Dokumentets indarbejdede forskrifter
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde

Hermed bekendtgøres lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 30 september 1980 som ændret ved § 1 i lov nr. 308 af 4. juni 1986 og ved lov nr. 394 af 10. juni 1987.

§ 1. Værnepligtige, for hvem militærtjeneste af enhver art efter foreliggende oplysninger må anses for at være uforenelige med deres samvittighed, kan af indenrigsministeren efter forhandling med forsvarsministeren fritages for militær tjeneste mod at anvendes til andet statsarbejde, der dog ikke må tjene militære formål.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser vedrørende ordningen af sådant statsarbejde - hvis udbytte tilfalder staten - træffes af indenrigsministeren, der ligeledes er berettiget til at bestemme, at de pågældende - udover det egentlige statsarbejde skal deltage i undervisning og oplæring efter nærmere af ministeren fastsatte regler.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte værnepligtige er, hvor denne lov ikke bestemmer andet, omfattet af reglerne i værnepligtsloven.

§ 2. Ansøgning om overførelse til civilt arbejde indsendes til indenrigsministeren ledsaget af fornødne oplysninger og dokumentation. Ansøgningen skal være indsendt inden 4 uger efter indkaldelsesordrens modtagelse.

Stk. 2. De værnepligtige skal i forbindelse med indkaldelsesordren vejledes om adgangen til at blive overført til civilt arbejde og om reglerne i stk. 1.

Stk. 3. En værnepligtig kan kun een gang blive overført til civilt arbejde.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan, når særlige omstændigheder taler herfor, behandle en ansøgning, uanset at fristen i stk. 1 ikke er overholdt, eller uanset at ansøgeren allerede een gang har været overført til civilt arbejde.

§ 3. Kan en ansøgning ikke afgøres på det foreliggende grundlag, pålægges det ansøgeren inden en nærmere fastsat frist, der skal være på mindst 7 dage, at tilvejebringe de nødvendige yderligere oplysninger. Det kan herunder pålægges ansøgeren at møde personligt for en session.

Stk. 2. Hvis et pålæg i medfør af stk. 1 ikke efterkommes inden for den fastsatte frist, og særlige omstændigheder ikke taler for at forlænge denne, anses ansøgningen for bortfaldet.

§ 3a. Indenrigsministeren kan bemyndige værnepligtsstyrelsen til at træffe de i §§ 1-3 og 10 nævnte afgørelser.

Stk. 2. Der kan i forbindelse hermed fastsættes frister for indbringelse af værnepligtsstyrelsens afgørelser for indenrigsministeren. Klagefristen kan dog ikke sættes til mindre end 14 dage. Det kan endvidere bestemmes, at værnepligtsstyrelsen inden for nærmere angivne områder kan træffe den endelige administrative afgørelse.

§ 4. Indenrigsministeren fastsætter med tilslutning fra folketingets finansudvalg regler om de civile værnepligtiges aflønning og andre ydelser.

§ 5. Varigheden af det civile arbejde svarer til varigheden af den tjeneste inden for forsvaret eller civilforsvaret, som den værnepligtige overføres fra.

§ 6. Medmindre disciplinarmidler bringes i anvendelse, jf. § 8, stk. 1, straffes en arbejdspligtig med bøde, hæfte eller med fængsel i indtil 1 år, såfremt han:

  • 1) nægter at udføre civilt arbejde,
  • 2) udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet,
  • 3) ikke efterkommer en foresats tjenstlige befaling eller
  • 4) i øvrigt undlader at efterkomme de pligter, som tjenesten medfører.

Stk. 2. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 72 og 73 kan anvendes i samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler i retsplejeloven tilkommer statsadvokaten at forfølge.

§ 7. Indenrigsministeren bestemmer, i hvilket omfang strafafsoning eller ulovligt fravær skal medføre eftertjeneste eller hjemsendelse med henblik på fornyet indkaldelse. Eftertjenesten kan ikke overstige afsoningstiden og den tid, den pågældende eventuelt har været ulovligt fraværende.

Stk. 2. Den, der anden gang dømmes for nægtelse af at udføre civilt arbejde, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, hjemsendes og kan ikke senere indkaldes.

§ 8. I stedet for mindre straffe efter § 6 skal anvendes disciplinarmidler, medmindre omstændighederne taler derimod.

Stk. 2. Disciplinarmidler kan ikke indbringes for retten.

§ 8 a. Som disciplinarmidler kan anvendes tilrettevisning, arbejde i en del af fritiden, fratagelse af friheder samt overflytning til anden tjeneste.

Stk. 2. Medfører anvendelse af disciplinarmidler indgreb i adgangen til at forlade tjenestestedet efter tjenestens ophør, må dette ikke ske for længere perioder end 3 dage ad gangen med mindst 1 dags mellemrum mellem perioderne, og anvendelsen må ikke udstrækkes ud over 14 dage.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om anvendelse af disciplinarmidler, herunder regler om samtidig anvendelse af flere disciplinarmidler.

Stk. 4. Indenrigsministeren bestemmer, hvem der skal have myndighed til at anvende disciplinarmidler, og omfanget af denne myndighed.

§ 8 b. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange udståelsen udsat i indtil 2 * 24 timer efter meddelelsen om disciplinarmidlet.

§ 8 c. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange sagen forelagt for et disciplinarnævn til afgørelse.

Stk. 2. Disciplinarnævnets afgørelse kan såvel af den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, som af den, der har pålagt disciplinarmidlet, forlanges forelagt et ankenævn til afgørelse. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for domstolene eller indenrigsministeren.

Stk. 3. Disciplinarnævnet består af en dommer som formand samt to andre medlemmer, hvoraf den ene så vidt muligt skal være en talsmand medens den anden skal være funktionær inden for civil værnepligt.

Stk. 4. Ankenævnet, der oprettes af indenrigsministeren, består af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal være en landsdommer eller en dommer, der opfylder de almindelige betingelser for at kunne beskikkes til landsdommer. De øvrige medlemmer er en statsadvokat, der udpeges af justitsministeren, og en advokat, der udpeges af Advokatrådet.

Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler for udpegning af disciplinarnævnets medlemmer og for disciplinarnævnets og ankenævnets virksomhed.

§ 8 d. Indbringelse af et disciplinarmiddel for disciplinarnævnet eller ankenævnet har ikke opsættende virkning på udståelsen, medmindre andet bestemmes af vedkommende nævns formand.

Stk. 2. Et disciplinarmiddel skal indbringes for disciplinarnævnet eller ankenævnet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om disciplinarmidlet, henholdsvis om disciplinarnævnets afgørelse. Vedkommende nævns formand kan bestemme, at der skal ses bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.

§ 9. Genindkaldelse til civilt arbejde finder ikke sted. Sker der ekstraordinære indkaldelser til forsvaret, kan indenrigsministeren dog foretage genindkaldelser til civilt arbejde af tilsvarende varighed.

§ 10. Værnepligtige, for hvem kun militærtjeneste af en vis art er uforenelig med deres samvittighed, kan, såfremt de fremsætter begæring derom, anvendes ved sanitetstropperne.

Stk. 2. Begæringer herom behandles i overensstemmelse med reglerne i §§ 2-3 a.

§ 11. Denne lov (* 1) træder straks i kraft og gælder også for den, der ved dens ikrafttræden udfører civilt arbejde.

Stk. 2. Lov nr. 625 af 13. december 1917 om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde ophæves.

----------

Lov nr. 308 af 4. juni 1986, hvis § 1 ændrer affattelsen af § 5, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. § 1 har virkning for værnepligtige, der ansøger om overførsel til civilt arbejde efter den 30. juni 1986.

Stk. 2. For værnepligtige, der har ansøgt om overførsel til civilt arbejde før dette tidspunkt, anvendes de hidtidige regler.

----------

Lov nr. 394 af 10. juni 1987 der ophæver § 2, stk. 4, sidste pkt. har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende (* 2).

Indenrigsministeriet, den 8. september 1987

KNUD ENGGAARD

/Johs. Qwist

Officielle noter

(* 1) Lov nr. 187 af 20. maj 1933 om værnepligtiges anvendelse ved civilt arbejde er bekendtgjort i Lovtidende den 26. maj 1933.

(* 2) Bekendtgjort i Lovtidende udgivet den 17. juni 1987.