Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om frikommuner

Herved bekendtgøres lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 21. maj 1987 med de ændringer der følger af lov nr. 239 af 20. april 1988

Herved bekendtgøres lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 21. maj 1987 med de ændringer, der følger af lov nr. 239 af 20. april 1988.

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan kommuner, der er frikommuner, indtil udgangen af 1993 gennemføre forsøg med det formål at øge det lokale selvstyre, at opnå en bedre tilpasning af det kommunale styre til de lokale forhold, at forbedre servicen for borgerne og at forbedre ressourceudnyttelsen i den kommunale virksomhed. Ved forsøgene skal der lægges afgørende vægt på hensynet til borgernes sundhed, retssikkerhed og velfærd.

Stk. 2. Kommuner, der ikke er frikommuner, kan udføre forsøg efter frikommuneloven i det omfang, det fremgår af loven.

§ 2. Indenrigsministeren fastsætter efter forslag fra kommunalbestyrelsen, om en kommune skal have status som frikommune.

Stk. 2. Højst 6 amtskommuner og 30 primærkommuner kan have status som frikommuner.

Stk. 3. Indenrigsministerens bestemmelse om, hvilke kommuner der har status som frikommuner, optages i Lovtidende.

Stk. 4. I forbindelse med, at en kommunes status som frikommune ophører, kan indenrigsministeren efter forslag fra kommunalbestyrelsen og med vedkommende ministers samtykke bestemme, at frikommuneregulativer, der er godkendt for kommunens vedkommende, bevarer deres gyldighed i en nærmere fastsat periode, dog længst indtil udgangen af 1993. Meddelelse herom bekendtgøres i Lovtidende.

§ 3. Den, der efter en lovbestemmelse er bemyndiget til at fastsætte regler, kan inden for bemyndigelsens grænser godkende særlige regler for en frikommune.

Stk. 2. Skal reglerne efter lovbestemmelsen fastsættes ved kgl. anordning, kan vedkommende minister dog foretage godkendelsen.

Stk. 3. Skal reglerne efter lovbestemmelsen i øvrigt fastsættes af andre end en minister, kan godkendelse af særlige regler for en frikommune kun finde sted med tilladelse fra vedkommende minister.

§ 4. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved udarbejdelsen, godkendelsen, iværksættelsen og afslutningen af forsøg samt om undersøgelse og vurdering af forsøgsresultaterne.

Kapitel 2

Frikommuneregulativer m.v.

§ 5. Regler for frikommuneforsøg fastsættes i frikommuneregulativer. Frikommuneregulativer skal vedtages af kommunalbestyrelsen og godkendes af vedkommende minister.

Stk. 2. Når et frikommuneregulativ er godkendt, bekendtgøres der i Lovtidende en meddelelse herom. I meddelelsen gives der oplysning om, hvor borgerne kan gøre sig bekendt med frikommuneregulativer, jf. § 6, stk. 3.

§ 6. Et frikommuneregulativ skal angive en ikrafttrædelsesdato.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen foranlediger, at frikommuneregulativer eller en kortfattet beskrivelse af forsøgenes indhold optages i et eller flere blade, der har almindelig udbredelse i kommunen. Optagelsen skal ske mindst een uge før ikrafttrædelsestidspunktet.

Stk. 3. Frikommuneregulativer skal være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsers og amtsråds mødedagsordener m.v., jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4, og § 9, stk. 3.

§ 7. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at borgerne i kommunen herudover i nødvendigt omfang informeres om kommunens frikommuneforsøg.

Kapitel 3

Arbejdsministerens område

§ 8. Uanset bestemmelserne i §§ 17-20 og 23 i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 12. august 1987, kan arbejdsministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter kommunerne kan yde tilskud til, at der ansættes ledige på 30 år og derover i private virksomheder og institutioner, samt anvende fleksible tilskudssatser og perioder.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 22 i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., afholdes udgifter ved frikommuneforsøg efter stk. 1 endeligt af frikommunen.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i

  • 1) § 1 i lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 535 af 21. november 1985, for så vidt angår beskæftigelse af arbejdstilbudspersoner på beskæftigelsesprojekter.
  • 2) § 97 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 17. september 1987, for så vidt angår arbejdsstedets karakter og personkredsen,
  • 3) lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 12. august 1987, for så vidt angår arbejdsstedets karakter og personkredsen samt anvendelsen af det lovpligtige beløb, som kommuner afsætter til bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1-3. Reglerne for forsøget skal vedtages af amtsrådet i en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.

§ 9. Uanset bestemmelserne i § 9 og § 10, stk. 3, i lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 535 af 21. november 1985, kan arbejdsministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter retten til uddannelsesydelse eller iværksætterydelse ikke er betinget af, at den ledige har haft et arbejdstilbud. Frikommuneprojekter vedrørende iværksætterydelse kan godkendes, selv om den ledige ikke er fyldt 25 år.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1. Reglerne for forsøget skal vedtages af amtsrådet i en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.

§ 10. Arbejdsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter en kommune kan yde arbejdsformidlingen bistand ved løsningen af arbejdsformidlingens opgaver inden for den pågældende kommunes område.

§ 10 a. Arbejdsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter kommuner og amtskommuner, der rekvirerer kurser, som afholdes i henhold til lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelser, til deltagere i disse kurser kan yde et beløb, der svarer til det højeste dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 17. september 1987, eller et beløb, der svarer til forskellen mellem det højeste dagpengebeløb og den ydelse, som deltagerne modtager i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan endvidere godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter kommuner og amtskommuner til deltagere i ikke-rekvirerede erhvervsforberedende kurser, som afholdes i henhold til kapitel VII i lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelser, kan yde et beløb, der svarer til det højeste dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 17. september 1987, eller et beløb, der svarer til forskellen mellem det højeste dagpengebeløb og den ydelse, som deltagerne modtager enten i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 10 b. Arbejdsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger § 2 i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 516 af 23. juli 1987, for så vidt angår nærtstående personer, der plejer en døende i eget hjem.

Kapitel 4

Boligministerens område

§ 11. (Ophævet).

§ 12. Boligministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 5, stk. 3, § 9, § 11, stk. 2, § 56, stk. 2, nr. 1, og § 56, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 21. juli 1987.

§ 12 a. Boligministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i §§ 31 og 32, § 43, stk. 2, § 44, § 48, stk. 2, § 52, § 63, stk. 2, § 63 a, stk. 4, 5 og 6, § 67, stk. 2, § 70, stk. 1, § 72 og § 72 a i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 550 af 18. august 1987.

Stk. 2. Boligministeren kan endvidere godkende regler, der for byggerier, der modtager støtte til opførelse i medfør af lov om boligbyggeri, fraviger § 16, stk. 4, i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14. august 1986, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 379 af 10. juni 1987. Det er en betingelse, at kommunen samtidig garanterer bygningsejeren mod tab som følge heraf.

Kapitel 5

Energiministerens område

§ 13. Energiministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter en amtskommune kan yde tilskud, lån eller garanti til gennemførelsen af projekter, der etableres i overensstemmelse med den af energiministeriet godkendte amtskommunale varmeplan og den kommunale varmeplanlægning.

§ 14. Energiministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter en kommunal forsyningsvirksomhed undtages helt eller delvis fra reglerne om prisbestemmelser i §§ 9 og 10 i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning og §§ 27 og 28 i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. juni 1983.

Kapitel 6

Finansministerens område

§ 15. Uanset bestemmelsen i § 45, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, kan undervisnings- og forskningsministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter undervisnings- og forskningsministerens kompetence til at indgå aftaler, der angår ansættelsesvilkår for de i kommunen ansatte tjenestemænd, der er omfattet af bestemmelserne i ovennævnte lov, udøves af en frikommune.

Kapitel 7

Indenrigsministerens område

§ 16. Indenrigsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 20. juni 1984, bortset fra § 2, stk. 1, §§ 10-14, § 20, stk. 1, 2 og 5, §§ 23, 25 og 29, § 40, stk. 1, 1. pkt., § 40, stk. 2, 1.pkt., § 40, stk. 3, § 42, § 45, stk. 3, §§ 61, 61 a-c, 63 og 66.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan indenrigsministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter der henlægges beslutningskompetence i nærmere afgrænsede kommunale anliggender til lokaludvalg eller lignende. Lokaludvalgenes afgørelser kan indbringes for overordnede myndigheder i samme omfang, som hvis de var truffet af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan godkende regler for forsøg, hvorefter kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at gennemføre forsøg med lokaludvalg i samme omfang som frikommunerne. Reglerne fastsættes i et forsøgsregulativ. § 4, § 5, stk. 2, samt §§ 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse.

§ 17. (Ophævet).

§ 18. (Ophævet).

§ 18 a. (Ophævet).

§ 18 b. Indenrigsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelsen i § 16 i lov om et hovedstadsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 20. juni 1984.

§ 18 c. Uanset bestemmelsen i § 1, stk. 2, i lov om lån til betaling af ejendomsskat og om ændring af ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 576 af 28. august 1987, kan indenrigsministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter der kan ydes lån til betaling af ejendomsskatter m.v. til personer, der modtager efterløn.

Kapitel 8

Industriministerens område

§ 19. Uanset bestemmelserne i § 1, stk. 1, 2 og 3, i lov nr. 218 af 28. april 1976 om butikstid er kommunalbestyrelser bemyndiget til som frikommuneforsøg at tillade detailhandelsbutikker på alle hverdage at udvide butikstiden, dog således at denne ikke kan begyndes tidligere end kl. 6.00 og ikke sluttes senere end kl. 22.00, lørdag dog kl. 17.00.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at forsøg kan gennemføres i henhold til stk. 1, at kommunalbestyrelsen foranlediger, at der samtidig i kommunen sker forsøg med udvidelse af åbningstiden i offentlige kontorer inden for den kommunale forvaltning, post- og telegrafvæsenet m.v., samt at kommunalbestyrelsen foretager en afgrænsning af butikstidsforsøget inden for kommunegrænsen, hvis dette er nødvendigt for i videst muligt omfang at undgå konkurrenceforvridning i forhold til butikker beliggende i tilstødende kommuner.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens beslutning om at afholde forsøg med åbningstiden træffes efter forhandling med de berørte organisationer.

Stk. 4. Ved frikommuneforsøg med udvidet åbningstid finder bestemmelsen i § 5, stk. 1, 2. pkt. om, at regulativet skal godkendes af vedkommende minister, og § 5, stk. 2, ikke anvendelse.

§ 20. Industriministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelsen i § 7, stk. 1, i lov nr. 88 af 13. marts 1985 om egnsudvikling.

§ 21. Industriministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter en kommune kan finansiere erhvervspolitiske aktiviteter, som ikke er omfattet af statslige ordninger, og som egner sig for kommunale initiativer.

Kapitel 9

Landbrugsministerens område

§ 22. Landbrugsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 1. juli 1986, om,

  • 1) hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, i henhold til lovens §§ 4 og 7 a om ophævelse af landbrugspligten og tilladelse til ikke-jordbrugsmæssig udnyttelse af jorderne til en landbrugsejendom, således at landbrugsministerens kompetence efter §§ 4 og 7 a overføres til en kommune eller amtskommune, der har status som frikommune,
  • 2) at landbrugsplaner skal godkendes af landbrugsministeren, jf. lovens § 3 a, stk. 3,
  • 3) hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, i henhold til lovens § 7, stk. 3, og § 8, stk. 5 og 6 vedrørende beboelsesbygning på en landbrugsejendom og i forbindelse hermed fravige reglerne i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 3, således at en frikommune kan opnå bemyndigelse til at tillade en landbrugsejendom uden beboelsesbygning på nærmere vilkår.

Stk. 2. Afgørelser i sager vedrørende lovens § 4, § 7, stk. 1, § 7 a og § 8, stk. 3, truffet af myndigheder, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1, kan indbringes for landbrugsministeren. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om klagefrist, kredsen af klageberettigede og om, at visse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 23. Uanset bestemmelsen i § 3 i lov om bekæmpelse af muldvarpe, jf. lovbekendtgørelse nr. 338 af 26. juli 1967, kan landbrugsministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter bekæmpelse af muldvarpe finansieres ved afgifter, der opkræves hos ejerne af de faste ejendomme i kommunen.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter bekæmpelse af mosegrise finansieres ved opkrævning af afgifter, der opkræves hos ejerne af de faste ejendomme i kommunen.

Stk. 3. I reglerne for frikommuneforsøg efter stk. 1 og 2 kan det fastsættes, at kommunalbestyrelsen vedtager afgiftens størrelse, at afgiften kan fastsættes forskelligt for forskellige typer ejendomme, og at afgiften kan opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter.

§ 23 a. Landbrugsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger reglerne i § 1, stk. 2 og 3, i lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 14. februar 1983, om hvem der kan rejse og behandle jordfordelingssager.

Kapitel 10

Miljøministerens område

§ 24. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne

  • 1) om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter §§ 9 og 10 a i lov om by- og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985, som ændret ved lov nr. 286 af 13. maj 1987,
  • 2) om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner i §§ 7-11, 14 og 24-31 i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987,
  • 3) om regulativer for og vedligeholdelse af offentlige vandløb i § 12 samt om klageadgang i § 80 i lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb,
  • 4) om, hvilke myndigheder der træffer afgørelse efter naturfredningslovens §§ 43, 46-48, 53-57 og § 69, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984,
  • 5) om, at Hovedstadsrådet i hovedstadsområdet efter § 5 i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985, varetager de opgaver, som ved loven er henlagt til amtsrådet,
  • 6) om, at Hovedstadsrådet i hovedstadsområdet efter § 34 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985, som senest ændret ved lov nr. 392 af 10. juni 1987, varetager de opgaver, som ved loven er henlagt til amtsrådet,
  • 7) om, at Hovedstadsrådet i hovedstadsområdet efter § 50, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985, som senest ændret ved lov nr. 392 af 10. juni 1987, varetager de opgaver, som efter lovens kapitel 7 er henlagt til amtsrådet,
  • 8) om, at Hovedstadsrådet i hovedstadsområdet efter § 39 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985, som senest ændret ved lov nr. 392 af 10. juni 1987, træffer afgørelse om godkendelse af særligt forurenende virksomheder.

Stk. 2. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige Roskilde Amtskommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner får mulighed for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1, nr. 5-8.

§ 24 a. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om godkendelse m.v. af særligt forurenende virksomheder m.v., således at der gennemføres regler om, at visse typer af særligt forurenende virksomheder m.v. kan etableres og drives i bestemte områder i overensstemmelse med bestemmelser i et kommunalt regulativ.

Stk. 2. Miljøministeren kan i forbindelse hermed godkende regler om,

  • 1) at afgørelser efter et kommunalt regulativ ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed,
  • 2) kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyrer for tilsyn med de virksomheder, der er omfattet af et kommunalt regulativ,
  • 3) i hvilket omfang miljøbeskyttelseslovens bestemmelser i øvrigt skal finde anvendelse på de virksomheder, der er omfattet af et kommunalt regulativ.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af stk. 1 og 2, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

  • 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller
  • 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

§ 83, stk. 4-6, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985, som senest ændret ved lov nr. 392 af 10. juni 1987, finder tilsvarende anvendelse.

§ 25. Miljøministeren kan i forbindelse med godkendelse i henhold til § 24, nr. 4, godkende regler, der fraviger bestemmelserne om klage i naturfredningslovens §§ 45 og 58, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984.

§ 26. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne

  • 1) om fredningsplanlægning i naturfredningslovens §§ 36-39, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984,
  • 2) om råstofplanlægning i råstoflovens § 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 24. september 1987,
  • 3) om vandindvindingsplanlægning i vandforsyningslovens §§ 11, 13 og 17, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985,
  • 4) om recipientkvalitetsplanlægning i miljøbeskyttelseslovens § 61 e, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985 om miljøbeskyttelse, som senest ændret ved lov nr. 392 af 10. juni 1987.

§ 27. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter kapitel 3 samt § 47, stk. 3 og 5, og § 48 i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987.

§ 28. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne om, hvilke myndigheder der træffer afgørelse efter § 4, stk. 3, og §§ 48 og 49 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985, som senest ændret ved lov nr. 392 af 10. juni 1987.

§ 28 a. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelsen i § 11, stk. 2, i lov om by- og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985, som ændret ved lov nr. 286 af 13. maj 1987.

§ 28 b. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelsen i § 19 i lov om lands- og regionplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 21. december 1982, som senest ændret ved lov nr. 393 af 10. juni 1987.

Kapitel 11

Trafikministerens område

§ 29. Trafikministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter § 2, stk. 3, i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 6. august 1985, og § 6 i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 370 af 6. august 1985.

§ 29 a. Trafikministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelsen om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter § 2, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 6. august 1985.

Kapitel 12

Skatteministerens område

§ 30. (Ophævet).

§ 30 a. Skatteministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 7 i lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984, om at klager over ligningskommissionens ansættelser af indkomst og formue påkendes af skatterådene.

Stk. 2. Godkendes regler for forsøg efter stk. 1, kan ligningskommissionens skatteansættelser af indkomst og formue påklages efter reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 4.

§ 30 b. Skatteministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter vurderingsrådets kompetence og skyldrådets kompetence som 1. klageinstans efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984, overføres til kommunalbestyrelserne eller ligningskommissionerne, jf. lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984.

Stk. 2. Godkendes regler for forsøg efter stk. 1, hvorefter skyldrådets kompetence som 1. klageinstans overføres til kommunalbestyrelsen eller ligningskommissionen, kan der fastsættes bestemmelser, hvorefter disses afgørelser enten kan påklages til skyldrådet som 2. klageinstans eller direkte til Landsskatteretten.

Stk. 3. Der kan i forbindelse med frikommuneforsøg godkendt efter stk. 1 pålægges vurderingsformanden og vurderingsmændene andre opgaver end de i vurderingsloven opregnede.

Stk. 4. Der kan i forbindelse med godkendelse af regler for frikommuneforsøg fastsættes bestemmelser, hvorefter kommunalbestyrelsen eller ligningskommmissionen kan efterprøve vurderingsansættelser, fordelinger m.v. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om fremgangsmåden ved sagsbehandlingen, der fraviger vurderingslovens regler herom, samt bestemmelser, hvorefter ligningskommissionen kan bemyndige vurderingssekretariatet til at træffe afgørelser på kommissionens vegne.

§ 30 c. Skatteministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger reglerne i §§ 2 og 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984.

Kapitel 13

Socialministerens område

§ 31. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne

  • 1) i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 13. august 1986, bortset fra §§ 18-18 b, 19 og 20-25 a,
  • 2) om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som senest ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1987, bortset fra lovens afsnit VIII,
  • 3) om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987,
  • 4) om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 949 af 23. december 1986,
  • 5) om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som ændret ved § 7 i lov nr. 948 af 23. december 1986.

§ 32. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der til det sociale udvalg henlægger revaliderings- og pensionsnævnets kompetence til at træffe afgørelser i henhold til § 42, stk. 9, jf. stk. 10, og § 58, stk. 3, jf. stk 6, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som senest ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1987, samt i henhold til §§ 14, 16 og 18, jf. § 59 i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987.

Stk. 2. Godkendes regler for forsøg efter stk. 1, kan det sociale udvalgs afgørelser efter § 42, stk. 9, jf. stk. 10, i lov om social bistand påklages efter reglerne i § 15 i lov om social bistand. Det sociale udvalgs afgørelser efter § 58, stk. 3, jf. stk. 6, i lov om social bistand kan, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den sociale ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principel betydning. For anmodning herom til ankestyrelsen gælder tilsvarende regler som i § 15, stk. 4, i lov om social bistand.

Stk. 3. Godkendes regler for forsøg angående kompetencen efter §§ 14, 16 og 18, jf. § 59, i lov om social pension efter stk. 1, kan det sociale udvalgs afgørelser indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse kan indbringes for den sociale ankestyrelse, jf. lov om social pension § 50, stk. 2.

Stk. 4. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1. Reglerne for forsøget skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.

§ 33. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter personer, der i en nærmere bestemt periode har modtaget hjælp efter § 37 i lov om social bistand, kan have arbejdsindtægter på indtil 1.000 kr. pr. måned efter skattetræk, uden at der sker fradrag i hjælpen, dog maksimalt 5.000 kr. pr. år.

§ 34. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter de beløb, der er nævnt i § 37, stk. 5, og § 43, stk. 4, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som senest ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1987, reguleres een gang om året pr. 1. januar. Det er en betingelse for godkendelse, at reguleringen kan beregnes på grundlag af bistandslovens regler om regulering.

§ 35. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter der ydes refusion fra staten af udgifter til særlige ordninger for beskæftigelse eller uddannelse af personer, der modtager kontanthjælp efter § 37 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som senest ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1987. Det skal tilstræbes, at refusionen ikke overstiger det beløb, der skulle ydes som refusion efter § 133, stk. 1, i lov om social bistand til udgifter vedrørende § 37, såfremt den pågældende frikommune ikke havde iværksat særlige ordninger for beskæftigelse eller uddannelse.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 52, stk. 1, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987, kan socialministeren godkende, at der for forsøg efter § 32, stk. 1, hvorved kompetencen til at træffe afgørelse efter §§ 14, 16 og 18, jf. § 59, i lov om social pension henlægges til det sociale udvalg, fastlægges regler, der tilstræber, at der ikke af statskassen i forsøgsperioden afholdes større udgifter til førtidspension i den af forsøget omfattede kommune, end hvis forsøget ikke var afholdt.

§ 36. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 51, stk. 1, §§ 53, 54, 55, stk. 1, og § 56, stk. 2, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som senest ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1987.

§ 36 a. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter det sociale udvalg kan træffe beslutning om, at kommunen ansætter nærtstående til en person, der ønsker at dø i eget hjem, som plejer for den døende.

Stk. 2. Som løn til den pårørende udbetales kompensation for vedkommendes tabte arbejdsfortjeneste, normalt svarende til 90 pct. af pågældendes gennemsnitlige arbejdsindtægt de seneste 6 måneder forud for ansættelsen.

Stk. 3. Det sociale udvalgs afgørelse vedrørende plejelønsordningen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Udgifterne ved ordningen afholdes endeligt af pågældende frikommune og den amtskommune, i hvilken kommunen er beliggende, efter aftale mellem de to kommuner.

§ 37. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ud over tilskud efter § 73, stk. 2, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som senest ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1987, skal ydes særlige tilskud til nedsættelse af betalingen for ophold i daginstitutioner under hensyn til forældrenes økonomiske forhold. Tilskud efter denne bestemmelse afholdes endeligt af frikommunen.

§ 38. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelsen i § 46, stk. 4, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987.

Stk. 2. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1. Reglerne for forsøget skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 52, stk. 1, i lov om social pension afholdes udgifter ved frikommuneforsøg efter stk. 1 ligeligt af kommunen, der har tilsluttet sig forsøget, jf. stk. 2, og amtskommunen uden refusion fra staten.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 117 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som senest ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1987, kan socialministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter amtsrådet kan fastsætte regler om betaling for ophold på de i lov om social bistand § 112, stk. 1, nævnte institutioner for personer, der under opholdet får udbetalt pension efter den sociale pensionslovgivning.

Kapitel 14

Undervisnings- og forskningsministerens område

§ 39. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne

  • 1) i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 25. juli 1986, bortset fra §§ 1 og 6, § 7, stk. 1 og 3, §§ 16 og 17, § 38, 1. pkt., § 40, § 49, stk. 1, kapitel 8 og 9 samt § 79,
  • 2) om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter lov om folkeskolen, jf. § 3 a, stk. 2, § 8, stk. 3, § 22, stk. 2, 2. pkt., § 23, stk. 4, § 33, stk. 4, § 34, stk. 2, § 36, stk. 2 og 4, § 39, stk. 3-5, og § 45, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986, som ændret ved lov nr. 231 af 22. april 1987,
  • 3) om nedsættelse m.v. af et repræsentantskab i § 2 i lov nr. 239 af 12. juni 1975 om amtscentraler for undervisningsmidler.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at overtage en amtskommunes kompetence til at godkende ledere og lærere ved fritidsundervisning for voksne efter § 39 i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v. Reglerne skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, kan undervisnings- og forskningsministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter skolekommissionen afholder møde, så ofte formanden eller to medlemmer finder det fornødent.

§ 40. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i §§ 3-17, § 19, stk. 2, § 22, stk. 1 og 5, § 23, stk. 1, 1. pkt., § 23, stk. 2, § 24, stk. 1, nr. 1, § 36, stk. 1, 2. pkt., og § 40, stk. 2, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986, som ændret ved lov nr. 231 af 22. april 1987.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 19, stk. 1 og 5, og § 40, stk. 1, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986.

§ 41. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 1, stk. 2, §§ 27-34, §§ 36-48, §§ 52-54, §§ 58-62 og §§ 69-70 i lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 24. april 1987.

§ 42. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 1-5, § 3, stk. 1 og 3, § 6, stk. 2, og § 8, stk. 1 og 2, i lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983, som ændret ved lov nr. 217 af 23. april 1986.

§ 43. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 14, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om gymnasieskoler og studenterkursus, jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 3. oktober 1984, som senest ændret ved lov nr. 370 af 10. juni 1987.

§ 43 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelsen i § 1, stk. 1, i lov nr. 269 af 6. juni 1985 om produktionsskoler.

§ 44. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter en amtskommune kan yde:

  • 1) kursusgodtgørelse til kvindelige elever på EFG-basisuddannelsen inden for enkelte hovederhvervsområder og
  • 2) tilskud til virksomheder, der opretter lære- og praktikpladser for kvindelige elever inden for enkelte hovederhvervsområder.

Kapitel 15

Sundhedsministerens område

§ 45. Sundhedsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter lov om offentlig sygesikring, jf. kapitel 3 og kapitel 6 i lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986.

§ 45 a. Sundhedsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter en kommunalbestyrelse kan tilbyde vederlagsfri tandpleje, herunder protetisk behandling, til ældre eller personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående psykisk eller fysisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter der ydes refusion fra en amtskommune til en kommune, svarende til tilskud efter § 8 i lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 9. marts 1976, som senest ændret ved lov nr. 254 af 6. juni 1985. Det skal tilstræbes, at refusionen ikke overstiger det beløb, som skulle ydes efter sygesikringslovens § 8, såfremt den pågældende frikommune ikke havde iværksat en særlig tandplejeordning.

§ 45 b. Sundhedsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter en amtskommune uanset reglerne i § 5, stk. 1, i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 476 af 7. november 1985, af en kommune i amtsrådskredsen kan opkræve betaling pr. sengedag for patienter, der er indlagt på amtskommunens sygehuse, og som har bopæl i den pågældende kommune.

Kapitel 16

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 46. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 202 af 22. maj 1985 om frikommuner.

Stk. 2. Frikommuneregulativer, der er godkendt efter lov nr. 202 af 22. maj 1985, bevarer deres gyldighed.

Stk. 3. Frikommuneregulativer, der er godkendt med gyldighed indtil udgangen af 1989, opnår gyldighed indtil udgangen af 1993, når kommunalbestyrelsen inden 1. november 1989 træffer beslutning derom. Meddelelse om denne beslutning bekendtgøres i Lovtidende af indenrigsministeren. § 6, stk. 2, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved forlængelse af frikommuneregulativer.

Stk. 5. Frikommuneregulativer, der er godkendt i henhold til §§ 17, 18, 18 a og 30 i lov nr. 309 af 4. juni 1986, som ændret ved lov nr. 266 af 13. maj 1987, bevarer deres gyldighed.

§ 47. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 239 af 20. april 1988 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Forsøgsregulativer, der er godkendt efter den hidtil gældende udformning af § 33 i lov om frikommuner, bevarer deres gyldighed.

Indenrigsministeriet, den 15. juni 1988

THOR PEDERSEN

/Grethe Løgstrup

Officielle noter

Ingen