Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af Lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande

Hermed bekendtgøres lov nr. 272 af 4. juni 1970 om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande med de ændringer, der følger af § 40 i lov nr. 213 af 30. maj 1980.

§ 1. En værnepligtig, der endnu ikke er mødt til værnepligtstjeneste, kan få tilladelse til at opfylde værnepligten ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande.

Stk. 2. Tilladelsen meddeles af indenrigsministeren efter forhandling med udenrigsministeren og forsvarsministeren.

Stk. 3. Bistandsarbejdet skal ud over forudgående uddannelse have en varighed af mindst 2 år.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan efter forhandling med udenrigsministeren og forsvarsministeren bestemme, at værnepligtige læger, der som studerende har forrettet tjeneste ved forsvarets lægekorps' rekrutskole, men som endnu ikke er mødt ved forsvarets underlægeskole, kan opnå tilladelse efter stk. 1.

§ 2. Udenrigsministeren eller den, han bemyndiger hertil, foretager en bedømmelse af, om ansøgeren er egnet til at udføre bistandsarbejde, som det må forventes, at der i en nærmere fremtid vil blive behov for i udviklingslande. Bemyndigelsen kan gives til en privat organisation.

Stk. 2. Ansøgeren skal deltage i de prøver, der iværksættes til brug for bedømmelsen.

Stk. 3. Såfremt en ansøger ikke er egnet til bedømmelse og han ikke tilbagekalder sin ansøgning, meddeler vedkommende minister, jfr. § 27 i værnepligtsloven, såfremt beredskabsmæssige hensyn ikke taler herimod, ham udsættelse med værnepligtstjeneste, dog højst i et tidsrum af 14 måneder. Dette gælder dog kun, hvis den pågældende ikke tidligere har opnået udsættelse af denne grund.

§ 3. Tilladelse i henhold til § 1 bortfalder, såfremt påbegyndelse af forudgående uddannelse eller udsendelse til bistandsarbejde ikke har fundet sted inden et år efter udløbet af det halvår, hvori tilladelse er meddelt, eller såfremt den værnepligtige er udeblevet fra indkaldelse til uddannelse eller fra udsendelse til bistandsarbejde. Tilladelsen bortfalder endvidere, såfremt uddannelsen afbrydes.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan dog efter forhandling med udenrigsministeren og forsvarsministeren bestemme, at tilladelsen ikke bortfalder, eller at den værnepligtige kun skal indkaldes til den værnepligtstjeneste, som han er udskrevet eller overført til, i et kortere tidsrum end efter de almindelige regler. Ved afgørelsen skal der navnlig tages hensyn til, om bortfaldsgrunden beror på den værnepligtiges egne forhold.

§ 4. Udføres der ikke bistandsarbejde i mindst 2 år, afgør værnepligtsnævnet, om og i hvilket tidsrum den pågældende skal indkaldes til den værnepligtstjeneste, som han er udskrevet eller overført til. Ved afgørelsen skal der navnlig tages hensyn til, om afbrydelsen af bistandsarbejdet beror på den værnepligtiges egne forhold.

Stk. 2. Ved behandlingen af de i stk. 1 nævnte sager tiltrædes værnepligtsnævnet af en af udenrigsministeren udpeget tilforordnet.

Stk. 3. Nævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 5. Udenrigsministeren fastsætter regler for karakteren af bistandsarbejdet og den forudgående uddannelse, herunder betingelserne for, hvornår bistandsarbejdet eller uddannelsen kan afbrydes. Ministeren fastsætter endvidere regler med hensyn til indkvartering, forplejning, lønning m. v., som skal gælde for de værnepligtige under udsendelsen og den forudgående uddannelse.

Stk. 2. Udenrigsministeren kan bemyndige en privat organisation til at administrere regler udstedt i medfør af stk. 1.

§ 6. For værnepligtige, der har opnået tilladelse efter § 1, forlænges den i værnepligtsloven fastsatte højeste alder for indkaldelse til værnepligtstjeneste med 2 år.

Stk. 2. I øvrigt er de i stk. 1 nævnte værnepligtige, hvor denne lov ikke bestemmer andet, omfattet af reglerne i værnepligtsloven.

Stk. 3. Bestemmelserne i lov om social bistand om hjælp til værnepligtige, der gør tjeneste i forsvaret, samt bestemmelserne i lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m. fl. gælder også for værnepligtige, der opfylder værnepligten ved bistandsarbejde i udviklingslande.

§ 7. Indenrigsministeren kan fastsætte regler for behandlingen af ansøgninger efter loven. Det kan i reglerne fastsættes, at ansøgning senest skal være indgivet en vis tid efter, at den værnepligtige har modtaget indkaldelsesordre til værnepligtstjeneste. Det kan endvidere bestemmes, at ansøgninger fra værnepligtige, hvem tilladelse efter § 1 tidligere er nægtet, skal afvises uden fornyet prøvelse.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. september 1970 og anvendes på de værnepligtige, der er indkaldt til møde ved det militære forsvar, civilforsvaret eller civilt arbejde den 1. januar 1971 eller senere.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med udenrigsministeren og forsvarsministeren efter ansøgning fritage personer for værnepligt, hvis de inden den 1. januar 1971 i medfør af lovgivningen om udsendelse af frivillige til udviklingslandene har udført bistandsarbejde i mindst 2 år. Det samme gælder personer, som inden den 1. januar 1971 er udsendt til sådant arbejde, når de har udført dette arbejde i mindst 2 år.

----

Lov nr. 213 af 30. maj 1980, hvis § 40 ændrer affattelsen af §§ 1-8, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 38. Loven træder i kraft 1. januar 1981.

Stk. 2. ( - - - .)

Indenrigsministeriet, den 30. september 1980

Henning Rasmussen

/Heide-Jørgensen

Officielle noter

Ingen