvendige vægoverflader ved brandsektion på over 600 m2 i 1-etages bygning skal udføres af mindst klasse A materiale.
  • c) Overflader på lofter og indvendige vægge skal udføres af mindst klasse A materiale, jf. dog punkt 2.2.4d. I 1-etages bygning kan overflader på vægge til en højde af 2,5 m over gulv dog udføres af klasse B materiale i sådanne tilfælde, hvor der er et dokumenteret behov herfor (reolopstilling, risiko for mekanisk overlast af vægbeklædning og lignende forhold, som bevirker, at klasse A materiale må anses for uhensigtsmæssigt.
  • d) Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes i hule mure.

2.2.4 Tage.

  • a) Tage skal udføres med klasse T tagdækning efter DS 1063.1.

Kommentar

Klassifikation efter DS 1063.1 omfatter såvel tagdækning som underlag.

Efterfølgende punkter b og c indeholder supplerende krav.

  • b) Brændbar tagdækning (f.eks. tagpap) skal anbringes på ubrændbart underlag.
  • c) Brændbare isoleringsmaterialer med såvel brændbar som ubrændbar tagdækning må kun anvendes på underlag af BS-bygningsdel 60 og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 m for hver ca. 1.000 m2 tagflade, jf. i øvrigt punkterne 6.2.3b og c.
  • d) Uanset forskrifterne i punkterne 2.2.3c og 2.2.4a kan loft, som udgøres af tagundersiden, og tag på 1-etages bygning udføres af ikke let antændelige tagelementer med kort kollapstid, når forskrifterne i punkterne 6.2.3b eller c overholdes.

Endvidere kan andre ovenlys af brændbare materialer anvendes som angivet i bygningreglementet, når forskrifterne i punkterne 6.2.3b eller c overholdes.

2.3 Flugtveje (indtrængningsveje for brandvæsenet).

2.3.1 Ved flugtvej (indtrængningsvej) forstås

enten dør mellem brandsektion med produktionsafsnit og terræn i det fri

eller dør mellem brandsektion med produktionsafsnit og anden brandsektion med dør til terræn i det fri eller med dør til trapperum, som har dør til terræn i det fri,

eller dør mellem brandsektion med produktionsafsnit og trapperum med før til terræn i det fri.

Vedrørende udførelse af trapperum henvises til punkt 6.1.2.

2.3.2 Brandsektion med produktionsafsnit skal have mindst 2 af hinanden uafhænge flugtveje (indtrængningsveje), placeret i eller umiddelbart ved brandsektionens modstående ender. Der må intet sted i brandsektionen være over 25 m til nærmeste flugtvej (indtrængningsvej).

2.3.3 Brandsektion på over 600 m2 med produktionsafsnit skal have mindst 1 dør til terræn i det fri.

2.3.4 Der henvises i øvrigt til punkt 9.4.

3 LAGER- OG PAKKEAFSNIT I BYGNING

3.1 Almindeligt.

3.1.1 Lager- og pakkeafsnit på over 150 m2 skal udgøre en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med forskrifterne i kapitel 6.

Lager- og pakkeafsnit samt produktionsafsnit kan dog indrettes i samme brandsektion på indtil 1.000 m2 i 1-etages bygning uanset de enkelte afsnits størrelse.

Der henvises til kommentar under punkt 2.1.1.

3.1.2 Oplagring må ske til en højde af højst 6 m over gulv.

Kommentar

Lagerafsnit med oplagring i større højde end 6 m over gulv skal opfylde reglerne for højlagre (se litra C i forordet).

3.2 Konstruktive forhold.

3.2.1 Almindeligt.

Bygningsdele skal samles eller sammenbygges på en sådan måde, at de samlede konstruktioner i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen.

Kommentar

Kravene i efterfølgende punkter 3.2.2 og 3.2.3 er lempeligere end de krav, der gælder for produktionsafsnit, jf. punkterne 2.2.2 og 2.2.3, for så vidt angår brandsektioner på over 600 m2 og indtil 2.000 m2. Opmærksomheden henledes imidlertid på, at disse lempelser medfører forøgede afstandskrav (se punkt 7.1.3, andet punktum). De forøgede afstandskrav bortfalder, hvis lagerafsnit fuldt ud opfylder forskrifterne i punkterne 2.2.2 og 2.2.3.

3.2.2 Bærende bygningskonstruktioner m.v.

  • a) I 1-etages bygning skal bærende konstruktioner udføres som

mindst BD-bygningsdel 30 i brandsektion på over 200 m2 og indtil 600 m2 og

mindst BD-bygningsdel 60 i brandsektion på over 600 m2,

jf. dog punkt b.

  • b) Kravene i punkt a bortfalder for brandsektion på indtil 2.000 m2 med let tagkonstruktion, hvis der i tagfladen findes jævnt fordelte brandventilationsåbninger med et frit åbningsareal på mindst 5 pct. af tagfladens areal.

I brandsektion på over 600 m2 skal brandmodstandsevnen for enhver bærende konstruktion være mindst

30 minutter, hvis den bærer mere end 200 m2 tagkonstruktion, og

60 minutter, hvis den bærer mere end 600 m2 tagkonstruktion.

Forskrifterne i punkterne 6.3.1c og 6.3.3 skal i øvrigt overholdes.

Der henvises til kommentar under punkt 2.2.2b.

  • c) I bygning med mere end 1 etage skal etageadskillelser og bærende konstruktioner være i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser.

I bygning med 1 etage og kælder kan de bærende konstruktioner dog udføres som angivet i punkt a eller punkt b. Etageadskillelse over kælder samt de konstruktioner, der bærer etageadskillelsen, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60.

  • d) En partiel, indskudt etageadskillelse samt konstruktioner, der bærer denne, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60, når etageadskillelsen er større end 150 m2.

Der henvises til kommentar under punkt 1.1.5.

3.2.3 Ydervægge og overflader.

  • a) Ydervægge skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60 ved bygning med mere end 1 etage samt ved brandsektion på over 2.000 m2 i 1-etages bygning.

Der henvises til kommentar under punkt 2.2.3a.

  • b) Udvendige vægoverflader ved bygning med mere end 1 etage og udvendige vægoverflader ved brandsektion på over 2.000 m2 i 1-etages bygning skal udføres af mindst klasse A materiale.

Kommentar

Der stilles således ingen krav om brandmodstandsevne for ydervægge ved brandsektion på indtil 2.000 m2, jf. kommentar under punkt 3.2.1.

  • c) Overflader på lofter skal udføres af mindst klasse A materiale, jf. dog punkt 3.2.4d.

Overflader på indvendige vægge i bygning med mere end 1 etage og overflader på indvendige vægge i brandsektion på over 2.000 m2 i 1-etages bygning skal udføres af mindst klasse A materiale.

I 1-etages bygning kan overflader på vægge til en højde af 2,5 m over gulv dog udføres af klasse B materiale i sådanne tilfælde, hvor der er et dokumenteret behov herfor (reolopstilling, risiko for mekanisk overlast af vægbeklædning og lignende forhold, som bevirker, at klasse A materiale må anses for uhensigtsmæssig).

  • d) Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes i hule mure.

3.2.4 Tage

  • a) Tage skal udføres med klasse T tagdækning efter DS 1063.1.

Kommentar

Klassifikation efter DS 1063.1 omfatter såvel tagdækning som underlag.

Efterfølgende punkter b og c indeholder supplerende krav.

  • b) Brændbar tagdækning (f.eks. tagpap) skal anbringes på ubrændbart underlag.
  • c) Brændbare isoleringsmaterialer med såvel brændbar som ubrændbar tagdækning må kun anvendes på underlag af BS-bygningsdel 60 og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 m for hver ca. 1.000 m2 tagflade, jf. i øvrigt punkterne 6.2.3b og c.
  • d) Uanset forskrifterne i punkterne 3.2.3c og 3.2.4a kan loft, som udgøres af tagundersiden og tag på 1-etages bygning udføres af ikke let antændelige tagelementer med kort kollapstid, når forskrifterne i punkterne 6.2.3b eller c overholdes. Endvidere kan andre ovenlys af brændbare materialer anvendes som angivet i bygningsreglementet, når forskrifterne i punkterne 6.2.3b eller c overholdes.

3.3 Flugtveje (indtrængningsveje for brandvæsenet).

3.3.1 Ved flugtvej (indtrængningsvej) forstås

enten dør mellem brandsektion med lager-/pakkeafsnit og terræn i det fri

eller dør mellem brandsektion med lager-/pakkeafsnit og anden brandsektion med dør til terræn i det fri eller med dør til trapperum, som har dør til terræn i det fri,

eller dør mellem brandsektion med lager-/pakkeafsnit og trapperum med dør til terræn i det fri.

Vedrørende udførelse af trapperum henvises til punkt 6.1.2.

3.3.2 Brandsektion med lager-/pakkeafsnit skal have mindst 2 af hinanden uafhængige flugtveje (indtrængningsveje), placeret i eller umiddelbart ved brandsektionens modstående ender.

3.3.3 Der må intet sted i brandsektionen være over 25 m til nærmeste flugtvej (indtrængningsvej).

3.3.4 Brandsektion på over 600 m2 med lager-/pakkeafsnit skal have mindst 1 dør til terræn i det fri.

3.3.5 Mellem de i punkt 3.3.2 nævnte flugtveje (indtrængningsveje) i brandsektion på over 1.000 m2 med lager-/pakkeafsnit skal der udlægges et mindst 3 m bredt friareal. Fra dette friareal skal der udlægges mindst 3 m brede friarealer til de i punkt 3.3.3 nævnte flugtveje (indtrængningsveje) og i øvrigt i et sådant omfang, at der ikke forekommer uopdelte lagerområder på over 400 m2.

Belægningsplan skal indsendes til brandmyndigheden.

Kommentar

Belægningsplaner skal angive flugtveje (indtrængningsveje), lagerområder og friarealer.

3.3.6 Friarealer skal tydeligt afmærkes, f.eks. ved at gulvet påmales striber.

3.3.7 Der henvises i øvrigt til punkt 9.4.

3.4 Kemikalieafsnit.

Kemikalieafsnit skal udgøre en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med forskrifterne i kapitel 6.

Kommentar

Krav vedrørende indretning af kemikalieafsnit fastsættes af miljømyndigheden.

Kemikalieafsnit med brandfarlige væsker er endvidere undergivet de krav, som stilles af brandmyndigheden i medfør af de til enhver tid gældende bestemmelser om brandfarlige væsker.á

4 LAGERAFSNIT I DET FRI

4.1 Almindeligt.

4.1.1 Afstandreglerne i kapitel 7 skal overholdes.

4.1.2 Der skal anbringes brandslukningsmateriel efter forskrifterne i kapitel 8.

4.1.3 Ordensreglerne i kapitel 9 skal overholdes.

4.2 Indretning af lagerafsnit.

4.2.1 Oplagring må ske til en højde af højst 6 m over terræn.

4.2.2 Lagerafsnit skal opdeles for max. hver 400 m2 (dog max. 1.200 m3) med mindst 3 m brede friarealer og for max. hver 2.000 m2 med mindst 7 m brede friarealer.

Ved stabling i større højde end 3 m over terræn skal der dog udlægges 7 m brede friarealer for max. hver 1.000 m2.

Kommentar

Ved beregning af »2.000 m2/1.000 m2 arealer« indgår ikke de krævede 3 m brede friarealer, men kun de belagte arealer.

4.2.3 Brandmyndigheden kan forlange, at der for lagerafsnit på over 2.000 m2 indsendes belægningsplan til godkendelse.

Kommentar

Belægningsplaner skal angive lagerområder og friarealer. Stablingshøjden skal angives, hvor højden har betydning for lagerafsnittets opdeling.

Ved godkendelse af belægningsplaner skal det sikres, at de 7 m brede friarealer, der omtales i punkt 4.2.2, udlægges hensigtsmæssigt med henblik på uhindret kørsel med brandvæsenets køretøjer og under hensyntagen til placering af vandforsyning til brandslukning.

4.2.4 Der henvises i øvrigt til punkt 9.4.1.

4.3 Vejrligsbeskyttelse.

4.3.1 Lagerafsnit eller dele af lagerafsnit, som vejrligsbeskyttes med faste med faste bygningskonstruktioner (tag og vægge), betragtes som »lagerafsnit i bygning« og er omfattet af forskrifterne i kapitel 3.

Lagerafsnit eller dele af lagerafsnit, som vejrligsbeskyttes på anden måde (f.eks. telt eller overdækning med presenning el.lign.) betragtes som »lagerafsnit i det fri« og er omfattet af forskrifterne i punkterne 4.1 og 4.2 samt kapitlerne 7-9.

4.3.2 Størrelsen af telt med lagerafsnit må ikke overstige 200 m2. Telt skal have flugtveje i modstående ender.

5 RUMOPVARMNING OG VENTILATION

5.1 Rumopvarmning.

5.1.1 Opvarmning af brandsektioner skal ske

enten med varmt vand eller lavtryksdamp fra ildsted uden for brandsektionen

eller med elektriske varmeapparater, der er i overensstemmelse med den elektriske klassifikation af brandsektionen,

eller med varm luft i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 5.2.

Oliefyrede aggregater kan dog opstilles og anvendes efter reglerne i Brandteknisk Vejledning nr. 13, udsendt af Dansk Brandværns-Komite.

Kommentar

Gasfyrede aggregater kan opstilles og anvendes i samme omfang som oliefyrede aggregater under forudsætning af, at gasreglementets bestemmelser overholdes.

5.1.2 Bygningsreglementets bestemmelser om ildsteder og skorstene skal overholdes.

5.2 Ventilation

5.2.1 Almindeligt.

Bygningsreglementets bestemmelser om ventilation og reglerne i Dansk Ingeniørforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg (DS 428) skal iagttages i det omfang, som disse regler kan finde anvendelse. Der henvises i øvrigt til SBI-anvisning nr. 159.

5.2.2 Opdeling.

Luftbehandlingsaggregater kan anbringes i den brandsektion, som ventilationsanlægget betjener, jf. dog punkt 5.1.1. Luftbehandlingsaggregater, hørende til ventilationsanlæg, som betjener mere end 1 brandsektion, eller som placeres uden for den brandsektion, som aggregaterne betjener, skal anbringes i særskilt ventilationsrum, adskilt fra andre lokaliteter med mindst BS-bygningsdel 60. Åbninger til andre lokaliteter skal lukkes med mindst BS-dør 60.

5.2.3 Kanaler og andre komponenter.

  • a) Kanaler skal på strækninger uden for den eller de brandsektioner, som de direkte betjener, udføres som mindst BS-bygningsdel 30. Det samme gælder for luftindtags- og afkastningskanaler og-kamre mellem ventilationsrum og det fri.
  • b) Kanaler, der føres gennem sektionsafgrænsninger, skal i disse afskæres med F-brandspjæld 60. I kanallysningen ved spjældet skal der placeres en termostat (40 grader C), der stopper det pågældende anlæg og bevirker lukning af spjældet.

Hvis indstilling på 40 grader C medfører udløsning i utide, kan udløsningstemperaturen øges til 15 grader C over den aktuelle driftstemperatur ved spjældet, dog til højst 70 grader C.

  • c) Kanaler, ventilatorer, lydsluser i kanaler, luftbehandlingsaggregater, units, spjæld og isolation m.m. skal udføres af ubrændbare materialer.
  • d) Kanaler skal anbringes i en afstand af mindst 10 cm fra brændbart materiale.
  • e) For udsugningskanaler gælder desuden forskrifterne i punkterne 5.2.5b og c.

5.2.4 Indblæsning.

  • a) Luftindtag må ikke ske fra fyrrum.

Luftindtag skal placeres mindst 3 m fra ildsteder, skorstensmundinger, renselemme og eksplosionsklapper i skorstene. Endvidere skal luftindtag placeres således i forhold til eventuelle udsugningskanaler, at der ikke kan trækkes eksplosionsfarlige luftarter og dampe ind i ventilationsanlægget.

  • b) Luftindtag fra det fri skal forsynes med ventilationsrist, hvori er anbragt net med maskevidde 10-15 mm.
  • c) Vandrette indblæsningsåbninger (i gulve, vindueskarme m.v.) skal forsynes med kvadratisk trådnet med maskevidde på højst 5 mm.

5.2.5 Udsugning.

  • a) Udsugningsanlæg skal være udført på en sådan måde, at gnistdannelser ikke kan forekomme.
  • b) Udsugningskanaler skal være så korte som muligt og uden døde kroge og skal forsynes med renselemme i nødvendigt omfang, placeret på en sådan måde, at kanalerne let kan rengøres indvendigt. Den udsugede luft skal passere et filter for at modvirke afsætninger i kanaler. Filtret skal let kunne rengøres og udskiftes.
  • c) Udsugningskanaler skal have udmunding i en afstand af mindst 1 m fra brændbart materiale og mindst 3 m fra vinduer og andre ydervægsåbninger. Udsugningskanaler skal i øvrigt placeres på en sådan måde, at udblæst støv m.v. ikke ved normal drift kan antændes eller på anden måde forvolde skade.

5.2.6 Recirkulation.

Såvel i brandsektionen som uden for denne skal der opsættes nødafbrydere, som standser anlægget og lukker brandspjæld i kanalerne.

Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres, jf. punkt 1.2.5.

6 BRANDSEKTIONER

6.1 Almindeligt.

6.1.1 De i kapitlerne 2 og 3 krævede brandsektioner skal opfylde forskrifterne i dette kapitel.

Punkterne 6.2.1-6.2.5 er dog kun gældende i det omfang, hvor brandsektioner ikke er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i kapitel 7 (se punkt 7.2.4).

6.1.2 Indvendig trappe, der forbinder to eller flere etager, skal anbringes i trapperum, der udgør en selvstændig brandsektion. Kravet gælder ikke for trappe mellem gulv og partiel, indskudt etage i samme brandsektion.

Åbninger til trapperum skal lukkes med mindst BS-dør 60. Åbninger mellem trapperum og administrationsafsnit, folkerumsafsnit o.lign. kan dog lukkes med mindst BD-dør 30.

Døre til trapperum må kan fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter, der styres af røgdetektorer. Der henvises til kommentar under punkt 1.2.4.

6.1.3 Brandsektion på over 600 m2 kun indrettes i 1-etages bygning samt i stueetage i bygning med 1 etage og kælder. I brandsektion på over 600 m2 skal loftet udgøres af tagundersiden, og det samlede areal af partielle, indskudte etageadskillelser må ikke overstige 150 m2.

Kommentar

Brandsektion på over 600 m2 skal forsynes med brandventilation (jfr. punkt 6.3.1), hvorfor størrelsen af indskudte etageadskillelser må begrænses for at undgå, at brandventilationens effektivitet reduceres.á

6.1.4 Etager over brandsektioner må ikke indeholde beboelsesafsnit.

Beboelsesafsnit med tilhørende flugtveje må ikke have forbindelse (herunder døre) til brandsektioner og disses flugtveje.

6.1.5 Afstandsreglerne i kapitel 7 skal overholdes.

6.1.6 Der skal anbringes brandslukningsmateriel efter forskrifterne i kapitel 8.

6.1.7 Ordensreglerne i kapitel 9 skal overholdes.

6.2 Sektionsafgrænsninger.

6.2.1 Almindeligt.

  • a) En sektionsafgrænsende væg skal udføres af mur eller beton som mindst BS-væg 60 på en sådan måde, at den under en brand bevarer sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen brandpåvirkes.

Kommentar

Vedrørende stabilitetskrav henvises til byggestyrelsens orienteringskort af 17. april 1985. Krav om udførelse af mur eller beton gælder kun for sektionsafgrænsende vægge, hvorimod andre BS-vægge 60 (f.eks. om fyrrum og ventilationsrum) kan udføres af andre materialer.á

  • b) En sektionsafgrænsende etageadskillelse skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60, idet der dog kan udføres BD-etageadskillelse 30 til uudnytteligt tagrum.

Kommentar

Der kan ikke være uudnytteligt tagrum over en brandsektion, der er større end 600 m2, jf. punkt 6.1.3.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på punkt 6.2.4d.á

  • c) Åbning i en sektionsafgrænsende væg og etageadskillelse skal lukkes med dør, port eller lem som mindst BS-dør 60, jf. dog punkt 6.1.2.

Kravet er ikke gældende for åbning i BD-etageadskillelse 30 til uudnytteligt tagrum, jf. punkt b.

  • d) Rørgennemføring o.lign. i en sektionsafgrænsende væg og etageadskillelse skal lukkes tæt på en sådan måde, at afgrænsningens brandmæssige egenskaber ikke forringes.

6.2.2 Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med ydervæg.

  • a) En sektionsafgrænsende væg skal ved ydervæg af BS-konstruktion sammenbygges med denne og ved ydervæg af BD-konstruktion føres frem til tæt forbindelse med den udvendige beklædnings inderside.
  • b) Ved en sektionsafgrænsende væg skal ydervæggen på en strækning af mindst 5 m være udført med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter uden åbning af nogen art (bortset fra BS-dør 60) og med udvendig overflade af mindst klasse A materiale.

Alternativt kan den sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af 0,5 m fra bygningens udvendige side.

Der henvises i øvrigt til punkt 6.2.4a.

Kommentar

Sikring af ydervæg på en strækning af mindst 5 m skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placering i forhold til brandsektionsvæggen er i øvrigt valgfri.á

6.2.3 Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med tag.

  • a) I 1-etages bygning og i øverste etage i bygning med mere end 1 etage skal en sektionsafgrænsende væg føres op til tæt forbindelse med tagdækningens underside.
  • b) Ved en sektionsafgrænsende væg skal taget i et mindst 5 m bredt bælte udføres med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter uden åbning af nogen art og med ubrændbar tagdækning og ubrændbar isolering. Hvis bærende konstruktioner ikke har en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter, skal det nævnte 5 m brede bælte udføres på begge sider af den sektionsafgrænsende væg.

Der henvises i øvrigt til punkt c.

Kommentar

Sikring af tag i et mindst 5 m bredt bælte (brandkamserstatning) skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placering i forhold til brandsektionsvæggen er i øvrigt valgfrit under forudsætning af, at den eller de brandsektion(er), hvorover bæltet findes, har bærende konstruktioner med en brandmostandsevne på mindst 60 minutter.

I modsat fald skal sikring af tag i et mindst 5 m bredt bælte ske på begge sider af brandsektionsvæggen (dobbelt brandkamserstatning), f.eks. i sådanne tilfælde, hvor begge brandsektioner har bærende konstruktioner af ubeskyttet stål.á

  • c) Som alternativ til de i punkt b angivne krav kan den sektionsafgrænsende væg føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg med en højde af mindst 0,5 m målt vinkelret på tagfladen.
  • d) Sektionsafgrænsende vægge omkring trapperum er ikke omfattet af forskrifterne i punkterne b og c.
  • e) Der henvises i øvrigt til punkterne 6.2.4b og c.

6.2.4 Særlige foranstaltninger mod brandsmitte.

  • a) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervæg(ge) og tag(e) ved vinklen opfylde forskrifterne i punkterne 6.2.1 og 6.2.3 i et sådant omfang, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af mindst 5 m ved sektionsafgrænsningen.

Kommentar

Mulighed for vinkelsmitte vil normalt være til stede, når vinklen mellem facaderne er mindre end 135 grader.á

  • b) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er forskellig bygningshøjde, skal den højere brandsektions ydervæg (og tag) over den lavere brandsektions tag opfylde forskrifterne i punkterne 6.2.1-6.2.3. Punkt 6.2.3b og c er dog ikke gældende, når den højere brandsektions tag er mere end 5 m over den lavere brandsektions tag. Alternativt kan den lavere brandsektions tag udføres som mindst BS-bygningsdel 60 uden åbning af nogen art inden for en afstand af mindst 5 m fra den højere brandsektion. Bærende konstruktioner i den lavere brandsektion skal have en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter.

Der henvises til skitser.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

  • c) Hvis taghældning er større end 1:8 på begge sider af en sektionsafgrænsende væg, skal brandkammen føres op til en sådan højde, at der opnås en afstand af mindst 5 m mellem de modstående tage.

Alternativt kan tage på begge sider af væggen udføres med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter uden åbning af nogen art og med ubrændbar tagdækning og ubrændbar isolering indtil en afstand af mindst 5 m (målt vandret) fra den sektionsafgrænsende væg.

Sikring af kun den ene af de modstående tagflader er dog tilstrækkeligt, hvis bærende konstruktioner i den pågældende brandsektion har en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

  • d) Hvis etageadskillelse til uudnytteligt tagrum er ringere end BS-bygningsdel 60, skal den sektionsafgrænsende væg føres op gennem tagrummet og afsluttes som angivet i punkt 6.2.3.

6.2.5 Transportåbninger.

  • a) Transportbånd, kædebane o.lign. kan føres gennem åbning i en sektionsafgrænsende væg eller etageadskillelse, når åbningen forsynes med før eller lem svarende til mindst BS-dør 60 udført på en sådan måde, at der ved lukning opnås den bedst mulige tæthed.

Kommentar

Brandmyndighedens godkendelse skal indhentes i hvert enkelt tilfælde.

Hvis der ikke kan tilvejebringes en tæthed, som nogenlunde svarer til den tæthed, som lukkede branddøre i almindelighed forudsættes at besidde, betragtes de to brandsektioner som een brandsektion med de deraf følgende konsekvenser med hensyn til udførelsen af bygningskonstruktioner, brandventilation, sprinkling m.v.á

  • b) Døren (lemmen) skal kunne lukkes såvel manuelt som ved varmepåvirkning af smelteled (ca. 70 grader C) anbragt øverst og synligt i åbningen. Lukning skal samtidig bevirke standsning af transportorganet i en stilling, der ikke medfører, at transporterede emner blokerer lukningen.
  • c) I begge brandsektioner skal der på hensigtsmæssige steder opsættes nødafbrydere, som lukker døre (lemme) og standser transportorganet som angivet i punkt b, andet punktum.

Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydelige markeres, jf. punkt 1.2.5.

6.3 Brandventilation.

6.3.1 Almindeligt.á

  • a) Brandsektion på over 600 m2 skal forsynes med brandventilation.

Kommentar

Hvis brandsektionen har let gennembrændeligt tag (f.eks. uisoleret tag af fibercementplader eller aluminiumplader), gælder alene forskrifterne i punkt b om opsætning af brandgardiner.á

  • b) Brandsektion på over 1.000 m2 skal forsynes med brandgardiner, der opdeler den øverste del af brandsektionen (ca. 1/3 af rumhøjden) i afsnit, hver på højst 1.000 m2. Brandgardiner skal udføres af ubrændbare materialer og skal slutte tæt til tagundersiden.

Skitse og kommentar

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Hvis der efter brandmyndighedens skøn foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at placering og funktion af f.eks. kraner, kædebaner o.lign. umuliggør opsætning af brandgardiner, kan kravet frafaldes, hvis taget som helhed er let gennembrændeligt, eller på betingelse af, at brandventilationens frie åbningsareal forøges med ca. 50 pct., jf. punkt 6.3.2a.

  • c) Brandventilationens effektivitet må ikke reduceres af nedhængte lofter el.lign., herunder foranstaltninger med støjdæmpende formål og foranstaltninger til forebyggelse af kondensdannelser.

6.3.2 Åbningsarealer.

  • a) Brandventilation skal udføres med et frit åbningsareal på ca. 3-5 pct. af brandsektionens gulvareal.

Nærmere angivelser findes i kapitlerne 11-15.

  • b) I brandsektion på over 1.000 m2 skal det frie åbningsareal i hvert brandgardinafsnit svare til ca. 3-5 pct. af gulvarealet i brandgardinafsnittet, jf. punkt a.

6.3.3 Brandventilationsåbninger.

  • a) Brandventilation skal udføres med ikke let antændelige tagelementer med kort kollapstid - dog skal ca. 20 pct. af det samlede frie åbningsareal udføres som manuelt let oplukkelige lemme (eller ovenlys) i taget. Placering og betjening af disse lemme skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af brandmyndigheden.

Kommentar

Brandmyndigheden kan eventuelt godkende, at manuel åbning af lemme (eller ovenlys) sker på taget, hvis dette svarer til mindst BS-bygningsdel 60 og har hældning mindre end 1:8. Lemme (ovenlys) skal tydeligt markeres.á

I stedet for tagelementer med kort kollapstid kan der installeres et automatisk brandventilationsanlæg med lemme (eller ovenlys), der åbner enkeltvis eller gruppevis ved påvirkning af smelteled (ca. 70 grader C - dog ca. 90 grader C, hvis brandsektionen er forsynet med sprinkleranlæg) eller ved påvirkning af røgdetektorer og/eller termodetektorer, godkendt af Dansk Forening for Skadesforsikring. Det er en forudsætning, at brandventilationsanlægget for ejerens regning afprøves mindst 1 gang om året af leverandøren eller et andet sagkyndigt firma. Afprøvning skal fortrinvis finde sted om vinteren, således at det sikres, at frost og/eller sne ikke forhindrer om tilvejebringelse af det krævede åbningsareal i fuldt omfang. Det firma, der foretager afprøvning, skal indsende erklæring af brandmyndigheden om, at det krævede frie åbningsareal er konstateret tilvejebragt. Installation af et automatisk brandventilationsanlæg medfører ikke fritagelse for kravet om manuel betjening af ca. 20 pct. af åbningsarealet.

  • b) Brandventilationsåbninger skal fordeles jævnt over hele tagfladen. I tagflade med hældning større end 1:8 skal placering ske så højt som muligt. Midten af en vilkårlig åbning må ikke være beliggende under middelafstanden mellem det laveste og højeste punkt af taget (tagkonstruktionen).

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

  • c) Brandventilationsåbninger skal placeres i overensstemmelse med forskrifterne i punkterne 6.2.3b (jf. c) og 6.2.4c.

6.4 Sprinkleranlæg.

6.4.1 Brandsektion på over 2.000 m2 skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg.

En sprinklet brandsektion kan indeholde såvel produktionsafsnit som lager- og pakkeafsnit.

Størrelsen af en sprinklet brandsektion må ikke overstige 10.000 m2.

Kommentar

Krav om en funktionsmæssig opdeling i brandsektioner bortfalder i en virksomhed, der fuldsprinkles. Hvis kun en del af en virksomhed sprinkles, afgør brandmyndigheden sammen med Dansk Forening for Skadesforsikring i hvilket omfang, der må etableres dør-(port)forbindelser mellem sprinklet og usprinklet område.á

6.4.2 Sprinkleranlæg skal udføres i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings norm for automatiske sprinkleranlæg i bygning (DS 431), herunder de af Dansk Forening for Skadesforsikring udsendte forskrifter for automatiske sprinkleranlæg.

6.4.3 Sprinkleranlæg skal udføres med alarmafgivelse til brandvæsenet.

7 AFSTANDSFORHOLD

7.1 Afstand til naboskel, vej og sti.

7.1.1 Administrationsbygning, folkerumsbygning, garage og anden bygning end angivet i punkterne 7.1.2 og 7.1.3 skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

2,5 m, hvis udvendige vægoverflader er udført af mindst klasse A materiale, og

5 m, hvis udvendige vægoverflader er udført af klasse B materiale.

7.1.2 Brandsektion på indtil 600 m2 skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

2.5 m, hvis udvendige vægoverflader er udført af mindst klasse A materiale, og

5 m, hvis udvendige vægoverflader er udført af klasse B materiale.

7.1.3 Brandsektion på over 600 m2 skal have en afstand af mindst 5 m til naboskel samt vej- og stimidte.

Brandsektion på over 600 m2, som ikke opfylder forskrifterne i punkt 2.2, skal dog have en afstand af mindst 10 m til naboskel samt vej- og stimidte.

Kommentar

Brandsektion på over 600 m2 med produktionsafsnit vil altid være undergivet afstandsreglen i punkt 7.1.3, første punktum, idet de konstruktive forhold i en sådan brandsektion skal være i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.2.

Brandsektion på over 600 m2 uden produktionsafsnit kan opføres efter forskrifterne i punkt 3.2, som er lempeligere end forskrifterne i punkt 2.2 for så vidt angår brandsektioner på indtil 2.000 m2.

Hvis afstandreglen i punkt 7.1.3, første punktum, ønskes benyttet for en sådan brandsektions vedkommende, skal de konstruktive forhold være i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.2.á

7.1.4 Lagerafsnit i det fri skal have en afstand af mindst 10 m til naboskel samt vej- og stimidte og mindst 2,5 m til vej- og stiskel.

7.2 Indbyrdes afstandsforhold.

7.2.1 De i punkterne 7.1.1-7.1.3 nævnte bygninger og brandsektioner på samme grund skal placeres i en indbyrdes afstand, som i det mindste svarer til summen af de afstande, som de pågældende bygninger og brandsektioner skal have til naboskel, jf. dog punkt 7.2.5.

  

  Eksempel  

  Administrationsbygning med  

 udvendig vægoverflade af  

 klasse A materiale              punkt 7.1.1 - skelafstand = 2,5 m  

  Brandsektion på over  

 600 m2, som opfylder  

 forskrifterne i punkt 2.2       punkt 7.1.3 - skelafstand = 5,0 m  

                              ---------------------------------------  

                                         indbyrdes afstand = 7,5 m  

                              ---------------------------------------  

Nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder sammenbygning) kan ske, når der etableres brandsektionsadskillelse efter forskrifterne i punkt 6.2.

7.2.2 De i punkterne 7.1.1-7.1.3 nævnte bygninger og brandsektioner skal placeres således i forhold til det i punkt 7.1.4 nævnte lagerafsnit i det fri på samme grund, at der bliver en afstand, som i det mindste svarer til summen af de afstande, som den pågældende bygning (brandsektion) og lagerafsnittet skal have til naboskel, jf. dog punkterne 7.2.3 og 7.2.5.

  

  Eksempel  

  Brandsektion, på indtil  

 600 m2 med udvendig vægover-  

 flade af klasse B materiale    punkt 7.1.2 - skelafstand =  5,0 m  

  Lagerafsnit i det fri         punkt 7.1.4 - skelafstand = 10,0 m  

                              ---------------------------------------  

                                        indbyrdes afstand = 15,0 m  

                              ---------------------------------------  

Nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder bortfald af afstandskrav) kan ske, når bygningers (brandsektioners) ydervægge m.v., som vender mod afsnit i det fri, udføres efter forskrifterne i punkterne 6.2.1 og 6.2.3 inden for den krævede afstand.

7.2.3 Uanset forskrifterne i punkt 7.2.2 bortfalder afstandkrav mellem lagerafsnit i det fri og lager-/pakkeafsnit i bygning, når det samlede afsnit ikke overstiger 2.000 m2.

7.2.4 Bygning, brandsektion og lagerafsnit i det fri, for hvilke der ikke sker nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand, betragtes som fritliggende.á

7.2.5 Hvis bygning (brandsektion) har udvendige vægoverflader af såvel klasse A materiale som klasse B materiale, bestemmes indbyrdes afstandsforhold efter udførelsen af den eller de vægoverflader, som vedrører afstandsfastsættelsen.

Eksempel

En brandsektion har klasse A materiale som udvendig vægoverflade mod naboskel, men klasse B materiale som udvendig vægoverflade mod anden brandsektion, bygning eller oplag på egen grund. Ved fastsættelse af indbyrdes afstand er det klasse B materialets afstandskrav til naboskel, der skal benyttes.

7.2.6 Hvis bygninger og oplag m.v. der omfattes af andre bestemmelse i brandlovgivningen, placeres på samme grund som de i disse forskrifter omhandlede, skal afstandskrav til naboskel lægges til grund for de indbyrdes afstandsforhold efter samme principper som angivet i punkterne 7.2.1 og 7.2.2.

8 BRANDSLUKNING

8.1 Almindeligt.

8.1.1 Ved virksomheder og oplag skal der være brandhaner eller branddamme i overensstemmelse med justitsministeriets cirkulære af 28. juli 1976 om vandforsyning til brandslukning.

8.1.2 Brandslukningsmateriel skal anbringes på hensigtsmæssige steder (fortrinsvis ved indgange til de pågældende afsnit).

8.1.3 Anbringelsessteder for brandslukningsmateriel skal være synlige, let tilgængelige og tydeligt markeret, jf. punkt 1.2.5.

8.2 Vandfyldte slangevinder.

8.2.1 I bygninger og ved afsnit i det fri skal der anbringes vandfyldte slangevinder, jf. punkt 8.2.2.

For afsnit i det fri kan dette krav erstattes af 2' slanger (f.eks. i kurv) med strålerør, tilsluttet ledninger, der er frostsikret. Der skal være tilstrækkelig vandforsyning til samtidig brug af mindst 2 strålerør. Placering af slangerne skal godkendes af brandmyndigheden.

8.2.2 Vandfyldte slangevinder skal være i overensstemmelse med Brandteknisk Vejledning nr. 15, udsendt af Dansk Brandværns Komite.

8.3 Håndildslukkere.

8.3.1 Brandmyndigheden kan kræve, at der anbringes håndildslukkere ved særlige objekter, hvor sådanne slukningsmidler vil være mere velegnet end vand, samt ved særlig risikobetonede eller værdifulde maskiner og arbejdssteder med særlig brandfare.

8.3.2 Håndildslukkere skal være kulsyresne- eller pulverslukkere af størrelse mindst 6 kg af godkendte typer efter DS 2120.

Kulsyresneslukkere skal være af mindst type 55 B. Pulverslukkere skal være af mindst type 89 B. Forekommer der glødedannende materialer, skal der anvendes pulverslukkere af type 13 A. 89 B.

8.3.3 Håndildslukkere skal ophænges i bekvem højde over gulv (terræn).

Ved anbringelsen skal der tages hensyn til placering af maskiner, inventar, oplagring m.v., jfr. punkterne 8.1.2 og 8.1.3.

9 GENERELLE ORDENSREGLER

9.1 Almindeligt.

9.1.1 Den ansvarlige leder skal drage omsorg for, at de for virksomheden gældende ordensregler overholdes, og at personalet er grundigt instrueret om brugen og placeringen af brandslukningsmateriellet.

9.1.2 Parkering af motorkøretøjer (herunder trucks) uden for driftstiden og opladning af trucks må kun ske på steder, der er godkendt af brandmyndigheden til dette formål.

Dieseldrevne motorkøretøjer kan garageres i lagerafsnit, jf. dog punkt 9.4.1, efter nærmere godkendelse fra brandmyndigheden.

Der henvises i øvrigt til Brandteknisk Vejledning nr. 21 om indretning og drift af truck i erhvervsvirksomheder - udsendt af Dansk Brandværns-Komite.

9.2 Rengøring o.lign.

I virksomheden skal der altid holdes rent og ryddeligt, bl.a. ved dagligt at fjerne affald fra produktionsafsnit m.v.

9.3 Branddøre.

9.3.1 Branddøres selvlukkemekanisme må ikke sættes ud af funktion, og dørene må ikke fastholdes i åben stilling ved hjælp af kroge, hasper, kiler o.lign.

9.3.2 Det skal jævnligt kontrolleres, at dørenes lukkeanordning er funktionsdygtig, herunder at dørene lukker tætsluttende i fals.

9.3.3 Branddøre skal på begge sider være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: »BRANDDØR - holdes lukket«. Branddøre, der fastholdes i åben stilling ved hjælp af smelteled eller på anden af brandmyndigheden godkendt måde, skal hver dag lukkes ved arbejdstidens ophør og skal være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: »BRANDDØR - lukkes ved arbejdstids ophør og ved brand«.

Påskrift og skiltning skal udføres som angivet i punkt 1.2.5.

9.3.4 Der henvises til Brandteknisk Information nr. 20, »Branddøre i praksis«, udsendt af Dansk Brandværns-Komite, og til Brandteknisk Vejledning nr. 26, »Branddøre og -porte«, som forventes udsendt i 1990 af Dansk Brandværns-Komite.

9.4 Flugtveje (indtrængningsveje for brandvæsenet).

9.4.1 Flugtveje (herunder friarealer) skal være frie og ryddelige i hele deres bredde.

9.4.2 Maskinopstilling m.v og oplagring skal ske på en sådan måde, at der altid er uhindret adgang til flugtveje, herunder flugtvejsdøre, der ikke benyttes i den daglige drift.

9.4.3 Alle flugtvejsdøre helt til terræn i det fri skal i flugtretningen kunne passes uden brug af nøgle eller særligt værktøj.

9.5 Brandslukningsmateriel.

9.5.1 Afspærringsventiler på forsyningsledninger til slangevinder - bortset fra ventilen direkte ved slangevinden - skal altid være i åben stilling.

9.5.2 Brandslanger skal jævnligt efterses og afprøves. Håndildslukkere skal efterses og kontrolleres mindst 1 gang om året, og dato for sidste eftersyn skal til enhver tid fremgå af påhæftet mærkeseddel el.lign. fra den, der har foretaget eftersynet.

Eventuelle mangler ved brandslukningsmateriel skal omgående afhjælpes.

Der henvises i øvrigt til Brandteknisk Information nr. 19, »Håndslukningsmateriel«, udsendt af Dansk Brandværns-Komite.

10 ANSØGNINGER OG TILLADELSER

10.1 Brandfarlige virksomheder og oplag må kun oprettes med den stedlige brandmyndigheds tilladelse og skal

enten være i overensstemmelse de disse tekniske forskrifter

eller placeres, indrettes og benyttes på nærmere af brandmyndigheden angivne vilkår, der i samme grad som de teknisk forskrifter tilgodeser de i punkt 1.2.1 indeholdte krav.

10.2 Eksisterende virksomheder og oplag, der var i brug ved disse forskrifters ikrafttræden, og som i henhold til tidligere bestemmelser er lovlige, skal kun opfylde de tekniske forskrifter for så vidt angår udvidelser eller forandringer i indretning eller benyttelsen, der er væsentlige i forhold til kravene i de tekniske forskrifter.

Kommentar

Udskiftning af nedslidte eller teknisk forældede maskiner m.v. er ikke en væsentlig forandring.

Udvidelser er i sig selv omfattet af de tekniske forskrifter, som også vil være gældende for den del af den eksisterende bebyggelse, der ikke brandsektionsadskilles fra udvidelsen eller ikke er »fritliggende« (se punkt 7.2.4) i forhold til udvidelsen.

Indretning af produktionsafsnit i et tidligere lagerafsnit vil normalt blive betragtet som en væsentlig ændring af benyttelsen.

Eksisterende bygning, som ikke tidligere har været omfattet af brandlovgivningen, men som herefter skal anvendes til formål, der henhører under disse tekniske forskrifter, skal fuldt ud opfylde forskrifterne.á

10.3 Ansøgning med tilhørende tegningsmateriale og beskrivelse skal indsendes i mindst 2 eksemplarer til den stedlige brandmyndighed.

Beskrivelse og al tekst på tegninger skal være affattet på dansk, eller ansøgningen skal vedlægges en dansk oversættelse.

10.4 Tilladelser kan senere tilbagekaldes, hvis dette viser sig påkrævet af sikkerhedsmæssige hensyn.

10.5 Tilladelser, som ikke benyttes inden 1 år, anses for bortfaldet.

11 TRÆBEARBEJDNING OG TRÆOPLAG

11.1 Almindelige bestemmelser.

11.1.1 Definitioner.

  • a) Træbearbejdning: Erhvervsmæssig fremstilling af hel- og halvfabrikata under anvendelse af træ.
  • b) Træoplag: Oplag af forarbejdet og uforarbejdet træ.
  • c) Produktionsafsnit: Bygning eller rum, som anvendes til træbearbejdning.
  • d) Lager- og pakkeafsnit: Bygning eller rum eller areal i det fri, der anvendes til oplagring af forarbejdet og/eller uforarbejdet træ og/eller tom brændbar emballage og/eller brændbare paller samt til pakning o.lign. af færdigvarer.
  • e) Affaldssilo: Stationær beholder for oplagring af høvlspåner, savsmuld eller træstøv.
  • f) Affaldssted: Bygning eller rum eller areal i det fri, som anvendes til oplagring af træaffald eller -støv.
  • g) Tørrestue: Et eller flere rum for tørring af træ.
  • h) Definitionerne i punkterne 1.1.3-1.1.5 er gældende.

11.1.2 Almene krav.

Udover forskrifterne i punkt 1.2 gælder følgende:

Salgsafsnit skal indrettes i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser for butikker.

Hvis der i salgsafsnit er træoplag på over 600 m2 eller 3.600 m3, gælder endvidere forskrifterne i kapitel 3.

Salgsafsnit er desuden omfattet af de til enhver tid gældende driftsmæssige forskrifter for butikker, hvis butikken som helhed (salgsafsnit, lagerafsnit m.v.) er større end 600 m2.

11.1.3 Gyldighedsområde.

Forskrifterne i dette kapitel er gældende for alle træbearbejdningsvirksomheder og træoplag med undtagelse af:

  • a) Virksomhed i en eller flere 1-etages bygninger på indtil 600 m2.

To eller flere bygninger på samme grund betragtes dog som en bygning, medmindre bygningerne enten indbyrdes er adskilt i overensstemmelse med forskrifterne i punkterne 6.2.1-6.2.5 eller er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i punkt 11.7.

  • b) Oplag på indtil 600 m2 eller på indtil 3.600 m3.

To eller flere oplag på samme grund betragtes dog som eet oplag, medmindre oplagene enten indbyrdes er adskilt i overensstemmelse med forskrifterne i punkterne 6.2.1-6.2.5 eller er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i punkt 11.7.

Der henvises i øvrigt til kapitel 10 og til justitsministeriets bekendtgørelse nr. 523 af 17. oktober 1978 om træbearbejdning og træoplag (se bilag 1).

11.2 Træbearbejdning.

Udover forskrifterne i kapitel 2 gælder følgende:

11.2.1 Tørrestue.

Tørrestue, i hvilken der sker tørring ved en temperatur på over 50 grader C, skal udgøre en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med forskrifterne i kapitel 6. Undtaget fra dette krav er tørrestue, som opvarmes med varmt vand eller damp, når varmelegemernes overfladetemperatur ikke overstiger 80 grader C.

Kommentar

En tørrestue kan omfatte flere rum, jf. punkt 11.1.1g.

11.2.2 Afsugningsanlæg.

  • a) Fra alle spån- støvproducerende maskiner skal der etableres afsugning til affaldssilo med tilhørende støvudskillelsesanlæg.

Kommentar

Brandmyndigheden vil normalt kunne frafalde dette krav for så vidt angår maskiner, der er spån- og støvproducerende i meget ringe grad.á

Vedrørende støvudskillelsesanlæg og affaldssilo henvises til henholdsvis punkt 11.2.3 og punkt 11.3.1.á

  • b) Båndpudsere, kantskærere, flerbladssave og andre stærkt støvproducerende maskiner skal tilsluttes eget afsugningsanlæg.

Tilsvarende gælder for maskiner til bearbejdning af træ, der er overfladebehandlet med celluloselak el.lign.

Kommentar

Brandmyndigheden kan tillade, at de i første punktum omtalte maskiner tilsluttes fælles afsugningsanlæg i sådanne tilfælde, hvor forholdet mellem støv og spåner er mindre end 1:5.

  • c) Transportanlæg skal være jordforbundet i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser, og de enkelte dele skal være i ledende forbindelse med hinanden og med de tilsluttede maskiner m.v.
  • d) Transportrør skal være af metal og skal udføres uden skarpe bøjninger. Korte, fleksible rør kan dog udføres af brændbart materiale, som er antistatisk, eller som har indstøbt stålspiral, der er jordforbundet.

Kommentar

Kun ved sugesteder må flexible rør have en større længde end 1,0 m.

Brandmyndigheden kan kræve dokumentation for de antistatiske egenskaber.

  • e) Transportrør skal forsynes med renselemme i fornødendt omfang, placeret på en sådan måde, at rørene let kan rengøres indvendigt.

Kommentar

Renselemme kan undlades i rørstykker, der er samlet med snapbånd.

  • f) Lufthastigheden i transportrør skal være mindst 20 m pr. sek. - dog mindst 35 m pr. sek. for så vidt angår transportrør fra båndpudsere, kantskærere, flerbladssave og andre stærkt støvproducerende maskiner.

Kommentar

Den krævede lufthastighed har til formål at forhindre aflejringer i transportrør. Kravet kan fraviges, hvis det dokumenteres, at det tilsigtede formål kan opnås ved en lavere hastighed.

  • g) Transportrør må ikke føres gennem vægge til andre brandsektioner, men skal videreføres til det fri (f.eks. over tag) fra den pågældende brandsektion til affaldssilo m.v.
  • h) Elastiske forbindelser på ventilatorers tryk- og sugeside skal være effektivt beskyttet med mekanisk slid og overlast.
  • i) Transportanlæg skal opdeles med roterende sektorsluse mellem støvudskillelsesanlæg og silo, og mellem silo og automatisk fyringsanlæg, jf. punkt 11.5.1.

I tilfælde af brand i transportanlægget skal dette kunne standses ved betjening af nødafbrydere, anbragt på hensigtsmæssige steder. Betjening af nødafbryderne skal samtidig bevirke, at de roterende sektorsluser lukker. Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres, jf. punkt 1.2.5.

  • j) Der skal anbringes magnetseparatorer (tilpasset den aktuelle lufthastighed) og luftsigter i transportanlæg i sådanne tilfælde, hvor der er risiko for gnistgivende fremmedlegemer. Før ventilatorer skal der anbringes en separator, der udskiller træklodser o.lign., hvor der er mulighed for, at sådanne emner kan forekomme i transportanlægget.

Kommentar

Magnetseparatorer kan erstattes af et automatisk gnistslukningsanlæg med vandslukning og alarmafgivelse i virksomheden efter nærmere godkendelse fra brandmyndigheden.

  • k) Returluftkanaler skal forsynes med F-brandspjæld 60, der lukker ved en temperatur på 70 grader C og standser anlægget.

11.2.3 Støvudskillelsesanlæg.

  • a) Støvudskillelsesanlæg skal placeres i en let, ubrændbar beklædning i det fri på et sted, hvor eksplosion eller brand ikke umiddelbart medfører brandspredning eller personrisiko.
  • b) Ved placering af støvudskillelsesanlæg på tag skal taget udføres som mindst BS-bygningsdel 60 inden for en afstand af mindst 2,5 m fra støvudskillelsesanlægget. Isoleringsmaterialer i tagkonstruktionen skal være ubrændbare.

Støvudskillelsesanlæg kan dog uden videre placeres på tag over affaldssilo.

  • c) Ved anden placering af støvudskillelsesanlæg end nævnt i punkt b nærmere bygning end 2,5 m skal bygningens ydervæg til en højde af mindst 5 m over støvudskillelsesanlæggets højeste punkt udføres som mindst BS-væg 60 (uden åbning af nogen art) inden for en afstand af mindst 2,5 m fra støvudskillelsesanlægget.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

  • d) Posefiltre skal jordforbindes, og de enkelte dele skal være i indbyrdes ledende forbindelse. Filterposer skal være af antistatiske materialer.

Kommentar

Filterposer kan udføres af kunststof, hvis der foreligger dokumentation for de antistatiske egenskaber.á

11.3 Lager- og pakkeafsnit i bygning.

Udover forskrifterne i kapitel 3 gælder følgende:

11.3.1 Affaldssilo.á

  • a) Silo med et rumindhold på over 50 m3 skal udføres af ubrændbare materialer. Silo med et rumindhold på over 100 m3 skal udføres som mindst BS-konstruktion 60. Silo med et rumindhold på over 200 m3 skal udstyres med et stationært slukningsanlæg efter nærmere godkendelse fra brandmyndigheden i hvert enkelt tilfælde.

Kommentar

Brandmyndigheden kan tillade stålsiloer (der ikke er udført som mindst BS-konstruktion 60) med et rumindhold på over 100 m3, når det i punkt 11.7.1a anførte afstandskrav forøges med 5 m for hver påbegyndt 25 m3 over 100 m3, og når siloen er fritliggende (se punkt 7.2.4). Rumindholdet må dog ikke overstige 200 m3, og højden må ikke overstige 15 m.

Brandmyndigheden kan endvidere tillade, at affaldssiloer erstattes af stålcontainere med et samlet rumindhold på højst 50 m3, placeret i det fri i overensstemmelse med de afstandregler, der gælder for siloer af ubrændbare materialer som angivet i punkt 11.7.1a II. Forskrifterne i punkterne 11.3.1c-h gælder ikke for sådanne containere.á

  • b) Til silo, må der alene være adgang fra terræn i det fri, jf. dog punkt 11.5.1.

Mindst een af siloens sider skal i den fulde udstrækning vende mod det fri.

  • c) Silo skal i toppen (eller øverst i ydervæggene) forsynes med eksplosionsklapper med et samlet åbningsareal på mindst 1 m2 for hver påbegyndt 10 m3 silorumfang. Åbningerne skal placeres således, at flammeudslag eller udblæst brændende materiale ikke umiddelbart kan medføre brandspredning eller personrisiko. Åbninger i ydervægge skal være jævnt fordelt.

Krav om anbringelse af eksplosionsklapper bortfalder, hvis siloen har let gennembrændeligt tag, jf. kommentar under punkt 6.3.1a.

  • d) Silo skal indvendigt have glatte overflader og udføres med tragtformet forbindelse af ubrændbart materiale til nødtømmingsåbning i bunden. Nødtømmingsåbningen skal udføres og placeres på en sådan måde, at arbejdet lettes mest muligt.

Kommentar

Brandmyndigheden kan tillade, at nødtømmingsåbning erstattes af dør ved siloens bund i væg mod det fri.

  • e) Øverst i en af siloens sider mod det fri skal der være en ca. 1 m2 stor åbning for indsprøjtning af vand eller skum i tilfælde af brand. Åbningen skal dækkes med lem el.lign., der er let oplukkelig udefra.
  • f) Silo, der er i forbindelse med anlæg for fyring med træaffald, jf. punkt 11.5.1, må ikke tømmes ved hjælp af sugeaggregat.
  • g) Tilførsel af affald med afsugningsanlæg til silo skal ske gennem roterende sluser i en sådan udformning, at en gennemgående luftstrøm hindres.
  • h) Damprør eller andre uvedkommende installationer må ikke føres gennem silo.

11.3.2 Affaldssted i bygning.

Affaldssted skal udgøre en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med forskrifterne i kapitel 6. Brandsektionens størrelse må ikke overstige 200 m2.

Kommentar

Et affaldssted er beregnet for oplagring af træaffald m.v., som fjernes manuelt fra maskiner og arbejdssteder. Afsugningsanlæg skal altid have forbindelse til affaldssilo, jf. punkt 11.2.2a.

11.4 Lagerafsnit i det fri.

Udover forskrifterne i kapitel 4 gælder følgende:

11.4.1 Affaldssted i det fri.

Størrelsen af affaldssted i det fri må ikke overstige 200 m2.

11.5 Rumopvarmning og ventilation.

Udover forskrifterne i kapitel 5 gælder følgende:

11.5.1 Anlæg for fyring med træaffald.á

  • a) Manuel tilførsel til fyringsanlæg skal foregå gennem en sluse, der er adskilt fra såvel siloudtag (eller affaldssted) som fyrrum med mindst BS-væg 60 og mindst BS-dør 60.

Mellem dørene skal der være en afstand af mindst 2 m. Slusen må ikke benyttes til andet formål.

  • b) Automatisk fyringsanlæg skal udføres således, at der ikke kan ske brandspredning fra ildsted til silo ved tilbagebrænding, stikflamme eller gnister.

Kommentar

Dette krav kan f.eks. opfyldes ved, at anlægget forsynes med roterende sektorsluse og med tilbagebrændingssikring i form af et termostatstyret vandoverrislingsanlæg i sneglen med automatisk standsning af anlægget ved udløsning af vandoverrislingsanlægget.

11.6 Brandsektioner.

Udover forskrifterne i kapitel 6 gælder følgende:

11.6.1 Brandventilation.

Det i punkt 6.3.2a nævnte frie åbningsareal skal være ca. 3 pct. af gulvarealet.

11.6.2 Sprinkleranlæg.

En sprinklet brandsektion kan indeholde såvel produktionsafsnit som lager- og pakkeafsnit, tørrestue og affaldssted.

Kommentar

Se kommentar under punkt 6.4.1.

11.7 Afstandsforhold.

11.7.1 Afstand til naboskel, vej og sti.

Udover forskrifterne i punkterne 7.1.1-7.1.3 gælder følgende:

  

 a) Affaldssilo skal have en afstand til naboskel samt vej og stimidte  

    af mindst  

      I) 2,5 m, hvis siloen er opført som mindst BS-konstruktion 60,  

     II)   5 m, hvis siloen er opført af ubrændbare materialer, men  

                ikke som BS-konstruktion 60, og  

    III)  10 m, hvis siloen er opført af brændbare materialer.  

 b) Lagerafsnit i det fri skal have en afstand til naboskel samt vej-  

    og stimidte af mindst  

      I) 2,5 m, hvis lagerafsnittet udelukkende omfatter rundtræ  

                (skoveffekter),  

     II)   5 m, hvis lagerafsnittet udelukkende omfatter tømmer  

                o.lign. (herunder »træ i pakker«) samt eventuelt  

                rundtræ, og  

    III)  10 m, hvis lagerafsnittet er af anden art end angivet i I  

                og II,  

samt en afstand af mindst 2,5 m til vej- og stiskel.

De under I-III nævnte lagerafsnit på samme grund betragtes som et afsnit, når afstanden mellem lagerafsnittene er mindre end summen af de afstande, som de pågældende afsnit skal have til naboskel. Der henvises i øvrigt til punkt d.

Kommentar

Hvis et træoplag i det fri omfatter alle tre former for lagerafsnit, og hvis disse ikke indbyrdes er fritliggende (se punkt 7.2.4), gælder afstandskravet under III for alle tre afsnit.

  • c) Affaldssted i det fri skal have en afstand af mindst 10 m til naboskel samt vej- og stimidte og mindst 2,5 m til vej- og stiskel.
  • d) For lagerafsnit i det fri nedsættes de i punkt b, II og III, angivne afstandskrav til naboskel samt vej- og stimidte til 2,5 m for den del af sådanne afsnit, hvor oplagring sker i en højde af højst 1,5 m over terræn.

Kommentar

Denne lempelse gælder ikke ved anvendelse af forskrifterne om indbyrdes afstandsforhold.

11.7.2 Indbyrdes afstandsforhold.

Fra forskrifterne i punkt 7.2 (med tilhørende kommentarer) er der følgende undtagelse:

Alle krav om indbyrdes afstand bortfalder for affaldssilo, der er opført af mur eller beton som mindst BS-konstruktion 60.

Kommentar

Siloen kan udføres med let tag af fibercementplader eller aluminiumsplader.

Affaldssilo af stål (eller træ) er undergivet de almindelige krav om indbyrdes afstandsforhold. Ved nedsættelse af den krævede afstand til bygning skal der derfor etableres brandsektionsadskillelse som angivet i punkt 7.2.1. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at bygningens tag skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60 inden for en afstand af mindst 5 m fra siloen, hvis denne er højere end bygningen, jf. punkt 6.2.4b.

11.8 Brandslukning.

Forskrifterne i kapitel 8 er gældende.

11.9 Ordensregler.

Udover ordensregler i kapitel 9 gældende følgende:

11.9.1 Der skal opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod rygning og brug af åben ild i brandsektioner med produktionsafsnit, lager-/pakkeafsnit, affaldssteder og tørrestuer,

udvendigt på alle døre til de nævnte brandsektioner,

udvendigt på døre til affaldssiler og ved oplag og affaldssteder i det fri.

Skilte skal udføres som angivet i punkt 1.2.5.

11.9.2 Sluse for manuel tilførsel af brændsel til anlæg for fyring med træaffald skal ryddes for træaffald efter hver indfyring.

11.9.3 Spån- og støvproducerende maskiner m.m. må kun anvendes, når afsugningsanlægget er i gang.

11.9.4 Afsugningsanlæg (herunder separatorer) skal rengøres og kontrolleres i fornødent omfang.

11.9.5 Silo, der er i forbindelse med anlæg for fyring med træaffald, må ikke tømmes ved hjælp af sugeaggregat.

11.9.6 Poser med støv fra støvfilteranlæg må ikke anbringes i produktionsafsnit, lager-/pakkeafsnit eller tørrestue.

12 PLASTFORARBEJDNING OG PLASTOPLAG

12.1 Almindelige bestemmelser.

12.1.1 Definitioner.

  • a) Plast: Materiale, der som en væsentlig del indeholder en højpolymer, og som på et eller andet stadium i dets forarbejdning til endeligt produkt kan formes under flydning. Elastomere materialer, som også kan formes under flydning, betragtes ikke som plast.

Kommentar

Definitionen på »Plast« er affattet i overensstemmelse med ISO-norm 472 - 1979 punkt 1.2.22. Som eksempler på plast (med de anvendte forkortelser i parentes) kan nævnes:

  

 úPolyetylen (PE)            Polypropylen (PP)  

 Polystyren (PS) (SB)        Polyvinylchlorid (PVC)  

 Polyurethan (PUR)           Polyisocyanurat (PIR)  

 Polyisobutylen (PIB)        Polyvinylidenchlorid (PVDC)  

 Polyvinylacetat (PVAC)      Polycarbonat (PC)  

 Polyamider (PA)             Polyvinylalkohol (PVAL)  

 Polyphenylenoxid (PPO)      Polybutylenterephthalat (PBTP)  

 Umættet polyester (UP)      Polyethylenterephthalat (PETP)  

 Cellulosenitrat (CN)        Cellulosederivater (CA, CAB)  

 Styren celleplast (EPS)     Melaminplast (MF)  

 Epoxyplast (EP)             Carbamidplast (UF)  

 Phenolplast (PF)  

Polyoxymethylen, polyacetal (POM)

Polymethylmethacrylat, acrylplast (PMMA)

Slagfast polystyren, butadienmodificeret polystyren (SB)

Acrylonitril-butadien-styren copolymer (ABS)

Styren-acrylonitril copolymer (SAN)

Acrylester- styren-acrylonitril-copolymer (ASA)

  • b) Plastforarbejdning: Erhvervsmæssig fremstilling af plastprodukter som hel- og halvfabrikata.

Kommentar

Montering af færdige plastprodukter er ikke »plastforarbejdning«.

Virksomheder, som fremstiller varer under anvendelse af færdige plastprodukter, er således ikke omfattet af forskrifterne i punkt 12.2. Derimod kan der ved sådanne virksomheder forekomme »plastoplag« (forskrifterne i punkt 12.3 og/eller punkt 12.4), hvis mængden af plastprodukter overstiger 1.000 m3.

  • c) Plastoplag: Oplag af forarbejdet og/eller uforarbejdet plast.
  • d) Produktionsafsnit: Bygning eller rum, som anvendes til plastforarbejdning.
  • e) Silo: Stationær beholder til plastoplag.
  • f) Lager- og pakkeafsnit: Bygning eller rum eller areal i det fri, der anvendes til oplagring af plast og/eller tom brændbar emballage og/eller brændbare paller samt til pakning o.lign. af færdigvarer.
  • g) Renseafsnit: Bygning eller rum, som anvendes til rensning af udstyr med brandfarlige væsker.
  • h) Definitionerne i punkterne 1.1.3-1.1.5 er gældende.

12.1.2 Almene krav.

Forskrifterne i punkt 1.2 er gældende.

12.1.3 Gyldighedsområde.á

Forskrifterne i dette kapitel er gældende for alle plastforarbejdningsvirksomheder og plastoplag med undtagelse af:

  • a) Virksomhed i een eller flere 1-etages bygninger på indtil 600 m2.

To eller flere bygninger på samme grund betragtes dog som een bygning, medmindre bygningerne enten indbyrdes er adskilt i overensstemmelse med forskrifterne i punkterne 6.2.1-6.2.5 eller er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i punkt 12.7.

  • b) Oplag på indtil 1.000 m3.

To eller flere oplag på samme grund betragtes dog som eet oplag, medmindre oplagene enten indbyrdes er adskilt i overensstemmelse med forskrifterne i punkterne 6.2.1-6.2.5 eller er fritliggende i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 12.7.

  • c) Oplag i butikker.
  • d) Oplag af færdigvarer i form af store emner, f.eks. tanke, siloer, campingvogne og både, bortset fra oplag ved plastforarbejdningsvirksomheder og andre virksomheder, der er klassificeret som brandfarlige.

Der henvises i øvrigt til kapitel 10 og til justitsministeriets bekendtgørelse nr. 76 af 23. februar 1981 om plast (se bilag 2).

12.2 Plastforarbejdning.

Udover forskrifterne i kapitel 2 gælder følgende:

12.2.1 Renseafsnit.

Renseafsnit skal i alle henseender opfylde de til enhver tid gældende forskrifter om brandfarlige væsker.

12.2.2 Støvproducerende maskiner.

  • a) Fra støvproducerende maskiner (f.eks. opskæring, afgratning og slibning) skal der etableres afsugning efter brandmyndighedens nærmere godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

Kommentar

Der henvises til punkterne 11.2.2, 11.2.3 og 11.3.1.

  • b) Der skal opsættes tydelige og holdbare skilt med forbud mod rygning og brug af åben ild i produktionsafsnit med støvproducerende maskiner og udvendigt på døre til sådanne afsnit, jf. punkt 1.2.5.

12.2.3 Siloer i produktionsafsnit.

  • a) I brandsektion med produktionsafsnit kan der opstilles siloer af ubrændbare materialer eller af glasfiberarmeret polyester, hvis siloerne har direkte rørforbindelse el.lign. til produktionsanlæg. Siloernes samlede rumindhold må ikke overstige 500 m3, og ingen silo må have et større rumindhold end 100 m3.
  • b) Siloer skal være indrettet som angivet i punkt 12.4.2b-e.

12.3 Lager- og pakkeafsnit i bygning.

Udover forskrifterne i kapitel 3 gælder følgende:

12.3.1 Almindeligt.

Lagerafsnit, som indeholder plast, der afgasser brand- eller eksplosionsfarlige dampe, skal opfylde de vilkår, som brandmyndigheden skønner fornødne i hvert enkelt tilfælde.

Kommentar

Sådanne lagerafsnit skal altid udgøre selvstændige brandsektioner.

Koncentration af dampe skal holdes under 25 pct. af nedre eksplosionsgrænse. Der henvises til regler om udsugningsanlæg, elektriske installationer m.v. i tekniske forskrifter for brandfarlige væsker.

12.3.2 Siloer i lager- og pakkeafsnit i bygning.

  • a) I brandsektion med lager- og pakkeafsnit kan der opstilles siloer af ubrændbare materialer eller af glasfiberarmeret polyester med et rumindhold på højst 100 m3.
  • b) Siloer skal være indrettet som angivet i punkt 12.4.2b-e.

12.4 Lagerafsnit i det fri.

Udover forskrifterne i kapitel 4 gælder følgende:

12.4.1 Almindeligt.

Brandmyndigheden kan fravige forskrifterne i punkt 4.2 for så vidt angår lagerafsnit for færdigvarer i form af store emner, f.eks. tanke, siloer, campingvogne og både, jf. punkt 12.1.3d.

Kommentar

En overholdelse af afstandsreglerne i punkt 12.7 vil normalt være tilstrækkeligt.

12.4.2 Siloer i det fri.

  • a) Højden over terræn af silo, der ikke er udført som mindst BS-konstruktion 60, må ikke overstige 15 m. Dette krav bortfalder dog,

hvis brandvæsenet råder over stigemateriel, der muliggør en effektiv slukningsindsats i større højde end 15 m, eller

hvis siloen udstyres med et mindst 75 mm påfyldningsrør (indført i siloens top), forsynet med storzkobling (B-kobling) ved terræn for indsprøjtning af vand. Storzkoblingen skal udføres efter DS 752 (uden gummipakning).

  • b) Silo med et rumindhold på over 25 m3 skal øverst i en af siderne være forsynet med en ca. 1 m2 stor åbning for indsprøjtning af vand i tilfælde af brand. Åbningen skal dækkes med lem el.lign., der er let oplukkelig. Dette krav bortfalder dog, hvis siloen udstyres med påfyldningsrør m.v. som angivet i punkt a.
  • c) Mellem silo og transportrør fra silo skal der anbringes en effektiv lukkeanordning (skydespjæld el.lign.) med et tydeligt afmærket og let tilgængeligt betjeningsgreb.
  • d) Silo af brændbare materialer (bortset fra silo af glasfiberarmeret polyester) må have et rumindhold på højst 25 m3.

Siloer med et samlet rumindhold på over 100 m3 skal opstilles i grupper med en afstand af mindst 3 m mellem grupperne. Det samlede rumindhold i den enkelte gruppe må ikke overstige 100 m3.

  • e) Silo af ubrændbare materialer og silo af glasfiberarmeret polyester må have et rumindhold på højst 250 m3.

Kommentar

Aluminium vil - uanset tykkelse - være at betragte som et ubrændbart materiale.

12.5 Rumopvarmning og ventilation.

Forskrifterne i kapitel 5 er gældende.

12.6 Brandsektioner.

Udover forskrifterne i kapitel 6 gælder følgende:

Det i punkt 6.3.2a nævnte frie åbningsareal (brandventilation) skal være ca. 5 pct. af gulvarealet.

12.7 Afstandforhold.

12.7.1 Afstand til naboskel, vej og sti.

Udover forskrifterne i punkterne 7.1.1-7.1.3 gælder følgende:

  • a) Lagerafsnit i det fri skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst
  • I) 2,5 m, lagerafsnittet udelukkende omfatter siloer af ubrændbare materialer eller af glasfiberarmeret polyester, og
  • II) 10 m, lagerafsnittet er af anden art end angivet i I,

samt en afstand af mindst 2,5 m til vej- og stiskel.

De under I og II nævnte lagerafsnit på samme grund betragtes som eet afsnit, når afstanden mellem lagerafsnittene er mindre end 12,5 m.

Der henvises i øvrigt til punkt b.

Kommentar

Hvis et plastoplag i det fri omfatter begge former for lagerafsnit, gælder afstandkravet under II for begge afsnit.

  • b) For lagerafsnit i det fri nedsættes det i punkt a-II angivne afstandskrav til naboskel samt vej- og stimidte til 2,5 m for den del af sådanne afsnit, hvor oplagring sker til en højde af højst 1,5 m over terræn.

Kommentar

Denne lempelse gælder ikke ved anvendelse af forskrifterne om indbyrdes afstandsforhold.

12.7.2 Indbyrdes afstandsforhold.

Fra forskrifterne i punkt 7.2 (med tilhørende kommentarer) er der følgende undtagelser:

  • a) Alle krav om indbyrdes afstand bortfalder for silo, der er opført af mur eller beton som mindst BS-konstruktion 60.

Kommentar

Siloen kan udføres med let tag og fibercementplader eller aluminiumsplader.

Silo af træ er undergivet de almindelige krav om indbyrdes afstandsforhold. Ved nedsættelse af den krævede afstand til bygning skal der derfor etableres brandsektionsadskillelse som angivet i punkt 7.2.1. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at bygningens tag skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60 inden for en afstand af mindst 5 m fra siloen, hvis denne er højere end bygningen, jf. punkt 6.2.4b.

  • b) Krav om indbyrdes afstand bortfalder mellem bygning (brandsektion) og lagerafsnit i det fri, som udelukkende omfatter siloer af ubrændbare materialer eller af glasfiberarmeret polyester, under forudsætning af,

at bygningen (brandsektionen) har udvendig vægoverflade af mindst klasse A materiale mod siloerne,

at bygningens (brandsektionens) ydervæg mod siloerne i øvrigt opfylder forskrifterne i punkt 2.2.3a, og

at siloerne forsynes med overrislingsanlæg som angivet i punkt 12.8.2.

Kommentar

Hvis disse forudsætninger ikke opfyldes, bortfalder afstandskrav kun ved etablering af brandsektionsadskillelse, jf. kommentar under punkt a.á

12.8 Brandslukning.

12.8.1 Forskrifterne i kapitel 8 er gældende.

12.8.2. Det i punkt 12.7.2b omtalte overrislingsanlæg skal udføres som følger:

  • a) Overrislingsanlæg skal installeres på en sådan måde, at der sker en jævn fordeling af vandmængden på hele den udvendige side af siloen, hvilket skal påvises ved afprøvning under overværelse af brandinspektøren. Vandmængden beregnes således, at der bliver en ydelse på mindst 80 liter/m2/h af siloens udvendige side.
  • b) Der skal anbringes mindst 2 åbningsventiler (betjeningsgreb eller -kontakter) på let tilgængelige og tydeligt afmærkede steder, hvor betjening kan ske i sikkerhed (efter brandinspektørens nærmere godkendelse).
  • c) Anlægget skal som sikring mod frost have passende fald på ledningerne og være forsynet med selvtømmende stopventiler, således at alle rørledninger efter ventilerne henstår uden vand, når ventilerne er lukket.

12.9 Ordensregler.

Udover ordensreglerne i kapitel 9 gælder følgende:

12.9.1 Rensning af udstyr med brandfarlige væsker må kun foretages i renseafsnit, der er godkendt af brandmyndigheden til dette formål.

12.9.2 Støvproducerende maskiner m.m. må kun anvendes, når afsugningsanlægget er i gang.

Afsugningsanlæg (herunder separatorer) skal rengøres og kontrolleres i fornødent omfang.

13 KORN- OG FODERSTOFVIRKSOMHEDER

13.1 Almindelige bestemmelser.

13.1.1 Definitioner.

  • a) Silocelle: Stationær beholder.
  • b) Siloanlæg: En eller flere siloceller til oplagring af korn og/eller foderstoffer (herunder færdigvarer). Til siloanlæg henhører transportorganer i rum over og under silocellerne.
  • c) Mølleriafsnit: Bygning eller rum med formalingsanlæg (slaglemøller o.lign.).
  • d) Maskinafsnit: Bygning eller rum for anden bearbejdning af korn og/eller foderstoffer end formaling. Til maskinafsnit henhører de til bearbejdningen nødvendige siloceller.
  • e) Lager- og pakkeafsnit. Bygning eller rum eller areal i det fri, der anvendes til oplagring af korn og/eller foderstoffer (herunder færdigvarer) på anden måde end i siloanlæg samt til oplagring af tom brændbar emballage og/eller brændbare paller og til emballering (herunder opsækning) af korn og/eller foderstoffer (herunder færdigvarer).
  • f) Tørringsanlæg: Anlæg, der ved varmepåvirkning nedsætter vandindholdet i korn og foderstoffer, som behandles i anlægget.
  • g) Definitionerne i punkterne 1.1.3-1.1.5 er gældende.

13.1.2 Almene krav.

Udover forskrifterne i punkt 1.2 gælder følgende:

Klassificering af elektriske installationer kan undlades for så vidt angår lokaliteter, der er under overtryk, eller som er adskilt fra den klassificerede del af brandsektionen på en sådan måde, at farligt støv ikke kan forekomme (f.eks. adskillelse med luftsluse).

13.1.3 Gyldighedsområde.

Forskrifterne i dette kapitel er gældende for korn- og foderstofvirksomheder med

  • a) siloanlæg, hvis samlede rumindhold overstiger 200 m3, eller
  • b) maskinafsnit, hvor det samlede rumindhold af de til maskinafsnittet hørende siloceller overstiger 200 m3, eller
  • c) lagerafsnit i 1-etages bygning på over 600 m2 eller i bygning med mere end 1 etage.

To eller flere siloanlæg, maskinafsnit eller lagerafsnit på samme grund betragtes som henholdsvis eet siloanlæg, eet maskinafsnit eller eet lagerafsnit, medmindre der er etableret brandsektionsadskillelse som angivet i punkterne 6.2.1-6.2.5, eller er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i punkt 13.7.

Der henvises i øvrigt til kapitel 10 og til justitsministeriets bekendtgørelse nr. 77 af 23. februar 1981 om korn- og foderstofvirksomheder (se bilag 3).

13.4 Mølleriafsnit og maskinafsnit.

13.2.1 Almindeligt.

  • a) Mølleriafsnit og maskinafsnit skal udgøre selvstændige brandsektioner i overensstemmelse med forskrifterne i kapitel 6.

Mølleriafsnit, maskinafsnit, siloanlæg og det i punkt 13.3.2 omhandlede lager- og pakkeafsnit kan dog indrettes i samme brandsektion på indtil 1.000 m2 i 1-etages bygning, jf. dog punkterne 13.3.2b og 13.4.5a.

Der henvises i øvrigt til kommentar under punkt 2.1.1.

  • b) Siloceller, der hører til maskinafsnit, skal opfylde de for siloanlæg gældende forskrifter i punkt 13.4. Punkt 13.4.3d er dog kun gældende for maskinafsnit, der omfatter silocelle på over 100 m3, eller som har siloceller med et samlet rumindhold på over 200 m3.
  • c) Centrale kontrol- og styringsanlæg skal anbringes i rum, der ikke benyttes til andet formål, og som er adskilt støvtæt fra andre lokaliteter med loft og vægge af ubrændbare materialer og med mindst F-dør 30. Eventuelle glaspartier i vægge skal udføres af støbt, krydsarmeret trådglas (mindst 6 mm tykt).
  • d) Tørringsanlæg skal opfylde reglerne i Brandteknisk Vejledning nr. 8 om tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder m.v., udsendt af Dansk Brandværns-Komite.

13.2.2 Konstruktive forhold.

Udover forskrifterne i punkt 2.2 gælder følgende:

Tagkonstruktion over rum med møller og andre rum med umiddelbar eksplosionsrisiko skal udføres som en let konstruktion fortrinsvis af ubrændbare materialer (f.eks. tagplader af fibercement eller aluminium på lægter).

13.2.3 Flugtveje.

Forskrifterne i punkt 2.3 er gældende.

13.2.4 Transportanlæg.

  • a) Transportrør, kopelevatorer, redlere og andre lukkede transportanlæg skal udføres af metal.

Vedrørende udførelse af åbne transportanlæg (transportbånd, kædebaner el.lign.) henvises til punkt 6.2.5.

  • b) Samtlige dele i transportanlæg, herunder tilsluttende maskinanlæg m.v., skal være sikret mod udladninger af statisk elektricitet, bl.a. ved indbyrdes metallisk forbindelse af de ledende dele. Anlæg skal desuden være jordforbundet i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser. Elevatorbånd o.lign. skal udføres af antistatiske materialer.
  • c) De enkelte elementer i transportanlæg skal være sammenkoblet elektrisk på en sådan måde, at stop af et vilkårligt transportelement automatisk medfører, at alle foranliggende transportelementer standses.
  • d) Umiddelbart ved indtag skal der anbringes separator (rist el.lign.) , og umiddelbart før møller skal der anbringes magnetseparator og stenseparator.
  • e) I transportrør, redlerrør o.lign. i forbindelse med møllerianlæg, påslag og sugeanlæg skal der - hvis rørene fører gennem brandsektionsadskillelser - anbringes en termostat (ca. 70 grader C) umiddelbart før sektionsadskillelsen og en observationslem umiddelbart efter adskillelsen. Påvirkning af termostaten skal medføre stop af transportanlægget og alarmafgivelse til kontrolrum el.lign.
  • f) Kopelevatorer skal sikres med elevatorvagter mod friktionsvarme, f.eks. som følge af overbelastning.

13.2.5 Centrale støvafsugningsanlæg.

  • a) Ved centrale støvafsugningsanlæg forstås støvafsugningsanlæg med støvudskillelsesanlæg (støvfiltre, cykloner el.lign.) fælles for flere maskiner/arbejdssteder.

Kommentar

Støvafsugningsanlæg består af sugesteder, rørføringer (med reguleringer o.lign.), støvudskillelsesanlæg (med tilhørende luftforsyning) samt elektriske styresystemer.

  • b) Afsugningsanlæg skal være jordforbundet i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser, og de enkelte dele skal være i ledende forbindelse med hinanden og med tilsluttede maskiner, cykloner m.v.
  • c) I tilfælde af brand i afsugningsanlægget skal dette kunne standses ved betjening af nødafbrydere, anbragt på hensigtsmæssige steder.

Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres, jf. punkt 1.2.5.

  • d) Rør skal være af metal og skal udføres uden skarpe bøjninger. Korte, fleksible rør kan dog udføres af brændbart materiale, som er antistatisk, eller som har indstøbt stålspiral, der er jordforbundet.

Kommentar

Kun ved sugesteder må flexible rør have en større længde end 1,0 m.

Brandmyndigheden kan kræve dokumentation for de antistatiske egenskaber.

  • e) Der skal anbringes renselemme i fornødent omfang, placeret på en sådan måde, at rørene let kan rengøres indvendigt.

Kommentar

Renselemme kan undlades i rørstykker, der er sammenkoblet med snapbånd.

  • f) Lufthastigheden i afsugningsrør skal være mindst 20 m pr. sek.

Kommentar

Den krævede lufthastighed har til formål at forhindre aflejringer i afsugningsrør. Kravet kan fraviges, hvis det dokumenteres, at det tilsigtede formål kan opnås ved en lavere hastighed.

  • g) Elastiske forbindelser på ventilatorers tryk- og sugeside skal være effektivt beskyttet mod mekanisk overlast og slitage.

13.2.6 Støvudskillelsesanlæg.

  • a) Støvudskillelsesanlæg, der kun betjener 1 brandsektion, kan uden brandmæssig adskillelse placeres i den pågældende brandsektion.

Andre støvudskillelsesanlæg skal placeres i en let, ubrændbar beklædning i det fri eller i et rum, der ikke benyttes til andet formål, og som er adskilt fra andre lokaliteter med mindst BS-bygningsdel 60 og mindst BS-dør 60.

  • b) Ved placering af støvudskillelsesanlæg på tag skal taget udføres som mindst BS-bygningsdel 60 inden for en afstand af mindst 2,5 m fra anlægget. Isoleringsmaterialer i tagkonstruktionen skal være ubrændbare.
  • c) Ved anden placering af støvudskillelsesamlæg i det fri end nævnt i punkt b nærmere bygning end 2,5 m skal bygningens ydervæg til en højde af mindst 5 m over støvudskillelsesanlæggets højeste punkt udføres som mindst BS-væg 60 (uden åbning af nogen art) inden for en afstand af mindst 2,5 m fra anlægget.

Kommentar

Der henvises til skitse under punkt 11.2.3c.

  • d) Posefiltre skal være jordforbundet, og de enkelte dele skal være i indbyrdes ledende forbindelse.Filterposer skal være af antistatiske materialer.

Kommentar

Filterposer kan udføres af kunststof, hvis der foreligger dokumentation for de antistatiske egenskaber.

13.3 Lager- og pakkeafsnit i bygning.

13.3.1 Almindeligt.

Lager- og pakkeafsnit skal udgøre en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med forskrifterne i kapitel 6. Mølleriafsnit, maskinafsnit, siloanlæg og det i punkt 13.3.2 omhandlede lager- og pakkeafsnit kan dog indrettes i samme brandsektion på indtil 1.000 m2 i 1-etages bygning, jf. dog punkterne 13.3.2b og 13.4.5a.

Kommentar

I korn- og foderstofvirksomheder vil der ofte være behov for lagerplads til andet end korn, foderstoffer og færdigvarer. Anvendelse af lager- og pakkeafsnit til andre formål end de, der angivet i punkt 13.3.2b - f.eks. som kemikalieafsnit (jf. punkterne 1.1.3 og 3.4) eller til større oplag af gødningsstoffer - forudsætter,

at lagerafsnittet er helt ryddet for korn, foderstoffer og færdigvarer, og

at der foreligger en godkendelse fra bygningsmyndigheden og miljømyndigheden.

Da behovet for lagerplads til gødningsstoffer og korn m.v. er sæsonpræget, vil der som regel fremkomme ønsker om en vekselvis anvendelse af lagerafsnittet. Fra brandmyndighedens side vil der ikke være hjemmel til at modsætte sig en sådan ordning, når ovennævnte forudsætninger opfyldes, og en genanvendelse af lagerafsnittet til oplagring af korn, foderstoffer og færdigvarer først finder sted, når anden anvendelse er bragt til ophør.

13.3.2 Lager- og pakkeafsnit for emballerede produkter.

  • a) Forskrifterne i punkterne 3.1.2, 3.2 og 3.3 er gældende.
  • b) I lager- og pakkeafsnit, som udgør en selvstændig brandsektion i 1-etages bygning, kan der udover korn, foderstoffer og færdigvarer oplagres svært antændelige og ubrændbare produkter, herunder indtil 500 tons gødningsstoffer af gruppe C.

Kommentar

Der henvises til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 8. juli 1983 om nitratholdige gødningsstoffer med bemærkning, at muligheden for oplagring af gødningsstoffer er afhængig af, at bekendtgørelsens § 10, stk. 2, ikke finder anvendelse, hvilket afgøres af miljømyndigheden.

13.3.3 Lager- og pakkeafsnit for uemballerede produkter.

  • a) Afsnittet skal indrettes i en 1-etages bygning, og størrelsen af afsnittet må ikke overstige 2.000 m2 - dog 3.000 m2, hvis der udelukkende oplagres korn.

Kommentar

Bestemmelserne om lager- og pakkeafsnit for korn og/eller foderstoffer i uemballeret tilstand (»plansilo« eller »løsvarelager«) afviger i visse henseender fra de bestemmelser, der er normalt er gældende for brandfarlige virksomheder og oplag.

  • 1) Da sprinkling af et lagerafsnit af den heromhandlede art ikke skønnes hensigtsmæssig (risiko for støveksplosion), er lagerafsnittets maximale størrelse fastsat til 2.000 m2 - dog kan der indrettes lagerafsnit på indtil 3.000 m2, som udelukkende indeholder korn i uemballeret tilstand.

Denne overskridelse af den normale sprinklergrænse gælder kun for dette specielle lager.

  • 2) Et lagerafsnit med korn eller foderstoffer i uemballeret tilstand er som regel i brugstiden fyldt op til en højde, der svarer til ydervæggenes forbindelse med taget. De funktioner, som normalt knyttet sig til flugtvejsdøre, har derfor ingen relation til et sådant afsnit, hvorfor de tekniske forskrifter ikke indeholder krav vedrørende flugtveje (indtrængningsveje). Endvidere er der heller ingen krav om anbringelse af vandfyldte slangevinder.

Hvis et lagerafsnit anvendes med uemballeret oplag i en del af året og med emballeret oplag i en anden del af året, skal forskrifterne for begge typer oplag opfyldes.

Opmærksomheden henledes på, at det heromhandlede lagerafsnit ikke betragtes som højlager, selv om oplagring sker i en større højde end 6 m over gulv.

  • b) De konstruktive forhold skal være i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.2.

Brandsektion på over 2.000 m2, der udelukkende anvendes til oplagring af korn, er dog ikke omfattet af forskrifterne i punkterne 3.2.3a og b.

Bærende konstruktioner i en sådan brandsektion kan udføres som angivet i punkt 3.2.2b, og overflader på indvendige vægge kan udføres af klasse B materiale.

  • c) Der skal etableres forbindelse i form af gangbro mellem afsnittets modstående ender, jf. dog punkt d. Gangbroen skal anbringes oppe under taget i bygningens midte, og der skal i begge ender være adgang til gangbroen gennem dør enten fra det fri eller fra anden brandsektion.
  • d) Hvis der er en afstand af højst 30 m mellem bygningens langsider, bortfalder de i punkt c indeholdte krav under forudsætning af,

enten at bygningen forsynes med uisoleret tag af fibercement eller aluminium,

eller at der øverst i bygningens langsider anbringes åbninger (hver ca. 1 m2) for indsprøjtning af vand eller skum i tilfælde af brand.

De nævnte åbninger skal placeres i en indbyrdes afstand af højst 10 m og skal dækkes af lemme, der er let oplukkelige udefra, og som kan betjenes fra brandvæsenets stiger.

Oplagring må ske til en højde, der svarer til åbningernes underkant.

Kommentar

Mulighed for betjening af lemmene fra brandvæsenets stiger forudsætter, at brandsektionens langsider vender mod det fri og ikke støder op til anden bebyggelse.

13.3.4 Lager- og pakkeafsnit for samtidig oplagring af emballerede og uemballerede produkter.

  • a) Afsnittet skal indrettes i en 1-etages bygning, og størrelsen af afsnittet må ikke overstige 2.000 m2.
  • b) Forskrifterne i punkterne 3.1.2, 3.2, 3.3 og 13.3.2b er gældende.

Der henvises i øvrigt til kommentar under punkt 13.3.2b.

13.4 Siloanlæg.

13.4.1 Almindeligt.

  • a) Siloanlæg skal udgøre en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med forskrifterne i kapitel 6.

Siloanlæg, mølleriafsnit, maskinafsnit og det i punkt 13.3.2 omhandlede lager- og pakkeafsnit kan dog indrettes i samme brandsektion på indtil 1.000 m2 i 1-etages bygning, jf. dog punkterne 13.3.2b og 13.4.5a.

  • b) Forskrifterne i punkterne 13.2.1c og 13.2.4 er gældende.

13.4.2 Konstruktive forhold.

  • a) Forskrifterne i punkterne 2.2.1, 2.2.3b og c samt 2.2.4 er gældende.
  • b) Tagkonstruktion over silooverbygning skal udføres som en let konstruktion fortrinsvis af ubrændbare materialer (f.eks. tagplader af fibercement eller aluminium på lægter).

13.4.3 Indretning af siloanlæg - generelt.

  • a) Højden over terræn af silocelle, der ikke er udført som mindst BS-konstruktion 60, må ikke overstige 15 m. Dette krav bortfalder dog,

hvis brandvæsenet råder over stigemateriel, der muliggør en effektiv slukningsindsats i større højde end 15 m over terræn, eller

hvis silocellen forsynes med fast installation for indføring af skum i toppen.

  • b) Eventuel indvendig beklædning på vægge i silocelle skal opsættes uden bagved liggende hulrum (udfyldning kan ske med ubrændbare isoleringsmaterialer).

Brændbar beklædning må kun anvendes i silocelle, der er udført som mindst BS-konstruktion 60, jf. dog punkterne 13.4.4a og 13.4.5a.

  • c) Silocelle skal indvendigt have glatte overflader og skal udføres med nødtømningsåbning i eller umiddelbart ved bunden. Nødtømningsåbningen skal udføres og placeres på en sådan måde, at arbejdet lettes mest muligt. Maskinanlæg m.v. skal placeres således, at nødtømning uhindret kan finde sted.

Kommentar

Der er ikke krav om, at en silocelle indvendigt skal have plane overflader, men kun om, at overfladerne skal være glatte med henblik på at modvirke aflejringer.

  • d) Nødtømning skal kunne ske direkte til det fri fra enhver silocelle.

Ved anlæg, hvor en eller flere siloceller er således beliggende, at nødtømning til det fri ikke umiddelbart kan foretages, skal rum under silocellerne kunne ventileres effektiv til det fri og være forsynet med dør direkte til terræn i det fri. Endvidere skal der ved anlægget findes et efter brandmyndighedens skøn egnet nødtømningsaggregat (f.eks. snegl eller sugeaggregat) i en udføres, der muliggør tømning til det fri (uden for anlægget).

Kommentar

Der henvises til punkt 13.2.1b om siloceller, der hører til maskinafsnit.

  • e) Silocelle med et rumindhold på over 10 m3 skal forsynes med eksplosionsaflastning svarende til mindst 15 pct. af silocellens horisontale areal, dog mindst 0,3 m, udført på en sådan måde, at aktivering af aflastningsdelene ikke umiddelbart kan medføre risiko for personer eller for væsentlige bygningsskader.
  • f) Trapper skal være i overensstemmelse med de af direktoratet for arbejdstilsynet udarbejdede regler om trappeforhold i siloer til korn, foderstoffer o.lign., jf. dog punkterne 2.3.1 og 6.1.2.

13.4.4 Siloanlæg for foderstoffer.

  • a) Siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 200 m3 kan udføres af brændbare materialer.
  • b) siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 3.000 m3 kan udføres af stål under forudsætning af,

at ingen silocelle har et større rumindhold end 1.000 m3, og

at silocelle med et rumindhold på over 500 m3 placeres på en sådan måde, at mindst 25 pct. af cellens udvendige sider er en del af anlæggets ydervæg.

Kommentar

Kravet om, at silocelle på over 500 m3 skal have mindst 25 pct. fri side, har til formål at muliggøre køling med vand af silocellen i tilfælde af brand i anden silocelle i anlægget.

  • c) Andre siloanlæg for foderstoffer end de i punkterne a og b nævnte skal udføres som mindst BS-konstruktion 60.
  • d) Silocelle med et rumindhold på over 200 m3 skal forsynes med temperaturkontrol (silotermometeranlæg) med alarmafgivelse til kontrolrum el.lign.

Målekablernes horisontale afstand til cellevæg må ikke overstige 3 m, og målepunkternes indbyrdes vertikale afstand må ikke overstige 10 m. I siloceller med to eller flere målekabler skal målepunkternes placering i de enkelte kabler forskydes i forhold til hinanden.

Skitse

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

13.4.5 Siloanlæg for korn og/eller færdigvarer.

  • a) Siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 200 m3 kan udføres af brændbare materialer.

Endvidere kan siloanlæg for korn med et samlet rumindhold på indtil 1.000 m3 udføres af brændbare materialer, når siloanlægget indrettes i en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med forskrifterne i kapitel 6, og når ingen silocelle har et større rumindhold end 200 m3.

Kommentar

I punkt 13.4.1 er der anført, at siloanlæg kan indrettes sammen med andre afsnit i brandsektion på indtil 1.000 m2 i 1-etages bygning. Dette gælder imidlertid ikke for siloanlæg af brændbare materialer med et samlet rumindhold på over 200 m3.

  • b) Siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 12.000 m3 kan udføres af stål under forudsætning af,

at ingen silocelle til færdigvarer har et større rumindhold end 1.000 m3,

og

at ingen silocelle til korn har et større rumindhold end 2.000 m3,

Siloceller med et rumindhold på over 500 m3 skal placeres på en sådan måde, at mindst 25 pct. af cellens udvendige sider er en del af anlæggets ydervæg. Siloanlæg med et samlet rumindhold på over 4.000 m3 skal opdeles i grupper, hver med et rumindhold på højst 4.000 m3, med en afstand af mindst 3 m mellem grupperne.

Der henvises til kommentar under punkt 13.4.4 b.

  • c) Andre siloanlæg for korn og/eller færdigvarer end de i punkterne a og b nævnte skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60.

13.5 Rumopvarmning og ventilation.

Forskrifterne i kapitel 5 er gældende.

Kommentar

For luftkonditioneringsanlæg i lagerafsnit for uemballerede produkter gælder forskrifterne i kapitel 5 kun i de tilfælde, hvor anlægget betjener to eller flere brandsektioner.á

I meget store kanaler kan det forekomme, at det i punkt 5.2.3 b nævnte brandspjæld erstattes af mindst F-dør 60. En sådan dør er ikke omfattet af ordensreglerne i punkt 9.3.3.

13.6 Brandsektioner.

Udover forskrifterne i kapitel 6 gælder følgende:

13.6.1 Brandventilation.

  • a) Krav om brandgardiner bortfalder i lagerafsnit for korn og/eller foderstoffer (herunder færdigvarer) i uemballeret tilstand.
  • b) Det i punkt 6.3.2 a nævnte frie åbningsareal skal være ca. 3 pct. af guldarealet.

13.6.2 Sprinkleranlæg.

Det i punkt 6.4.1 indeholdte krav om installation af sprinkleranlæg gælder ikke for brandsektion med lagerafsnit for korn i uemballeret tilstand.

Der henvises til kommentar under punkt 13.3.3 a.

13.7 Afstandsforhold.

13.7.1 Afstand til naboskel, vej og sti.

Udover forskrifterne i punkterne 7.1.1-7.1.4 gælder følgende:

  • a) Siloanlæg, der er udført som mindst BS-konstruktion 60, skal have en afstand af mindst 2,5 m til naboskel samt vej- og stimidte.
  • b) Siloanlæg, der er udført af stål, skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

2,5 m, hvis det samlede rumindhold ikke overstiger 1.000 m3, og

5m, hvis det samlede rumindhold overstiger 1.000 m3.

  • c) Siloanlæg, der er udført af brændbare materialer, skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

5 m, hvis det samlede rumindhold ikke overstiger 200 m3, og

10 m, hvis det samlede rumindhold overstiger 200 m3.

Kommentar

Midlertidig transportlagring af korn udendørs i forbindelse med opsamling til tørring er ikke omfattet af Kapitlerne 4 og 7. Vedrørende oplag af gødningsstoffer i det fri henvises til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 8. juli 1983 om nitratholdige gødningsstoffer.

13.7.2 Indbyrdes afstandsforhold.

Fra forskrifterne i punkt 7.2 (med tilhørende kommentarer) er der følgende undtagelse:

Alle krav om indbyrdes afstand bortfalder for silocelle, der er opført af mur eller beton som mindst BS-konstruktion 60.

Kommentar

Silocelle af stål (eller træ) er undergivet de almindelige krav om indbyrdes afstandsforhold. Ved nedsættelses af den krævede afstand til bygning skal der derfor etableres brandsektionsadskillelse som angivet i punkt 7.2.1. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at bygningens tag skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60 inden for en afstand af mindst 5 m fra silocellen, hvis denne er højere end bygningen, jf. punkt 6.2.4b.

13.8 Brandslukning.

Udover forskrifterne i kapitel 8 gælder følgende:

  • a) Lagerafsnit, som udelukkende indeholder korn og/eller foderstoffer (herunder færdigvarer) i uemballeret tilstand, er undtaget fra kravet i punkt 8.2.1
  • b) På silolofter o.lign. kan der anbringes håndsprøjtebatterier i stedet for vandfyldte slangevinder.
  • c) I bygninger (herunder siloanlæg) med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn skal der i trapperum installeres stigrør, udført som angivet i bygningsreglementet.
  • d) I rum med styreanlæg og -paneler skal der anbringes kulsyresneslukkere.

13.9 Ordensregler.

Udover ordensreglerne i kapitel 9 gælder følgende:

13.9.1 Der skal opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod rygning og brug af åben ild

  • a) i siloanlæg, mølleriafsnit, maskinafsnit, lager- og pakkeafsnit samt
  • b) udvendigt på alle døre til disse anlæg og afsnit.

Skilte skal udføres som angivet i punkt 1.2.5.

13.9.2 Virksomhedens enkelte afsnit må kun benyttes efter deres formål. Ændret anvendelse (selv i et kort tidsrum) må kun finde sted efter indhentet godkendelse fra vedkommende myndighed.

13.9.3 Poser, sække m.v. med affald (f.eks. avner) og støv må ikke henstilles i siloanlæg, mølleriafsnit, maskinafsnit samt lager- og pakkeafsnit, men skal anbringes på et sikkert sted, eventuelt efter nærmere aftale med brandinspektøren.

13.9.4 I virksomheden skal der holdes rent og ryddeligt, bl.a. ved hyppig og effektiv rengøring for støv.

Mindst 1 gang om dagen skal separatorer, luftsigter m.v. efterses og renses. Mindst 1 gang om ugen skal der foretages

eftersyn og kontrol af alle kileremme og remtræk,

eftersyn og smøring af alle aksler og lejer samt

eftersyn og tømning af opsamlingskasser, poser m.v. ved støvfilteranlæg og cyklon.

13.9.5 Mindst 1 gang om dagen skal der foretages temperaturkontrol af siloer med termometeranlæg.

13.9.6 Håndlamper, der anvendes i siloceller, skal være i eksplosionssikret udførelse.

14 FREMSTILLING OG OPLAGRING AF MEL

14.1 Almindelige bestemmelser.

14.1.1 Definitioner.

  • a) Silocelle: Stationær beholder.
  • b) Siloanlæg: En eller flere siloceller til oplagring af mel eller korn.

Til siloanlæg henhører transportorganer i rum over og under silocellerne.

  • c) Lager- og pakkeafsnit: Bygning eller rum eller areal i det fri, der anvendes til oplagring af mel eller korn i emballeret tilstand samt til oplagring af tom brændbar emballage og/eller brændbare paller og til emballering (herunder opsækning) af mel.
  • d) Mølleriafsnit: Bygning eller rum med formalingsanlæg.
  • e) Produktionsafsnit: Bygning eller rum for anden fremstilling af mel end formaling.

Til produktionsafsnit henhører de til fremstillingen nødvendige siloceller.

  • f) Definitionerne i punkterne 1.1.3-1.1.5 er gældende.

14.1.2 Almene krav.

Forskrifterne i punkt 1.2 er gældende.

14.1.3 Gyldighedsområde.

Forskrifterne i dette kapitel er gældende for alle virksomheder, der fremstiller mel, og for alle oplag af mel med undtagelse af:

  • a) Virksomhed i een eller flere 1-etages bygninger på indtil 600 m2.

To eller flere bygninger på samme grund betragtes dog som een bygning, medmindre bygningerne enten indbyrdes er adskilt i overensstemmelse med forskrifterne i punkterne 6.2.1-6.2.5 eller er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i punkt 14.7.

  • b) Oplag på indtil 200 m2 i uemballeret tilstand eller på indtil 1.000 m3 i emballeret tilstand.

To eller flere oplag på samme grund betragtes dog som et oplag, medmindre oplagene enten indbyrdes er adskilt i overensstemmelse med forskrifterne i punkterne 6.2.1-6.2.5 eller er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i punkt 14.7.

  • c) Oplag i butikker.

Der henvises i øvrigt til kapitel 10 og til justitsministeriets bekendtgørelse nr. 614 af 3. december 1982 om brandværnsforanstaltninger ved fremstilling og oplagring af mel (se bilag 4).

14.2 Mølleriafsnit og produktionsafsnit.

14.2.1 Almindeligt.

  • a) Mølleriafsnit og produktionsafsnit skal udgøre selvstændige brandsektioner i overensstemmelse med forskrifterne i kapitel 6.

Mølleriafsnit, produktionsafsnit, siloanlæg og lager- og pakkeafsnit kan dog indrettes i samme brandsektion på indtil 1.000 m2 i 1-etages bygning.

Kommentar

Der henvises til kommentar under punkt 2.1.1.

  • b) Siloceller, der hører til produktionafsnit, skal opfylde de for siloanlæg gældende forskrifter i punkt 14.4. Punkt 14.4.3d er dog kun gældende for produktionsafsnit, der omfatter silocelle på over 100 m3, eller som har siloceller med et samlet rumindhold på over 200 m3.

14.2.2 Konstruktive forhold.

Udover forskrifterne i punkt 2.2 gælder følgende:

Tagkonstruktion over rum med møller og andre rum med umiddelbar eksplosionsrisiko skal udføres som en let konstruktion fortrinsvis af ubrændbare materialer (f.eks. tagplader af fibercement eller aluminium på lægter).

14.2.3 Flugtveje.

Forskrifterne i punkt 2.3 er gældende.

14.2.4 Transportanlæg.

Forskrifterne i punkt 13.2.4 er gældende.

14.2.5 Centrale støvafsugningsanlæg.

Forskrifterne i punkt 13.2.5 er gældende.

14.2.6 Støvudskillelsesanlæg.

Forskrifterne i punkt 13.2.6 er gældende.

14.3 Lager- og pakkeafsnit i bygning.

14.3.1 Lager- og pakkeafsnit skal udgøre en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med forskrifterne i kapitel 6. Lager- og pakkeafsnit, mølleriafsnit, produktionsafsnit og siloanlæg kan dog indrettes i samme brandsektion på indtil 1.000 m2 i 1-etages bygning.

14.3.2 Oplagring af mel og korn i uemballeret tilstand skal ske i siloceller, jf. kap. 14.4.

14.3.3 Forskrifterne i punkterne 3.1.2, 3.2 og 3.3 er gældende.

14.4 Siloanlæg.

14.4.1 Almindeligt.

  • a) Siloanlæg skal udgøre en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med forskrifterne i kapitel 6.

Siloanlæg, mølleriafsnit, produktionsafsnit samt lager- og pakkeafsnit kan dog indrettes i samme brandsektion på indtil 1.000 m2 1-etages bygning.

  • b) Forskrifterne i punkt 13.2.4 er gældende.

14.4.2 Konstruktive forhold.

  • a) Forskrifterne i punkterne 2.2.1, 2.2.3b og c samt 2.2.4 er gældende.
  • b) Tagkonstruktion over silooverbygning skal udføres som en let konstruktion fortrinsvis af ubrændbare materialer (f.eks. tagplader af fibercement eller aluminium på lægter).

14.4.3 Indretning af siloanlæg - generelt.

  • a) Højden over terræn af silocelle, der ikke er udført som mindst BS-konstruktion 60, må ikke overstige 15 m.

Dette krav bortfalder dog,

hvis brandvæsenet råder over stigemateriel, der muliggør en effektiv slukningsindsats i større højde end 15 m over terræn, eller

hvis silocellen forsynes med fast installation for indføring af skum i toppen.

  • b) Eventuel indvendig beklædning på vægge i silocelle skal opsættes uden bagved liggende hulrum (udfyldning kan ske med ubrændbare isoleringsmaterialer).

Brændbar beklædning må kun anvendes i silocelle, der er udført som mindst BS-konstruktion 60. Dette krav gælder dog ikke for silocelle på indtil 250 m3 for mel.

Kommentar

Silocelle af mur eller beton som BS-konstruktion 60 til kartoffelmel vil normalt kunne tillades udført med hulrum (uden udfyldning).á

  • c) Silocelle skal indvendigt have glatte overflader og skal udføres med nødtømningsåbning i eller umiddelbart ved bunden. Nødtømningsåbningen skal udføres og placeres på en sådan måde, at arbejdet lettes mest muligt. Maskinanlæg m.v. skal placeres således, at nødtømning uhindret kan finde sted.

Kommentar

Der er ikke krav om, at en silocelle indvendigt skal have plane overflader, men kun om, at overfladerne skal være glatte med henblik på at modvirke aflejringer.á

  • d) Nødtømning skal kunne ske direkte til det fri fra enhver silocelle.

Ved anlæg, hvor en eller flere siloceller er således beliggende, at nødtømning til det fri ikke umiddelbart kan foretages, skal rum under silocellerne kunne ventileres effektivt til det fri og være forsynet med dør direkte til terræn i det fri. Endvidere skal der ved anlægget findes et efter brandmyndighedens skøn egnet nødtømningsaggregat (f.eks. snegl eller sugeaggregat) i en udførelse, der muliggør tømning til det fri (uden for anlægget).

Kommentar

Der henvises til punkt 14.2.1b om siloceller, der hører til produktionsafsnit.á

  • e) Silocelle med et rumindhold på over 10 m3 skal forsynes med eksplosionsaflastning svarende til mindst 15 pct. af silocellens horisontale areal, dog mindst 0,3 m2, udført på en sådan måde, at aktivering af aflastningsdelene ikke umiddelbart kan medføre risiko for personer eller for væsentlige bygningsskader.
  • f) Trapper skal være i overensstemmelse med de af direktoratet for arbejdstilsynet udarbejdede regler om trappeforhold i siloer til korn, foderstoffer o.lign., jf. dog punkterne 2.3.1 og 6.1.2.

14.4.4 Siloanlæg for mel.

  • a) Siloanlæg med et samlet i rumindhold på over 200 m3 skal udføres af ubrændbare materialer.

Dog kan siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 2.000 m3 udføres af glasfiberarmeret polyester, når ingen silocelle har et større rumindhold end 250 m3. I produktionsafsnit må det samlede rumindhold ikke overstige 600 m3.

Endvidere kan siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 1.000 m3 udføres af træ eller af andre plastmaterialer end glasfiberarmeret polyester, når ingen silocelle har et større rumindhold end 200 m3, og når anlægget udgør en selvstændig brandsektion.

Kommentar

I punkt 14.4.1 er det anført, at siloanlæg kan indrettes sammen med andre afsnit i brandsektion på indtil 1.000 m2 i 1-etages bygning. Dette gælder imidlertid ikke for siloanlæg af brændbare materialer (bortset fra glasfiberarmeret polyester) med et samlet rumindhold på over 200 m3.

  • b) Siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 12.000 m3 kan udføres af stål, når ingen silocelle har et større rumindhold end 2.000 m3.

Siloceller med et rumindhold på over 500 m3 skal placeres på en sådan måde, at mindst 25 pct. af cellens udvendige sider er en del af anlæggets ydervæg.

Siloanlæg med et samlet rumindhold på over 4.000 m3 skal opdeles i grupper, hver med et samlet rumindhold på højst 4.000 m3, med en afstand af mindst 3 m mellem grupperne.

Kommentar

Kravet om, at silocelle på over 500 m3 skal have mindst 25 pct. fri side, har til formål at muliggøre køling med vand af silocellen i tilfælde af brand i anden silocelle i anlægget.

  • c) Andre siloanlæg end de, der er nævnt i punkterne a og b, skal udføres som mindst BS-konstruktion 60.

14.4.5 Siloanlæg for korn.

Forskrifterne i punkt 13.4.5 er gældende.

14.5 Rumopvarmning og ventilation.

Forskrifterne i kapitel 5 er gældende.

14.6 Brandsektioner.

Udover forskrifterne i kapitel 6 gælder følgende:

Det i punkt 6.3.2a nævnte frie åbningsareal (brandventilation) skal være ca. 3 pct. af gulvarealet.

14.7 Afstandsforhold.

14.7.1 Afstand til naboskel, vej og sti.

Udover forskrifterne i punkterne 7.1.1-7.1.4 gælder følgende:

  • a) Siloanlæg, der er udført som mindst BS-konstruktion 60, skal have en afstand af mindst 2,5 m til naboskel samt vej- og stimidte.
  • b) Siloanlæg, der er udført af stål eller af glasfiberarmeret polyester, skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

2,5 m, hvis anlæggets samlede rumindhold ikke overstiger 1.000 m3, og

5 m, hvis anlæggets samlede rumindhold overstiger 1.000 m3.

  • c) Siloanlæg, der er udført af brændbare materialer (bortset fra glasfiberarmeret polyester), skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

5 m, hvis anlæggets samlede rumindhold ikke overstiger 200 m3, og

10 m, hvis anlæggets samlede rumindhold overstiger 200 m3.

14.7.2 Indbyrdes afstandsforhold.

Fra forskrifterne i punkt 7.2 (med tilhørende kommentarer) er der følgende undtagelser:

  • a) Alle krav om indbyrdes afstand bortfalder for silocelle, der er opført af mur eller beton som mindst BS-konstruktion 60.

Kommentar

Silocelle af stål (eller glasfiberarmeret polyester eller andet plastmateriale eller træ) er undergivet de almindelige krav om indbyrdes afstandsforhold. Ved nedsættelse af den krævede afstand til bygning skal der derfor etableres brandsektionsadskillelse som angivet i punkt 7.2.1. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at bygningens tag skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60 inden for en afstand af mindst 5 m fra silocellen, hvis denne er højere end bygningen, jf. punkt 6.2.4b.

  • b) Krav om indbyrdes afstand bortfalder mellem bygning brandsektion) og siloanlæg af ubrændbare materialer eller af glasfiberarmeret polyester under forudsætning af,

at bygningen (brandsektionen) har udvendig vægoverflade af mindst klasse A materiale mod siloanlægget,

at bygningens (brandsektionens) ydervæg mod siloanlægget i øvrigt opfylder forskrifterne i punkt 2.2.3a, og

at siloanlægget forsynes med overrislingsanlæg som angivet i punkt 12.8.2.

14.8 Brandslukning.

Udover forskrifterne i kapitel 8 gælder følgende:

  • a) På silolofter o.lign. kan der anbringes håndsprøjtebatterier i stedet for vandfyldte slangevinder.
  • b) I bygninger (herunder siloanlæg) med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn skal der i trapperum installeres stigrør, udført som angivet i bygningsreglementet.
  • c) I rum med styreanlæg og -paneler skal der anbringes kulsyresneslukkere.

14.9 Ordensregler.

Udover ordensreglerne i kapitel 9 gælder følgende:

14.9.1 Der skal opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod rygning og brug af åben ild

  • a) i siloanlæg, mølleriafsnit, produktionsafsnit, lager- og pakkeafsnit samt
  • b) udvendigt på alle døre til disse anlæg og afsnit.

Skilte skal udføres som angivet i punkt 1.2.5.

14.9.2 Virksomhedens enkelte afsnit (siloanlæg, mølleriafsnit, produktionsafsnit, lager- og pakkeafsnit) må kun benyttes efter deres formål.

14.9.3 Poser, sække m.v. med affald og støv må ikke henstilles i siloanlæg, mølleriafsnit, produktionsafsnit samt lager- og pakkeafsnit, men skal anbringes på et sikkert sted, eventuelt efter nærmere aftale med brandinspektøren.

14.9.4 I virksomheden skal der holdes rent og ryddeligt, bl.a. ved hyppig og effektiv rengøring for støv.

Mindst 1 gang om dagen skal magnetseparatorer, stenseparatorer, luftsigter m.v. efterses og renses.

Der skal jævnlig foretages

eftersyn og kontrol af alle kileremme og remtræk,

eftersyn og smøring af alle aksler og lejer samt

eftersyn og tømning af opsamlingskasse, poser m.v ved støvfilteranlæg og cyklon.

14.9.5 Håndlamper, der anvendes i siloceller, skal være i eksplosionssikret udførelse.

15 VISSE BRANDFARLIGE VIRKSOMHEDER OG OPLAG

15.1 Almindelige bestemmelser.

15.1.1 Definitioner.

Definitionerne i punkt 1.1 er gældende.

15.1.2 Almene krav.

Forskrifterne i punkt 1.2 er gældende.

15.1.3 Gyldighedsområde.

Forskrifterne i dette kapitel er gældende for:

  • a) Alle virksomheder, der fremstiller og/eller bearbejder papirvarer, tekstiler, tæpper, gummi, tobak eller sukker,

eller som fremstiller

stearinlys, tovværk, tagpap, asfalt eller tjære

med undtagelse af virksomhed med produktionsanlæg og/eller arbejdssteder i een eller flere 1-etages bygninger på indtil 600 m2.

To eller flere 1-etages bygninger på indtil 600 m2 på samme grund betragtes dog som een bygning, medmindre bygningerne enten indbyrdes er adskilt i overensstemmelse med forskrifterne i punkterne 6.2.1-6.2.5 eller er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i punkt 15.7.

  • b) Alle oplag af kolonialvarer, papirvarer, tekstiler, tæpper, tovværk, gummi, tagpap, tobak, sukker, asfalt eller tjære med undtagelse af:

Oplag af kolonialvarer på indtil 5.000 m3,

oplag af papirvarer, tekstiler, tæpper, tovværk, gummi eller tagpap på indtil 1.000 m3,

oplag af tobak eller sukker på indtil 1.000 m3 i emballeret tilstand eller på indtil 200 m3 i uemballeret tilstand,

oplag af asfalt eller tjære på indtil 100 tons og

oplag i butikker.

To eller flere oplag på samme grund betragtes dog som et oplag, medmindre oplagene enten indbyrdes er adskilt i overensstemmelse med forskrifterne i punkterne 6.2.1-6.2.5 eller er fritliggende i overensstemmelse med afstandreglerne i punkt 15.7.

  • c) Oplag på over 1.000 m3 af halm eller sphagnum med undtagelse af halmoplag til eget brug ved landbrugsejendomme.
  • d) Oplag på over 250.000 liter smøreolie.
  • e) Godsterminaler, postterminaler og lagerhoteller med et etageareal på over 600 m2.
  • f) Oplag af fast brændsel ved varmeværker o.lign.
  • g) Andre virksomheder og oplag med lignende brandbelastning og/eller brandfaremomenter som de i punkterne a-f nævnte.

Der henvises i øvrigt til kapitel 10 og til justitsministeriets bekendtgørelse nr. 613 af 3. december 1982 om visse brandfarlige virksomheder og oplag (se bilag 5) med bemærkning, at de under c-g nævnte virksomheder og oplag har relation til bestemmelserne i bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

15.2 Produktionsafsnit.

Udover forskrifterne i kapitel 2 gælder følgende:

15.2.1 Møllerianlæg.

Forskrifterne i punkt 13.2 er gældende i det omfang, hvor disse forskrifter efter brandmyndighedens skøn kan finde anvendelse i hvert enkelt tilfælde.

15.2.2 Afsugning fra støvproducerende anlæg.

Forskrifterne i punkterne 11.2.2 og 11.2.3 er gældende.

15.2.3 Fremstilling af stearinlys.

Brandmyndigheden kan i hvert enkelt tilfælde stille de krav, der skønnes fornødne til sikring mod overkogning og udflydning af stearin.

Lager- og pakkeafsnit i bygning.

Udover forskrifterne i kapitel 3 gælder følgende:

  • a) Forskrifterne i punkterne 13.3.3, 14.4.3 og 14.4.4 er gældende for oplagring af tobak eller sukker i uemballeret tilstand.
  • b) Lagerafsnit for halm og sphagnum kan indrettes efter forskrifterne i punkt 13.3.3.

15.4 Lagerafsnit i det fri.

Forskrifterne i kapitel 4 er gældende.

Oplag af fast brændsel ved varmeværker o.lign. er dog alene undergivet afstandsreglerne i kapitel 7.

15.5 Rumopvarmning og ventilation.

Forskrifterne i kapitel 5 er gældende.

15.6 Brandsektioner.

Udover forskrifterne i kapitel 6 gælder følgende:

Det i punkt 6.3.2a nævnte frie åbningsareal skal være ca. 5 pct. af gulvarealet for så vidt angår virksomheder, der fremstiller og/eller oplagrer stearinlys, gummi, tagpap, asfalt, tjære eller halm, og

ca. 3 pct. af gulvarealet for andre virksomheder og oplag.

15.7 Afstandsforhold.

15.7.1 Afstand til naboskel, vej og sti.

Udover forskrifterne i punkterne 7.1.1-7.1.4 gælder følgende: For siloanlæg gælder forskrifterne i punkterne 14.7.1a-c.

15.7.2 Indbyrdes afstandsforhold.

Udover forskrifterne i punkt 7.2 (med tilhørende kommentarer) gælder de undtagelser, der er angivet i punkt 14.7.2.

15.8 Brandslukning.

Udover forskrifterne i kapitel 8 gælder forskrifterne i punkt 14.8.

15.9 Ordensregler.

Udover ordensreglerne i kapitel 9 gælder følgende:

Brandmyndigheden kan stille krav om, at der opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod rygning og brug af åben ild i brandsektioner, hvor særlig brandfare er til stede (herunder farlige støvforekomster), og udvendigt på alle døre til disse brandsektioner, jf. punkt 1.2.5.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 523 af 17. oktober 1978

Bilag 1

Bekendtgørelse om træbearbejdning og træoplag

I medfør af § 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december 1976, fastsættes:

§ 1. Ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse skal følgende definitioner lægges til grund:

Træbearbejdning: Erhvervsmæssig fremstilling af hel- og halvfabrikata under anvendelse af træ.

Træoplag: Oplag af forarbejdet og uforarbejdet træ.

§ 2. Bekendtgørelsen gælder for alle træbearbejdningsvirksomheder og træoplag med undtagelse af:

  • a) Virksomhed i en eller flere 1-etages bygninger på indtil 600 m2.

To eller flere 1-etages bygninger på indtil 600 m2 på samme grund betragtes dog som en bygning, medmindre bygningerne enten indbyrdes er adskilt i overensstemmelse med reglerne om brandsektionsadskillelser i de i § 3 nævnte tekniske forskrifter eller er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i samme forskrifter.

  • b) Oplag på indtil 3.600 m3 eller på indtil 600 m2.

To eller flere oplag på indtil 3.600 m3 eller på indtil 600 m2 på samme grund betragtes dog som et oplag, medmindre oplagene enten indbyrdes er adskilt i overensstemmelse med reglerne om brandsektionsadskillelser i de i § 3 nævnte tekniske forskrifter eller er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i samme forskrifter.

Stk. 2. Bygninger og arealer i det fri med træbearbejdningsvirksomheder og træoplag skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at personskade finder sted, og at store værdier ødelægges, formindskes mest muligt, samt således, at der bliver forsvarlige muligheder for brandvæsenets rednings- og slukningsarbejde.

Stk. 3. Træbearbejdningsvirksomheder og træoplag må kun oprettes med den stedlige brandmyndigheds tilladelse. Bygninger og arealer i det fri med sådanne virksomheder og oplag skal enten være i overensstemmelse med de i § 3 nævnte tekniske forskrifter eller placeres, indrettes og benyttes på nærmere af brandmyndigheden angivne vilkår, der i samme grad som de tekniske forskrifter tilgodeser de i stk. 2 indeholdte krav.

§ 3. Af Statens brandinspektion udsendes »Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag«, indeholdende regler om placering, indretning og benyttelse af træbearbejdningsvirksomheder og træoplag.

§ 4. Ansøgninger i henhold til § 2, stk. 3, skal vedlægges fornødent tegningsmateriale og beskrivelse i 2 eksemplarer.

§ 5. Tilladelser kan senere tilbagekaldes, såfremt dette af sikkerhedsmæssige hensyn viser sig påkrævet.

Stk. 2. Tilladelser, som ikke benyttes inden 1 år, anses for bortfaldet.

§ 6. (Ophævet ved justitsministeriets bekendtgørelse nr. 23 af 18. januar 1980 om eftersyn af brandfarlige bygninger m.v.).

§ 7. Overtrædelse af bekendtgørelsens § 2, stk. 3, straffes med bøde.

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1978.

Stk. 2. Træbearbejdningsvirksomheder og træoplag, der er i brug ved bekendtgørelsens ikrafttræden, og som i henhold til de hidtil gældende bestemmelser er lovlige, er kun omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser og reglerne i de tekniske forskrifter for så vidt angår udvidelser samt i tilfælde af forandringer i indretningen og benyttelsen, der er væsentlige i forhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen og de tekniske forskrifter.

Stk. 3. §§ 26 og 27 i bekendtgørelse nr. 66 af 27. marts 1961 om brug af ild og lys m.v. ophæves.

Justitsministeriet bekendtgørelse nr. 76 af 23. februar 1981

Bilag 2

Bekendtgørelse om plast

I medfør af § 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december 1976, fastsættes:

§ 1. Ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse skal følgende definitioner lægges til grund:

Plast: Materiale, der som en væsentlig del indeholder en højpolymer, og som på et eller andet stadium i dets forarbejdning til endeligt produkt kan formes under flydning. Elastomere materialer, som også kan formes under flydning, betragtes ikke som plast.

Plastforarbejdning: Erhvervsmæssig fremstilling af plastprodukter som hel- eller halvfabrikata.

Plastoplag: Oplag af forarbejdet og/ eller uforarbejdet plast.

§ 2. Bekendtgørelsen er gældende for alle virksomheder, der anvender brandfarlige væsker eller brændbare luftarter ved fremstilling af plast.

Stk. 2. Bekendtgørelsen er endvidere gældende for alle virksomheder, der forarbejder plast, samt for alle plastoplag med undtagelse af: a) Virksomhed i en eller flere 1-etages bygninger på indtil 600 kvadratmeter.

To eller flere 1-etages bygninger på indtil 600 kvadratmeter på samme grund betragtes dog som en bygning, medmindre bygningerne enten indbyrdes er adskilt i overensstemmelse med reglerne om brandsektionsadskillelser i de i § 5 nævnte tekniske forskrifter eller er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i samme forskrifter. b) Oplag på indtil 1.000 kubikmeter.

To eller flere oplag på indtil 1.000 kubikmeter på samme grund betragtes dog som et oplag, medmindre oplagene enten indbyrdes er adskilt i overensstemmelse med reglerne om brandsektionsadskillelser i de i § 5 nævnte tekniske forskrifter eller er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i samme forskrifter. c) Oplag i butikker. d) Oplag af færdigvarer i form af store emner, f. eks. tanke, siloer, campingvogne og både, bortset fra oplag ved plastforarbejdningsvirksomheder og andre virksomheder, som omfattes af brandlovgivningen.

§ 3. Virksomheder, der anvender brandfarlige væsker eller brændbare luftarter ved fremstilling af plast, må kun oprettes med tilladelse af Statens brandinspektion og på de vilkår, som Statens brandinspektion i hvert enkelt tilfælde anser det for fornødent at stille.

§ 4. Bygninger og arealer i det fri med plastforarbejdningsvirksomheder og plastoplag skal placeres, indrettes, benyttes og være placeret på en sådan måde, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at personskade finder sted, og at store værdier ødelægges, formindskes mest muligt, samt således, at der bliver forsvarlige muligheder for brandvæsenets rednings- og slukningarbejde.

Stk. 2. Plastforarbejdningsvirksomheder og plastoplag må kun oprettes med den stedlige brandmyndigheds tilladelse. Bygninger og arealer i det fri med sådanne virksomheder og oplag skal enten være i overensstemmelse med de i § 5 nævnte tekniske forskrifter eller indrettes, benyttes og være placeret på nærmere af brandmyndigheden angivne vilkår, der i samme grad som de tekniske forskrifter tilgodeser de i stk. 1 indeholdte krav.

§ 5. Af Statens brandinspektion udsendes »Tekniske forskrifter for plastforarbejdning og plastoplag«, indeholdende regler om placering, indretning og benyttelse af plastforarbejdningsvirksomheder og plastoplag.

§ 6. Ansøgninger om tilladelser i henhold til § 3 og § 4, stk. 2, skal vedlægges fornødent tegningsmateriale og beskrivelse i mindst 2 eksemplarer.

§ 7. Tilladelser kan senere tilbagekaldes, såfremt dette af sikkerhedsmæssige hensyn viser sig påkrævet.

Stk. 2. Tilladelser, som ikke benyttes inden 1 år, anses for bortfaldet.

§ 8. Overtrædelse af bekendtgørelsens § 3 og § 4, stk. 2, straffes med bøde.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1981.

Stk. 2. Plastforarbejdningsvirksomheder og plastoplag, der er i brug ved bekendtgørelsens ikrafttræden, og som i henhold til de hidtil gældende bestemmelser er lovlige, er kun omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser og reglerne i de tekniske forskrifter for så vidt angår udvidelser samt i tilfælde af forandringer i indretningen og benyttelsen, der er væsentlige i forhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen og de tekniske forskrifter.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 77 af 23. februar 1981.

Bilag 3

Bekendtgørelse om korn- og foderstofvirksomheder

I medfør af § 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december 1976, fastsættes:

§ 1. Ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse skal følgende definitioner lægges til grund:

Silocelle: Stationær beholder.

Siloanlæg: En eller flere siloceller til oplagring af korn og/ eller foderstoffer (herunder færdigvarer).

Maskinafsnit: Bygning eller rum for anden bearbejdning af korn og/eller foderstoffer end formaling.

Lagerafsnit: Bygning eller rum for oplagring af korn og/ eller foderstoffer (herunder færdigvarer) på anden måde end i siloanlæg.

§ 2. Bekendtgørelsen er gældende for korn- og foderstofvirksomheder med a) siloanlæg, hvis samlede rumindhold overstiger 200 m3, eller b) maskinafsnit, hvor det samlede rumindhold af de til maskinafsnittet hørende siloceller overstiger 200 m3, eller c) lagerafsnit i 1-etages bygning på over 600 m2 eller i bygning med mere end 1 etage.

Stk. 2. To eller flere siloanlæg, maskinafsnit eller lagerafsnit på samme grund betragtes som henholdsvis et siloanlæg, et maskinafsnit eller et lagerafsnit, medmindre der er etableret brandsektionsadskillelse i overensstemmelse med reglerne i de i § 4 nævnte tekniske forskrifter, eller afstandsreglerne i samme forskrift er overholdt.

§ 3. Korn- og foderstofvirksomheder skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at personskade finder sted, og at store værdier ødelægges, formindskes mest muligt, samt således, at der bliver forsvarlige muligheder for brandvæsenets rednings- og slukningsarbejde.

Stk. 2. Korn- og foderstofvirksomheder må kun oprettes med den stedlige brandmyndigheds tilladelse og skal enten være i overensstemmelse med de i § 4 nævnte tekniske forskrifter eller placeres, indrettes og benyttes på nærmere af brandmyndigheden angivne vilkår, der i samme grad som de tekniske forskrifter tilgodeser de i stk. 1 indeholdte krav.

§ 4. Af Statens brandinspektion udsendes »Tekniske forskrifter for korn- og foderstofvirksomheder«, indeholdende regler om placering, indretning og benyttelse af sådanne virksomheder.

§ 5. Ansøgninger om tilladelser i henhold til § 3, stk. 2, skal vedlægges fornødent tegningsmateriale og beskrivelse i mindst 2 eksemplarer.

§ 6. Tilladelser kan senere tilbagekaldes, såfremt dette af sikkerhedsmæssige hensyn viser sig påkrævet.

Stk. 2. Tilladelser, som ikke benyttes inden 1 år, anses for bortfaldet.

§ 7. Overtrædelse af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, straffes med bøde.

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1981.

Stk. 2. Korn- og foderstofvirksomheder, der er i brug ved bekendtgørelsens ikrafttræden, og som i henhold til de hidtil gældende bestemmelser er lovlige, er kun omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser og reglerne i de tekniske forskrifter, for så vidt angår udvidelser samt i tilfælde af forandringer i indretningen og benyttelsen, der er væsentlige i forhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen og de tekniske forskrifter.

§ 9. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 89 af 31. marts 1965 om benyttelse af tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder ophæves.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 614 af 3. december 1982

Bilag 4

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved fremstilling og

oplagring af mel

I medfør af § 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december 1976, fastsættes:

§ 1. Bekendtgørelsen er gældende for alle virksomheder, der fremstiller mel, og for alle oplag af mel med undtagelse af:

  • a) Virksomhed i en eller flere 1-etages bygninger på indtil 600 m2. To eller flere 1-etages bygninger på indtil 600 m2 på samme grund betragtes dog som en bygning, medmindre bygningerne enten indbyrdes er adskilt i overensstemmelse med reglerne om brandsektionsadskillelser i de i § 3 nævnte tekniske forskrifter eller er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i samme forskrifter.
  • b) Oplag på indtil 200 m3 i uemballeret tilstand eller på indtil 1.000 m3 i emballeret tilstand. To eller flere oplag på samme grund betragtes dog som et oplag, medmindre oplagene enten indbyrdes er adskilt i overensstemmelse med reglerne om brandsektionsadskillelser i de i § 3 nævnte tekniske forskrifter eller er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i samme forskrifter.
  • c) Oplag i butikker.

§ 2. Virksomheder, der fremstiller mel, og oplag af mel skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at personskade finder sted, og at store værdier ødelægges, formindskes mest muligt, samt således, at der bliver forsvarlige muligheder for brandvæsenets rednings- og slukningsarbejde.

Stk. 2. Virksomheder, der fremstiller mel, og oplag af mel må kun oprettes med den stedlige brandmyndigheds tilladelse og skal enten være i overensstemmelse med de i § 3 nævnte tekniske forskrifter eller placeres, indrettes og benyttes på nærmere af brandmyndigheden angivne vilkår, der i samme grad som de tekniske forskrifter tilgodeser de i stk. 1 indeholdte krav.

§ 3. Af Statens brandinspektion udsendes »Tekniske forskrifter for brandværnsforanstaltninger ved fremstilling og oplagring af mel«, indeholdende regler om placering, indretning og benyttelse af virksomheder, der fremstiller mel, og oplag af mel.

§ 4. Ansøgninger om tilladelser i henhold til § 2, stk. 2, skal vedlægges fornødent tegningsmateriale og beskrivelse i mindst 2 eksemplarer.

§ 5. Tilladelser kan senere tilbagekaldes, hvis dette af sikkerhedsmæssige hensyn viser sig påkrævet.

Stk. 2. Tilladelser, som ikke benyttes inden 1 år, anses for bortfaldet.

§ 6. Overtrædelse af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, straffes med bøde.

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1983.

Stk. 2. Virksomheder, der fremstiller mel, og oplag af mel, der er i brug ved bekendtgørelsens ikrafttræden, og som i henhold til de hidtil gældende bestemmelser er lovlige, er kun omfattet af bekendtgørelsen og de tekniske forskrifter for så vidt angår udvidelser samt i tilfælde af forandringer i indretningen og benyttelsen, der er væsentlige i forhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen og de tekniske forskrifter.

Justitsministeriet bekendtgørelse nr. 613 af 3. december 1982

Bilag 5

Bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag

I medfør af § 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december 1976, fastsættes:

§ 1. Bekendtgørelsen er gældende for:

  • a) Alle virksomheder, der fremstiller og/ eller bearbejder papirvarer, tekstiler, tæpper, gummi, tobak eller sukker

eller som fremstiller stearinlys, tovværk, tagpap, asfalt eller tjære, med undtagelse af virksomhed med produktionsanlæg og/ eller arbejdssteder i en eller flere 1-etages bygninger på indtil 600 m2.

To eller flere 1-etages bygninger på samme grund betragtes dog som en

bygning, medmindre bygningerne enten indbyrdes er adskilt i

overensstemmelse med reglerne om brandsektionsadskillelser i de i § 3 nævnte tekniske forskrifter eller er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i samme forskrifter.

  • b) Alle oplag af kolonialvarer, papirvarer, tekstiler, tæpper, tovværk, gummi, tagpap, tobak, sukker, asfalt eller tjære med undtagelse af: Oplag af kolonialvarer på indtil 5.000 m3, oplag af papirvarer, tekstiler, tæpper, tovværk, gummi eller tagpap på indtil 1.000 m3, oplag af tobak eller sukker på indtil 1.000 m3 i emballeret tilstand eller på indtil 200 m3 i uemballeret tilstand, oplag af asfalt eller tjære på indtil 100 tons og oplag i butikker.

To eller flere oplag på samme grund betragtes dog som et oplag, medmindre oplagene enten indbyrdes er adskilt i overensstemmelse med reglerne om brandsektionsadskillelser i de i § 3 nævnte tekniske forskrifter eller er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i samme forskrifter.

Stk. 2. Bekendtgørelsen er endvidere gældende for andre virksomheder og oplag med lignende brandbelastning og/ eller brandfaremomenter som de i stk. 1 nævnte med undtagelse af: Anvendelse og oplagring af brandfarlige væsker, bearbejdning og oplagring af træ, fremstilling, bearbejdning og oplagring af korn og foderstoffer, fremstilling og oplagring af mel, fremstilling, forarbejdning og oplagring af plast, F-gasanlæg og -oplag og oplag af beholdere med komprimerede, fordråbede eller under tryk opløste gasser.

I tilfælde af tvivl om, hvorvidt en virksomhed eller et oplag er omfattet af bekendtgørelsen, forelægger den stedlige brandmyndighed spørgsmålet for Statens brandinspektion til afgørelse.

§ 2. Bygninger og arealer i det fri med brandfarlige virksomheder og oplag skal indrettes, benyttes og være placeret på en sådan måde, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at personskade finder sted, og at store værdier ødelægges, formindskes mest muligt, samt således, at der bliver forsvarlige muligheder for brandvæsenets rednings- og slukningsarbejde.

Stk. 2. Brandfarlige virksomheder og oplag må kun oprettes med den stedlige brandmyndigheds tilladelse. Bygninger og arealer i det fri med sådanne virksomheder og oplag skal enten være i overensstemmelse med de i § 3 nævnte tekniske forskrifter eller indrettes, benyttes og være placeret på nærmere af brandmyndigheden angivne vilkår, der i samme grad som de tekniske forskrifter tilgodeser de i stk. 1 indeholdte krav.

§ 3. Af Statens brandinspektion udsendes »Tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag«, indeholdende regler om placering, indretning og benyttelse af sådanne virksomheder og oplag.

§ 4. Ansøgninger i henhold til § 2, stk. 2, skal vedlægges fornødent tegningsmateriale og beskrivelse i mindst 2 eksemplarer.

§ 5. Tilladelser kan senere tilbagekaldes, såfremt dette af sikkerhedsmæssige hensyn viser sig påkrævet.

Stk. 2. Tilladelser, som ikke benyttes inden 1 år, anses for bortfaldet.

§ 6. Overtrædelse af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, straffes med bøde.

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1983.

Stk. 2. Virksomheder og oplag, der er i brug ved bekendtgørelsens ikrafttræden, og som i henhold til de hidtil gældende bestemmelser er lovlige, er kun omfattet af bekendtgørelsen og de tekniske forskrifter for så vidt angår udvidelser samt i tilfælde af forandringer i indretningen og benyttelsen, der er væsentlige i forhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen og de tekniske forskrifter.

JUSTITSMINISTERIET, den 3. december 1982.

Erik Ninn-Hansen

/Fr. Chr. Schydt

Officielle noter

Ingen