Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af Lov om Københavns kommunes styrelse

Herved bekendtgøres lov om Københavns kommunes styrelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 189 af 22. april 1981 med de ændringer, der følger af lov nr. 124 af 25. marts 1983 og lov nr. 210 af 16. maj 1984.


Kapitel I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

§ 1. Lovens bestemmelser finder anvendelse på alle forhold i styrelsen af Københavns kommunes anliggender, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen.

§ 2. Københavns kommunes anliggender styres af kommunalbestyrelsen, der benævnes borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen vælges efter reglerne i den kommunale valglov.

Stk. 2. Forvaltningen af kommunens anliggender varetages af magistraten i overensstemmelse med styrelsesvedtægtens bestemmelser. Magistratens medlemmer vælges af og blandt borgerrepræsentationens medlemmer, jfr. § 5.

Stk. 3. Borgerrepræsentationen kan sætte enhver sag, der vedrører kommunen, under forhandling og træffe beslutning i denne. Den kan af magistraten kræve alle oplysninger om kommunens anliggender.

Stk. 4. De nærmere regler om kommunens styrelse fastsættes i en styrelsesvedtægt, der vedtages af borgerrepræsentationen og stadfæstes af indenrigsministeren. Forslag til styrelsesvedtægt samt til ændringer i vedtægten skal undergives 2 behandlinger i borgerrepræsentationen med mindst 6 dages mellemrum. Vedtægten skal være tilgængelig for offentligheden.

Stk. 5. Borgerrepræsentationen vedtager selv sin forretningsorden. Det samme gælder magistraten.

Kapitel II

BORGERREPRÆSENTATIONEN

§ 3. Borgerrepræsentationens medlemstal fastsættes i styrelsesvedtægten.

§ 4. Den nyvalgte borgerrepræsentation afholder sit konstituerende møde i tidsrummet fra og med den 1. og til og med den 15. december i det år, hvori valget afholdes, dog tidligst efter at den hidtidige borgerrepræsentation har truffet afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og begæringer om fritagelse for at modtage valg. Indkaldelse til mødet foretages af det medlem, der længst har været medlem af borgerrepræsentationen, eller, hvis flere har været medlem lige længe, af den ældste af disse.

Stk. 2. På det konstituerende møde vælger borgerrepræsentationen sin formand blandt sine medlemmer. Valget har gyldighed for borgerrepræsentationens funktionsperiode. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet.

Stk. 3. Til valg af formand kræves ved første afstemning absolut stemmeflertal af borgerrepræsentationens tilstedeværende medlemmer, jfr. § 10, stk. 1. Opnås sådant flertal ikke, foretages ny afstemning. Opnår en kandidat absolut flertal ved anden afstemning, eller afgives der ved denne kun stemmer på een kandidat, er den pågældende valgt. Bringer anden afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved anden afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (tredje afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved tredje afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.

§ 5. Når valg af formand har fundet sted, leder han eller i hans forfald det medlem, der har ledet formandsvalget, valg af magistratens medlemmer.

Stk. 2. Magistraten vælges ved forholdstalsvalg på grundlag af d'Hondts metode, jfr. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Nærmere regler om valget fastsættes i styrelsesvedtægten.

Stk. 3. Valget har gyldighed for borgerrepræsentationens funktionsperiode.

Stk. 4. Ved valg til magistraten udtræder vedkommende af borgerrepræsentationen. Formanden indkalder senest dagen efter det konstituerende møde stedfortræderne for dem, der er valgt til magistraten, til at indtræde i borgerrepræsentationen.

§ 6. På sit første ordinære møde i valgperioden vælger borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer næstformænd til at fungere i formandens forfald. Valget, der foretages under eet efter forholdstalsvalgmåden, ledes af formanden eller i hans forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget.

Stk. 2. Antallet af næstformænd fastsættes i styrelsesvedtægten.

§ 7. Ethvert medlem af borgerrepræsentationen har pligt til at modtage valg til formand eller næstformand.

Stk. 2. Borgerrepræsentationen kan efter anmodning fritage formand, næstformand eller medlemmer af magistraten for deres hverv for resten af funktionstiden. Dersom formanden vælges til formand for hovedstadsrådet, har han krav på fritagelse.

Stk. 3. Når formanden fritages for sit hverv eller udtræder af borgerrepræsentationen, foretages nyt valg efter reglerne i § 4 for resten af borgerrepræsentationens funktionstid.

Stk. 4. Når en af næstformændene fritages for sit hverv eller udtræder af borgerrepræsentationen, tilkommer det den gruppe, efter hvis indstilling vedkommende er valgt, at besætte den ledigblevne plads for resten af valgperioden.

§ 8. Borgerrepræsentationen træffer beslutning om, når og hvor ordinære møder skal afholdes, og der indrykkes i begyndelsen af hvert regnskabsår bekendtgørelse herom i den lokale presse efter borgerrepræsentationens bestemmelse. I bekendtgørelsen angives tillige, på hvilke steder i kommunen der vil være fremlagt sagsfortegnelse samt udskrift af beslutningsprotokollen, jfr. stk. 4. Ordinært møde afholdes som regel mindst een gang om måneden og bekendtgøres forud i den lokale presse efter borgerrepræsentationens bestemmelse.

Stk. 2. Ekstraordinære møder afholdes, når formanden finder det fornødent, eller mindst en tredjedel af medlemmerne forlanger det. Formanden fastsætter tid og sted for de ekstraordinære møders afholdelse, og møderne bekendtgøres så vidt muligt forud.

Stk. 3. Formanden giver inden møderne i videst muligt omfang borgerrepræsentationens og magistratens medlemmer underretning om, hvilke sager der vil komme til behandling på mødet, og sørger så vidt muligt for, at sagerne og de oplysninger, der er tilvejebragt til bedømmelse af disse, fremlægges til medlemmernes eftersyn i et passende tidsrum forinden mødet. Medlemmerne har med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, endvidere ret til at gennemse det fremlagte materiale sammen med personer, der ikke er medlemmer af borgerrepræsentationen.

Stk. 4. En fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på borgerrepræsentationens møde, samt en udskrift af beslutningsprotokollen skal med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt være fremlagt et eller flere steder i kommunen.

§ 9. Borgerrepræsentationens møder er offentlige. Borgerrepræsentationen kan bestemme, at en sag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt eller ønskeligt på grund af sagens beskaffenhed. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver anledning til dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af borgerrepræsentationen eller formanden. Sager, der behandles for lukkede døre, foretages så vidt muligt sidst.

Stk. 2. Borgerrepræsentationen kan tillade personer, der er ansat i kommunens tjeneste, at overvære behandlingen af sager for lukkede døre.

§ 10. Ethvert medlem af borgerrepræsentationen kan for denne indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom.

Stk. 2. Borgerrepræsentationen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 3. Beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt.

§ 11. En sags vedtagelse kræver kun een behandling i borgerrepræsentationen, medmindre andet er særligt bestemt.

§ 12. Såfremt borgerrepræsentationens behandling af en sag ikke sker på grundlag af et af magistraten fremsendt forslag, skal sagen, inden borgerrepræsentationen træffer endelig beslutning, have været forelagt magistraten, medmindre sagen udelukkende henhører under borgerrepræsentationen.

Stk. 2. Når en sag i henhold til stk. 1 forelægges magistraten, kan formanden for borgerrepræsentationen fastsætte en frist, inden hvilken magistratens svar og evt. overborgmesterens bemærkninger, jfr. § 33, stk. 2, skal være meddelt borgerrepræsentationen.

§ 13. Borgerrepræsentationens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der underskrives af formanden og borgerrepræsentationens sekretær umiddelbart efter hvert møde.

Stk. 2. Ethvert medlem, der har deltaget i mødet, kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen. Ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kan ethvert medlem kræve, at myndigheden samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Et medlem med afvigende mening kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. Borgerrepræsentationens formand kan fastsætte en frist for aflevering af begrundelse.

Stk. 3. Udskrift af beslutningsprotokollen sendes efter mødet til borgerrepræsentationens og magistratens medlemmer.

§ 14. Borgerrepræsentationen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem af denne eller af magistraten har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i sagens behandling.

Stk. 2. Et medlem af borgerrepræsentationen eller magistraten skal underrette borgerrepræsentationen, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet.

§ 15. Når et medlem af borgerrepræsentationen er forhindret i at deltage i det konstituerende møde, jfr. § 4, eller i det møde, hvor forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag undergives 2. behandling, jfr. § 39, stk. 2, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i henholdsvis det konstituerende møde og ved 2. behandling af forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag.

Stk. 2. Når borgerrepræsentationens formand får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, indkalder borgerrepræsentationens formand stedfortræderen til førstkommende møde i borgerrepræsentationen.

Stk. 3. Borgerrepræsentationen træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede.

Stk. 4. Når medlemmet på ny kan varetage sine kommunale hverv, udtræder stedfortræderen af borgerrepræsentationen.

§ 16. Der ydes borgerrepræsentationens medlemmer et vederlag, hvis størrelse fastsættes i styrelsesvedtægten. Ethvert medlem er forpligtet til at modtage den fastsatte godtgørelse.

§ 16 a. Borgerrepræsentationen drager omsorg for indretningen af kommunens administration og fastsætter regler om ansættelse og afskedigelse af kommunalt personale.

Kapitel III

UDVALG M.V.

§ 17. I det første ordinære møde i en valgperiode foretager borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer valg til faste udvalg. Valgene har gyldighed for borgerrepræsentationens funktionsperiode.

Stk. 2. Antallet af faste udvalg, deres medlemstal og opgaver fastsættes i styrelsesvedtægten.

§ 18. Har en gruppe ikke ved forholdstalsvalg fået så mange pladser i de faste udvalg, som den ville have fået ved en fordeling under eet af samtlige pladser i disse udvalg, har gruppen ret til at få det manglende antal anvist ved overtagelse af pladser fra den eller de grupper, der ved den første fordeling har opnået for mange. Den eller de grupper, der har krav på yderligere udvalgspladser, kan kræve, at der ikke efter foranstående anvises gruppen mere end een plads i hvert udvalg.

Stk. 2. Uoverensstemmelser mellem grupperne vedrørende spørgsmål efter stk. 1 afgøres af borgerrepræsentationen.

Stk. 3. Såfremt en gruppe ved anvendelsen af den i stk. 1 og 2 angivne fremgangsmåde mister flertallet i et udvalg, kan gruppen udpege et så stort antal overtallige medlemmer af vedkommende udvalg, som er nødvendigt for at bevare flertal i dette.

§ 19. Udover de i § 17 omhandlede faste udvalg kan borgerrepræsentationen af sin midte nedsætte andre udvalg, når den finder, at en sag bør underkastes udvalgsbehandling, før beslutning tages.

§ 20. Det påhviler de i §§ 17 og 19 nævnte udvalg at behandle de sager, der er henvist til dem af borgerrepræsentationen, og at afgive skriftlig indstilling herom til borgerrepræsentationen til beslutning. Udvalgene kan af magistraten fordre enhver oplysning, som er nødvendig for udvalgsbehandlingen.

Stk. 2. Udvalgene udøver deres virksomhed i møder. De er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 3. Udvalgene vælger selv deres formand. Ethvert medlem af udvalget er forpligtet til at modtage valg til formand. Formanden forbereder, indkalder og leder udvalgets møder.

Stk. 4. I borgerrepræsentationens forretningsorden kan fastsættes bestemmelser om udvalgenes forretningsorden, herunder bestemmelser om foretræde for udvalgene.

§ 21. Valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages som forholdstalsvalg.

Stk. 2. Ved valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori også eet eller flere af magistratens medlemmer skal have sæde, anses de pladser, der er tilfaldet magistratens medlemmer, som tilfaldet den gruppe inden for borgerrepræsentationen, som det pågældende magistratsmedlem tilhører.

Stk. 3. Medlemmerne af borgerrepræsentationen er pligtige at modtage valg til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende samt til at udføre øvrige hverv, som borgerrepræsentationen måtte tildele dem. Borgerrepræsentationen kan også, medmindre andet særligt er bestemt, overlade hverv til andre af kommunens beboere, som er villige dertil.

§ 22. Skal valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages både blandt medlemmer og ikke-medlemmer af borgerrepræsentationen eller magistraten, foretages valget af samtlige kommunens repræsentanter under eet. Grupperne kan i den rækkefølge, som mandaterne tilfalder dem, udpege medlemmer eller ikke-medlemmer, indtil pladserne er besat.

§ 23. Udtræder et medlem i valgperiodens løb af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende, hvori han er indvalgt af en bestemt gruppe inden for borgerrepræsentationen, besættes den ledigblevne plads af den samme gruppe.

Stk. 2. Når et udvalgsmedlem har forfald i mindst 1 måned, kan den gruppe, der har indvalgt ham, bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer.

§ 24. Et udvalgsmedlem må kun efter forudgået offentlig licitation eller, hvor forholdene særlig taler derfor, i henhold til borgerrepræsentationens vedtagelse mod betaling yde nogen præstation til den gren af kommunens forvaltning, der er omfattet af vedkommende udvalgs sagsområde.

Stk. 2. Ingen, der er ansat i kommunens tjeneste, kan samtidig være medlem af et udvalg, en kommission, en bestyrelse, en institution eller lignende, hvori spørgsmål vedrørende hans tjenstlige forhold kan komme til behandling.

Kapitel IV

BORGERREPRÆSENTATIONENS FORMAND

§ 25. Formanden tilrettelægger borgerrepræsentationens møder og indkalder medlemmerne til disse. Han leder forhandlingerne og afstemningerne og drager omsorg for, at borgerrepræsentationens beslutninger indføres i beslutningsprotokollen.

Stk. 2. Formanden har uden at være medlem ret til at deltage i forhandlingerne i udvalg uden stemmeret. Formanden underrettes om tidspunktet for udvalgsmøderne og modtager dagsorden, hvis en sådan udsendes til medlemmerne.

Stk. 3. Nærmere regler om formandens forretninger kan fastsættes i vedtægten.

§ 26. Regler om ydelse af vederlag og efterløn til borgerrepræsentationens formand fastsættes af indenrigsministeren.

Stk. 2. Borgerrepræsentationen kan yde et vederlag til den næstformand, som varetager formandens opgaver. Ved vederlagets fastsættelse skal der navnlig tages hensyn til arbejdsbyrdens omfang og varighed.

Stk. 3. Et medlem, der i henhold til § 53 a, stk. 3, udpeges til at fungere som formand, vederlægges i funktionsperioden efter regler fastsat i henhold til stk. 1.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om repræsentationsgodtgørelse til formanden og næstformænd.

Kapitel V

MAGISTRATEN

§ 27. Magistraten består af en overborgmester og 6 borgmestre. Indenrigsministeren kan efter forslag fra borgerrepræsentationen ændre antallet af borgmestre.

Stk. 2. Udtræder et medlem i valgperiodens løb af magistraten, besættes den ledigblevne plads for den tilbageværende del af valgperioden af den gruppe, der har udpeget det medlem, der udtræder.

Stk. 3. Magistratens medlemmer er pligtige at modtage valg til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende samt til at udføre øvrige hverv, som borgerrepræsentationen eller magistraten måtte tildele dem.

§ 28. Kun efter forudgået offentlig licitation eller, hvor forholdene særlig taler derfor, i henhold til borgerrepræsentationens vedtagelse må et magistratsmedlem mod betaling yde nogen præstation til kommunens forvaltning.

Stk. 2. Ingen, der er ansat i kommunens tjeneste, kan samtidig være medlem af magistraten.

Stk. 3. Ingen, der lever i ægteskab eller i et forhold, der kan sidestilles med ægteskab, med en person, der er ansat i kommunens tjeneste, kan være medlem af magistraten, hvis den ansatte

  • a) er umiddelbart ansvarlig for eller i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for forvaltningsområdet i den magistratsafdeling, der forestås af den pågældende, eller
  • b) er umiddelbart ansvarlig for ledelsen af et under en af de andre magistratsafdelinger hørende forvaltningsområde.

§ 29. Magistraten varetager sine funktioner dels ved fælles beslutning, dels gennem afdelinger, der forestås enten af overborgmesteren eller af en borgmester. Forretningernes fordeling mellem de forskellige afdelinger fastsættes i styrelsesvedtægten.

§ 30. Hver borgmester forestår på eget ansvar den umiddelbare forvaltning af sit forretningsområde inden for rammerne af det vedtagne årsbudget i forbindelse med borgerrepræsentationens vedtagelser og i overensstemmelse med vedtægter og regulativer, udstedt af borgerrepræsentationen.

§ 31. I magistratens møder forelægger hver borgmester de sager, der henhører under hans forretningsområde.

Stk. 2. Magistraten er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 3. Beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt. Hver borgmester kan forlange enhver af magistratens beslutninger forelagt borgerrepræsentationen til afgørelse.

Stk. 4. Magistratens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der efter hvert møde underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen.

§ 32. Overborgmesteren er formand for magistraten og forbereder magistratens møder og indkalder medlemmerne til disse. Han leder forhandlinger og afstemninger og drager omsorg for, at magistratens beslutninger indføres i beslutningsprotokollen.

§ 33. Overborgmesteren fordeler sagerne til vedkommende borgmestre i overensstemmelse med styrelsesvedtægtens regler. Overborgmesteren kan indbringe enhver sag, der vedrører kommunen, for magistraten.

Stk. 2. Overborgmesterens erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens økonomiske eller almindelige administrative forhold, inden sagen forelægges i et magistratsmøde. Erklæringen ledsager magistratens indstilling til borgerrepræsentationen.

Stk. 3. Nærmere regler om overborgmesterens forretninger kan fastsættes i styrelsesvedtægten.

§ 34. Overborgmesteren kan i en borgmesters fravær på grund af sygdom, ferie og lignende overdrage den midlertidige bestridelse af forretningsområdet til en anden borgmester, ligesom overborgmesteren i tilfælde af eget forfald kan konstituere en borgmester til at bestride overborgmesterembedet.

Stk. 2. Dersom overborgmesteren får forfald af en sådan karakter, at der ikke i medfør af stk. 1 har kunnet ske konstitution i overborgmesterembedet, kan borgerrepræsentationens formand konstituere en borgmester til at bestride overborgmesterembedet.

Stk. 3. Konstitutioner i medfør af stk. 1 og 2 skal snarest meddeles borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen kan ændre de beslutninger, som overborgmesteren eller borgerrepræsentationens formand træffer i henhold til stk. 1 og 2.

Stk. 4. Når overborgmesteren eller en borgmester har forfald i mindst 2 måneder, kan borgerrepræsentationen overdrage den midlertidige bestridelse af vedkommendes forretninger til et medlem af borgerrepræsentationen.

Stk. 5. Der tilkommer det medlem af borgerrepræsentationen, der bliver konstitueret i medfør af bestemmelsen i stk. 4, vederlag efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren.

§ 35. Ethvert medlem af magistraten skal, medmindre han har lovligt forfald, overvære borgerrepræsentationens møder og kan begære ordet i overensstemmelse med forretningsordenens bestemmelser.

§ 36. Indenrigsministeren fastsætter regler om ydelse af vederlag, efterløn og pension til overborgmesteren og borgmestrene.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om repræsentationsgodtgørelse til overborgmesteren og borgmestrene.

Kapitel VI

KOMMUNENS ØKONOMISKE FORVALTNING

§ 37. Kommunens regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december.

§ 38. Inden den 1. september udarbejder magistraten til borgerrepræsentationen forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår.

Stk. 2. Forslaget ledsages af budgetoverslag for en flerårig periode, hvis længde fastsættes af indenrigsministeren.

§ 39. Magistratens forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal undergives 2 behandlinger i borgerrepræsentationen med mindst 3 ugers mellemrum.

Stk. 2. Ved 2. behandling, som foretages senest den 1. oktober, undergives forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag borgerrepræsentationens drøftelse og beslutning. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om specifikation af de poster på årsbudgettet, hvortil borgerrepræsentationen ved årsbudgettets endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling.

§ 40. Det endeligt vedtagne årsbudget og de flerårige budgetoverslag skal være tilgængelige for offentligheden.

Stk. 2. En kort redegørelse for indholdet af årsbudgettet og budgetoverslagene skal inden det kommende regnskabsårs begyndelse udsendes til kommunens beboere eller indrykkes i den lokale presse efter borgerrepræsentationens bestemmelse.

§ 41. Årsbudgettet afgiver i den form, hvori det endeligt er vedtaget af borgerrepræsentationen, den bindende regel for størrelsen af næste års kommunale skatteudskrivning. De poster på årsbudgettet, hvortil borgerrepræsentationen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, jfr. § 39, stk. 2, afgiver tillige den bindende regel for næste års kommunale forvaltning.

Stk. 2. Bevillingsmyndigheden er hos borgerrepræsentationen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, der ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før borgerrepræsentationen har meddelt den fornødne bevilling.

Stk. 3. Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, kan dog af magistraten om fornødent iværksættes uden forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt.

Stk. 4. Borgerrepræsentationen kan bemyndige et af sin midte udpeget udvalg til at meddele samtykke til mindre afvigelser fra budgettet eller til afholdelse af udgifter uden for samme. De nærmere regler for udøvelsen af denne bemyndigelse fastsættes i styrelsesvedtægten.

§ 42. Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal, medmindre indenrigsministeren fastsætter andet, træffes af borgerrepræsentationen.

§ 43. Revision af Københavns kommunes regnskaber varetages af kommunens revisionsdirektorat. De nærmere bestemmelser om revisionens virksomhed fastsættes i en revisionsvedtægt, der vedtages af borgerrepræsentationen og stadfæstes af indenrigsministeren.

Stk. 2. Revisionsdirektoratet henhører under borgerrepræsentationen, men har ved revisionens udførelse et selvstændigt ansvar i overensstemmelse med revisionsvedtægtens bestemmelser. Afskedigelse af direktoratets chef kræver indenrigsministerens samtykke.

Stk. 3. Revisionen skal omfatte alle under borgerrepræsentationen henhørende regnskabsområder. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, borgerrepræsentationens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Stk. 4. Det påhviler revisionen regelmæssigt at foretage en kritisk gennemgang af kommunens regnskabsføring og de i forbindelse hermed etablerede kontrolforanstaltninger med henblik på at efterprøve, om disse er betryggende.

Stk. 5. Magistraten skal tilvejebringe og meddele de oplysninger, der er fornødne for revisionens virksomhed.

Stk. 6. Magistraten udarbejer de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, der godkendes af borgerrepræsentationen.

§ 44. Københavns kommunes årsregnskab aflægges af overborgmesteren til borgerrepræsentationen inden en frist, der fastsættes af indenrigsministeren. Regnskabet skal ledsages af en fortegnelse over kommunens kautions- og garantiforpligtelser. Herudover skal regnskabet i fornødent omfang være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb.

Stk. 2. Revisionsdirektoratet afgiver inden en frist, der fastsættes i revisionsvedtægten, en beretning om revisionen af det i stk. 1 nævnte regnskab til borgerrepræsentationen, der lader beretningen udvalgsbehandle efter regler, der fastsættes i revisionsvedtægten.

Stk. 3. Borgerrepræsentationen træffer herefter i et møde afgørelse med hensyn til regnskabets godkendelse.

Stk. 4. Det endeligt godkendte regnskab skal være tilgængeligt for offentligheden.

Kapitel VII

TILSYNET

§ 45. Tilsynet med Københavns kommune varetages af indenrigsministeren.

§ 46. Indenrigsministeren kan foreskrive formen for kommunens årsbudget, flerårige budgetoverslag og regnskab.

Stk. 2. Kommunens årlige regnskab sendes til indenrigsministeren sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som borgerrepræsentationen har truffet i forbindelse hermed. Fristen for regnskabets indsendelse fastsættes af indenrigsministeren.

§ 47. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunens låntagning.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om borgerrepræsentationens adgang til at forpligte kommunen ved kaution eller anden økonomisk garanti samt ved tilsagn om regelmæssige ydelser og lignende, som kommunen ikke efter loven er forpligtet til at præstere.

§ 48. Har borgerrepræsentationen truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, kan indenrigsministeren sætte beslutningen ud af kraft, hvis den ikke er bragt til udførelse.

Stk. 2. Undlader borgerrepræsentationen at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan indenrigsministeren pålægge de medlemmer af borgerrepræsentationen, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan anlægge erstatningssag mod et medlem af borgerrepræsentationen, som er ansvarlig for, at kommunen er påført et tab.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan frafalde sagsanlæg mod, at det pågældende medlem inden en fastsat frist indbetaler et nærmere angivet beløb til kommunen. Ved beløbets fastsættelse kan der tages hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt. Dersom medlemmet indvilliger i at betale beløbet og indbetaler dette inden den fastsatte frist, kan der ikke fremsættes yderligere erstatningskrav mod den pågældende.

Stk. 5. Et medlem kan ikke unddrage sig ansvar ved at undlade at stemme.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 gælder tilsvarende for:

  • 1) Magistraten og dens medlemmer.
  • 2) Den borgmester, til hvem de sociale anliggender er henlagt, selv om det drejer sig om anliggender, der efter lovgivningen er henlagt til vedkommendes selvstændige afgørelse.
  • 3) Det udvalg (børne- og ungdomsnævnet) som borgerrepræsentationen nedsætter til at varetage opgaver efter bistandslovens afsnit VIII, og udvalgets medlemmer.

§ 48 a. Hvis et medlem af borgerrepræsentationen eller af magistraten under en erstatningssag findes ansvarlig for et tab, som den pågældende under udførelse af sit hverv har påført kommunen, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde i det omfang, det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.

§ 48 b. Et medlem af borgerrepræsentationen eller af magistraten, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde. Simpel uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke.

Stk. 2. Påtale efter stk. 1 kan kun ske efter indenrigsministerens begæring.

Stk. 3. Sager om overtrædelse af stk. 1 behandles som statsadvokatsager.

Kapitel VIII

SÆRLIGE BESTEMMELSER

§ 49. Øvrighedsforretningerne for København varetages af magistraten, hvor lovgivningen ikke foreskriver andet. Bestemmelserne i §§ 29, 30 og 33, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til behandlingen af de her omhandlede sager.

§ 50. Borgerrepræsentationen og magistraten skal tilvejebringe og meddele vedkommende minister de oplysninger, som denne måtte forlange om forhold i kommunen.

§ 51. Bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i kommunens tjeneste skal godkendes af Kommunernes Lønningsnævn i overensstemmelse med § 67 i lov om kommunernes styrelse.

§ 52. Borgerrepræsentationen drager omsorg for, at kommunens arkivalier opbevares på betryggende måde.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for kassation af kommunens arkivalier.

§ 53. De magistratsmedlemmer, der ikke måtte blive genvalgt til den magistrat, der tiltræder den 1. april 1978, stilles med hensyn til efterindtægt og pension for sig selv og deres efterladte, som om de havde fungeret indtil udgangen af april måned 1978.

§ 53 a. Såfremt borgerrepræsentationens formand vægrer sig ved at udføre en opgave, som er pålagt den pågældende ved denne lov eller kommunens styrelsesvedtægt, kan borgerrepræsentationen udpege et af sine medlemmer til at varetage den pågældende opgave.

Stk. 2. Såfremt et af magistratens medlemmer vægrer sig ved at udføre en opgave, som er pålagt den pågældende ved denne lov eller kommunens styrelsesvedtægt, kan magistraten udpege et af sine øvrige medlemmer til at varetage den pågældende opgave.

Stk. 3. Ved borgerrepræsentationens formands eller et magistratsmedlems grove eller gentagne vægring ved at udføre opgaver, som er pålagt den pågældende ved denne lov eller kommunens styrelsesvedtægt, kan borgerrepræsentationen udpege et af sine medlemmer til at fungere som formand eller magistratsmedlem indtil videre. Den, der udpeges, overtager samtlige opgaver, som påhviler formanden eller det pågældende magistratsmedlem. Den, der i medfør af denne bestemmelse udpeges til at fungere som magistratsmedlem, udtræder af borgerrepræsentationen i den tid, funktionen varer, og den pågældendes stedfortræder indkaldes til midlertidigt at tage sæde i borgerrepræsentationen, jfr. § 5, stk. 4.

Stk. 4. Borgerrepræsentationens beslutning i henhold til stk. 3 skal straks forelægges indenrigsministeren til stadfæstelse. Beslutningen træder først i kraft, når den er stadfæstet af indenrigsministeren.

Stk. 5. Foreligger der en i henhold til stk. 4 stadfæstet beslutning om indskriden, skal borgerrepræsentationen straks rejse sag ved domstolene til efterprøvelse af, om betingelserne for indskriden efter stk. 3 er til stede. Finder domstolene, at betingelserne for indskriden efter stk. 3 er til stede, anses formanden eller det pågældende magistratsmedlem som fritaget for sit hverv.

Stk. 6. Borgerrepræsentationen kan med indenrigsministerens godkendelse beslutte, at der i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde sker en nedsættelse af det vederlag, der ydes formanden eller det pågældende magistratsmedlem. Nedsættelsen kan, medmindre omstændighederne taler for et fuldstændigt bortfald, højst udgøre en tredjedel af vederlaget. Sker der en retslig prøvelse i henhold til stk. 5, og denne ikke medfører fritagelse for hvervet, har formanden eller det pågældende magistratsmedlem krav på efterbetaling af forskellen mellem det fulde og det nedsatte vederlag.

§ 54. Loven træder i kraft den 1. april 1978. Dog træder § 52 i kraft straks. § 4, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, samt § 5, § 15, stk. 1, § 53 og § 54, stk. 2, træder i kraft den 1. marts 1978. Endvidere træder § 4, stk. 1, 1. pkt., i kraft den 1. juli 1978.

Stk. 2. Den borgerrepræsentation, hvis funktionsperiode begynder den 1. april 1978, afholder konstituerende møde umiddelbart før dens funktionsperiode begynder, dog tidligst efter at den hidtidige borgerrepræsentation har truffet afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og begæringer om fritagelse for at modtage valg.

Stk. 3. Følgende bestemmelser ophæves:

  • 1) Anordning af 1. januar 1840 angående kommunalbestyrelsen i Kjøbenhavn.
  • 2) Lov om Bestyrelsen af Kjøbenhavns Communale Anliggender af 4. marts 1857.
  • 3) Lov nr. 193 af 1. april 1919 om tillæg til lov om bestyrelsen af Københavns kommunale anliggender af 4. marts 1857 m.m.
  • 4) Lov nr. 75 af 18. marts 1938 om forandringer i og tillæg til lov om bestyrelsen af Københavns kommunale anliggender af 4. marts 1857 m.m.

----

I lov nr. 210 af 16. maj 1984 bestemmes i § 4, at loven træder i kraft den 1. juli 1984, dog at de ændringer, som angår § 26, § 34, stk. 5, og § 36 træder i kraft den 1. januar 1985. (* 1)

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 20. JUNI 1984

BRITTA SCHALL HOLBERG

/Johan Erichsen

Officielle noter

(* 1) Loven er her gengivet i den affattelse, som fuldt ud gælder fra den 1. januar 1985.